Syn for Sogn 2005 - Silkeborg Arkiv

træet og derefter afhænde jorden til landbrug.
Alt dette satte Fredskovsforordningen en
stopper for, og han måtte derfor nøjes med
at udnytte skoven inden for de nye rammer,
og det gjorde han så nidkært, at skoven ved
en taksation i 1821 var næsten ribbet for
store værdifulde træer og med mange åbne
pletter.
Det har nu nok ikke kun været H.P. Ingerslev,
der har udnyttet skovenes rigdomme,
for bønderne betragtede også skoven, som
deres ejendom.
H.M. Hoff skriver i forbindelse med udskiftningen
af Virklund Bye i 1795, at hver
13
af gårdene fik deres lodder af mark, eng og
skovgræsning.
Udstrækningen og afgrænsningen af marker
og enge er den der har eksisteret helt op
til vore dage, hvorimod skovgræsningen
for de enkelte gårde ikke er fremgået direkte.
Dog var der i Matrikelsdirektoratets arkiv
vedrørende Them sogn, Virklund Bye, et
kort med angivelsen Peder Jensens Hovedlod,
der var opmålt 1793-94 og forelå i en
kopi fra 1830.
Ved at sammenligne dette kortudsnit med
udskiftningskortet fra 1795 fremgår det, at
Hovedlodden bestod af gården Marienlysts