Danske børns sundhed og sygelighed - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Hvordan måles børns sygdomsepisoder? I sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005 er forældrene blevet spurgt: Hvorledes vil De vurdere barnets helbredstilstand indenfor det seneste år? • Barnet har været rask hele tiden. • Barnet har haft enkelte sygdomsepisoder, men har ellers været helt rask. • Barnet har haft enkelte sygdomsepisoder, og har også haft symptomer eller skrantet/været sløj i den mellemliggende tid. • Barnet har været syg det meste af tiden. Figur 3.1 viser børnenes helbredstilstand ud fra forældrenes svar på ovenstående spørgsmål. 37 pct. af børnene havde været raske 22 hele tiden det foregående år. 58 pct. havde haft enkelte sygdomsperioder, men havde ellers været raske. 4 pct. havde haft enkelte sygdomsepisoder, og havde også haft symptomer eller skrantet/været sløj i den mellemliggende tid. 1 pct. havde været syg det meste af tiden. På baggrund af spørgsmålet er det muligt at danne et generelt billede af danske børns sygdomsepisoder, og se hvilke børn der er plagede af sygdom og aldrig er helt raske: dvs. børn der skranter. Vi definerer gruppen af børn, der skranter, som børn der ifølge deres forældre, enten ”har haft enkelte sygdomsepisoder, og også har haft symptomer eller skrantet/været sløj i den mellemliggende tid” eller børn der ”har været syge det meste af tiden”.
Figur 3.1 Børns sygdomsepisoder det foregående år Procent 100 80 60 40 20 0 37 58 Rask hele tiden Enkelte sygdomsperioder ellers rask 4 Sygdomsperioder og sløj indimellem 1 Syg det meste af tiden 23
Page 3 and 4: Danske børns sundhed og sygelighed
Page 5: Forord Denne rapport indeholder de
Page 9 and 10: Resume med kommentarer Anette Johan
Page 11 and 12: Når det gælder en anden væsentli
Page 13 and 14: 1 Indledning Anette Johansen & Pern
Page 15 and 16: 2 2.1 Indledning Materiale og metod
Page 17 and 18: forældres samlivsstatus, region og
Page 19 and 20: I første række vises året, hvor
Page 21 and 22: 2.8 Beskrivelse af baggrundsvariabl
Page 23 and 24: liehus, 10 pct. på landejendom og
Page 25: 3 3.1 Indledning Sygdomsepisoder An
Page 29 and 30: 3.2 Resultater Køn og alder 4,7 pc
Page 31: 3.5 Referencer Kjøller M. & Rasmus
Page 34 and 35: Tabel 4.1 Forekomst af akut sygdom
Page 36 and 37: 4.4 Årsager til børnenes akutte s
Page 38 and 39: Tabel 4.2 Forekomst af infektionssy
Page 40 and 41: Tabel 4.3 Forekomst af mave-tarmsyg
Page 42 and 43: 4.7 Konsekvenser af børns akutte s
Page 44 and 45: Spredningen af infektioner i dagins
Page 47 and 48: 5 Symptomer Anette Johansen 5.1 Ind
Page 50 and 51: Tabel 5.1 Forekomst af mavesmerter
Page 52: 5.4 Udvikling over tid I Sundheds-
Page 55 and 56: 5.6 Resultater - hovedpine Køn og
Page 58 and 59: Tabel 5.3 Forekomst af rygsmerter b
Page 60: 5.11 Forkølelse Forkølelse, oftes
Page 63 and 64: 5.12 Resultater - forkølelse Køn
Page 65 and 66: 5.14 Referencer Andersen S, Helweg-
Page 67 and 68: 6 6.1 Indledning Langvarig sygdom L
Page 70 and 71: Tabel 6.1 Forekomst af langvarig sy
Page 72 and 73: Figur 6.1 Sammenligning af børns l
Page 74 and 75: Figur 6.2 De fem hyppigst forekomme
Page 76 and 77:
6.6 Diskussion Langvarig sygdom er
Page 78 and 79:
6.7 Referencer Berntsson L.T. & Kö
Page 80:
ver tolerante inden deres tredje le
Page 83 and 84:
7.2 Resultater - astma og astmatisk
Page 85 and 86:
7.4 Resultater - allergisk snue ell
Page 87 and 88:
7.6 Resultater - allergisk eksem K
Page 89:
7.9 Referencer Bjørk C. (2005). Ov
Page 92:
ning og vægtstatus. Forældrene me
Page 95 and 96:
8.2 Resultater Køn og alder Foræl
Page 97 and 98:
8.4 Referencer Baker J.L., Olsen L.
Page 99 and 100:
9 9.1 Indledning Handicap Susan Ish
Page 101 and 102:
cap) eller et selvstændigt handica
Page 103 and 104:
9.5 Resultater Fire børn under 1
Page 105 and 106:
9.7 Trivsel blandt handicappede bø
Page 107 and 108:
forældre til børn uden handicap.
Page 109 and 110:
9.9 Referencer Balling K., Eschen C
Page 111 and 112:
10 10.1 Indledning Medfødte misdan
Page 113 and 114:
Tabel 10.1 Rapportering af typer af
Page 115 and 116:
10.2 Resultater Køn og alder Foræ
Page 117 and 118:
som dermed må mistænkes at foreko
Page 119 and 120:
11 11.1 Indledning Medicinbrug Anet
Page 121 and 122:
11.2 Resultater - receptpligtig- el
Page 123 and 124:
Tabel 11.2 Andel børn, der har få
Page 125 and 126:
11.4 Resultater - naturmedicin Køn
Page 127 and 128:
11.6 Referencer Andersen A., Holste
Page 129 and 130:
12 12.1 Indledning Der er en tydeli
Page 131 and 132:
127
Page 133 and 134:
12.2 Resultater - fysisk aktivitet
Page 135 and 136:
12.3 Resultater - sport og idræt K
Page 137 and 138:
12.4 Resultater - transport til og
Page 139 and 140:
12.6 Referencer Andersen L.B. & Fro
Page 141 and 142:
13 13.1 Indledning Måltidsmønstre
Page 143 and 144:
13.2 Resultater Køn og alder 90 pc
Page 145 and 146:
13.5 Referencer Fabritius K. & Rasm
Page 147 and 148:
14 14.1 Indledning Amning Anette Jo
Page 149 and 150:
145
Page 151 and 152:
14.2 Resultater - fuld amning til 6
Page 153 and 154:
14.3 Resultater - amning til 12-må
Page 155 and 156:
14.4 Resultater - ingen amning Køn
Page 157 and 158:
14.7 Referencer Høst A., Halken S.
Page 159 and 160:
15 15.1 Indledning Passiv rygning A
Page 161 and 162:
157
Page 163 and 164:
15.2 Resultater Køn og alder 18 pc
Page 165 and 166:
15.5 Referencer Aligne C.A., Moss M
Page 167 and 168:
16 16.1 Indledning Familiens betydn
Page 169 and 170:
adfærd og nedsætter risikoen for,
Page 171 and 172:
søskende (Terp Nielsen & Christens
Page 173 and 174:
har en forøget risiko for selv at
Page 175 and 176:
16.9 Referencer Andersen S. & Helwe
Page 177 and 178:
Osler M., Clausen J., Ibsen K.K. &
Page 180:
Rapporten indeholder de væsentligs
show all

Danske børns sundhed og sygelighed - Statens Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?