Brochure om Fynsværket (PDF 1119 kB) - Vattenfall

F Y N S V Æ R K E T

VÆKST OG LIBERALISERING
Velkommen til Fynsværket. Her producerer vi el til det nordiske elmarked og sender
varme ud til mere end 85.000 husstande. Fynsværket er i dag ejet af Vattenfall, der er
Europas fjerdestørste elproducent. Med ejerskiftet blev liberaliseringen af det danske el-
marked i 90’erne et nyt afsæt for den positive videreudvikling af Fynsværket. En historie,
der starter med den kraftige stigning i elforbruget ved afslutningen af anden verdenskrig.
GANG I HJULENE
Året er 1945. Anden verdenskrig og besættelsen af Danmark
er langt om længe forbi. Mørklægningsgardinerne er revet
ned fra vinduerne, og hjulene i samfundet begynder igen at
rulle med fuld styrke. Det betyder samtidig en kraftig stigning
i forbruget af elektricitet. For at dække efterspørgslen
retter de fynske købstæder i 1946 henvendelse til Odense
Kommune med forslag om at bygge et nyt fælles storkraftværk
for hele Fyn.
Fælles fynsk ledningsnet og kraftværk
Allerede i 1947 stifter fynboerne det selskab, der skal udbygge
de elektriske forbindelser, så hele Fyn kan forsynes
fra et nyt fælles kraftværk. Selskabet får navnet den Den
Fynske Samleskinne, og snart er det fælles fynske ledningsnet
en realitet. Den 19. april 1949 erstattes selskabet af et nyt
interessentskab med navnet Fynsværket I/S, der skal bygge
og drive det nye fælles fynske kraftværk og overtage driften
af det fælles ledningsnet. Kraftværket opføres i løbet af de
næste fire år og begynder sin produktion af el til hele Fyn og
fjernvarme til Odense i 1953.
Liberalisering, fusioner og internationalisering
Som interessentskab løser Fynsværket sin opgave med drift
og udbygning af både kraftværk og el-net på forbilledlig vis i
de næste 45 år. I den periode fastsættes de danske el- og
varme priser af myndighederne, så de netop dækker udgifterne
– og de fynske priser er i lange perioder blandt landets laveste.
I 1998 starter liberaliseringen af det danske elmarked, der
betyder, at fynboerne ikke mere er bundet til at købe deres
strøm fra Fynsværket. For at sikre andre leverandører fri
og lige adgang til det fælles ledningsnet skal produktion og
transport af strøm skilles ad. Derfor omdannes Fynsværkets
produktionsdel i 1999 til et aktieselskab, og netaktiviteterne
udskilles i et selvstændigt selskab ved navn FynsNet I/S.
Liberaliseringen fortsætter med uformindsket kraft både på
internationalt og nationalt plan. Den 1. januar 2000 fusionerer
de jyske og fynske værker til Elsam A/S, der udvikler
sig så positivt, at de aktier, som de jysk-fynske distributionsselskaber
får ved fusionen, bliver attraktive for andre energiselskaber.
Resultatet bliver, at Vattenfall den 1. juli 2006
overtager Nord jyllandsværket og Fynsværket fra Elsam og
Amagerværket samt de decentrale kraft varme værker i
Hillerød og Helsingør fra ENERGI E2. Desuden overtages den
største del af Elsams land- og havvindmøller.
3

ENERGI TIL OdENSE
Et kraftværksanlæg har en levetid på ca. 30 – 45 år, og de første anlæg på Fynsværket
fra 50’erne og 60’erne eksisterer derfor ikke mere. På Fynsværket er der i dag to
kulfyrede blokanlæg, blok 3 fra 1974 og blok 7 fra 1991. Dertil kommer det affaldsfyrede
Odense Kraftvarmeværk opført i 1997 og senest udbygget i 2000. For øjeblikket opføres
en ny halmfyret blok 8, der vil blive taget i brug i 2009.
BRÆNdSELSFORBRUG
Fynsværkets to store blokanlæg afbrænder årligt ca.
800.000 tons kul, hvoraf størstedelen sejles til værket med
kulpramme. Hver pram transporterer ca. 9.200 tons, der
kommer fra kulterminalen ved Enstedværket nær Åbenrå. På
Fynsværkets kulplads er der plads til 1,2 millioner tons kul.
Olie anvendes stort set kun til opstart af anlæggene, og
forbruget begrænser sig derfor til ca. 8.000 tons om året.
Forbruget af naturgas afhænger af udbud og pris, som
varierer meget. I 2004 blev der eksempelvis kun brugt
4
ca. 20 mio. Nm 3 naturgas på Fynsværket, mens der i 2000
blev brugt ca. 215 mio. Nm 3 .
Elektricitet
Afsætningen af elektricitet, herunder også produktionen fra
Fynsværket, sker på den nordiske el-børs “NordPool”. Alle
større elproducenter og aftagere i Norden sender hver dag
inden kl. 12 et børsbud, der time for time i det kommende døgn
angiver mængder og priser, som man ønsker at sælge eller
købe til. Umiddelbart efter kl. 12 fastsættes så næste døgns
timepriser på baggrund af det samlede udbud og efterspørgsel.
El-prisen varierer fra time til time og afspejler variationer
i bl.a. vindkraft, vandkraft og ikke mindst i forbrugsmønstret.
Fjernvarme
Fremstilling af fjernvarme har lige fra 1953 været en meget
væsentlig del af Fynsværkets produktion. I begyndelsen blev
varmen udelukkende leveret til Odense by via det kommunale
fjernvarmenet. Siden 1982 er fjernvarmenettet imidlertid
udvidet adskillige gange, så der nu leveres fjernvarme til flere
fynske byer og til opvarmning af drivhusene på mange
gartnerier. I dag forsynes mere end 85.000 boliger og ca.
7.000 institutioner og virksomheder med fjernvarme. Fynsværket
leverer mere end 98 % af nettets samlede fjernvarme
– ca. 78 % produceres på blok 3 og 7 og ca. 20 % på Odense
Kraftvarmeværk. Resten kommer bl.a. fra fjernvarmeselskabets
egne kedler, der startes, hvis Fynsværket i sjældne
tilfælde ikke kan producere den nødvendige fjernvarme.
1)
Tekniske hoveddata Blok 3 Blok 7 Odense Kraftvarmeværk Blok 8 (fra 2009)
Eleffekt ved normallast, netto 235 MW 362 MW 24 MW 35 MW
Fjernvarmeydelse ved normallast, netto 340 MJ/s 475 MJ/s 64 MJ/s 86,7 MJ/s
3
Gasforbrug ved fuldlast 64.000 Nm /h
Indfyret brændselsmængde ved fuldlast Kul: 108 tons pr. time Kul: 135 tons pr. time Affald: 32 tons pr. time Halm: 28 tons pr. time
Brændselsforbrug ved normal drift Afh. af markedsprisen på el Afh. af markedsprisen på el 270.000 tons affald pr. år 170.000 tons halm pr. år
Damptryk ved fuldlast 186 bar 240 bar 64 bar 110 bar
Damptemperatur 535 °C 540 °C 380 °C 540 °C
1) Odense Kraftvarmeværk drives af Vattenfalls medarbejdere, men ejes indtil 2011 af DONG Energy.

FRA BRÆNdSEL TIL EL OG FJERNVARME
Opgaven for Fynsværket er at omdanne energien i det indfyrede brændsel til el og
fjernvarme. Brændslerne på Fynsværket er kul, olie og naturgas på blok 3 og 7, affald
på Odense Kraftvarmeværk og – fra 2009 – halm på blok 8.
FRA BRÆNdSEL TIL ENERGI
Kul tilføres værket med skib eller pramme og oplagres på
Fynsværkets kulplads. Olien tilføres med skib eller tankbil og
oplagres i tanke. Naturgassen kommer gennem en transmissionsledning
fra gasfelterne i Nordsøen, fra underjordiske
gaslagre eller importeres via gasnettets udlandsforbindelser.
Halmen til blok 8 vil blive transporteret fra landmændenes
marker og halmlagre til Fynsværket på lastbiler.
Brændslet føres frem til kedlens fyrrum, der på de store
blokanlæg består af mange kilometer rør. Under forbrændingen,
der sker ved en temperatur på 1200-1400 °C, omdannes
vandet i rørene under meget højt tryk til damp med en
temperatur på ca. 540 °C.
Netop tryk og temperatur er afgørende for hvor høj virkningsgrad,
man kan opnå, når dampens energi skal nyttiggøres i
turbinen. Turbinen består af en række små og store skovlhjul,
som dampen driver rundt med en hastighed på flere tusinde
omdrejninger i minuttet.
Produktion af el og fjernvarme
På turbineakslen er der monteret en generator. Generatoren
producerer elektricitet, der transformeres op til en spænding
på 60.000, 150.000 eller 400.000 Volt og sendes ud på det
europæiske højspændingsnet.
Når dampen har afleveret sin trækkraft til turbinen, køles den
ned til vand igen. Det foregår ved hjælp af afkølet returvand
fra fjernvarmenettet – eller ved hjælp af kølevand fra Odense
Fjord, hvis behovet for at producere fjernvarme er for lille til
at klare afkølingen alene.
Når der produceres fjernvarme, tages damp med passende
tryk og temperatur fra turbinen og ledes gennem en varmeveksler.
Her opvarmer dampen returvandet fra fjernvarmenettet
fra ca. 40 °C til 80-90 °C, så det igen kan bruges til
opvarmningsformål. Dampens lavtemperaturenergi udnyttes
langt bedre i varmevekslerne end i den sidste del af turbinen.
Kombineret produktion af el og varme giver derfor en meget
høj virkningsgrad.
Når der ikke er behov for fjernvarme eller behovet er meget
lille – kan blok 3 og 7 fortsætte elproduktionen ved at dampen
fra turbinen ledes gennem to kondensatorer, hvor den
køles ned til vand vha. kølevand fra fjorden. Der er tale om
store mængder kølevand, og der sker en mindre temperaturstigning
i vandet under processen, inden vandet ledes tilbage
til fjorden igen. For at forhindre evt. negative følgevirkninger
i form af en øget algetilvækst i fjorden har Fynsværket investeret
ca. 50 mio. kr. i en udvidet fosfatrensning af spildevandet
fra kommunens rensningsanlæg, inden det blandes
med kølevandet i fjorden.
For at optimere produktionen har Fynsværket en stor akkumuleringstank,
der kan rumme mere end 70 mio. liter fjernvarmevand
til dækning af adskillige timers forbrug.
7

NY TEKNOLOGI GAVNER MILJØET
Den 2. marts 2007 tog Odenses borgmester Jan Boye det første spadestik til et stort
halmfyret kraftvarmeværk til 750 millioner kroner. Det var samtidig en klar markering
af Vattenfalls indsats for en mere miljøvenlig energiproduktion.
HALMFYRET KRAFTVARMEVÆRK
Vattenfall har besluttet sig for at erobre førertrøjen med
hensyn til bekæmpelse af den globale opvarmning – bl.a.
ved at erstatte en del af kulforbruget med biobrændsler. På
Fynsværket bygges et nyt halmfyret kraftvarmeværk til afbrænding
af 170.000 tons halm årligt. Det halmfyrede anlæg
opføres som et selvstændigt anlæg, der med en meget høj
virkningsgrad kan være i drift uafhængigt af de øvrige anlæg
på Fynsværket. Kedlen er beregnet til at kunne afbrænde
flere forskellige slags biomasse, men vil fra starten kun blive
brugt til halm. Miljøet bliver den store vinder, når anlægget
går i drift. Halmen erstatter ca. 100.000 tons kul og reducerer
dermed udledningen af CO 2 med ca. 245.000 tons årligt.
Anlægget begynder sin produktion i 2009.
8
Forbedringer af eksisterende anlæg
For at minimere udledningen af kvælstofilter, har Vattenfall
i 2007 opført et deNO X -anlæg i forbindelse med blok 7.
Anlægget virker på den måde, at der indsprøjtes ammoniak,
som opblandes i røggassen. Røggassen ledes herefter ind i
deNO X -reaktoren, der består af en række stålmoduler fyldt
med katalysatormasse. Røgens indhold af kvælstofi lter
(NO X ) reagerer med ammoniakken, og der dannes frit kvælstof
(N 2 ) og vand, som ledes tilbage til atmosfæren gennem
skorstenen. Anlægget sparer årligt miljøet for ca. 3.200
tons NO X .
Endvidere er blok 7 forsynet med et posefilter til effektiv opsamling
af flyveaske samt et afsvovlingsanlæg, der opsamler
mere end 97 % af den svovl, der frigives ved forbrænding af
kullene. Også blok 3 er forsynet med et posefilter, der opsamler
flyveasken i røgen.
Kreativt genbrug
Vattenfall betragter restprodukter fra forbrændingen og
afsvovlingen som nyttige råstoffer i andre sammenhænge.
Eksempelvis anvendes al flyveasken som tilsætningsmiddel
i cement- og betonindustrien, hvor den erstatter naturlige
råstoffer som kridt, ler og sand. Og afsvovlingsproduktet
fra Fynsværkets blok 7, der i daglig tale kaldes TASP (Tørt
AfSvovlingsProdukt), anvendes i Nord jyllandsværkets røgrensningsanlæg,
hvor det omdannes til gips. Gipsen afsættes
enten til gipsplade- eller cementindustrien.

dEN MENNESKELIGE FAKTOR
I forhold til Fynsværkets enorme dimensioner og produktion er antallet af medarbejdere forholdsvis
lille. Der er ansat 109 medarbejdere på Fynsværket og 34 på Odense Kraftvarmeværk. Til gengæld
er arbejdsdagen varieret og udfordrende for den enkelte. Fynsværket er en spændende arbejdsplads,
hvor der satses på ansvarsbevidste og initiativrige medarbejdere.
NØGLEMEdARBEJdERE på KERNEOMRådER
Fynsværkets kerneområde, nemlig produktion af el og fjernvarme,
varetages af en fast stab af maskinmestre, ingeniører,
specialarbejdere, laboranter, håndværkere og administrativt
personale. Der lægges stor vægt på at uddanne og udvikle
medarbejderne i de forskellige arbejdsområder. Dygtige og
ambitiøse medarbejdere er ganske enkelt nødvendige for at
sikre Vattenfall og Fynsværket en stærk position på energimarkedet.
De meget skiftende produktionsforhold har til gengæld gjort
det nødvendigt at sikre en større fleksibilitet på en række
sekundære arbejdsområder. Denne fleksibilitet er opnået
gennem outsourcing af forskellige serviceydelser.
Medstyrende arbejdsgrupper
Fynsværkets organisation er bygget op omkring medstyrende
arbejdsgrupper, hvor hver medarbejder deltager i flere sideløbende
opgaver. Denne organisering har sammen med en
kortere kommunikationsvej mellem ledelse og med arbejdere
trimmet de enkelte arbejdsprocedurer.
De medstyrende grupper består typisk af 9-14 medarbejdere.
Disse grupper fungerer i dag som sammentømrede enheder,
der selvstændigt og hurtigt klarer de daglige drifts-, reparations-
og vedligeholdelsesopgaver.
Ideen bag denne organisering af arbejdet er at flytte ansvar
og ledelse tættere på den enkelte medarbejder. Det giver
flere administrative opgaver for den enkelte, men også en
større kontaktflade og et bedre kendskab til andre faggruppers
områder. Resultatet er bl.a. en mere varieret arbejdsdag
samt større økonomisk bevidsthed.
Miljø er også arbejdsmiljø
Fynsværkets arbejdsmiljø- og miljøstyringssystemer er certificeret
efter de internationale standarder OHSAS 18001 og
ISO 14001. Certificeringen har øget opmærksomheden både
på det globale og nære miljø, og medarbejderne har været
med til at opstille en række mål med henblik på en yderligere
og fortløbende forbedring af miljøet.
11

NY STYRKE TIL dANSK ENERGI
Vattenfall er en relativ ny aktør på det danske el- og varmeproduktionsmarked. Ud over Fynsværket ejer og driver vi Amagerværket,
Nordjyllandsværket samt decentrale kraft varmeværker i Hillerød og Helsingør plus et stort antal vindmøller i Jylland og på Fyn. Trods
vores korte virke i Danmark har vi allerede investeret 2,6 mia. kr. i en række ny skabende projekter som f.eks. multibrændselsanlæg på
Amagerværket samt deNO X -anlæg og et halmfyret anlæg på Fynsværket. I al deres forskellighed har projekterne også et vigtigt
fællestræk: den miljøforbedrende effekt på den danske el- og varmeproduktion.
EN EUROpÆISK STORSpILLER
Vattenfall er Europas fjerdestørste elproducent med aktiviteter
i Sverige, Finland, Tyskland, Polen og altså også Danmark.
Vi har aktiviteter i alle dele af værdikæden for elektricitet.
Det vil sige minedrift, produktion, transmission, distribution
og salg. Vattenfall producerer, distribuerer og sælger også
varme samt andre energirelaterede ydelser. Koncernen har
ca. 33.000 ansatte, og moderselskabet Vattenfall AB ejes
100 % af den svenske stat.
Vattenfall i Danmark er en del af forretningsområdet Business
Group Vattenfall Norden med ca. 9.000 medarbejdere
i Sverige, Finland og Danmark. I Danmark er vi ca. 650 medarbejdere.
Den danske organisation blev etableret i midten af
12
2006 i forbindelse med Vattenfalls overtagelse af såvel medarbejdere
som produktionsanlæg fra DONG. Der er oprettet
to regionskontorer, nemlig et i København og et i Fredericia.
En visionær virksomhed
Det er Vattenfalls vision “at forbedre kundernes konkurrencedygtighed,
miljø og livskvalitet gennem effektive energiløsninger
og service i verdensklasse”. Denne vision opfyldes
gennem fem strategiske mål for vores indsats.
Vattenfall vil:
• sikre fortsat lønsom vækst
• være en målestok for branchen
• være nummer ét for kunden
• være nummer ét for miljøet
• være en foretrukken arbejdsgiver
I arbejdet med at realisere vores mål og vision investerer
Vattenfall i nye produktionsanlæg, modernisering og effek tivi
sering af eksisterende anlæg, bedre miljø, effektivt ved ligehold
og øget sikkerhed, ligesom der investeres i kompetencer
og ny viden.
Alt sammen til gavn for vores fælles fremtid.

EN VIGTIG ARBEJdSpLAdS I OdENSE
Vattenfalls værdier og klare holdning til at værne om miljøet vil styrke Fynsværket
og dermed være til gavn for Odense.
For mig har det været spændende at følge Fynsværkets udvikling
gennem de sidste mange år. Der er sket utroligt meget
på energiområdet. Måske ikke altid lige let at forstå, men det
har heller ikke været let for en hel branche at gå fra en
beskyttet tilværelse til fri konkurrence.
I Odense valgte vi på et tidligt tidspunkt at sælge vores aktier
i Elsam (Fynsværket), men det betyder ikke, at vi er blevet
mindre interesseret i, hvordan Fynsværket udvikler sig som
virksomhed og som arbejdsplads. Fynsværket er en af de helt
store aktører på Odense Havn og hovedleverandør af
fjernvarme til Odense, så det har stor betydning for Odense,
at der sker en fortsat udvikling af virksomheden.
Det nye halmfyrede anlæg, som jeg var med til at tage første
spadestik til, er et eksempel på en miljømæssig god udvikling
på Fynsværket. Det giver nye aktiviteter samtidig med, at
miljøet forbedres betragteligt.
Fra kommunens side er vi glade for, at det blev Vattenfall, der
overtog Fynsværket. Det er min opfattelse, at Vattenfalls
værdier og klare holdning til at værne om miljøet vil styrke
Fynsværket og dermed være til gavn for Odense.
Jeg er også glad for, at Vattenfall har valgt aktivt at støtte det
lokale idræts- og kulturliv gennem sponsorater. Det er til
glæde for både medarbejderne og borgerne og bidrager til at
gøre Odense til en attraktiv by at bo i.
Jan Boye
Borgmester
Odense Kommune
15

Vattenfall A/S
Generation Nordic, Thermal Power
Fynsværket
Postbox 928
Havnegade 120
DK-5000 Odense C
Tlf. 88 27 50 00