årets pressefotograf - Flemming Sørensen

ÅRETS PRESSEFOTO 2012/2013 

Årets Pressefoto 2012/2013 er fotograferet af Marie Hald, Fotojournaliststuderende

II 

I AM AM AM PUSHING PUSHING PUSHING PUSHING PUSHING PUSHING PUSHING 

THE E LIMITS LI 

I AM THE NIKON D4. 

Med Med 

en yderst følsom CMOS-sensor i FX-format med 16,2 millioner pixel, op til 10 billeder 

ppr. 

r. 

sekund s og en udvidelig ISO-følsomhed svarende til mellem 50 og 204.800. 

Jeg 

er e også udstyret med Nikons førende 51-punkts autofokussystem samt D-videooptagelse 

i 1080p-kvalitet 108 

ved 30, 25 eller 24 bps med Ethernet-forbindelse. 

Jeg 

er e klar til alt. nikon.dk 

FORORD 

Et godt pressefoto viser os virkeligheden, som den er. Billederne i ”Årets Pressefoto 

2012/13” fortæller en række meget forskellige historier fra både nær og fjern. 

Det er forskellige historier, men de har det tilfælles, at de bringer os tættere på andre 

mennesker. 

Tak til jer dygtige danske fotografer. I formår at fortælle historier, der vækker vores 

tanker og følelser. Som fotografer er I vores øjenvidner. 

”Årets Pressefoto 2012/2013” rummer jeres vidnesbyrd og viser, at dansk presse - 

fotografi har bevaret sit høje internationale niveau. 

Helle Thorning-Schmidt 

Statsminister 

INDHOLD 

Årets Pressefotograf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Årets Nyhedsbillede, Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Årets Nyhedsbillede, Udland . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Årets Portræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Årets Sportsbillede, Action . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Årets Sportsbillede, Reportage . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Årets Reportage, Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Årets Reportage, Udland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Årets Danske Hverdagsbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Åben Klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Årets TV-fotograf, Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Årets TV-fotograf, Dokumentar . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Årets Multimedie-produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Årets Interaktive Multimedie-produktion . . . . . . . . . 48 

Årets Pressefoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Fotografer skal tage større ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . 52 

Årets dommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

”Der ser jeg virkelig døden i øjnene” . . . . . . . . . . . . 54 

Årets statistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

Med på udstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

Årets Pressefoto 2012/2013 

er udgivet af 

Forlaget Årets Pressefoto, 

Pressefotograf forbundet, 

Gammel Strand 46, 

1202 Kø benhavn K. 

Telefon 3342 8000, 

www.pressefotografforbundet.dk 

– i samarbejde med 

Forlaget Ajour, 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 

Olof Palmes Allé 11, 

8200 Aarhus N. 

Telefon 89 440 440, 

www.forlagetajour.dk 

Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt 

i forbindelse med omtale af udstillingen Årets 

Pressefoto 2012/2013. 

Fotografens navn skal anføres ved billederne. 

Billederne må ikke beskæres ved gengivelse. 

Billedteksterne er skrevet af fotograferne selv. 

Øvrig tekst: Michael Holbek Jensen. 

Design og produktion: 

Flemming Sørensen, www.fl-sorensen.dk. 

Tryk: Narayana Press. 

Papir: Chorus Satin 150 g. 

3

ÅRETS PRESSEFOTOGRAF 

Jacob Ehrbahn, Politiken 

HEADBANGERS: Karina og Stine headbanger under 

en ”Lamb of god”-koncert på Danmarks største 

metal-festival, COPENHELL. ”Alting bliver bare en 

helhed, når musikken, publikum og bandet bevæger 

sig i samme rytme. Man kan slet ikke lade være, 

fordi man bare bliver revet med af stemningen, og så 

er det rigtig fedt at kunne vise bandet, at man godt 

kan li´ det lort, de nu har fået lavet, så må man 

bekymre sig om smerterne dagen efter,” siger Karina. 

(Årets Pressefotograf 1:5) 

4 

Årets Pressefotograf 

Der var ingen slinger blandt dommerne. Årets Pressefotograf 

er Jacob Ehrbahn, som med sin kollektion skiller sig 

fornemt ud i feltet. Han mestrer kategoriens bærende 

præmis om alsidighed, og serien er stærk hele vejen 

igennem, blottet for svaghedstegn. 

Selv om dommerne finder stilen i serien både traditionel 

og klassisk, havde de undervejs i voteringen valgt alle 

fem billeder til i forskellige kategorier – for eksempel billedet 

fra begravelsen af den knivdræbte Jonas Thomsen 

Sekyere, der vandt som Årets Nyhedsbillede, Danmark. 

De enkelte billeder vækker utrolig mange følelser: smerte, 

glæde, eftertænksomhed, suget i maven. 

Jacob Ehrbahn demonstrerer, at han kan fastfryse 

momentet. I særligt tre af billederne er han på det rigtige 

sted på det rigtige tidspunkt, og han komponerer sikkert i 

de brøkdele, hvor det hele går op i en vellykket helhed. 

Som Årets Pressefotograf har Jacob Ehrbahn modtaget 

Kulturministeriets pris. 

JACOB EHRBAHN, POLITIKEN 


KNIVDRAB: Natten til lørdag den 17. november blev den 

21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere dræbt af 

adskillige knivstik på dansestedet ‘Bakken’ i Kødbyen i 

København. 11 dage senere blev Jonas bisat fra en fyldt 

Vor Frue Kirke. Hans kiste blev efterfølgende fulgt gennem 

byen til Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor en 

utrøstelig mor begravede sin søn. Mordet udløste en 

række demonstrationer mod vold og våben i det københavnske 

natteliv, og efter flere knivoverfald vil politiet 

intensivere jagten på våben i nattelivet. 


5

ÅRETS PRESSEFOTOGRAF 


TRADITIONER: Kongeskibet Dannebrog med regentparret 

om bord bliver på årets første sejltur hilst velkommen 

med en konge-salut på 27 skud fra Kronborgs 

gamle kanoner, inden skibet lægger til ved 

Kongekajen i Helsingør Statshavn. Der går et kilo 

sort krudt til hvert kanonskud, og eksplosionen er 

svær at registrere med det blotte øje. 



FATTIGDOM: John McLean, 65 år, kommer 

hver dag i St. Vincent DePaul Society Dining 

Hall, hvor hjemløse og fattige kan få et godt 

måltid mad, socialt samvær og lidt varme i 

kroppen. Youngstown blev i 2011 udpeget som 

den fattigste af USA’s 100 største byer. Mere 

end hver tredje lever under fattigdomsgrænsen, 

og halvdelen af byens indbyggere bor i områder 

præget af ekstrem fattigdom. Det kristne suppekøkken 

fangede ufrivilligt hele USA’s opmærksomhed, 

da den republikanske vicepræsidentkandidat, 

Paul Ryan, lørdag den 13. oktober om 

eftermiddagen aflagde et kort besøg i køkkenet, 

hvor han lod sig fotografere sammen med sin 

hustru og sine tre børn, mens de hjalp med 

opvasken. Problemet var bare, at dagens servering 

for længst var overstået. Køkkenet var allerede 

gjort rent. John McLean og de andre 

hjemløse var væk. Dette vakte en del harme i 

flere amerikanske medier. 


JACOB EHRBAHN, POLITIKEN 


VOVEHALS: Hvert år fra den 6. til den 14. juli bliver den baskiske by 

Pamplona omdannet til et fest-inferno. San Fermin-festivalen er en 204 timers 

non stop fest, hvor byens indbyggere sammen med hundredtusindvis af 

tilrejsende fra resten af Spanien og verden fester døgnet rundt i byens gader. 

Ud over de verdensberømte tyreløb, der finder sted hver morgen, byder festivalen 

på et hav af nye og gamle traditioner. Tilrejsende australiere og new - 

zealændere mødes hvert år på åbningsdagen på et af byens torve, hvor de 

drikker sig fra sans og samling. Med jævne mellemrum kravler nogle af de 

festende ca. fem meter op på toppen af torvets springvand, hvorpå de springer 

ud for at blive grebet af deres venner. Joe fra Sidney er – igen – i frit fald fra 

springvandet. Hans bukser er revet itu af hans venner, som gentagne gange 

har forsøgt at hive ham ned, når han klatrer mod springvandets top. De synes, 

han er for fuld til at springe. Traditionen er i år blevet gjort ulovlig, men det 

lader de festende sig ikke skræmme af. 


6 7

ÅRETS NYHEDSBILLEDE, DANMARK, 1. PRIS 


KNIVDRAB: Natten til lørdag den 17. november blev 

den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere 

dræbt af adskillige knivstik på dansestedet ‘Bakken’ i 

Kødbyen i København. 11 dage senere blev Jonas bisat 

fra en fyldt Vor Frue Kirke. Hans kiste blev efterfølgende 

fulgt gennem byen til Assistens Kirkegård på Nørrebro, 

hvor en utrøstelig mor begravede sin søn. Mordet 

udløste en række demonstrationer mod vold og våben i 

det københavnske natteliv, og efter flere knivoverfald vil 

politiet intensivere jagten på våben i nattelivet. 

(Årets Nyhedsbillede, Danmark, 1. pris) 

8 

Årets Nyhedsbillede, Danmark 

En fortvivlet mor begraver sin unge knivdræbte søn. Jacob Ehrbahns vinderbillede, 

der var i hård konkurrence, er ladet med symbolik. Følger hun 

navlestrengen og vil ned i hullet til sin døde dreng? Og hvorfor står flere 

udenlandsk udseende gæster i følget og filmer hende med deres smartphones? 

Dommerne finder billedet meget dansk i sit multikulturelle 

udtryk, og samtidig meget udansk i den måde kvinden udtrykker sin 

sorg. Men først og fremmest er det et utrolig fysisk billede, hvor man 

mærker fortvivlelsen og hører hendes klageskrig ekkoe mellem træernes 

stammer. 

Efter lang tids debat om homoseksuelles ret til kirkelig vielse var det et 

fotografisk tilløbsstykke, da rejsekongen Stig Elling i juni 2012 som den 

første blev gift under Guds tag med sin mangeårige samlever. Miriam 

Dalsgaards billede af begivenheden overstråler de øvrige, og derfor får 

hun 2. prisen. Det er romantisk, ømt og livsbekræftende. Ultra klassisk, 

men også journalistisk skarpt. Det er taget inde i kirken – ikke uden for, 

som alle andre valgte – og netop derfor formidler det en vigtig og kontroversiel 

historie i sin rette ramme. 

For Årets Nyhedsbillede, Danmark har Jacob Ehrbahn modtaget Berlingskes 

pris. 

ÅRETS NYHEDSBILLEDE, DANMARK, 2. PRIS 

Miriam Dalsgaard, Politiken 

Stig Elling bliver den første, der får en kirkelig 

vielse med en person af samme køn, hans 

samlever gennem 28 år, Steen Andersen. 

Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, 

1820 Frederiksberg C. 

(Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2. pris) 

9

ÅRETS NYHEDSBILLEDE, UDLAND, 1. PRIS ÅRETS NYHEDSBILLEDE, UDLAND, 2. PRIS 

Andreas Hagemann Bro, 

Freelance 

I maj 2012 så hele verden mod landet af ild, Aserbajdsjan. De skulle 

afholde Melodi Grand Prix. Men med stor kritik fra NGO’er og beskyldninger 

om overtrædelser af basale menneskeretttigheder fik Grand Prix’et 

en ekstra dimension. En demonstrant bliver tvunget til stilhed og ført væk 

ved en ikke-voldelig demonstration på den storslåede boulevard ved 

Bakus havnefront. Under cover-agenter gik rundt mellem folk og fandt 

frem til demonstranter for derefter at pågribe dem og trække af med dem, 

smide dem i en politibil og køre dem væk. Demonstranterne blev tvunget 

til stilhed, det øjeblik de prøvede at åbne munden og råbe slagord. Det 

foregik ofte voldsomt og hurtigt. Det er ikke et sjældent syn, at demonstranter, 

der bliver anholdt under en demonstration, bliver registreret, og 

derefter kørt uden for byen, ud i ørkenen, og efterladt. Hvis du er med til 

at arrangere demonstrationen, risikerer du fængsel. Der er desværre rapporter 

om påstået tortur i de aserbajdsjanske fængsler. 

(Årets Nyhedsbillede, Udland, 1. pris) 

10 

Årets Nyhedsbillede, Udland 

Andreas Hagemann Bros billede var det første, dommerne så af de 72 fotos i kategorien, 

og det var det, der brændte sig fast. Det er fra en ikke-voldelig demonstration i forbindelse 

med årets Melodi Grand Prix i Aserbajdsjan og handler om ytringsfrihed. Billedet 

rummer ifølge dommerne mere end det, det viser. Nemlig kløften imellem, at nogle skal 

dysses ned og bringes til tavshed på baggrund af en tv-transmitteret sangkonkurrence, 

hvor deltagerne kan synge deres følelser ud. Den kontekst gør det til et klart valg. 

Andreas Hagemann Bro var på plads den dag og formidler historien med et tydeligt og 

direkte journalistisk budskab. 

I mængden af nyhedsbilleder fra borgerkrigen i Syrien går 2. prisen til Niels Ahlmann 

Olesen, som leverer et mere indirekte blik på krigens ofre. Likvideringen er foregået i en 

privatbil, ikke et militærkøretøj, og det viser, hvordan kampen mellem regimet og 

oprørerne griber langt ind i det private. Billedsproget er anderledes og eftertænksomt og 

sætter uvægerligt gang i beskuerens fantasi. 

For Årets Nyhedsbillede, Udland har Andreas Hagemann Bro modtaget Ekstra Bladets 

pris. 

Niels Ahlmann Olesen, 

Berlingske Billedredaktion 

SYRIEN: Embedsmanden Nasir Zarim blev 

likvideret af oprørere i forstaden Douma. 

I samme angreb døde også hans nevø, 

som han havde hentet i børnehave. 

(Årets Nyhedsbillede, Udland, 2. pris) 

11

Power to evolve 

Inde i EOS 5D Mark IIIs kompakte og robuste hus af 

magnesiumlegering gemmer der sig en superhurtig DIGIC 

5+-processor og en fullframe-sensor, der fanger storslåede 

stillbilleder og betagende cinematografiske film. 

Sammen med et bredt udvalg af Canons EF-objektiver 

redefinerer EOS 5D Mark III helt enkelt kreativitet. 

canon-europe.com/EOS5DMarkIII 

you can 

Årets Portræt 

Lea Mailandt Mathiesen blev en sikker 

vinder med sit afdæmpede og intenst dirrende 

portræt af en kvinde med anoreksi. 

Fotograferet med værdighed og uden at 

udstille hende og hendes sygdom. Her 

går æstetik, respekt og journalistik hånd i 

hånd. Dommerne finder billedet forløst i 

feltet mellem kvindens skrøbelige krop og 

øjnenes enorme styrke. Det kræver jo 

netop en enorm vilje at sulte sig selv så 

voldsomt. Anoreksien er ikke vist i hendes 

tøj, men alvoren trænger sig på, når 

man får øje på de tynde ben, hendes liv 

balancerer på. Desuden er billedet åbent: 

Vi ved ikke, om det går godt eller helt galt 

for hende. 

Miriam Dalsgaard scorer 2. prisen for 

sin konceptuelle portrætserie af relationen 

mellem kvinder og børn i Afghanistan. De 

er ofte fraværende i den krig, Danmark 

udkæmper på tiende år. Billederne giver et 

sjældent indblik i, hvem de mennesker er. 

Det er let at identificere sig med mødrene 

og deres børn, og derfor bygger serien 

bro mellem os og dem. Endelig undgår 

Miriam Dalsgaard de oplagte fordomme, 

og serien vokser ved, at nogle af kvinderne 

faktisk viser deres ansigter. 

For Årets Portræt har Lea Meilandt 

Mathiesen modtaget Politikens pris. 

ÅRETS PORTRÆT, 1. PRIS 

Lea Meilandt Mathiesen, Freelance 

Anette har anoreksi. Som 13-årig meldte hun sig til et motions løb sammen med sin tvillingesøster. Træningen tog overhånd, 

og kort tid efter blev både Anette og søsteren diagnosticeret med anoreksi. I dag er Anette 29 år gammel og kæmper stadig med 

spiseforstyrrelsen. Fordi hun har været syg siden de tidlige teenageår, har anoreksi haft en kæmpe indflydelse på alle aspekter i 

hendes liv. Lange og opslidende indlæggelser på psykiatriske afdelinger rundt om i landet har isoleret Anette fra jævnaldrende og 

muligheden for at uddanne sig og få et normalt liv. De fleste af Anettes veninder er derfor andre piger med spiseforstyrrelser, 

piger som hun har mødt under indlæggelser og behandlingsforløb: ”De venner, jeg havde i skolen, er jo et helt andet sted end mig i 

dag. De har børn og hus og arbejde. Så vi har ikke meget tilfælles,” fortæller Anette. Anette fik tildelt førtidspension for et par år siden, 

hun har i dag sin egen lejlighed. 

(Årets Portræt, 1. pris) 

13

ÅRETS PORTRÆT, 2. PRIS 


MAH GUL. 35 år, på armen holder hun det yngste af sine ni børn, 

datteren Farahnaz på tre måneder. 

(Årets Portræt, 2. pris, 1:8) 


FATIMA. 25 år, med sønnen Aslam. Han er 6 måneder. Hun 

har fire børn, og et barn er dødt. Aslam er født på hospital 

med hjælp fra en jordemoder. (Årets Portræt, 2. pris, 2:8) 

14 


SHAFIYA. 20 år, med datteren Shokria på 48 dage, som er 

hendes første barn. Hun fødte hende på hospitalet med 

hjælp fra en jordemoder. (Årets Portræt, 2. pris, 3:8) 


LIVSFARLIGT MODERSKAB: Hvert år dør 

18.000 kvinder i Afghanistan i barselssengen. 

Ved hospitalet i Gozarah driver Dansk Afghanistan 

Komité en klinik, hvor kvinder lærer at 

overleve fødsler og redde deres børn. – Kvinderne 

stryger ud og ind ad døren til klinikken 

Baby Well på hospitalet i Gozarah i den af - 

ghanske provins Herat. De har hørt fra mund 

til mund, at de kan få gratis vejledning om 

kost, amning og hygiejne. Mødrene kan få 

deres børn målt, vejet og vaccineret, gratis 

vitamindråber og en snak om familieplanlægning. 

På klinikken trækker de burkaen op over 

panden og ser det kvindelige personale i 

øjnene. Her smiler de og vugger deres børn 

på skødet. En enkelt sidder på gulvet og 

ammer, mens hun venter på, at det bliver hendes 

tur til at få målt og vejet sit barn. På 

gaden har mødrene ofte barnet under burkaen 

og vugger det i søvn. Det er kun ude, eller når 

der er fremmede mænd, at de har burkaen på. 

Når de er alene, hænger de den på en krog og 

har masser af øjenkontakt med deres børn. 

Kvinderne bor i området, men nogle af dem 

må gå i halvanden time for at komme frem, og 

den yngste af mødrene er bare 11 år. Klinikken 

åbnede i 2008 med støtte fra blandt andet 

Danida. Dengang var kun 20 procent af børnene 

vaccineret, nu er det 80 procent, og 

mødrene higer efter hjælp til at holde børnene 

sunde. 

(Årets Portræt, 2. pris) 


ZAHRA. 19 år, med sønnen Faradon på halvandet år. Han 

er hendes første barn. Hun fødte ham hjemme og alene. 



BIBI GUL. 35 år, med barnebarnet Fahim 

på 9 måneder. Fahims mor er 18 år, 

og han er hendes andet barn. 

Hans storesøster, Sohalia, er 4 år. 

Begge er født hjemme med hjælp 

fra en jordemoder. 



FARZANA. 25 år, med sønnen Mohammad. Han er tre må - 

ne der og hendes tredje barn. Hun fødte ham på hospitalet 



REZA GUL.17 år, med sit første barn Anifa på halvandet år. 

Før hun tog til hospitalet for at føde, blev hun hjemme og 

bed smerten i sig i to dage. (Årets Portræt, 2. pris, 6:8) 


KHOMARI. 40 år, med sin tre år gamle datter Shakila, som 

er hendes andet barn. Shakila kom til verden på hospitalet 


15

ÅRETS SPORTSBILLEDE, ACTION, 1. PRIS ÅRETS SPORTSBILLEDE, ACTION, 2. PRIS 

Lars Møller, Sportsagency 

Lukasz Mamczarz fra Polen vinder bronze i højdespring 

for mænd med det ene ben amputeret over knæet 

(kategori F42) ved Paralympics London 2012. 

(Årets Sportsbillede, Action, 1. pris) 

Årets Sportsbillede, Action 

Lars Møllers vinderbillede fandt dommerne enestående. Super flot komponeret 

og med en hovedperson, der retter blikket lige ind i kameraet. 

Det er et billede, man kun får, hvis man er en tålmodig fotograf. Højde - 

springeren var med i Paralympics i London 2012, og der ligger en overraskelse 

i motivet, for man skal kigge på det et øjeblik, før man opdager, 

at der mangler noget: Hans ene ben er amputeret. Springeren indkapsler 

essensen af det, elitesport drejer sig om: dedikation og offervilje, om at 

rykke grænserne for menneskets fysiske formåen. Og Lars Møllers skud 

forener optimalt det unikke øjeblik med æstetik i en relevant journalistisk 

historie. 

2. prisen går lige så naturligt til Lars Krabbe, som i sit OL-billede i 

samme ramme fanger vindere og tabere. Det afdækker stærke følelser, der 

handler om drengedrømme og kammeratskab, og dommerne var begej - 

strede for den store menneskelige ømhed i billedet. Omfavnelsen er central, 

såvel i de danske guldroeres jubel som i de to briters tavse nederlag. 

For Årets Sportsbillede, Action har Lars Møller modtaget Scanpix’s 

pris. 

Lars Krabbe, Morgenavisen Jyllands-Posten 

OL London. GULD! Roning, letvægts dobbeltsculler. 

Mads Rasmussen med Rasmus Quist på ryggen 

på vej til medalje overrækkelsen. 

I forgrunden briterne, der først 

blev hentet til allersidst. 

(Årets Sportsbillede, Action, 2. pris) 

16 17

ÅRETS SPORTSBILLEDE, REPORTAGE, 1. PRIS 

Thomas Freitag, Metroxpress 

Jonathan Lawaetz, 22 år, studerende, tredje Ironman, 

tid: 8 timer og 57 minutter. 

(Årets Sportsbillede, Reportage, 1. pris, 1:8) 


Tine Koefoed, 37 år, gymnasielærer, fjerde Ironman, 




Ronni Larsen, 27 år, studerende, tredje Ironman, 




Ironman er kongedistancen inden for triatlon, 

hvor man skal svømme 3,8 km, cykle 180 km 

og løbe 42,195 km. Den 12. august 2012 blev 

den tredje udgave af KMD Challenge Copenhagen 

afholdt i og omkring København. Løbet 

havde 2.200 deltagere, heraf 32 professionelle. 

(Årets Sportsbillede, Reportage, 1. pris) 


Ed Sinton, 36 år, it manager, første Ironman, 




Mark Ostendarp, 39 år, ingeniør, første Ironman, 



Årets Sportsbillede, Reportage 

Førsteprisen tager Thomas Freitag for sin serie, der er 

konsekvent og stramt udført, og som trækker noget nyt 

frem. Han viser os al den energi, der er lagt i at gennemføre 

en ironman. Der er slidt på de fødder, hver eneste 

vabel fortæller en historie, og her betyder det mindre, 

hvem der kom først over målstregen. Det kræver stort 

mod at vinkle sin reportage på den måde. Fotografen skal 

tro på sin ide og befinde sig i teltet bag målstregen, hvor 

de slidte fødder luftes, i stedet for at stå ude på ruten. 

Med serien udfordrer Thomas Freitag også dogmet om, at 

man nødvendigvis skal bruge tre måneder på et fotografisk 

projekt. Hans ide er så stærk, at den er i kassen på et 

par timer. 

Også Carsten Snejbjergs tyrkiske oliebrydere fortæller 

en virkelig stærk historie, hvor han har spottet det store i 

det små. I billederne fokuseres særligt på det, som sker 

rundt om, i stedet for kun selve træningsmomentet. Fotografen 

kan kunsten at vælge ud, og han får 2. prisen for 

en æstetisk flot serie, der varierer sit tema og har et godt 

flow. 

For Årets Sportsbillede, Reportage har Thomas Freitag 

modtaget BT’s pris. 


Kristian Røhl, 45 år, it administrator, femte Ironman, 




Olli Ohtonen, 33 år, forsker, første Ironman, 




Michael Mortensen, 36 år, it projektleder, tredje Ironman, 

tid: 9 timer og 1 minut. 


18 19

ÅRETS SPORTSBILLEDE, REPORTAGE, 2. PRIS 

Carsten Snejbjerg, Freelance 

De mødes årligt i en lille tyrkisk by for at finde den mest overlegne bryder. De kæmper 

under en bagende sol kun iført læderbukser og indsmurt i olivenolie, der gør hvert et 

greb til et kunststykke. Brydere fra hele Tyrkiet rejser til den nordvestlige del af landet for 

at deltage i landets mest prestigefyldte brydeturnering. Kirkpinar turneringen har været 

afholdt siden 1346, og mere end 1500 brydere i alle aldre deltager. 


20 


Der kæmpes en del kampe på samme tid 

på græsplænen, og til hver kamp er der 

en dommer og hoveddommere, der følger 

kampene oppe fra tribunerne. 

(Årets Sportsbillede, Reportage, 

2. pris, 2:7) 


En bryder masseres efter 

en hård kamp. 

(Årets Sportsbillede, Reportage, 

2. pris, 4:7) 


Mænd fra den tungeste klasse er ved at gøre sig klar til dagens sidste og 

afgørende kampe. Finaledeltagerne skal findes. Bukserne strammes hårdt, 

så det er svært for modstanderen at få fat i buksekanten. 

Solen er stadig varm, og olien gør kroppen endnu mere glat. 

Kampe i denne klasse kan ofte tage op mod en time, før de bliver afgjort. 


21


Fra tribunerne på stadion følges kampene intenst. 

På finaledagen er stadion proppet til bristepunktet. 



I al sin enkelthed handler kampene om at finde en åbning hos modstanderen og få det 

rigtige greb. Når det sker, er kampen hurtigt afgjort. 


22 


En bryder ligger sønderknust over udfaldet af den 

nyligt overståede kamp. 


STUDERENDE VINDER IGEN! 

 

 

 

 

TUDERENDE VINDER IGEN! 

— fire 1. pladser og to 2. pladser 

 

 

X 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets 

Pressefo 

oto — Marie Hald 

Årets 

danske 

reportage 

e — 

Marie Hald 

Årets 

udenlandske 

r eportag eportage 

— Lærke 

Posselt 

Åben klasse 

— Sofie Amalie K Klougart 

 

 

 

Årets 

danske 

hver 

dagsbillede — Morten Germund 

Årets 

interaktiv 

e multimedie — Asger Ladefoged

ÅRETS REPORTAGE, DANMARK, 1. PRIS 

24 

Marie Hald, Fotojournaliststuderende 

38-årige Bonnie Cleo Andersen er mor til tre og arbejder 

som prostitueret. Bonnie har arbejdet som prostitueret, 

siden hun var 18 år gammel. Første gang hun havde sex 

for penge, gjorde hun det for at få råd til en ferie i Ja - 

maica. Det var en dårlig oplevelse, og Bonnie græd og 

var flov over sin krop. Indtil da havde hun kun været i 

seng med sin datters far. Alligevel blev hun i branchen, 

og i dag arbejder Bonnie alene på et bordel på Vestsjælland. 

Når hun har fri klokken 16, henter hun sine børn og 

kører hjem til sit rigtige hus, som ligger en halv time fra 

bordellet. 

(Årets Reportage, Danmark, 1. pris, 1:8) 


Det vigtigste i Bonnies liv er hendes børn. Bonnies egen 

barndom var præget af vold og druk. Da hun var teenager, 

kom hendes far i fængsel for mord. Bonnies håb er, at 

børnene får en bedre barndom og et bedre liv, end hun 

selv har haft. Hendes 14-årige søn Oliver har hængt ud 

med et dårligt slæng og lavet meget ballade. 

Derfor har Bonnie og Oliver aftalt, at Oliver skal 

på et skoleskib i Caribien i et år. 


Årets Reportage, Danmark 

Marie Halds serie om Bonnie, alias den prostituerede Patricia, er en 

suveræn og klokkeren serie, som i den grad berører os, der kigger med. 

Dommerne er enige om, at serien er en stensikker vinder i reportagekategorien. 

Det er en unik og sjældent kompleks historie med vigtige 

pointer. Billederne kommer hele vejen rundt om det professionelle og det 

private. Her er en kvinde, hvis arbejde er sex for penge, og hvis liv handler 

om at være mor for sine tre børn. Den glimter af nærvær og kommer 

virkelig tæt på et enkelt menneske. ”Ekstremt stærkt arbejde af Marie Hald 

– en fantastisk serie,” lyder det fra alle fem dommere, der samtidig har 

håndplukket Årets Pressefoto fra serien. 

Stort nærvær er der også i Thomas Lekfeldts fremragende reportagebillede 

af pigen Malene, som synes helt isoleret og fortabt, mens hun 

stirrer ud af bilruden. Thomas Lekfeldt får 2. prisen for sit billede, der 

både fintfølende og empatisk giver et fortættet indblik i denne teenage - 

piges skrøbelighed. 

For Årets Reportage, Danmark har Marie Hald modtaget Danmarks 

Medie- og Journalisthøjskoles pris. 

25


Mange af Bonnies kunder er stamkunder, som er kommet 

fast hos hende i flere år. Sex er for Bonnie et arbejde, og 

hun har aldrig sex privat. Til gengæld finder hun glæde i 

at gøre et stykke arbejde, som gør folk glade. 



Bonnies ældste søn, Oliver, bliver konfirmeret i den lokale kirke. Ud over Bonnie ses 

Bonnies mor Doris, som også arbejder i sexbranchen, Bonnies stedfar og datteren 

Michella på 16 år. (Årets Reportage, Danmark, 1. pris, 4:8) 

26 


Bonnie har det godt med rutiner i hverdagen. Hver aften får Noa et bad, 

så ser de lidt tv og falder tit i søvn, mens de ser tegnefilm. 



Bonnie er ikke bange for at være på bordellet alene. Hvis man skal have det job, skal man 

ikke være bange. Gennem årene har hun haft tåregas, et boldbat og en pistol 

liggende, men i dag har hun ingenting. (Årets Reportage, Danmark, 1. pris, 7:8) 


Eftersom prostitution er et lovligt erhverv i Danmark, er 

Bonnie en registreret virksomhed. Hun betaler skat og har 

både en revisor og en advokat. Bonnie er glad for at have 

penge til at give sine børn noget ekstra. Michella har fået 

sin egen hest, og hvert år rejser familien til Tyrkiet, 

hvor de har en ferielejlighed. 



Bonnie håber ikke, at hendes børn vil vælge at arbejde i sexbranchen. Familien oplever 

mange fordomme og børnene er blevet mobbet. Sidst Noa holdt børnefødselsdag på Mc- 

Donald's, meldte 20 af børnene afbud til festen. (Årets Reportage, Danmark,1. pris, 8:8) 

27

ÅRETS REPORTAGE, DANMARK, 2. PRIS 

Thomas Lekfeldt, Berlingske Billedredaktion 

Malene sidder i forældrenes bil og kigger ud på verden. Hun og hendes mor Jannie og 

storesøster Maria er på vej hjem fra et besøg i Zoologisk have. Malene boede hjemme, 

til hun var 16 år. Så flyttede hun til institutionen Svanehuset, hvor hun stadig bor. Hun 

er tit på besøg hos sine forældre og med dem på ferie sydpå eller på ture til for eksempel 

Zoologisk Have. 

(Årets Reportage, Danmark, 2. pris) 

28 

politiken.dk/foto

ÅRETS REPORTAGE, UDLAND, 1. PRIS 

Lærke Posselt, Moment Agency 

Mens børneskønhedskonkurrencer har eksisteret i over 50 år, er 

der sket en nylig eksplosion i populariteten i USA. Tv-serier 

som ”Toddlers and Tiaras” og lignende har bragt børneskønhedskonkurrencer 

i søgelyset nationalt i USA og inspirerer nu 

opstarten af børneskønhedskonkurrencer i Europa. I takt med 

den øgede popularitet er tendensen, at deltagerne generelt starter 

i en yngre alder end tidligere, og kravene til pigerne er blevet 

større og mere ekstreme. 

Konkurrencerne opfordrer pigerne til at efterleve idealer, som 

mange betragter som tilhørende voksenverdenen, hvilket også 

har været årsag til megen debat om, hvorvidt konkurrencerne 

skaber en seksualisering af børn, og hvorvidt de kan være forstyrrende 

for de unge pigers mentale helbred og selvbillede. 

Forældrene hævder derimod, at skønhedskonkurrencerne bidrager 

til at opbygge børnenes personlighed og selvtillid. 

Reportagen portrætterer tre forskellige skønhedskonkurrencer 

i de amerikanske sydstater, South Carolina, Georgia og Alabama, 

samt to toårige konkurrencedeltageres hverdag, Sophia 

og Evie, i 2012. 

Toårige Evie leger catwalk på spisebordet, mens hendes mor 

laver aftensmad. Efter at morens veninde for et års tid siden 

foreslog, at hun skulle tage Evie med til skønhedskonkurrencer, 

er hun begyndt at gøre det engang imellem. Evies yndlingsting 

er farven lyserød og at være ude i naturen. 

Adger, Birmingham, Alabama. 

(Årets Reportage, Udland, 1. pris, 1:8) 

30 

Årets Reportage, Udland 

Lærke Posselts vinderserie om de amerikanske skønhedsdronninger er 

en genistreg. Der er ikke et eneste konkurrencebillede, alt sker i privaten. 

Der er således ingen billeder af tabere og vindere, men serien viser subtilt 

og nænsomt, at ødelæggelsen af børnene ikke nødvendigvis finder 

sted i konkurrencemomentet. Den sker snarere hjemme, hvor drømmene 

næres af et forkvaklet menneskesyn. Emnet beauty queens er ekstremt, 

men alt i Lærke Posselts fotos er smukt. Billederne væver sig raffineret 

ind i den delikate lyserøde drøm, og det gør serien ægte uhyggelig. 

2. prisen får David Høgsholt for sin klassiske udlandsreportage fra 

Burma. Lyset lægges på de civile, som er fanget i konflikten, og serien 

formår i sin variation at fokusere på lidelserne for såvel det enkelte menneske 

som et helt folkeslag. Historien er vigtig og vedkommende, og for 

både David Høgsholt og Lærke Posselts serier gælder, at de er præget af 

stor fortællelyst. 

For Årets Reportage, Udland har Lærke Posselt modtaget Morgen - 

avisen Jyllands-Postens pris. 


To år gammel og på vej til at gå på scenen til skønhedskonkurrencen The Big Trophy i Vidalia, Georgia. Hendes mor (hånden på pigens arm) ønskede hendes navn beskyttet. 

Deltagerne i børneskønhedskonkurrencerne er helt ned til en uge gamle og reglerne er, at børnene skal bære selvbruner, makeup, falske øjenvipper og kunstige negle, parykker 

og kjoler med så meget glitter som muligt. Nogle af børnene bruger også falske tandsæt og kontaktlinser med farve. (Årets Reportage, Udland, 1. pris, 2:8)


2-årige Sophia (tv.) ser en konkurrent an bag scenen til skønhedsdysten 

The Big Trophy Pageant i Vidalia, Georgia. 



Toårige Sophia begyndte med skønhedskonkurrencerne, da hun var omkring et 

år gammel og har allerede vundet så mange, at hendes mor ikke kan huske 

antallet. Beaufort, South Carolina. (Årets Reportage, Udland, 1. pris, 4:8) 

32 


Treårige Jordyn bakser med at få sine falske øjenvipper af, netop efter hun er blevet 

kronet med hovedtitlen ”Ultimate Grand Supreme” ved konkurrencen The Big Trophy 

Pageant, Vidalia, Georgia. (Årets Reportage, Udland, 1. pris, 5:8) 


Evie, 2, kysser sin far, som lige er kommet hjem fra sit arbejde i det 

lokale stenbrud. Evies mor er hjemmegående husmor. 

Adger, Birmingham, Alabama. 



Efter at være blevet udstyret med paryk og makeup skal Sophia på to år have sin dyre 

kjole på. Det har været en kamp at lægge makeuppen, så hendes mor nåede ikke at give 

hende falske øjenvipper på. Vidalia, Georgia. (Årets Reportage, Udland, 1. pris, 7:8) 


Sophia, 2, er ikke et barn, der siger så meget. Når hun er utilfreds med 

noget, gemmer hun sig bag et gardin i hjørnet af dagligstuen. 


33

ÅRETS REPORTAGE, UDLAND, 2. PRIS 

David Høgsholt, Freelance 

Med vekslende styrke har det burmesiske militær, der tidligere 

udgjorde landets ledende junta, igennem halvandet år ført krig 

mod oprørshæren Kachin Uafhængigheds Hær (KIA) i Kachinstaten 

i det nordlige Myanmar (Burma). Over 100.000 kachiner 

er blevet drevet på flugt og lever nu i flygtningelejre. 

Kachinerne er sprogligt, kulturelt og religiøst forskellige fra 

den burmesiske majoritet i landet og blev ved Myanmars selvstændighed 

lovet udbredt selvstyre. Autonomien blev sat på 

standby af 60 års diktatur, og det er et grumt paradoks, at nu 

hvor Myanmar er friere og mere reformvenligt end de seneste 

mange årtier, er krigen kommet til Kachinstaten. Reform- præ - 

sidenten Thein Sein’s har uden virkning beordret hæren til at 

stoppe offensiven, og i december eskalerede konflikten yderligere. 

Regeringshæren satte kamphelikoptere og jagerfly ind 

mod Kachin-hærens stillinger, og i dagevis regnede mortergranater 

ned i junglen. 

Igennem de seneste 18 måneder er over 100.000 kachiner 

flygtet fra kamphandlingerne og regeringshærens vedvarende 

morterangreb. Her venter en gruppe flygtninge på rationeringsmærker 

i Jeyang-lejren, der huser ca. 7500 fordrevne. 

Burmeserne vil ikke lade FN-nødhjælpsarbejdere rejse ind i de 

KIA-kontrollerede områder, og FN har indtil videre ikke villet 

rejse ind via de uofficielle grænseovergange fra Kachin-staten 

til Kina. 

De internationale hjælpeorganisationer, som allerede arbejder 

i Myanmar, er bange for at sætte deres tilladelser over styr 

ved at hjælpe i de KIA-kontrollerede områder. Resultatet er, at 

nødhjælpen ikke slår til. Og en lokal organisation, som administrerer 

lejrene, siger at over 20% af de 0-5-årige er under - 

ernærede. På trods af disse forhold har langt de fleste fordrevne 

valgt at flygte til de områder, oprørshæren kontrollerer. 

Alternativet er at bo under burmesisk kontrol. 


34 


Liget af Maji Tu Ja ligger i kapellet på Laiza Hospital i Laiza, som er oprørernes hovedby i Kachinstaten. 

Maji Tu Ja var en 40 år gammel bonde og lokal militsmand. Han blev dræbt af en burmesisk 

mortergranat, da han var i gang med at reparere sin lille landbrugstraktor. Tre andre bønder fra den 

samme landsby blev såret i det samme angreb – to alvorligt. 



Maji Tu Jas enke og pårørende sørger, efter at personalet på Laiza Hospital 

har kørt hans lig til kapellet. Ingen ved, hvor mange døde og sårede 

konflikten har kostet, men især på kachinernes side er de civile ofre høje. 

Oprørshæren praktiserer for det meste guerillakrig; de opererer med små 

enheder med lette våben og angriber ofte de burmesiske stillinger i tætte 

kampe. Burmeserne derimod er igennem årtier af flere menneskerettighedsgrupper 

blevet anklaget for at ikke at beskytte civile mål – og i 

mange tilfælde for målrettet at angribe civile. I de seneste uger har regeringshæren 

brugt kamphelikoptere og fly til at angribe formodede KIAstillinger 

og morterangrebene har været ustoppelige. 



Internt fordrevne katolske kachiner holder julemesse i flygtningelejren Jeyang. 

Kachinerne er kristne. Langt de fleste er baptister, men der er også en stor romerskkatolsk 

gruppe. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 4:8) 


Unge kachinske drenge i Laiza kigger på nogle af de våben og ammu - 

nition, som oprørshæren KIA har taget fra omkomne burmesiske soldater 

i et slag et par dage tidligere. En præst velsignede våbnene og kaldte 

dem, halvt spøgende, en julegave fra gud. KIA flyttede i starten af krigen 

deres hovedkvarter ned til Laiza by, som bogstaveligt talt ligger lige på 

den kinesiske grænse. På nær en lille flod, som udgør grænsen, er Laiza 

smeltet sammen med den kinesiske by Nabang. Argumentet for flytningen 

var, at burmeserne ikke ville turde rette angreb mod Laiza pga. 

risikoen for at ramme Kina. 


35


Lamung Kailing er blevet hårdt såret i underlivet af granatsplinter 

fra et burmesisk morternedslag. Hun er 25 år gammel og mor til to 

og var på arbejde i en vandmelonplantage, da en mortergranat slog 

ned og dræbte en mand fra hendes landsby, der var i gang med at 

reparere sin traktor. Kort efter slog en granat mere ned og sårede 

Lamung og to andre i plantagen. De seneste par uger har der været 

næsten konstante morterangreb på områderne uden for Laiza by. I 

flygtningelejrene gravede de bunkere i bjergsiderne bag deres hytter, 

i byerne i deres baghaver. 



En KIA-soldat ser på bombardementet af Namsanyang. Hele dagen har den burmesiske hær skudt med 

tungt artilleri mod byen. Den lille by, der ligger på en indfaldsvej til oprørernes hovedstad Laiza, havde 

ca. 7000 indbyggere og var tidligere under burmesisk kontrol. Men da krigen startede, kom kampene tæt 

på. Da oprørshæren rykkede frem, trak burmeserne sig tilbage til de omgivende bakketoppe og begyndte 

at bombardere byen med morterer. Byens befolkning flygtede, mange var sårede og et ukendt antal civile 

blev dræbt. I de seneste par uger har rebellerne prøvet at sikre byen, men burmeserne har netop genoptaget 

bombardementerne – på denne dag blev mindst 20 KIA-soldater dræbt af mortergranater. 


36 


Pårørende og kirkemedlemmer begraver Maji Tu Ja på den 

civile kirkegård uden for Laiza. Maji Tu Ja var en 40 år gammel 

bonde og lokal militsmand. Han blev dræbt af en burmesisk 

mortergranat, da han var i gang med at reparere sin lille landbrugstraktor. 

Tre andre bønder fra den samme landsby blev 

såret i det samme angreb – heraf to alvorligt. 



Aksel, 12 år, Laura, 8 år, Cecilie, 17 år, Anna, 14 år, Julie, 14 år, og Barbara på 14 år 

spiller, sender billeder, facebooker og sms’er under Anna Sofies konfirmationsfest. Ifølge 

Danmarks Statistik (DS) er unge kvinder i hovedstaden de største forbrugere af sociale 

medier. (DS har ikke lavet undersøgelser af de helt unges forbrug, men 92% af danske 

kvinder mellem 16 og 24 år bruger jævnligt sociale medier.) 

(Årets danske hverdagsbillede, 1. pris) 

Årets Danske Hverdagsbillede 

Ifølge dommerne skal det gode hverdagsbillede fange 

og kommentere en tendens i tiden. Kampen var hård i 

denne kategori, og valget faldt på to in teressante billeder 

af den danske hverdag anno 2012. David Høgsholt 

har taget vinderbilledet af seks børn og unge med 

mobiler. For nogle vil billedet handle om ensomhed, 

for andre om fællesskab. Er det mangel på fysisk kontakt, 

når unge svæver ud i de sociale mediers galakser, 

eller er det blot en anden måde at være sammen med 

og tæt på sine venner? Billedet rummer dobbeltheden, 

og frem for alt kan vi smile af det genkendelige i situationen. 

Morten Germund snupper 2. prisen for billedet af 

manden, der efter et langt ægteskab nu er alene. Billedet 

spejler mange menneskers største frygt i livet: at 

være én, når man hellere vil være to. Han orker ikke en 

gang at ligge i midten af sengen, og jo mere man kigger 

på det, jo mere ondt gør det. Det er fotografisk godt 

og fortæller en klar journalistisk historie om ensomhed. 

For Årets Danske Hverdagsbillede har David Høgsholt 

modtaget Polfotos pris. 

ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE 

Morten Germund, Freelance 

”Ensomheden er det sværeste,” siger min morfar. 

”Det at have én at dele sit liv med er det vigtigste.” 

(Årets danske hverdagsbillede, 2. pris) 

37

ÅBEN KLASSE, 1. PRIS 

Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende 

Danmark er internationalt kendt for pornografiens frigivelse og den seksuelle revolution i slutningen af 

1960’erne. Alligevel var det først i 1990’erne, Danmark fik sin første swingerklub – tyve år senere end i 

USA. I dag er der flere swingerklubber i Danmark end nogensinde før. Trods datingsider og at mere sexorienterede 

kontaktsider har gjort seksuelle møder i private omgivelse mere tilgængelige, oplever swingerklubberne 

et øget medlemstal og en større tilgang af et bredere og yngre publikum. Dette er et portræt 

af en seksuel subkultur og et rum, hvor seksualitet udforskes. 

Vinduerne er tildækkede enten med mørke gardiner eller sort maling. Når du går indenfor, betaler du 

entré, du tager dit tøj af og lægger det i et skab. Du går ind i en bar eller et fællesrum for at mødes eller 

snakke med de andre – og derefter måske dyrke sex. 

(Åben Klasse, 1. pris, 1:8) 

Åben Klasse 

Swingerlivet er en udbredt del af den danske virkelighed og kultur. Det 

pirrer fantasien at tænke på, at bibliotekarer, pædagoger, mediefolk, jurister 

og måske din nabo mødes i undseelige huse over hele landet med 

det ene formål at have sex og sjov. Sofie Amalie Klougart får 1. prisen for 

sit anderledes, abstrakte attack. Hun tilfører sit emne en sjælden magisk 

poesi. De enkelte billeder er maleriske, og som hos Rembrandt afpersonificeres 

den enkelte, som det også sker, når man går i swingerklub, hvor 

det blot handler om sex. Dermed smelter billedsproget sammen med billedernes 

tema, og med dommernes ord ”tager Sofie Amalie Klougart seksualiteten 

tilbage fra pornografien, pengemaskinen og sygdommen”. 

Årets 2. pris går naturligt til Jacob Ehrbahn, der maler vildt og voldsomt 

med heavyhåret i sin serie om headbangere på de to metal-festivaler 

COPENHELL og WACKEN OPEN AIR. Ideen er konceptuel og original, 

den er flot fotograferet og fungerer i gentagelsen af sit tema. Knald på og 

intenst – fotografiet i en nøddeskal. 

Som vinder af Åben Klasse har Sofie Amalie Klougart modtaget 

Morgen avisen Jyllands-Postens pris. 

38 

Sofie Amalie Klougart, 

Fotojournaliststuderende 

At swinge er en seksuel aktivitet, som kan 

involvere partnerbytte, gruppesex eller 

sex med egen partner foran andre mennesker. 

”Det er vores sexliv, det handler om. Det handler 

ikke om, at vi hver især udlever vores fantasier og 

vores individuelle sexliv, men om at vi har nogle 

oplevelser sammen – nogle gange er det så ikke 

sammen rent fysisk, men det er stadigvæk os, 

der ligger og putter under dynen bagefter og 

snakker om, hvad der er sket, fniser og griner 

og knalder, fordi vi synes, at det er dødfrækt.” 


39



”Det er jo klart, at vi ikke kan give hinanden det hele. Vi 

kan ikke gå i seng med hinanden for første gang. Det kan 

simpelthen ikke lade sig gøre. Det er jo også en del af den 

frihed, vi giver hinanden ved at komme ned i klubben.” 



Der er regler for, hvordan du opfører dig i swingerklubberne. Du rører ikke 

nogen, inden du har lavet en aftale, du må ikke træde ind i andres seksuelle 

akt, du bruger altid beskyttelse, og du respekterer altid et nej. På denne måde 

forsøger swingerklubberne at gøre sex mindre kompliceret. 


40 


Par, der swinger, skal stole på, at jalousi ikke bliver ødelæggende for deres forhold, at 

deres seksualitet ikke udvikler sig i forskellige retninger, og at de altid vender hjem 

sammen. De bliver nødt til at stole på, at de mennesker, de møder i swingerklubberne, 

og som de i virkeligheden ikke kender særlig godt, ikke krænker dem seksuelt. 



Hvert enkelt rum har sit eget seksuelle tema; ét er for tantra, et 

andet for S/M – der er et lægeværelse og et mørkerum. Der er 

rum for gruppesex og rum, hvor du kan lukke døren for andre. 

Swingerklubberne er indrettet for, at folk kan udforske deres 

seksuelle lyster enten alene eller med en partner. 




Der er ingen, der kender det præcise antal swingere i Danmark. 

Mange swingere mødes kun privat, og derfor kan man 

ikke udelukkende bruge medlemstallene fra swingerklubberne 

til at fastslå antallet. 




Voyeurisme er en stor del af det at være 

swinger, da det er uundgåeligt ikke at se andre 

mennesker sammen. Nogle kommer blot for at 

kigge, og andre nyder at blive betragtet. 


41

ÅBEN KLASSE, 2. PRIS 


Headbanging er en speciel form for dans, som omfatter 

voldsomme bevægelser af hovedet i takt med den 

spillede musik. Man "banger" hovedet frem og tilbage, 

eller rundt, så ens hår følger med. Formen er mest 

almindelig ved rock-musik og heavy metal-musik. 

Helbredsmæssigt kan de voldsomme bevægelser med 

hovedet have konsekvenser. Det kan føre til ondt i 

nakken, ondt i hovedet og måske nogle skulderproblemer. 

Der er registreret tilfælde, hvor eksempelvis 

piskesmældsskader er forekommet (Uddrag fra Wikipedia, 

den frie encyklopædi). Tre unge festivaldeltagere 

fortæller hvad de føler, når de headbanger: ”Det er 

ekstasen, der rammer, det er vildskaben i musikken, 

der bare går i ét med kroppen. Metal musik er ekstrem, 

så de bevægelser man laver må også følge med. 

Det er ikke bare lidt nikken med hovedet, det er hele 

kroppen, der skal med, det er det indre monster” (Villads 

Hoffmann, ung festivaldeltager på COPENHELL 

2012). ”Det er energi, der skal ud, det er al den samlede 

energi og vrede, der bare skal ud på én gang, det 

er befriende” (Tobias, ung festivaldeltager på COPEN- 

HELL 2012). ”Alting bliver bare en helhed, når musikken, 

publikum og bandet bevæger sig i samme rytme. 

Man kan slet ikke lade være, fordi man bare bliver 

revet med af stemningen, og så er det rigtig fedt at 

kunne vise bandet at man godt kan li´ det lort, de nu 

har fået lavet, så må man bekymre sig om smerterne 

dagen efter” (Karina, ung festivaldeltager på COPEN- 

HELL 2012). Billederne i denne serie er taget i sommeren 

2012, under koncerter ved Danmarks største 

Metalfestival, COPENHELL, og ved WACKEN OPEN 

AIR i Tyskland, som er verdens største open air metalfestival. 

42 


COPENHELL. 



Karina og Stine headbanger til en ”Lamb of god” 

koncert på Danmarks største metal-festival, 

COPENHELL. 



COPENHELL. 



COPENHELL. 



WACKEN OPEN AIR. 









COPENHELL. 


43

ÅRETS TV-FOTOGRAF, NYHEDER ÅRETS TV-FOTOGRAF, DOKUMENTAR 

Årets TV-fotograf, Nyheder 

I mange nyhedsindslag jager tv-fotografen rundt efter en journalist, der taler i en mikrofon med rød vindhætte 

på en gade i Syrien eller foran en mørkelagt Østre Landsret. Dommerne faldt derfor for to indslag, 

der bryder med skabelonen. 

Vinderen er Ole Jermiins feature ”En tidslomme i Odder” om et gammelt værtshus på Odder Banegård. 

Her mødes stamkunderne dagligt, ældre gutter med glimt i øjet, og får både kaffe fra emaljekanden, 

øl og små skarpe. Historien er hele vejen igennem filmisk. Der er kælet for lyset i rummet og en billedside, 

der veksler mellem totaler og nærbilleder. Intervieweren er fraværende, historien drives alene af det, 

gæster fortæller og samspillet mellem dem. Indslaget, der primært fungerer som et åndehul i et stramt 

nyhedsslot, er filmet med fin etik over for de medvirkende og bæres af ærkedansk hygge og humor. 

Benjamin Kürsteins reportage ”Her dør den amerikanske drøm”, der snupper 2. prisen, er en regulær 

journalistisk historie, men også i høj grad billedbåren. Anslaget starter på den pulserende Wall Street og 

hopper straks til en teltlejr for hjemløse i en skov i New Jersey. Vi følger to mennesker, der har mistet alt 

under finanskrisen, og kommer tæt på deres liv under åben himmel og deres ejendele under udspændte 

teltduge. Et indslag, der fænger og fastholder seeren med sin dokumentariske billedside. 

44 

Ole Jermiin, TV2/Østjylland 

En tidslomme i Odder. 

På banegården i Odder ligger der en 

restauration, hvor tiden næsten 

er gået i stå. 

(Årets tv-fotograf, Nyhed, 1. pris) 

Benjamin Kürstein, Freelance 

Her dør den amerikanske drøm. 

I en skov i staten New Jersey i USA er der 

siden 2007 vokset et helt samfund frem – 

bestående af folk der har mistet alt under 

finanskrisen. Tent City bliver stedet kaldt; 

og her søger folk hen, når de ikke kan se 

andre udveje. 61-årige Marilyn og hendes 

mand Michael, så sig for to og et halvt år 

siden nødsaget til at flytte fra deres 3værelses 

lejlighed i New York og ud i skoven 

i New Jersey, da Marilyn mistede sit 

job som designer i en tekstilvirksomhed. 

Marilyn havde en årsløn på omkring 

600.000 kroner, inden hun mistede sit job. 

Nu må hun og ægtemanden Michael klare 

sig for bare 4.500 kroner om måneden, 

som er det beløb, de får i støtte fra myndighederne. 

(Årets tv-fotograf, Nyhed, 2. pris) 

Udsendelserne kan ses på 

www.aaretspressefoto.dk 

Udsendelserne kan ses på 


Anders Birch, Freelance 

Et Blad falder til Himlen 

”Jeg kunne ikke længere holde ud at se min far være spærret inde i et hamsterbur på demensafdelingen 

på et plejehjem. At besøge ham dag efter dag med min 2-årige datter uden at han kunne 

huske os. At være nødt til hver gang at fortælle ham, hvem han var, og hvor han var, og at mor 

var død, og at jeg var hans søn og var blevet gift og havde fået et barn. Ved hvert besøg blev verden 

nulstillet og vi startede forfra igen.” Sådan beskriver forfatteren Knud Romer den sidste tid 

med sin demente far. Et langtrukkent farvel, der først for alvor fuldbyrdes, da Knud Romer i samarbejde 

med komponisten Bent Sørensen og DR's pigekor får opført værket 'Et blad falder til himlen' 

i Tivolis koncertsal som en afsked til faren. I dokumentarfilmen af samme navn følger vi tilblivelsen 

af koncerten fra de sidste samtaler mellem Knud Romer og faren på plejehjemmet, hans 

død på hospitalet, rydningen af barndomshjemmet i Nykøbing Falster og den fuldendte koncert i 

koncertsalen. Filmen 'Et blad falder til himlen' handler om det universelle: at dø, at blive voksen, 

at være den næste generation, der en dag skal dø – fortalt af Knud Romer. 

Instruktører: Didde Elnif og Anders Birch. Producer: Caroline Schlüter Bingestam. Executive Producers: 

Tine Grew Pfeiffer og Christoffer Boe. Klippere: Kasper Birch, Signe Rebecca Kaufmann 

og My Thordal. Lyddesign: Hamid Hagh. Lyddesign, konsulent: Peter Albrechtsen. Komponist: 

Bent Sørensen. Associate producers: Per Damgaard Hansen og Anne Ellemann. Producerassistent: 

Siri Bøge Dynesen. Praktikanter: Line Kejser, Morten Eisby og Rebecca Maria B. Jacobsen. 

Tonemestre, koncertoptagelser: Thomas Birch og Aske Hoeg. Grafik: Jacob Birch. Klippeassistent: 

Luis Marcelo Pinto. Online: Anders Svanborg Kjeldsen. Colorgrading: Ricco Højland Hansen. 

(Årets tv-fotograf, Dokumentar, 1. pris) 

Årets TV-fotograf, Dokumentar 

Dokumentaren Et Blad falder til Himlen om forfatteren Knud Romers sidste 

langtrukne tid med sin demente far er en selvskreven vinder. Anders Birchs 

dokumentar er nærmest som en fiktionsfilm med brug af symboler og instruktion. 

Elegant filmet i farens hus, der med sit finurlige retro-look fungerer som 

optimal scenografi for historien. Filmens hovedperson fungerer fantastisk, og 

med ham undersøger filmen det tabu, døden er. En meget stærk og rørende 

historie, som taler direkte til hjertet og maven, fordi man nemt kan identificere 

sig med, at ens egne forældre pludselig kan få Alzheimers og blive demente. 

2. prisen får Jesper Sterum for sin dokumentar Hvidsten-filmen Bag om 

Kameraet. Med smukke velkomponerede billeder og elegant lyssætning i 

interviewsituationerne giver filmen et charmerende og dybt interessant indblik 

i den måde, skuespillerne og instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis har arbejdet 

med spillefilmen om Hvidstengruppen. Historien er fortalt med journalistisk 

finesse, og dokumentaren viser hele vejen igennem en professionel fotograf, 

som kan sit håndværk. 

Jesper Sterum, TV2/Østjylland 

Hvidsten-filmen Bag om Kameraet. 

1. marts får filmen om Hvidstengruppen premiere. For 

alle de medvirkende har filmen været meget mere end 

blot en film. Vi har fulgt optagelserne til filmen tæt og 

interviewet skuespillerne og instruktørerne undervejs. 

(Årets tv-fotograf, Dokumentar, 2. pris) 

45

ÅRETS MULTIMEDIE-PRODUKTION, 1. PRIS ÅRETS MULTIMEDIE-PRODUKTION, 2. PRIS 

Poul Madsen, Freelance / 

Bombay Flying Club 

Serving The Whole Person 

Den Etiopiske Mekane Yesus kirke ejer og driver Aira 

Sygehus, et lille, men efter etiopisk standard velfungerende 

hospital beliggende i det vestlige Etiopien nær grænsen 

til Sydsudan. På trods af økonomiske vanskeligheder og 

mangel på selv de mest basale ressourcer forsøger Dr. Erik 

Erichsen og hans lokale kollegaer, så godt de kan, at hjælpe 

nogle af verdens fattigste mennesker. 

(Årets Multimedieproduktion, 1. pris) 

Årets Multimedie-produktion 

Et bredere udvalg med en væsentlig højere kvalitet end sidste år satte dommerne på en 

hård opgave, men de var enige om de to bedste multimedie-produktioner. 

Vinderprisen tilfalder Poul Madsen, som med filmen ”Serving The Whole Person” 

bringer lyde, lugte og den rødbrune afrikanske jord helt ind i seerens stue. Historien om 

den danske kirurg Dr. Erik Erichsen, der elsker sit job på et lille hospital i det vestlige 

Etiopien, er i topklasse. Det samme gælder billederne, der er vanvittig smukt fotograferet. 

Her går form og indhold op i en højere enhed. Fortælleteknisk matcher det rolige tempo 

på billedsiden filmens hovedperson, som selv er en rolig og velovervejet mand. En fremragende 

og på alle måder vellykket multimedie-produktion. 

Henrik Kastenskov tager 2. prisen med sin produktion ”Seca”. Ordet er portugisisk for 

’tørke’, og historien om en befolkningsgruppe i Brasilien, som er i fare for at miste deres 

livsgrundlag på grund af tørken, er fortalt i sort-hvid. Det myldrer med flotte billeder, og 

der veksles mellem de store vidder og det enkelte menneske, mellem liv og død. Produktionen 

blander video og stills, og Henrik Kastenskov arbejder bevidst med lyden som 

multimedie-fortællingens vigtigste element. 

Som vindere af Årets Multimedie-produktion har Poul Madsen modtaget pris fra Danmarks 

Medie- og Journalisthøjskole. 

46 

Henrik Kastenskov, 

Bombay Flying Club 

Seca 

Brasilien er en af de stærkeste økonomier på verdensplan, 

og den økonomiske udvikling går stærkt i de store byer 

langs Atlanterhavskysten. I det tørre nordøstlige hjørne af 

landet – kaldet Sertâo’en – synes udviklingen dog at stå 

stille. Området, der er på størrelse med Frankrig, er i disse 

år er ramt af den værste tørke siden 1982, og leveforholdene 

for de lokale sertanejos er blevet drastisk forværret 

med gentagne mistede afgrøder og udsultede dyr til følge. 

Men tørken står ikke højt på den politiske agenda, og 

emnet er stort set fraværende i valgkampen til de lokale 

rådsforsamlinger. Politikerne har dog en løsning på vej. 

Henrik Kastenskov, Ana Lira, Jose 'Dede' Barboza, Poul 

Madsen, Uwe H. Martin. 

(Årets Multimedieproduktion, 2. pris) 

Begge produktioner kan ses på 


47

ÅRETS INTERAKTIVE MULTIMEDIE-PRODUKTION, 1. PRIS ÅRETS INTERAKTIVE MULTIMEDIE-PRODUKTION, 2. PRIS 

48 

Martin Lehmann, 

Politiken 

D-A-D ud over afgrunden 

De eksploderer. I musikken på scenen, til midnatsfesterne bagefter og 

nogle gange også i kæmpe skænderier. Men i bandbussen er der stille. 

Politikens fotograf Martin Lehmann har fulgt det 30 år gamle album - 

aktuelle rockorkester D-A-D på turnéen gennem 2012. Se og læs her 

musikvideo, interview, billeder og tekst. 

Foto, video, lyd og redigering: Martin Lehmann. Teknisk site opbygning: 

Jesper Sidor Nielsen. Redaktør: Henriette Lind. På sitet indgår også en 

billedserie med arkivbilleder taget af flere forskellige fotografer. 

(Årets Interaktive Multimedieproduktion, 1. pris) 

Årets Interaktive Multimedie-produktion 

Multimedie-formen er genial til nettet og formentlig fremtidens måde at fortælle journalistiske 

historier på. Set i det lys var dommerne både overraskede og forstemte 

over, at der ikke var flere interaktive multimedie-produktioner i spil til årets priser. Til 

gengæld er niveauet højt i dem, der deltog i konkurrencen. 

Martin Lehmann vinder for sin enestående produktion ”D-A-D ud over afgrunden”. 

Rockmiljøet er normalt svært at komme så tæt på, men for den interesserede er der et 

omfattende materiale at gå på opdagelse i. Opsætningen er stilren, holdt i sort og 

rødt, og det er let at navigere rundt mellem fastbilledgalleri, videointerview, tekst og 

musikvideo. Produktionen er på alle måder frisk og velproduceret, et nærmest perfekt 

fortalt show med en kreativ og stærk billedside. Dommerne fremhæver desuden, at 

det hele – foto, video, tekst, lyd og redigering – er lavet af blot én fotograf, hvad der 

gør Martin Lehmann til en vaskeægte multimedie-fotograf. 

Modsat Lehmanns enkeltmandspræstation er produktionen ”1 ud af 5 millioner” 

lavet af et team af fotografer. Produktionen indeholder 27 forskellige små videohistorier, 

og fotograferne har haft mulighed for at lege med udtrykket i hver enkelt film. Det 

giver bred variation, fantasien og den fotografiske fortællelyst er i højsædet, og der er 

åbenlyst kræset for historierne. Desuden er der fin humor i flere af historierne. Det 

gælder f.eks. historien ”Det sidste knald inden Udkantsdanmark” om en sexshop i 

provinsen. 

Asger Ladefoged, Niels Ahlmann Olesen, Linda Kastrup, 

Christian Als og Mads Nissen, Berlingske Billedredaktion 

1 af 5 millioner 

Et land, et folk. Vi er 5,6 millioner. Verdens navle, 0,8 promille af jordens 

befolkning. Men hvem er danskeren i 2012? I '1 af 5 millioner' svarer vi 

en stemme ad gangen. 

(Årets Interaktive Multimedieproduktion, 2. pris) 

49

FORLAGET AJOUR 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KLAUS HOLSTING 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordi 

vi elsker 

fotografier! 

Vi er forlag for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og 

udgiver hvert år 10-15 bøger til faget, uddannelsen, samfundet 

og menneskeheden. Derfor også fotobøger. 

Nu for femte gang Årets Pressefoto i samarbejde med 

Presse fotografforbundet, som vi i 2012 udgav Vidnerne. 

Historien for – om dansk pressefotografi gennem 100 år. 

Bredden i dansk pressefotografi viste vi i 2012 også med 

Mads Greves fotojournalistiske poesibog Blind Date, der 

samtidig udkom i Italien, Klaus Holstings fotografiske værk 

om Nørreport Station – og så Ulrik Pedersens pæredanske 

Glimt af hverdagen – dansk hverdag med humor og 

kærlighed. 

Og så importerer vi som boghandel en lang række fotobøger 

fra de største internationale forlag. 

Klik ind på vores hjemmeside og gør store øjne og en god 

handel. Og der får du 10 procent rabat – lige i øjet! 

 

 

 

www.forlagetajour.dk 

ÅRETS PRESSEFOTO 


Bonnie er ikke bange for at være på bordellet alene. Hvis man skal have det 

job, skal man ikke være bange. Gennem årene har hun haft tåregas, et boldbat 

og en pistol liggende, men i dag har hun ingenting. 

(Årets Pressefoto 2012-2013) 

Årets Pressefoto 

Et billede, der gør fysisk ondt, og et blik, man sent vil glemme. Med øjne fulde af en fortvivlelse, 

som prøver at arbejde sig ud under den mandskrop, der med hele sin tyngde nærmest 

kvæler hende. Dommerne roser Marie Halds billede af den prostituerede Bonnie for at være 

enestående tæt på og magisk. I stedet for den overfladiske løsning – ”at køre igennem Istedgade 

og knipse tre gange ud ad vinduet og fange hende der”, som en dommer formulerer 

det – stikker Marie Hald hovedet direkte ind i bikuben. Hun har lært Bonnie at kende, er med 

helt inde i sengen og laver et fantastisk billede, mens Bonnie ligger og har sex. Billedet læner 

sig ind i debatten om prostitution og købesex og forestillingerne om overgreb, frivillighed 

og tvang. Det er et komplekst billede, som stiller en masse spørgsmål uden at svare på dem, 

og i sidste ende er det op til beskueren at forestille sig, hvad der sker inde i Bonnies hoved. 

De fem dommere er også enige om, at det er et billede, vi ikke kommer til at se mage til 

foreløbig. 

Som vinder af Årets Pressefoto har Marie Hald modtaget Københavns Kom munes pris. 

51

Foto: Jens Tønnesen 

FOTOGRAFER SKAL TAGE STØRRE ANSVAR 

Moralen i Årets Pressefoto er klar: Alle vindere har 

det til fælles, at de tør træde i karakter som historiefortællere. 

Derfor opfordrer de syv dommere nu flere 

danske fotografer til at komme ud af deres komfortzone 

og i højere grad tage ejerskab til de journalistiske 

historier. 

Det er måske ikke ligefrem breaking news, 

at fotografer og fotojournalister skal tage 

ansvar. Men budskabet blev tydeligt ved 

gennemgangen af både stillbilleder, tvnyheder, 

web-projekter og multimedieproduktioner 

ved Årets Pressefoto. De to 

juryer – syv dommere i alt – var ganske 

enige om, at tingene lykkes bedst for de 

fotografer, der smider livrem og seler og 

evner at påtage sig rollen som historiefortæller. 

Fra ide over udførelse til redigering og 

færdigpolering skal fotografer turde sætte 

deres præg på hele den historie, der er i 

spil – det giver simpelthen stærkere og 

mere helstøbte visuelle oplevelser. 

Det mest slående eksempel er Martin 

Lehmann, som med projektet D-A-D ud 

over afgrunden vinder kategorien Årets 

Interaktive Multimedie-produktion. Han 

ikke alene lykkes med at realisere en god 

ide om at komme om bag scenen med det 

ikoniske danske rockband – han står selv 

for alle dele af produktionen: foto, video, 

tekst, lyd og redigering. 

De to tv- og web-dommere er enige 

om, at Martin Lehmanns produktion er 

særlig helstøbt, netop fordi han tager det 

fulde ansvar for sin historie. Dermed viser 

han en vej frem med store muligheder, 

hvis man som fotograf tør kaste sig ud i 

det. 

”Mange fotografer er gammeldags og 

konservative. Hvis de en gang har lavet 

fastbilleder, ser de sig selv som fast - 

billedfotografer. Så begynder de ikke at 

skrive og lave video og lyd. Der er mit 

indtryk, at journalister er bedre til hoppe 

ud i det. Men fotograferne må smide trygheden. 

Vi har i årets konkurrence set flere 

eksempler på, at fotograferne sagtens kan 

stå på egne ben. De behøver faktisk ikke 

at have en journalist ind over,” siger 

Marianne Leth. 

Gode historier uden journalister 

Hendes meddommer, Lars Dareberg, der 

arbejder som pressefotograf på Sydsven - 

skan, er enig og ser også de personlige 

gevinster som en motivationsfaktor: 

”Jeg har både lært at interviewe, at 

vinkle journalistisk og at skrive historien, 

og det gør, at jeg er vokset internt på avisen. 

Har fået højere status, simpelthen. 

Det blev sjovere at gå på arbejde, da jeg 

begyndte at tage ansvar for historien, og 

for mig er det indlysende, at flere danske 

fotografer må springe ud i det,” siger Lars 

Dareberg. 

At det også er muligt for de fotografer, 

der har lavet historier med stills, viser 

f.eks. den danske vinderreportage og de 

to præmierede reportager i udlands - 

kategorien. 

”De reportager udmærker sig ved, at 

fotograferne brænder for at fortælle deres 

historier, og at de er lavet uden journalister. 

Det er så tydeligt, at de er drevet af 

Champagne. To dages bedømmelser er overstået og samtlige vindere i Årets Pressefoto-konkurrence er fundet. Dommerne i juryen 

for stillbilleder skåler på veludført arbejde med formanden for Pressefotografforbundet Lars Lindskov. 

fotografer. De er gennemarbejdede, og det 

giver en åbenlys kæmpe effekt, at fotografen 

står for sin egen historie,” siger dommer 

Lene Esthave. 

Men en ting er, at fotograferne selv skal 

turde, noget andet er måske, at medierne 

også med fordel kan tænke anderledes. 

”Aviserne må have modet til at give 

fotograferne frie hænder. Hvorfor skal 

fotografen sendes ud som den, der bare 

skal få en lang tekst til at hænge sammen? 

Hvorfor ikke lade fotografen gå ud 

og lave sin historie først? Så kan den altid 

suppleres med interviews bagefter, eventuelt 

over telefonen. Det er jo billederne, 

der kræver tid. Du kan ikke gå ud og lave 

en fotografisk sammenhængende historie 

på to timer,” siger dommer Henriette Lind, 

redaktør på Politikens fotosite. 

Fokus på journalistisk substans 

En anden ting, som gik igen i diskussionerne 

mellem dommerne, er det med at 

vinkle. Ofte glemmer fotografer at have 

fokus på den gode journalistiske historie. 

”De mest vellykkede ting forener visuel 

æstetik, empati og journalistisk substans,” 

siger den svenske dommer 

Magnus Wennman, der er fotojournalist 

på Aftonbladet. 

Dilemmaet mellem form og indhold 

blev især tydeligt i kategorien Årets Portræt. 

Det var den største kategori ved 

Årets Pressefoto med 636 indsendte 

fotos – mere end hvert femte foto i den 

samlede konkurrence – og det illustrerer, 

portrættets popularitet i medierne. 

Dommerne hæftede sig især ved, at 

mange portrætter drukner i gimmicks og 

fantasifulde ideer om lys og location. 

”Der er ligesom opstået en tradition i 

portrætfotografiet for at lave jokes med 

folk. Men det virker mest, som om folk 

keder sig ved den person, de fotograferer. 

Så flår de en masse kaniner op af hatten 

for at lave det anderledes. Men i virkeligheden 

er det eneste uudtømmelige ved et 

portræt ikke teknikken, men det, der sker 

og udspiller i den lille trekant i ansigtet 

mellem øjnene og munden. Tænk på 

Mona Lisa,” siger dommer Mads Nissen. 

Der er en udbredt tendens til at iscenesætte 

og lege med en anden identitet end 

den, der er den naturlige for den person, 

der portrætteres. 

”Der bruges meget energi på at skabe 

anderledes portrætter, men det er de 

færreste, der lykkes med at komme tættere 

på mennesket. Man kunne ønske, at nogle 

af alle de originale og fantastiske ideer, 

der ligger i at skabe portrætter, samtidig 

blev brugt på at bringe os tættere på det 

enkelte menneske. Ofte sker der desværre 

lige det modsatte,” siger Henriette Lind. 

I kategorien er dommerne da også faldet 

for et klassisk portræt af en kvinde 

med anoreksi. Det vinder, fordi det er helt 

enkelt, autentisk og bringer os virkelig tæt 

på. 

”Her forener fotografen netop æstetik, 

respekt og journalistik,” forklarer Magnus 

Wennman. 

Billeder til lyd 

Også de to tv- og webdommere lagde 

mærke til, hvordan formen ind imellem 

overtager historien, så det går ud over 

den journalistiske substans. 

”Ethvert menneske har en historie at 

fortælle, og den historie er vigtigere end 

dine egne billeder. Det bliver ikke automatisk 

til multimedie-journalistik, når 

man bare skovler billeder op og tilsætter 

lidt Bruce Springsteen-musik. Man må 

huske, at lyden af det folk fortæller, og det 

der sker, er det vigtigste. Så grundlæggende 

laver man billeder til lyd,” forklarer 

Lars Dareberg, og meddommer 

Marianne Leth er enig: 

”Fotografer opfatter per tradition sig 

selv som visuelle og mindre forbundet 

med ord, og derfor føler de vel, at billedet 

i sig selv fortæller historien. Men det er 

meget sjældent tilfældet.” 

Krisen er fraværende 

Men hvordan satte 2012 sit nyhedsaftryk i 

billederne? 

Spoler man hukommelsen tilbage, var 

det måske alt i alt et stille år på den hjemlige 

scene. Uffe Elbæk gik af, det samme 

gjorde Thor Möger Pedersen. Pia Kjærsgaard 

og Villy Søvndal trak sig som partibosser. 

De danske herrer vandt EM i håndbold, 

og vi fik ni medaljer ved OL. 

En ny lukkelov trådte i kraft, homovielser 

blev tilladt i kirken, og dronning Margrethe 

havde 40 års regentjubilæum. 

Men fra Årets Pressefoto husker man 

nok bedst de døde. Eller rettere begravelserne: 

Den spektakulære, hvor den 98-årige 

skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller blev 

stedt til hvile, og de to tragiske af Cem 

Aydin og Jonas Thomsen Sekyere – to 

unge mænd, den ene tævet ihjel og den 

anden dræbt med en kniv. 

Også på udlandssiden var det småt 

med store begivenheder. Borgerkrigen i 

Syrien blev selvfølgelig dækket, men der 

var ikke et arabisk forår, intet Haiti, ingen 

tsunami. 

Dommerne havde forventet, at den frihed, 

der kunne ligge i ikke at rejse ud og 

lave det samme som alle andre, blev 

veks let til egne udlandsprojekter. Men det 

skete ikke i nævneværdig grad. 

Og udlandsreportagen, som traditionelt 

er en af de helt tunge kategorier ved Årets 

Pressefoto, skuffede dommerne fælt. 

Udbuddet var ringe og meget var ikke 

ordentligt gennemarbejdet, fastslog de. 

Og som sidste år havde de svært ved at 

se den allestedsnærværende krise i billederne. 

”Der var intet om krisen i Grækenland 

og Spanien, intet om de økonomiske redningspakker 

eller om euro-krisen. Selvfølgelig 

er det altid nemmere at få gode billeder 

fra en krigsskueplads end dér, hvor 

folk kæmper med arbejdsløshed, boligmangel 

og nød. Den slags kræver mere 

tid, og måske er fraværet af de billeder 

udtryk for økonomiske prioriteringer på 

medierne,” siger den svenske dommer 

Kent Klich. 

Så var der langt mere spræl i f.eks. 

Åben Klasse. Med billeder af swingerliv 

og headbanging, forenings-Danmark, 

naturister, barnløshed, vegetarer, tilbage 

til Utøya, zombie-crawl, Dyrehavsbakken 

og druk og hor i Sunny Beach. I det hele 

taget en masse party-party, som kaldte på 

smilebåndet. 

Billeder, der – som Mads Nissen 

siger – ”skriger in your face”, og får Lene 

Esthave til smilende at konkludere: 

”Hold kæft, hvor er mennesker mærkelige!” 

Og ja, det er de jo – hvad der forhåbentlig 

også kan ses i kataloget her og 

på udstillingen af Årets Pressefoto. 

Af Michael Holbek Jensen 

ÅRETS DOMMERE 

Foto: Flemming Hansen 

Dommerne. Syv dommere har over to lange dage håndplukket vinderne ved 

Årets Pressefoto. Fra venstre er det Kent Klich, Lene Esthave, Marianne Leth, 

Mads Nissen, Magnus Wennman, Henriette Lind og Lars Dareberg. 

Juryen for stillfoto 

Lene Esthave: Freelance fotojournalist 

med base i Sønderjylland. Virker 

inden for et bredt felt af fotografi. 

Har et særligt blik for sport og portrætter 

og er flere gange hædret ved 

bl.a. Årets Pressefoto, World Press 

Photo og Fuji Press Photographer of 

The Year. 

Mads Nissen: Fotojournalist på 

Berlingske. Topscorer ved sidste års 

konkurrence med vinderpriser i fem 

kategorier. To gange udnævnt til 

Årets Pressefotograf, og to gange har 

han taget Årets Pressefoto. Har deltaget 

i flere udstillinger med billeder 

fra bl.a. revolutionen og krigen i 

Libyen og af guldgravere i Brasilien. 

Henriette Lind: Journalist på Politiken. 

Har i mange år arbejdet med 

og coachet fotografer. Er i dag redaktør 

på Politikens fotosite. 

Kent Klich: Svensk fotograf, bosat i 

København. Har tidligere været tilknyttet 

Magnum og vundet en lang 

række priser for sit fotografi og sit 

forfatterskab, bl.a. World Press 

Photo. Har deltaget i udstillinger verden 

over og udgivet fotografiske 

bøger om f.eks. gadebørn i Mexico 

og Rumænien og krigen i Gaza. 

Magnus Wennman: Fotojournalist 

på Aftonbladet. En af svensk presses 

markante fotografer. To gange kåret 

som årets bedste fotojournalist, en 

gang som bedste pressefotograf. 

Hans alsidighed er udtrykt i en række 

priser ved Årets Bild inden for især 

nyhedsfotografi, sport, feature og 

portræt. 

Juryen for tv-fotografer 

og multimedier 

Marianne Leth: Har en alsidig karriere 

som dagbladsfotograf, tv-fotograf, 

journalist og tilrettelægger. Er 

nu pressefotograf på ugebladet Søndag. 

Hun har tre gange vundet priser 

i Årets Pressefotos tv-kategorier og 

har også tidligere været dommer i 

konkurrencen. Har udgivet fotobøger 

om bl.a. Tibet og Kina. 

Lars Dareberg: Pressefotograf på 

Sydsvenskan i Malmø, hvor han 

også er tidligere billedchef. Er 

adskillige gange hædret ved Årets 

Bild især for sine sportsbilleder, men 

også for sine multimedie-produktioner. 

Bl.a. vandt han sidste år kategorien 

Årets Multimedie-produktion. 

Holder desuden mange foredrag om 

fotojournalistik. 

52 53

Foto: Marie Hald 

”DER SER JEG VIRKELIG DØDEN I ØJNENE” 

Den prostituerede Bonnie er hovedperson i fotografen 

Marie Halds vinder-reportage og på Årets Pressefoto. 

Bonnie er ikke vild med Årets Pressefoto, men 

serien er hun glad for. Og hun er stolt af fotografen, 

som hun kalder ’sej’. Her fortæller Bonnie om samarbejdet 

med Marie Hald, der varede det meste af et år. 

”Jeg er 100% en pære dansk superslank 

drønuartig pige med talje og langt mørkt 

hår. Jeg har et smukt ansigt med et frækt 

glimt i øjet. Mine bryster er en fræk fast 

D skål. Jeg har en del frække flotte tatoveringer. 

Jeg er en meget afvekslende pige, 

der nyder stille frække stunder, men der er 

også en lille fræk vildkat gemt i mig, som 

elsker fræk svedig sex. Knus og frække 

tanker fra Patricia.” 

Sådan præsenterer den prostituerede 

Patricia sig for kunderne på sin hjemmeside. 

Men når hun ved fyraften forlader 

massageklinikken i Vestsjælland og kører 

hjem til sit hus og sine børn, bliver hun 

atter sig selv – den 38-årige Bonnie Cleo 

Andersen. For Bonnie er det vigtigt at 

skelne mellem de to personer. 

”Sex er mit arbejde, og når jeg er Patricia, 

har jeg en maske på. Så smiler jeg og 

er glad, også når jeg har det ad helvede 

til. Men når jeg er mor, er jeg ikke til salg. 

Så værner jeg om mit privatliv som alle 

andre,” siger hun. 

Alligevel er det lykkes den fotojourna - 

liststuderende Marie Hald at forene de to 

sider af kvinden i en række billeder, som 

har taget dommerne ved Årets Pressefoto 

med storm. Marie Halds billedserie om 

Bonnie, der blev offentliggjort i Dagbladet 

Information i december, vandt i kategorien 

Årets Reportage, Danmark, og et af billederne 

i serien blev desuden kåret som 

Årets Pressefoto. 

Sidstnævnte viser Bonnie midt i en 

sextransaktion med en mand, der ligger 

oven på hende. Kvindens øjne er det centrale 

i billedet. Det er et blik, man sent vil 

glemme. Og da Bonnie hører, at det er 

kåret som årets bedste skud, kommer det 

spontant: 

”Åh nej, ikke det! Da jeg så det første 

gang, tænkte jeg: Ser jeg virkelig sådan 

ud? Der ser jeg virkelig døden i øjnene 

…” 

Men selve serien på otte billeder har 

hun det rigtig godt med. 

”Marie har formået at skabe en dækkende 

historie, fordi den handler om hele 

mit liv. Og selv om det er mig, der bliver 

udstillet, under jeg virkelig Marie at vinde 

priserne. Jeg er stolt af hende og meget 

glad på hendes vegne, for hun er gået all 

in i opgaven,” siger Bonnie Cleo Andersen. 

Kun en kvindelig fotograf 

Bonnie havde længe haft lyst til at lave en 

bog om sit liv, fordi hun var hamrende 

træt af folks fordomme, og at de kun så 

hende som ’en billig luder’. Så da Marie 

Hald for mere end et år siden skrev og 

fortalte, hvad hun ville lave, sagde Bonnie 

ja til at mødes. De aftalte, at Marie Hald i 

starten kun fulgte hende på arbejdet. 

Mændene skulle give tilladelse til, at hun 

måtte fotografere dem, og det, fotografen 

så og hørte på bordellet, skulle blive 

inden for væggene. 

”Hun fik lov til at komme helt tæt på, 

helt ind på sengekanten, og jeg tror aldrig 

nogen har været så tæt på, hvad kvinder 

som mig laver. I starten var det lidt 

mystisk for mig at have sex, mens hun 

Tæt på. Der gik et år, fra Marie Hald 

første gang kontaktede den 

prostituerede Bonnie Cleo Andersen, 

til hendes billeder blev trykt i 

Information. En mandlig fotograf 

var aldrig kommet så tæt på. 

fotograferede. Det tog noget tid, før jeg 

slappede af med det, men efterhånden 

bemærkede jeg hende faktisk ikke. Hun 

tog billeder på klinikken stort set hver dag 

i et par måneder. Så var jeg tryg ved 

hende, og hun fik lov til at komme med 

mig hjem,” fortæller Bonnie. 

For Bonnie var det afgørende, at fotografen 

var en kvinde. 

”Jeg ville have sagt nej til en mandlig 

fotograf. På grund af mit arbejde har jeg 

et specielt forhold til mænd, privat holder 

jeg dem ti skridt fra livet, og jeg ville 

aldrig lade en mand komme så tæt på 

mig.” 

Udvisket grænser 

Marie Hald har derimod haft frie hænder, 

og Bonnie har ikke skullet godkende billederne. 

Det lange og intense samvær – 

der gik et år fra den første henvendelse, til 

billederne blev publiceret – har også ind 

imellem udvisket grænserne mellem fotografens 

arbejde og hendes fritid. Marie 

Hald har adskillige gange overnattet hos 

Bonnie, hun har hentet kildevand til kun- 

derne i bordellet og konverseret med dem i 

pauserne. Hun har været på druk med Bonnie 

og hendes veninder. 

Den voksende tillid er dog hele tiden gået 

hånd i hånd med kameraet, og Bonnie har 

lukket fotografen helt ind i sin familiekreds. 

Marie Hald har fotograferet den ældste søns 

konfirmation, været med den mindste til 

fodboldtræning og med datteren til ridning. 

”Jeg føler det, som om hun er en del af 

mig og min familie nu, og at jeg på en måde 

også er en del af hendes,” forklarer Bonnie. 

Er blevet gode venner 

I billederne af Bonnie mærker man en ægte 

nysgerrighed fra fotografens side. Et ønske 

om fordomsfrit at forstå og fortælle Bonnies 

historie. Og måske har det været befordrende, 

at Bonnie og fotografen som mennesker 

på ingen måde ligner hinanden. 

”Vi er fra to forskellige planeter. I forhold 

til mig er hun født med en guldske i røven. 

Hun kom ind i min verden som en yndig og 

stille pige med sommerfugle på strømpebukserne, 

og først tænkte jeg: Oh, my God! 

En lille skrøbelig pige, som jeg ville dømme 

til at have sex under dynen med slukket lys. 

Men hun har bare kastet sig ud i det og 

været iskold, også når hun har set mig på 

den hårde måde i mit arbejde. Hun er simpelthen 

så sej. Og måske har jeg haft godt af 

at møde en med et så blidt og kært væsen. 

Min historie. Den prostituerede Bonnie 

Cleo Andersen havde overvejet at 

skrive en bog om sit liv, da hun blev 

kontaktet af Marie Hald. Det gjorde 

det naturligt for hende at sige ja til 

at blive fotograferet. 

Hun har gjort mig glad, og jeg var aldrig 

kommet så langt med mit ønske om at fortælle 

hele min historie uden hende,” siger 

Bonnie. 

Da billederne og historien dukkede op i 

avisen, tog Bonnie den med hen på sine 

børns skole og viste den til klasselæreren, 

som var fuld af respekt og sagde, at hun 

gerne ville læse meget mere. Derfor er Bonnie 

og Marie Hald nu gået videre med projektet 

og er ved at lave en hel bog om hendes 

liv. 

”For mig har hele processen været fed, og 

det føles fantastisk nu endelig at kunne fortælle 

hele historien om, hvorfor jeg er der, 

hvor jeg er. Hvordan jeg er blevet mig,” 

siger Bonnie. 

Og ud over billederne og venskabet har 

Bonnie tilsyneladende også sat sig varige 

spor hos fotografen. Marie Hald har nemlig, 

inspireret af Bonnie, fået tatoveret et lille 

hjerte på sin ene fod. 

”Den havde jeg sgu ikke set komme! Men 

hun er fantastisk, og jeg er så stolt af 

hende,” siger Bonnie Cleo Andersen. 

Af Michael Holbek Jensen 

ÅRETS STATISTIK 

2.859 fotos fotograferet af 190 medlemmer af Pressefotografforbundet 

deltog i konkurrencen om Årets Pressefoto 2012-13. Dertil kom 

20 tv/video-indslag og 28 multimedieproduktioner. Til kategorien 

Interaktiv Multimedie var der indsendt 8 produktioner, hvor der året 

før slet ikke var indsendt nogen. 

I årets konkurrence havde fotograferne indsendt 1.241 enkeltbilleder 

og 262 serier med 1.618 fotos – og skrevet 104.367 ord i billedteksterne. 

Det er næsten 15% mere end sidste år, hvor der endda 

var en del flere billeder. 

Størst var konkurrencen i kategorien Portræt, hvor der var indsendt 

i alt 636 fotos, fordelt på 444 enkeltbilleder og 35 serier. 

Deltagelsen i de øvrige kategorier fordelte sig således: 

Nyhed (Danmark): 117 enkeltbilleder, 10 serier med 56 billeder, 

ialt 173 fotos. 

Nyhed (Udland): 19 enkeltbilleder, 8 serier med 53 billeder, ialt 

72 fotos. 

Sport Action: 104 enkeltbilleder, 5 serier med 32 billeder, ialt 136 

fotos. 

Sport Reportage: 30 enkeltbilleder, 33 serier med 197 billeder, ialt 

227 fotos. 

Reportage (Danmark): 71 enkeltbilleder, 65 serier med 410 billeder, 


Reportage (Udland): 37 enkeltbilleder, 40 serier med 279 billeder, 


Hverdag (Danmark): 274 enkeltbilleder. 

Åben klasse: 145 enkeltbilleder, 66 serier med 395 billeder, ialt 

540 fotos. 

Flest bruger Canon 

Ca. 26% af de indsendte billeder er taget med et Nikon-kamera – og 

det er et lille fald i forhold til sidste år. Canon står for 67% (et fald 

på 3% i forhold til sidste år), mens der er brugt et Leica i 1% af 

tilfældene. En enkelt deltager har indsendt 6 billeder taget med en 

iPhone. 

Det er igen i år Canon EOS 5D Mark II, der dominerer statistikken. 

Det er kameraet blandt 35% af billederne. Herefter følger Canon 

EOS 5D Mark III med 12%, Canon EOS 1D Mark IV med 11% og 

Nikon D3s med 9%. 

Nikon D4 udgør 4%, Nikon D800 3% og Canon Eos 1D X 1%. 

Den foretrukne brændvidde – uanset om man bruger fast brændvidde 

eller en zoom – er 35 mm, som er brugt i 19% af billederne. 

Blænde 2.8 er brugt på 20% af billederne (21% i 2011) og den 

foretrukne eksponeringstid er stadig mellem 1/60 og 1/250 sekund. 

Mest anvendte eksponering er ligesom sidste år 1/200 (7%) efterfulgt 

af 1/160 (6%). 

13% af billederne er taget på 400 ISO, mens 100, 200 og 800 

ISO ligger på mellem 9 og 10%. 3 billeder er taget på 12.800 ISO. 

Manuel eksponering 

Professionelle fotografer sværger stadig til manuel eksponering – 

det er brugt ved 60% af billederne, mens 13% har brugt blænde - 

prioriteret eksponering og 7% lukkerprioriteret. 

79% af de indsendte billeder er tværformatbilleder, mens kameraet 

har været på højkant i 20% af tilfældene. Kun 1% af billederne er 

kvadratiske. 

39% af billederne er færdiggjort på Adobe Photoshop CS5.x, 

mens CS6 er brugt på 30% af billederne. CS4 har været brugt på 

15% af billederne. 

Så rent statistisk burde Årets Pressefoto være taget med et Canon 

EOS 5D Mark II med et 35 mm fast objektiv eller en 24-70 mm indstillet 

til 35 mm, bl. 2.8 og 1/200 på 400 ISO og uden flash. Eksponeringen 

er målt manuelt med matrix-måling, hvorefter billedet er 

færdigbehandlet i Adobe Photoshop CS5 på en Mac. 

Statistik: Jens Tønnesen 

54 55 

Foto: Marie Hald

MED PÅ UDSTILLINGEN 

Finn Frandsen, Politiken 

Sheymar, 9 år, blev såret af en bombe foran sit hus. Hun 

mistede bl.a. et ben. Hendes mor omkom sammen med 

andre familiemedlemmer. 

56 

Tobias Nørgaard Pedersen, 


Arbejderkvarterer i Dhaka. Det er meget svært at fastslå, 

hvor mange mennesker der bor i slumområderne i og 

omkring Bangladeshs hovedstad Dhaka. Men man regner 

med, at det er et sted imellem 7 og 9 millioner mennesker, 

altså omkring halvdelen af millionbyens indbyggere. 

Marianne Leth, 

SØNDAG 

Thailænderne går helt ud i ekstremer, når de 

deltager i Vegetar festivalen i Phuket Town. 

Kun fantasien sætter grænser for de 

vildeste piercinger. 

Martin Bubandt, Freelance 

Cem’s storesøster, Sibel Aydin, bliver hjulpet væk af sin 

fætter og mand, efter hun har lagt blomster på sin brors 

grav. Cem kommer fra en familie, hvor mange har høje 

uddannelser. En af fætrene er cancerforsker på Herlev 

Hospital, en er bioanalytiker, og en tredje er ingeniør. For 

Cem var det altid lidt anderledes. Inden sin død arbejdede 

han som kundekonsulent i et callcenter. Han var glad for 

sit arbejde og havde taget pause fra HF for at spare penge 

op til en lejlighed og et bryllup. 

57

Jan Dagø, Morgenavisen Jyllands-Posten 

Nogle børn passerer en oversvømmet taxi på Åvangen i 

Lystrup ved Århus. Et kraftigt regnskyl ramte Danmark. 

Områder omkring Lystrup ved Århus blev hårdt ramt. 

Også enkelte huse blev oversvømmet. 

58 

Brian Berg, Modkraft 

Anti-facister forsøgte at blokere Venstres 

Ungdoms lokaler i indre by ved et møde, 

VU havde arrangeret med Daniel Carlsen, 

stifteren af Danskernes Parti. 

Morten Stricker, Midtjyske Medier/ 

Dagbladet Holstebro-Struer 

Førstemanden i Føtex. Forhenværende statsminister, 

men stadig Venstres øverste chef, Lars Løkke Rasmussen, 

besøgte fredag den 1. juni Føtex i Holstebro. 

Her diskuterede han blandt andet grænsehandel 

– i øl- og vandafdelingen. Snakken om afgifter fik den 

sure mine frem på en dag, hvor nyheden om rekordlav 

opbakning i befolkningen til Socialdemokraterne nok 

ellers har fået ham til at hente det helt store smil frem. 

Jacob Schultz, Syddanske Medier 

Süder Lygum den 16. juni 2012: 

Grænsehandel-butikken Priss åbner med 

et knaldtilbud for nøgne kunder: 

Fyld indkøbskurven for 2000 kroner, 

og få varerne for 0 kr. 

Kun 100 mennesker in natura blev 

lukket ind, og mange måtte gå forgæves. 

59

Asger Ladefoged, Berlingske Billedredaktion 

Annette Vilhelmsen vinder formandsposten i SF og bliver 

indsat som erhvervs- og vækstminister. Her bliver nyheden 

præsenteret på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet. 

Fra højre Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt og 

Annette Vilhelmsen. 

60 

Martin Bubandt, Freelance 

Det var en overraskelse, da Annette 

Vilhelmsen blev valgt til Folketinget i 

2011. På samme måde kom hendes 

formandskandidatur til SF som en 

overraskelse for hende selv. Hun 

anede ikke, hun ville stille op, før en 

politikerkollega udtalte sig rosende 

om hende i medierne. Nu står hun i 

spidsen for et presset SF efter Villy 

Søvndal. 

Søren Bidstrup, Berlingske Billedredaktion 

Præsident Barack Obama holder vælgermøde på Ohio State 

Universitet i Columbus. I et meget tæt opløb med republikanernes 

Mitt Romney genvinder demokraternes Barack 

Obama titlen som ”President of the United States” 

ved valget tirsdag den 6. november. Under sloganet 

”We’re going forward” kan han fortsætte sit arbejde de 

næste fire år som USA’s 44. præsident. 

61

Daniel Hjorth, Fotojournaliststuderende 

Færøerne: Tórshavn er med sine 18.000 indbyggere landets hovedstad. 

Det er her, de unge kommer til at gå i skole, shoppe og hænge ud. (1:8) 


Færøerne: Kári Nielsen, 16 år. Leivur E. Reinert, 15 år. David D. Heinesen, 16 år. 

De tre drenge bor i Tórshavn, hvor de går i 10. klasse. (2:8) 


Færøerne: Kambsdalur er Færøernes yngste bygd med knap 200 indbyggere. 

En ny børnehave er netop blevet færdig, men lokalerne står halvtomme, fordi 

der ikke er nok børn i området. (3:8) 

62 


Færøerne: Midt i Atlanten ligger Færøerne som 18 grønne dråber spredt i 

havet. Isoleret fra resten af verden lever de knap 50.000 færinger et liv tæt 

på natur og religion, tradition og slægt. Men Færøerne er mere end det. 

Under overfladen findes en generation af unge, der er vokset op med de 

gamle normer, men hvor en ny, globaliseret virkelighed er begyndt at sætte 

sine spor. Hvor man kan åbne sin computer og lade hele verden strømme 

til sig eller købe internationale magasiner hos den lokale køb mand. Hvor 

en ung fisker nu drømmer om at blive digter, i et samfund hvor 95 procent 

af eksporten kommer fra fiskeri. Bag de rust brune fjelde hænger tunge 

skyer. For hvad gør et gammelt samfund, når de unge rejser væk og ikke 

kommer tilbage? 

Mange færøske unge arbejder inden for fiskeriet, fordi der er altid arbejde 

og gode penge at tjene. For nogen bliver det en overgang til uddannelse, 

for andre bliver det en levevej. (4:8) 


Færøerne: Selvom Færøerne ligger 1400 kilometer fra Danmark, 

er mange unge optaget af dansk kultur. (5:8) 


Færøerne: På stranden ved det sydlige Tórshavn nydes 

livet med højt til loftet. (7:8) 


Færøerne: Det er især kvinder, der flytter fra Færøerne 

for aldrig at komme tilbage. (8:8) 

Daniel Hjorth, 


Færøerne: To 10. klasser fra folkeskolen i 

Fuglafjørður hjælper i deres idrætstime med 

forberedelserne til den årlige fåreslagtning. 

(6:8) 

63

Jens Astrup, Freelance 

Italien vinder semifinalen ved EM, og Italiens storhed 

hyldes på Piazza Popolo i Rom. 

64 

Søren Bidstrup, 


OL i London. Den 17-årige kinesiske 

gymnast Jinnan Yao nærstuderer bommen 

under kvindernes holdkonkurrence. 

Nils Mejlvang, 


Alberto Contador gjorde i 2012 comeback efter to års karantæne 

for doping. Her ses han t.h. i duel med Joaquin Rodrigues på 

den vilde stigning mod mål på 16. etape, og få dage efter tog 

han den samlede sejr i Vuelta a Espana. 

Jens Nørgaard Larsen, 

Scanpix 

Open Water, 

Christiansborg Rundt 2012. 

65

Søren Bidstrup, 


Indledende runde i holdkonkurrencen i 

dressur. Natalie zu Sayn-Wittgenstein på 

hesten Digby. 

66 

Lars Møller, 

Sportsagency 

Landsbyen Golyamo Bukovo i Strandja 

bjergene i Bulgarien holder byfest. 

Festens hovedattraktion er brydekonkurrencen, 

som tiltrækker mange lokale brydere, 

men også en del som rejser meget 

langt for at deltage og for at vinde en af 

hovedpræmierne... et får. 

Kristine Kiilerich, Freelance 

Cosplay, SVScon, Anime Kita, 166 medlemmer. 

På landsplan er der 5 foreninger med i 

alt 350 medlemmer. Cosplay er et nyt fænomen 

i Danmark. Det udspringer fra Japan og 

består af de engelske ord ‘costume’ og ‘play’, 

som betyder kostumeleg. De udøvende 

mødes til arrangementer klædt ud som deres 

yndlingstegneserie- eller tegnefilmfigurer. 

Karaktererne er ofte fra de japanske mangategnefilm, 

men i princippet kan det være en 

hvilken som helst figur fra en hvilken som 

helst tegneserie- eller film. 

Kristine Kiilerich, Freelance 

Synkronsvømning, GI40 Hermes, 25 medlemmer. 

På landsplan er der 8 foreninger og cirka 250 medlemmer. 

Synkronsvømning er en af de mindste hobbyer i 

Danmark, hvis man måler det på antallet af medlemmer. 

To af pigerne fra GI40 Hermes er med på Danmarks 

juniorlandshold i synkronsvømning, der her venter på 

at opføre deres serie til de Nordiske Mesterskaber. 

67

Jørn Stjerneklar, Freelance 

Queenstown, Eastern Cape, Sydafrika. Tre nyligt omskårne drenge, 

nu voksne mænd, lytter sammen med en ven og deres busk-doktor 

(i blå jakke) på, at de ældre kvinder, der er til festen, fortæller dem, 

hvordan de bør leve resten af deres liv. De tre må ikke have øjenkontakt 

med andre end venner på samme alder. Og slet ikke med 

de ældre kvinder. 

68 

Magnus Holm, Politiken 

Kharkiv, Ukraine. Tusinder af gadebørn 

bor i kældre, kloakker og forladte huse i 

Ukraines næststørste by, Kharkiv. For at 

overleve bliver de nødt til at stjæle og 

prostituere sig. En dreng går her tur med 

sin vens baby. Vennen er på arbejde og 

har derfor overladt pasningen til ham. 

Mange af børnene får selv børn i en 

meget ung alder. 


Kinesiske arbejdere syr Asics-sko på en fabrik i Hubei i den centrale del af Kina, hvor lønningerne er 

lavere end ved kysterne. Kina er stadig ”Verdens Fabrik”, og landets eksportindtægter svarer stadig til 

25% af landets bruttonationalprodukt. Men i de seneste år har de kinesiske arbejdere fundet ud af 

deres værd og er begyndt at forlange højere lønninger og bedre arbejdsvilkår. Især i kystregionerne, 

hvor de første ”industrizoner” blev anlagt, har arbejderne tvunget bedre forhold igennem. Her er lønningerne 

for fabriksarbejderne lidt over fordoblet igennem de seneste tre år (fra ca. 820 danske kroner 

om måneden til 1800 danske kroner). Men fabriksejerne er i deres evige jagt efter den billigste 

arbejdskraft begyndt at rykke fabrikkerne ind i Centralkina. 


Yang Yi på 6 tager sit tøj på en tidlig januarmorgen 

i bjerglandsbyen Laoyangjia i Kinas 

fattige Anhui-provins. Hun er et af de ca. 58 

millioner kinesiske børn, som vokser op 

uden deres forældre, der har forladt landsbyerne 

for at søge arbejde i storbyerne. Yang Yi 

bor med sine bedsteforældre og ser sine to 

forældre to gange om året. Hun ser dem i en 

lille uges tid, når de er hjemme i landsbyen 

til kinesisk nytår, og så ser hun dem i en uge 

om sommeren, hvor hun får lov at bo hos 

dem på den byggeplads i Shanghai, 

hvor de arbejder. 

69


Antallet af turister i Egypten faldt med fem millioner i 

2011 i forhold til 2010. (2:8) 

70 


På vej til pyramiderne og sphinxen går turisterne forbi en 

ønskebrønd. Få kaster penge i den. I Egypten lever mere 

end to millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, 

selvom de har et fuldtidsarbejde. (3:8) 



I den egyptiske by Al Haram er folkets levestandard 

blevet tydeligt forringet siden begyndelsen 

af Det Arabiske Forår. Byen, hvis økonomi 

er fuldstændig afhængig af turisme, er 

ramt, fordi der i 2011 udeblev mere end fem 

millioner turister i forhold til i 2010. I mere 

end tusind år er turister kommet til byen for at 

opleve pyramiderne og sphinxen, men nu er 

her stille. Nogle sælger deres heste, mens 

andre håber på, at turisterne vil vende tilbage, 

og at revolutionens vidunder vil vise sig. 

Azose, 61 år, har arbejdet i Sheik Abu Azizas's 

stald i 33 år. Her lejer han heste og kameler ud 

til turister, som vil se pyramiderne. Azose har 

aldrig set så få turister i byen som nu – et år 

efter revolutionen brød ud i Egypten. (1:8) 


Flere end hundrede mænd går gennem byen Al Haram i 

et begravelsesoptog. I baggrunden ligger fortidens konger 

og dronninger begravet i pyramiderne, som er et af verdens 

vidundere. (4:8) 



I dag begraves 86-årige Sadia. Hun levede 

hele sit liv i Al Haram og døde naturligt. Ved 

en anden grav knæler en mand. Hans ansigt er 

fortrukket i smerte. Hans 6-årige datter døde 

pludselig. Ingen kendte dødsårsagen. Der er 

kun mænd på kirkegården. ”Kvinderne bliver 

derhjemme, fordi de græder for meget,” 

fortæller en mand. (5:8) 


Det er dyrt for gommens forældre at holde bryllup. Derfor 

holder brødrene Hanni Torture og Mohammed Abu Ab - 

goud deres bryllup sammen. Gæsterne giver ikke brudeparrene 

gaver, men penge. (6:8) 


Hosein er lige blevet færdig med dagens arbejde i staldene 

i Al Haram. Han har ansvaret for hestene og kamelerne, 

som han fodrer og passer. Nu er han på vej hjem for 

at vaske sit ansigt og tøj for støv. (7:8) 


Den lokale dyrelæge fortæller, at mange ikke har råd til at 

prioritere dyrevelfærd på grund af krisen, som revolutionen 

har skabt. De fleste heste lider af fejl- og underernæring 

samt ubehandlede skarvesår fra sadlen. (8:8) 

71

Dennis Lehmann, 


JOHANNES DALEN GISKE, 21 år, studerer Internationale studier ved Universitetet 

i Oslo, medlem af AUF siden 2005 i Akershus og Nesodden 

– Overlevede Utøya, hvor han var matrosleder. 

Regnen silede ned, mens den lille færge, MS Thorbjørn, bevægede sig mod fastlandet. 

Johannes Dalen Giske havde fået melding om, at der stod en politimand 

på landsiden, som skulle over til øen. Det virkede naturligt med tanke på bomben 

i Oslo. Men da de kom til frem til den lille kaj på landsiden måtte han alligevel 

spærre øjnene op ved synet af den svært bevæbnede politimand. Han havde en 

stor riffel over skulderen, en pistol i bæltet og en tung kuffert med. Og – hvad der 

virkelig undrede Johannes – hvide iPhone-høretelefoner hængende fra ørerne. På 

vej tilbage til Utøya stod politimanden på dækket. Han virkede rolig. Lidt fjern. Da 

de kom ud til øen, besluttede Johannes at blive på båden. Politimanden havde 

sagt, at der ville komme to betjente mere. 

”Under mindecerenomien den 21. august oplevede jeg for første gang, hvordan 

sorg kan gøre fysisk ondt. Jeg vidste på forhånd, at de ville læse navnene op på 

alle de afdøde, men da navnene kom, et efter et, så mange jeg kendte, faldt jeg 

helt fra hinanden. Det var som en kanonkugle i brystet. Det efterfølgende skoleår 

prøvede jeg at følge med, så godt jeg kunne, men det var svært. Hver gang jeg 

prøvede at få læst, dukkede der noget op. Der var en dag, som jeg havde besluttet 

mig for at bruge på bare at læse. Men aftenen før kunne jeg læse en beretning fra 

politiets afhøring af Breivik, som et medie havde fået fat i. Han havde stået og 

overvejet, om han skulle gå ned til båden og skyde mig, men havde droppet det, 

fordi han troede, jeg var civil. Og det var først da, at jeg forstod, hvor tæt på, jeg 

havde været. Jeg kunne ikke sove. Jeg rystede. At opretholde en almindelig tilværelse 

det sidste år har været svært.” 

72 


WELLNESS FOR DEMENTE. Vi har alle behov 

for nærhed, og hovedbundsmassage og blide 

ansigstsstrøg er en stor nydelse, når du er gammel 

og dement, og det er mange år siden nogen 

har rørt ved dig på en kærlig måde. Stilhed er 

desuden en mangelvare, når man bor på et stort 

plejehjem med masser af beboere, personale og 

aktiviteter. Kate Versterre på 92 år er hukommelsessvækket 

og bor på Plejecenter Sølund. Her 

er de begyndt at tilbyde de demente beboere 

wellness – med stor succes: Det hjælper dem til 

at huske og reducerer psykisk smerte, 

aggressivitet og angst. 

73

74 

Carsten Bundgaard Andersen, 

Freelance 

Filminstruktør Henning Carlsen i forbindelse med hans nye 

film "Erindring om mine bedrøvelige ludere". 



Bandet The Nielsen Sisters udkom i 

2012 med deres første plade ”We are 

Multitude”. Bandet ledes af Nielsen, som 

også leder kunstprojektet Das Beckwerk. 


Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller sidder på første række ved 

den ordinære generalforsamling i A.P. Møller – Mærsk A/S 

torsdag den 12. april 2012 i Bella Center, København. 

Det blev Hr. Møllers sidste generalforsamling. 

Han døde fire dage senere, 98 år gammel. 

75

Astrid Dalum, Freelance 

38-årige Lisa Parker og hendes mand har brugt mellem 25.000 og 

30.000 dollars på at få et barn via en rugemor i Indien. Det er eksklusiv 

fly, hotel og advokatudgifter. Hun er ked af, det opfattes så 

kontroversielt verden over. 

”Det føles rent faktisk som om, hun gør noget for mig, og jeg gør 

noget for hende”, siger hun om samarbejdet. Lisa Parker takker sin 

rugemor og ønsker hende alt det bedste, kort inden kejsersnittet 

skal foretages. 

76 

Poul Madsen, Bombay Flying Club 

Den etiopiske Mekane Yesus kirke ejer og driver Aira Sygehus, et 

lille, men efter etiopisk standard velfungerende hospital beliggende i 

det vestlige Etiopien nær grænsen til Sudan. Mange patienter må gå 

i dagevis for at nå frem til behandling. Området er et af verdens fattigste, 

og de færreste har råd til at betale for transport. Hospitalet 

har flere gange modtaget vordende mødre, som har gået i dagevis 

for at nå frem med dødfødte børn dinglende mellem benene. 

77

Jeppe Bøje Nielsen, Freelance 

Det er i en grotte i franske Lourdes, at Jomfru Maria i 1858 

åbenbarer sig for den 14-årige Bernadette Soubirous. Bernadette 

er taget ned til floden Le Gave med nogle veninder for at 

rode affald igennem. Over 200.000 frivillige tager til Lourdes 

hvert år for at hjælpe de syge. De sicilianske frivillige fra den 

italienske organisation U.N.I.T.A.L.S.I. har rejst to dage med 

tog til Lourdes. De arbejder typisk 12-14 timer i døgnet i fem 

dage, inden turen går tilbage til Sicilien. 

78 

Christian Als, Freelance 

Kriseramte Spanien skal spare, og det rammer 

uddannelsessektoren hårdt. I et land, hvor 56 

procent af de unge er arbejdsløse, har det vakt 

harme og ført til store demonstrationer, 

som her hvor unge marcherer i 

Madrids gader under generalstrejken. 

79

Lars Just, Fotojournaliststuderende 

Campingområdet på Roskilde Festivalen blev 

tømt, da Bruce Springsteen samlede over 

70.000 mennesker foran Orange Scene. 

80 

Christian Als, Freelance 

Den ulmende konflikt mellem Sydsudan og 

Sudan truer med at udvikle sig til regulær krig. 

I de nordlige områder, der grænser op til Sudan, 

især i Syd-Kordofan og Øvre Nil, er mere end 

5.000 mennesker blevet dræbt 

og over 500.000 fordrevne. 

De massive vandproblemer i 

Jammam-lejren gør flygtningene desperate. 

De er begyndt at bore efter nye vandkilder 

tilfældige steder i lejren. Ved de officielle vandposter 

er der ofte op til seks timers ventetid. 

81

Claus Bjørn Larsen, Freelance 

I maj måned 2012 lå 4-årige William Julius 

Jørgensen i isolation på Rigshospitalet på 

sjette måned. Uden at lægerne vidste, hvad han 

fejlede – de kunne bare konkludere, at den 

ellers så livlige dreng var blevet lam i hele 

kroppen. 

82 

Cathrine Ertmann, 


En kvinde er blevet fundet død derhjemme. 

Derfor er hun blevet lagt i en ligpose og ligger 

nu i kølerummet. Snart vil hendes krop blive 

klædt på og puttet i kiste. 

83

Stine Bidstrup, Morgenavisen Jyllands-Posten 

Damernes brudefest. Få dage efter Lis Kromann har mistet sin far, opdager 

hun til sin store overraskelse, at hun har arvet 130 brudekjoler af ikke 

nyere dato, som hendes far i sin tid har kautioneret for. Veninderne tilbage 

fra medicinstudiet på KU beslutter sig for at hjælpe Lis med at komme 

af med nogle af kjolerne og køber hver en kjole incl. sko og pynt for 

500 kr. Fredag den 15. juni 2012, hvor kirkelige homovielser bliver tilladt, 

”gifter” Lis sig med alle ”medicindåserne” Lena, Kajsa, Rikke, Mette, 

Laura, Mie og Julie ved et mægtigt gilde i den lille lejlighed på Nørrebro. 

Dagen byder ud over klassisk tre retters menu selvfølgelig på øl-kroket i 

Nørrebroparken, Mie’s hjemmelavede bryllupskage, Lena’s tobaksfad 

med småt brændbart, brudevals med tilhørende hamonikaspil, mange 

”knæfald for øllen” og en tale til himlen med tak til Lis’ far, for at han har 

været så flink at kautionere, så de nu kan have det så sjovt. 

Esben Salling, 


Sesse Rasmussen. Et ud af 65.000 

fattige børn i Danmark. 

84 

Morten Germund, Freelance 

Resterne af thanksgiving middagen står på bordet og 

katten, Garfield, kigger sultent på kødet. I baggrunden 

kører amerikansk fodbold. 

Niels Ahlmann Olesen, 


En regnfuld mandag formiddag i marts på Slagelse bibliotek. 

Kursus i at leve med kroniske smerter. 

Jacob Nielsen, Freelance 

Jacob Bergen flyttede til Bolivia med 

sin familie, fordi livet i den tidligere 

koloni i Mexico blev for løssluppent: 

”I Mexico søgte mennonitterne hele 

tiden mere forbrug. De købte biler og 

lignende for at gøre livet lettere. 

Vi flyttede for at lægge afstand til det. 

For at beskytte vores levevis. Vi ville 

have mulighed for at koble fra og 

arbejde hårdt.” 

85

Les Kaner, Freelance 

Drengeafdelingen på Herlufsholm Kostskole. 

86 

Asbjørn Sand, 


Siden han var helt ung teenager, har 

22-årige Jonas Skrøder været sponsoreret. 

Fra nogle får han tøj, sko, skateboards 

og hvad han ellers har brug for, 

mens enkelte giver ham penge og stiller 

en lejlighed til rådighed i 

Stockholm. Men Jonas vil hellere bo i 

København med sine venner end at 

koncentrere hele sit liv om at blive 

professionel. 


Da moderens angst var størst, brugte Jane mest nætterne på at sidde i sin rede i skarnsdyngerne 

og surfe på computeren efter artikler om psykiatri eller samle elektroniske 

puslespil. Hvis hun da ikke kravlede op i deres fælles seng for at nusse sin mor til ro. 

Om dagen vågede hun over moderen, skrev klagebreve til statsministeren eller ombudsmanden, 

sørgede for mad og medicin. I dag har moderen det bedre – på billedet er det 

en hyggestund i soveværelset fredag aften, inden de skal sove. 

Lasse Bak Mejlvang, 

Metroxpress 

Grundet de farlige levevilkår på området 

har den Filippinske regering bebudet, at 

der i den nærmeste fremtid vil blive taget 

fat i problematikken. Rygterne siger, at der 

snarest vil blive bygget nye beboelses - 

områder til de nuværende beboere. 

Men for mange af beboerne er dette 

måske slet ikke løsningen. 

Roels De Losre har arbejdet med gadebørn 

siden 1989 og har haft tæt tilknytning 

til Smokey Mountain lige siden. 

Han forklarer: ”For mange af beboerne 

er det en psykisk ting. De lever efter de 

helt simple værdier. Hvis de en dag har 

tjent 200 pesos, jamen så kan de have 

god samvittighed, de kan få noget 

at spise, sove lidt og glemme 

bekymringerne for en stund. 

Hvis de også skal tænke på husleje, 

el og vandregningen samt andre ting, så 

går det galt for dem. Vi skal huske på, 

at de lever meget fra dag til dag 

herude i Smokey Mountain.” 

87


Pho Kyaw, 32, passer sin kone, Khin Soe Win, 31, på et bosted for HIV-smittede i Yangon. Parret 

har været sammen i seks år og blev gift en måned tidligere. Kort efter blev Khin Soe Win alvorligt syg. 

Manden, Pho Kyaw, er selv tidligere patient på shelteret, men har været i succesfuld behandling i over 

et år. Han er langturschauffør og kører op igennem det nordlige Myanmar og over grænsen til Kina – 

en rute, som NGOere har kaldt ”AIDS-motorvejen” efter, at det blev kortlagt, at det var den vej, smitten 

spredte sig mellem landene. Pho Kyaw indrømmer, at han højst sandsynligt er blevet smittet under et 

besøg hos en prostitueret mange år tidligere, men han blev først testet, da han blev syg for lidt over et 

år siden. Tidligere brugte politiet kondombesiddelse som bevis på prostitution, og sexarbejdere og deres 

kunder turde derfor ofte ikke have kondomer på sig. Politiet har også arresteret sundhedsaktivister for at 

dele kondomer ud. 

88 


Konen til en HIV-smittet mand bærer ham ind til hans seng i 

et bosted for HIV-smittede i Yangon. I årevis ignorerede landets 

tidligere junta den store HIV-epidemi, og selv med de nye 

reformer har regeringen ikke sat ind mod sygdommen, og over 

75% af de smittede kan ikke komme i den livsreddende ARVbehandling. 

Bostedet er startet af medlemmer fra Aung San 

Suu Kyis parti, og patienterne kommer hertil fra alle egne af 

landet i håbet om at holde sig i live længe nok til at komme 

ind i et af de få behandlingsprogrammer i Yangon. For få år 

siden var bostedet yderst kontroversielt. Juntaen så det som 

en provokation, at Suu Kyi valgte at hjælpe sit folk på et område, 

hvor generalerne intet gjorde. Oprindeligt havde partiet fire 

bosteder. To af dem var i samarbejde med munke, men juntaen 

tvangslukkede dem og smed patienterne på gaden. Men med 

den senere tids opblødning er arbejdet i shelterne blevet nemmere. 

Hvor de for et par år siden kæmpede for at få pengene 

til at slå til, er deres situation nu bedre. Efter at Suu Kyi er blevet 

løsladt, tør den burmesiske middelklasse åbenlyst støtte 

hendes HIV/AIDS-arbejde, og det er netop fra civilsamfundet, 

at de fleste af programmets penge kommer. En smule kommer 

fra internationale donorer, men ingen penge kommer fra staten. 

Michael Jensen, Freelance 

På vej mod toppen, Montmartre. 

Lasse Bak Mejlvang, 

Metroxpress 

Der er knap så mange børsmæglere på 

Wall Street, som der har været. Aktiehandlen 

foregår i stigende grad elektronisk 

– men der er stadig prestige i at 

have adresse i den berømte gade. 

89

Magnus Møller, Børsen 

Fasanjagt på Sophienholm gods. Fasanjagt er en større underholdningsindustri. 

Hver år udsættes over 1 million fasaner i Danmark, som senere 

på året bliver skudt af jægere, der i gennemsnit betaler 200 kr. per 

nedskudt fasan. Selve kødet er dog kun 9 kr. værd, og til tider kan det 

være svært at sælge de mange fasaner. 

90 

Preben Madsen, 

Viborg Stifts Folkeblad/ 

Midtjyske Medier 

Vi besøger heste- og kreaturslagteriet A/S 

Hjalmar Nielsen på Slagterivej 3 i Aalestrup. 

Vi får en snak med indehaver og direktør 

Lars Andersen og følger med i arbejdsgangen 

på virksomheden. Et lidt barskt job. 

Moderne maskiner og udstyr har lettet 

opskæring og partering. Der slagtes omkring 

35.000 kreaturer og 1.000 heste om året på 

virksomheden. 

Niels Ahlmann Olesen, Berlingske Billedredaktion 

Arbejde i døgndrift. Høsten kom fint i hus for de fleste af Danmarks 

landmænd. Ved Allindelille, i Vestsjælland, var Rasmus Friis Thorsen 

ved at høste det sidste hvede trods en lille reparation af et knivblad. 

Melissa Ørnstrup, 

Børsen 

Roskilde Festival fredag nat. En flok 

venter på det første morgentog. 

91

Kristoffer Juel Poulsen, Freelance 

Fiona Eleonora Gavin bor med sin familie i det nordlige Irland. 

Hun fik sin første violin, da hun var tre år gammel. I dag er hun 

otte år, og selvom folkemusikken for hende blot er en leg, er 

hun med til at holde liv i en over tre hundrede år gammel 

musikkultur, der stort set er uddød i de fleste andre vestlige 

lande. 

92 


”Show your tits for the boys!!!” 

En pige viser sine bryster frem for 

en mængde fulde festaber, der alle 

er blevet lyserøde efter vandkamp 

med sangria. Det er dog ikke alle 

i mængden, der kan nøjes med at 

kigge. 

Jørgen Hansen, 

Fyens Stiftstidende 

Jernstøber Hans Rasmussen startede 

i 1856 i Frederiksgade i Odense med tre 

ansatte. 100 år senere var der 500 ansatte, 

og i 1966 skiftede man navn til A/S Tasso. 

I dag er Tasso ejet af Birn-koncernen, og 

virksomheden beskæftiger omkring 50 

ansatte, der laver strengestøbning til videre 

forarbejdning i metalindustrien. 

På billedet ses Søren Lind. 

Anthon Unger, Bak&Co Aps. 

Roskilde Festivalen: Sjælen er sort som 

guld, når den vandrer ud i natten. 

93

Jesper Mortensen, Ekstra Bladet 

Prins Henrik kører fra Tivoli med sine to hunde 

i sin Centurion 1958, som han har arvet fra sin 

svigerfar, daværende Kong Frederik den 9. 

Prins Henrik forlod Humørklubben i Tivoli, 

efter at han havde været i Restaurant Grøften. 

Billedet viser hans forhold til sine to hunde. 

Benjamin Kürstein, Freelance 

Occupy Wall Street-bevægelsen afholder demonstration på Union Square i New York. 

Bevægelsen protesterer blandt andet imod den ulige fordeling af rigdommen i USA, og 

den havde en vis opbakning i den amerikanske befolkning i begyndelsen af 2012. 

94 

EKSTRA BLADET 

ØNSKER 

ALLE 

VINDERNE 

TILLYKKE 

Først og størst i nyhedsbilledet

Esben Salling, Fotojournaliststuderende 

Naturisterne. Alle på Solbakken Camping hjælper til, hvis 

de kan. Sven Erik Clausen er god på havetraktoren, så det 

er hans opgave, når noget tungt skal flyttes. 

9 788792 816320 

Årets Pressefoto 2011/2012 · 128 kr. incl. moms (vejl. pris) ISSN 0109-0440 / ISBN 978-87-92816-32-0 

I

årets pressefotograf - Flemming Sørensen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?