Temaopgave 3 - alfin.dk

fra rotation af dem. Dette har ikke direkte noget med opdrift at gøre men er fysiske antagelser,
der er med til at simplificere løsningen. En anden ting var, at rosinerne til tider
steg til overfalden igen efter at have nået bunden. Dette er direkte relateret til opdrift men
var ikke en del af den oprindelige problemstilling. Begge elementer er oplagte til videre
arbejde, da eleverne får mulighed til at sætte emnet i et nyt perspektiv, og dermed give
dem yderligere forståelse for emnet og fysik generelt. Desuden ville det have været på
sin plads at følge op på Arkimedes historien, da det ville også have en god afrunding
af undervisningstimen og opsamling af selve problemstillingen, hvor eleverne nu burde
være i stand til at beskrive med egne ord, om kronen var ægte eller ej.
På baggrund af det netop beskrevede forløb kan der konkluderes, at faserne i 6Fmodellen
gennemløbes kronologisk. Dog mangler der en decideret forlængfase, hvilket
kunne give et bedre forståelse af opdrift og et mere sammenhængende forløb. Eksperimentets
budskab om opdrift er en ny måde at se emnet på, hvilket derfor sagtens kunne
indgå som en introduktion til opdrift, hvis en faglig forståelse af Newtons love og kinematik
på forhånd var en forudsætning.
Af læringsteorier når der snakkes Inquiry Instruction tages der udgangspunkt i tre
teorier: Diskribtiv, Empirisk-Abdutkiv og Hypotetisk-Forudsigelse. Vi har nedbrudt de
tre teorier og opdelt dem i faser:
• Deskriptiv læringsteori
1. Udforsk: Eleverne gør sig nogle observationer ved af udforske noget specifikt.
2. Terminologi: Underviseren navngiver det eleverne har observeret.
3. Perspektivering: Den netop tilegnede viden benyttes på andre tilfælde.
• Empirisk-Abtuktiv
1. Forsk: Eleverne udfører eksperimenter.
2. Dekuktion: Underviseren stiller passende spørgsmål og guider eleverne til at
danne en hypotese.
3. Verifikation: Hypotesen sammenlignes med resultater fra eksperiment.
4. Konklusion: Konkluderer om hypotesen kan forklare data fra eksperiment.
• Hypotese-Forudsigelse
1. Problem: Opstille hypotese til forklaring af et specifikt fænomen på baggrund
af et, af underviseren, udført eksperiment.
2. Falsifikation: Prøver at falsificere hypotesen gennem videre eksperimentering
og hvis den falsificeres dannes nye hypoteser.
3. Udlukkelse: Nogle hypoteser udelukkes på baggrund af falsifikationsprocessen
og diskussion.
4. Perspektivering: Anvender relevante hypoteser på andre problemstillinger.
Ingen af de tre læringsteorier opfyldes fuldt ud af det eksperiment, som vi valgte at
benytte som praktisk arbejde. Alle aspekter i den Empirisk-Abtuktiv teori pånær abduktionen
mener vi, at vores eksperiment opfylder. Istedet for abduktion har vi undervejs
givet hints på tavlen samtidig med, at grupperne opsøges under eksperimenteringen og
derigennem giver grupperne “live” feedback - altså i en mild grad guides grupperne.
Helt generelt vil den deskriptive teori passe godt til elever, der har fysik på første
klassetrin i gymnasiet - altså fysik på C-niveau. Denne holdning skyldes, at det bliver
i høj grad sværere at finde deskriptive vinkler til mere komplekse fænomener. Til højere
niveauer passer både den Empirisk-Abduktive og den Hypotese-Forudsigelse teori
bedre, da det inddrager elevens egen tankevirksomhed. Det er gruppens overbevisning,
at den Empirisk-Abduktive teori er at fortrække, da denne læner sig mest op ad den
3