Fagblad 3 (2008) - Skorstensfejerlauget
Fagblad 3 (2008) - Skorstensfejerlauget
Fagblad 3 (2008) - Skorstensfejerlauget
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Danskere til skorstensfejertræf i Norditalien<br />
Redaktørens kommentar:<br />
Her ser vi skorstensfejer Poul Arne Pedersen<br />
og hans hyrdinder, Marianne og barnebarnet<br />
Mille, i forbindelse med turen til Italien - en<br />
tur, der bød på megen regn.<br />
Det er første gang, det sådan rigtig har<br />
regnet i de mange år, men jeg tror alligevel,<br />
at deltagerne havde en pragtfuld tur og fik<br />
nogle gode minder med hjem.<br />
Marianne har været så venlig at fortælle om<br />
turen og hendes arbejde med hyrdindetøjet.<br />
Tak for det, Marianne.<br />
Vi må så håbe, at første week-end i september<br />
næste år bliver lidt mere tør.<br />
Skorstensfejeren 3/08<br />
Skorstensfejertræf<br />
Af Marianne Pedersen<br />
Første weekend i september bliver Santa<br />
Maria Maggiore og Malesco i Valle Vigezzo<br />
helt sort. Skorstensfejere fra hele<br />
Europa samles for at ære faget. Det hele<br />
dækkes af TV og fotografer.<br />
Denne tradition går helt tilbage til<br />
dengang, man opkøbte små drenge i<br />
landdistikterne, for at de kunne feje<br />
for mestrene inde i de store byer. I begyndelsen<br />
af september drog drengene<br />
hjem, og man holdt en gensynsfest.<br />
Lørdag finder den officielle åbning i<br />
Malesco sted. Her er opstillet en figur af<br />
en lille skorstensfejerdreng. Den er rejst<br />
til minde om en dreng, der faldt ned fra<br />
taget og slog sig ihjel. Det skete i 1982 i<br />
dette område. Her bliver alle, der samles<br />
omkring ham, fotograferet.<br />
Byerne i dalen skiftes til at holde Hellig<br />
Messe. Her bliver skorstensfejerne<br />
og faget velsignet. De forskellige landes<br />
faner er repræsenteret i kirken.<br />
Søndag er paradedag i Santa Maria<br />
Maggiore. Det store optog anføres af<br />
små, italienske børn i dragter, som man<br />
brugte i slutningen af 1800-tallet. Med<br />
jævne mellemrum råber de af deres lungers<br />
fulde kraft: ”Spazzacamino!”<br />
Derefter er der repræsentanter fra<br />
regionerne. Nogle bærer markredskaber<br />
eller hø på ryggen. Andre bærer kurve<br />
med vindruer, og kvinder bærer deres<br />
små børn på ryggen.<br />
Så er det skorstensfejernes tur. Landene<br />
bliver præsenteret i alfabetisk orden<br />
både med navneskilt og faner. Efter<br />
paraden ses fejere på tagene rundt om i<br />
byen. Den officielle afslutning foregår i<br />
parken bag ”Villa Antonio”, hvor også<br />
skorstensfejermuseet har til huse. Ved<br />
denne lejlighed overbringes gaver til<br />
museet.<br />
Mandag er for skorstensfejere en<br />
historisk udflugtsdag. I 1839 kæntrede<br />
en båd med 20 drenge i alderen 8-13 år<br />
en stormfuld nat på Lago Maggiore. 18<br />
drenge druknede. To drenge reddede<br />
sig i land i Cannobio. Den ene dreng,<br />
Giorgio, har skrevet sin historie, som<br />
bliver genfortalt i ”De sorte brødre” af<br />
4<br />
Lisa Tetzner. Udflugterne er til steder,<br />
som Giorgio har nævnt.<br />
Da jeg for anden gang havde stået<br />
som tilskuer til optoget i Santa Maria<br />
Maggiore, bestemte jeg mig for selv<br />
at deltage, ikke som fejer - for det er<br />
jeg ikke – men som hyrdinde. Dette<br />
forelagde jeg for dem, som jeg boede på<br />
hotel med, og fik det svar, at så kunne<br />
det være sjovt, om det blev efter Dronning<br />
Margrethes design til teatret.<br />
Det var en udfordring! Jeg vidste ikke<br />
engang, at dronningen havde designet et<br />
hyrdindekostume. Jeg lånte en bog, der<br />
fortalte om dronningens samarbejde<br />
med teatret, og heri var der et godt billede,<br />
som kunne bruges som arbejdsmateriale.<br />
Jeg tog en kopi. Tilgiv mig!<br />
Først af alt: jeg var korthåret. Dronningens<br />
hyrdinde havde en lang sidefletning,<br />
så jeg lod håret vokse. Det er dog<br />
endnu kun blevet til en sidehestehale.<br />
Dernæst gik jagten på gult stof med røde<br />
blomster ind - selv på Malta søgte jeg.<br />
Umuligt. Så måtte jeg jo selv lave det.<br />
Ud og finde en skabelon og maling.<br />
Jeg havde aldrig prøvet stofmaling før.<br />
Blusen skulle klippes først, for at roserne<br />
kom til at sidde ens på de forskellige<br />
dele. Borten i halsen havde jeg liggende<br />
fra en gammel dug. Jeg fandt en tilsvarende,<br />
så der også kunne komme borter<br />
på ærmerne. Rosen, der samler borten i<br />
halsen, er et hårpynt. Det er også sådan<br />
et, der sidder i hatten.<br />
Flæserne på nederdelen har jeg snydt<br />
med. De skulle være hvide, lyserøde og<br />
bodeaux. Jeg nøjedes med at sy en smal<br />
hvid og bred lyserød sammen og måtte<br />
ved påsyning lave tungerne selv.<br />
Hyrdestokken fik jeg opskrift på af<br />
”Alko-holdet” fra Ålborg. De havde<br />
været med i et H.C. Andersen-optog.<br />
Til Milles dragt måtte jeg nedfotografere<br />
min skabelon for at kunne male<br />
samme motiv. Der er brugt det sidste af<br />
dugens borter til denne dragt. Den har<br />
dog lyserøde roser, da barnet bad om<br />
dettte. Alt i alt: Det har været en sjov<br />
udfordring.