Allan Hansen i UEFA komité - DBU

dbu.dk

Allan Hansen i UEFA komité - DBU

DBU Bu letin

FC Nordjylland lukkede 5

I Nyhedsmagasin udgivet af Dansk Boldspil-Union I Nr. 8 I august 2004 I

Allan Hansen

i UEFA komité

DBUs formand Allan Hansen er efter to år i spidsen for DBU valgt ind i UEFAs komité for landsholdsfodbold.

DBUs formand Allan Hansen er udpeget til UEFAs komité for landsholdsfodbold. Peter Schmeichel

i ny spillerkomité, Jørn West Larsen og Christian Kofoed også nye i UEFA-sammenhæng

DBUs formand, Allan Hansen, er blevet

udpeget som nyt medlem af UEFAs

komité for landsholdsfodbold, der referer

til det europæiske fodboldforbunds

bestyrelse.

Komitéen – den såkaldte National

Teams Committee – består af 13 medlemmer,

og har til opgave at arbejde

med den fortsatte udvikling af landsholdsfodbolden.

Herunder at udarbejde

forslag til regler for kvalifikations-

og slutrunderne, antallet af hold

i de europæiske kvalifikationspuljer til

VM- og EM-slutrunderne samt kontrollere

forberedelserne og afholdelsen af

EM-slutrunderne.

Vilkårene for landsholdsfodbolden er

ikke mindst væsentlige for DBU, idet

DBUs herre A-landshold er organisationens

eneste direkte indtægtsaktivitet

og dermed det økonomiske fundament

for den fortsatte udvikling af den organiserede

fodbold i Danmark.

Allan Hansen, 55 år, blev i februar

Smuthul lukket for Frem 11 ’Ali Akida’-sag afsluttet 16

Aktuelle nyheder hele døgnet på www.dbu.dk

2002 valgt til formand for DBU efter

Poul Hyldgaard, og blev få måneder

efter medlem af UEFAs panel for ungdoms-

og amatørfodbold.

Efter udpegningen til landsholdskomitéen

forlader han ungdoms- og

amatørpanelet, der samtidig reduceres

fra 32 til kun seks medlemmer.

Nordisk samarbejde baner vejen

I løbet af sine første to år som formand

har Allan Hansen, der ikke i

>>


Indhold

Brønshøj og Holstebro tilbage ..................... 5

15 hold i to Danmarksserier i år ..................... 7

DBU afviste Frem ............................................ 11

Kritik af disciplinærudvalg

fører til opstramninger ................................. 12

Støtte til anlæg af

otte kunstgræsbaner ..................................... 15

Tilfredshed med

’Ali Akida’-kendelse ....................................... 16

Ingen fodboldmæssige

fordele af falsk identitet .............................. 18

Alle landskampe på

landsdækkende radio ..................................... 21

Hvem må spille for Danmark ..................... 22

Zidan ikke aktuel for landsholdet ............. 24

Kunstgræs er fremtiden?! ........................... 25

Stævnemøde for

dommertalenter og spillere ........................ 26

Ny U/17-pigelandsholdstræner .................. 27

Forældre i spil ................................................. 28

>>Allan Hansen i UEFA komité

forvejen havde noget internationalt

netværk, positioneret sig i international

sammenhænge dels gennem et

konsekvent arbejde i nordisk regi, dels

gennem sin aktive deltagelse i kongresserne

hos såvel det internationale

fodboldforbund, FIFA, som det europæiske

fodboldforbund, UEFA.

Det er ikke mindst resultatet af samarbejdet

mellem fodboldforbundene

i de nordiske lande – Sverige, Norge,

Finland, Island, Færøerne og Danmark

– om strategierne for disse forbunds

internationale muligheder, der allerede

har banet vejen for Allan Hansen i udvalgsarbejdet

i UEFA.

»Vi samarbejder om en realistisk

målsætning for de nordiske fodboldforbunds

repræsentation i de formelle

organer hos både UEFA og FIFA, og

det er uden tvivl resultatet af denne

diskrete men målrettede indsats, vi

nu høster frugterne af«, udtaler Allan

Hansen, og uddyber:

»Jeg ser meget frem til at arbejde

med udviklingen af landsholdsfodbolden

i Europa, og er naturligvis tilfreds

med, at vi denne gang gennem Peter

Schmeichel, Jørn

West Larsen,

Christian Kofoed

og jeg selv får

sikret endnu nogle

udvalgsposter til dansk

fodbold i det europæiske

fodboldforbund.«

Dermed henviser Allan Hansen til, at

landsholdets rekordholder og verdens

bedste målmand to år i 1990’erne

Peter Schmeichel, tidligere topdommer

Jørn West Larsen og bestyrelsessuppleant

Christian Kofoed også er valgt ind i

forskellige UEFA-udvalg.

Schmeichel i nyt panel

Tidligere landsholdsmålmand Peter

Schmeichel er kommet med i en helt

ny komité, Players Panel.

Tidligere topdommer Jørn West Larsen,

der er medlem af DBUs Uddannelsesudvalg

og Elitedommergruppe,

bliver nyt medlem af UEFAs Referees

Observers Panel, hvor han afløser de

mangeårige medlemmer og ligeledes

tidligere danske og internationale

topdommere, Bent Nielsen og Henning

Lund Sørensen.

Christian Kofoed, der er suppleant til

DBUs bestyrelse og medlem af DBUs

Disciplinærudvalg, bliver ny dansker i

UEFAs Match Delegates Panel, hvorfra

det europæiske fodboldforbund vælger

de observatører, som benyttes til europæiske

landskampe og klubkampe.

Udpegningerne af de nye medlemmer

til UEFAs udvalg og paneler er

foretaget af UEFAs bestyrelse, den såkaldte

eksekutivkomité, på dens møde

den 29. juni i forbindelse med forbundets

kongres i Lissabon.

UEFAs eksekutivkomité består af 14

medlemmer, hvoraf de tre er fra Norden;

formanden Lennart Johansson fra

Sverige, Per Ravn Omdal fra Norge, der

er én af fire næstformænd, samt Eggert

Magnusson fra Island.

Du kan se listen over dansk fodbolds

internationale repræsentanter på

www.dbu.dk/page.aspx?id=2361.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

Tidligere topdommer og nuværende

medlem af DBUs uddannelsesudvalg og

elitedommergruppe, Jørn West Larsen er

udpeget til UEFAs Referee Observers Panel,

og vil i fremtiden blive benyttet som

international dommerbedømmer.

DBU Bulletin august 2004 • 3


Indhold

Brønshøj og Holstebro tilbage ..................... 5

15 hold i to Danmarksserier i år ..................... 7

DBU afviste Frem ............................................ 11

Kritik af disciplinærudvalg

fører til opstramninger ................................. 12

Støtte til anlæg af

otte kunstgræsbaner ..................................... 15

Tilfredshed med

’Ali Akida’-kendelse ....................................... 16

Ingen fodboldmæssige

fordele af falsk identitet .............................. 18

Alle landskampe på

landsdækkende radio ..................................... 21

Hvem må spille for Danmark ..................... 22

Zidan ikke aktuel for landsholdet ............. 24

Kunstgræs er fremtiden?! ........................... 25

Stævnemøde for

dommertalenter og spillere ........................ 26

Ny U/17-pigelandsholdstræner .................. 27

Forældre i spil ................................................. 28

>>Allan Hansen i UEFA komité

forvejen havde noget internationalt

netværk, positioneret sig i international

sammenhænge dels gennem et

konsekvent arbejde i nordisk regi, dels

gennem sin aktive deltagelse i kongresserne

hos såvel det internationale

fodboldforbund, FIFA, som det europæiske

fodboldforbund, UEFA.

Det er ikke mindst resultatet af samarbejdet

mellem fodboldforbundene

i de nordiske lande – Sverige, Norge,

Finland, Island, Færøerne og Danmark

– om strategierne for disse forbunds

internationale muligheder, der allerede

har banet vejen for Allan Hansen i udvalgsarbejdet

i UEFA.

»Vi samarbejder om en realistisk

målsætning for de nordiske fodboldforbunds

repræsentation i de formelle

organer hos både UEFA og FIFA, og

det er uden tvivl resultatet af denne

diskrete men målrettede indsats, vi

nu høster frugterne af«, udtaler Allan

Hansen, og uddyber:

»Jeg ser meget frem til at arbejde

med udviklingen af landsholdsfodbolden

i Europa, og er naturligvis tilfreds

med, at vi denne gang gennem Peter

Schmeichel, Jørn

West Larsen,

Christian Kofoed

og jeg selv får

sikret endnu nogle

udvalgsposter til dansk

fodbold i det europæiske

fodboldforbund.«

Dermed henviser Allan Hansen til, at

landsholdets rekordholder og verdens

bedste målmand to år i 1990’erne

Peter Schmeichel, tidligere topdommer

Jørn West Larsen og bestyrelsessuppleant

Christian Kofoed også er valgt ind i

forskellige UEFA-udvalg.

Schmeichel i nyt panel

Tidligere landsholdsmålmand Peter

Schmeichel er kommet med i en helt

ny komité, Players Panel.

Tidligere topdommer Jørn West Larsen,

der er medlem af DBUs Uddannelsesudvalg

og Elitedommergruppe,

bliver nyt medlem af UEFAs Referees

Observers Panel, hvor han afløser de

mangeårige medlemmer og ligeledes

tidligere danske og internationale

topdommere, Bent Nielsen og Henning

Lund Sørensen.

Christian Kofoed, der er suppleant til

DBUs bestyrelse og medlem af DBUs

Disciplinærudvalg, bliver ny dansker i

UEFAs Match Delegates Panel, hvorfra

det europæiske fodboldforbund vælger

de observatører, som benyttes til europæiske

landskampe og klubkampe.

Udpegningerne af de nye medlemmer

til UEFAs udvalg og paneler er

foretaget af UEFAs bestyrelse, den såkaldte

eksekutivkomité, på dens møde

den 29. juni i forbindelse med forbundets

kongres i Lissabon.

UEFAs eksekutivkomité består af 14

medlemmer, hvoraf de tre er fra Norden;

formanden Lennart Johansson fra

Sverige, Per Ravn Omdal fra Norge, der

er én af fire næstformænd, samt Eggert

Magnusson fra Island.

Du kan se listen over dansk fodbolds

internationale repræsentanter på

www.dbu.dk/page.aspx?id=2361.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

Tidligere topdommer og nuværende

medlem af DBUs uddannelsesudvalg og

elitedommergruppe, Jørn West Larsen er

udpeget til UEFAs Referee Observers Panel,

og vil i fremtiden blive benyttet som

international dommerbedømmer.

DBU Bulletin august 2004 • 3


Brønshøj og

Holstebro tilbage

DBUs bestyrelse valgte at imødekomme

Aalborg Changs ønske om at

trække klubbens første- og andethold

fra henholdsvis Viasat Sport Divisionen

og Danmarksseriens Kreds 3.

Derimod vil DBU – efter afgørelse i

den jyske lokalunion, Jydsk Boldspil-

Union – ikke imødekomme klubbens

ønske om at spille videre med dens

øvrige hold i de jyske serier. Det er helt

i tråd med JBUs eksisterende regler

om, at trækning af hold i en klub skal

ske fra og med dens lavest rangerende

hold indenfor den pågældende kategori.

Bestyrelsens beslutning betyder, at

Aalborg Chang med omgående virkning

i slutningen af juli udgår med de

to hold, der er kvalificeret til deltagelse

i såvel DBUs som lokalunionen JBUs

turneringer.

’Hullet’ efter FC Nordjylland/Aalborg

Chang i 1. Division bliver fra sæsonstarten

udfyldt af den højest placerede af

forårets nedrykkere fra landets næstbedste

række, Brønshøj Boldklub, hvis

plads i 2. Division i stedet overtages af

Holstebro, der ellers sportsligt var rykket

ud af Danmarksturneringen.

Begrundelsen er, at man efter såvel

administrationens som bestyrelsens

opfattelse bør sikre et fuldt antal hold

i DBUs fornemmeste rækker, så vidt

det er muligt.

Sidestiller med konkurs

DBUs nuværende regelsæt tager ikke

højde for den aktuelle situation, og

derfor har bestyrelsen besluttet sig

for at anvende de regler, der kommer

’nærmest’ den opståede situation.

»DBUs bestyrelse har valgt den mest

hensigtsmæssige løsning, idet vi hermed

kommer tættest på de relevante

regler, og samtidig minimerer konsekvenserne

mest muligt for de øvrige

klubber«, udtaler DBUs næstformand,

advokat Jesper Møller, og uddyber:

»Man kunne med lige så god grund

have overvejet at anvende andre regelsæt,

som for eksempel ville have ført

til, at der alene spilles med 15 hold i 1.

Division og Danmarksserien, men dels

ligger disse regler fjernere fra en umiddelbar

fortolkning, dels giver det efter

min opfattelse en række uhensigtsmæssige

konsekvenser rent turneringsmæssigt«.

Jesper Møller har ud fra et habilitetsspørgsmål

valgt ikke at deltage i

bestyrelsens votering i sprøgsmålet

omkring Danmarksserien, idet hans

egen klubs andethold – Jesper Møller

er formand for AaB af 1885 – er indplaceret

i Danmarksseriens Kreds 3 med

Aalborg Chang.

Med beslutningen anvender DBU

de principper, der er beskrevet i propositionerne

for Herre DM paragraf 10

om ekstraordinær op- og nedrykning.

Og dermed sidestiller organisationen

FC Nordjylland/Aalborg Chang-situationen

med principperne ved en

konkurs.

FC Nordjylland/Aalborg Chang

DBUs bestyrelse afgjorde, at Aalborg Changs trækning af holdet FC Nordjylland i landets

næstbedste række og klubbens andethold i Danmarksserien efterlader klubben uden

seniorhold. Brønshøj tilbage i 1. Division, Holstebro tilbage i 2. Division, Danmarksseriens

Kreds 2 og 3 får deltagelse af 15 hold. Kreds 1 uændret med 16 hold

Konsekvenserne

For så vidt angår de konsekvenser,

trækningen af klubbens to bedst placerede

hold får for Aalborg Changs

øvrige hold i de jyske serier 3,4,5 og 6,

havde DBU bedt sin jyske lokalunion,

JBU, om en afgørelse.

Herfra var holdningen helt klar, idet

lokalunionen ved flere lejligheder har

fået bekræftet en holdning fra de jyske

klubber om at følge princippet om, at

klubber skal trække deres hold startende

fra de lavest rangerende hold.

Og dermed følger JBU også de gældende

propositioner.

»Klubben har med dens beslutning

sat dens seniorspillere i sekundaafdelingen

i en uheldig situation. Vi følger

de regler, et flertal af klubberne i Jylland

har vedtaget«, lyder det fra Benny

Hansen, der er formand for JBU og

medlem af såvel DBUs bestyrelse som

forretningsudvalg.

Både DBUs Program- og Turneringsudvalg

vil efter bestyrelsens beslutning

ved førstkommende lejlighed vurdere,

hvorvidt man med fordel kan foretage

tilpasninger i de turneringsprogrammer,

som for længst er planlagt for de

berørte rækker.

Beslutningerne er endelige og kan

dermed ikke ankes.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

DBU Bulletin august 2004 • 5


MADRID_SPAIN

2004

ZIDANE LACES UP THE PREDATOR ® EVERY DAY. WITH ITS WEIGHT BALANCED

TOWARD THE FOREFOOT, THE NEW POWERPULSE TECHNOLOGY PUTS MAXIMUM

POWER BEHIND ALL OF HIS SHOTS. AND THE ASYMMETRICAL LACING PROVIDES

A SMOOTH STRIKING SURFACE FOR HIS PRECISION PASSES AND FINISHES THAT

LEAVE FANS AND GOALIES IN AWE.

BERN_SWITZERLAND

1954

IMPOSSIBLE IS NOTHING.

ADI DASSLER WATCHED FROM THE SIDELINE AS GERMANY BEAT THE HEAVILY

FAVOURED HUNGARIANS ON A WATERLOGGED PITCH IN THE WORLD CUP FINAL.

HIS LATEST INNOVATION, THE WELTMEISTER BOOT WITH INTERCHANGEABLE

STUDS FOR ANY CONDITION, CHANGED GERMANY’S FORTUNE. AND FOOTBALL

FOREVER.

adidas.com/football

© 2004 adidas America, Inc. adidas, the adidas logo and the 3-Stripes mark are registered trademarks of the adidas-Salomon Group.


15 hold i to

Danmarksserier i år

Konsekvens af Aalborg Changs trækning af klubbens hold i DBUs turneringer:

Silkeborg flyttes fra Danmarksseriens Kreds 2 til Kreds 3, så begge kredse spiller

med 15 hold i kommende sæson. Kreds 1 uændret med 16 hold

I stedet for at spille Danmarksseriens

Pulje 3 videre med kun 14 hold mod

normalt 16 – efter Aalborg Changs

trækning af klubbens to bedste holds

– vil Danmarksseriens Pulje 2 og 3 i år

blive spillet med deltagelse af 15 hold.

Det blev resultatet, efter DBU har

haft lejlighed til at debattere konsekvenserne

for Danmarksserien samt,

hvilke muligheder der vil være, når

man til foråret skal fylde op med to

hold.

Hele miseren er opstået, efter

Aalborg Chang i sidste uge valgte at

trække sine to bedste hold fra henholdsvis

Viasat Sport Divisionen og

Danmarksseriens Pulje 3. I den anledning

valgte DBUs bestyrelse at ’fylde’

hullerne ud med de to ’bedste’ nedrykkere

fra henholdsvis forårets 1. Division,

Brønshøj, og 2. Division, Holstebro.

Det efterlod Danmarksseriens Pulje

3 med to færre hold – Aalborg Chang

og Holstebro – end kredsen er normeret

til.

På den baggrund havde DBU Turneringer

og Turneringsudvalget indstillet

til DBUs bestyrelse, at i stedet for at

spille med 14 hold i pulje 3, så skal der

spilles der med 15 hold i Pulje 2 og 15

hold i Pulje 3.

Dermed ønsker DBU, at Silkeborg

flyttes fra Pulje 2 til Pulje 3 – uanset

den oprindelige afgørelse i sidste uge

om, at Pulje 3 i den kommende sæson

skulle spille med 14 hold.

Begrundelserne for afgørelsen er,

at Silkeborg ved Turneringsudvalgets

sammensætning af DS-puljerne til

den kommende sæson blev placeret i

Pulje 2 udfra et hensyn om en ligelig

fordeling af klubbernes andethold i

Danmarksseriepuljerne.

Efter Aalborg Changs udtræden

af turneringen er denne fordeling

imidlertid ikke længere ligelig, men

vil atter blive det ved overflytningen

af Silkeborg. Det vil endvidere give en

bedre geografisk fordeling.

Herefter vil Danmarksseriens Pulje

2 blive spillet med følgende hold:

Avedøre, Albertslund, Ballerup, Vanløse,

Horsens, Stenløse, Østerbro, OB, Greve,

Måløv, Esbjerg, FC Horsens, Hvidovre,

Brøndby og Bramming.

Danmarksseriens Pulje 3 er følgende:

Hobro, Thisted, Ikast, Brande,

Viborg, Herning, AaB, Tjørring,

Randers Freja, Grenaa IF, Skive,

Aarhus Fremad, Nørresundby,

Varde og Silkeborg.

Med 15 hold i hver af de to

puljer sikres et højere kampantal,

idet en række med

deltagelse af 14 hold svarer

til 26 kampe på en sæson,

15 hold til 28 kampe på en

sæson, mens 16 hold som

i Kreds 1 giver 30 kampe

på en sæson.

Det er DBU Turneringers

og Turneringsudvalgs

opfattelse, at

et flertal af holdene

både i Pulje 2 og 3

foretrækker løsnin-

FC Nordjylland/Aalborg Chang

gen med flytningen af Silkeborg, idet

pulje 3 ellers ville have haft to oversiddere

i hver runde.

Det ville samtidig have betydet, at

der skulle udarbejdes et helt nyt turneringsprogram

’fra bunden’. Med flytning

af Silkeborg ’sparer’ øst-holdene i

pulje 2 tillige en lang rejse til det jyske.

Turneringsafdelingen og –udvalget

overvejede ligeledes, om der yderligere

skulle flyttes et 1. hold med over fra

pulje 2 til pulje 3 – i givet fald enten

FC Horsens eller Bramming

– for at >>

DBU Bulletin august 2004 • 7


www.virklund-sport.dk

Værløse Boldklub (•)

v/Sundby Idrætspark (•)

v/Holbæk Stadion (•)

Skovshoved IF

Nykøbing Falster Alliancen (•)

Vejle Idrætshøjskole (•)

v/Farum Park (•)

v/Farum Arena (•)

v/Birkerød Stadion (•)

OB-Hjallelse

MCT Hallen, Århus

Kløvermarkens Idrætsanlæg, Kbh.

v/Gentofte Stadion

v/B1903

Leveret af VIRKLUND SPORT

Fodbold hele året på kunstgræs

Gigantium, Aalborg

Top Danmark Hallen, Ballerup

v/Brøndby Stadion

Club Danmark Hallen, Valby

v/Slagelse Stadion

Harboe Storhallen, Næstved

FIU, Frederiksberg

samt på Island og Færøerne ...

(•) 3. generations kunstgræs

Virklund Sport A/S · Korshøjvej 2 · Postboks 268 · 8600 Silkeborg · Tlf. 7020 0455 · www.virklund-sport.dk

Virklund Sport A/S · Korshøjvej 2 · Postboks 268 · 8600 Silkeborg · Tlf. 7020 0455 · www.virklund-sport.dk


skabe puljer med et lige antal hold (14

hold i Pulje 2 og 16 hold i Pulje 3) i stedet

for det nu besluttede ulige antal

med 15 hold.

Det ville imidlertid have betydet, at

der skulle laves et helt nyt turneringsprogram

’fra bunden’ for holdene i

pulje 2. Samtidig kunne de to instanser

ikke pege på nogle væsentlige geografiske

fordele ved en sådan afgørelse.

Konsekvensen for Pulje 2 og 3 i den

kommende sæson er således at følge

den mest enkle løsning med, at Silkeborg

flyttes fra pulje 2 og indsættes på

Holstebros plads i pulje 3. Det er den

løsning, som giver administrationen og

klubberne ’mindst problemer’ samtidig

med, at den også imødekommer

princippet om fordeling af 2. hold i

Danmarksserien.

Nedrykkerne fra Danmarksserien efter

foråret 2005 bliver herefter nummer

13-16 fra Danmarksseriens Pulje 1, mens

nummer 13-15 rykker ud af Danmarksseriens

Pulje 2 og 3.

DBUs bestyrelse har behandlet

indstillingen fra DBU Turneringer og

DBUs Turneringsudvalg i skriftlig procedure.

Næstformand Jesper Møller og

bestyrelsesmedlem Hans Kurt Larsen

har på grund af deres tilhørsforhold til

henholdsvis AaB og Skive ikke deltaget

i denne afgørelse.

DBUs turneringsafdeling og – turneringsudvalg

forventer i nær fremtid at

kunne forelægge et løsningsforslag for

DBUs bestyrelse primært vedrørende

en regulering af holdantallet i Kvalifikationsrækken.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

Bestyrelsen drøfter

overbygningsaftaler

Drøftelse i bestyrelsen samt nedsættelse af arbejdsgruppe

skal danne baggrund for holdninger til overbygningsaftaler

DBUs bestyrelse benyttede sit første

møde efter sommeferien til kort at

drøfte FC Nordjylland/Aalborg Changsituationen.

Bestyrelsen havde således ikke mulighed

for at have en mundtlig dialog

om de generelle aspekter og de konkrete

henvendelser fra FC Nordjyllands

og Aalborg Chang tidligere, idet den

første kontakt fra Aalborg Chang/FC

Nordjylland først kom i slutningen af

juni måned.

Nu vil bestyrelsen give sig selv tid til

en indgående debat om erfaringerne

med og de fremtidige regler for overbygningsaftaler

i dansk fodbold.

Det er hensigten at drøfte emnet

på næste bestyrelsesmøde for derefter

at give en kommende arbejdsgruppe

bestående af bestyrelsesmedlemmer

inputs til et efterfølgende oplæg, som

bestyrelsen kan forholde sig til.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

FC Nordjylland/Aalborg Chang

Baggrund:

Aalborg Chang forsøgte tidligere

i juli at få DBU til at godkende

en overbygningsaftale,

der blandt andet skulle omfatte

et samarbejde med Frederikshavn.

Klubbens ansøgning blev

afvist under henvisning til, at

fristen var overskredet med

ikke mindre end fire og en halv

måned.

Sidst i juli forsøgte klubben

derefter at få DBU til at

godkende en flytning af dens

kampbane fra Aalborg til Frederikshavn.

Da denne ansøgning imidlertid

var uløseligt koblet sammen

med en række øvrige krav, der

i sit indhold lå tæt op af den

overbygningsaftale, DBU tidligere

på måneden havde afvist,

ville også denne henvendelse

være et anliggende for DBUs

bestyrelse.

Klubben frafaldt derefter sin

henvendelse.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

DBU Bulletin august 2004 • 9


DBU afviste Frem

DBUs Kontraktfodboldudvalg afviste Boldklubben Frems ønske om at videreføre klubbens professionelle

fodboldaktiviteter i et nyt selskab. Klubben skal i givet fald først afvikle alle sine udeståender i det nuværende

selskab eller fremvise accept på frivillig akkordordning fra samtlige nuværende kreditorer

Boldklubben Frem har søgt DBU om

tilladelse til at overføre klubbens licens

til at drive kontraktfodbold og dermed

i realiteten klubbens førstehold fra

selskabet A/S Julius Andersensvej til et

nyt selskab, BK Frem A/S.

DBU har svaret klubben, at det

danske fodboldforbund som udgangspunkt

ikke ønsker at stille sig hindrende

i vejen for en omstrukturering

af den fodboldvirksomhed, som hidtil

er blevet udøvet af A/S Julius Andersensvej.

Forhistorien til, formålet med og

ordlyden af DBUs love paragraf 28

forhindrer imidlertid – på baggrund

af klubbens foreliggende, anspændte

økonomiske situation – DBUs Kontraktfodboldudvalg

i uden videre at imødekomme

klubbens ansøgning.

Lovene kræver ansvarlig drift

Bestemmelserne i paragraf 28 skal

således både efter deres formål og

deres indhold sikre, at danske fodboldklubber

og -virksomheder ikke blot

formelt juridisk men også sportsligt og

moralsk står til ansvar for deres økonomiske

forhold.

Forudsætningen for, at DBU under

de nuværende forhold kan give Boldklubben

Frem den ønskede tilladelse er

derfor, at »alle kreditorer og aktionærer

i A/S Julius Andersensvej på fuldt

oplyst grundlag over for DBU skriftligt

tilkendegiver deres indforståelse med,

at kontraktfodboldtilladelsen overføres

til det nystiftede selskab BK Frem A/S.

Kan der gennem fremlæggelse af sådanne

tilkendegivelser dokumenteres

enighed og indforståelse blandt alle,

som har økonomiske interesser i sagen,

vil DBU se velvilligt på ansøgningen.

Kan der derimod ikke dokumenteres

en sådan bred enighed, vil DBUs

tilladelse først kunne forventes, når

der ikke længere kan næres begrundet

tvivl om A/S Julius Andersensvejs økonomiske

soliditet«, skriver Kontraktfodboldudvalget

blandt andet i sit svar til

klubben.

Indtil en eventuel ny ansøgning er

indsendt og godkendt, er det således

fortsat selskabet A/S Julius Andersensvej,

der har tilladelse til at benytte

Boldklubben Frems tilladelse til at

drive kontraktfodbold.

Vil ikke medvirke

Bestemmelserne i DBUs love er dermed

med til at sikre, at dansk fodbolds

enhedsorganisation i en vis udstrækning

kan medvirke til at forhindre såkaldt

konkursrytteri blandt de danske

fodboldklubber.

»Dansk fodbold kan hverken overfor

sig selv eller det øvrige samfund leve

med, at der er klubber, som forsøger

at opnå sportslige og økonomiske

fordele gennem fejlslagen økonomisk

drift for derefter at lade en række kreditorer

– herunder staten – stå tilbage

og betale gildet. Det vil vi i DBUs Kontraktfodboldudvalg

ikke aktivt medvirke

til«, udtaler udvalgets formand

Henrik Ravnild, der også er medlem

af DBUs bestyrelse, og til daglig er

advokat.

Kun såfremt klubben afvikler sin nuværende

gæld, eller samtlige klubbens

nuværende kreditorer frivilligt accepterer

de konsekvenser, der er forbundet

med en selskabsmæssig omstrukturering,

vil DBU genoverveje en tilladelse

til klubben om at drive det professionelle

selskab videre i en ny konstruktion.

Kontraktfodboldudvalget har tillige

understreget overfor klubben, at det

vil være i direkte strid med både DBUs

love og propositionerne for Herre-DM,

hvis klubben uden DBUs forudgående

tilladelse forsøger at drive kontraktfodbold

i et andet regi end Boldklubben

Frem eller selskabet A/S Julius Andersensvej.

DBU modtog Frems ansøgning den

14. juli. Boldklubben Frem blev tidligere

tirsdag den 20. juli orienteret om

afgørelsen.

Thomas Jønsson/tjon@dbu.dk

og Lars Berendt/lber@dbu.dk

DBU Bulletin august 2004 • 11


Kritik af

disciplinærudvalg

fører til opstramninger

DBUs DM-disciplinærudvalg kunne have taget en episode fra Silkeborg-AGF op,

men undlod at gøre det. Berettiget kritik af procedurerne fører nu til konsekvent

indsats overfor de episoder, der forgår ’bag dommerens ryg’

DBU bruger mange ressourcer på at

sikre og markedsføre fair play. Og dermed

at skride ind overfor ulovligheder

i kampene.

Derfor undrede det mange i fodboldmiljøet,

at DBUs DM-disciplinærudvalg

af egen drift kunne have valgt at tage

en situation fra SAS Liga-kampen Silkeborg-AGF

søndag den 1. august op,

men ikke gjorde noget.

Det drejer sig om en situation, hvor

AGF-spilleren Leon Andreasen tager et

såkaldt ’kvælertag’ på Rajko Lekic fra

Silkeborg.

Kampens dommer, Michael Svendsen,

har bekræftet, at han ikke så episoden.

Det er i henhold til reglerne en

forudsætning for, at disciplinærudvalget

kan tage sager op, at de populært

sagt er foregået ’bag dommerens ryg’.

Hvis udvalget havde valgt at tage

sagen op, ville tv-optagelserne fra

kampen have indgået i sagsmaterialet.

Konsekvent linje

»DBU har et velfungerende discipli-

nærudvalg, men jeg er opmærksom

på, at underudvalget, det såkaldte

DM-disciplinærudvalg, har været udsat

for en del kritik både internt i organisationen

og eksternt for dets manglende

initiativ til at se på en konkret

sag fra SAS Ligakampen mellem Silke-

12 • DBU Bulletin august 2004

borg og AGF«, forklarer DBUs formand

Allan Hansen.

De fleste af udvalgets fire medlemmer,

som alle er fuldtidsbeskæftiget

udenfor fodboldsystemet, var således

bortrejst, og så derfor hverken episoden

på stadion eller efterfølgende på

tv.

Allan Hansen vil ikke kommentere

de medier, der har valgt at hænge

formanden for udvalget ud, men vil

derimod gerne kommentere essensen

i kritikken.

»Jeg vil naturligvis ikke bidrage til

diskussioner om mine kolleger på den

måde, det er sket i denne sag, og mine

beføjelser er i øvrigt begrænsede«,

siger Allan Hansen med henvisning

til, at tre af udvalgets fire medlemmer

ikke er udpeget af DBUs bestyrelse

men af divisionsklubberne, og uddyber:

»Jeg har i stedet taget en snak med

formanden for udvalget og bedt ham

komme med forslag til, hvordan udvalget

kan stramme op på procedurerne,

så vi får en mere konsekvent indsats

mod de ulovligheder, dommeren ikke

ser, men som andre af kampens parter

eller tv-kameraerne fanger. Det er her

man savner noget«.

Allan Hansen og Johnny Rune talte

sammen om den aktuelle sag telefonisk

mandag den 9. august, og alle-

rede dagen efter havde Johnny Rune et

forslag til en opstramning klar.

Klubbernes medansvar og

journalistisk dækning som sikring

»Lad det være sagt med det samme,

at jeg ikke er stolt af sagen. Nu har

jeg set episoden, og der er ingen tvivl

om, at vi skulle have skredet ind. Det

er min fejl, det ikke er sket. Jeg holder

meget af arbejdet i udvalget, og har

derfor fulgt op på formandens opfordring

til nogle opstramninger«, fortæller

Johnny Rune, og uddyber:

»Jeg vil fremover sikre, at jeg og

mindst én af mine kolleger følger

tv-stationernes og de øvrige mediers

dækninger af kampene i weekenderne,

så vi dels kan føle os godt orienteret,

dels kan være hurtigere ude med vores

initiativer«.

Dermed vælger Johnny Rune en

model, hvor udvalget ikke selv behøver

at gennemse optagelser fra samtlige

SAS Liga-kampe – hvilket ingen i DBU

på noget tidspunkt har forventet af

udvalget – men derimod sætter deres

lid til klubbernes medansvar for at indberette

ulovligheder.

»Det nytter ikke, at klubberne bare

kritiserer os for manglende initiativ,

når de selv har muligheden for at

indberette de situationer, dommerne


ikke ser. Klubberne har også et ansvar,

og det kan de ikke løbe fra, bare fordi

kampens resultat går deres vej«, påpeger

Johnny Rune med henvisning

til en udtalelse fra Silkeborgs direktør,

Ole Hansen, efter den pågældende

kamp.

Uændret kompetence til udvalget

Dertil kommer, at grove ulovligheder

må forventes at have en så tilstrækkelig

stor journalistisk interesse, at de

vil blive omtalt i mediernes referater

og indslag fra kampene. Johnny Rune

understreger i den forbindelse, at det

fortsat er udvalget – og ikke medierne

– der lægger niveauet for og vurderer,

hvilke episoder, udvalget vælger at

tage op.

»Jeg havde en konstruktiv samtale

med Johnny Rune, og jeg er meget

tilfreds med det initiativ til stramninger,

som han har præsenteret mig for.

Og det føler jeg mig overbevist om, at

klubberne også vil være«, siger Allan

Hansen, og slutter:

»Tiltaget følger det udgangspunkt,

at vores disciplinære instanser populært

sagt fungerer som undersøgelsesdomstole,

mens det såkaldte

politiarbejde ligger hos dommerne og

klubberne«.

DBUs DM-disciplinærudvalg har til

opgave at dømme i konkrete sager og

fremadrettet at komme med indstillinger

til regelændringer for kampene

i Danmarksturneringen – SAS Ligaen,

Viasat Sport Divisionen og 2. Division

samt de afsluttende runder af DBUs

Landspokalturnering.

Udvalget består af fire medlemmer.

Formanden for DM-disciplinærudvalget

Johnny Rune, FC Midtjylland, Kim

Madsen, Brønshøj Boldklub, og Jørgen

Jensen, Esbjerg FB, er alle udpeget af

divisionsklubberne, mens udvalgets

fjerde medlem, Henrik Ravnild, er udpeget

af DBU og deltager i sin egenskab

af formand for det overordnede

udvalg, DBUs Disciplinærudvalg.

Både Johnny Rune og Henrik Ravnild

er medlemmer af DBUs bestyrelse.

Kan, kan ikke

Forudsætningen for, hvornår DBUs disciplinære

instanser kan vurdere givne

episoder er ofte genstand for debat.

I foråret modtog DBU eksempelvis en

indsigelse fra Viborg FF vedrørende

dommer Johnny Røns udvisning af Ralf

Pedersen i en SAS Liga-kamp mellem

Viborg og AaB.

Klubben skrev blandt andet, at »da

vi erfarer, at disciplinærudvalget har

valgt ny praksis på området, herunder

anvendelse af tv-billeder til udmåling

af karantæner m.v., vil Viborg F.F. Prof.

Fodbold A/S gerne gøre indsigelse mod

denne udvisning«.

Idet kampens dommer, Johnny Røn,

foretog et skøn i den pågældende situation,

lå muligheden for en efterfølgende

disciplinærbehandling af sagen

udenfor de muligheder, DBUs DM-disciplinærudvalg

har arbejdet med gennem

de sidste to år.

Således anførte dommer Johnny

Røn i sin redegørelse blandt andet, at

»efter mit skøn fastholdes udvisningen

af Ralf Pedersen. Efter min mening er

der slet ingen tvivl om at Ralf Pedersen

fratager modspilleren en oplagt

scoringsmulighed.«

Derfor afviste DBU rent administrativt

indsigelsen.

Udvalget har i to tilfælde selv taget

sager op, som efterfølgende har ført til

disciplinære straffe overfor to spillere.

Første gang var Brian Steen Nielsens

tackling af den daværende Viborg-spiller

Leif Rasmussen og Køgemålmanden

Carsten Holbechs

albue i ansigtet på FC Københavns

daværende forsvarsspiller

Bora Zivkovic.

Offentliggørelsen

af disciplinære sanktioner,

der formodes

at have interesse

for et større antal

massemedier og

offentlighed, kom- kom-

Med opstramningen fra DM-

disciplinærudvalget skal Leon

Andreasen ikke forvente at slippe

uden en sag, hvis han en anden

gang skulle gribe en modstander

i struben. Uanset hvilke provoka-

tioner, han inden måtte have været

udsat for.

munikeres ud via dbu.dk, efter sagens

parter først er orienteret om kendelserne.

Det sker derfor som hovedregel på

hverdage indenfor almindelig kontortid.

Sager, som udvalget fremover vælger

at tage op, vil også først blive oplyst,

når de direkte involverede parter er

blevet orienteret om, at der pågår en

disciplinær undersøgelse.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

>>

DBU Bulletin august 2004 • 13


Brillant’en brillerer igen med

fantastiske nye egenskaber

SELECT Brillant Super er landet i en ny forbed ret udgave. Udover

at den selvfølgelig overholder de strengeste krav fra FIFA,

er vi stolte over at kunne præsentere en række fantas tiske og

helt særegne nyheder:

Ny overfl ade giver bedre føling med bolden

Overfl aden på den nye Brillant Super er lavet af et nyt,

eksklusivt materiale, PU Mikrofi ber, som er over 600 gange

tyndere end almindelige PU fi bre. Det giver ekstra bløde og

fl eksible bolde med et livligt »touch«, mere fart og en speciel

lethed, der holder fra første spark til sidste dommerfl øjt

– også i silende regn. Brillant Supers særlige nylonfi bre gør

nemlig boldene så tætte, at de suger hele 29% mindre vand.

»Zero Wing« blæren i Brillant Super er perfekt afbalanceret.

Sammen med mikrofi ber materialet arbejder blæren optimalt

for at sikre en endnu bedre balance. Det giver et snorlige svæv

i luften og en boldkontrol ud over det sædvanlige.

Brillant Super er håndværk når det er bedst

Fordi SELECTs bolde er syet i hånden, er der kontrol med hvert

eneste sting. Det giver en langt højere kvalitet og en længere

levetid for boldene.

Du kan brillere med den nye Brillant Super allerede i dag. Den

fås i din lokale sportforretning!

bohemian.dk


Kritik af disciplinærudvalg fører til opstramninger

Reglerne:

DBUs DM-disciplinærudvalgs mulighed

for anvendelse af video fremgår

af de Disciplinære bestemmelser

afsnit 1.i, 3):

Disciplinærudvalget kan som

grundlag for sin afgørelse anvende

dommerbedømmerens separate

indberetning samt udtalelser fra de

involverede klubber. Dommerens

beslutninger omkring selve spillet

(eksempelvis tildeling af gule kort,

frispark, straffespark, mål, off side

m.v.) er endelige og kan ikke ændres

på baggrund af officielle TV-stationers

optagelse af kampe.

I disciplinære sager kan officielle

TV-stationers optagelse af kampe heller

ikke anvendes. Dog kan officielle

TV-stationers optagelse af kampe,

som en sidste udvej, anvendes som

bevismiddel i følgende to tilfælde:

a. Situationer hvor TV-optagelsen

tydeligt beviser, at en forkert spiller

fra samme hold er blevet straffet, og

den spiller, der fejlagtigt er straffet

ikke skulle straffes.

b. Disciplinærudvalget kan i disciplinære

sager, efter klage eller af egen

drift, anvende officielle TV-stationers

optagelser som bevismateriale i

tilfælde, hvor der er tale om forseelser,

hvor en spiller på en hasarderet

måde udsætter en modspiller for

fare; jævnfør Fodboldlovens § 12 samt

nærværende disciplinære bestemmelsers

punkt (C) litra 1 – 4.

Ovenstående regler blev vedtaget

af DBUs bestyrelse 11. maj 2002.

Støtte til anlæg af otte kunstgræsbaner

DBU og UEFA investerer godt 10 mio. kroner i etablering af otte kunstgræsbaner i Danmark

UEFA lancerede i 2003 ’Hattrick’, som

et nyt støtteprogram til forbedring af

infrastruktur, stadionforhold og træningsfaciliteter.

Programmet bevilliger

over en fireårig periode op til 2,5 CHF

– godt 12 mio. danske kroner. Dette

beløb har DBUs bestyrelse besluttet at

fordoble således, at der i alt er 24 mio.

kroner til rådighed.

For at tilskynde udbredelsen af moderne

kunstgræsbaner i fuld størrelse,

har DBUs bestyrelse besluttet at anvende

10 mio. kroner af midlerne som

tilskud til otte baner. Hver af de otte

baner, der kommer i betragtning til

støtte, vil blive hjulpet med 1.250.000

kroner, hvilket skønsmæssigt svarer til

ca. 30 % af anlægsprisen.

Ansøgning om at komme i betragtning

til støtte skal indsendes til DBU

inden årets udgang. Den kan indsendes

af en enkelt klub, flere klubber i

forening eller en kommunal instans.

De af DBU udstukne specifikationer for

’3. generations kunstgræsbaner’ skal

ufravigeligt overholdes, og DBU forbeholder

sig retten til at skulle godkende

– men ikke vælge – den konkrete leverandør.

Forinden ansøgningen indgives, er

der nogle forhold, man skal have afklaret,

så skemaet kan udfyldes korrekt

og fuldstændigt.

Den fysiske placering skal således

oplyses. Det må gerne være ved eksisterende

klubanlæg, men kan også

være isoleret fra sådanne. I begge

tilfælde skal ansvaret for den fremtidige

administration og vedligeholdelsen

oplyses. Placeringen må gerne

være på nuværende grusbaner, men

meget nødigt på nuværende græsbaner.

Planerne for brugen af banen skal

ligeledes oplyses. Der ydes ikke støtte

til baner for kun en klub. Man vil prioritere

at støtte baner, hvor 4-8 klubber

kan få tider, og det er vigtigt, at flere

styrkeniveauer tilgodeses. Endelig skal

en plan for den fulde finansiering af

banen foreligge og oplyses.

Det er DBUs hattrick-udvalg, der vil

tage stilling til ansøgningerne. Man vil

stræbe mod en geografisk fordeling af

de otte baner, samt naturligvis skæve

til placeringen af eksisterende baner.

Det særlige ansøgningsskema, som

skal anvendes, kan rekvireres hos DBUs

regnskabschef Erik Nielsen på e-mail

erin@dbu.dk eller telefon 43 26 22 25.

Eventuelle spørgsmål kan ligeledes rettes

til Erik Nielsen eller undertegnede.

Torben Mogensen/medlem af

DBUs bestyrelse og Hattrick-udvalg

Støtteprogrammet Hattrick blev etab-

leret i 2003. Der kan bevilliges op til

2,5 mio. CHF over en fireårig periode,

svarende til godt 3 mio. kroner om året.

DBUs bestyrelse har valgt at støtte med

et tilsvarende beløb. Ud af den samlede

beløbsramme på 24 mio. kroner har

DBU Hattrick-udvalg skitseret en forde-

ling af midlerne med ca. 10 mio. kroner

til stadionforbedringer, ca. 10 mio.

kroner til etablering af kunstgræs-træ-

ningsfaciliteter, samt ca. 4 mio. kroner

til forskellig former for klubudvikling

(herunder særligt fokus på frafald og

fastholdelse).

DBU Bulletin august 2004 • 15


’Ali Akida’-sagen

Tilfredshed med

’Ali Akida’-kendelse

DBUs formand Allan Hansen udtrykker

tilfredshed med den kendelse, Danmarks

Idræts-Forbunds appeludvalg

har afsagt i den såkaldte ’Ali Akida’sag.

Resultatet af behandlingen i den

absolut sidste ankeinstans blev – i

relation til kendelsen i DBUs tilsvarende

udvalg tidligere på måneden

– en stadfæstelse af, at modstanderklubberne

ikke bliver tildelt tre points

for de kampe, hvor AB har benyttet

’Ali Akida’. Bødestraffen til AB fastholdes

på det forhøjede beløb på 50.000

kroner, mens spilleren ’Ali Akida’ alias

Emmanuel Ake Richard Muttendango

får nedsat sin karantæne fra seks til tre

måneder.

DBUs appeludvalg havde således forhøjet

bøden til klubben fra 25.000 og

skærpet karantænen til spilleren fra de

tre måneder, som såvel DBUs DM-disciplinærudvalg

som bestyrelse havde

tilkendt spilleren, til et halvt år.

Således havde DBUs Appeludvalg

været af den opfattelse, at ’Ali Akida’

alias Emmanuel Ake Richard Mutten-

16 • DBU Bulletin august 2004

dango havde udvist et så groft forhold,

at hans karantæne burde have været

fastsat til seks måneder.

»Det er absolut en tilfredsstillende

kendelse. Spillerens falske identitet og

ABs forsømmelighed har uanset fratagelse

eller tildeling af points ikke haft

indflydelse på, at Frem rent sportsligt

sluttede som nedrykker«, udtaler Allan

Hansen, og uddyber:

»Nu har klubben forsøgt sig fire

steder, og ikke fået medhold i nogen

af de fire instanser, der har behandlet

sagen. Og jeg synes også, det er

væsentligt, at DIFs appeludvalg deler

alle tre DBU-instansers opfattelse af

skyldsspørgsmålet. Nemlig at klubben

bærer det objektive ansvar for at skulle

indhente det internationale spillercertifikat

på dens spillere«.

»Nedsættelsen af spillerens karantæne

kan vi leve med. Det vigtigste i dén sammenhæng

er, at vi får sendt et klart signal

om, at han er skyldig i et groft forhold

og den direkte årsag til hele miseren, og

at det ikke er uden omkostninger at benytte

falsk identitet. Heller ikke i fodbold-

· DBU tilfreds med stadfæstelser

fra DIFs appeludvalg i ’Ali

Akida’-sag.

· Fortsat ingen tildeling af points,

ingen udvidelse af SAS Ligaen

og bøde til AB.

· Nedsættelsen af karantæne til

spilleren ’Ali Akida’ alias Emmanuel

Ake Richard Muttendango

acceptabel

retslig forstand«, slutter Allan Hansen.

Boldklubben Frem havde ifølge DBUs

oplysninger ikke anket afgørelsen fra

DBUs appeludvalg til DIF før tirsdagen,

efter klubben var blevet orienteret om,

at DBUs kontraktfodboldudvalg havde

afvist klubbens ansøgning om at overføre

dens professionelle aktiviteter til

et nyt selskab.

Behandlingen af ankesagen i DIFs

appeludvalg onsdag den 21. juli var

derfor i første omgang alene berammet

på baggrund af anker fra Farum

Boldklub og Spillerforeningen.

Til den seneste behandling af sagen

fremkom Boldklubben Frem i øvrigt

med helt nye påstande i form af et

krav om refusion fra AB og DBU for

de »ikke ringe advokatomkostninger i

forbindelse med, at Boldklubben Frem

har haft ret i flere synspunkter i ’Ali

Akida’-sagen«. Den påstand blev også

afvist af udvalget.

Boldklubben Frem har ikke flere

ankemuligheder i hverken fodboldens

eller det idrætsretslige system.

Lars Berendt/lber@dbu.dk


’Ali Akida’-sagens forløb:

1. marts 2000: ’Ali Rajab Akida’ melder

sig ind som ungdomsspiller i AB.

På baggrund af dokumentation fra

de danske myndigheder, hvori hans

fødselsdato blandt andet oplyses til 20.

december 1982, bliver han aldersmæssigt

rangeret som ynglingespiller.

1. januar 2001: Efter at have markeret

sig som på ynglingeholdet skriver

AB kontrakt med ’Ali Akida’.

10. august 2001: Ved godkendelsen af

en ny kontrakt mellem klubben og

spilleren konstaterer DBU, at spillerens

personoplysninger nu er suppleret af

et dansk cpr-nummer.

Medio 2002: Udlændingestyrelsen informerer

AB om, at der verserer en

sag i styrelsen om spillerens identitet.

25. september 2002: AB gør blandt andet

i en allonge til spillerens kontrakt

DBU opmærksom på, at spillerens

formelle identitet nu er Emmanuel Ake

Richard Muttendango samt, at hans

fødselsdato er ændret.

17. maj 2004: Ved en civilretlig sag i

Gladsaxe Ret bliver det fastslået, at Ali

Rajab Akida’s rigtige identitet er

Emmanuel Ake Richard Muttendango.

Han dømmes til at betale sagens omkostninger,

men udvises ikke af landet,

idet han gennem sit kontraktforhold

med AB har arbejde, og dermed

er i stand til at forsørge sig selv.

18. maj 2004: Boldklubben Frem sender

protest over ABs brug af spilleren

’Ali Akida’ i sæsonen 2003/2004.

26. maj 2004: DBUs DM-disciplinærudvalg

behandler protest fra Boldklubben

Frem over ABs brug af spilleren

Ali Akida alias Emmanuel Ake Richard

Muttendango i SAS Liga-sæsonen

2003/2004.

Udvalget finder AB skyldig i det

objektive ansvar, og fratager klubben

hold de points, de har opnået i kampe

med ’Ali Akida’ på banen. Spilleren

idømmes en karantæne på tre måneder.

2. juni 2004: Boldklubben Frem anker

DBUs DM-disciplinærudvalgs afgørelse

til DBUs bestyrelse.

9. juni 2004: AB vælger ikke at benytte

sig af klubbens mulighed for anke af

DM-disciplinærudvalgets afgørelse.

Klubben er ligeledes blevet givet en

frist til den 10. juni til at kommentere

Boldklubben Frems omfattende indlæg

til sagen.

15. juni 2004: DBUs bestyrelse behandler

og afsiger kendelse af anke over

DM-disciplinærudvalgets afgørelse.

Bestyrelsen stadfæster i hovedtrækkende

den ankede afgørelse, men ændrer

på et væsentligt punkt dentidligere

afgørelse, idet bestyrelsen vælger

at tildele points til ABs modstandere i

de kampe, klubben har anvendt spilleren

’Ali Akida’ i sæsonen 2003/04.

Samtidig idømmes AB en bøde på

20.000 kroner.

8. juli 2004: DBUs Appeludvalg afsiger

kendelse efter anke fra Boldklubben

Frem A/S, Sundby Boldklub og efterfølgende

Akademisk Boldklub A/S om

ABs ulovlige anvendelse af spilleren

’Ali Akida’ på klubbens hold i perioden

2001-2004.

Resultatet af udvalgets behandling

bliver – i forhold til bestyrelsens afgørelse

– at modstanderklubberne ikke

bliver tildelt tre points for de kampe,

hvor AB har benyttet ’Ali Akida’, bødestraffen

til AB forhøjes fra 20.000

’Ali Akida’-sagen

til 50.000 kroner samt at spilleren ’Ali

Akida’ alias Emmanuel Ake Richard

Muttendango får forlænget sin karantæne

fra tre til seks måneder.

Endelig fandt Appeludvalget, der noterede

sig, at Boldklubben Frem fortsat

ville rykke ud af SAS Ligaen uanset

pointstildeling til ABs modstandere,

ikke belæg for at imødekomme Frems

påstand om en udvidelse af SAS Ligaen

til 13 hold.

Boldklubben Frem havde ifølge DBUs

oplysninger ikke anket afgørelsen fra

DBUs appeludvalg til DIF før tirsdagen,

efter klubben var blevet orienteret om,

at DBUs kontraktfodboldudvalg havde

afvist klubbens ansøgning om at overføre

dens professionelle aktiviteter til

et nyt selskab.

Behandlingen af ankesagen i DIFs

appeludvalg onsdag den 21. juli var

derfor i første omgang alene berammet

på baggrund af anker fra Farum

Boldklub og Spillerforeningen.

Baggrund:

’Ali Akida’-sagen blev indgående beskre-

vet i seneste udgave af DBU Bulletin

nummer 6/7 2004, der dækker både juni

og juli måned.

Siden har DBUs Appeludvalg den 8. juli

afsagt kendelse i sagen. Denne kendelse

fremgår på dbu.dk (http://www.dbu.

dk/news/newsShow.aspx?id=23349). Og

senest har DIFs appeludvalg behandlet

sagen.

Du kan også finde seneste udgave af

DBU Bulletin på internetsiderne under

’publikationer’.

DBU Bulletin august 2004 • 17


’Ali Akida’-sagen

Kommentar til ’Ali Akida’-sag:

Ingen fodboldmæssige

fordele af falsk identitet

’Ali Akida’-sagen opstod, fordi AB ved

spillerens indmeldelse som ungdomsspiller

i klubben i marts 2000 undlod

at indhente hans internationale spillercertifikat.

Enhver spiller over 12 år – dengang

14 år – er i princippet indehaver af et

internationalt spillercertifikat. Ved et

klubskifte på tværs af landegrænser

skal det internationale certifikat – på

foranledning af spillerens nye, udenlandske

klub – overføres fra dén klub

under dét fodboldforbund, han hidtil

har spillet til det fodboldforbund, hans

nye klub tilhører.

Ved at have oplyst et falsk navn og

fødselsdato til de danske myndigheder

i sine ansøgningspapirer om opholdstilladelse

placerer AB ham som ynglingespiller

i klubbens amatørafdeling.

Her markerer han sig – blandt andet

fordi han reelt er ældre end sine holdkammerater

– så positivt, at AB året efter

ønsker at indgå kontrakt med ham.

Kontrakten forhandles og underskrives

af ABs daværende administrationschef,

Peter Ebbesen i januar 2001.

I februar 2001 bliver Peter Ebbesen

– af en person med tilknytning til

klubben – gjort opmærksom på, at ’Ali

Akida’ har været til afhøring hos Gladsaxe

Politi.

Peter Ebbesen kontakter herefter telefonisk

politiet, som begrænser deres

oplysninger til, at de på baggrund af

familiestridigheder i spillerens hjem

har indledt en undersøgelse af hans

identitet.

’Ali Akida’ havde færdigspillet den

foregående sæson på klubbens ynglingehold,

og var på dette tidspunkt som ny

kontraktspiller tilknyttet ABs talenttrup.

18 • DBU Bulletin august 2004

Fra AB til DBU

I marts 2001 opsiger Peter Ebbesen sin

stilling i AB, men fortsætter på klubbens

opfordring indtil senere samme

sommer. I denne periode har han ikke

yderligere kontakt til eller med politiet

om ’Ali Akida’.

I september 2001 tiltræder Peter Ebbesen

som sekretær i DBUs turneringsafdeling,

hvor han fire måneder senere

blandt andet overtager ansvaret for

godkendelsen af kontrakter efter Knud

Albertsen, der forlader DBU efter 13 års

ansættelse til fordel for en stilling i

hjembyen Vildbjerg.

I juni 2002 bliver Peter Ebbesen af

en af sine kolleger, der er ansvarlig

for klubbernes rejsearrangementer, og

gjort opmærksom på, at ’Ali Akidas’

pas tilsyneladende er blevet inddraget,

da AB søgte visum for ham og hans

holdkammerater i forbindelse med en

kamp i Hviderusland.

Peter Ebbesen kontakter på den baggrund

Udlændingestyrelsen, og orienterer

sine kolleger, afdelingschef Hanne

Jensen og jurist Thomas Jønsson, om

sin viden, der begrænser sig til de oplysninger,

styrelsen videregiver til ham

om, at ’Ali Akidas’ ellers permanente

opholdstilladelse var inddraget to uger

tidligere, idet der var opstået »tvivl om

’Ali Akidas’ identitet i forhold til hans

oprindelige ansøgningspapirer«.

DBU uden kendskab

til indhold i undersøgelse

DBU blev ikke oplyst om de nærmere

omstændigheder, og denne ufuldstændige

oplysning blev derfor ikke betragtet

som relevant for hans spilleberettigelse

for SAS Ligaens forårssæson

2002, der på grund af VM-slutrunden

var afsluttet en måned tidligere.

Helt i tråd med bestyrelsens holdning

til, at DBUs administration ikke skal

fungere i en opsøgende, kontrollerende

rolle, blev der ikke fulgt op på denne

isolerede og ufuldstændige oplysning.

Udlændingestyrelsen vendte heller ikke

tilbage med yderligere informationer.

Oplysningen fra Udlændingestyrelsen

den 18. juni 2002 var i øvrigt uden

sammenhæng med kontraktgodkendelsen

i september 2002, hvor Peter

Ebbesen i sin egenskab af administrativt

ansvarlig for ekspeditionen af

kontrakter modtager en allonge til den

eksisterende kontrakt mellem AB og

’Ali Akida’, hvori det oplyses, at spillerens

navn officielt er Emmanuel Ake

Richard Muttendango. Men at kontraktens

indhold i øvrigt er uændret.

Klubben vælger imidlertid – og DBU

accepterer – at spilleren fortsætter i

sit hidtidige navn. Idet han som ’Ali

Akida’ fremdeles indgår på lige fod

med alle andre spillere, finder Peter

Ebbesen ingen anledning til at oplyse

om navneændringen hverken internt

eller eksternt.

Peter Ebbesen valgte så at sige at

følge den linje, de danske myndigheder

havde lagt ved blot at udstede nye

identitetspapirer på spilleren.

Myndighederne

accepterede ny identitet

»Problemet opstår, fordi amatørafdelingen

ikke sikrede sig det internationale

spillercertifikat, da han meldte sig

ind i klubben. Den næste fejl består i,

at vi i den professionelle afdeling ikke

fik tjekket, at amatørafdelingen havde


DBUs administration har evalueret forløbet i ’Ali Akida’-sagen

– den første af sin slags om falsk identitet i dansk fodbold.

Erkender manglende opmærksomhed på fejl, der er opstået hos

AB ved spillerens indmeldelse i og senere kontrakt med klubben

certifikatet, da vi første gang skrev

kontrakt med ’Ali Akida’. Men vi har

sikkert ikke tænkt over det, fordi han

jo var en af vores ’egne’ spillere«, forklarer

Peter Ebbesen om sit medansvar

for miseren tilbage i sin tid i AB.

Sekretær i DBUs turneringsafdeling

Peter Ebbesen, turneringschef Hanne

Jensen og generalsekretær Jim Stjerne

Hansen har således benyttet den førstkommende

lejlighed efter sommeren

til at evaluere sagsforløbet.

I den forbindelse gentog Peter Ebbesen

sin erkendelse af, at han som led

i den almindelige ekspedition af kontraktgodkendelsen

i DBU – med den

tilhørende allonge – skulle have været

opmærksom på problemstillingen omkring

eksistensen af et internationalt

spillercertifikat lydende på navnet Emmanuel

Ake Richard Muttendango.

»Jeg skulle naturligvis have haft overblik

nok til at minde AB om, at man

burde se på det internationale spillercertifikat,

og klubben skulle hjemkalde

et nyt på det nye navn. Men jeg har

givetvis koncentreret mig mere om, at

der i forhold til myndighederne ikke

var problemer med at anerkende spillerens

nye identitet. Man kan kalde det

manglende service fra min side, men til

gengæld er jeg tilfreds med, at ingen

af de instanser, der har behandlet sagen,

er uenige i, at det objektive ansvar

er klubbens«, udtaler Peter Ebbesen.

Ingen fordele for ’Ali Akida’

Det har i hele sagen været afgørende

for DBU, at ’Ali Akida’ i ’kød og blod’

har været den samme person som Emmanuel

Ake Richard Muttendango.

Forstået på den måde, at ’Ali Akida’

hverken har påtaget sig en anden spillers

identitet eller opnået andre konkurrencemæssige

fordele af sin falske

identitet i fodboldsystemet. Han har

eksempelvis indgået på samme måde

som alle andre spillere for så vidt angår

disciplinære sanktioner, mens ’typiske’

sager om falsk identitet er situationer,

hvor én – måske karantæneramt – spiller

optræder i en anden spillers navn

både på banen og holdkortet.

»Det er en atypisk sag uden fortilfælde.

Netop af den grund mener jeg,

at vi ved godkendelsen af kontrakten

med navneændringen i september

2002 skulle have bedt kontraktfodboldudvalget

og disciplinærudvalget

om deres vurdering«, udtaler turneringschef

Hanne Jensen.

Hun har siden indskærpet i sin

afdeling, at alle holdkort og andre officielle

papirer skal indeholde spillernes

officielle navne. De må også gerne

indeholde andre kalde- eller øgenavne,

men i givet fald i citationstegn, så der

ikke er tvivl om identiteten.

Ansatte med branchekendskab

Boldklubben Frem, der uden held har

plejet væsentlige særinteresser i ’Ali

Akida’-sagen, har til gengæld haft held

med at så tvivl om Peter Ebbesens

habilitet i sagen på grund af hans tidligere

ansættelsesforhold i AB.

»Jeg betragter det som en af vores

styrker, at vi her i administrationen ansætter

kompetente medarbejdere, der

i stor udstrækning har én eller anden

form for tilknytning til fodboldklubberne.

Det sikrer ikke mindst et fantastisk

branchekendskab«, udtaler generalsekretær

Jim Stjerne Hansen, og

’Ali Akida’-sagen

uddyber: »Desværre må vi konstatere,

at de fordele, klubberne opnår ved, at

det er medarbejdere, som har kendskab

til klubbernes arbejde gennem

tidligere ansættelse i en klubadministration,

som behandler deres sager, i

enkelte tilfælde også kan misbruges

til at så tvivl om samme medarbejders

hæderlighed. Det synes jeg Frem har

gjort på en urimelig måde i den aktuelle

sag«.

»Samtidig er det ikke rimeligt at

forvente, at en medarbejder, der har

været ansat i en klub, som oven i købet

er børsnoteret, skal bruge sin viden

om klubbens forhold i sit arbejde i

DBU – hverken til fordel eller ugunst

for klubben«, fortsætter Jim Stjerne

Hansen, og slutter:

»Men for at der ikke fremover skal

kunne sås tvivl om den enkelte medarbejders

hæderlighed og objektive behandling

af klubsager, har vi nu indført

den procedure, at hvis en medarbejder

får kendskab til- eller ekspederer sager,

der omfatter den pågældende medarbejders

tidligere arbejdsgiver eller

nuværende eller tidligere klubber, så

skal han eller hun involvere mindst én

anden kollega i sagsbehandlingen«.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at

ingen i DBU – inklusive Peter Ebbesen

– var vidende om, at der ved Gladsaxe

Ret var en sag mod ’Ali Akida’ før

rettens afgørelse blev offentliggjort i

medierne i maj måned 2004.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

DBU Bulletin august 2004 • 19


Paaskebrød er med overalt

- også i sportens verden. . .

Paaskebrød sponsorerer U/21-turneringen,

som vi har gjort det de sidste 4 år. Både med

muntre tilråb fra sidelinien og med kontante

pengepræmier. U/21-turneringen, som i daglig

tale også kaldes Paaskebrød Cup, er resultatet

af et godt samarbejde mellem Paaskebrød,

DBU og mange sportsklubber.

U/21 med saft, kraft og masser af energi –

som lækker fastfood fra Paaskebrød.

Klik også ind på www.paaskebroed.com

Cerealia Unibake A/S • Oensvej 28 • 8700 Horsens • Tlf.: 76 28 50 00 • Fax: 76 28 50 01 • www.paaskebroed.com

www.bureaufrydensberg.dk


Alle landskampe på

landsdækkende radio

DBU har indgået aftale med Danmarks Radio om transmission af

alle landskampe i Danmark på DRs frekvenser frem til og med juni 2008

Dansk Boldspil-Union har igen valgt en

public service-station som samarbejdspartner

til elektronisk transmission af

landskampe.

DBU har således valgt at forlænge

aftalen med Danmarks Radio om den

radiobaserede live-transmission af i

princippet alle kampe med DBUs forskellige

landshold spillet i Danmark.

Den fire-årige aftale gælder således

alle Herre A-landsholdets og kvindelandsholdets

kvalifikations- og venskabslandskampe

samt alle kampe

med ungdomslandsholdene på hjemmebane.

Danmarks Radio kan vælge direkte

eller forskudte transmissioner på såvel

DBU har igen valgt

landsdækkende, da aftalen

med Danmarks Radio om

radiotransmisionerne blev

forlænget.

Landsholdet er her i gang

med træningen inden

venskabskampen mod Polen

den 18. august i Poznan.

P3 som Mellembølge, DAB eller lydstreaming

på internettet.

»Lytterne har gennem årtier været

tilfredse med vores radiodækning af

landsholdets kampe, og den ydelse er

vi glade for fortsat at kunne tilbyde«,

udtaler sportschef Olav Skaaning

Andersen fra Danmarks Radio, og uddyber:

»Fodbold er populært radiostof, og

vi er også glade for, at vi med den

nye aftale også får mulighed for at

dække DBUs landskampe på de nye

medier, nemlig DAB-radioen og via lydstreaming

på internettet«.

»Vi har altid haft et ønske om – hvis

økonomien i øvrigt er i orden – at have

public service-stationerne som samarbejdspartnere

til transmission af vores

landskampe«, siger DBUs generalsekretær,

og fortsætter:

»Danmarks Radio har vist den

fornødne vilje til at fortsætte med

at sende kampene, og det er spændende,

at vi gennem denne aftale kan

supplere den aftale om streaming af

tv-transmissionen, vi allerede har med

TV2«.

DBU valgte således allerede i vinter

at fortsætte samarbejdet med TV2

om tv-transmissionen af landskampe i

Danmark i en fire-årig periode.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

DBU Bulletin august 2004 • 21


Hvem må spille

for Danmark?

… Og hvem må ikke spille for Qatar, og hvem må kun spille for Ægypten?

Sådan virker de nye regler for skift af statsborgerskab for fodboldspillere!

Globalisering. Internationalisering.

Multietniske samfund.

Fodbolden har taget konsekvensen

af den internationale samfundsudvikling

med moderne folkevandringer,

flygtninge og indvandrere på tværs af

landegrænserne.

Det internationale fodboldforbund,

FIFA, benyttede det meste af 2003

til at definere problemstillingerne og

derefter udfærdige og vedtage et nyt

regelsæt for, hvem der kan spille på

hvilke landshold.

2004 fungerer som en overgangsordning,

og fra 1. januar 2005 gælder

de nye regler, og det er dem, vi koncentrerer

os om her i artiklen

’Officielle landskampe’ afgørende

Fodboldmæssigt tillader FIFA ikke den

samme form for skift mellem landsholdene,

som kendes fra klubfodbolden.

Har en spiller aldrig optrådt for et

landshold under ét fodboldforbund,

kan han godt opnå spilleberettigelse

for et andet landshold.

Dobbelt statsborgerskab – eksempelvis

herboende indvandrere af tyrkisk

afstamning – giver således automatisk

fodboldspillere ret til at vælge frit

mellem at spille for – i dette tilfælde

– enten det danske eller det tyrkiske

landshold.

Har en spiller derimod – uanset alder

– været på banen i en landskamp

i en officiel turnering for ét fodboldforbunds

landshold, kan han som udgangspunkt

aldrig komme til at spille

for et andet landshold. Ved ’officiel’

forstår FIFA en kamp i en kvalifikationsturnering

eller slutrunde.

Eneste undtagelse er fra 2005 spil-

22 • DBU Bulletin august 2004

lere under 21 år – det vender vi tilbage

til!

Det betyder dog samtidig, at hvis

en spiller ’kun’ har spillet i såkaldte

venskabskampe, har han også mulighed

for at blive spilleberettiget for et

landshold under et andet fodboldforbund.

Men kun hvis den pågældende opfylder

én af følgende fire betingelser:

Spilleren skal (a) være født indenfor

det pågældende lands grænser,

(b) hans biologiske mor, biologiske far,

biologiske bedstemor eller biologiske

bedstefar skal være født indenfor det

pågældende lands grænser, eller også

skal han (c) have boet mindst to år i

træk indenfor det pågældende lands

grænser.

’Nationalisering’

Tilladelsen til at skifte statsborgerskab

i fodboldmæssig forstand gælder tillige

for spillere, der opnår en fodboldmæssig

’nationalisering’, efter i en

årrække at have spillet fodbold i et

fremmed land.

Muligheden opstår, hvis den pågældende

spiller skifter statsborgerskab.

Har han ikke nogen biologiske, familiemæssige

relationer til sit ’nye’ land

skal han i stedet opfylde ’karenstiden’

på to år, hvor han uafbrudt skal have

opholdt sig i det land, han ønsker at

repræsentere på et landshold.

Spillere, der opfylder kriterierne for

at skifte statsborgerskab og dermed

spilletilladelse fra ét fodboldforbund til

et andet, må kun benytte denne mulighed

én gang i sin karriere.

Det er heller ikke tilladt at skifte fra

ét fodboldforbund til et andet under

en igangværende FIFA- eller FIFA-god-

kendt turnering, hvis den pågældende

spiller allerede har spillet en kamp i

den pågældende turnering.

Ikke klar for Qatar

Derfor kunne eksempelvis den brasilianskfødte

topscorer fra den tyske

Bundesliga, Ailton, ikke komme på tale

til Qatars landshold, da det emne var

aktuelt i foråret 2004.

Hverken han, hans forældre eller

bedsteforældre er født i Qatar, som

han heller ikke har opholdt sig i gennem

to år i træk. Det sidste kunne han

dog ændre på, hvis han spillede for en

lokal klub i mindst en to-årig periode,

og opnåede statsborgerskab i staten.

Ailton har imidlertid ikke – ifølge

FIFAs oplysninger – på noget tidspunkt

spillet kampe for nogle af Brasiliens

landshold. Det giver ham derfor mulighed

for at skifte statsborgerskab og

opnå spilleberettigelse for et andet

landshold end det brasilianske, hvis

han opfylder betingelsen om minimum

to års ophold og nyt statsborgerskab i

et eventuelt ’nyt’ hjemland.

Spillere under 21 år

Den internationale samfundsudvikling

har betydet, at der fra 2005 gælder

helt specielle og lidt mindre restriktive

regler for spillere under 21 år.

Muligheden for at kunne ’vælge’

landshold mellem de lande, som en

spiller under 21 år har statsborgerskab

i, gælder også for spillere, som

på ét eller andet tidspunkt har spillet

officielle ungdomslandskampe (turneringskampe)

for et andet af de lande,

han har statsborgerskab til.

Forudsætningen er, at han kun har

spillet ungdomslandskampe (ikke A-


landskampe), og han allerede skal have

haft det dobbelte statsborgerskab på

det tidspunkt, han først spillede en

landskamp for fodboldforbundet i det

land, han i fodboldmæssig forstand

ønsker at forlade, og det land, han ønsker

at skifte til.

U/20-landsholdets Muhammed

Akinci, Silkeborg IF, er et aktuelt eksempel

på en spiller, der gives en ekstra

chance for at vælge landshold. Han

er født i Tyrkiet af tyrkiske forældre,

og er derfor tyrkisk statsborger, men

efter at have boet det meste af sit liv i

Danmark, har han også dansk statsborgerskab.

Hans dobbelte statsborgerskab kombineret

med hans alder betyder, at han

til trods for sine kampe – uanset om

de var uofficielle eller officielle turneringskampe

– for det danske U/20landshold

fortsat kan nå at skifte til

tyrkisk statsborgerskab i fodboldmæssig

forstand og opnå spilletilladelse for

Tyrkiet.

Betingelserne er opfyldt, idet han

allerede havde det dobbelte dansk/tyrkiske

statsborgerskab, da han spillede

kampene, at han ikke har spillet på

A-landsholdet, men at han også søger

om at ændre statsborgerskab inden

hans 21 års fødselsdag.

Danskere på det færøske landshold

En supplerende bestemmelse i forbindelse

med dobbelte statsborgerskaber

gælder, hvis to eller flere fodboldforbund

formelt deler samme nationalitet.

Færøerne er som bekendt en del af

rigsfællesskabet, og tilhører politisk

Danmark. I fodboldpolitisk sammenhæng

har det færøske fodboldforbund

imidlertid med DBUs accept opnået

status som uafhængigt fodboldforbund

under FIFA.

Fremover kan DBU og det færøske

fodboldforbund i henhold til FIFAs

regler indgå en speciel aftale om, at

kriteriet om en bopælsperiode på to år

enten bortfalder helt eller forlænges.

Således at eksempelvis en dansk spiller

født i Danmark uden relationer til

Færøerne ville kunne blive spilleberettiget

for Færøerne fra den ene dag til

den anden uden at bo deroppe, eller at

en færing født på Færøerne skal have

boet fire, otte eller 12 år i Danmark,

før vi kan bruge ham på vores eget

landshold.

Det færøske fodboldforbund og DBU

har kun i uformelle sammenhænge

Reglerne kort:

Fodboldspillere med dobbelt eller flere

statsborgerskaber vil formelt set være

spilleberettiget for landsholdene i alle

de lande, de er statsborgere i.

En fodboldspiller tillades derimod

kun at repræsentere ét fodboldforbund,

og skal for at opnå spilleberettigelse

– udover statsborgerskabs-kriteriet

– opfylde ét af nedenstående kriterier:

A: Han skal være født indenfor det på-

gældende lands grænser.

B: Hans biologiske mor eller biologiske

far skal være født indenfor det pågæl-

dende lands grænser.

C: Hans biologiske bedstemor eller bio-

logiske bedstefar skal være født inden-

for det pågældende lands grænser.

D: Han skal have boet mindst to år i

træk indenfor det pågældende lands

grænser.

E: Han må ikke have spillet officielle

landskampe (kvalifikationskampe eller

slutrundekampe) for et andet fodbold-

forbund (uanset hvilket hold).

F: Skift af statsborgerskab kan i fod-

boldmæssig forstand kun ske én gang

i livet.

G: Ændring af spilleberettigelse på

landshold gives ikke under igangvæ-

rende, officielle turneringer (kvalifikati-

ons- eller slutrundeturneringer).

For spillere under 21 år gælder der

talt om emnet, der derfor ikke betragtes

som aktuelt.

Alle ovennævnte regler gælder også for

kvindelige fodboldspillere.

Lars Berendt/lber@dbu.dk

dog en ekstra mulighed for at ændre

statsborgerskab og dermed mulighed

for at opnå spilleberettigelse for et

andet fodboldforbunds landshold, selv

om han allerede har optrådt i officielle

ungdomslandskampe for et andet land.

Betingelserne er, at spilleren:

A: Ansøger personligt FIFA inden sin 21

års fødselsdag.

B: Han har ikke spillet A-landskampe

(uanset kampens status (venskabs-

landskamp eller turneringslandskamp))

for det land, han var spilleberettiget til

at spille for på det tidspunkt, han an-

søgte om at skifte nationalitet.

C: Han havde allerede dobbelt stats-

borgerskab (i land ’A’ og ’B’) på det

tidspunkt, han spillede en landskamp

for fodboldforbundet i det land, han i

fodboldmæssig forstand ønsker at for-

lade (land ’A’) og det land, han ønsker

at skifte til (land ’B’).

Spilleberettigelse på ét af DBUs lands-

hold bliver først et emne for DBU, når

én af DBUs landsholdstrænere ønsker

at udtage den pågældende spiller til et

landshold.

DBU Bulletin august 2004 • 23


Zidan ikke aktuel

for landsholdet

Danske regler siger måske, internationale regler siger nej:

Ægypteren Mohamed Zidan vil på grund af voldsdom ikke kunne søge

dansk statsborgerskab før tidligst om fire år, FIFA-regler afviser på tre punkter

Landstræner Morten Olsen bad i begyndelsen

af august sine kolleger i

landsholdssekretariatet undersøge muligheden

for, hvorvidt den ægyptiske

spiller hos FC Midtjylland, Mohamed

Zidan, kan blive spilleberettiget for det

danske A-landshold.

Det internationale fodboldforbund

FIFA, lægger i sine nye retningslinjer

på området op til, at spillere i fodboldmæssig

forstand kan skifte statsborgerskab

én gang og opnå spilletilladelse

på et andet landshold, end

landsholdet i det land, hvor de er født.

På to punkter opfylder Mohammed

Zidan FIFA-kravene, men på tre andre

punkter opfylder han ikke betingelserne.

På positivsiden tæller, at han ikke

har spillet på det ægyptiske A-landshold,

og han har opholdt sig i Danmark

i mere end to år i træk.

Til gengæld spillede han OL-kvalifikationskamp

for Ægypten mod Nigeria

i efteråret 2003 – det betragtes som

en ’officiel’ landskamp – uden at have

dobbelt ægyptisk-dansk statsborgerskab,

og han har ikke personligt søgt

om at ændre sin spilleberettigelse hos

FIFA, inden han fyldte 21 år.

Og endelig er det tvivlsom, om han

nogensinde vil blive tildelt dansk statsborgerskab,

og idet han med officielle

kampe for Ægypten endnu ikke havde

dobbelt eller dansk statsborgerskab,

inden han fyldte 21 år, er hans muligheder

udelukket.

En udlændings chancer for at opnå

dansk statsborgerskab består i, at den

pågældende har opholdt sig i landet i

ni år. Eller i otte, syv eller seks, såfremt

vedkommende har været dansk gift i

henholdsvis ét, to eller tre år.

Dertil kommer, at ansøgerne gennem

en sprogtest skal bevise, at han

24 • DBU Bulletin august 2004

eller hun taler dansk, og de pågældende

skal være indstillet på at afstå

sit hidtidige statsborgerskab, hvilket

ikke alle nationer tillader.

Endelig skal ansøgerne være ustraffede.

Der er en karenstid på 10 år, før

straffede udlændinge kan ansøge om

dansk statsborgerskab, mens karenstiden

for betingede domme er fem år.

Først derefter vil ansøgningerne

blive vurderet, og i henhold til DBUs

oplysninger er det højest tvivlsomt, om

en tidligere straffet ansøger vil blive

bevilget dansk statsborgerskab af Indfødsretsudvalget.

Mohamed Zidan blev i august 2003

dømt en betinget dom på 60 dage og

40 timers samfundstjeneste for vold

mod en tidligere kæreste.

Reglerne for statsborgerskab i Danmark

er vedtaget af Folketinget.

DBU har i den konkrete anledning

været i kontakt med FIFA, Udlændingestyrelsen

og Integrationsministeriet.

DBU vil under ingen omstændigheder

forsøge at påvirke hverken

reglerne, beslutningsprocessen eller

tidsintervallerne i ansøgninger om

dansk statsborgerskab alene med henblik

på at nationalisere en udenlandsk

fodboldspillere.

Dermed betragter DBU spørgsmålet

om Mohamed Zidans eventuelle spilleberettigelse

for det danske A-landshold,

som har været et tema i danske

medier i mere end et halvt år, som

afsluttet.

DBU undersøger generelt først potentielle

landsholdsspilleres statsborgerskabsforhold

– og dermed mulige

spilleberettigelse på de danske landshold

– når trænerne for de pågældende

hold beder DBUs landsholdssekretariat

undersøge navngivne spillere.

Lars Berendt/lber@dbu.dk


DBUs U/19-landsholdstræner Per Andersen, der siden 2003

har været medlem af UEFA’s ’Artificial Turf Experts Panel’ giver her en

status for introduktionen af kunstgræs i fodboldverdenen

Man er nødt til at forholde sig til problematikken

kunstgræsbaner, da de

hurtig vil blive en realitet flere steder

i Europa, når først UEFA giver grønt lys

for, at der må afvikles officielle kampe

på kunstgræs.

FIFA har allerede givet tilladelse

til, at der må afvikles turnerings-

og landskampe på kunstgræs, hvis

banerne vel at mærke kan klare de

relevante tests. Så kunstgræsbaner vil

også i Danmark blive en realitet på de

fleste af vore stadions, inden for de

næste 5-10 år – måske meget hurtigere.

UEFA vil ikke lige her og nu give tilladelse

til afvikling af officielle kampe

i Europa, da der afventes yderligere

testresultater vedr. banens konsistens i

relation til boldens bevægelse (rulning),

opspring, banens elasticitet osv.

Endelig stillingtagen til benyttelse af

kunstgræs på allerhøjeste niveau i

UEFA-regi kan formentlig tages i slutningen

af året.

Vedrørende medicinske testresultater

på skadesfrekvensen fra naturgræs til

kunstgræs er der ikke på de undersøgelser,

der er indhentet fra de stadions

i Europa, hvor kunstgræs benyttes på

allerhøjeste niveau, noget der tyder

på, at der er et større antal skader på

kunstgræs i relation til naturgræs.

Tværtimod er der en tendens til

færre alvorlige skader og færre ligamentskader

på kunstgræs, hvorimod

der er tegn på lidt flere muskelskader

på kunstgræs. Det største problem ved

spil på kunstgræs er ’brandsår’ efter

friktion på underlaget.

Hvordan spillet vil udvikle sig på

kunstgræs, kan man kun gisne om,

men der er ingen tvivl om, at spillet vil

undergå markante ændringer. Tempoet

vil blive meget hurtigere på kunst-

græs, der vil komme større præcision i

primært de korte pasninger. Spillerne

vil blive stående mere på fødderne, og

der vil blive mindre kropskontakt og

færre tacklinger og nærkampe. Ved de

lange pasninger vil det være sværere

at komme under bolden, så stilen vil

måske ændre sig hen i retning af ’sydeuropæisk

fodbold’.

Det er indlysende, at et land som

Danmark i vinterperioden vil have

store fordele af kunstgræs i trænings-

og selvfølgelig også i kampøjemed.

Der vil være mulighed for at træne og

spille på superbaner hele året rundt.

Det kan kun gavne talentudviklingen

og topklubberne i deres forberedelser

til kampe både herhjemme og ude i

Europa i vinterhalvåret.

I forbindelse med sommerens U/15-

og U/16-stævner i Vejle blev en del af

kampene spillet på tredje generationskunstgræsbanen.

Spillerne fra to

unioner på hvert stævne evaluerede

efterfølgende det at spille på kunstgræs.

Resultatet af disse evalueringer

vil blandt andet også blive benyttet i

det videre arbejde med kunstgræsproblematikken

i UEFA-regi.

Det er i særdeleshed utrolig vigtigt

at høre brugernes vurdering af kunstgræsbanerne.

Således går udviklingen på kunstgræsområdet

meget hurtigere, end

man forestiller sig. Derfor er det

tvingende nødvendigt, at ledere og

trænere forholder sig til kunstbaneproblematikken

og får den fornødne viden

om banernes anlæggelse, kvalitet,

holdbarhed, drift osv.

Hvor mange forestiller sig eksempelvis,

at udgifter til driften af en almindelig

træningskunstgræsbane årligt

koster omkring 150.000 kroner?

Spørgsmål omkring varme i banerne

skal der også tages stilling til – det er

en merudgift på omkring 1,5 million

kroner, så der er nok at forholde sig til.

Som medlem af UEFA’s panel vedrørende

kunstgræsbaner har jeg fået en

helt ny indsigt i fordelene og ulemperne

ved kunstgræsbaner, men det

skal ikke være nogen hemmelighed, at

en ’kanongod’ naturgræsbane for mig

her og nu er det bedste.

Per Andersen

U/18- og U/19 landsholdstræner

Medlem af UEFA’s

’Artificial Turf Experts Panel’

Per Andersen

DBU Bulletin august 2004 • 25


Stævnemøde for

dommertalenter og spillere

Otte dommertalenter deltog på et femdags pilotprojektkursus

i forbindelse med årets U/16 unionsstævne i Vejle

Juni måneds unionsstævne på Idrætshøjskolen

i Vejle dannede rammen om

et spændende pilotprojekt, idet Dom-

meruddannelsesgruppen har stablet et

nyt talentdommerkursus på benene.

Her satte fremtidens landsholdsspillere

og nogen af morgendagens elitedommere

hinanden stævne.

I et fodboldmiljø med spillere, trænere

og ledere var de udvalgte talentdommere

en integreret del af U/16-turneringen

og blev på den vis genstand

for opmærksomhed ikke bare på banen

men også uden for.

Lokalunionerne havde indstillet

dommere efter kriterier som indrangeringsniveau

og alder til DBU, og otte

dommere slap gennem nåleøjet.

Kursusprogrammet var lagt an på et

komprimeret indhold, hvor dommerne

foruden at dømme kampe blev fulgt

nøje af dommerinstruktører, der ydede

løbende coaching, ligesom videooptagelser

fra kampene indgik som feedfeedback-redskab. Til hver kamp var udpeget en kvartet

og dommerne fik afprøvet alle fire rolroller gennem turneringen men rollefordelingen

blev først afsløret aftenen

inden kampen. De afsluttende kampe

blev dommerpåsat efter dommernes

niveau gennem hele turneringen.

Feedback-delen var koncentreret om

udviklingsområder som kommunikation

og kropssprog, løbemønstre og placering

samt samarbejde mellem dommeren,

linjedommere og fjerdedommeren.

Til forskel fra de gængse dommerbedømmelser

var fokus her på fremtidige

indsatsområder via coaching frem for

en gennemgribende tilbagemelding

som bedømmelser generelt indeholder.

Til det formål var der udarbejdet et

feedback-skema, som dommerne også

indbyrdes benyttede som evalueringsværktøj.

26 • DBU Bulletin august 2004

På forhånd var deltagerne blevet testet

i ledelsesprofil, og resultaterne blev offentliggjort

under den teoretiske del af

kurset. Herefter blev dommerne opdelt

i grupper alt efter personlighed og

individuel ledelsestype ifølge testresultaternes

måleparametre.

Gennem hele kursusforløbet havde

hver gruppe tilknyttet sin personlige

coach, som tog sig af feedback, udviklingspotentiale

og kommentarer til

videosekvenser.

Feedback-regler og konflikthåndtering

var ligeledes på programmet. Med

til at sætte spot på konflikthåndtering

var bl.a. trænere for unionshold

og ungdomslandshold, der deltog i

kursussessioner, et emneområde der

gav stof til eftertanke hos dommerne

og basis for et særskilt

tema på et senere talentdommerkursus.

Med hensyn til det sociale aspekt

konstaterede vi, at dommerne fik

skabt et solidt fundament for et

godt netværk, hvilket forhåbentlig

vil være dem til stor glæde og gavn

fremover, når talentperioden er et

overstået kapitel, og der i stedet står

elitedommer på visitkortet.

Vi kunne med stor tilfredshed konkludere

ud fra dommernes og instruktørernes

tilbagemeldinger, at vi havde

bragt et succesfuldt pilotprojekt på

banen til gentagelse næste år, hvor

Talentdommer 2-kurset med stor sandsynlighed

integreres i den strukturerede

dommeruddannelse.

Indholdet skal blot justeres på ganske

få punkter evt. med temamoduler

der skaber plads til fordybelse i særligt

relevante emneområder.

Torben Jensen/torj@dbu.dk

De otte talentdommere

på pilotkurset var:

Dennis Mogensen og Jakob Kehlet, JBU,

Andreas Knudsen og Martin Kjærgaard

Pedersen, FBU, Paul Knudsen og Thomas

Kurt Nielsen, SBU, Kenn Hansen, KBU og

Ronni Svendsen, BBU.

Kurset blev ledet af DBUs uddannel-

seschef Poul Gilling i samarbejde med

dommerinstruktørerne Thor Callesen,

Poul Johan Christensen og Torben Niel-

sen.

Paul Knudsen var en af de otte

udvalge talentdommere.


Ny U/17-pigelandstræner

Bent Eriksen overtager 1. november trænerjobbet for U/17-pigelandsholdet –

Henrik Lehm skifter til U/19-kvindelandsholdet

Ovenpå U/19-kvindelandsholdets træner

Per Ruds ansættelse som sportschef

i Herfølge Boldklub er der kommet

et nyt ansigt i DBUs trænerstab.

49-årige Bent Eriksen overtager 1.

november Henrik Lehms stilling som

U/17-pigelandsholdstræner, mens Henrik

Lehm fortsætter sin DBU trænergerning

som ansvarlig for U/19-kvindelandsholdet.

Bent Eriksen, der er uddannet som

lærer, har haft en lang række trænerposter

i det jyske, blandt andet for

Randers Frejas divisionshold, for hvem

han også har spillet i 1. division.

Trænerfagligt er han uddannet som

A-træner, DBUs næsthøjeste træneruddannelse.

»Jeg ser frem til en spændende

opgave. Jeg har allerede igennem mit

arbejde under STU et godt kendskab

til pigerne, og kan se, at vi har en

meget spændende talentmasse blandt

vores U/15 og U/14-piger«, vurderer

Bent Eriksen

»Jeg synes, DBU har et godt team

på kvindesiden, og det jeg glæder mig

til at blive en del af, og dermed være

med til at gøre nogle af pigerne til

A-spillere, for det er jo det, som det

primært drejer om«, siger Bent Eriksen

Formanden for DBUs kvindeudvalg,

Erik Hjort, ser frem til samarbejdet

med Bent Eriksen:

»Jeg har et særdeles godt indtryk af

Bent, der er velovervejet og moden i

sin væremåde og særdeles behagelig

at omgås. Han har en meget stor trænererfaring

gennem mange års virke,

og hans job som lærer giver ham en

naturlig god baggrund for at kunne

instruere.«

Bent Nielsen bliver ansat på en halvtidskontrakt

løbende frem til sommeren

2006, og fortsætter sideløbende

sit job som skoleleder.

Bent Eriksens Curriculum Vitae

Alder: 49 år

Civilstatus: Gift med Hanne Vinther,

har 2 børn, Sine og Ditte.

DBU-funktioner:

STU-træner for U/17 piger

Deltagelse omkring U/17 og U/19

landshold piger (assisteret)

1.11.04 U/17 landstræner for piger.

Fodboldkarriere – aktiv:

Opvokset i serieklubben Fjordbakken

Ynglinge/1. års senior i Randers Freja

Serie 1 i Fjordbakken (under uddannelse

til lærer)

Spillet i 3- 2- og 1. division i Randers

Freja.

Fodboldkarriere – træner:

Træner i forskellige serieklubber

Trænet Randers Frejas bedste ynglinge

i flere omgange

Trænet Randers Frejas Divisionshold

DS.

Trænet Vorup FB fra jyllandsserien til

2.div. (4 år)

Talentudvikler ved Silkeborg Fodbold

College

Talentudvikler i Randers Freja

Talentudvikler i Vorup FB.

STU træner U/17 piger DBU.

Assisteret omkring U/17- og U/19kvindelandsholdene

1.11.04 landstræner for U/17 piger.

Træneruddannelse:

Uddannet lærer med

idræt som linjefag

Uddannet DBU A-træner (elitetræner)

Uddannet træner i DGI

Afholdt diverse trænerkurser.

Civil karriere:

Uddannet skolelærer, med idræt og

samfundsfag som linjefag, har arbejdet

på diverse folkeskoler, og som

skoleleder siden 1997. Han har desuden

arbejdet meget med personaleudvikling

og teamdannelser.

DBU Bulletin august 2004 • 27


Afsender:

Dansk Boldspil-Union

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

DK-2605 Brøndby

Forældre i spil

Hvordan får man forældre engageret i

arbejdet omkring klubberne?

Mange klubber mangler hjælpere, trænere,

ledere og kampledere.

I de seneste 10 år har der

været en stor tilgang af

børn i de danske fodboldklubber.

Derfor er

antallet af forældre

omkring børnene i

klubben steget tilsvarende,

men det

store spørgsmål

er, hvordan vi får dem engageret i

arbejdet omkring klubberne?

Hvordan får man

inddraget de mange

forældre, der står på

sidelinjen til deres

børns træning og

kampe? Hvordan udnytter

vi den store interesse

forældre udviser for

deres børns fritidsinteresse?

Vi tror, det er mulig at motivere

forældrene til at give en hånd med

i klubberne. Vi tror, at det er muligt at

rekruttere flere forældre, fordi de vitterligt

er interesserede i at bidrage til

DBU Bulletin nr. 8 2004

Udgiver Dansk Boldspil-Union Redaktion Kommunikationschef Lars Berendt (ansv) & kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland

Lay-out/dtp DBU Kommunikation – Bettina Wiechmann & Anne Werner Foto Per Kjærbye

Oplag 3.100 Tryk & Prepress K. Larsen & Søn A/S Udgives 11 gange årligt – Næste nummer september 2004

Magasinpost 46013

deres børns velbefindende i klubben.

Til det formål har vi udviklet værktøjer,

og indhentet erfaringer fra klubber,

for hvem det der lykkedes at involvere

forældrene i forhold til det frivillige

arbejde.

Kurset hedder ’Forældre i spil’. Det

er et tre timers kursus, der tager fat

på opgaven med at etablere kontakten

til forældrene, og få dem gjort aktiv i

aktiviteterne omkring klubben.

Kurset koster 1.200 kroner. (+ kørsel

til instruktør). Prisen kan holdes på

dette lave niveau, fordi DBU har ydet

støtte til kurset.

Du kan læse mere om kurset på

www.dbu.dk under kapitlet uddannelse/klubuddannelse

– eller ved at

skrive den præcise adresse: http://

www.dbu.dk/page.aspx?id=915

Under klubuddannelse kan du også

læse nærmere om de øvrige kurser,

’Velkommen’ – ’Holdet’ – ’Forældre i

spil’ – ’Klubben drift og udvikling’ samt

’Værdispil’, der alle afholdes i klubberne.

Gitte Minor Petersen/gimi@dbu.dk

More magazines by this user
Similar magazines