You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 10<br />
florere. Men de øvrige eksempler på flugtubåde fra krigens sidste dage er<br />
sandfærdige, og det er den dag i dag en gåde hvorfor fire ubåde i krigens<br />
sidste timer stak til søs i samlet flok. I den kontrafaktiske artikel bliver myten<br />
til sandhed, selvom jeg har bidraget med lidt krydderi, herunder Den<br />
hellige Lanse, deri virkeligheden faldt i amerikanernes hænder den 30 april<br />
1945, da 7. armé under ledelse af General Patton indtog Nürenberg. Lansen<br />
fandt dog vej til sin oprindelige montre i Wien. Kilder har imidlertid<br />
hævdet at lansen var ombord på U-534, baseret på en tegning et besætningsmedlem<br />
lavede af ubådens last umiddelbart efter krigen, men den<br />
faktiske historie viser altså noget andet. De danske fly i Sverige forblev inaktive<br />
under befrielsen, og kom faktisk først til Danmark en uge efter det<br />
hele var overstået.<br />
Martin Bormann slap ikke ud af Berlin. Hans person var ellers efter krigen<br />
blevet set en række forskellige steder i verden, men tandaftryk afslørede, at<br />
et lig man havde fundet ved Invalidienstrasse i Berlin så sent som i 1972<br />
med sikkerhed matchede Bormann, ligesom vidneudsagn havde angivet<br />
hans endeligt til at have indtruffet på det sted, hvor det først blev fundet 27<br />
år efter hans død. Ved siden af Bormann lå liget af Hitlers personlige læge,<br />
Ludwig Stumpfegger, der som Bormann var blevet ved deres Førers side til<br />
det sidste.<br />
Hvad angår det man kan kalde den argentinske vinkel på topnazisternes<br />
flugt, så var der rent faktisk en argentinsk radiooperatør ombord på U-534,<br />
hvilket om noget understreger forbindelsen mellem Tyskland og Argentina.<br />
Han var imidlertid blandt de tre søfolk der omkom efter ubåden var blevet<br />
angrebet af de engelske fly, så hans historie står hen i det uvisse. I alt døde<br />
tre ud af den samlede besætning på 52, alle druknede de efter at have forladt<br />
den beskadigede ubåd. Resten blev reddet af et nærliggende fyrskib.<br />
Men er denne artikel overhovedet kontrafaktisk i klassisk forstand? Udgangspunktet<br />
er jo ikke som sådan en alternativ handlemulighed for en af<br />
datidens aktører eller institutioner, og man kan med en vis ret indvende at<br />
det begivenhedsforløb artiklen beskriver mere læner sig op ad en almindelig<br />
spændingsroman med historisk forlæg end en egentlig, klassisk historisk<br />
redegørelse. Men den kontrafaktiske disciplin bør være mere rummelig<br />
end som så, og med denne artikel håber jeg, at der åbnes op for at myter,<br />
rygter og konspiratoriske teorier også kan inddrages i den kontrafaktiske<br />
historieskrivning og således prøves af med udgangspunkt i den viden vi har<br />
om aktørerne og deres handlerum. Eksemplet med Den Hellige Lanse er<br />
udemærket til at illustrere dette. Trods det faktum at lansens whereabouts<br />
er så rigeligt fastslået i krigens sidste timer, hævdes der fra forskelligt hold<br />
alligevel noget andet. Det samme kan siges om Martin Bormanns skæbne,<br />
der jo først meget sent blev endeligt fastslået. Indtil liget var fundet havde<br />
man ingen sikre beviser på hans død, kun formodninger. Og hvad <strong>nu</strong> hvis?<br />
Litteraturhenvisninger<br />
Per V. Klüver<br />
’Jagten på U-534 og myten om det 4. Rige’<br />
Den Jyske Historiker, 1995<br />
K<strong>nu</strong>d J.V. Jespersen<br />
’Brigaden’<br />
Gyldendal 1993