INDIEN – PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE

DI SERVICE
SÅDAN
INDIEN
– PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE
Et af verdens mest
interessante investeringsmål

INDIEN
- PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE
Et af verdens mest
interessante investeringsmål
Juni 2005

Udgivet af Dansk Industri
Redaktion: Rikke Beckmann Danielsen
og Anders Kjøller
Tryk: DI
ISBN: 87-7353-559-1
150.06.05
2

Fokus på Indien
Danmark er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Denne position er
bl.a. nået, fordi danske virksomheder til stadighed omstiller sig til nye markedsbetingelser.
I fremtiden skal vi ikke blot handle med vores europæiske naboer. Væksten vil ikke
komme fra de europæiske eksportmarkeder, men må i stigende grad opdyrkes i de nye
vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina - de såkaldte BRIC lande.
Denne publikation sætter fokus på Indien, - et land der siden begyndelsen af
1990erne har oplevet en rivende økonomisk udvikling. Indien er således ved at træde
ud af Kinas skygge og byder på mange kommercielle muligheder for danske virksomheder.
Indien, - på vej ud af Kinas skygge giver et overblik over den økonomiske udvikling i
landet og sammenfatter udviklingen i Danmarks eksport til og investeringer i Indien.
Der tegnes et billede, af de økonomiske muligheder Indien byder på samt en vurdering
af potentielle risici og begrænsninger på det indiske marked.
Juni 2005
Jørgen K. Hansen
Direktør, DI international
3

Indhold
Hovedpointer ……………………………………………………………………….. 7
Indien - den næste økonomiske højdespringer? ………………………………. 9
Indiens integration i den globale økonomi …………………………………….. 12
Danmarks kommercielle relationer med Indien ………………………………. 14
Hvad med korruption og andre risici? …………………………………………… 17
Eksport og etablering på det indiske marked ………………………………….. 19
Westrup A/S - en succesfuld etablering i Indien! ………………………………. 29
DI International Business Development (DIBD)
- sådan udnytter din virksomhed mulighederne i Indien .. …………………… 32
5

På jagt efter kommercielle muligheder
i Indien - hovedpointer
Kommercielle muligheder
- sammenligning af makroøkonomiske nøgletal
Indien vurderes at været et af de mest interessante vækstmarkeder i
fremtiden.
Udviklingen i Indien har mange sammenfald med udviklingen i Kina
- blot ti år forskudt.
Væksten har været meget høj i Indien de sidste ti år, og intet tyder på
en økonomisk afmatning i den nærmeste fremtid.
Købekraften er på niveau med købekraften i Kina i 1997. DI skønner,
at der findes 4 mio. forbrugere i Indien med en købekraft over 5.000 USD.
Andre estimater finder, at antallet er større.
Den indiske befolkning ventes i 2030 at overstige størrelsen på den
kinesiske befolkning.
Væksten finder sted omkring New Delhi, Mumbai og i korridoren mellem
Bangalore og Chennai.
Servicesektoren er lokomotivet i den indiske økonomi, men også industrien
har stor betydning for den indiske økonomi.
Indien integreres i stigende grad i den globale økonomi, men tidligere tiders
protektionistiske politik slår stadig igennem. Indiens andel af verdenshandlen
er stigende, ligesom Indien i stadig større omfang er mål for udenlandske
investeringer.
Dansk eksport til Indien
Danmarks eksport til Indien er fordoblet siden 2002 og udgør 2 mia. kr.,
hvilket svarer til eksporten til lande som Tjekkiet og Singapore.
Dansk eksport til Indien ligger på niveau med de øvrige EU lande.
Den danske eksport til Indien består hovedsageligt af maskiner og
medicinal varer.
Danske investeringer i Indien er vokset siden slutningen af 1990erne.
7

Risici forbundet med det indiske marked
8
Virksomheder, der agerer på det indiske marked, skal være opmærksomme på
omfanget af korruption.
Politiske, økonomiske og finansielle risici har samme omfang som i de øvrige
BRIC lande.
Eksport og investering
Vilkårene for dansk eksport til Indien er fortsat præget af høje toldsatser.
Indien vurderes at være et af de mest interessante mål for investeringer på
grund af gunstige produktionsvilkår i form af højt uddannet engelsktalende
arbejdskraft kombineret med relative lave lønomkostninger.
Begrænsninger i forhold til udenlandske investeringer består bl.a. i en
utilstrækkelig infrastruktur, tungt bureaukrati og dårlig beskyttelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder.

Indien
- den næste økonomiske højdespringer
Indien er på vej ud af Kinas skygge. Siden begyndelsen af 1990erne har Indien oplevet
imponerende vækstrater. Denne udvikling hænger sammen med en omfattende
reformproces, der har liberaliseret den indiske økonomi og i stigende grad integrerer
Indien i verdensøkonomien. På mange områder oplever Indien den samme udvikling
som Kina, blot tidsmæssigt forskudt grundet reformprocessens senere iværksættelse.
Indien fremstår som et af de mest interessante fremtidige vækstmarkeder, hvilket
åbner nye kommercielle muligheder for danske virksomheder.
Den økonomiske vækst de seneste ti år overgås kun af ganske få andre økonomier.
Væksttempoet i den indiske økonomi forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid.
De seneste prognoser indikerer, at den økonomiske vækst i 2005 og 2006 vil udgøre
henholdsvis 7,1 pct. og 6,6 pct.
På lang sigt vil den økonomiske vækst i Indien ikke blot få stor betydning for Indien,
men også for verdensøkonomien. Økonomiske fremskrivninger forudser, at den indiske
økonomi i 2025 vil være større end den tyske, og ti år senere ventes Indien at være
verdens tredje største økonomi kun overgået af USA og Kina.
I takt med den økonomiske vækst er befolkningens købekraft vokset. Indiens udgangspunkt
var meget lavt, men siden 1990 har Indien oplevet en fordobling af købekraften.
Dog lever en stor andel af den indiske befolkning stadig under fattigdomsgrænsen.
Købekraften i Indien er på niveau med Kinas i 1997. Der findes en meget velstående
overklasse med høj købekraft, som suppleres med en hastigt voksende middelklasse,
der gradvist bliver købedygtige forbrugere. På nuværende tidspunkt estimerer DI, at
antallet af købedygtige forbrugere i Indien er omkring 4 mio., hvilket er et konservativt
skøn. Dog peger andre kilder på, at antallet af købedygtige forbrugere er højere.
Et andet aspekt, der bør fremhæves, er antallet af indiske forbrugere. Indiens befolkning
har rundet en milliard og vokser stadig dog med en faldende vækstrate. Befolkningsprognoser
peger på, at befolkningen i 2030 vil overstige Kinas for derefter at
stabilisere sig omkring 1,5 mia. mennesker. Hovedparten af Indiens befolkning bor
fortsat i landområderne, men migrationen til byerne er stigende.
9

Høj vækst og næsten ufattelig stor befolkning i Indien
- Udvalgte økonomiske nøgletal for Indien sammenlignet med de øvrige BRIC lande
10
Indien Kina Brasilien Rusland
BNP (mia. USD), 2003 598,9 1.409,8 492,3 433,4
Vækst (pct.), 2003 8,0 9,1 -0,2 7,3
Gns. årlig vækst i pct. (1993-2003) 6,1 9,3 2,6 0,1
Befolkning (mio.) 1.064.399.000 1.288.400.000 176.596.000 143.425.000
Købekraft * (USD) 2.880 4.990 7.480 8.920
Mio. købedygtige forbrugere** (mio.) 3,7 24,5 13,4 11,5
Fattigdom*** (pct.) 35 17 8 6
Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators samt DI beregninger
Note: * Købekraft måles ved det købekraftskorrigerede BNI per capita i USD
** mio. borgere med en indkomst over 5.000 USD
*** pct. af befolkningen der lever for under 1 USD pr. dag (PPP)
Indien - et vækstlokomotiv
- årlig vækst i BNP, pct.
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators
Verdens største økonomier i 2010, 2020 og 2030
- BNP i mia. USD, 2003
25000
20000
15000
10000
5000
0
Kilde: Goldman Sachs
USA Japan Kina Tyskland Indien Brasilien
2010
2020
2030

Hvor finder den høje vækst sted ?
Indien er præget af meget store økonomiske og regionale forskelle. Den økonomiske
vækst er koncentreret omkring de store bycentre, hvorfor købekraften særligt vokser
der. Indiens tre vækstregioner er den vestlige region med Mumbai som center, hovedstaden
New Delhi i nord samt det regionale højvækstområde i korridoren fra Bangalore
til Chennai i det sydlige Indien.
I hvilke sektorer finder væksten sted ?
Der er høj økonomisk aktivitet inden for alle sektorer i Indien, men særligt servicesektoren
fungerer som vækstlokomotiv i den indiske økonomi. Servicesektorens andel
af BNP er siden midten 1980erne vokset fra knapt 40 pct. til i dag at udgøre over
halvdelen af den samlede produktion. Den gennemsnitlige vækst i servicesektoren
har de seneste 5 år været på 7,6 pct. Dette skyldes hovedsageligt udviklingen af en
stærk IT servicesektor, hvor flere store indisk ejede IT virksomheder er vokset frem.
Industrien har stadig stor betydning for den indiske økonomi og har gennem en længere
periode udgjort 25 pct. af Indiens økonomi. Industrien gennemfører for tiden omfattende
omstruktureringer i form af privatisering af de statsejede virksomheder og
sektorvise liberaliseringer.
Landbrugssektorens rolle er naturligt nok mindsket over de senere år som følge af
den hastige økonomiske udvikling. Dog er 67 pct. af Indiens arbejdsstyrke stadig beskæftiget
i landbrugssektoren.
Servicesektoren på fremmarch
- Sektorvise forskydninger i økonomien
Andel af BNP i
- landbrug
- industri
- service mv.
Andel af beskæftigelse i
- landbrug
- industri
- service mv.
Andel af befolkning i byer
Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators
1980
39
25
37
69
13
17
23
Indien
2002
23
26
51
67
13
20
28
1980
30
49
21
69
18
12
20
Kina
2002
15
51
34
47
22
31
38
11

Indiens integration
i den globale økonomi
Hidtil har Indien ikke i samme grad som andre asiatiske lande taget del i den økonomiske
globalisering. Det er dog under hastig forandring, og i dag integreres Indien i
stadigt stigende grad i den globale økonomi i form af voksende udenrigshandel og et
stigende omfang af investeringer i Indien.
Der er foretaget en række handelspolitiske liberaliseringer. Senest er alle kvantitative
restriktioner på import blevet fjernet for at leve op til WTO forpligtelser. Toldsatserne
er gennem en årrække blev reduceret, men er fortsat høje sammenlignet med de
øvrige BRIC lande. Ligeledes er lovgivningen relateret til udenlandske investeringer
blevet liberaliseret betydelig, således at der i dag kun eksisterer få begrænsninger.
Udenrigshandel
De økonomiske reformer har bidraget til vækst i den indiske udenrigshandel. Inden
åbningen af økonomien udgjorde udenrigshandlen knap 16 pct. af BNP. Dette
er i dag mere end fordoblet, hvor udenrigshandlen er vokset til 33 pct. af BNP i
2004. Indiens handel som andel af BNP er i dag på samme niveau som i Brasilien
og Rusland. Trods denne stigning repræsenterer Indiens udenrigshandel fortsat
kun 1 pct. af den samlede verdenshandel.
Andelen af Indiens udenrigshandel, der stammer fra varer, er uforandret, hvorimod
væksten i Indiens udenrigshandel kommer fra tjenesteydelser. Indiens eksport
af tjenesteydelser er således vokset med gennemsnitlig 14 pct. om året i
1990erne, hvilket hovedsageligt skyldes den hastigt voksende eksport af IT relaterede
tjenesteydelser.
Udenrigshandel får større og større betydning
- Udenrigshandel som andel af BNP, 1994 - 2003
40
35
30
25
20
15
10
5
0
12
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators

Udenlandske investeringer
Liberaliseringen af den indiske økonomi har nået et omfang, der på flere områder gør
Indien til et attraktivt investeringsmål. De udenlandske investeringer har stigende
betydning for den økonomiske vækst i Indien og har bidraget til landets integration i
den globale økonomi. I begyndelsen af 1990erne kunne 3 pct. af Indiens eksport henføres
til udenlandsk ejede virksomheder, hvilket i 2002 var steget til knapt 10 pct.
Sammenlignet med de øvrige BRIC lande er de udenlandske investeringers betydning
for økonomien dog fortsat mindre.
Tidligere tiders meget protektionistiske politik slår stadig igennem både i forhold til
den årlige tilstrømning samt den akkumulerede beholdning af udenlandske investeringer.
Den årlige tilstrømning af udenlandske investeringer til Indien er gennem
1990'erne vokset fra et meget lavt niveau til at udgøre 3,4 mia. USD i 2002. Den akkumulerede
beholdning af udenlandske investeringer udgjorde 5,1 pct. af BNP i 2002,
det er mindre end de udenlandske investeringers andel af den samlede produktion i
f.eks. Kina.
Denne forskel skyldes reformprocessens senere iværksættelse i Indien i forhold til Kina,
en politik overfor udenlandske investeringer der tidligere var restriktiv samt det
forhold at Kina særligt har søgt at tiltrække kapitalintensiv eksportorienteret produktion.
Dette betyder ikke, at udenlandske virksomheder ikke har vist det indiske
marked interesse. Udenlandske virksomheder har i stor stil outsourcet opgaver til indiske
virksomheder. Men outsourcing resulterer ikke i udenlandske investeringer.
Tidligere tiders protektionistiske politik slår stadig igennem
- Udenlandske direkte investeringer i pct. af BNP, gns. 1994-2003
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Kina Brasilien Rusland Indien
Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators
De udenlandske investeringer vokser
- Indadgående FDI i mia. USD
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1990 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Kilde: UNCTAD
13

Danmarks kommercielle
relationer med Indien
Danmarks kommercielle relationer med Indien er blevet udbygget de senere år. Samhandlen
er vokset betydeligt, og de danske investeringer i Indien er voksende.
Dette afsnit giver et overblik over Danske virksomheders aktiviteter relateret til det
indiske marked i form af en analyse af samhandlen og omfanget af investeringer.
Danmarks eksport til Indien
Danmarks eksport til Indien er fordoblet de seneste år og udgjorde to mia. kr. i 2004.
Eksporten til Indien fordeler sig på fem hovedvaregrupper, som tilsammen udgør
96 pct. af eksporten. Med ganske få undtagelser er den danske eksport inden for alle
varegrupper enten uforandret eller voksende.
Eksporten af maskiner udgør mere end halvdelen af Danmarks samlede eksport og er
i vækst. Hertil kommer at også eksporten af kemiske produkter, herunder medicin,
spiller en stor rolle (22 pct.) Eksporten af denne varetype er også i vækst. Størst relativ
vækst i eksporten findes inden for varegrupperne råvarer og halvfabrikata.
Fordobling af dansk eksport
- Danmarks eksport til Indien, 1997 – 2004 (mio. kr.)
14
2500
2000
1500
1000
500
0
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Kilde: Danmarks statistik

Hvilke varer eksporterer danske virksomheder ?
- Danmarks største eksportartikler til Indien fordelt på varegrupper, mio. kr.
Kemiske produkter, herunder medicin
Bearbejdede varer / halvfabrikata
Kilde: Danmarks Statistik
Maskiner
Råstoffer
Øvrige bearbejdede varer
138,9
94,2
172,2
432,9
1030,3
0,0 200,0 400,0 600,0 800,0 1000,0 1200,0
Mio.kr. 2004
Mio.kr. 1997
Vurderes udvalgte EU landes eksport til Indien i forhold til samme landes totale eksport
fremgår det, at den danske eksport til Indien er på niveau med de europæiske
lande, Danmark normalt sammenlignes med. I den sammenhæng springer Storbritanniens
eksport til Indien i øjnene. Landets eksport ligger over niveauet for de øvrige
EU landes, hvilket bl.a. må tilskrives historiske bånd.
Danmarks eksport til Indien på niveau med andre europæiske landes
- pct. af landets samlede eksport
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Storbritannien Sverige Finland Tyskland Danmark Holland Spanien
Kilde: Eurostat samt DI beregninger
1995
2000
2004
15

Danmarks import fra Indien
Betragtes udviklingen i Danmarks import fra Indien er billedet sammenfaldende med
udviklingen i eksporten. Importen er fordoblet over de sidste ti år og udgjorde 2,4 mia.
kr. i 2004. Dette betyder, at Danmark har et mindre handelsunderskud i samhandlen
med Indien.
Den danske import fra Indien består hovedsageligt af beklædning, tekstiler og kemiske
produkter. Disse varegrupper udgør tilsammen ca. 60 pct. af importen.
Den indiske reformproces afspejler sig også i sammensætningen af den danske import,
fordi reformprocessen har også åbnet op for, at Indien fungerer som produktionsbase
for udenlandske bilproducenter. Danmark har således en stigende import af
køretøjer fra Indien.
Danmarks største importartikler fra Indien (mio. kr.)
16
Beklædning
Køretøjer
Tekstilvarer
Kemiske produkter
Kilde: Danmarks statistik
121,2
217
191,9
911,9
0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000
Danske udenlandske investeringer
De danske investeringer i Indien er fortsat beskedne, men er siden slutningen af
1990erne vokset.
Danske udenlandske investeringer
- danske udenlandske investeringer i BRIC landene (mio. kr)
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1994 1996 1999 2000 2001
Kilde: UNCTAD, FDI Country Profiles
Rusland
Indien
Kina
Brasilien
2004
1997

Hvad med korruption
og andre risici?
Omfanget af de politiske og økonomiske risici på et marked er afgørende for virksomheders
investeringsbeslutning, da disse risici øger usikkerheden omkring investeringens
forrentning. De politiske og økonomiske risici består af en bred vifte af faktorer,
f.eks. omfanget af korruption, politiske risici såsom ekspropriering, nationalisering
mv. samt økonomiske og finansielle risici. Hertil kommer de ansattes sikkerhed, hvilket
også skal tages i betragtning. Risici forbundet med et marked kan måles ud fra en
række faktorer, der kan sammenfattes i hhv. politiske, økonomiske og finansielle risikovurderinger.
For at få et samlet indtryk af risiciene forbundet med det indiske marked, er det såkaldte
ICRG (International Country Risk Guide) risikoindeks et relevant udgangspunkt.
ICRG sammenvejer den politiske, økonomiske og finansielle risiko på et givent
marked. De politiske, økonomiske og finansielle risici i Indien vurderes ifølge ICRG at
være på niveau med risiciene i Rusland, Kina og til dels Brasilien.
En yderligere risikofaktor, der har stor betydning for danske virksomheders evne til
at agere på udenlandske markeder, er omfanget af korruption.
Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks er korruption ganske udbredt i
Indien. Dette skyldes, at Indien fortsat er et meget reguleret samfund med et omfattende
bureaukrati. Korruptionen er bl.a. udbredt i forbindelse med udstedelse af tilladelser.
Korruptionen kan også henføres til et forvredet ejendomsmarked, hvor der er
stor usikkerhed om ejendomsretten. Transparency International placerer således Indien
på en 90. plads sammen med Rusland, hvorimod Kina placeres på en 71. plads
ud af 145 lande.
Samlet politisk, økonomisk og finansiel risikovurdering af Indien
Land / risici
Brasilien
Rusland
Indien
Kina
Danmark
Kilde: International Country Risk Guide, www.countrydata.com
Politisk
risiko
67,0
68,5
64,0
Økonomisk
risiko
34,5
39,5
35,5
Finansiel
risiko
Note: Politiske risici måles på en skala fra 1 til 100. Økonomiske og finansielle risici måles på en skala fra 1 til
50. 1 er den højeste risici. Jo højere værdi, jo lavere risiko.
70,5
86,5
39,0
43,0
33,5
42,5
44,5
44,5
43,5
17

Virksomheder skal være opmærksomme på korruption
- Omfanget af korruption i Indien og de øvrige BRIC lande
18
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
9,5
3,9
3,4
2,8 2,8
Danmark Brasilien Kina Indien Rusland
Kilde: Transparency International, 2004
Note: Skalaen går fra 0 til 10, med 10 som det bedste.

Eksport og etablering
på det indiske marked
Handelspolitiske forhold har afgørende betydning for danske virksomheders muligheder
for eksport og etablering på det indiske marked. Der redegøres kortfattet om de
væsentligste multilaterale og bilaterale aftaler Indien har indgået. Endvidere omhandler
afsnittet de væsentligste handelshindringer danske eksportører møder på det
indiske marked. Desuden belyses investeringsklimaet i Indien ud fra en række relevante
indikatorer for investering og etablering i Indien. Det juridiske system i Indien
har ligeledes betydning for etablering, hvorfor de væsentligste juridiske forhold beskrives
afslutningsvis.
Handelspolitik
Indiens medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, samarbejdsaftalen med EU
samt udsigten til etablering af en frihandelsaftale mellem Indien og Kina er de handelspolitiske
forhold, som har størst betydning for dansk erhvervsliv.
Verdenshandelsorganisationen (WTO)
Indien har været medlem af WTO siden organisations oprettelse i 1995 og har status
som udviklingsland. Dette indebærer bl.a. at Indien er optaget på lempeligere vilkår
og har en række overgangsordninger.
Samarbejdsaftale mellem EU og Indien
Koordineringen af de bilaterale handelsrelationer mellem EU og Indien er baseret på
en samarbejdsaftale indgået i 1993, der omfatter handel, økonomi, investeringer,
standarder, IPR, forsknings- og teknologisk udvikling samt udviklingsbistand m.fl.
Der eksisterer arbejdsgrupper på hvert af disse områder. Samarbejdet mellem EU og
Indien er blevet udvidet yderligere med "EU-India Enhanced Partnership" i 1996. Senest
har EU Kommissionen i 2004 fremsat forslag om etablering af et strategisk partnerskab
med Indien, der har til formål at styrke de kommercielle relationer yderligere.
Endvidere findes der samarbejdsaftaler mellem Indien og EU på følgende områder:
• EU-India Trade and Investment Development Programme
Initiativ der har til formål at understøtte handels- og investeringspolitiske reformer
med henblik på at fremme samhandel og investeringer mellem EU og
Indien.
• Toldsamarbejdsaftale
EU og Indien indgik i 2004 en toldsamarbejdsaftale (EU-India Customs Cooperation
Agreement). Aftalen har til formål at forenkle toldprocedurer og skabe
handelslettelser på toldområdet i overensstemmelse med internationale standarder.
Aftalen indebærer, bl.a. at der etableres en fælles toldsamarbejdskomite,
som bistår med informationsudveksling og undersøgelser af toldspørgsmål mellem
EU og Indien.
19

• Samarbejdsaftale inden for forskning og teknologisk udvikling
EU og Indien indgik i 2001 en aftale om samarbejde inden for videnskab og teknologi.
Denne aftale har til hensigt at fremme samarbejdet på forskningsområdet,
hvilket bl.a. indebærer at indiske virksomheder og forskningsinstitutter nu
har adgang til at deltage i EU finansierede forsknings- og udviklingsprojekter
under EU's rammeprogrammer.
EU og Indien har tillige indgået sektorspecifikke aftaler på tekstil- og sukkerområdet.
Forhandlinger pågår omkring indgåelse af en søfarts- og shippingaftale.
Regionale initiativer
• South Asian Association for Regional Co-operation (SAARC)
Indien er medlem af SAARC, der har til formål at fremme økonomisk udvikling
og nedbringelse af fattigdom i Sydasien. Der er forslag om at danne et sydasiatisk
frihandelsområde (SAFTA) fra januar 2006 med henblik på etablering af en
toldunion i 2015. Denne plan er dog betinget af en positiv udvikling mellem Indien
og Pakistan.
• Forslag om frihandelsaftale mellem Indien og Kina
Indien og Kina har i foråret 2005 indledt en dialog om etablering af et frihandelsområde
samt indgåelse af en samarbejdsaftale mellem de to lande. Der er
nedsat en embedsmandsgruppe, som har fået mandat til at identificere konkrete
samarbejdsområder.
Disse initiativer har en længere tidshorisont, men vil, såfremt de realiseres, øge den
intra-asiatiske samhandel med forhøjet velstand til følge. Dette vil på sigt åbne nye
afsætningsmuligheder for danske virksomheder, der er etableret i Indien til også at
omfatte afsætning til det kinesiske marked fra Indien.
Eksport til Indien
Indien er fortsat et svært tilgængeligt marked for danske eksporterende virksomheder.
De indiske myndigheder fører en restriktiv importpolitik, der beskytter indenlandsk
produktion gennem opretholdelse af høje toldsatser.
Indien har forpligtet sig til at afvikle alle kvantitative importbegrænsninger og nedbringe
toldsatserne. Importkvoterne er blevet afviklet, og toldsatserne er blevet forenklet.
Toldsatserne er ligeledes blev reduceret betydeligt, men forbliver fortsat høje i
international sammenhæng. I 1991 var den højeste toldsats 355 pct., men er siden reduceret
til 25 pct. i 2003.
20

Toldsatser i BRIC landene
- generelle toldsatser i pct., 2001
Simpel gennemsnitlig toldsats (pct.)
Vægtet gennemsnitlig toldsats (pct.)
Generelle toldsatser
Brasilien Rusland Indien Kina
14,9
9,9
Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators
Note: Tallene for Brasilien og Rusland er fra 2002.
De ovennævnte satser er gennemsnitlige toldsatser. Den specifikke toldsats eksportører
møder afhænger af produktets type og varierer betydeligt. Den samlede specifikke
toldsats fremkommer ved en kombination af MFN toldsatsen (Most Favoured Nation),
en tillægstold på forbrugsvarer samt en straftold.
MFN toldsatsen er den told, der på ikke diskriminerende vis pålægges importerede
varer under WTO's betingelser. Indien operer herudover med en tillægstold (Special
Additional Duty) på 4 pct., som bliver pålagt nogle importerede forbrugsgoder og i
nogle tilfælde også en straftold (Countervailing Duty) på 16 pct.
Eksportører kan finde de specifikke toldsatser på EU's Market Access Database på
følgende website: http://mkaccdb.eu.int/mkaccdb2/indexPubli.htm
Eksempler på specifikke toldsatser for en række varer, som vejer tungt i den danske
eksport til Indien, fremgår af nedenstående tabel.
Specifikke toldsatser for udvalgte produkttyper
Produkttype
Toldsatser Samlet
MFN* ADDL /
CVD
toldsats
Mejeriprodukter 40 % Fritaget 40,0 %
Metalaffald 10 % 16 % 27,6 %
Medicin / insulin 20 % Fritaget 20,0 %
Medicin / øvrig 20 % 16 % 39,2 %
Enzymer 15 % 16 % 33,4 %
Glasfiber 15 % 16 % 33,4 %
Motorer 15 % 16 % 33,4 %
Elmotorer / generatorer 15 % 16% 33,4 %
Maskiner 15 % 16 % 33,4 %
Telekommunikation Fritaget 16 % 16,0 %
Medicinske præcisionsinstrumenter og apparater Fritaget 16 % 16,0 %
Kilde: EU Kommissionen, DG Trade, Market Access Database, Applied Tariffs Database
Anm. MFN = Most Favoured Nation, ADDL = Special Additional Duty, CVD = Countervailing Duty
* WTO’s MFN begreb dækker over det forhold, at såfremt et medlemsland tildeler et andet medlemsland
lavere toldsatser, resulterer det i at samme handelsbetingelser tildeles alle øvrige medlemslande.
9,9
8,4
31,0
21,0
15,1
12,8
21

Sektorvise liberaliseringer er undervejs og i dag kan en lang række kapitalgoder, råvarer
og komponenter, der indgår i indenlandsk produktion, importeres frit. Virksomheder,
som eksporterer hele produktionen, kan få importlicens til alle nødvendige
varer.
Indien fastholder andre importrestriktioner og kræver fortsat importlicens til et antal
produkter. Nogle varer er omfattet af importforbud pga. sundhedshensyn. Andre varer
må fortsat kun indføres af statslige handelshuse, hvilket handler om olie, benzin,
samt en lang række basisfødevarer. Endelig kræves der fortsat importlicens for ca.
500 varer, hvilket gælder for en række landbrugs- og forbrugsvarer, elektriske og kemiske
produkter m.fl.
Både toldsatser og kravet om importlicenser er under gradvis afvikling. Imidlertid gør
de indiske myndigheder stadig aktivt brug af andre importrestriktioner. Eksempelvis
er kravene til afprøvning, mærkning og certificering af en række produkter blevet
øget, hvilket ses som en importrestriktion. Endvidere er Indien det land, der flest gange
har iværksat anti-dumping procedurer. Således har Indien pålagt anti-dumping
told på adskillige varer med EU som oprindelsesland.
Endvidere skal eksporterende virksomheder være opmærksomme på, at eksport til
Indien kan være underlagt eksportrestriktioner. I EU er eksportkontrollen reguleret
af fælles regler, der berører dansk produktion inden for blandt andet kommunikationsudstyr,
elektronik, produktions- og procesudstyr og udstyr inden for den kemiske
og biologiske sektor.
Investering og etablering i Indien
Det indiske investeringsklima har ligeledes stor betydning for danske virksomheder
der har eller påtænker aktiviteter i Indien. I nedenstående afsnit belyses investeringsklimaet
i Indien ud fra en række indikatorer af relevans i forbindelse med investering
og etablering i Indien.
Hvor er fordelene ved Indien?
Tilliden til Indien som interessant investeringsmål er vokset betydeligt i takt med de
økonomiske liberaliseringer. Indien vurderes at været et af de mest interessante mål
for investeringer kun overgået af Kina og USA i følge konsulentvirksomheden A.T.
Kearney.
Indien byder på gunstige produktionsforhold i form af et lavt omkostningsniveau. En
indikator for omkostningsniveauet er lønomkostningen til hhv. ingeniører, faglærte og
ufaglærte arbejdere. Sammenlignes lønomkostningerne i Indien med de øvrige BRIC
lande, fremstår Indien særdeles attraktiv. Eksempelvis er lønomkostningen til en ingeniør
i Mumbai er halv så stor som en tilsvarende ingeniør i Shanghai.
Lønomkostningen til faglærte arbejdere er også betydelig mindre i Indien end i Kina.
For ufaglært arbejdskraft udgør lønomkostningen i Mumbai kun en 1/3 af niveauet i
Shanghai. En undersøgelse foretaget af Verdensbanken peger på, at arbejdskraftproduktiviteten
er lavere i Indien sammenlignet med Kina, men da lønningerne er væsentlig
lavere vurderes Indien at være konkurrencedygtig inden for arbejdskraftin-
22

tensivproduktion. I en opgørelse af den økonomiske frihed adskiller BRIC landene sig
ikke væsentligt fra hinanden. Indien og Kina placeres dog lidt højere end Rusland.
Gunstige produktionsforhold i Indien
- udvalgte indikatorer med relevans for produktion i Indien
Indien Kina Brasilien Rusland Danmark
Indeks for økonomisk frihed, 1-5 3,53 3,46 3,25 3,56 1,76
Verdensrangliste, økonomisk
frihed*
118 112 90 124 8
Arbejdsomkostning, for ingeniører,
USD**
6.000 12.100 14.600 3.400 63.500
Arbejdsomkostning, for faglærte
arbejdere, USD**
1.900 4.600 6.900 3.800 47.700
Arbejdsomkostning, for ufaglærte
arbejdere, USD**
900 3.000 1.500 3.700 44.300
Arbejdstid for faglærte arbejdere,
timer / uge
56 40 40 40 37
Selskabsskat (max.) 36,8 30,0 25,0 24,0 30,0
Kilder: Index of Economic Freedom, UBS
Note: * Indeks for økonomisk frihed, 1 svarer til den højeste grad af frihed. Indekset er en sammenvejning af
liberal handelspolitik, offentlig sektors størrelse, omfanget af intervention i økonomien, monetær politik,
kapitalstrømme og direkte udenlandske investeringer, liberal finansiel sektor, løn og prisdannelse, ejendomsrettigheder,
regulering samt størrelse på den sorte økonomi.
** Arbejdsomkostning i hhv. Mumbai, Shanghai, Rio, Moskva og København.
Indien vurderes blandt de mest interessante investeringslande
- A.T. Kearney's FDI Confidence Index, 2004
Kina (1)
Indien (3)
Rusland (11)
Brasilien (17)
0 0,5 1 1,5 2 2,5
Kilde: A.T. Kearney
Anm: Skala fra 0 til 3, hvor 0 er lav tillid og 3 angiver høj tillid
Tal i parentes indikerer placering fra 1 til 25, 1 bedst.
De faktorer, som fremhæves for Indiens vedkommende
i sammenligning med Kina, er:
Højtuddannet arbejdskraft
Indien fremhæves særligt for sin veluddannede engelsktalende arbejdskraft, som i
kombination med et relativt lavt omkostningsniveau placerer Indien blandt de mest
lovende investeringslande. IT, telekommunikation samt servicerelaterede funktioner
har drevet den økonomiske vækst i Indien. Senest har udenlandske virksomheder også
etableret lokale forsknings- og udviklingscentre inden for IT, telekommunikation
og medicinsk forskning.
23

Andelen af en årgang, der optages på en videregående uddannelse, er omtrent ens i
Indien og Kina. Imidlertid peger A.T. Kearneys undersøgelse på, at den højtuddannede
arbejdsstyrke i Indien har et forspring pga. den sproglige faktor. Derimod er andelen
af en årgang, som påbegynder primær og sekundær uddannelse, mindre i Indien
end i Kina, hvorfor det generelle uddannelsesniveau er lavere i Indien.
Uddannelsesniveauet i Indien og Kina
- procentdel af en årgang der optages på forskellige uddannelsestrin, 2001
100
24
80
60
40
20
0
95
67
83
50
13 11
Kina Indien
Primær Sekundær Lang videregående uddannelse
Kilde: Verdensbanken, World Developement Indicators
Hvor er fordelene ved Indien ?
- Sammenligning af Indien og Kina på etableringsfaktorer
Højtuddannet arbejdskraft
Politisk og social stabilitet
Finansiel og økonomisk stabilitet
Produktions- og lønomkostninger
Adgang til eksportmarkeder
Markedsvækstpotentiale
Kilde: A.T. Kearney
Management talent
Retssikkerhed
Gennemsigtighed
Kulturelle barrierer
Administrative byrder
Konkurrence
Skatteforhold
Økonomiske reformer
Infrastruktur
Markedsstørrelse
22
27
27
30
34
43
55
58
59
60
61
64
65
71
78
94
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Note: Figuren er baseret på en survey, hvor virksomhedsledere er blevet bedt om, at vurdere en række etableringsfaktorer
for Kina og Indien relativt i forhold til hinanden.
Kina
Indien

Hvor er hindringerne ?
Indien står stærk mht. til arbejdskraftens kvalifikationer og omkostningsniveau, men
der eksisterer også en række hindringer. Global Competitiveness Report peger på følgende
begrænsende faktorer.
Utilstrækkelig infrastruktur
Infrastrukturen i Indien er utilstrækkelig og virker som en begrænsende faktor for
den økonomiske vækst. Det påvirker produktionsomkostningerne, idet transport forsinkes,
hvilket forringer virksomheders konkurrenceevne. Fra politisk hold prioriteres
infrastrukturinvesteringer højt.
Vejnet
Indien lider under manglende investeringer i vedligeholdelse og udbygning af
det indiske vejnet. Kun 56 pct. af vejnettet er asfalterede, hvilket for Kinas vedkommende
er 80 pct. Dog er motorvejsnettet mellem de store byer Delhi, Mumbai,
Chennai og Kolkata ved at blive udbygget.
Havne og containertrafik
Kapaciteten til at håndtere containertrafik kan ikke følge med væksten. Den
samlede mængde af containertrafik i alle indiske havne tilsammen var således
mindre end for Shanghai i 1999. De logistiske systemer er mindre udviklet i Indien
end i Kina, hvilket betyder, at fragtomkostningerne er højere fra Indien.
Endvidere skyldes de højere omkostninger også ineffektivitet i havnene og forsinkelser
i forbindelse med toldbehandling.
Elektricitetsnet
Den gennemsnitlige omkostning på elektricitet er relativt høj i Indien. Dette
skyldes dels ineffektive statslige elektricitetsselskaber dels nødvendigheden af
at have egen generator, fordi strømforsyningen falder ud som følge af manglende
kapacitet. Efterspørgselsmanglen på elektricitet er på 11 pct. og ca. det dobbelte
i perioder med spidsbelastninger. 69 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder
har således egen generator, hvilket er betydelig højere end i Kina.
Telekommunikation
Infrastrukturen inden for telekommunikation er præget af meget store regionale
forskelle. Tal for landet som helhed peger på, at Indien inden for telekommunikation
ligger på niveau med Kina, men fortsat efter det øvrige Østasien. Der er
lange ventetider på at få faste telefonlinjer. Imidlertid er der meget store regionale
forskelle. Kapaciteten er således udbygget betydeligt i de regioner, hvor IT
sektoren er vokset.
25

Infrastruktur, bureaukrati og korruption er de største hindringer
- De største hindringer for et positivt erhvervsklima i Indien
26
Inadequate infrastructure
Inefficient bureaucracy
Corruption
Restrictive labor regulations
Tax regulations
Policy instability
Poor w ork ethics
Tax rates
Access to financing
Kilde: Global Competitiveness Report, 2004-05
0 5 10 15 20 25 30
Erhvervsregulering og administrative byrder
Velfungerende offentlige myndigheder bidrager til et lands samlede konkurrenceevne.
Indien lider imidlertid under et omfattende og ineffektivt bureaukrati, der administrerer
en restriktiv virksomhedslovgivning. I sammenligning med Kina betyder dette
eksempelvis, at der både kræves flere tilladelser for at starte ny virksomhed, og det
tager tre gange så lang tid at få de nødvendige tilladelser i Indien. En survey foretaget
af Verdensbanken viser, at ledelsen i indiske virksomhed bruger 16 pct. af deres
tid på at håndtere relationer til offentlige myndigheder sammenlignet med 9 pct. i
Kina.
Arbejdsmarkedsregulering
Det indiske arbejdsmarkeder er stærkt reguleret, hvilket begrænser arbejdskraftens
mobilitet og fleksibilitet. Der eksisterer en ganske omfattende lovgivning, som beskytter
ansattes rettigheder. Praksis for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere bruges
i Global Competitiveness Report som indikator for arbejdsmarkedets fleksibilitet.
I denne placeres Indien som nummer 98 ud af 104 lande. Eksempelvis må virksomheder
med over 100 ansatte ikke afskedige medarbejdere uden godkendelse fra myndighedernes
side. Mange virksomheder arbejder derfor med kontraktansættelser og et
stort antal underleverandører for at omgå denne lovgivning og opnå den nødvendige
fleksibilitet.
Toldbehandling
Den langsommelige toldbehandling i Indien udgør en stor begrænsning på erhvervsklimaet
i Indien. Der opstår hyppigt forsinkelser i forbindelse med fortoldning af varer.
Dette er særligt et problem for virksomheder, hvor importerede inputs indgår i
produktionen. Det gennemsnitlige antal dage for at få varer gennem tolden er 11 dage,
men kan tage helt op til 28 dage iflg. en survey foretaget af Verdensbanken.

IPR
Indien har tiltrådt WTO’s aftale om Trade Related Intellectual Property Rights
(TRIPS) med virkning fra januar 2005. Inden tiltrædelsen har Indien foretaget en
gennemgribende reform af lovgivningen vedrørende immaterielle rettigheder for at
leve op til TRIPS aftalens betingelser. Ny lovgivning er blevet vedtaget, som omfatter
varemærkebeskyttelse, copyright, mønsterbeskyttelse, patenter der tilsammen styrker
beskyttelsen af immaterielle rettigheder. Trods disse tiltag eksisterer der f.eks.
fortsat huller i patentlovgivningen omkring dataeksklusivitet, hvilket skaber usikkerhed
i forbindelse med patentansøgninger. Usikkerheder af denne type er en hindring
for udenlandske selskabers etablering inden for højteknologiske sektorer.
Indien har iværksat en række initiativer, som skal sikre håndhævelse af immaterielle
rettigheder. Imidlertid vurderer US Trade Representative, at Indiens håndhævelse af
IP rettigheder fortsat er svag, hvorfor Indien er blevet sat på USTR's Priority Watch
List. Der er problemer med beskyttelse af udenlandske varemærker og copyright rettigheder
på en række varer. Der er en udbredt handel med kopiprodukter særligt inden
for forbrugsvarer og medicin. Inden for medicinalområdet forekommer også krænkelser
af patentrettigheder.
Det største problem er således ikke lovgivningen i sig selv, men den utilstrækkelige
håndhævelse af lovgivningen. Lange sagsbehandlingstider ved indiske domstole på op
til 10 år betyder, at håndhævelse mister sin værdi selv hvis man vinder en sag.
27

Westrup A/S
- en succesfuld etablering i Indien!
Med en årlig stigning i omsætningen i det indiske datterselskab på over 50% i 2004 og forventningen
om endnu højere vækst i 2005, er det med begejstring at adm. dir. Mogens Dahl-
Nielsen fortæller om virksomhedens etablering i Indien.
I de strategiske overvejelser for at placere sig i Indien peger Mogens Dahl-Nielsen på udviklingsperspektiverne
for det indiske marked. Indien er blandt verdens største producenter af ris,
frø, krydderier og bomuld, hvortil Westrup producerer maskiner, der renser produkterne op i
rene kvaliteter. Kravene til renhed vokser i takt med den økonomiske udvikling og Indien repræsenterer
således et marked med et stort vækstpotentiale. Hensigten med etableringen af
et joint venture med en indisk partner var fra starten, at selskabet skulle opdyrke det indiske
marked. På sigt vil det muligvis ændre sig til også at omfatte eksport fra Fowler Westrup.
Mogens Dahl-Nielsen fortæller at det kræver tålmodighed at arbejde i Indien og det tager tid
at opbygge et tillidsfuldt og stærkt partnerskab. Westrup har opbygget erfaringer med Indien
siden begyndelsen af 1980erne, hvor de har leveret maskiner til store frøproducenter. Derigennem
blev kontakten til Westrups samarbejdspartner Fowler skabt, der ledte til etablering
af et joint venture placeret i Bangalore i 2001.
Trods mange års erfaring fra Indien valgte Westrup at inddrage IFU som investeringspartner.
Mogens Dahl-Nielsen fremhæver at IFUs deltagelse skabte den nødvendige sikkerhed for deres
investering i kraft af deres navn, erfaring og kontaktnet.
Som en del af etableringen i Indien deltog Westrup i et projekt under Danidas privatsektor
program. I den forbindelse blev 25 indere oplært i Danmark, hvilket bidrog positivt ved opstarten
af produktionen i Indien.
Et stort antal virksomheder er for nuværende optaget af at flytte produktion til Kina, men
Mogens Dahl-Nielsen mener at mange overser, at Indien er langt lettere tilgængelig og taler
derfor varmt for de kvaliteter Indien byder på som produktionsland.
Den afgørende faktor der gør Indien særlig attraktiv er tilgængeligheden til en kompetent
engelsktalende arbejdskraft til et meget konkurrencedygtigt prisniveau. Mogens Dahl-Nielsen
fremhæver særligt indernes indstilling. De er arbejdsomme, drevet af en nysgerrighed og ønsket
om at lære nyt. De fokuserer på mulighederne og er meget innovative. Denne indstilling
og deres høje faglige niveau i kombination med engelsk på modersmålsniveau gør Indien til et
meget interessant land etablere produktion i, fordi samarbejdet omkring tekniske spørgsmål
kan foregå problemfrit.
Den kulturelle faktor kan besværliggøre et samarbejde og hos Fowler Westrup har man også
oplevet kulturelt betingede misforståelser. Mogens Dahl-Nielsens kommentar er, at man skal
gøre sig klart, at der i Indien er en "Yes Sir!" kultur, hvor respekten for position og status betyder
langt mere og hensyn til lokal skik og brug er nødvendigt. Men det forhold at alle taler
engelsk gør, at kommunikationen forløber ubesværet og eventuelle misforståelser hurtigt kan
håndteres når de opstår.
28
fortsættes næste side

Den utilstrækkelige infrastruktur i Indien betones ofte som en hindrende faktor også for udenlandske
selskaber. Mogens Dahl-Nielsen nikker genkendende til mange af de infrastrukturelle
mangler både mht. vejnet, havneforhold og elektricitetsforsyningens manglende driftssikkerhed.
Det er alle fordyrende faktorer, men de ændrer ikke grundlæggende ved de fordele der er
forbundet med produktion i Indien pointerer Mogens Dahl-Nielsen. Westrups generelle erfaringer
er således, at de infrastrukturelle mangler ikke er noget problem, blot man tager højde for
det i sin planlægning.
Omfanget af bureaukrati og tidsforbrug på kontakt til offentlige myndigheder er stort i Indien,
men her drager Westrup fordel af partnerskabet med Fowler. Fowler Westrups har udelukkende
indiske ansatte, som er vant til at håndtere denne type hindringer.
Der er mange identiske problemstillinger med etablering af produktion i Indien og Kina og nogen
generel anbefaling kan ikke gives. Mogens Dahl-Nielsen er ikke i tvivl om Indiens fortrin - et
stort markedspotentiale og en veluddannet engelsktalende arbejdskraft med høj arbejdsmoral
har været udslagsgivende for, at Indien fremstod som den mest fordelagtige produktionsbase
for Westrup.
Westrup A/S er en agro-industriel virksomhed, der producerer specialmaskiner til frøbehandling med hovedkontor i Slagelse.
Virksomheden har 148 ansatte og omsætter for 127 mio. årligt. Virksomheden har salgskontorer i Frankrig, England,
Tyskland, Sydafrika og USA samt produktion i Danmark, Indien og Litauen.
29

Juridiske forhold i Indien 1
Retsvæsenet
Det indiske retssystem er en arv fra det britiske kolonistyre og bygger, ligesom systemerne
i resten af den engelsktalende verden, på common law. Der er, i hvert fald
på papiret, tale om et fundamentalt godt retssystem, hvis grundlæggende juridiske
teorier vil være enhver engelskuddannet advokat bekendt. Til trods for denne baggrund
og det til tider høje niveau blandt den indiske advokatstands medlemmer bliver
kvaliteten dog i nogen grad undermineret af tilstanden ved de indiske domstole, hvor
det undertiden kan tage op til ti år eller mere for en retssag at nå sin afslutning.
Juridisk rådgivning er et beskyttet erhverv i Indien, og international erhvervsretlig
erfaring ses sjældent udenfor de større byer. Indiske advokatvirksomheder er små efter
international målestok og er traditionelt opbygget som familieforetagender, men
der er, i forbindelse med de seneste års liberalisering og internationalisering, en stigende
tendens til etablering af partnerskaber i en mere vestlig stil.
Eksport
Hvis formålet alene er at eksportere et produkt til Indien er det nærliggende at indgå
en distributions- eller agentaftale med en indisk virksomhed. Her vil man typisk, afhængigt
af kontraktens udformning, have mindre kontrol over den indiske partner og
det er derfor væsentligt at kontrakten tager højde for forhold som minimumssalg,
marketingsaktiviteter, rapportering, salg af konkurrerende produkter, beskyttelse af
immaterielle rettigheder, ophævelse m.v.
Udenlandske investeringer
Reglerne vedrørende udenlandske investeringer i Indien, der fastsættes centralt af
den indiske regering, har undergået gennemgribende forandringer siden liberaliseringen
landets handelspolitik tog fart i begyndelsen af 90’erne. Følgevirkninger som
liberalisering af den finansielle sektor, lempelse af valutarestriktioner, indførelse af
konkurrenceretlige regler og en øget beskyttelse af immaterielle rettigheder har alle
medvirket til at skabe et venligere klima for udenlandske investorer.
Etablering af en udenlansk virksomhed i Indien vil typisk foregå på en af følgende
måder:
30
Etablering af et datterselskab
Etablering af et joint venture selskab
Overtagelse af aktier i et eksisterende selskab
Etablering af et projektkontor (Project Office)
Etablering af et filialkontor (Branch Office)
Etablering af et forbindelseskontor (Liaison Office)
1 af Thomas Bjørn og Ranjeet Prakash. Thomas Bjørn er uddannet som advokat (H) i Danmark og som
solicitor i England og har i en årrække bistået danske virksomheder med rådgivning vedrørende etablering
i Indien. Thomas Bjørn er bosiddende i England og Indien. Ranjeet Prakash er uddannet advokat i
Indien og bosiddende i New Delhi.

Det endelige valg vil selvsagt afhænge af formålet og virksomhedens og produkternes
art og det vil være naturligt at starte med en simplere model som et forhandlerforhold
eller et forbindelseskontor og derfra gå videre til et datterselskab eller joint venture
selskab.
Udenlandske investeringer opdeles efter sektor i investeringer, der kan foretages med
automatisk godkendelse (Automatic Approval Route) og investeringer, der kræver
myndighedsgodkendelse (Government Approval Route). Udenlandske investeringer i
sektorer, der er omfattet af automatisk godkendelse, kan foretages med den tilladte
procentsats (afhængig af sektor), alene med anmeldelse til Den Indiske Nationalbank
inden for særlige frister. Automatisk godkendelse kan opnås både for greenfield projektor
og for investeringer i etablerede virksomheder.
Indgåelse af kontrakter
Indisk kontraktsret er, som det resterende retssystem, baseret på engelsk ret. De
fundamentale krav til en retskraftig aftale inkluderer parternes frie samtykke, et
lovligt formål og en modydelse (consideration). Stramme tidsfrister, kontrol samt
hurtige og effektive reaktionsmuligheder i tilfælde af ikke-opfyldelse vil altid være
vigtige nøgleord for kontrakter i Indien. Kontraktssproget er engelsk og
dokumenterne er, som i andre common law lande, sædvanligvis langt mere
omfattende og detaljerede med hensyn til parternes rettigheder og pligter end man
kender det fra Danmark.
Med særlig henvisning til retssystemets langsommelighed er det vigtigt at bemærke,
at Indien anerkender brugen af klausuler om fremmed ret, værneting og voldgift.
Indien har tiltrådt Geneve konventionen 1927 og New York konventionen 1958
vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser og den
indiske lov om voldgift fra 1996 (baseret på UNCITRAL’s standardiserede lovmodel)
indeholder udtrykkelige regler om fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser.
Alternativ konfliktløsning er endnu et nyt begreb i Indien, men fænomenet vil
utvivlsomt vinde stigende indpas og det vil være tilrådeligt at indføje kontraktsbestemmelser
om en (kortfristet) formaliseret mæglingsperiode som et forstadie til
voldgift.
Hjemtagelse af investeringer
I henhold til The Foreign Exchange Management Act 1999 kan udenlandske
investeringer frit tilbageføres med undtagelse af de investeringer, der specifikt er
foretaget i særlige sektorer med begrænset ret til hjemtagelse. Rente, udbetalt
udbytte samt licensafgifter og milestone payments i henhold til teknologiaftaler kan
ligeledes hjemtages mod indeholdelse af skat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Indien og Danmark. Licensafgifter og milestones er
undergivet særlige grænser, under hvilke der gives automatisk godkendelse til
hjemtagelse.
Den fremtidige udvikling
Der er ikke tvivl om at Indien tager sin position i den verdensøkonomien alvorligt og
de indiske myndigheder ser ud til at være villige til at tage de skridt til udvikling af
den juridiske infrastruktur, der nødvendige for også at blive taget alvorligt af andre.
De lovgivningsmæssige og politiske initiativer, der er blevet gennemført siden 1991
har således været medvirkende til landets nuværende stærke økonomiske udvikling
31

og det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte til yderligere gavn for
udenlandske investorers retsstilling.
Fra et rent juridisk synspunkt bliver disse positive tendenser yderligere forstærket af,
at det indiske retssystem er baseret på en europæisk model og at alle dokumenter er
affattet på et sprog, der er umiddelbart tilgængeligt for europæiske advokater.
32
Hvordan udnytter din virksomhed
mulighederne i Indien?
DI International Business Development (DIBD) tilbyder danske virksomheder individuel
rådgivning og sparring i forbindelse med etablering og forretningsudvikling i
Indien og på andre vækstmarkeder. I DIBD har vi praktisk erfaring fra over 300 internationale
opgaver samt et stort netværk af lokale samarbejdspartnere. Med DIBD
på sidelinjen kan du derfor minimere virksomhedens risici i forbindelse med eventuelle
investeringer i Indien, og dermed spare både tid og penge.
I et tæt samarbejde med virksomheden rådgiver DIBD, blandt andet, om:
Strategiske overvejelser og hensyn i forbindelse med en
eventuel etablering i Indien
Opstart eller udvidelse af eksporten til Indien
Identificering og udvælgelse af potentielle partnere i Indien
Markedsanalyser i Indien
Mulighederne for outsourcing eller lokal produktion i Indien
Udarbejdelse af feasibility studier og forretningsplaner
Mulighederne for medfinansiering ved etablering i Indien
Implementering af projekter i Indien
For mere information kontakt:
Jacob Kjeldsen, Regionschef, 3377 3727 eller jak@di.dk.
Se også www.dibd.dk

MARKEDER OG MULIGHEDER
Viden om markeder er en vigtig forudsætning for vækst og succes. Derfor laver DI
aktiviteter, der formidler viden om markeder, muligheder, salg og internationalisering.
Du kan se mere på marked.di.dk
DANSK INDUSTRI
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf. 3377 3377
Fax 3377 3300
di@di.dk
www.di.dk
INDIEN BLIVER VERDENS TREDJE STØRSTE ØKONOMI
Indien er en økonomi på hastig fremmarch! Efter årtiers selvvalgt isolation træder
Indien nu for alvor ind på verdens scene. Vedvarende høje vækstrate åbner i disse
år nye muligheder for en befolkning, der oplever voksende købekraft. Udenlandske
virksomheder etablerer sig i stigende grad og drager fordel af en veluddannet
engelsktalende arbejdskraft. Økonomiske prognoser spår at den indiske økonomi
allerede om få år bliver større end den franske. Og i 2040 vil den indtage en position
som verdens tredje største økonomi kun overgået af USA og Kina.
Der er derfor gode grunde til, at danske virksomheder bør interessere sig for potentielle
afsætningsmuligheder på det indiske marked. Men hvor stor er købekraften,
hvor i landet foregår væksten, inden for hvilke sektorer og hvilke økonomiske og politiske
risici eksisterer der, når de ønsker at eksportere eller etablere sig på det indiske
marked? Dette er nogle af de spørgsmål, denne folder kaster lys over