VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

VATTENFALL I ORD OG TAL 

Vattenfall er den femtestørste producent af el og den største producent af varme 

i Europa. I 2009 omsatte koncernen for 205.407 mio. svenske kroner. Vattenfalls 

primære produkter er el, varme og gas. Vattenfall arbejder inden for alle led i 

elværdikæden – produktion, transmission, distribution og salg. Vattenfall producerer, 

distribuerer og sælger varme. Vattenfall beskæftiger sig også med gasproduktion 

og -salg, energihandel og brunkulsminedrift. Koncernen beskæftiger cirka 40.000 

medarbejdere, og moderselskabet, Vattenfall AB, ejes 100 procent af den svenske 

stat. I 2009 drev koncernen forretning i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, 

Storbritannien, Holland og Belgien. 

Vattenfalls forretningsaktiviteter pr. region 

Vattenfall investerer 

desuden i vindkraft i 

Storbritannien. 

Forretningsenheden Benelux varetager 

aktiviteterne i Holland og Belgien. Aktiviteterne 

omfatter produktion og salg af 

elektricitet, fjernvarme og fjernkøling samt 

udvinding og salg af gas. Produktionen er 

primært baseret på gas og kul, men også 

vedvarende energikilder som vind. 

Storbritannien 

Holland 

Belgien 

Danmark 

Tyskland 

Sverige 

Polen 

Finland 

Forretningsenheden Norden 

varetager aktiviteterne i Danmark, 

Sverige og Finland, hvor 

Vattenfall producerer, distribuerer 

og sælger el og varme. Elproduktionen 

er primært baseret på 

kerne- og vandkraft, som suppleres 

med vindkraft, biomasse, 

affald og fossile brændsler. 

Forretningsenheden Centraleuropa varetager aktiviteterne i Tyskland og Polen. 

I Tyskland producerer, distribuerer og sælger koncernen el og varme. Produktionen 

er primært baseret på brunkul fra egne miner og derudover på kernekraft og 

vedvarende energikilder som vind. I Polen udgør produktion og salg af fjernvarme 

den største del af aktiviteterne. Produktionen af el og varme er primært baseret 

på kul. Derudover ejer og driver Vattenfall elnet samt distribuerer og sælger el. 

Vattenfalls forretningsdrift er opdelt i fire Business Groups (BG Pan Europe, BG Nordic, BG Central Europe og BG Benelux). Pr. 1. 

januar 2009 blev de Business Units, der er ansvarlige for kernekraft, vindkraft og engineering på tværs af landegrænserne, samlet 

i en tværregional Business Group: BG Pan Europe. De øvrige aktiviteter inden for produktion, varme, distribution og salg håndteres 

af de regionale BG’er. Derudover beskæftiger Vattenfall sig også med handel med råmaterialer på alle koncernens markeder.

Omsætning og driftsoverskud 

Omsætning, 

MSEK 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

2005 2006 2007 2008 2009 

■ Nettoomsætning 

■ Driftsoverskud 1 

1) Ekskl. poster, der påvirker 

sammenligneligheden. 

Nøgletal 

Driftsoverskud, 

MSEK 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

Investeringer 

MSEK 

125.000 

100.000 

75.000 

50.000 

25.000 

2005 2006 2007 2008 2009 

■ Investeringer i vedligeholdelse 

■ Investeringer i vækst 

Elproduktion, % Varmeproduktion, % 

■ Øvrige 1 2 

■ Vandkraft 21 

■ Kernekraft 26 

■ Fossile brændsler 51 

1) Vindkraft, biomasse og affald. 

0 

■ Ikke-biogent affald 1,8 

■ Tørv 2,1 

■ Øvrige inkl. olie 2,4 

■ Biomasse og biogent affald 10,2 

■ Brunkul 12,6 

■ Naturgas 21,5 

■ Stenkul 49,4 

Rentabilitet, % 

% 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2005 2006 2007 2008 2009 

■ Egenkapitalforrentning 1 

■ Nettoafkastningsgrad 1 



Vattenfalls samlede el- og 

varmeproduktion 

TWh 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2005 2006 2007 2008 2009 

■ Varme ■ Elektricitet 

Kortsigtede variationer skyldes 

udsving i vejrrelaterede faktorer, 

konjunktursvingninger osv. 

2009 2008 Ændring i % 2009 (MEUR) 1 2008 (MEUR) 1 

Nettoomsætning, MSEK ▲ 205.407 164.549 24,8 19.840 15.894 

Nettooverskud, MSEK ▼ 13.448 17.763 -24,3 1.299 1.716 

Egenkapitalforrentning, % ▼ 9,5 13,6 

Investeringer, MSEK ▲ 102.989 42.296 143,5 9.948 4.085 

▼ 

Antal medarbejdere (omregnet til fuldtidsstillinger) 

BG Nordic ▼ 5.544 5.625 -1,3 

BG Central Europe ▲ 21.713 21.345 1,7 

BG Benelux 6.009 - 

BG Pan Europe ▲ 5.667 5.112 10,9 

Øvrige (inkl. Supply & Trading) ▲ 1.093 916 19,3 

I alt ▲ 40.026 32.998 21,3 

Elproduktion, TWh ▼ 159 162 2,0 

Varmeproduktion, TWh ▲ 38 36 5,6 

CO 2 udledninger i mio. ton 2 

BG Nordic ▲ 6,9 6,0 15 

BG Central Europe ▼ 74 76,5 -4 

BG Benelux 9,2 

BG Pan Europe 0 

I alt 90 

Gns. CO 2 -udledning pr. 

produceret el- og varmeenhed 

gCO 2 /kWh 

750 

600 

450 

300 

150 

0 

1990 1995 2000 2005 2010 

1) Vekselkurs: SEK 10,35 

= EUR 1 

2) Ikke konsolideret iht. 

drivhusgasprotokollen

Forord af koncernchefen 1 

Vigtige begivenheder i 2009 2 

Vattenfalls vision og strategi 

for bæredygtighed 5 

Hvad er vigtigt for Vattenfalls 

interessenter? 8 

“ Kan I gøre opsamling og lagring 

af kuldioxid til virkelighed?” 12 

“Kan I bruge mere biomasse?” 18 

“ Hvilken forskning og udvikling 

udfører I for at understøtte 

bæredygtighed?” 22 

“ Hvad gør I for at hjælpe jeres 

kunder med at spare?” 28 

“ Er jeres kernekraftværker 

sikre?” 34 

Vores resultater 39 

Påvirkning – oversigt 40 

GRI-indeks 

Rapport og 

41 

organisationsprofil 

Ledelsesstruktur og 

43 

CSR-ledelsessystem 44 

Miljømæssige indikatorer 50 

Samfundsmæssige indikatorer 62 

Økonomiske indikatorer 77 

Vattenfalls profilindikatorer 81 

Kombineret revisionsrapport 82 

Ordliste 83 

Kontaktpersoner 85 

VOREs måL > VOREs INDsATs > 

VOREs REsuLTATER

FORORD AF KONCERNCHEFEN 

I 2009 fejrede Vattenfall sit 100-års jubilæum. Vores udvikling 

– gennem elektrificeringen, industrialiseringen 

og internationaliseringen – er altid gået hånd i hånd med 

samfundet omkring os. Vores rejse i selskab med vores interessenter 

er stadig undervejs hen imod udviklingen af et 

mere bæredygtigt samfund. 

Bæredygtighed er et relativt koncept – der er grænser for 

næsten alle menneskelige aktiviteter. Det vigtige består i, at 

samfundene vælger de mest bæredygtige alternativer, som 

med rimelighed kan udvikles og implementeres. Vi opfatter 

det ikke som et abstrakt koncept, men som en daglig mission. 

Vi samarbejder med samfundet om at forstå, prioritere, 

udvikle og implementere mere bæredygtige løsninger. 

Vattenfall skal fortsætte med at bidrage på den måde, 

vi altid har gjort det ved at opbygge viden og ressourcer, 

der understøtter den udvikling, samfundet ønsker. Lige nu 

udbygger vi vores videnbase på en bred vifte af løsninger 

– herunder vind- og bølgekraft, moderne kernekraft, biomasse, 

opsamling og lagring af kuldioxid, intelligente elnet, 

elektrificering af transport samt løsninger, der effektiviserer 

vores kunders energiforbrug. Det er vores opgave at 

hjælpe disse teknologier på vej fra laboratoriet til markedet, 

og vores fremtidige rolle som leverandør af el og varme vil 

blive formet af de teknologier, som vores kunder og samfundet 

synes er mest attraktive. 

Det er også vores opgave at investere i fremtidige ressourcer, 

fordi opbygningen af en mere bæredygtig verden 

kræver enorme investeringer i fremtidens energiløsninger. 

Gennem mine 10 år hos Vattenfall er koncernen vokset 

kraftigt, hvilket giver os et solidt ressourcegrundlag for investeringer. 

I 2009 investerede vi næsten 20 gange så meget, 

som vi gjorde årligt i 1990’erne. Vi har blandt andet 

investeret store beløb i vindkraft, som inden for de næste 

to år vil fordoble vores elproduktion på vindenergi. Et af 

de områder, vi prioriterer højt de næste fem år, er vores 

investeringer i opsamling og lagring af kuldioxid, som vi 

forventer at begynde at demonstrere i stor målestok inden 

2015. Vi undersøger også mulighederne for at øge vores 

brug af biomasse væsentligt. Opkøbet af Nuon i 2009 styrker 

vores videnbase, medarbejderstab og evne til at skabe 

ressourcer til fremtidige investeringer. 

Disse investeringer er del af vores langsigtede vision: at 

blive en klimaneutral virksomhed inden 2050. Visionen er 

rygraden i vores strategiske kurs, som vi kalder ”Making 

electricity clean”. Denne strategi bygger på et syn på fremtiden, 

som vi deler med mange af vores interessenter – en 

fremtid, hvor ren, effektiv elektricitet er en vigtig grundpille 

for en bæredygtig udvikling. 

Vores mål 

Politikerne har under de globale klimaforhandlinger kæmpet 

for at forene en langsigtet klimavision med de kortsigtede 

prioriteringer af økonomisk vækst og politisk pres. Vi 

står over for en tilsvarende udfordring, fordi vi skal sammenkoble 

vores langsigtede strategi med kortsigtede aktiviteter, 

der opfylder vores forskellige interessenters behov 

for pålidelig, prisbillig elektricitet samt ansvarlig styring 

af de samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger fra 

vores aktuelle driftsaktiviteter. 

Vi kan ikke altid opnå succes på alle fronter. 2009 var et 

vanskeligt år for vores kernekraftdrift – vi blev nødt til at 

lukke vores anlæg midlertidigt ned i både Sverige og Tyskland. 

Denne slags problemer kan underminere samfundets 

tillid til Vattenfalls forretningsdrift, og vi arbejder hårdt på 

at udbedre dem. Problemerne kan også skubbe vores indikatorer 

i den forkerte retning – i 2009 steg vores udledninger 

af drivhusgasser pr. produceret energienhed (fra 426 til 

434 g CO 2 /kwh varme og el) på trods af øgede investeringer 

i produktion på energikilder med lave udledningsniveauer. 

Stigningen i specifikke udledninger skyldes delvist, 

at der var mindre kernekraft til rådighed, og at ugunstige 

vejrforhold medførte et fald i vandkraften. Vores investeringer 

i produktion med lave CO 2 -udledninger voksede fra 

7,8 mia. svenske kroner i 2008 til 14,7 mia. i 2009. 

Nøglen til succes er menneskekraft. En bæredygtig 

fremtid forudsætter, at samfundene over hele kloden samarbejder 

på måder, de ikke tidligere har gjort. På samme 

måde er vores succes som virksomhed afhængig af vores 

evne til at samarbejde med vores interessenter. Vattenfall 

bakker op om internationale retningslinjer og standarder, 

der har til formål at forbedre virksomhedernes relationer 

til deres interessenter – ikke mindst FN’s Global Compact, 

som vi underskrev i juli 2008. 

Bæredygtige løsninger kræver en langsigtet indfaldsvinkel, 

men vi deler vores interessenters krav om resultater 

på kort sigt, alt imens vi arbejder på at opbygge den viden 

og de ressourcer, vi skal bruge i fremtiden. Opfyldelsen af 

de store forventninger, der stilles til os, kræver fokus, afvejning 

og løbende dialog med vores interessenter. Og det er 

ikke kun en udfordring for Vattenfalls koncernchef, men 

for alle i virksomheden. 

Lars G Josefsson 

Koncernchef 

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 1

Vores mål 

VIGTIGE BEGIVENHEDER I 20 09 

Fælles front med Nuon 

I februar 2009 offentliggjorde Vattenfall sine planer om at opkøbe den hollandske 

energikoncern N. V. Nuon Energy (Nuon). Handlen blev afsluttet den 

1. juli, hvor Vattenfall købte den første andel på 49% af Nuons aktier (de resterende 

51% købes i løbet af de næste 5 år ifølge fastlagte betingelser). Virksomhederne 

har i fællesskab udarbejdet planer for integrationen, som kommer til 

at fokusere på fortsat værdiskabelse og virkeliggørelse af ambitionerne om projekter 

med vedvarende energi, gas-sourcing og forsyningssikkerhed. Nøglen til 

bibeholdelse af en høj grad af kundetilfredshed er at tilbyde produkter og tjenester 

med merværdi, som kan forbedre energieffektiviteten. Nuon udgør den 

tredje regionale Business Group i Vattenfall-koncernen – BG Benelux – men 

fastholder sit brand i en overgangsperiode og vil være fuldstændigt integreret 

senest i midten af 2013. 

2 

Fremskridt inden for e-mobilitet 

I juni offentliggjorde Vattenfall og Volvo Car Corporation et joint 

venture-projekt i Sverige om lancering af plug-in-hybridbiler. 

Den banebrydende teknologi kommer til at mindske bilernes påvirkning 

af miljøet væsentligt, og Vattenfalls kunder kan vælge 

mellem el fra vedvarende energikilder til opladning af deres biler. 

Udviklingen af bilerne udføres og finansieres i fællesskab af de to 

virksomheder. Volvo fremstiller bilerne, og Vattenfall udvikler 

opladningssystemer og forsyner bilerne med elektricitet. 

I Tyskland har Vattenfall og BMW-koncernen lanceret et pilotprojekt 

med titlen “MINI E Berlin powered by Vattenfall”. 50 

elbiler af typen BMW MINI testes i løbet af 2009 og 2010 i Berlin, 

og Vattenfall har installeret 50 opladningsstandere, der forsyner 

bilerne med certificeret el fra vedvarende energikiler. Projektet er 

det største af sin art i Tyskland. 

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 

Lars G. Josefsson og Øystein Løseth 

Investeringsplan 2010-2014 

Øvrige 7,0% 

Varmedistribution 

3,8% 

Eldistribution 

11,9% 

V-kraft 3,2% 

Kernekraft 7,0% 

CCS 2,2% 

Gas 19,4% 

Vindkraft 9,8% 

Biomasse og 

affald 3,8% 

Stenkul 20,0% 

Brunkul 11,9% 

Årlig gennemgang af 

investeringsplaner fuldført 

Vattenfall udarbejder sine investeringsplaner 

for 5 år ad gangen. De 

planer, der er godkendt for den kommende 

periode (2010-2014) er mere 

målrettet mod fossile brændsler – primært 

på grund af investeringer i naturgas, 

som vi overtog via opkøbet 

af Nuon, og en mere intensiv investeringsfase 

for eksisterende kulprojekter 

i Tyskland. Investeringerne i 

vindkraft er faldet, fordi forringede 

økonomiske forhold har medført, at 

Vattenfall nu prioriterer havbaseret 

vindkraft højere end den mindre rentable 

landbaserede vindkraft. Vi øger 

vores aktiviteter inden for havbaseret 

vindkraft i perioden 2010-2014, men 

størsteparten af investeringerne vil 

blive foretaget efter denne periode. 

To tredjedele af de samlede investeringer 

i produktion udgøres af øremærkede 

projekter og en tredjedel 

evalueres hvert år. Af sidstnævnte 

tredjedel udgør 52 procent investeringer 

i produktionsteknologier med 

lave udledninger og CCS. 

Du kan læse mere om Vattenfalls 

investeringsplaner på side 77 og i årsrapporten 

på side 8. 

Midlertidigt driftsstop 

på kernekraftværker 

2009 var et vanskeligt år for koncernens 

kernekraftdrift, fordi uafhængige 

hændelser medførte, at vi i perioder 

blev nødt til at lukke reaktorer ned i

åde Tyskland og Sverige. Du kan læse 

mere om disse hændelser, og om hvordan 

Vattenfall reagerede på dem på 

side 34-38. 

Slutdepot foreslået 

for Sveriges udtjente 

kernebrændsel 

I juni foreslog SKB (Svensk Kärnbränslehantering 

AB) Forsmark som 

slutdepot for udtjent svensk kernebrændsel. 

Her vil alt udtjent kernebrændsel 

fra de svenske kernekraftværker 

blive placeret til opbevaring 

i et depot, der ligger 500 m under 

jordens overflade. De svenske planer 

for bortskaffelse af udtjent kernebrændsel 

omfatter desuden et midlertidigt 

opbevaringsanlæg (CLAB) 

i Oskarshamn og et indkapslingsanlæg, 

som SKB har ansøgt om tilladelse 

til at opføre ved siden af CLAB. 

Den foreslåede placering er resultatet 

af næsten 20 års arbejde, hvorunder 

SKB har gennemført generel undersøgelse 

af store områder af Sverige, 

forundersøgelser i otte kommuner og 

derefter lokale undersøgelser i Forsmark 

og Oskarshamn mellem 2002 

og 2007. 

EU-Kommissionen støtter 

CCS-demonstrationsanlæg 

I december meddelte EU-Kommissionen, 

at Vattenfalls planlagte CCSdemonstrationsanlæg 

ved Jänschwalde 

i Brandenburg vil modtage op til 

EUR 180 mio. i økonomisk støtte 

(samlet investering på EUR 1,5 

mia.). Pengene skal komme fra EEPR 

(European Energy Programme for 

Recovery) – det europæiske genopretningsprogram 

for energiområdet, 

der blev vedtaget i juni 2009. I alt 6 

innovative CCS-projekter modtager 

støtte fra denne kilde. Du kan læse 

mere om Vattenfalls CCS-arbejde på 

side 12-17. 

Vores mål 

Fordobling af elproduktion på vindkraft 

fra 2 til 4 TWh i 2009-2011 

Vattenfall er p.t. ved at opføre otte vindmølleparker i seks lande med en samlet 

kapacitet på over 600 MW. De nye vindmølleparker kommer til at fordoble 

vores elproduktion på vindkraft fra 2 til 4 TWh i 2011. 

Vi har adskillige vindmølleparker under opførelse – vindmølleparken Thanet 

i Storbritannien bliver verdens største havbaserede vindmøllepark, og Stor- 

Rotliden bliver Vattenfalls største i Sverige. I Danmark holdt vi indvielse på 

vindmølleparken Nørrekær Enge i december 2009, efter at 77 af de eksisterende 

mindre vindmøller var blevet udskiftet med 12 stk. 2,3 MW-vindmøller. 

Derved blev den årlige produktion øget til cirka 88 mio. kWh, hvilket svarer 

til elforbruget i omkring 23.000 husstande. Opførelsen af den tolvte og sidste 

vindmølle i vindmølleparken Alpha Ventus på testpladsen i Tyskland blev også 

fuldført. Vindmølleparken er placeret 45 km nord for øen Borkum, og den 

dækker 50.000 husstandes elforbrug. 

I løbet af 2009 udarbejdede og indsendte vi ansøgning til tredje runde af et 

britisk initiativ med det formål at udvide produktionskapaciteten for vindenergi 

(kapacitetsforøgelse på 25 GW inden 

2020). I januar 2010 fik Vattenfall 

tilladelse til at udvikle en 

større havvindmøllepark i Nordsøen 

ud for den britiske østkyst. 

Hvis rettighederne udnyttes fult 

ud kommer denne vindmøllepark 

til at dække flere end 4 mio. husstandes 

årlige elforbrug. 

Koncernchef Lars G. Josefssons efterfølger udnævnt 

I november meddelte Vattenfall, at Øystein Løseth efterfølger Lars G. Josefsson 

som koncernchef. Siden sommeren 2009 har Vattenfalls bestyrelse arbejdet på 

en plan for efterfølgelsen, fordi Lars G. Josefsson ønskede at gå på pension i 2010 

som 60-årig. Øystein Løseth er p.t. koncernchef for Nuon og første viceadministrerende 

direktør for Vattenfall-koncernen. Han har arbejdet sideløbende 

med Lars G. Josefsson i løbet af foråret og overtog stillingen som koncernchef 

den 12. april 2010. 

Igangværende sagsanlæg i henhold til energichartertraktaten 

I marts 2009 rejste Vattenfall sag mod Tyskland i henhold til den europæiske energichartertraktat. 

Denne multilaterale traktat har til hensigt at beskytte internationale 

investeringer i energiaktiver og er ratificeret af både Sverige og Tyskland. 

Vattenfall mener, at forsinkelser i den administrative procedure og uforudsete 

ændringer i driftsbetingelserne for kraftvarmeværket i Moorburg var i modstrid 

med Tysklands forpligtelser ifølge traktaten. Moorburg-værket skal anvende kul, 

hvilket ikke er faldet i god jord hos miljøorganisationerne og visse lokale interessenter. 

En række stridsspørgsmål er blevet løst med en vis forsinkelse, men der er 

stadig uenighed om kraftvarmeværkets tilladelse til at benytte vand fra Elben til 

afkøling. Vattenfall søger erstatning for det økonomiske tab, der blev forårsaget af 

forsinkelsen i godkendelsen af tilladelserne og af begrænsningerne i anvendelsen 

af kølevand. 


Vores mål 

COP 15 I KØBENHAVN – HVAD BETYDER DET FOR VATTENFALL? 

Der blev stillet store forventninger til FN’s klimakonference i København 

i december, som var en milepæl i de globale bestræbelser på 

at bekæmpe klimaforandringerne. Håbet om en endelig aftale blev 

ikke opfyldt, og der herskede stor usikkerhed i efterdønningerne af 

de kaotiske uger. Hvad skete der på COP 15, og hvad betyder det for 

klimaet og for Vattenfall? 

COP 15 var faktisk tre sideløbende arrangementer. Formelt var 

det en konference med officielle forhandlinger inden for rammerne 

af UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate 

Change). Forhandlerne fik selskab af titusindvis af interessenter fra 

samfundet og erhvervslivet – nogle var der for at overvære forhandlingerne, 

andre for at afholde seminarer og andre for at protestere 

og demonstrere. Sideløbende blev der afholdt et politisk møde med 

130 statsoverhoveder, hvis beslutninger skulle fastlægge forhandlernes 

holdninger. 

Man håbede, at politikerne ville give forhandlerne mandat til at 

gøre store fremskridt på den formelle UNFCCC-konference, men 

det skete ikke. De mange interessenter skabte kaos. De formelle 

forhandlinger kørte fast i uenighed om protokoller og beskyldninger. 

Det endte med, at lederne af et par store økonomier i sidste time forsøgte 

at indgå en politisk aftale bag lukkede døre. 

Den resulterende hensigtserklæring – The Copenhagen Accord 

– blev ikke vedtaget af den formelle konference, men blot note- 

4 


ret i mødereferatet. De fleste kritiserer erklæringen for at være 

indholdsløs. Den indeholder ingen fælles eller bindende mål for 

reduktion af udledninger, og der var ingen specifikationer af vigtige 

elementer som teknologisk udvikling eller finansiering. Ifølge Business 

Leaders’ Climate Scorecard, som er udarbejdet af Vattenfall 

og 3C 1) Initiative, bedømmes erklæringen på alle områder som “Ikke 

tilfredsstillende”. 

Det står dog klart, at verden er på vej mod en global økonomi med 

lave udledninger. Landene har stadig ikke gjort deres politiske hjemmearbejde, 

så Vattenfall og energibranchen som helhed bliver nødt 

til at leve med væsentlige politiske usikkerheder, indtil de primære 

punkter er gennemarbejdet. Der hersker stadig usikkerhed omkring 

prisen på udledninger, teknologiske retningslinjer samt hvordan andre 

landes handlinger kan påvirke EU’s målsætninger. I det mindste 

har klimaproblematikken fået rodfæste i de øverste politiske lag, 

hvor den prioriteres højt økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt. 

Vi skal fastholde den strategiske kurs ”Making electricity 

clean”, og den vedvarende politiske uvished betyder, at vi skal gøre 

det disciplineret og fokusere på at bruge vores ressourcer effektivt. 

1) 3C – Business Leader’s Initiative on Climate Change, 

www.combatclimatechange.org

VATTENFALLs VIsION OG 

sTRATEGI FOR BÆREDYGTIGHED 

Vores mål 

Adgang til energi er en forudsætning for, at samfundet kan fungere og udvikles. Al energiproduktion 

påvirker dog miljøet. Vattenfall støtter en bæredygtig samfundsudvikling gennem ansvarlig styring af 

balancen mellem en pålidelig energiforsyning og de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser. 

Vattenfall stræber efter at dække samfundets energibehov 

på en ansvarlig og bæredygtig måde. Vi går grundliggende 

ud fra, at opfyldelsen af vores nuværende kunders behov 

aldrig må forringe de kommende generationers mulighed 

for at opfylde deres behov. Kriterierne for hvilken påvirkning, 

der kan accepteres fra energiproduktionen og -forsyningen, 

skal fastlægges gennem en dialog med samfundet 

inden for de rammer, der fastsættes af lovene og markedsmekanismerne. 

Hvilke forventninger stilles der til Vattenfall? 

Vattenfall deltager i løbende og åbne dialoger med interessenterne 

om deres forventninger og behov i forbindelse 

med koncernens aktiviteter. Mange interessenter har meget 

høje forventninger til Vattenfall, og de repræsenterer 

ofte forskellige og modstridende interesser. Derfor er det 

vigtigt, at Vattenfall stræber efter at inddrage interessenternes 

forventninger i koncernens beslutningstagning og 

aktiviteter for at tage højde for de forskellige interesser 

samt at formidle, hvordan dette gøres. Du kan læse mere 

om interessenternes forventninger på side 8. 

”Making electricity clean” 

Overgangen til et mere bæredygtigt energisystem drives af 

samfundsmæssige, lovmæssige og markedsmæssige kræfter, 

og derfor skal vores forretningsstrategi og vores holdning 

til bæredygtighed integreres. Vattenfalls holdning til 

bæredygtighed er integreret i koncernens forretningsstrategi 

og strategiske kurs ”Making electricity clean”. Denne 

strategi bygger på vores overbevisning om, at når vi tilpasser 

vores kerneaktiviteter efter det fremtidige markeds 

forhold og krav, kan vi opnå en væsentlig konkurrencemæssig 

fordel. 

Hvad kan Vattenfall bidrage med? 

Inden for de rammer, der fastlægges af samfundet, driver 

og investerer Vattenfall i energiløsninger, der støtter den 

bæredygtige udvikling – både den økonomiske, miljø- 

mæssige og samfundsmæssige. Bæredygtige beslutninger 

skal træffes ud fra et langsigtet perspektiv. 

Vattenfalls forretningsstrategi er at blive en af de førende 

virksomheder under overgangen gennem investeringer 

i vedvarende energikilder, kernekraft og CCSteknologi. 

Det er koncernens mål at have en klimaneutral 

produktion senest i 2050 og at halvere sine udledninger fra 

varme- og elproduktionen inden 2030. Vores bestræbelser 

på at gøre elektriciteten ren omfatter også tiltag for at 

fremme brugen af el på en måde, der øger ressourceeffektiviteten 

og reducerer udledningerne. Derudover lægger 

koncernen vægt på forskning og udvikling af energiløsninger, 

der endnu ikke er kommercielt til rådighed. Dette 

arbejde udmønter sig i viden og ekspertise, der både er til 

Vattenfalls og samfundets fordel. 

Vi har fastlagt følgende fem strategiske ambitioner, som 

understøtter vores strategiske kurs: Nummer 1 for kunderne, 

Nummer 1 for miljøet, Rentabel vækst, Branchens 

benchmark og Foretrukne arbejdsgiver. Disse ambitioner 

er indbyrdes interaktive og afhængige. Når Vattenfall kan 

tilbyde energiløsninger, der lever op til kundernes behov 

og høje miljømæssige standarder, opnår koncernen samtidig 

kundernes og omverdenens tillid. Når befolkningen 

har tillid til Vattenfall, kan koncernen nemmere tiltrække 

medarbejdere med de rigtige kompetencer. Når Vattenfall 

har de rigtige kompetencer, godt lederskab og engagerede 

medarbejdere, kan koncernen blive Branchens 

benchmark. Når Vattenfall er branchens benchmark og 

fokuserer på driftseffektivitet og værdiskabelse, kan koncernen 

vokse rentabelt. En stærk økonomisk position giver 

mulighed for de nyinvesteringer, der kræves for at kunne 

levere fremtidens energiløsninger. Optimal afvejning og 

dannelse af synergier mellem disse ambitioner er selve kernen 

i Vattenfalls strategi. 


Vores mål 

sTRATEGIsKE AmBITIONER 

6 

Vattenfalls fem strategiske ambitioner Aktiviteter i 2009 

Nummer 1 for kunderne 

At øge kundefokus og markedsandel samtidig med at forbedre omkostningseffektiviteten. 

• Sikre, at Vattenfall tilbyder de rette produkter, tjenester og priser 

• Øge kendskabet til og styrke Vattenfalls brand 

• Fortsætte med at udvide kundebasen og øge markedsandelen 

• Forbedre omkostningseffektiviteten 

• Forstærke kundefokus inden for alle Vattenfalls forretningsområder. 


• Videreudvikling af samarbejdet med Berlin og Hamborg 

• Automatisering af elnettet og udvidelse af det underjordiske 

kabelnetværk for at forbedre forsyningssikkerheden 

• Installation af automatiske måleraflæsningssystemer for elforbrug 

hos alle kunder i Sverige og Finland samt erhvervskunder 

i Polen 

• Opgradering til nyt og mere effektivt faktureringssystem i 

Sverige og Finland – tilsvarende faktureringssystem implementeres 

p.t. i Tyskland 

• Rådgivning om energispareforanstaltninger til forbrugere. 

Vattenfall giver også sine kunder mulighed for at vælge el med 

oprindelsescertifikat (fx vind-, vand- eller kernekraft) 

Nummer 1 for miljøet 

At udvikle produktionsporteføljen hen imod ren energi (vedvarende energi, 

kernekraft og kul/gas med CCS). 

• Øge investeringer væsentligt i produktion med lave CO 2-udledninger • Investeringer i vindkraft i Storbritannien, Sverige og Tyskland 

(herunder vindmølleparkerne Thanet, Edinbane, Stor-Rotliden og 

Alpha Ventus) 

• Fortsat byggeri af et nyt vandkraftværk (Abelvattnet) i Sverige 

• Fortsat arbejde med at øge brugen af biomasse (fx Amagerværket 

– dvs. vedvarende energi, kernekraft og kul/gas med CCS 

og Fynsværket i Danmark og Siekierki kraftvarmeværket i Polen) 

• Fremskynde forretningsudviklingsaktiviteter målrettet mod 

• Adskillige udviklingsprojekter, der fokuserer på produktion og brug 

teknologier med lave udledninger 

af el med lave CO -udledninger – fx CCS-teknologi på Schwarze 

2 • Yde aktiv støtte til globale og markedsorienterede klimapolitikker, der 

Pumpe i Tyskland, e-mobilitet (samarbejde med Volvo og BMW 

fremmer investeringer i teknologier med lave udledninger 

om genopladelige hybrid- og elbiler), gasificering af biomasse og 

• Øge effektiviteten i eksisterende el- og varmeproduktion samt 

havenergi. 

distributionsaktiviteter 

• Integrere miljøhensyn i alle forretningsaktiviteter. 

Fortsat rentabel vækst 

At fremme vækst gennem organisk ekspansion og virksomhedsudvikling 

kombineret med opkøb på prioriterede markeder. 

• Organisk ekspansion skal spille en central rolle for fremtidig vækst 

• Forretningsudvikling skal bruges som supplement til organisk vækst 

og opkøbsbaseret ekspansion 

• Opkøbsbaseret ekspansion er vigtig på langt sigt, men på kort og 

mellemlangt sigt skal fokus rettes mod konsolidering af eksisterende 

markedspositioner. 

Branchens benchmark 

At tilstræbe effektiv drift gennem øget produktivitet og bedre 

udnyttelse af koncernens synergier. 

• Fastlægge langsigtede benchmarking-mål for forretningsområder 

ved at sammenligne driften med konkurrenternes 

• Arbejde kontinuerligt med at forbedre processer og sikre intern 

erfaringsudveksling samt brug af bedste praksisser for at opfylde 

langsigtede mål. 

Foretrukne arbejdsgiver 

At tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere og kompetencer 

for fremtiden. 

• Fokus på kompetencestyring 

• Udvikling af lederskabsevner 

• Udvikling af Vattenfalls brand som arbejdsgiver 

• Arbejde i overensstemmelse med Vattenfalls kultur og værdier 

• Fortsat fokus på sundhed og sikkerhed. 

1) N. V. Nuon Energys drift integreres i Vattenfall-koncernens forretningsplanproces 

i løbet af 2010, hvorfor koncernens mål for driften i 2010 p.t. ikke omfatter 

N. V. Nuon Energys drift. 

• Opkøb af 49% af aktierne i den hollandske energikoncern N. V. 

Nuon Energy den 1. juli 2009 

• Opkøb af de resterende aktier i Vattenfall Heat Poland S. A. og 

GZE S. A. i Polen 

• Fortsatte investeringer i forbedring af sikkerhedsstandarden 

samt øget tilgængelighed og levetid for kernekraftværker 

• Fortsatte investeringer i vindkraft, biomasse og effektive kulfyrede 

værker (fx vindmølleparkerne Thanet og Alpha Ventus i 

Storbritannien og Tyskland, Amagerværket og Fynsværket, kraftværkerne 

Boxberg og Moorburg i Tyskland samt kraftvarmeværkerne 

Siekierki og Zeran i Polen). 

• Fortsættelse af koncernens produktivitetsforbedringsaktiviteter 

(OpEx). Målet for OpEx er at opnå en produktivitetsforbedring 

på 11% i perioden 2006-2010, hvilket svarer til en omkostningsbesparelse 

på SEK 5 mia. 

• Fortsatte investeringer i kernekraft for at hæve sikkerhedsniveauet 

samt øge værkernes tilgængelighed og levetid. 

• Oprettelse af resultatorienteret virksomhedskultur 

• Fortsat indsats med at styrke lederskabs- og lederkompetencer 

• Fortsat indsats med at styrke medarbejdernes engagement, 

motivation og præstationer. 

2) Disse indikatorer er valgt som supplement til målene for forretningsplanerne, 

fordi de er vigtige for Vattenfalls resultater set ud fra et CSR-perspektiv.

Målopfyldelse i 2009 Forretningsplan 2010 1 Langsigtet mål 

I den årlige 

kundeundersøgelse 72fik 

Vattenfall en 

score på 72 (ud af maksimalt 100) 

på kundetilfredshedsindekset. 

Målet var en score på 66, og 

sidste års score var 64. 

Vattenfall 

mindskede sine 0,3CO 

-udledninger 

2 

pr. kWh med 0,3% 3 i løbet af 

2009. Målet i forretningsplanen 

for 2009-2011 er at reducere 

CO -udledningerne med 

2 

2% (svarende til 2 mio. ton) 

i koncernens egen drift. 

19,2Produktionen4 i forhold til 

normal-år 

er øget med 19,2 TWh – målet 

var en forøgelse på 5,8 TWh. 

Forøgelsen skyldes primært 

opkøbet af N. V. Nuon Energy 

og i mindre grad øvrige opkøb. 

Resultatet for 

2009 var 3,4%, 3,4og 

målet var 5,1%. 

OpEx-programmet forløber 

efter planen inden for de fleste 

områder. Afvigelsen fra målet 

for 2009 skyldes primært 

uforudsete stigninger i drifts- og 

vedligeholdelsesomkostninger. 

74 

I 2009 opnåede 

Vattenfall en 

score på 74 for 

medarbejderengagement – 

målet var 72. Forbedringen fra 

70 i 2008 kan henføres til de 

forskellige aktiviteter Vattenfall 

har gennemført for at styrke 

medarbejdernes engagement. 

73 

En score på 73 

på kundetilfredsheds 

indekset 

for detailkunder. 

At reducere CO - 2 

udledningerne med 1,31,3% 

3 (svarende til 

1,2 mio. ton) i egen drift i 2010. 

4,9 

Produktionen i 

forhold til normalår 

er øget med 

4,9 TWh mellem 2009 og 2010. 

11,0 

Produktivitetsforbedring 

på 

11% i perioden 

2006-2010, hvilket svarer til 

en omkostningsbesparelse 

på SEK 5 mia. 

En score på 75 

for medarbejder- 75 

3) Værdierne er normaliseret med hensyn til blandt andet vejr- og markedsforhold. 

75 

-50 

engagement. 81 

En score på 75 på 

kundetilfredshedsindekset 

for detailkunder. 

Inden 2030 at reducere 

CO -udledningerne 

2 

pr. produceret enhed 

med 50% i forhold til 1990-niveauet. 

I 2009 blev 

koncernens Top 3 langsigtede mål 

omdefineret til følgende: Vattenfall skal 

være blandt de 3 førende producenter 

af ren elektricitet (vedvarende energi, 

kernekraft og kul/gas med CCS) i EU27 

plus Norge og Schweiz målt i produceret 

antal TWh pr. år. Det nye mål falder bedre 

i tråd med Vattenfalls strategi end det 

hidtidige mål, som var en andel på 10% 

af det europæiske energimarked. 

Vattenfall skal befinde sig i den 

øverste fjerdedel af branchen. 

En score på 81 for 

medarbejderengagement. 

Vores mål 

GRI-indikatorer 

(PPI’er) 2 

Kundetilfredshed 

(PR5) 

CO 2 -udledninger (EN16) 

og øvrige udledninger 

(EN 20) 

Økonomiske mål (EC1) 

Interessentengagement/eksternkommunikation 

(EU 18) 

Medarbejderengagement 

(HR4, LA7, LA10) 

og diversitet (LA 13) 

4) Planlagt produktion samt salg af el og varme ved normale vejrforhold og normal 

anlægsstatus. 


Vores mål 

HVAD ER VIGTIGT FOR 

VATTENFALLs INTEREssENTER? 

Dialog med Vattenfalls interessenter er en naturlig del af det daglige arbejde. Denne interaktion er en løbende 

proces i næsten alle aspekter af koncernens drift. Afvejningen af koncernens interessenters forskellige og 

sommetider modstridende interesser er et vigtigt element i Vattenfalls samfundsmæssige ansvar. 

Åbenhed og dialog 

De emner, der er vigtige for koncernens interessenter, 

identificeres og håndteres i Vattenfalls daglige forretningsaktiviteter 

og kommunikation. Visse aspekter i vores arbejde 

(fx minedrift og opførelse af nye anlæg) kræver, at vi 

mødes med de lokale beboere for at opbygge tillid og for at 

sikre, at vi tager højde for deres interesser. Repræsentanter 

for Vattenfall mødes hyppigt med repræsentanter for regeringer 

og NGO’er (Non-Governmental Organisations) for 

at tale om forskellige anliggender og udveksle synspunkter 

om energi og bæredygtighed. Vi holder kontakt med vores 

kunder og interesserede borgere gennem vores kundetjenester, 

e-mail og interaktive funktioner på nationale 

hjemmesider. Vores ordinære generalforsamlinger er åbne 

for offentligheden og sendes via webcast over internettet. 

Vi interagerer løbende med det økonomiske samfund og 

arrangerer årlige kapitalmarkedsdage. 

Prioriteringsanalyse 

Vi inviterer også interessenterne til at deltage i undersøgelser 

med det formål at identificere og prioritere de 

bæredygtighedsemner, der har relation til Vattenfall. I 

sommeren 2009 udsendte vi spørgeskemaer til interessenter 

i Norden, Polen, Bruxelles og visse internationale 

organisationer. Undersøgelsen omfattede ikke Holland og 

Tyskland, fordi vi ikke ville risikere at ødelægge de igangværende 

dialoger. I disse to lande besvarede Vattenfalls 

specialister i eksterne relationer og offentlige anliggender 

de samme spørgeskemaer på vegne af interessenter, baseret 

på løbende input og samtaler. 

Interessenterne repræsenterede en lang række interessegrupper 

som kunder, NGO’er, kapitalindskydere og regeringer. 

De blev bedt om at prioritere, hvor vigtigt de synes, 

det er, at Vattenfall lægger vægt på ansvar og bæredygtighed 

i forhold til 31 emner. Disse emner blev valgt på grundlag 

af feedback fra interessenter, GRI-anbefalinger (Global 

Reporting Initiative) og branche-benchmarking. Vi modtog 

40 besvarelser (ud af 75 spørgeskemaer), som var relativt 

jævnt fordelt over alle interessentgrupperne. 

Derudover besvarede 112 af Vattenfalls ledere også spørgeskemaet. 

Diagrammet på modstående side viser de enkel- 

8 


te emners score fra interne interessenter (vandret akse) og fra 

eksterne interessenter (lodret akse). Besvarelserne viste en 

relativt stærk ensartethed mellem interessenternes og ledernes 

prioriteringer. 

Resultaterne af denne undersøgelse påvirkede valget af 

emnerne i beretningssektionen i denne rapport, men der 

blev også lagt andre faktorer til grund. Valget blev blandt andet 

også baseret på sidste års emner og nyhedsværdi, hvorfor 

de fem artikler i det følgende afsnit ikke er en præcis afspejling 

af interessenterne højeste prioriteringer. For eksempel 

vurderede vi, at sikkerheden var mest aktuel af de to højest 

prioriterede kernekraftemner. Vi har også valgt at se nærmere 

på forskning og udvikling, hvilket er i fuld overensstemmelse 

med interessenternes prioriteringer med hensyn 

til drivhusgasser og vedvarende energi samt de talrige kommentarer 

og spørgsmål vi får fra interessenter vedrørende 

vores forskning og udvikling. 

Forskelle mellem interessentgrupper 

Forskellene mellem interessentgrupperne fremgår ikke 

af diagrammet, men de er vigtige i vores arbejde med 

ansvars- og bæredygtighedsemner. De mest afgørende 

forskelle findes mellem de forskellige markeder, hvor 

Vattenfall driver virksomhed. For eksempel prioriteres 

prissætning af energi lavere af svenske og koncernomspændende 

interessenter end af interessenter i Polen, Tyskland 

og Holland. Klimaforandringerne er endnu ikke placeret 

lige så højt på dagsordenen i Polen som på de øvrige markeder, 

og kernekraftsikkerheden prioriteres naturligvis 

lavere i Polen og Holland, hvor den ikke spiller en afgørende 

rolle. Der er også forudsigelige forskelle mellem de 

forskellige typer interessenter – for eksempel prioriterer 

NGO’er miljømæssige emner, og kapitalindskydere lægger 

størst vægt på de emner, der har den største økonomiske 

påvirkning. 

Selvom disse forskelle ikke er overraskende, er det vigtigt 

at erkende, at de danner grundlaget for Vattenfalls arbejde 

– at afveje vores interessenters forskellige og sommetider 

modstridende interesser.

Uvæsentlig Lille Stor Væstentlig 

PRIORITERINGsANALYsE 

Betydning for eksterne interessenter 

10 

11 9 

14 

16 

7 3 

4 

8 

5 

6 

Betydning for Vattenfalls ledelse 

Uvæsentlig Lille Stor Væsentlig 

Miljøemner 

2 Udledning af drivhusgasser 

og klimaforandringer 

4 Vedvarende energi 

5 Kernekraftaffald 

31 

11 Øvrige udledninger, forurening og affald 

16 Jordanvendelse og påvirkning af 

økosystemerne 

18 Materialer (inkl. vand) anvendt 

i produktionen 

29 Transport 

31 Elektromagnetiske felter 

29 

27 

21 

25 

28 

18 

Økonomiemner 

30 

19 

24 

26 

15 

9 Energieffektivitet i driften 

10 Markedstilstedeværelse 

20 Økonomiske resultater 

Samfundsemner 

1 Kernekraftsikkerhed 

22 

23 

7 Relationer til lokalsamfundet 

12 

8 Prissætning af energi og tjenester 

12 Korruption, bestikkelse og kon- 

kurrenceforvridende adfærd 

13 Kundeservice 

14 Kunders energieffektivitet 

17 Forsyningssikkerhed 

19 Arbejdsmiljø 

21 Jobsikkerhed og jobskabelse 

13 

2 

17 

20 

1 

22 Medarbejderuddannelse og 

personalegoder 

Vores mål 

Diagrammet nedenfor viser, hvordan en række eksterne og interne interessenter prioriterer, hvor 

vigtigt det er, at Vattenfall optræder ansvarligt og bæredygtigt i forhold til 31 emner. Resultaterne er 

delvist baseret på besvarelser fra 40 eksterne interessenter, der repræsenterer forskellige regionale og 

organisatoriske synspunkter, og 112 af Vattenfalls ledere. Besvarelserne fra de eksterne interessenter blev 

vægtet sammen, og derfor fremgår de forskellige og ofte modstridende prioriteringer ikke af diagrammet. 

Vægtningen var en af de mange faktorer, der blev lagt til grund for valget af emnerne i denne rapport. 

23 Offentlige anliggender og lobbyisme 

24 Relationer mellem medarbejdere og 

ledelse 

25 Markedskommunikation 

26 Menneskerettigheder 

27 Håndtering af leverandører 

28 Ligestilling 

30 Diversitet og antidiskriminering 

Øvrige emner 

3 Åbenhed og transparens 

6 Interessentengagement og -dialog 

15 Virksomhedsledelse 


Vores indsats 

10 


12 

28

18 

34 

VOREs INDsATs 

Vores indsats 

Vattenfalls interessenter vil gerne vide, hvad koncernen gør rent praktisk 

for at håndtere vigtige emner på en bæredygtig og ansvarlig måde. I de 

følgende fem artikler stiller vi spørgsmål, der afspejler noget af den feedback, 

vi har fået fra vores interessenter, og forsøger at besvare disse spørgsmål 

bedst muligt ved hjælp af eksempler på, hvordan Vattenfall arbejder med 

teknologier, markedet og samfundet for at udvikle bæredygtige løsninger. 

“Kan I gøre opsamling og lagring af kuldioxid til virkelighed?” 12 

“Kan I bruge mere biomasse?” 

“ Hvilken forskning og udvikling udfører I for at understøtte 

18 

bæredygtighed?” 22 

“Hvad gør I for at hjælpe jeres kunder med at spare?” 28 

“Er jeres kernekraftværker sikre?” 34 

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 11 

22

Vores indsats 

‘‘ K AN I GØRE OPsAmLING OG LAGRING AF 

VIRKELIGHED? 

Pilotanlæg i Schwarze Pumpe 

I februar 2009 igangsatte vi officielt testprogrammet 

på pilotanlægget med en kapacitet på 30 megawatt 

(MW) til CO 2 -opsamling i Schwarze Pumpe, Tyskland. 

Det var en vigtig milepæl på vejen fra laboratoriebaseret 

udvikling til fremtidens kommercialisering og ibrugtagning 

af CCS-teknologien i stor målestok. 

I det første testår blev der opsamlet mere end 1.900 

ton kuldioxid med en opsamlingsrate på over 90%. 

Det vil snart være muligt at opsamle mindst 95%, 

og i fremtiden vil det være muligt at komme helt op på 

98%. Anlægget havde flere end 5.000 besøgende i 

2009. 

Teknologien testes og optimeres i løbet af de næste 

4 år. Vi vil fyre med forskellige brændsler (brunkul, 

stenkul og biomasse) og teste en lang række komponenter 

fra vores leverandører. 

12 


KuLDIOXID TIL 

Vores indsats 

Vattenfall tror på, at CCS (opsamling og lagring 

af kuldioxid) vil blive en realitet, og at teknologien 

vil være kommercielt rentabel inden 2020. De 

komponenter, der bruges til CCS, anvendes allerede 

til forskellige formål globalt. Teknologierne til 

opsamling, transport og lagring er dog endnu ikke 

blevet integreret på en måde, der reducerer CO 2 - 

udledninger i stor målestok i den kommercielle 

elproduktion. Vattenfall er nu i færd med at integrere 

disse teknologier i store demonstrationsanlæg og 

samarbejder med sine interessenter om at udvikle 

de samfundsmæssige, juridiske og økonomiske 

forudsætninger for kommerciel ibrugtagning inden 

for 10 år. 

De fleste europæiske landes elproduktion er stadig baseret 

på kul, og når man tager landenes energipolitikker i betragtning, 

vil kul sandsynligvis være en vigtig energikilde 

i lang tid. 

Samtidig kræver EU’s mål for klimaindsatsen en drastisk 

reduktion af CO 2 -udledningerne. Afhængigheden af 

fossile brændsler og reduktionen af CO 2 -udledninger skal 

tackles sideløbende, og derfor opfatter Vattenfall CCS som 

en afgørende løsning. CCS-teknologien er ikke en erstatning 

for vedvarende energikilder, men et af de mange redskaber, 

vi skal bruge til at reducere udledningerne. 

Tiltag inden 2020 

I de senere år er der fremkommet skeptiske synspunkter 

om CCS. Der er endnu ingen kraftværker, der har taget 

teknologien i brug, og derfor er der opstået tvivl, om den 

nu også kan være med til at reducere udledningerne, og 

om den kan gøre det i tide. 

Vi tror, den kan, og vi forventer, at kommercielle 

CCS-anlæg i fuld målestok kan tages i brug inden 2020. 

Det forudsætter tre ting: 

1. Vi skal bevise, at de eksisterende komponenter i CCSteknologien 

kan fungere sammen i stor målestok 

2. Vi skal forbedre teknologiens effektivitet, så den kan 

konkurrere kommercielt, når priserne på udledninger 

er realistiske 

3. Vi skal skabe samfundsmæssige, juridiske og økonomiske 

forhold, der understøtter implementering i stor målestok. 

Vattenfall har direkte indflydelse på de to første forudsætninger 

og følger vores plan for at have en fungerende, konkurrencedygtig 

teknologi klar inden 2020. Vi arbejder på 

at opfylde den tredje forudsætning ved at samarbejde med 


Vores indsats 

interessenter fra regeringer, lokalsamfund og brancher om 

at opbygge den nødvendige accept samt de juridiske og 

lovmæssige rammer. 

CCS fungerer – overgår fra test til demonstration 

Efter et års testkørsler giver Vattenfalls pilotanlæg i 

Schwarze Pumpe i Tyskland teknologiske resultater, der 

overstiger forventningerne. CO 2 -opsamlingsraten er over 

90%, og processen er ved at blive optimeret. 

Erfaringer fra testkørslerne viser, at CCS kan bruges effektivt 

til elproduktion i stor målestok set ud fra en teknisk 

synsvinkel. Pilotanlæg som Vattenfalls i Schwarze Pumpe 

og Buggenum gør det muligt at teste teknologier på et 

tidligt stadie under virkelige forhold, selvom anlæggenes 

formål faktisk kun er at validere teknologien. Teknologier 

kan kun afprøves ”live” i demonstrationsanlæg. 

Næste stadier består i at bygge demonstrationsanlæg og 

derefter kommercielle anlæg i fuld størrelse. Vi har iværksat 

byggerier i både Jänschwalde, Tyskland, og Magnum i 

Eemshaven, Holland (se “Vejen til ibrugtagning af kommercielle 

anlæg” nedenfor). Det planlagte demonstrationsanlæg 

i Nordjyllandsværket er blevet udskudt af økonomiske 

årsager, og fokus er her flyttet til et kommercielt 

anlæg. 

Vejen til ibrugtagning af kommercielle anlæg 

Fase 1: pilotanlæg og undersøgelse af lagre 

Pilotanlægget i Schwarze Pumpe, Tyskland, blev 

indviet den 9. september 2008. Det er verdens første 

pilotanlæg med oxyfuel-forbrænding. 

Vi startede det 3-5-årige testprogram i Schwarze 

Pumpe i 2008, og det giver fortsat vigtigt input 

til udviklingen af demonstrationsanlægget i 

Jänschwalde, som også skal køre med oxyfuel-teknologi. 

Pilotanlægget bruges desuden til test af nye 

metoder til behandling, rensning og komprimering 

af opsamlet kuldioxid. 

Efter et års testkørsler giver anlægget teknologiske 

resultater, der overstiger forventningerne. CO 2 - 

opsamlingsraten er nu over 90% og kan øges yderligere 

gennem optimering af opsamlingsprocessen. 

Der er p.t. opsamlet over 1.900 ton kuldioxid. 

Vattenfall-koncernen påbegyndte opførelsen 

af et pilotanlæg i Buggenum, Holland, i 2009. Her 

vil vi teste precombustion-opsamling af kuldioxid i 

kombination med integreret gasificering med kombineret 

cyklusteknologi. Nuon har fokuseret på precombustion-teknologi, 

hvilket supplerer Vattenfalls 

tidligere forskning i to andre teknologier (oxyfuel 

og postcombustion). Pilotanlægget i Buggenum vil 

desuden understøtte yderligere udvikling og implementering 

af teknologien i demonstrations- og 

14 


Vattenfall-koncernen udvidede sin viden om CCS gennem opkøbet 

af Nuon den 1. juli 2009. Vi er ved at opføre et precombustion-pilotanlæg 

i Buggenum, Holland. Anlægget vil blive taget i drift i 2010. 

Sideløbende med at bevise CCS-teknologiens tekniske og 

økonomiske muligheder skal vi samarbejde med andre interessenter 

om at skabe de forhold, der giver teknologien 

Vattenfalls CCS-pilotanlæg i Schwarze Pumpe

fodfæste. Dette stiller tre sammenhængende udfordringer 

– at opbygge accept af teknologien i lokalsamfundene 

og samfundet som helhed, at udarbejde de lovmæssige 

rammer til fremme af investeringer og risikostyring, og 

at etablere de økonomiske incitamenter, der kræves for at 

bringe teknologien på markedet. 

Accept er en forudsætning for at realisere potentialet 

Der er delte meninger om CCS. På den ene side har teknologien 

potentialet til at reducere CO 2 -udledningerne 

drastisk globalt og især i lande med begrænset adgang til 

energikilder med lave udledninger. På den anden side sættes 

der stadig spørgsmålstegn ved dens udvikling – både fra 

dem, der blot opfatter CCS som en fortsættelse af brugen 

af fossile brændsler og fra lokalsamfund i nærheden af de 

potentielle underjordiske lagre. 

Vattenfall respekterer, at folk kan have tvivl om CCSteknologien. 

Det er et rimeligt ukendt koncept med stor 

videnskabelig, teknisk og politisk kompleksitet. Der har 

været sporadiske demonstrationer mod vores anlæg i både 

Danmark og Tyskland. Vi lytter til vores interessenters input, 

og vi er glade for muligheden for at udveksle synspunkter 

om sikkerheden og CCS-teknologiens rolle i bekæmpelsen 

af klimaforandringerne. 

kommercielle anlæg – især i det planlagte anlæg i Magnum. 

Jo flere opsamlingsteknologier, der når det kommercielle stadie, 

jo flere valgmuligheder har Vattenfall og andre producenter for 

fremskridt på anlæggene. 

Der er endnu ikke blevet lagret opsamlet kuldioxid fra pilotanlæggene. 

Noget af kuldioxiden er blevet yderligere renset og solgt 

som industrigas. Vattenfall har planer om at samarbejde med Gaz 

de France om fremtidig brug af opsamlet kuldioxid fra Schwarze 

Pumpe-pilotanlægget til udvidet gasudvinding i det næsten tømte 

Altmark-gasfelt. Koncernen deltager også i CO 2 SINK – et forskningsprojekt 

med EU-støtte om lagring i vandførende saltlag i 

Ketzin. Begge disse projekter afventer ratificering af den nye CCSlovgivning 

i Tyskland. 

Vi er ved at undersøge to potentielle lagre i vandførende saltlag i 

Birkholz og Neutrebbin øst for Berlin og evaluerer mulige ruter for 

pipeline-transport mellem anlæggene og lagrene. Undersøgelserne 

omfatter detaljeret kortlægning af strukturerne og dybdeboringer 

for at vurdere, om de geologiske formationer er velegnede til lagring. 

Altmark-gasfeltet virker også meget lovende som fremtidigt 

lager for store mængder kuldioxid, og vi undersøger stadig mulighederne 

for at lagre kuldioxid i Vedsted med henblik på etablering 

af et kommercielt opsamlingsanlæg i Nordjyllandsværket. Dialogen 

med interessenterne i lokalsamfundet fortsætter. I Holland undersøges 

næsten tømte gasfelter som potentielle lagerpladser. 

Mulighederne for geologisk lagring skal fastslås, inden vi begynder 

at investere i opsamlingsanlæg. 

Vores indsats 

Udviklingen af infrastrukturen til transport og langtidslagring 

af opsamlet kuldioxid langt nede i underjordiske 

geologiske formationer er især vigtig. Mange regioner har 

bekvemt placerede vandførende saltlag og tømte gasfelter, 

hvor kuldioxiden kan lagres. Installation af CCS forudsætter 

adgang til lagre samt lokalsamfundets accept og lovmæssige 

rammer for lagerstyring. 

De lovmæssige rammer skal fastlægges 

Inden der investeres store beløb i CCS, skal der først løses 

en række juridiske og lovmæssige problematikker, hvoraf 

mange er forbundet med transport og lagring – fx brugs- 

og rørføringstilladelser. Der skal også udarbejdes regler for 

overvågning og sikkerhed samt ansvar i forbindelse med 

uheld og lækager. 

Løsningerne er undervejs inden for alle områder. De 

lovmæssige rammer blev udstukket i EU’s CCS-direktiv 

i sommeren 2008. Alle medlemsstater er nu forpligtet til 

at implementere direktivet i deres nationale lovgivninger 

inden juni 2011 og derigennem skabe et planlægningsgrundlag 

for virksomhederne. Dette er dog stærkt forbundet 

med den offentlige opinion og lokalsamfundenes 

accept. 

Uvisheden på alle områder skaber fortsat problemer 

Altmark-gasfeltet 


Vores indsats 

for opskaleringen af investeringerne. Indtil 2009 havde vi 

investeret EUR 70 mio. i CCS-pilotanlægget i Schwarze 

Pumpe, og omkostningerne for et demonstrationsanlæg 

forventes at løbe op i EUR 1,5 mia. Yderligere investeringer 

forudsætter, at de juridiske og lovmæssige problemer 

løses i samarbejde med interessenterne. 

Økonomisk rentabel CCS 

Der findes forskellige tekniske løsninger for opsamling af 

kuldioxid, men CCS-teknologien hører som sådan under 

kategorien “tillægsteknologier” – det vil sige, at den tilføjes 

som ny funktion i elproduktionen. Det betyder, at CCS 

er en tillægsomkostning for den ekstra ”funktion” ved opsamling, 

transport og lagring af kuldioxiden. Det er Vattenfalls 

opgave at sænke disse omkostninger mest muligt, 

men elproduktion med CCS vil altid være lidt dyrere. 

Tillægsomkostningerne skal opvejes af stabile priser 

på CO 2 -udledninger. På langt sigt forventer Vattenfall, at 

de priser, der fastlægges i EU’s ETS vil være tilstrækkeligt 

høje til ikke blot at gøre CCS til en fornuftig, men også en 

Illustration af demonstrationsanlægget (without CCS) 

i Jänschwalde 

16 


Fase 2: 

demonstrationsanlæg 

De teknologier, der testes i 

Vattenfalls pilotanlæg, skal 

afprøves i store målestok, inden 

de kan kommercialiseres. 

Vattenfall er ved at udvikle 

demonstrationsløsninger i 

Jänschwalde, Tyskland, og i 

Magnum, Holland. 

Vattenfall anslår, at investe- 

ringerne i demonstrationsanlægget i Jänschwalde vil beløbe sig til EUR 1,5 mia. I december 

2009 offentliggjorde EU sin støtte til investeringen med EUR 180 mio. via EEPR (European 

Energy Programme for Recovery), som blev vedtaget i juni 2009. I alt seks innovative CCSprojekter 

modtager støtte fra denne kilde. 

Demonstrationsanlægget, som vil få en kapacitet på cirka 385 MW, tages i drift i 2015. 

I Magnum bygger vi i første omgang tre naturgasanlæg med kombinerede cyklusser. 

I næste fase tilføjes kulgasificering, samforbrænding af biomasse og precombustionopsamling 

af kuldioxid for at opnå fleksibilitet i brændselsvalget. 

uundværlig løsning i alle kraftværker, der fyres med fossile 

brændsler. Priserne fastlægges dog i samspil med en række 

politiske faktorer (hvoraf mange er globale), og jo før de er 

på plads, jo før kan investeringerne i CCS opskaleres. 

Det er dog ikke sikkert, at forventningerne om høje 

udledningspriser er nok til at sætte skub i teknologien. 

Som alle nyere teknologier vil CCS udvikles og forbedres 

væsentligt i de første år efter implementeringen. Det 

betyder, at de første anlæg hurtigt vil blive forældede rent 

teknologisk og måske ikke blive økonomisk rentable på 

trods af høje CO 2 -priser. Dette medfører ulemper for dem, 

der “kommer først på banen”, hvilket truer med at stoppe 

CCS-teknologien på pilot- eller demonstrationsniveau. 

Heldigvis har EU indset, at der kræves incitamenter til at 

motivere til teknologier, der hjælper med at nå klimamålene 

og reducere risikoen for de virksomheder, der er først 

på banen. Vattenfalls demonstrationsanlæg i Jänschwalde 

var et ud af seks projekter, der modtog økonomisk støtte 

(EUR 180 mio.) fra EU i første omgang. Vi forventer at 

modtage yderligere offentlig støtte i de kommende år. 

Fase 3: idrifttagning af 

kommercielle kraftværker 

Målet er at udvikle kommercielle koncepter 

for CO 2 -opsamling og -lagring på kulfyrede 

kraftværker inden 2020. Et af projekterne 

er et CCS-anlæg i fuld målestok på Nordjyllandsværket 

– dette projekt erstatter det 

planlagte demonstrationsanlæg, der blev 

udskudt af økonomiske årsager. Det er 

planen at vente et par år og udnytte erfaringerne 

fra den forventede hurtige udvikling 

af opsamlingsteknologien på koncernens 

egne anlæg og andre CCS-anlæg rundt om 

i verden.

Vattenfalls CCS-pilotanlæg i Schwarze Pumpe 

TYPIsKE sPØRGsmåL Om CO 2-OPsAmLING 

OG -LAGRING (CCs) sAmT K uL 

Kan vi ikke bare holde op med at bruge kul? 

Fossile brændsler er en uundværlig energikilde globalt og på mange 

af de markeder, hvor Vattenfall driver forretning. Globalt udgør fossile 

brændsler 68% af elproduktionen 1) . Kul bruges til produktion af en 

stor del af elektriciteten i Tyskland (48%), Danmark (50%) og Polen 

(94%) samt i bred udstrækning i Storbritannien (33%), Holland (27%) 

og Finland (15%). Elproduktion på kul vil spille en vigtig rolle i årtier 

fremover, selvom brugen af andre energikilder hele tiden vokser 2) . 

Hvornår kan CCS være klar? 

Vattenfall er overbevist om, at CCS har potentialet til at blive kommercialiseret 

og begynde at reducere CO 2 -udledningerne væsentligt 

fra 2020. Andre foranstaltninger som øget energieffektivitet og 

øget brug af vedvarende energikilder som vindkraft er også vigtige, 

men ikke tilstrækkelige i sig selv. Det er dog altafgørende, at alle 

muligheder og teknologier tages i brug for at tackle klimaforandringerne. 

Du kan læse mere om, hvordan vi støtter bæredygtighed 

gennem forskning og udvikling på side 22-27. 

Påvirker CCS indsatsen for at udvikle teknologier 

til vedvarende energikilder negativt? 

Nej, CCS er et stærkt supplement, som ikke bremser vores udvikling 

af andre løsninger. CCS kan ikke kun bruges i energiproduktionen, 

men også i andre aktiviteter med store udledninger som stål-, cement- 

og papirproduktion, hvor den påkrævede udledningsreduktion 

ikke kan opnås udelukkende med vedvarende energikilder. 

CCS bør udvikles sideløbende med andre energikilder og løsninger 

– ikke som erstatning herfor. 

Medfører CCS energispild? 

CCS-anlæg bruger mere energi til de interne processer end konventionelle 

kraftværker. Disse processer kræver energi, som ellers 

kunne være blevet brugt til at producere ekstra energi, men en del af 

tabet i elproduktionen kan eventuelt anvendes til varmeproduktion. 

Derfor er Vattenfall overbevist om, at kommercielle CCS-anlæg vil 

forbedre konkurrencedygtigheden. Og det øgede energiforbrug giver 

bonus i form af en reduktion af CO 2 -udledningerne på over 90%. 

1) IEA, World Energy Statistics 2009 

2) European Association for Coal and Lignite 

Vores indsats 

Hvilke metoder bruges der til CO -opsamling? 

2 

I kraftværker, der fyres med fossile brændsler, udgør kuldioxiden kun 

en lille andel af røggassen. CO -indholdet i røggassen svinger mellem 

2 

3-15% af den samlede røggasmængde afhængigt af brændselstypen 

og kraftværkets processer. Hensigten med de forskellige metoder til 

CO -opsamling er at frembringe en koncentreret strøm af kuldioxid, som 

2 

nemt kan transporteres til en velegnet lagerplads. I dag findes der tre 

hovedmetoder til opsamling af kuldioxid i store kraftværker: 

• Oxyfuel-forbrænding – brændslet forbrændes i ilt i stedet for luft 

• Postcombustion – kuldioxiden fjernes fra røggassen efter 

forbrænding 

• Precombustion – kulstoffet fjernes fra brændslet inden forbrænding. 

Er det sikkert at lagre kuldioxid under jorden? 

Vi ved, at de tre led i CCS-kæden (opsamling, transport og lagring) 

fungerer og kan udføres sikkert. Det gælder også for lagringen under 

selve indsprøjtningen og efter forsegling af lageret. Mindre lækager 

i rørene kan nemt spores, fordi temperaturen falder brat omkring 

stedet. Større brud håndteres hurtigt ved hjælp af automatisk 

lukke- og sikkerhedsmekanismer. Lagringen finder sted i den samme 

slags formationer, der har indeholdt olie og naturgas i millioner af år. 

Der findes naturligt forekommende ophobninger af kuldioxid mange 

steder i verden. Dybe geologiske strukturer, der er blevet omhyggeligt 

undersøgt, kan bruges til sikker langtidsopbevaring af kuldioxid. 

Der bliver fastlagt strenge regler for overvågning og sikkerhed i 

henhold til EU-direktivet om geologisk lagring af kuldioxid og efterfølgende 

nationale love. 

Læs mere på CCS-hjemmeside 

Yderligere informationer om Vattenfalls 

CCS-projekt (opsamling og lagring af 

kuldioxid) findes på denne hjemmeside, 

hvor du kan læse alt om CCS-teknologi og 

Vattenfalls pilot- og demonstrationsanlæg. 

Du kan også læse om formålene og målene 

for projekterne, og hjemmesiden opdateres 

løbende med de seneste nyheder om 

projekterne. 

www.vattenfall.com/ccs 


Vores indsats 

‘‘ 

KAN I BRuGE 

mERE BIOmAssE? 

18 


“Vores udfordring består i at finde biomasse til 

konkurrencedygtige priser, som opfylder behovet 

for kvalitet, volumen og leveringstid samt 

overholder Vattenfalls adfærdskodeks for leverandører. 

Transportomkostningerne kan være 

høje for biomasse, og derfor er vi altid på udkig 

efter lokale leverandører. Det er også en fordel 

set ud fra en udledningssynsvinkel.” – Göran 

Lundbäck, indkøber af biomasse hos træflisfabrikken 

i Munksund. 

Göran Lundbäck er ansvarlig for indkøb af 

biomasse til Vattenfalls anlæg i Kalix, Överkalix, 

Haparanda og Munksund (Piteå), Sverige. 

Vores indsats 

Det mener vi, at vi skal på grund af EU’s mål for 

udledningsreduktioner og energiproduktion på 

vedvarende energikilder. Biomasse kommer til 

at spille en vigtig rolle – især fordi anvendelsen 

af biomasse i stedet for fossile brændsler kan 

reducere CO 2 -udledningerne fra eksisterende anlæg 

på kort sigt. Hvor bæredygtig, brugen af biomassen 

er, afhænger dog af biomassetypen samt hvordan 

den er fremstillet, håndteret og anvendt. Vi undgår 

at bruge biomasse, der kan påvirke miljøet og 

samfundet negativt. 

Biomassens rolle i et bæredygtigt samfund 

Biomasse er en vedvarende energikilde, der opfattes som 

CO 2 -neutral i det lange løb, fordi træerne, græsset og afgrøderne, 

hvorfra den stammer, opsamler kuldioxid som 

led i fotosyntesen. Så længe biomassen gendyrkes kontinuerligt, 

vil processen forblive CO 2 -neutral på langt sigt. En 

stor del af Europas varme- og elproduktion er baseret på 

fossile brændsler, og derfor kan udskiftning med biomasse 

relativt hurtigt mindske klimapåvirkningen. 

Biomasse forventes at spille en vigtig rolle i forbindelse 

med opnåelse af EU’s mål for en andel af vedvarende energi 

på 20% inden 2020 samt realisering af Vattenfalls ambitiøse 

mål for reduktion af CO 2 -udledninger – både lige 

nu og frem til 2030. På EU-niveau indikerer prognoser, 

at biomasse kan komme til at udgøre halvdelen af målet 

på 20% vedvarende energikilder inden 2020. Det betyder, 

at brugen af biomasse skal fordobles sammenlignet med i 

dag – fra 5 til 10% af det samlede energiforbrug (varme, 

el og transport). Vattenfall har identificeret muligheder 

for at erstatte fossile brændsler med biomasse i eksisterende 

kraftværker og derved mindske klimapåvirkningen. 

Igangværende Vattenfall-projekter for at øge brugen af 

biomasse giver en stigning på 5% i 2010, og inden 2030 

forventes biomasse at udgøre 10% af koncernens samlede 

el- og varmeproduktion. Udfordringen består i at finde en 

måde til at bruge biomasse bæredygtigt og rentabelt. En 

pris på CO 2 -udledninger og yderligere støtteordninger er 

vigtig for de økonomiske aspekter ved biomasse. 

Brug af biomasse i dag 

Vattenfall driver 40 varme- og kraftvarmeværker, der helt 

eller delvis fyres med biomasse, og bruger i alt over 3 mio. 

ton biomasse årligt. 

Biomasse omfatter en række brændsler, der er forskellige 

med hensyn til bæredygtighed, kvalitet og energiindhold. 

Vi udvælger omhyggeligt den biomasse, der kan 

reducere de samlede udledninger gennem effektiv pro- 


Vores indsats 

Amagerværket ligger tæt ved København på den nordligste spids af Amager. En 

blok med en kapacitet på 68 MW elektricitet og 250 MJ/s varme er blevet ombygget 

fra udelukkende at blive fyret med kul til nu at kunne fyres med olie, kul eller 

biomasse. Det er målet udelukkende at fyre med biomasse. Den biomasse, der 

fyres med, består primært af halm. Halmen omdannes til piller i en fabrik, der er 

opført og ejes af Vattenfall. 

duktion, forberedelse, transport og forbrænding. 

Størstedelen af Vattenfalls biomasse består af affaldsprodukter 

som træ fra nedrivninger, biogent kommune- 

og industriaffald, gødning, slam og halm. Vi bruger også 

store mængder restprodukter fra skov- og landbrug. Det 

meste af affaldet og restprodukterne ville ellers bare nedbrydes 

naturligt og udlede drivhusgasser under processen. 

Derfor er det en ekstra fordel for samfundet at bruge dem 

til energiproduktion, og det medfører ikke yderligere udledninger 

på sigt. Derudover bruger vi energiafgrøder som 

salix (piletræ) i egne, hvor dyrkningen er hensigtsmæssig. 

Bæredygtighedsaspekter i overvejelserne 

Brugen af biomasse handler om mere end blot den umiddelbare 

påvirkning fra energiproduktionen. Biomassefremstillingen 

medfører risiko for negative påvirkninger 

– fx afskovning og mangel på kulstof i jorden – som kan 

gøre brugen af biomasse for at reducere klimapåvirkningen 

omsonst. Der er også risici forbundet med biodiversiteten 

og øget konkurrence med jordarealer til fødevareproduktion, 

hvilket kan påvirke priserne på mad. 

Vattenfall undgår – og skal fortsætte med at undgå – at 

bruge biomasse fra kilder med denne type risici. Vi samarbejder 

aktivt om udarbejdelsen af kriterier, standarder 

og certificeringer, som kan være med til at sikre en bæredygtig 

fremstilling af biomasse. Vattenfall er en stor indkøber 

og forbruger af biomasse, og vi gør en stor indsats 

for at sikre ansvarlighed i hele biomassekæden. Vattenfalls 

adfærdskodeks for leverandører gælder også ved biomasseindkøb 

(kodekset bygger på FN’s Global Compact-principper 

– se side 42). 

20 


De bredere konsekvenser af øget brug 

Vi opfatter biomasse som et vigtigt redskab i vores bestræbelser 

på at nå målene for udledningsreduktioner og øge 

brugen af vedvarende energikilder. Og vi står ikke alene – 

faktisk forventes brugen af biomasse at øges i hele Europa. 

En væsentlig øgning i brugen af biomasse inden for EU 

i det næste årti vil sætte pres på tilgængeligheden. For at 

erstatte ca. 25% af koncernens samlede kulforbrug, skulle 

vi bruge næsten alle de træpiller, der p.t. handles på verdensmarkedet. 

Derfor forventer vi, at importen af biomasse 

til Europa vil stige, og at der etableres et globalt marked 

for biomasse. Dette vil skabe muligheder for mange 

regioner, der fremstiller biomasse, men det er afgørende, 

at bæredygtighedsaspekterne i hele leveringskæden styres 

omhyggeligt. 

Vigtigheden af bæredygtighedskriterier for biomassesourcing 

øges i takt med, at fremstillingen bliver mere 

global. De fleste bæredygtighedsrisici opstår i lande uden 

for EU, hvor der ikke er så streng lovgivning om miljøbeskyttelse, 

bæredygtigt skovbrug og andre vigtige bæredygtighedsaspekter. 

Derfor forstærker en øget import 

af disse brændsler behovet for bæredygtighedskriterier 

for biomasse. Vattenfall mener, at hvis bæredygtighedskriterierne 

udarbejdes med omtanke, så vil en øget brug 

af biomasse gøre det muligt at nå målene for reduktion 

af CO 2 -udledninger fra fossile brændsler og øget brug af 

vedvarende energikilder samt sikre, at udviklingen ikke 

påvirker klimaet negativ andre steder.

O m HYGGELIGE OVERVEJELsER VED VALG AF BIO mAssE 

Efterspørgslen på forskellige biomasse er stigende, og derfor vokser den internationale handel, 

og nye aktører kommer på markedet. Denne udvikling i kombination med det store udvalg af 

brændselstyper medfører nye udfordringer og understreger vigtigheden af at forstå og påtage 

sig et ansvar for bæredygtighedsaspekterne ved de enkelte biomassetyper. Nedenfor viser vi en 

oversigt over de typer biomasse, koncernen bruger i dag, og hvordan vi opfatter de forskellige 

brændsler set ud fra en bæredygtighedssynsvinkel. 

2% 

8% 

28% 

62% 

Bioolie og biogas – 0,05 mio. ton 

Bioolie spiller en mindre rolle i Vattenfalls forbrug af biomasse og består 

primært af restprodukter. Bioolie kan fremstilles på mange måder, og 

man skal være opmærksom på risikoen for afskovning og andre uønskede 

konsekvenser. Nogle slags bioolie bruges i fødevareproduktionen, 

og brugen af restprodukter til energiproduktion kan påvirke prisen på 

mad. Der er også konkurrence fra transportsektoren, som bruger bioolie 

til flydende biobrændsel. Biogasproduktion kan være en optimal metode 

til energiudvinding for visse biomassetyper. 

Afgrøder og restprodukter fra landbrug – 0,3 mio. ton 

I denne kategori bruger Vattenfall primært halm, som ikke bruges til 

andre formål (fx dyrefoder). Derved forbedres landmændenes ressourceudnyttelse, 

og det påvirker ikke fødevareproduktionen. 

Der er p.t. også andre afgrøder i Vattenfalls biomassemix. Disse 

udgør dog kun en lille andel, men forventes at blive en vigtig kilde i EU 

i fremtiden. Det er vigtigt at optimere produktionsprocesserne for energiafgrøder, 

og der skal tages højde for miljøpåvirkningen fra dyrkning af 

monoafgrøder og brugen af jordarealer. Der er også risiko for stigende madpriser, hvis energiafgrøderne 

erstatter fødevareproduktion. Dyrkning af energiafgrøder på magre jorde, som 

ikke er velegnet til fødevareproduktion, åbner for effektiv udnyttelse af arealer og optimeret 

landbrug. Marginale jordarealer med stor biodiversitet bør dog beskyttes. 

Skovbrug – 0,9 mio. ton 

Restprodukter fra skovbrug omfatter træflis af grene, trækroner og bark 

og udbuddet er stort fra lokale og regionale leverandører, hvilket mindsker 

transportbehovet. Vi overvejer altid oprindelsessted og risikoen 

for påvirkning af jordudnyttelsen ved biomasse fra skovbrug. Vattenfall 

giver også høj prioritet til restprodukter, der ikke bruges i andre brancher 

– fx nedrivningstræ – fordi brugen til energiproduktion er en ekstra 

fordel. 

Biogent husholdnings- og industriaffald – 1,9 mio. ton 

Husholdnings- og industriaffald udgør en stor og vigtig del af Vattenfalls 

brændselsmix. Bestanddelene i disse brændsler kan variere kraftigt, 

fordi de indeholder husholdningsaffald, industriaffald og slam. Husholdningsaffald 

regnes typisk for at være 60% biogent – dvs. fra levende 

organismer – og resten betegnes som fossilt. Ved brug som brændsel er 

det vigtigt at følge det affaldshierarki, der er angivet i EU’s affaldsdirektiv, 

tættest muligt for at reducere, genanvende og genbruge mest muligt, 

inden energiudvinding vælges som alternativ. Deponering af brændbare 

materialer er generelt ikke tilladt i Europa på grund af den kraftige miljøpåvirkning fra 

fx metangas og lækagen fra tungmetaller og andre giftige stoffer. Derfor er de europæiske 

lande afhængige af en effektiv energiudvinding i kraftværker med høje miljøstandarder og 

lave udledninger. 

Vores indsats 


Vores indsats 

‘‘ 

Havenergi er en vedvarende energikilde, som man kan bruge til at producere 

elektricitet af bølgerne eller tidevandet eller forskellene i havets temperaturer 

eller saltindhold. P.t. fokuserer vi på bølgeenergi, som er en hidtil uudnyttet 

vedvarende energikilde med mange fordelagtige perspektiver. Teoretisk set er 

der globalt et enormt potentiale for at udnytte bølgeenergi, og den potentielle 

effekt globalt er mere stabil end for visse andre vedvarende energikilder. Der 

forestår et omfattende F&U-arbejde for at forbedre teknologiens præstationer, 

holdbarhed, pålidelighed og omkostninger, før den kan kommercialiseres. 

Fotoet viser et Pelamis-bølgeenergianlæg, der kommer til at forsyne 9.000 

husstande med elektricitet inden 2014. 

22 

HVILKEN FORsKNING OG uDVIKLING 

uDFØRER I FOR AT u NDERsTØTTE 

BÆREDYGTIGHED? 


Vores indsats 

Vattenfalls forskning og udvikling (F&U) yder 

altafgørende støtte til vores strategiske kurs ”Making 

electricity clean”. Vores F&U-arbejde fokuserer på 

energiproduktion med lave udledninger som CCS, 

kernekraft og vedvarende energikilder. F&U er især 

vigtig i de tidlige stadier af udviklingsprocessen, 

hvor gennembrud kan gøre en stor forskel i 

omkostningerne ved teknologierne. Havenergi, 

CCS, e-mobilitet (elbiler) og intelligente elnet 

(fremtidens netværk) hører alle til denne kategori, 

og fremskridt i udviklingen af disse udgør en 

altafgørende del af vores strategi. Vattenfalls arbejde 

på F&U-området er del af en større indsats, der 

udføres af private og offentlige virksomheder samt 

uddannelsesinstitutioner for at realisere fremtidens 

energi med lave udledninger. 

Hvorfor og hvordan udfører Vattenfall 

forskning og udvikling 

De forskellige teknologier kræver forskellige former for 

investeringer. Etablerede, modne teknologier som vindkraft 

og konventionelle kraftværker, der fyres med fossile 

brændsler, er ikke længere inde i en kraftig udviklingsfase, 

og derfor foretages de omfattende investeringer på dette 

område mere i sammenhæng med anlæg i stor skala end i 

F&U-sammenhænge. Andre teknologier befinder sig på 

et tidligere stadie i udviklingen, og deres driftsmæssige og 

økonomiske resultater høster større fordele af grundliggende 

forskning og testning. 

Forskellige aktører spiller forskellige roller for kommercialiseringen 

af teknologier. Forskere ved universiteter og offentlige 

institutioner indtager førende roller, når det gælder 

den grundliggende F&U, som går forud for ibrugtagningen 

af de fleste teknologier. Iværksættere og venture-kapitalindskydere 

investerer i utestede teknologier med kommercielle 

potentialer og lancerer ofte de første udgaver på markedet. 

Større virksomheder som Vattenfall spiller ofte en afgørende 

rolle for udbredelsen af teknologierne til massemarkedet. 

Vattenfall har en helt klar interesse i at følge nye teknologiers 

fremskridt inden for de områder, hvor vi ser det største 

potentiale og behov for fremskridt. Vores F&U er målrettet 

mod at indsamle, analysere og evaluere alle nye teknologier 

og idéer, som ser ud til at identificere og tage fat på arbejdet 

med fremtidige teknologier. 

Vattenfall har som energiselskab, systembygger og operatør 

kun få eller slet ingen kompetencer inden for produktion 

af teknisk udstyr, så vi begrænser os til at definere vores behov 

for producenterne. Vi er med andre ord ikke udviklere af nyt 

energiudstyr. Derimod er det vores mål at blive superbruger 


Vores indsats 

af teknologier, der primært er udviklet af andre (primært udstyrsproducenter), 

for at kunne levere ren elektricitet til vores 

kunder. Derfor samarbejder vi med en lang række små og store 

leverandører hele vejen fra laboratoriestadiet til demonstrations- 

og pilotprojekter. Disse projekter giver os knowhow, 

og vi bidrager med operatørens viden om bl.a. brugbarheden 

og pålideligheden af nye systemer. 

Kommercialiseringens betydning 

Når folk i almindelighed tænker på teknologisk udvikling, 

tænker de på opfindere. Men teknologier bliver brugbare 

gennem en proces, der omfatter opfindelse, afprøvning, 

forbedring og udbredelse. Teknologier får normalt en indflydelse 

i dagligdagen gennem kommercialisering – dvs. 

når en ny teknologi omdannes til et produkt eller en tjeneste, 

der sælges og købes. 

De fleste energiteknologier med lave udledninger behøver 

ikke at blive opfundet – de grundliggende koncepter eksisterer 

allerede og venter bare på at blive kommercialiseret. 

Vattenfalls udfordring består i at gøre koncepterne brugbare 

på en måde, der både mindsker miljøpåvirkningen og giver 

flere kunder på en rentabel måde. 

Hvilken betydning har det, at en energiteknologi bliver 

kommercialiseret, og hvilke krav stiller kunderne til os, når 

vi lancerer en ny teknologi? Kommercielle energiteknologier 

skal blandt andet være: 

• Pålidelige – forbrugerne forventer, at el og andre energitjenester 

er 100% pålidelige 

• Kompatible – energiteknologier skal passe til transmissions-, 

distributions- og forbrugsinfrastrukturerne 

• Konkurrencedygtige – elektricitet er en forbrugsvare, 

som kun kan sælges, hvis prisen er rigtig 

• Ideelle til stordrift – omkostningerne skal holdes nede, 

og stordriftsløsninger kan også blive nødvendige for at 

løse klimaproblematikken i tide. 

24 


Benchmarking af vores F&U-udgifter 

På baggrund af Vattenfalls mål om at blive CO 2 -neutral inden 

2050 er det rimeligt at spørge, om vi bruger nok penge på F&U. 

Det er svært at besvare med et ja eller nej, men vi kan sammenligne 

os med andre. Diagrammet nedenfor benchmarker aspekter 

i Vattenfalls F&U-udgifter med nogle sammenlignelige konkurrenter 

(tallene stammer fra årsrapporter – definitionerne på F&U 

kan variere). 

F&U som procentdel af omsætningen 

1,00 

0,75 

0,50 

0,25 

0 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

■ EdF ■ E.ON Group ■ Vattenfall ■ GDF Suez ■ RWE 

2008 

Udviklingen af teknologierne stopper selvfølgelig ikke, 

når de er blevet taget i brug. De fleste bliver forbedret i takt 

med, at producenterne lærer deres processer bedre at kende 

og optimerer dem – især når store virksomheder som 

Vattenfall presser på for at tage dem i brug. Modne teknologier 

kan også drage fordele af fortsat F&U. Vattenfall har 

tiltag, der sikrer løbende forbedring af vindkraft, biomasse 

og andre mere modne teknologier. 

Forventningerne til energiteknologi 

Samfundets evne til at tackle udfordringerne med klimaforandringer 

og bæredygtighed afhænger af mange faktorer. 

Nogle mener, at vejen frem er at ændre vores adfærd – 

at privatpersoner og virksomheder selv bør tage initiativ til 

at reducere eller ophøre med aktiviteter, der opfattes som 

ubæredygtige (se side 28: “Hvad gør I for at hjælpe jeres 

Mindre energiforbrug ved større elforbrug 

Det lyder som en modsigelse, at man kan bruge mindre energi, når 

man bruger mere el, men løsninger med elektricitet er ofte mere effektive 

end med fossile brændsler. Når gasdrevne biler og oliefyrede kedler 

for eksempel erstattes med eldrevne hybridbiler og varmepumper, 

kræves der kun en brøkdel af energi. Derfor mener Vattenfall, at mere 

ubredt brug af elektricitet er en af de måder, hvorpå vi kan hjælpe vores 

kunder og samfundet med at nedsætte det samlede energiforbrug. 

“EdF” 

“Eon Grou 

“Vattenfal 

“GDF Suez 

“RWE”

Hvilke områder er de vigtigste inden 

for energiforskning og -udvikling? 

“At finde de mest omkostningseffektive måder til at 

reducere CO 2 -udledningerne fra energisektoren er 

det vigtigste mål, og F&U er vigtigt for at fremskynde 

CO 2 -reduktionsteknologier. Den største trussel mod 

klimaet kommer fra brugen af store mænger fossile 

brændsler, og derfor mener jeg, at det er utroligt 

vigtigt med F&U i CCS-teknologier. Hvis CCS bliver en 

succes, vil det hjælpe økonomier, der er afhængige af 

fossile brændsler, til at indgå troværdige aftaler om 

den påkrævede reduktion. Men vi har brug for alle de 

teknologier og foranstaltninger, der er til rådighed, til 

at bekæmpe klimatruslen og opretholde forsyningssikkerheden. 

Det er også vigtigt at finde højeffektive 

metoder til produktion af el, varme og/eller transportbrændstof 

af biomasse samt smarte måder til at 

elektrificere transportsektoren”. 

Hvor kan du se potentielle gennembrud? 

“Jeg tror, elektrificering af transportsektoren har et stort potentiale, 

men folk taler ikke så meget om det. Eldrevne køretøjer virker 

ikke blot lovende til at reducere udledninger, men kan også være 

med til at fremme integrationen af intermitterende elproduktion 

som vindenergi. Udsvingene i vindkraften kan kompenseres gennem 

intelligente opladningsstrategier for eldrevne og plug-inhybridbiler. 

Mange af løsningerne til energieffektivisering har vist 

kunder med at spare?”). I en nylig undersøgelse med eksperter 

1) i klimaforandringer mente næsten 50% af de adspurgte, 

at adfærdsændringer kommer til at spille en større 

rolle end teknologi i de næste fem år. 

Debatten om, hvordan den nye teknologi kan bidrage til 

en langsigtet løsning, bliver også mere ubredt. Fra politisk side 

har regeringerne rundt om i verden sat fokus på nye energiteknologier 

som en løsning på klimaproblematikken. De bakker 

ikke kun op om udviklingen ud fra et miljøsynspunkt, men 

også på grund af beskæftigelsen og den økonomiske vækst. 

EU’s klimamål kræver en øgning af vedvarende energikilder 

på 20%, en forbedring af energieffektiviteten på 20% og en 

reduktion af CO 2 -udledningerne på 20% inden 2020. Kommercialisering 

af flere nye energiteknologier er helt sikkert en 

forudsætning for at nå disse mål. 

Vattenfalls interessenter understregede i en undersøgelse i 

2009 (se side 8-9: “Hvad er vigtigt for Vattenfalls interessenter?”) 

vigtigheden af F&U – herunder teknologier til vedvarende 

energikilder, CO 2 -opsamling og -lagring samt energiinfrastrukturer 

som intelligente elnet. 

I en undersøgelse som led i EU’s SET-initiativ (Strategic 

Energy Technology) i 2007 mente næsten 50% af de adspurg- 

1) Globescan, Sustainability 2009 

Vores indsats 

sig at være omkostningseffektive og have store potentialer, men 

har været svære at implementere af forskellige årsager. Højere priser 

på CO 2 -udledninger vil forhåbentlig fremme implementeringen, 

men det er også vigtigt med større opmærksomhed i befolkningen 

og industrien.” 

Filip Johnsson 

Professor i systemer for vedvarende energi, 

Chalmers Teknologiske Universitet, Gøteborg, Sverige 

Filip Johnsson 

te, at der var behov for nye teknologier for at opfylde klimamålene, 

og ud af disse mente 90%, at det var en fordel med en 

bred portefølje af teknologier. 

Vattenfalls egne undersøgelser af mulighederne for at reducere 

udledninger har udmøntet sig i samme konklusion. 

Der er mange vigtige teknologier til rådighed i dag, og investeringer 

i disse skal prioriteres højt. Nogle af de påkrævede 

teknologier har dog endnu ikke vist sig at fungere i stor målestok. 

Andre virker lovende, men er meget dyrere, end forbrugerne 

er vant til. 

Mange interessenter synes, at samfundet ikke gør nok for 

at fremme innovationer inden for energiteknologier. SETundersøgelsen 

identificerede flere end 30 teknologier, som et 

flertal af interessenterne mente ikke fik tilstrækkelig støtte – 

herunder teknologier til lagring af energi, CCS og havenergi. 

Virksomheder (inklusive Vattenfall) kan tage sig af denne 

side af sagen ved at støtte forskningen og fremskyde udviklingen 

og derved bidrage til det teknologiske fremskridt på 

en måde, der gavner samfundet og giver konkurrencefordele. 

Innovation er et komplekst fænomen, men vi håber at få de 

mest lovende teknologier til at arbejde til vores fordel gennem 

en målretning af indsatsen og et tæt samarbejde med leverandører 

og forskere. 


Vores indsats 

FORsK NINGs- OG uDVIKLINGsAK TIVITETER – OVERsIGT 

Vattenfalls strategi indebærer, at vi skal reducere udledningerne 

fra vores elproduktion drastisk. Vores primære mulighed er teknisk 

– vi skal bygge bro mellem nutidens og fremtidens portefølje af 

kraftværker ved hjælp af forskning og udvikling. 

De beløb, Vattenfall i dag bruger på F&U, afspejler ikke koncernens investeringsplan for 

2030 (se side 80). Der er for eksempel den vigtige forskel, at vindkraft spiller en meget 

større rolle i fremtidens produktionsportefølje end i dagens F&U-budget. Det er ikke en fejl 

– vindmølleteknologien er modnet og gennemarbejdet, og fremskridtet på dette område vil 

blive drevet af investeringer og udbredelse snarere end gennembrud i forskningen. Vattenfall 

udfører F&U-aktiviteter inden for 6 områder, som beskrives i det følgende. 

26 


Pelamis-bølgeenergiomformer 

Vedvarende energikilder 

Havenergi 

Vattenfall mener, at havenergi vil blive den næste vedvarende teknologi, der bliver kommercialiseret 

– sandsynligvis inden for 10-15 år. Vi er ved at opbygge ekspertise inden for etablering, 

drift og vedligeholdelse af bølgekraftanlæg. Målet er at opnå erfaringer inden for præstation, 

holdbarhed og pålidelighed samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Vi har evalueret 

over 15 forskellige bølgekraftteknologier og valgt at støtte to, nemlig Pelamis og Wavebob. 

P.t. arbejder vi primært med pilottest, at etablere sites og indhente tilladelse til driften langs 

kysterne ud for Norge, Irland, og Storbritannien, hvor forholdene er specielt favorable. Første 

fase forventes at vare frem til 2011, hvorefter vi begynder at udvikle og drive demonstrationsbølgekraftanlæg. 

Demonstrationsanlæggene vil bestå af flere bølgeenergiomformere med 

en samlet kapacitet på 10-20 MW. Vi forventer at bølgekraft kommer til at udgøre cirka 8% af 

vores elproduktion i 2030. 

Vindkraft 

Vattenfall ejer cirka 700 vindmøller i ni europæiske lande og er ved at opføre otte mere i seks 

lande. Vores forskning er målrettet mod at analysere områder som mølleplacering, tackle 

udfordringer ved drift og vedligeholdelse samt optimere vindmøllerne for at forbedre deres 

tekniske og økonomiske præstationer. Vi er også med til at identificere og løse de udfordringer, 

der er forbundet med energisystemernes øgede brug af vindkraft – fx hvordan elektricitetsstrømmen 

fra vindkraften kan udjævnes, når den kommer ind i elnettet. 

Biomasse 

Vattenfall har cirka 40 biomassefyrede varme- og kraftvarmeværker og er en af verdens 

største indkøbere og brugere af biomasse. Vattenfalls biomasseplan er et led i koncernens 

planer om at erstatte store mængder kul med fornybar biomasse, hvilket også vil bidrage til 

at reducere vores CO 2 -udledninger. P.t. er vores F&U-aktiviteter målrettet mod at opnå brug 

af biomasse i stor målestok på langt sigt. Vi bruger både biomasse som monobrændsel i kedler 

og til samforbrænding med kul i kulfyrede kraftværker. Vi er ved at forbedre metoderne 

til klassificering af brændsler, hvilket vil sikre effektiv drift – også med udokumenterede og 

mindre gængse brændsler. Derudover forsker vi i en række tekniske udfordringer, der opstår 

ved forbrænding af biomasse – fx korrosion i kedler og NO X -udledninger. Faktisk er vi allerede 

Samlede F&U-udgifter i 2009: 

EUR 127,7 mio. 

CCS 36% 

Nye teknologier 2% 

Energieffektivitet 7% 

Driftseffektivitet 

9% 

Vedvarende 

energi 10% 

Kernekraft 36% 

set ud fra en teknisk synsvinkel i stand til at 

øge brugen af biomasse i flere eksisterende 

kulfyrede kraftværker (se afsnittene om 

biomasse og bæredygtighed på side 18-21). 

Endelig udfører vi undersøgelser for at finde 

egnede nye brændsler, nye teknologier til 

raffinering og omformning, logistikkæder og 

samarbejder. 

Vandkraft 

Vattenfall har gennem nogle år foretaget 

store investeringer i vandkraftværker. Den 

normale levetid for udstyr i vandkraftværker 

er 40-50 år, og de påkrævede geninvesteringer 

baseres ofte på F&U. 

Vi har flere igangværende F&U-projekter, 

der er målrettet mod at øge effektiviteten og 

sikkerheden samt gøre vores vandkraftværker 

mere miljørigtige. Et eksempel herpå er 

Vattenfall Oil Strategy – en langsigtet plan 

om at erstatte hydraulik- og smøreolierne i 

vores kraftværker med en blanding af vand 

og monopropylenglycol. Dette vil mindske 

miljøpåvirkningen i floder i tilfælde af 

olielækage. Vi er p.t. ved at gennemføre et 

pilotprojekt på vandkraftværket Älvkarleby 

i Sverige. Et andet eksempel er Vattenfalls 

arbejde med dæmningssikkerhed, hvor 

instrumenterne til måling af stabilitet og 

lækager i dæmninger er blevet udviklet gennem 

F&U i samarbejde med Vattenfall Power 

Consultant. 

Vandkraftværket Tuggen i Sverige

Driftseffektivitet 

Termisk teknologi 

Vores F&U i termisk teknologi fokuserer på 

løbende forbedringer af vores eksisterende 

kraftværker (primært kraftvarmeværker) 

samt på udviklingen af næste generations 

produktionsanlæg. 

Optimering af driften og vedligeholdelsen 

gør kraftvarmeværkerne mere omkostningseffektive 

og forbedrer miljøhensynet i 

eksisterende ressourcer. Arbejdet omfatter 

forbrændingsteknologier og teknologiske 

løsninger til reduktion af udledningerne. 

Materialevalg og korrosion, problemer med 

sintring og forurening samt genbrug af 

biprodukter er også vigtige områder. Aske 

er et fremragende råmateriale, og brugen 

heraf kan spare på naturressourcerne. F&Uaktiviteterne 

fokuserer på biprodukter, der 

endnu ikke genbruges i fuld udstrækning – fx 

slagger fra affaldsforbrænding, der kan genbruges 

som byggematerialer, og flyveaske 

fra forbrænding af biomasse, der kan stabilisere 

jord og udgravninger. 

Intelligente elnet 

Fleksible og sikre elnet – de såkaldte intelligente 

elnet – er nødvendige i opbygningen af 

fremtidens energisystem. Intelligente elnet 

fremmer effektiv produktion og slutforbrug 

af elektricitet. Disse elnet understøtter også 

integrationen af et stigende antal intermitterende 

produktionskilder som vindenergi, 

havenergi, solenergi samt mindre husholdninger 

og brugen af elbiler. Vattenfalls F&Uaktiviteter 

er p.t. målrettet mod planlægning 

af elnet som understøttelse af et fælles europæisk 

elmarked, minimering af strømafbrydelser 

hos kunder og håndtering af distribueret 

produktion i fremtidige kraftsystemer. 

Energieffektivitet 

Bæredygtige byer 

Vattenfalls F&U i bæredygtige byer er målrettet 

mod, hvordan koncernen, som aktør 

inden for alle led i energisystemet, kan hjælpe 

bebyggede områder med at blive klimavenlige 

og bæredygtige. Vi samarbejder med byernes 

interessenter, kunder, universiteter og andre 

eksterne partnere om at opnå en bedre forståelse 

af, hvordan nye teknologier passer ind i 

den bæredygtige byplanlægning og andre teknologiske 

systemer. Vigtige områder er fjernkøling, 

varmepumper, små kraftvarmeværker 

og energispareforanstaltninger som sparepærer 

og visualisering af energiforbruget. 

Analyse af energisystemet 

Vattenfall stræber efter at opnå øget viden 

om det nuværende energisystem og finde 

langsigtede tekniske, samfundsmæssige, 

økonomiske og miljømæssige løsninger som 

overgang mellem politiske beslutninger og 

markedsopbygning. Analysen af energisystemet 

er stærkt baseret på politikker. Vi udfører 

også aktiviteter inden for rammerne af 

AGS (Alliance for Global Sustainability), der 

er et globalt samarbejde om integreret forskning, 

uddannelse og sociale kontakter. 

Vores indsats 

E-mobilitet 

Her fokuserer vores F&U-aktiviteter på at vise den større rolle, som elektriciteten kan spille i 

fremtiden samt dens bidrag til et bæredygtigt samfund. Et eksempel er udviklingen af elbiler, 

hvor vores F&U er målrettet mod nem og rigelig adgang til opladning. Inden for området ”el til 

transport” undersøger vi ikke blot teknologier, men også nye forretningsmodeller og kundebehov. 

Kernekraft 

Vores F&U-aktiviteter inden for kernekraftområdet omfatter både udvikling af kernekraft og 

håndtering af kernekraftaffald. Udviklingen af kernekraft drejer sig primært om driftsstøtte og 

fremme af sikkerheden i driften af kernekraftværker. Håndteringen af kernekraftaffald hænger 

sammen med tidligere forpligtelser til at etablere et slutdepot for udtjent brændsel fra svenske 

kernekraftværker. Vi udfører F&U i samarbejde med resten af kernekraftbranchen via det 

svenske kernebrændselshåndteringsselskab 

SKB (Svensk 

Kärnbränslehantering). 

CCS 

Vi er ved at implementere 

en teknologi, der er målrettet 

mod at opsamle og lagre 

kuldioxid fra vores kulfyrede 

kraftværker. Det tekniske koncept 

og teknologien har været 

brugt industrielt siden 1996, 

og udfordringen for Vattenfall 

og koncernens samarbejdspartnere 

består i at opskalere 

teknologien, tilpasse den i henhold 

til elproduktion, og gøre 

den omkostningseffektiv. 

Konceptet går ud på at opsamle 

kuldioxiden fra kraftværkernes 

røggasser, komprimere 

den til en væske og deponere 

denne permanent dybt nede 

i undergrunden i velegnede 

Schwarze Pumpe, Tyskland 

geologiske formationer. En del 

af kuldioxiden vil blive opløst 

i reservoirvandet samt blive ophobet i reservoirets mikroskopiske porer. Over tid kan kuldioxiden 

også danne nye mineraler. Et bredt spektrum af virksomhedernes og anden forskning 

beskæftiger sig med detaljerede adfærdsmønstre, kvalitet og miljøaspekter gennem hele CCSværdikæden. 

Kortlægning og valg af kriterier for velegnede CO -lagre – især i dybe vandføren- 

2 

de saltlag – samt udvikling af CCS til kommercielt brug er hovedemner i F&U-aktiviteterne. 

Nye teknologier 

Den primære opgave består i at identificere og igangsætte arbejde på de fremtidige teknologier, 

der viser potentiale og kan blive brugbare på langt sigt. Vi er p.t. i færd med at forske i en 

række teknologier – herunder top spool-konceptet (mere effektiv vindmølleteknologi, som kan 

sammenlignes med turboladning i bilmotorer), kombinationer af alger og biomasse samt nye 

belysningsteknologier. 


Vores indsats 

‘‘ 

HVAD GØR I FOR AT HJÆLPE 

JEREs KuNDER mED AT sPARE? 

28 


“Den økonomiske situation har gjort mig mere opmærksom 

på mine leveomkostninger. Hvordan kan jeg spare på elregningen?” 

Privatpersoner og virksomheder kan ofte bruge energi 

mere effektivt – men mange ved ikke hvordan. For eksempel 

viste en undersøgelse, Nuon gennemførte med 1.000 hollandske 

kunder, at 75% syntes, der spildes energi, mens kun 37% 

mente, at de selv kunne bruge energien mere effektivt. 1) Euractiv 2009 

Vores indsats 

Når vores kunder forsøger at få styr på deres 

udgifter, kan vi hjælpe dem ved at fortælle om 

sparemuligheder og levere løsninger, der sænker 

forbruget og udnytter energien mere effektivt. 

Som energivirksomhed er det i vores interesse 

at fremme effektiv og ansvarlig brug af vores 

produkter. Vi gør det ikke blot for at mindske vores 

kunders elregninger og gøre dem tilfredse – det er 

også altafgørende for at mindske den overordnede 

miljøpåvirkning. 

Besparelser mindsker både 

udgifter og miljøpåvirkning 

De sidste par års økonomiske krise har gjort mange af vores 

kunder mere bevidste om deres udgifter. Svære tider 

kan gøre energibesparelser til en nødvendighed for både 

virksomheder og familier. I dag udgør energiudgifterne 

cirka 5,7% af budgettet hos europæiske husstande 1) . Energibesparelser 

er den mest effektive metode til at reducere 

både miljøpåvirkningen og udgifterne. Første trin består i 

at skabe opmærksomhed omkring, hvor meget energi der 

bruges og til hvad. Denne viden ansporer ofte til nytænkning 

og mere effektive løsninger. 

Kunderne har stor indflydelse på mængden af den 

energi, de bruger. I Holland anslår vi for eksempel, at en 

husstand med gennemsnitligt elforbrug kan reducere forbruget 

med 30%, uden at det går ud over komforten. Vi 

kan mærke, at vores kunders interesse i at spare energi er 

voksende, og der er bedre forståelse af den rolle energispareforanstaltningerne 

spiller i forbindelse med opfyldelsen 

af klimamålene – nu opfattes de generelt som et must af 

både økonomiske og miljømæssige årsager. 

Råd om energispareforanstaltninger 

Selvom energispareforanstaltningerne også sparer penge, 

tages mange ikke i brug – ofte på grund af manglende 

kendskab. Som energivirksomhed har vi de oplysninger 

og ressourcer, der kan rette op på dette. 

Forbrugerne kan opnå væsentlige besparelser med de 

rette informationer. Effektive tekniske løsninger som sparepærer, 

isolering og højeffektive kedler og varmepumper kan 

have stor virkning. Mindre justeringer af adfærdsmønstre er 

også vigtige – fx at slukke for eludstyr på standby. Vi anslår, 

at husstande kan spare op til EUR 500 om året herved. 

Vattenfall hjælper sine privatkunder med at opnå besparelser 

og effektivitet på mange måder. 


Vores indsats 

I Norden har vi samarbejdet med vores kunder om energibesparelser 

i årtier, og siden 2007 har vores svenske hjemmeside 

under overskriften “Lev energismart” 1) tilbudt 

tips og gode råd, som er blevet fulgt af cirka en kvart mio. 

mennesker. Siden indeholder informationer, tjeklister, 

beregningsværktøjer, gode råd, blogs og webcast. Vattenfall 

tilbyder også proces- og energieffektivitetstjenester til 

virksomhedskunder i Norden. 

I Tyskland kan vores kunder få energirådgivning online 

og på de nye kundeservicecentre i Berlin og Hamborg. Vi 

lægger stor vægt på energieffektivt eludstyr i hjemmene. 

Vattenfall har Tysklands største database med hvidevarers 

energieffektivitet, og vi bruger disse data til at hjælpe vores 

kunder med at træffe beslutninger. Virksomhedskunder 

tilbydes et bredt udvalg af tjenester – herunder onsite effektivitetsvurderinger, 

forbrugsvisualisering, rapporter i 

realtid og alarmer samt energisparesamarbejde. 

30 

Hvordan er elregningen sammensat? 

Den pris, forbrugerne betaler for el, består af prisen på selve elektriciteten, 

skatter og gebyr for transport og distribution. Prisen 

bestemmes af markedet, som styres af udbud og efterspørgsel 

(NordPool, den engelsk-hollandske elbørs Amsterdam Power 

Exchange og European Energy Exchange), og Vattenfall har mange 

konkurrenter. 

Prisen på den producerede el er kun en del af den samlede elpris. 

Produktionsomkostningerne svinger i takt med brændsels- og CO 2 - 

priserne. Vores indsats for at forbedre effektiviteten i elproduktionen 

er vigtig for vores evne til at tilbyde konkurrencedygtige priser. 

Transportgebyret dækker udgiften til transport og distribution 

af el til forbrugeren. Skatterne omfatter moms, elafgifter, bevillingsgebyrer 

og øvrige gebyrer (angivet i fx den tyske lov om vedvarende 

energi). 

Prisen på el, distributionsrelaterede 

gebyrer og skatter/afgifter 

Sverige 1 

Holland 2 

Tyskland 3 

Polen 4 

Finland 4 

25% 

40% 

43% 

■ Prisen på el ■ Distributionsgebyrer ■ Skatter/afgifter 

1) Husstandsforbrug 5.000 kWh pr. år, standardkontrakt, gennemsnitspris 

2008, elcertifikater inkluderet i elprisen. 

2) Husstandsforbrug 3.558 kWh pr. år, gennemsnit 2009. 

3) Husstandsforbrug, gennemsnitlig husstand, gennemsnitspris 2008. 

4) Husstandsforbrug 5.000 kWh pr. år, gennemsnitspris 2008. 


39% 25% 

36% 

25% 22% 

53% 

34% 

37% 

31% 

41% 

23% 

26% 

Vi stiller lignende forbrugssimulatorer til rådighed via nettet 

for vores kunder i Polen, hvor en reklamekampagne for 

nylig resulterede i salg af 209.000 sparepærer. Vattenfall 

har desuden deltaget i samarbejde med regioner og kommuner 

om modernisering af gadebelysning. 

Vi tilbyder også energisparetjenester i Holland – lige fra 

rådgivning til implementering – til både privat- og virksomhedskunder. 

I Nuons salgsafdeling er der i dag flere 

medarbejdere, der beskæftiger sig med merværditjenester 

målrettet mod energibesparelser (fx isolering, salg og installation 

af højeffektive kedler) end med salg af energi. 

Energibesparelser kan modregne udgifterne 

til bekæmpelse af klimaforandringerne 

Studier viser, at Europa kan reducere udledningerne af 

drivhusgasser med cirka en tredjedel inden 2030 2) . Mange af 

de påkrævede reduktioner er forbundet med væsentlige udgifter, 

men foranstaltninger, der sparer på og effektiviserer 

energiforbruget, er en økonomisk fordel. Disse foranstaltninger 

udgør cirka en tredjedel af de identificerede reduktionspotentialer 

og er derfor et naturligt udgangspunkt. 

Erkendelsen af energibesparelsernes betydning har haft 

politisk indflydelse over hele Europa. EU har fastlagt et mål 

om at reducere energiforbruget med 20% inden 2020. Den 

tyske forbundsregering har bl.a. lanceret et initiativ for at 

gøre nye og renoverede bygninger 30% mere energieffektive. 

Den hollandske regering har planer om at reducere det 

samlede energiforbrug med 2% om året i perioden 2011- 

2020 og har identificeret 2,4 mio. bygninger til effektivitetsforbedringer. 

Sveriges integrerede klima- og energipolitik 

omfatter en handlingsplan for energieffektivitet med 

specielle planer, der for eksempel er målrettet mod kommuner 

og energitunge brancher, og den polske regering 

har planer om at indføre energieffektiviseringsregler. 

Det er meget sandsynligt, at energiteknologier med lave 

udledninger vil medføre ekstra udgifter for samfundet i de 

kommende år, hvilket måske kan føre til stigende energipriser. 

Alternativer som bølgekraft, havvindkraft og CCSteknologi 

koster mere end dagens gængse energikilder. 

Det er endnu uvist, hvor meget overgangen til produktion 

med lave udledninger vil berører forbrugerpriserne. 

Omfattende og effektive tiltag til energibesparelser i hele 

samfundet – især inden for byggeri, transport og industri – 

kan være med til at modregne de højere udgifter til fremtidens 

energikilder. Udnyttelsen af energibesparelser er en 

forudsætning for overgangen til et bæredygtigt samfund. 

1) www.vattenfall.se 

2) International Energy Agency, The World Energy Outlook 2009

Vattenfalls anslåelse af de potentielle energibesparelser i en typisk hollandsk bolig 

Hulmursisolering 

Årlig besparelse på EUR 675 

Gennemsnitlig investering 

EUR 2.000 

En fordel hele vejen rundt 

Gulv- eller hulrumsisolering 



EUR 1.750 

“Den hollandske energiforsyning er primært 

baseret på fossile brændsler (ca. 

90%), og mulighederne for energiproduktion 

på vedvarende energikilder er 

begrænsede. Vi er nødt til at erkende, at 

fossile brændsler vil være en del af den 

hollandske energiforsyning i overskuelig 

fremtid. 

Arbejdet med bæredygtighed kan altså 

ikke begrænses til produktionen. Derfor 

understreger den hollandske regering vigtigheden 

af energieffektivitet. Og derfor virker vi som rådgivere 

og fremmer spareforanstaltninger ved at sælge energibesparende 

tjenester og installere udstyr og isolering i samarbejde med 

vores kunder for at minimere energispildet i vores bestræbelser 

på at tackle udfordringerne ved bæredygtighed. Faktisk har vi 

p.t. flere medarbejdere, der arbejder med energibesparelser end 

med salg af energi. 

Det er helt klart muligt at mindske energiforbruget uden at gå 

Tagisolering 



EUR 3.000 

Vores indsats 

på kompromis med komforten – det beviser vi dagligt i samarbejde 

med vores kunder. Vi ved, at vores kunder i praksis støder 

på mange forhindringer i deres spareforsøg. Det er vores opgave 

at gøre det nemmere for dem. For eksempel kan man købe brugervenligt 

udstyr til energibesparelse uden udbetaling via vores 

hjemmeside og i vores butikker. Udstyret betales hen ad vejen 

med de besparelser, der kommer på elregningen. Det er en fordel 

hele vejen rundt – miljøet påvirkes mindre, kunden får mindre 

elregning, og vi opnår mersalg. Hvis man har ambitioner om store 

besparelser, kan vi hjælpe med isolering. Vi er en af landets største 

leverandører af isolationstjenester. 

Vores mål er bæredygtighed, og det giver mere tilfredse kunder. 

Vi hjælper kunderne med at opfatte elregningen som et bidrag 

til at bekæmpe klimaforandringerne og ikke en plage. 

Det er jeg stolt over at være med til.” 

Vincent Dijk 

Chef for tjenester med merværdi 

Vattenfall Business Group Benelux 

Termoruder 



EUR 4.000 

Energirådgivning 

Gode råd om energibesparelser 

inklusive energicertifikat 

Investering EUR 200 


Vores indsats 

ENERGIBEsPARELsE I PRAKsIs 

Hvis man ønsker at spare på energien, skal man først vide, hvor meget man bruger og til hvad. Man skal 

også vide, hvad man kan gøre for at spare. Og måske får man brug for tjenester og udstyr, der kan gøre 

besparelserne til virkelighed uden at medføre afsavn. 

Individuelle energispareråd 

I Tyskland har Vattenfall kundeservicecentre i Hamborg og Berlin. Hos sidstnævnte tilbyder 

vores dygtige medarbejdere gode råd om effektiv brug af energi og energibesparende 

tjenester samt afholder udstillinger og arrangementer. Energitjenesterne omfatter energianalyser 

og skræddersyet systemgennemgang, gratis udlån af målere til kontrol af forbruget 

i hjemmet, hjælp ved valg af eludstyr og energibesparende komponenter som varmepumper 

samt kurser om madlavning med mindre energiforbrug. 

32 


Energirådgivning online 

De tjenester, vi tilbyder online i Sverige og 

Finland, er målrettet mod at hjælpe kunderne 

med forskellige niveauer af kendskab til 

og viden om deres muligheder for at spare 

energi. Hjemmesiden indeholder for eksempel 

en model til beregning af energiforbruget 

og en model til simulering af, hvor meget 

der spares gennem forbedringer. Tips, 

vejledninger og eksempler, der motiverer til 

besparelser gives i blogs og via webcast, og 

brugerne kan stille spørgsmål direkte til eksperter 

via nettet. Tjenesten, som vi har døbt 

“Lev Energismart”/”Energianeuvonta”, findes 

på www.vattenfall.se/www.vattenfall.fi. 

Advarsel om overforbrug 

af energi 

I Tyskland har Vattenfall udviklet systemet 

“Energy Controlling Online” (ECO), som 

hjælper kunderne med at kontrollere deres 

forbrug af el, gas, varme og vand med et 

enkelt museklik. Dataene opdateres hvert 

kvarter, og systemet viser sparemuligheder 

og foreslår tiltag. Det giver også brugerne 

mulighed for at sætte en grænse for forbruget, 

og hvis den overskrides, sender systemer 

straks en advarsel til kontaktpersonen 

via e-mail eller sms. ECO bruges bl.a. af 

Lufthansa, Citibank, Commerzbank og Berlin 

Freie Universität. Systemet har medført 

energibesparelser på op til 15%.

Home Zone 

Vattenfalls 100-års jubilæumsfestligheder 

i 2009 omfattede en interaktiv pavillon 

med en bæredygtig by, hvor vi henledte 

opmærksomheden på klimaproblematikken 

og illustrerede vores strategi ”Making electricity 

clean”. Pavillonen blev opstillet ved 

17 arrangementer i fem lande og havde cirka 

40.000 besøgende. 

En del af pavillonen var opbygget som et 

typisk hjem. Formålet var at understrege 

Vattenfalls indsats for et bæredygtigt samfund 

og opmuntre folk til at være opmærksomme 

på deres energiforbrug og til at 

bruge energien mere effektivt. Udstillingen 

viste også, hvordan man kan træffe fornuftige 

sparebeslutninger i hjemmet, og hvordan 

vores individuelle indsatser samlet kan gøre 

en stor forskel i lokalsamfundet. 

Derudover kunne man se forskelligt udstyr 

og forbrugspunkter, og der var interaktive 

berøringsskærme, hvor de besøgende 

kunne få oplysninger om, hvor meget energi, 

og hvor mange penge, der kan spares ved 

at træffe anderledes beslutninger i dagligdagen. 

Der var også en energiekspert, som 

besvarede spørgsmål og gav gode råd. 

Vores indsats 

Afprøvning af teknologier, der gør det nemmere at spare 

Nuon samarbejder med IBM og Cisco om at teste et innovativt energistyringssystem i 500 

af Amsterdams husstande. Et brugervenligt energidisplay giver øjeblikkelig oversigt over 

det samlede energiforbrug samt forbruget pr. enhed, hvilket gør det nemmere at holde øje 

med og nå energisparemålene. 

Displayet, som er udstyret med trådløs 

forbindelse til digitale gas- og elmålere, giver 

brugeren fuldt overblik over energiforbruget 

og viser, hvor der eventuelt forekommer 

energispild. Der kan også indstilles individuelle 

energisparemål, som ansporer til besparelser. 

Systemet er allerede blevet afprøvet i mindre 

målestok i 18 husstande i Arnhem, hvor 

brugerne gennemsnitligt sparede 9% el og 

14% gas, hvilket svarer til EUR 200 årligt for 

en typisk husstand. Nogle husstande opnåe- 

“ Displayet har gjort mig og min familie 

meget mere opmærksomme 

på energiforbruget. Vi har købt alle 

mulige sparepærer. Vi skrottede 

en lampe, der bruget alt for meget 

energi, og har besluttet ikke at købe 

en tørretumbler alligevel. Jeg ville 

gerne have beholdt displayet efter 

testperioden!” 

Fru Daamen, Arnhem, Holland 

de meget større besparelser: 34% el og 32% gas. Besparelserne blev både opnået gennem 

adfærds ændringer og installation af effektivere udstyr og systemer. 

En kampagne med 

dobbelt effekt 

Vi afviklede en kombineret kampagne for at 

spare energi og redde træer i Polen i 2009, 

hvor vi tilbød sparepærer til en specialpris i 

tre måneder. Vi solgte over 137.000 pærer. 

Noget af overskuddet gik til bevarelse og 

behandling af 1.000 kastanjetræer med symbolsk 

betydning i Silesia. 2.000 elever deltog i 

initiativet. Oplysningskampagner har medført 

et salg på 209.000 sparepærer i Polen. 


Vores indsats 

‘‘ 

ER JEREs KERNEKRAFT- 

VÆRKER sIKRE? 

34 


“Sikkerheden er i højsædet ved drift at kernekraftværker. Den 

prioriteres højere end rentabilitet, og alle procedurer er underlagt 

dette princip. Derfor er etablering og styrkelse af en sikkerhedskultur 

af største betydning. 

Sikkerhedskultur er ikke et abstrakt koncept – den kommer 

til udtryk i alle vores handlinger hver eneste dag. Vi skal arbejde 

kontinuerligt med sikkerhedskulturen og sørge for, at den ligger 

forrest i vores medarbejderes og lederes tanker. Det kan vi gøre 

ved at være en lærende organisation, hvor vi åbent og uden 

frygt diskuterer succeser, problemer og mangler. Vi lærer hele 

tiden af vores egne og andres fejl. 

Som ledere skal vi være gode eksempler – populært sagt skal 

vi “walk the talk”. Vi skal kommunikere vores forventninger og 

standarder tydeligt og direkte, vise interesse i den aktuelle situation 

og den fremtidige realisering ved at spørge og kontrollere, 

fejre succeser og straks analysere og udbedre mangler. 

Sikkerheden går som en rød tråd gennem alt – mit arbejde, 

min adfærd og min informationspolitik.” 

Ernst Michael Züfle, teknisk direktør og talsmand for ledelsen 

af Vattenfall Europe Nuclear Energy GmbH, ses her sammen 

med Udo Münster, der er skifteholdsleder i kontrolrummet på 

kernekraftværket i Krümmel. 

Vores indsats 

Ja, vi kan ikke selv vælge sikkerhedsniveauet i 

kernekraftdriften. Vores ansvar som operatør er 

absolut, og hvis vores drift ikke opfylder kravene, 

vil kernekraftværkerne blive taget ud af drift, 

indtil Vattenfall og regulatorerne er tilfredse. 

Forsinkelser i moderniseringsprojekter, tekniske 

fejl og procedureafvigelser skabte opmærksomhed 

omkring Vattenfalls kernekraftdrift i 2009 og 

medførte forlængede nedetider på nogle reaktorer. 

Nedlukningerne berørte kunderne og Vattenfalls 

forretning, og koncernen foretager de påkrævede 

tiltag for at bringe reaktorerne online igen og 

minimere fremtidige afbrydelser. 

En sikker kernekraftoperatør 

Kernekraftsikkerhed defineres gennem en afvejning af 

menneskelig aktivitet, teknologi og organisation og ikke 

blot gennem fraværet af hændelser og ulykker. Sikker drift 

af kernekraftværker baseres på en kombination af: 

• 

• 

• 

• 

• 

Veluddannede, informerede, bemyndigede og engage rede 

medarbejdere, som lever op til de strengeste personlige og 

professionelle standarder 

En organisation med en positiv og stærk sikker heds kultur 

Gennemtænkte procedurer og en organisation, der 

lægger vægt på problemidentifikation og -løsning 

Kraftværker, der er omhyggeligt opbygget, drevet og 

v e d l i g e h o l d t 

Ejere, der yder stærk støtte til sikkerheden og sørger for 

de påkrævede ressourcer. 

De nationale myndigheder i Sverige og Tyskland er ansvarlige 

for reguleringen af sikkerheden på kernekraftværkerne, 

men Vattenfall har eneansvaret og det absolutte 

ansvar for driftssikkerheden på sine kernekraftværker. Tre 

separate hændelser i 2009 medførte, at vores interessenter 

satte spørgsmålstegn ved vores drift. Vi fortsætter med at 

gennemgå vores systemer og processer og at stræbe efter de 

højeste sikkerhedsstandarder. Vores primære ansvar består 

i at beskytte befolkningen, miljøet og vores medarbejdere. 

Sådan virker sikkerhedssystemet 

Sikkerhedsarbejdet på kernekraftværker er målrettet mod 

forebyggelse af ulykker og spredning af radioaktivitet fra 

anlægget til medarbejderne og miljøet. 

Samfundet kræver upåklagelig drift, og sikkerhedsarbejdet 

i Sverige og Tyskland, hvor Vattenfall driver kernekraftværker, 

overvåges af de relevante myndigheder, som 

følger hele processen fra fremstillingen af komponenter og 

installering over driften af værket til onsite-inspektioner. 


Vores indsats 

Hovedkontrolrummet på de enkelte kraftværker overvåger 

og registrerer hver eneste proces døgnet rundt og året 

rundt. Sikkerhedsarbejdet på kernekraftværker kan opdeles 

i tre stadier: 

1. Forebyggelse af fejl gennem rutinemæssige inspektioner, 

automatiske kontrolsystemer og operatørindsats 

2. Reduktion af konsekvenserne af fejl i driften gennem 

brug af flere backup-systemer og eventuel automatisk 

nedlukning af kraftværket via uafhængige sikkerhedssystemer 

3. Automatiske sikkerhedssystemer og flere fysiske sikkerhedsbarrierer 

for at forebygge, af at fejl medfører spredning 

af radioaktive stråler eller materialer (se modstående 

side). 

De forskellige backup- og sikkerhedssystemer er placeret 

på steder, der er fysisk adskilt fra hinanden, så en ildebrand 

for eksempel kun berører en del af systemet. 

Sådan håndteres ulykker 

Hændelser og ulykker på kernekraftværker rapporteres og 

opfølges i henhold til strenge nationale regler og internationale 

standarder, der er fastlagt af regulatorer og uvildige 

internationale organisationer som IAEA 1) og WANO 2) . 

Ulykker rapporteres og klassificeres i henhold til 

INES-skalaen (International Nuclear and Radiological 

Event Scale). Skalaen er opdelt i 7 klasser. Klasse 1-3 betegnes 

som hændelser og klasse 4-7 som ulykker. Skalaen 

er opbygget på den måde, at alvorsgraden stiger cirka 10 

INES-skalaen 

ULYKKE 

HÆNDELSE 

INGEN SIKKER- 

HEDSRISIKO 

36 


7 

Katastrofe 

6 

Alvorlig ulykke 

5 

Ulykke med risiko 

for omgivelserne 

4 

Ulykke uden risiko 

for omgivelserne 

3 

Alvorlig hændelse 

2 

Hændelse 

1 

Uregelmæssighed 

0 

Under skala 

gange for hver klasse. Hændelser uden sikkerhedsmæssig 

risiko kaldes afvigelser og placeres i Klasse 0 under skalaen 

(se illustration). 

Derudover klassificerer skalaen hændelser og ulykker i 

tre påvirkningskategorier: Ulykker med risiko for påvirkning 

af befolkningen eller omgivelserne, ulykker uden 

risiko for påvirkning af befolkningen eller omgivelserne, 

men med uplanlagte høje strålingsniveauer eller spredning 

af radioaktivitet inden for anlægget, og ulykker, som 

ikke medfører nogen af førnævnte risici, men hvor sikkerhedsmekanismerne 

ikke virkede efter hensigten. Ulykken 

på Three Mile Island i USA i 1979 blev klassificeret 

som Klasse 5 uden risiko for påvirkning af befolkningen 

eller omgivelserne, men med spredning af radioaktivitet 

inden for anlægget. I løbet af årene er der opstået nogle få 

hændelser i Klasse 2 på svenske reaktorer – herunder en 

hændelse på Vattenfalls kernekraftværk Forsmark i 2006. 

Ingen af disse hændelser har påvirket befolkningen eller 

omgivelserne eller medført spredning af radioaktivitet/radioaktive 

materialer inden for anlægget. 

I tilfælde af hændelser er operatøren forpligtet til øjeblikkeligt 

at underrette regulatoren og yde informationer. 

Afhængigt af hændelsens natur kan Vattenfalls interne 

procedurer i henhold til regulativerne medføre, at reaktoren 

straks lukkes ned. Reaktorer kan også blive lukket 

ned som følge af afvigelser identificeret under regelmæssig 

kontrol, inspektioner eller sikkerhedsanalyser samt erfaringer 

og feedback fra tilsvarende anlæg, så situationen 

kan blive udbedret. 

Hændelser på Vattenfalls kernekraftværker i 2009 

I 2009 kom Vattenfall ud for hændelser, der medførte 

uplanlagt nedlunkning af tre forskellige reaktorer. En af 

disse (i Forsmark) omfattede vigtige tekniske aspekter, der 

blev håndteret korrekt ved hjælp af sikkerhedsrutinerne. De 

øvrige to hændelser omfattede afvigelse fra rutiner og procedurer 

og medførte yderligere gennemgang af Vattenfall, 

regulatoren, vores konkurrenter og uvildige myndigheder. 

Nedlukning i Krümmel – INES Klasse 0 

(ingen sikkerhedsrisiko) 

Reaktoren i kernekraftværket i Krümmel har været lukket 

ned siden 2007 efter en brand, der blev udløst af en kortslutning 

i den ene af to transformatorstationer, som overfører 

kraftværkets elproduktion til elnettet. Den 4. juli 

2009 – kort efter genopstart af reaktoren – opstod der en 

1) IAEA – The International Atomic Energy Agency er et mellemstatligt forum for 

videnskabeligt og teknisk samarbejde på kernekraftområdet. 

2) WANO – World Association of Nuclear Operators.

Sikkerhedsbarrierer 

Sikkerhedsbarrierer 

Hver enkelt sikrer 

uafhængigt afværgelse 

af ulykker 

kortslutning i den anden transformator, hvilket medførte 

automatisk nedlukning af reaktoren. Alle sikkerhedssystemer 

virkede efter hensigten, og nedlukningen blev gennemført 

uden risici. Hændelsen blev vurderet som uvæsentlig 

set ud fra et sikkerhedssynspunkt (INES 0), men fik 

dramatiske konsekvenser i medierne og rent politisk. De 

negative konsekvenser opstod delvis, fordi Vattenfall ikke 

levede op til forventningerne om meget hurtig underretning 

af regulatoren, selvom vi opfyldte de formelle krav, 

og fordi hændelsen var af samme art som den i 2007. 

Den tekniske årsag til kortslutningen i transformatoren 

undersøges stadig. Den fejlramte transformator havde 

samme alder som den, der kortsluttede i 2007, og var blevet 

erklæret klar til drift (“sund”) af leverandøren og uvildige 

eksperter efter grundige undersøgelser. Vattenfall havde installeret 

specielle systemer til tidlig sporing af kortslutnin- 

Vores indsats 

Sikkerhedsfilter sørger for, at der ikke opstår radioaktiv lækage ved fejl på alle andre sikkerhedssystemer fejler. 

Reaktorbygning med vægge af armeret beton 

Indkapsling, der sikrer et gas- og tryktæt indelukke 

Reaktorens trykbeholder er omgivet af et betonskjold med en tykkelse på 1 m 

Reaktorens trykbeholder og rørføringen omkring den er lavet af stål af høj kvalitet 

Gastætte beklædningsrør på brændselsstave 

ger, men opfyldte ikke regulatorens krav om installation af 

ekstra måleudstyr, hvilket foranledigede, at kraftværkschefen, 

som godkendte genopstarten, valgte at fratræde. 

Krümmel vil være nedlukket, indtil der er installeret nye 

transformatorer, hvilket tidligst vil ske i foråret 2010. 

En uaf hængig undersøgelse af hændelsen og en gennemgang 

af Vattenfalls samarbejdspartner E.ON, som er medejer 

af Krümmel, udmøntede sig i følgende anbefalinger: 

• 

• 

• 

Kernekraftværket i Brunsbüttel 

Underretningen af de tyske myndigheder i tilfælde af 

nedlukning skal foregå hurtigere. Vattenfall opfyldte sine 

formelle forpligtelser, men levede ikke op til sine egne og 

interessenternes forventninger mht. kommunikation 

Installation af nye transformatorer inden genopstart – 

ikke blot de to transformatorer i stationerne, men også 

hjælpetransformatorerne og 26 mindre 

Udvidelse af medarbejderstaben 


Vores indsats 

• Forbedring af vurdering, overvågning og opfølgning på 

ikke-nukleare teknologier og systemer. Hændelsen opstod 

i et område (det elektriske system), hvor kravene i 

regulativerne samt Vattenfalls standarder ikke er så høje 

som for den nukleare drift. Vi skal stræbe efter højere 

standarder i hele anlægget. 

Ringhals pålagt specielle driftsbetingelser 

– INES 1 (uregelmæssighed) 

I juli pålagde SSM (den svenske myndighed for strålesikkerhed) 

Ringhals specielle driftsbetingelser på grund af 

procedureafvigelser i forbindelse med nedlukninger i 2008 

og 2009. Ringhals blev påbudt at undersøge årsagerne og 

foretage udbedringer. Betingelserne gav desuden påbud 

om, at sikkerhedsledelsen og -rapporteringen skulle gøres 

mere formel. 

Regulatorens beslutning blev bl.a. truffet på grundlag 

af en INES 1-afvigelse. Den 15. marts påviste en regelmæssig 

sikkerhedsgennemgang, at et system, der er designet til 

automatisk at reagere på øget tryk i reaktorbeholderen, var 

ude af drift. Systemet havde været frakoblet siden nedlukningen 

to en halv måned tidligere. 

En anden INES 1-afvigelse, der drejede sig om ukorrekt 

og forsinket håndtering af flow-udsving i et nødsystem til 

nedkøling af reaktorkernen sidste vinter, blev ligeledes rapporteret 

i efteråret 2009. 

Vi har forstærket ledergruppen samt forbedret vores selvvurderingsfunktioner 

og ledelsessystem for at øge præstationsniveauet. 

Derudover har vi mindsket byrden på organisationen 

ved at udskyde forskellige moderniseringsprojekter. 

Sprækker i kontrolstaveskafter i Forsmark 

3 – INES 0 (ingen sikkerhedsrisiko) 

Under den årlige inspektion i 2008 blev der påvist sprækker 

i kontrolstaveskafter på et andet anlæg (ikke ejet af Vattenfall) 

i Oskarshamn. Dette medførte i efteråret 2008 en 

speciel inspektion i Forsmark, hvor samme type sprækker 

blev fundet i nogle af de 167 kontrolstave, hvilket dog ikke 

påvirkede sikkerhedsfunktionerne. De beskadigede stave 

blev udskiftet. 

På grundlag af disse informationer samt nye fund i 

Oskarshamn i foråret 2009 gennemførte vi omfattende 

inspektioner af kontrolstavenes skafter i Forsmark i 2009. 

Alle kontrolstavskafter blev inspiceret og var i stand til at 

udføre deres sikkerhedsfunktioner, men der var opstået 

mindre sprækker på overfladen på 30% af kontrolstavene 

38 


siden den sidste nedlukning. Disse blev også udskiftet. 

Alle kontrolstave i Blok 3 er nu enten nye eller er blevet 

inspiceret og fundet fuldt driftsdygtige. 

Sprækkerne i kontrolstaveskafterne forårsages af såkaldt 

termisk træthed, der opstår, når materialerne nedbrydes, 

fordi de udsættes for hyppige temperaturændringer. En 

permanent problemløsning kræver kontrolstave med ændrede 

skafter, og disse vil tidligst være til rådighed i 2011. 

Regulatoren udstedte en midlertidig driftstilladelse 

indtil fejlfri drift kan verificeres, og som tillader drift indtil 

næste planlagte nedlukning i september 2010. 

Igangværende sikkerhedsforbedringer 

Vattenfall har nedsat et kernekraftsikkerhedsråd, som evaluerer 

driften på grundlag af uafhængige eksperters viden, og 

indsat en CNO (Chief Nuclear Officer), der evaluerer sikkerhedsniveauerne 

i stil med en controller og rapporterer direkte 

til bestyrelsen og koncernchefen. CNO’en og hans team fungerer 

som rådgivere inden for koncernen og bistår med ekspertbistand 

ved udarbejdelse af strategier og fremmer en positiv, 

stærk sikkerhedskultur. 

I 2007 udførte Vattenfall en grundig gennemgang af koncernens 

sikkerhedsarbejde på kernekraftområdet, og derudover 

har eksperter med international anerkendelse gennemført 

dybdegående analyser. Vi er ved at iværksætte en omfattende 

handlingsplan, som er målrettet mod at styrke sikkerhedskulturen 

på Vattenfalls kernekraftværker og udstikke tydeligere 

sikkerhedsstyring i koncernen. 

I de sidste par år har vi også foretaget investeringer for at 

forbedre sikkerheden yderligere og tilpasse vores kraftværker 

til nye, strengere sikkerhedskrav. Mange af vores moderniseringstiltag 

har også øget sikkerheden, og her følger nogle eksempler: 

• 

• 

• 

• 

• 

Væsentlige sikkerhedsforbedringer på kernekraftværker- 

ne i Sverige – herunder nye indgange for leveringer og 

medarbejdere, nye hegn og udvidet teknologisk overvågning 

og antal sikkerhedsvagter 

Kølingssystemerne i Forsmark (reaktor 1 og 2) forbedret 

og opgraderet med sidste nye inden for sikkerhedsudstyr 

Nyt reaktorbeskyttelsessystem implementeret i Ringhals 

(reaktor 1) med uafhængigt sikkerhedssystem og kontroludstyr 

samt uafhængig strømforsyning 

Instrumenter, kontrolsystem og strømforsyning udskiftet 

med nyeste sikkerhedsmodeller i Ringhals (reaktor 2) 

Stålplatformenes søjler i reaktorbygningen opgraderet i 

henhold til nyeste design i kernekraftværket i Brunsbüttel.

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 39 

Vores resultater 

VORES RESULTATER 

GRI-indeks 

Vattenfall angiver komplet indeks ifølge GRI-retningslinjerne for 

at gøre det nemmere at finde frem til bestemte rapportområder 

og finde informationer om bestemte indikatorer. 

Side 41 

Rapportering af resultatindikatorer 

De kvantitative og kvalitative informationer om indikatorerne er 

specificeret af GRI-retningslinjerne. Det er Vattenfalls mål at tegne 

et afbalanceret og nøjagtigt billede af koncernens miljømæssige, 

samfundsmæssige og økonomiske resultater. 

Miljømæssige indikatorer 50 

Samfundsmæssige indikatorer 62 

Økonomiske indikatorer 77 

50 51 

Miljømæssige indikatorer 

M I L J Ø M Æ S S I G E I N d I K A 

Vattenfall arbejder med mange forskellige energikilder og teknologier, 

som alle har forskellige miljømæssige egenskaber og udfordringer. Det 

meste af koncernens drift er stramt reguleret af love, regulativer og 

tilladelser på globalt, EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over 

at følge lovgivningen på området opfatter Vattenfall også miljøhensyn 

som grundlaget for en sund forretningsudvikling, som styrker koncer- 

nens konkurrenceevne og beskytter værdien af nuværende og frem- 

tidige aktiver. 

Vattenfalls miljøpolitik 

Vattenfalls miljøpolitik, der gælder for hele koncernen, fastslår, at 

...[uddrag] 

Det er Vattenfalls ambition at blive Nummer 1 for miljøet og at 

blive anerkendt som sådan. Dette indebærer, at: 

Vi udfører vores aktiviteter med åbenhed, effektivitet og ansvar- 

• 

lighed, og vi stræber efter at være branchens bedste inden for hver 

energikilde og hver teknologitype. 

Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøven- 

• 

lige teknologier, samtidig med at vi foretager en nøgtern vurdering 

for at opnå balance mellem miljø og økonomi, når vi foretager 

investeringer. 

Vi stræber efter at øge vores brug af energikilder og teknologier, 

• 

der slet ikke eller kun i begrænset omfang medfører udledninger af 

kuldioxid og andre stoffer. 

Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffekti- 

• 

viteten i vores drift, i vedvarende energikilder og energikilder med 

lave udledninger og for at reducere kuldioxidudledningerne fra 

kraftværker, der bruger fossile brændsler. 

Vi har en struktureret og systematisk holdning til at tage hensyn til 

• 

de miljømæssige aspekter – herunder fastsættelse af krav og mål 

samt udførelse af opfølgningsarbejde. Vi gør dette som en integre- 

ret del af vores virksomhedsledelse. Når vi vælger leverandører, 

entreprenører og forretningspartnere, evaluerer vi også deres 

miljømæssige, samfundsmæssige og etiske resultater. 

Vattenfall styrer miljøpåvirkningen på alle organisationsniveauer. 

Ansvaret for de miljømæssige resultater ligger hos BU’erne, hvilket 

er beskrevet i VMS (Vattenfall Management System), der gælder for 

hele koncernen. 

Miljømæssige mål og resultater 

Vattenfall fastlægger lang- og kortsigtede forretningsplanlægningsmål 

for reduktion af CO -udledningerne på koncernplan. Den langsigtede 

udvikling af Vattenfalls produktionsportefølje kræver omfattende inve- 

steringer, som koordineres på koncernplan. Der er fastlagt yderligere 

miljømæssige mål på BG- og BU-niveau. 

Miljøstyringssystem 

Miljømæssige driftsdata rapporteres på koncernniveau og konsolideres 

årligt i en målrettet rapporteringsproces. Derudover rapporteres kvali- 

tative aspekter som risici og hændelser kvartalsvist. 

Vattenfall-koncernens miljøstyringssystem omfatter årlige miljøsty- 

ringsevalueringer, som kan danne grundlag for iværksættelse af udbed- 

ringsforanstaltninger. De fl este områder inden for Vattenfall har deres 

egne undersystemer for miljøstyring, som er tilpasset anerkendte stan- 

darder, og hvoraf mange er certifi cerede. 33 enheder er ISO 14001-cer- 

tifi ceret, 7 kraftværker er omfattet af EMAS og 8 kraftværker er dækket 

af andre anerkendte miljøstyringssystemer. Certifi katerne dækker cirka 

50% af den installerede kapacitet. 

Organisationsmæssigt ansvar for 

miljømæssige resultater 

På miljøområdet fokuserer VGM (Vattenfall Group Management) bl.a. 

på strategisk udvikling, langsigtet udvikling og fi nansiering, ledelses- 

principper og afvigelsesanalyser. Baseret på de mål, der fastlægges af 

EGM, har den individuelle BG og BU det fulde ansvar for planlægning, 

udførelse, opfølgning og udvikling af den pågældende enheds forret- 

ning – herunder ansvaret for de miljømæssige resultater. Alle organi- 

satoriske enheder er forpligtet til at have adgang til hensigtsmæssige 

kompetencer til miljøstyring. 

Miljøorganisation 

V a t t e n f a l l s K o n c e r n s t a b G r o u p E n v i r o n m e n t s t y r e r o g f ø l g e r o p p å m i l j ø - 

m æ s s i g e e m n e r i n d e n f o r k o n c e r n e n o g s ø r g e r f o r , a t d e r e r f a s t l a g t e n e f - 

f e k t i v o g k o m p e t e n t m i l j ø o r g a n i s a t i o n p å k o n c e r n p l a n t i l u n d e r s t ø t t e l s e 

a f o r g a n i s a t i o n e n . G r o u p E n v i r o n m e n t o v e r v å g e r o g e v a l u e r e r o g s å m i l j ø - 

m æ s s i g e f o r d e l e o g r i s i c i , d e r h a r b e t y d n i n g f o r k o n c e r n e n o g d e n s v a r e - 

m æ r k e . D e r u d o v e r s k a b e r o g u n d e r s t ø t t e r G r o u p E n v i r o n m e n t p l a t f o r m e 

t i l u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c t i c e i n d e n f o r k o n c e r n e n . D i r e k t ø r e n f o r G r o u p 

E n v i r o n m e n t h a r s t a b s a n s v a r p å m i l j ø o m r å d e t i h e n h o l d t i l b e s k r i v e l s e n i 

VMS og er koncernens Environment Management Representative. 

Vattenfall har en miljøkomite, hvis medlemmer repræsenterer alle 

B G ’ e r o g s t a b e , o g s o m f u n g e r e r s o m r å d g i v e r f o r d i r e k t ø r e n f o r G r o u p 

E n v i r o n m e n t . K o m i t e e n e r d e s u d e n e t f o r u m f o r u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c - 

t i c e o g i d e n t i fi k a t i o n a f d e f o r d e l e , d e r o p s t å r f r a u d v i d e t s a m a r b e j d e p å 

t v æ r s a f l a n d e g r æ n s e r n e i n d e n f o r V a t t e n f a l l . 

B G ’ e r n e o g B U ’ e r n e h a r d e r e s e g n e m i l j ø l e d e l s e s r e p r æ s e n t a n t e r o g 

ofte yderligere ressourcer til at håndtere specielle miljøaspekter. 

Koncernen har etableret Centres of Excellence under koncernens 

miljøkomite til overvågning og analyse af politiske udviklinger og som 

forum for videnudveksling og -overførsel både internt og eksternt. 

Derudover bistår Vattenfalls konsulenter med ekspertise inden for 

e n e r g i e f f e k t i v i t e t o g s t r a t e g i e r f o r m i l j ø o g b æ r e d y g t i g h e d s a m t d e l t a - 

g e r i p r o j e k t e r o g i n i t i a t i v e r i h e l e k o n c e r n e n o g i a n d r e b r a n c h e r , h v i l k e t 

stimulerer overførslen af knowhow. 

Miljørisikostyring 

Miljørisikoen overvåges, styres og håndteres på lokalt plan i koncernen. 

Vattenfalls miljørisikostyringstiltag omfatter følgende 6 elementer: 

Miljøgæld 

• – fastlagt gæld i forbindelse med eksisterende lovfæstede 

forhold 

Lovmæssige og regulatoriske risici 

• – i forbindelse med fremtidige 

lovmæssige ændringer 

Miljørisici 

• – i forbindelse med fremtidige hændelser, der kan medføre 

r i s i c i f o r m i l j ø s k a d e r 

Sundheds- og sikkerhedsrisici 

• – i forbindelse med fremtidige hændel- 

ser, der kan medføre risici for sundheden eller sikkerheden 

Hændelser 

• – i forbindelse med indtrufne hændelser, der kan medføre 


Uheld 

• – i forbindelse med indtrufne uheld, der medførte miljøskader. 

Miljørisiciene (både kvalitative og kvantitative estimater af sandsynlighed 

o g k o n s e k v e n s e r ) r a p p o r t e r e s o g s a m l e s å r l i g t p å k o n c e r n n i v e a u . K o n c e r - 

n e n s m i l j ø k o m i t e f ø l g e r o p p å o g e v a l u e r e r k o n c e r n e n s m i l j ø r i s i k o s t y r i n g . 

Uddannelse og opmærksomhed 

omkring miljøemner 

Uddannelse er vigtig som grundlag for opmærksomhed omkring miljø- 

arbejdet. Alle medarbejdere har adgang til e-learning om vigtige miljø- 

emner, og miljøemnerne er inkluderet i ledelsens uddannelsesplaner. 


Vattenfalls primære miljøtiltag 

Vattenfalls primære miljøtiltag omfatter energi- og ressourceeffektivi- 

tet, udledningsreduktioner, styring af affald og biprodukter, ansvarlig 

brug af jordarealer og beskyttelse af biodiversiteten. 

Derudover stræber Vattenfall i sin egenskab som energileverandør 

med stærk markedstilstedeværelse og købekraft efter at sikre, at kon- 

cernens aktiviteter for at forbedre de miljømæssige resultater også er 

målrettet mod leverandører, kunder og politiske beslutningstagere: 

Vattenfall har fastlagt kriterier for at sikre, at FN’s Global Compact føl- 

• 

ges ved indkøb. Disse er beskrevet i Vattenfalls adfærdskodeks for le- 

verandører. Der udføres leverandørauditer, og Vattenfall kan bidrage 

med støtte til leverandørers miljøarbejde (se HR2). 

Vattenfall yder støtte og ekspertise til detail- og erhvervskunder i for- 

• 

bindelse med energispareforanstaltninger (se EN5–7, PR3 og side 28). 

Vattenfall stiller informationer om den miljømæssige påvirkning af 

• 

koncernens energiproduktion til rådighed samt på mange markeder 

også miljøvaredeklarationer (MVD) – (se EN5–7 og PR5). 

Vattenfall tager aktivt initiativ til og indgår i dialog med politiske 

• 

beslutningstagere for at stimulere udviklingen af de rammeaftaler, 

der kræves for at reducere den miljømæssige påvirkning fra energi- 

produktionen, samtidig med at samfundets behov for forsynings- 

sikkerheden opfyldes. 

Samlet materialeforbrug 

De materialer, Vattenfall bruger i største mængder, er brændsler til el- 

og varmeproduktion (rapporteres under Energi). 

Andre materialer, der bruges i store mængder, omfatter hjælpekemi- 

kalier (fx kalksten, ammoniak og urea) – primært til rensning af røggas. 

Forbedret rensning af røggas medfører normalt øget brug af disse ke- 

mikalier. Brugen af disse kemikalier medfører reducerede udledninger 

med væsentlige positive resultater for miljøet. Langsigtede, strukturelle 

ændringer, der medfører pålidelige tendenser, kan kun påvises over en 

periode på mindst 10 år. Tidsrammen for målinger bør være en investe- 

ringscyklus på mindst 30–40 år af hensyn til pålideligheden. 

Vattenfall har registreret alle farlige stoffer som asbest og PCB i hele 

koncernen og har udarbejdet planer for udfasning af brugen af disse. 

Der er ingen PCB tilbage koncernens anlæg i Tyskland, Polen og Hol- 

land, men i de nordiske anlæg er der lidt PCB, som skal udfases. Der er 

påvist asbest, og udfasningen er igangværende. I svenske, hollandske 

og polske anlæg er der stadig lidt asbest, der skal udfases. 

For nogle energikilder som vandkraft, vindkraft og havenergi er ma- 

terialeforbruget størst i konstruktionsfasen. Vattenfall har specifi ceret 

alle påvirkninger fra vugge til grav i MVD’er (miljøvaredeklarationer), 

som kan læses på www.environdec.com. 

Affald (både husholdnings- og industriaffald) udgør en lille, men 

vigtig del af Vattenfalls brændselsmix. Det anvendes i el- og varmepro- 

duktionen i både rene affaldsforbrændingsanlæg og til samforbrænding 

med andre brændsler. Næsten 100% af affaldet stammer fra eksterne 

kilder, og brugen af affald som brændsel er stigende. Samfundet stræ- 

ber efter en effektiv genudvinding af affald, og forbrænding er en effek- 

tiv metode til energiudvinding fra affald, der ikke kan genbruges. Kraft- 

værker med tilladelse til forbrænding af affald er underlagt strenge 

regler med hensyn til rensning af røggas og håndtering af aske. 

Vattenfall har affaldsforbrændingsanlæg i Uppsala i Sverige og i 

Hamborg, Rostock, Rüdersdorf og Lauta i Tyskland. I 2009 var affalds- 

forbrændingsanlæggene i Rostock og Rüdersdorf i indkøringsfasen. 

Derudover samforbrænder koncernen affald i fi re store brunkulsfyrede 

kraftværker i Tyskland, hvor maksimalt 5% affald samforbrændes med 

brunkul. Vattenfall udfører løbende forsøg og evalueringer for at iden- 

tifi cere yderligere muligheder for samforbrænding. Vattenfall bruger 

ikke p.t. affald til el- eller varmeproduktion i Polen, men forskellige 

muligheder er ved at blive undersøgt med støtte fra Vattenfall i Norden 

o g T y s k l a n d . 

Samlet materialeforbrug (EN 1) 


Sverige 7,06 0,97 0,46 

Finland 0,06 0 0 

Danmark 20,3 4,17 22,0 

Tyskland 905 3,90 4,45 

Polen 9,91 0 0 

Holland (inkl. Belgien) 12,1 3,8 0 

2009 943 9,04 26,9 

2008 963 7,37 29,1 

2007 1.020 7,78 25,6 

1) Holland er ikke inkluderet i tallene. 

Det lavere forbrug af kalk i 2009 sammenlignet med 2008 skyldes redu- 

ceret forbrænding af fossile brændsler i Tyskland. Andre kemikalier til 

røggasrensning består primært af biprodukter fra de tørre gasvaskere 

på Fynsværket, som siden 2007 er blevet genbrugt i røggasrensningen 

på Amagerværket og Nordjyllandsværket. (Brændsler rapporteres un- 

der EN 3–4) 

Procentdel af materialeforbrug, 

som er affald (EN 2) 

Affald i procentdel af brændsel 

Sverige 36,0 

Finland 1,3 

Danmark 0,00 

Tyskland 2,8 

Polen 0,00 

Holland (inkl. Belgien) 0,00 


2009 3,0 

2008 3,1 

2007 2,8 


Tendensen til at bruge affald som brændsel er stigende, fordi brugen af 

ikke-genbrugeligt affald til energigenudvinding er en vigtig samfunds- 

ydelse. Det lille fald i 2009 skyldes øget samforbrænding i brunkulsfy- 

rede kraftværker. 

Energi 

Energieffektiviteten er et af de vigtigste miljøaspekter for Vattenfall. 

Øget effektivitet i kraftværkerne betyder, at samfundets energibehov 

kan opfyldes med mindre ressourceforbrug og dermed mindre miljøpå- 

virkning pr. produceret energienhed. Mange af Vattenfalls udviklings- 

og investeringsplaner er målrettet mod at øge energieffektiviteten. 

El- og varmeproduktionen afhænger af mange faktorer som vejr- og 

markedsforhold. I kolde vintre stiger efterspørgslen på el og varme, 

hvilket medfører øget produktion – og dermed ofte større udledninger. 

I meget tørre år er der mindre vandkraft til rådighed, og derfor øges 

brugen af andre produktionsformer, som kan være baseret på fossile 

brændsler. Dette er også tilfældet, hvis kernekraftværker tages ud 

af drift. Energimarkedet påvirkes desuden af den overordnede for- 

retningscyklus, brændselspriser osv. Yderligere informationer herom 

fi ndes i Vattenfalls årsrapport 2009. 

50 51 


M I L J Ø M Æ S S I G E I N d I K A 






som grundlaget for en sund forretningsudvikling, som styrker koncer- 

nens konkurrenceevne og beskytter værdien af nuværende og frem- 

tidige aktiver. 



...[uddrag] 



Vi udfører vores aktiviteter med åbenhed, effektivitet og ansvar- 

• 

lighed, og vi stræber efter at være branchens bedste inden for hver 


Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøven- 

• 

lige teknologier, samtidig med at vi foretager en nøgtern vurdering 



Vi stræber efter at øge vores brug af energikilder og teknologier, 

• 



Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffekti- 

• 

viteten i vores drift, i vedvarende energikilder og energikilder med 



Vi har en struktureret og systematisk holdning til at tage hensyn til 

• 


samt udførelse af opfølgningsarbejde. Vi gør dette som en integre- 

ret del af vores virksomhedsledelse. Når vi vælger leverandører, 









for reduktion af CO -udledningerne på koncernplan. Den langsigtede 

udvikling af Vattenfalls produktionsportefølje kræver omfattende inve- 

steringer, som koordineres på koncernplan. Der er fastlagt yderligere 




årligt i en målrettet rapporteringsproces. Derudover rapporteres kvali- 

tative aspekter som risici og hændelser kvartalsvist. 

Vattenfall-koncernens miljøstyringssystem omfatter årlige miljøsty- 

ringsevalueringer, som kan danne grundlag for iværksættelse af udbed- 

ringsforanstaltninger. De fl este områder inden for Vattenfall har deres 

egne undersystemer for miljøstyring, som er tilpasset anerkendte stan- 

darder, og hvoraf mange er certifi cerede. 33 enheder er ISO 14001-cer- 

tifi ceret, 7 kraftværker er omfattet af EMAS og 8 kraftværker er dækket 

af andre anerkendte miljøstyringssystemer. Certifi katerne dækker cirka 





på strategisk udvikling, langsigtet udvikling og fi nansiering, ledelses- 

principper og afvigelsesanalyser. Baseret på de mål, der fastlægges af 


udførelse, opfølgning og udvikling af den pågældende enheds forret- 

ning – herunder ansvaret for de miljømæssige resultater. Alle organi- 

satoriske enheder er forpligtet til at have adgang til hensigtsmæssige 



V a t t e n f a l l s K o n c e r n s t a b G r o u p E n v i r o n m e n t s t y r e r o g f ø l g e r o p p å m i l j ø - 

m æ s s i g e e m n e r i n d e n f o r k o n c e r n e n o g s ø r g e r f o r , a t d e r e r f a s t l a g t e n e f - 

f e k t i v o g k o m p e t e n t m i l j ø o r g a n i s a t i o n p å k o n c e r n p l a n t i l u n d e r s t ø t t e l s e 

a f o r g a n i s a t i o n e n . G r o u p E n v i r o n m e n t o v e r v å g e r o g e v a l u e r e r o g s å m i l j ø - 

m æ s s i g e f o r d e l e o g r i s i c i , d e r h a r b e t y d n i n g f o r k o n c e r n e n o g d e n s v a r e - 

m æ r k e . D e r u d o v e r s k a b e r o g u n d e r s t ø t t e r G r o u p E n v i r o n m e n t p l a t f o r m e 

t i l u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c t i c e i n d e n f o r k o n c e r n e n . D i r e k t ø r e n f o r G r o u p 

E n v i r o n m e n t h a r s t a b s a n s v a r p å m i l j ø o m r å d e t i h e n h o l d t i l b e s k r i v e l s e n i 



B G ’ e r o g s t a b e , o g s o m f u n g e r e r s o m r å d g i v e r f o r d i r e k t ø r e n f o r G r o u p 

E n v i r o n m e n t . K o m i t e e n e r d e s u d e n e t f o r u m f o r u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c - 

t i c e o g i d e n t i fi k a t i o n a f d e f o r d e l e , d e r o p s t å r f r a u d v i d e t s a m a r b e j d e p å 

t v æ r s a f l a n d e g r æ n s e r n e i n d e n f o r V a t t e n f a l l . 

B G ’ e r n e o g B U ’ e r n e h a r d e r e s e g n e m i l j ø l e d e l s e s r e p r æ s e n t a n t e r o g 






e n e r g i e f f e k t i v i t e t o g s t r a t e g i e r f o r m i l j ø o g b æ r e d y g t i g h e d s a m t d e l t a - 

g e r i p r o j e k t e r o g i n i t i a t i v e r i h e l e k o n c e r n e n o g i a n d r e b r a n c h e r , h v i l k e t 





Miljøgæld 

• – fastlagt gæld i forbindelse med eksisterende lovfæstede 

forhold 

Lovmæssige og regulatoriske risici 

• – i forbindelse med fremtidige 


Miljørisici 

• – i forbindelse med fremtidige hændelser, der kan medføre 


Sundheds- og sikkerhedsrisici 

• – i forbindelse med fremtidige hændel- 

ser, der kan medføre risici for sundheden eller sikkerheden 

Hændelser 

• – i forbindelse med indtrufne hændelser, der kan medføre 


Uheld 

• – i forbindelse med indtrufne uheld, der medførte miljøskader. 


o g k o n s e k v e n s e r ) r a p p o r t e r e s o g s a m l e s å r l i g t p å k o n c e r n n i v e a u . K o n c e r - 

n e n s m i l j ø k o m i t e f ø l g e r o p p å o g e v a l u e r e r k o n c e r n e n s m i l j ø r i s i k o s t y r i n g . 



Uddannelse er vigtig som grundlag for opmærksomhed omkring miljø- 

arbejdet. Alle medarbejdere har adgang til e-learning om vigtige miljø- 

emner, og miljøemnerne er inkluderet i ledelsens uddannelsesplaner. 



Vattenfalls primære miljøtiltag omfatter energi- og ressourceeffektivi- 

tet, udledningsreduktioner, styring af affald og biprodukter, ansvarlig 



med stærk markedstilstedeværelse og købekraft efter at sikre, at kon- 

cernens aktiviteter for at forbedre de miljømæssige resultater også er 


Vattenfall har fastlagt kriterier for at sikre, at FN’s Global Compact føl- 

• 

ges ved indkøb. Disse er beskrevet i Vattenfalls adfærdskodeks for le- 

verandører. Der udføres leverandørauditer, og Vattenfall kan bidrage 

med støtte til leverandørers miljøarbejde (se HR2). 

Vattenfall yder støtte og ekspertise til detail- og erhvervskunder i for- 

• 

bindelse med energispareforanstaltninger (se EN5–7, PR3 og side 28). 

Vattenfall stiller informationer om den miljømæssige påvirkning af 

• 


også miljøvaredeklarationer (MVD) – (se EN5–7 og PR5). 

Vattenfall tager aktivt initiativ til og indgår i dialog med politiske 

• 


der kræves for at reducere den miljømæssige påvirkning fra energi- 

produktionen, samtidig med at samfundets behov for forsynings- 

sikkerheden opfyldes. 




Andre materialer, der bruges i store mængder, omfatter hjælpekemi- 

kalier (fx kalksten, ammoniak og urea) – primært til rensning af røggas. 

Forbedret rensning af røggas medfører normalt øget brug af disse ke- 

mikalier. Brugen af disse kemikalier medfører reducerede udledninger 



periode på mindst 10 år. Tidsrammen for målinger bør være en investe- 

ringscyklus på mindst 30–40 år af hensyn til pålideligheden. 



Der er ingen PCB tilbage koncernens anlæg i Tyskland, Polen og Hol- 

land, men i de nordiske anlæg er der lidt PCB, som skal udfases. Der er 



For nogle energikilder som vandkraft, vindkraft og havenergi er ma- 

terialeforbruget størst i konstruktionsfasen. Vattenfall har specifi ceret 




vigtig del af Vattenfalls brændselsmix. Det anvendes i el- og varmepro- 

duktionen i både rene affaldsforbrændingsanlæg og til samforbrænding 


kilder, og brugen af affald som brændsel er stigende. Samfundet stræ- 

ber efter en effektiv genudvinding af affald, og forbrænding er en effek- 

tiv metode til energiudvinding fra affald, der ikke kan genbruges. Kraft- 

værker med tilladelse til forbrænding af affald er underlagt strenge 



Hamborg, Rostock, Rüdersdorf og Lauta i Tyskland. I 2009 var affalds- 

forbrændingsanlæggene i Rostock og Rüdersdorf i indkøringsfasen. 

Derudover samforbrænder koncernen affald i fi re store brunkulsfyrede 


brunkul. Vattenfall udfører løbende forsøg og evalueringer for at iden- 

tifi cere yderligere muligheder for samforbrænding. Vattenfall bruger 



o g T y s k l a n d . 



Sverige 7,06 0,97 0,46 


Danmark 20,3 4,17 22,0 

Tyskland 905 3,90 4,45 

Polen 9,91 0 0 


2009 943 9,04 26,9 

2008 963 7,37 29,1 

2007 1.020 7,78 25,6 


Det lavere forbrug af kalk i 2009 sammenlignet med 2008 skyldes redu- 

ceret forbrænding af fossile brændsler i Tyskland. Andre kemikalier til 



på Amagerværket og Nordjyllandsværket. (Brændsler rapporteres un- 

der EN 3–4) 




Sverige 36,0 

Finland 1,3 

Danmark 0,00 

Tyskland 2,8 

Polen 0,00 



2009 3,0 

2008 3,1 

2007 2,8 



ikke-genbrugeligt affald til energigenudvinding er en vigtig samfunds- 

ydelse. Det lille fald i 2009 skyldes øget samforbrænding i brunkulsfy- 

rede kraftværker. 

Energi 



kan opfyldes med mindre ressourceforbrug og dermed mindre miljøpå- 

virkning pr. produceret energienhed. Mange af Vattenfalls udviklings- 








af drift. Energimarkedet påvirkes desuden af den overordnede for- 

retningscyklus, brændselspriser osv. Yderligere informationer herom 

fi ndes i Vattenfalls årsrapport 2009. 

40 41 

Udvinding 

Transport Produktion 

G R I - I N d E K S 

De følgende sider indeholder et indeks over de indikatorer, der er fast- 

lagt i GRI-retningslinjerne, og som er rapporteret af Vattenfall. Indekset 

indeholder indikatorbetegnelser og GRI-ID-numre samt henvisning til 

yderligere relevante oplysninger. Derudover angives de relevante FN 

Global Compact-principper for de enkelte indikatorer. 

A n g i v e l s e a f s t a t u s o g a f g r æ n s n i n g e r fi n d e s i r a p p o r t e r i n g s t e k s t e n t i l 

de pågældende indikatorer. 

Sidehenvisning 

IF Inden i forsideomslaget 

ÅR Årsrapport 2009 

Profi lindikatorer 

Strategi og analyse 

1.1 Forord af koncernchefen 1 

1.2 CSR-vision – herunder primære påvirkninger, 

risici og muligheder 5 

Organisationens profi l 

2.1 Organisationens navn IF 

2.2 Primære brands, produkter og/eller tjenester IF 

2.3 Organisationens driftsstruktur IF 

2.4 Placering af organisationens hovedkvarterer 85 

2.5 Lande, hvor organisationen driver forretning IF 

2.6 Ejerskab og juridisk opbygning IF 

2.7 Markedstilstedeværelse IF 

2.8 Specifi kation af den rapporterende organisation IF 

2.9 Væsentlige ændringer i rapporteringsperioden 43 

2.10 Tildelte anerkendelser 43 

EU1 Installeret kapacitet 81 

EU2 Netto energieffekt 81 

EU3 Antal kunder 81 

EU4 Længde af transmissions- og 

distributionskabler efter spænding 81 

EU5 Tildeling af CO -udledningstilladelser 81 

Rapportens profi l, omfang og afgrænsninger 

3.1 Rapporteringsperiode 43 

3.2 Dato for seneste forudgående rapport 43 

3.3 Rapporteringscyklus 43 

3.4 Kontaktoplysninger 43 

3.5 Procedure for specifi kation af rapportindhold 43 

3.6 Rapportens afgrænsninger 43 

3.7 Begrænsninger i omfanget eller 

afgrænsningen af rapporten 43 

3.8 Rapporteringsgrundlag 43 

3.9 Teknikker, forudsætninger og anslåelser 

f o r d a t a m å l i n g e r 4 3 

3.10 Forklaring på genudtalelser 43 

3.11 Væsentlige ændringer i omfang og afgrænsninger 43 

3.12 GRI-indeks 41 

3.13 Revisionsrapport 82 

Ledelsesstruktur og CSR-ledelsessystem 

4.1 Ledelsesstruktur ÅR 

4.2 Øverste ledelsesorgan ÅR 

4.3 Antal uafhængige bestyrelsesmedlemmer 

og/eller bestyrelsesmedlemmer, som ikke sidder 

i direktionen ÅR 

4.4 Anbefalinger til det øverste ledelsesorgan 44 

4.5 Vederlag til medlemmer af det øverste ledelsesorgan ÅR 

4.6 Bestyrelsesprocesser for undgåelse af 

interessekonfl ikter 44 

4.7 Procedurer til fastlæggelse af bestyrelses - 

medlemmernes kvalifi kationer ÅR 

4.8 Bæredygtighedsprincipper og 

implementationsstatus ÅR 

4.9 Bestyrelsesprocedurer for ledelse af bæredygtige 

resultater 45 

4.10 Procedurer for evaluering af bestyrelsens resultater ÅR 

4.11 Forsigtighedsprincip 45 

4.12 CSR-tiltag og -principper, koncernen tilslutter sig 45 

4.13 Primære medlemskaber af branche- og 

erhvervsforeninger og støtteorganisationer 45 

4.14 Interessenter 46 

4.15 Identifi kation af interessenter 46 

4.16 Fremgangsmåde for engagement af interessenter 48 

4.17 Interessenters input og interesser 48 


Ledelsens tiltag 50 

Resultatindikatorer 

EN1 Samlet materialeforbrug 51 8 

EN2 Procentdel af materialeforbrug, som er affald 51 8–9 

EN3 Direkte energiforbrug 52 8–9 

EN4 Indirekte energiforbrug 52 8 

EN5 Energieffektivitetsforbedringer 53 8–9 

EN6 Produkter baseret på energibesparende eller 

vedvarende energi 53 8–9 

EN7 Tiltag til reduktion af direkte energiforbrug 53 8–9 

EN8 Vandudtagning 55 8 

EN9 Vandkilder 55 8 

EN11 Jordarealer med høj biodiversitetsværdi 56 8 

EU3 Biodiversitet i oprettede habitater 56 8 

EN12 Påvirkning af biodiversiteten 56 8 

EN13 Beskyttede og genskabte habitater 56 8 

EN14 Styring af biodiversitetspåvirkningen 56 8 

EN16 Direkte og indirekte drivhusgasudledninger 57 8 

EN17 Øvrige direkte og indirekte drivhusgasudledninger 57 8 

EN18 Tiltag til reduktion af drivhusgasudledninger 58 7–9 

EN20 Udledning i atmosfæren 58 8 


EN22 Affald og minerale biprodukter 60 8 

EN23 Udslip og forurening 61 8 

EN25 Biodiversitetsværdier i vandområder 55 8 

EN28 Bøder og overtrædelser 61 8 

EN30 Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger 

og -investeringer 61 7–9 

Samfundsmæssige indikatorer 

Resultatindikatorer 62 

EU14 Sikring af adgang til kvalifi cerede medarbejdere 63 

EU15 Pensionsberettigede medarbejdere 63 

EU16 Underleverandørers sundhed og sikkerhed 63 

Performance indicators 

LA1 Specifi kation af medarbejdere 62 

LA2 Medarbejderomsætning 63 6 

EU17 Underleverandørers arbejde 62 

EU18 Underleverandørers arbejdsmiljøuddannelse 63 

LA3 Medarbejderfordele 64 

LA4 Kollektive lønforhandlinger 64 1,3 

LA5 Omstruktureringer 64 3 

LA6 Arbejdsmiljøudvalg 65 1 

LA7 Arbejdsskader, sygefravær og dødsfald 65 1 

LA8 Hjælp til alvorligt syge medarbejdere 65 1 

Indsamling og udvinding af ressourcer som 

fossile brændsler, biomasse og affald, der 

skal bruges i produktionen af el og varme. 

Bæredygtighedsaspekterne ved udvinding af 

fossile brændsler og også i en vis grad høst af 

biomasse består i ændringer af landskabet og 

vandforbruget, påvirkning af biodiversiteten 

o g g e n h u s n i n g a f b e b o e r e . D e r u d o v e r e r s i k - 

kerhedsaspekter, arbejdsgiverpraksisser og 

miljøpåvirkningen i lokalsamfundet også vig- 

tige aspekter. 

Brændsel transporters med skibe, 

t o g , l a s t v o g n e o g v i a r ø r . D e t p r i - 

mære bæredygtighedsaspekt ved 

t r a n s p o r t e r C O-udledninger og 

syreregn. 

Forbrugerne bruger el og varme. 

D e t t e m e d f ø r e r i k k e d i r e k t e p å v i r k - 

ning som sådan, fordi påvirkningen 

a f h æ n g e r a f , h v a d e n e r g i e n b r u g e s 

t i l . B e h o v e t f o r l a n g s i g t e t e n e r g i - 

forsyning og prisbillig energi er 

aspekter, der er forbundet med 

bæredygtighed. 

E l o g v a r m e t r a n s m i t t e r e s v i a n e t - 

v æ r k s i n f r a s t r u k t u r t i l l o k a l e d i s t r i b u t i - 

onssteder og kunder. Her omfatter de 

vigtigste bæredygtighedsaspekter sik- 

k e r h e d , b r u g a f j o r d a r e a l e r o g p å v i r k - 

ning af biodiversiteten samt ansvaret 

f o r e n e r g i f o r s y n i n g p å l a n g t s i g t . 

D e r o p t r æ d e r e n r æ k k e b æ r e d y g - 

tighedsaspekter i forbindelse med 

produktion af el og varme. Den 

direkte påvirkning fra forbrænding 

omfatter udledning af drivhusgas- 

ser, syreregn og partikeludslip samt 

p r o d u k t i o n a f a s k e o g r e s t p r o d u k t e r . 

Vandkraft og vindkraft påvirker 

l a n d s k a b e t , v a n d o m r å d e r n e o g b i o - 

diversiteten. Kernekraftproduktion 

genererer radioaktivt affald, som 

s k a l l a g r e s s i k k e r t . S o m v e d r e s s o u r - 

ceudvinding og -indsamling spiller 

sikkerhedsaspekter, arbejdsgiver- 

praksisser og økonomisk påvirkning 

af lokalsamfundet også en stor rolle. 

Forbrug Transmission 

En af energibranchens udfordringer består i at håndtere den væsentlige påvirkning af bæredygtigheden 

effektivt og samtidig opfylde det stigende behov for energi. Det er dog ikke nok kun at tage højde for de 

miljømæssige aspekter. Et energisystem skal bidrage til en bæredygtig udvikling i samfundet – ikke blot 

ud fra det miljømæssige perspektiv, men også ud fra sociale og økonomiske perspektiver – og skal kunne 

opfylde nutidens behov uden at forringe de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. 

P Å V I R K N I N G – O V E R S I 

GRI-indeks 

Påvirkning – oversigt 

Fortsættes side 42 

40 41 

Udvinding 


G R I - I N d E K S 

De følgende sider indeholder et indeks over de indikatorer, der er fast- 

lagt i GRI-retningslinjerne, og som er rapporteret af Vattenfall. Indekset 




A n g i v e l s e a f s t a t u s o g a f g r æ n s n i n g e r fi n d e s i r a p p o r t e r i n g s t e k s t e n t i l 

de pågældende indikatorer. 




Profi lindikatorer 





Organisationens profi l 








2.8 Specifi kation af den rapporterende organisation IF 








EU5 Tildeling af CO -udledningstilladelser 81 

Rapportens profi l, omfang og afgrænsninger 





3.5 Procedure for specifi kation af rapportindhold 43 






f o r d a t a m å l i n g e r 4 3 














interessekonfl ikter 44 


medlemmernes kvalifi kationer ÅR 




resultater 45 







4.15 Identifi kation af interessenter 46 







EN2 Procentdel af materialeforbrug, som er affald 51 8–9 

EN3 Direkte energiforbrug 52 8–9 


EN5 Energieffektivitetsforbedringer 53 8–9 


vedvarende energi 53 8–9 

EN7 Tiltag til reduktion af direkte energiforbrug 53 8–9 










EN18 Tiltag til reduktion af drivhusgasudledninger 58 7–9 








og -investeringer 61 7–9 


Resultatindikatorer 62 

EU14 Sikring af adgang til kvalifi cerede medarbejdere 63 



Performance indicators 

LA1 Specifi kation af medarbejdere 62 

















o g g e n h u s n i n g a f b e b o e r e . D e r u d o v e r e r s i k - 

kerhedsaspekter, arbejdsgiverpraksisser og 

miljøpåvirkningen i lokalsamfundet også vig- 

tige aspekter. 


t o g , l a s t v o g n e o g v i a r ø r . D e t p r i - 

mære bæredygtighedsaspekt ved 

t r a n s p o r t e r C O-udledninger og 

syreregn. 


D e t t e m e d f ø r e r i k k e d i r e k t e p å v i r k - 

ning som sådan, fordi påvirkningen 

a f h æ n g e r a f , h v a d e n e r g i e n b r u g e s 

t i l . B e h o v e t f o r l a n g s i g t e t e n e r g i - 

forsyning og prisbillig energi er 



E l o g v a r m e t r a n s m i t t e r e s v i a n e t - 

v æ r k s i n f r a s t r u k t u r t i l l o k a l e d i s t r i b u t i - 

onssteder og kunder. Her omfatter de 

vigtigste bæredygtighedsaspekter sik- 

k e r h e d , b r u g a f j o r d a r e a l e r o g p å v i r k - 

ning af biodiversiteten samt ansvaret 

f o r e n e r g i f o r s y n i n g p å l a n g t s i g t . 

D e r o p t r æ d e r e n r æ k k e b æ r e d y g - 

tighedsaspekter i forbindelse med 

produktion af el og varme. Den 

direkte påvirkning fra forbrænding 

omfatter udledning af drivhusgas- 

ser, syreregn og partikeludslip samt 

p r o d u k t i o n a f a s k e o g r e s t p r o d u k t e r . 

Vandkraft og vindkraft påvirker 

l a n d s k a b e t , v a n d o m r å d e r n e o g b i o - 

diversiteten. Kernekraftproduktion 

genererer radioaktivt affald, som 

s k a l l a g r e s s i k k e r t . S o m v e d r e s s o u r - 

ceudvinding og -indsamling spiller 

sikkerhedsaspekter, arbejdsgiver- 

praksisser og økonomisk påvirkning 

af lokalsamfundet også en stor rolle. 







P Å V I R K N I N G – O V E R S I 

GRI-indeks 



Vattenfalls CSR-rapport er udarbejdet i henhold til GRI-kriterierne 

(Global Reporting Initiative – G-3), hvilket giver os mulighed for at 

måle vores resultater, opnå transparens og sammenligne vores 

bæredygtighedsrapportering internationalt. Vattenfall har rappor- 

teret i henhold til GRI-retningslinjerne siden 2003 og rapporterer 

på niveau A+ ifølge GRI. Yderligere oplysninger findes på 

www.globalreporting.org. 

Rapporteringssektionen 

Rapporteringssektionen er udarbejdet i henhold til 

retningslinjerne for GRI-indikatorer og er opdelt i de 

miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske 

indikatorer, der er defineret i GRI. Ud over rapporte- 

ringen af vores miljømæssige, samfundsmæssige og 

økonomiske resultater beskriver vi også koncernens 

ledelsesstruktur og ledelsessystemer samt angiver et 

omfattende indholdsindeks i overensstemmelse med GRI-kriterierne.


PÅVIRK NING – OVERSIGT 






40 








og genhusning af beboere. Derudover er sikkerhedsaspekter, 

arbejdsgiverpraksisser og 

miljøpåvirkningen i lokalsamfundet også 

vigtige aspekter. 



Dette medfører ikke direkte påvirkning 

som sådan, fordi påvirkningen 

afhænger af, hvad energien bruges 

til. Behovet for langsigtet energiforsyning 

og prisbillig energi er 



Udvinding 


tog, lastvogne og via rør. Det primære 

bæredygtighedsaspekt ved 

transport er CO 2 -udledninger og 

syreregn. 



El og varme transmitteres via netværks 

infrastruktur til lokale distributionssteder 

og kunder. Her omfatter 

de vigtigste bæredygtighedsaspekter 

sikkerhed, brug af jordarealer og påvirkning 

af biodiversiteten samt ansvaret 

for energiforsyning på langt sigt. 

Der optræder en række bæredygtighedsaspekter 

i forbindelse med produktion 

af el og varme. Den direkte 

påvirkning fra forbrænding omfatter 

udledning af drivhusgasser, syreregn 

og partikeludslip samt produktion 

af aske og restprodukter. Vandkraft 

og vindkraft påvirker landskabet, 

vandområderne og biodiversiteten. 

Kernekraftproduktion genererer 

radioaktivt affald, som skal lagres 

sikkert. Som ved ressource udvinding 

og -indsamling spiller sikkerhedsaspekter, 

arbejdsgiverpraksisser og 

økonomisk påvirkning af lokalsamfundet 

også en stor rolle.

GRI-INdEKS 

De følgende sider indeholder et indeks over de indikatorer, der er fastlagt 

i GRI-retningslinjerne, og som er rapporteret af Vattenfall. Indekset 




Angivelse af status og afgrænsninger findes i rapporteringsteksten 

til de pågældende indikatorer. 




Relaterede 

FN Global 

Compact- 

Indikator Side principper 1 

Profilindikatorer 





Organisationens profil 








2.8 Specifikation af den rapporterende organisation IF 








EU5 Tildeling af CO 2 -udledningstilladelser 81 

Rapportens profil, omfang og afgrænsninger 





3.5 Procedure for specifikation af rapportindhold 43 






for datamålinger 43 














interessekonflikter 44 

Relaterede 

FN Global 

Compact- 



medlemmernes kvalifikationer ÅR 




resultater 45 







4.15 Identifikation af interessenter 46 







EN2 Procentdel af materialeforbrug, som er affald 51 8-9 

EN3 Direkte energiforbrug 52 8-9 


EN5 Energieffektivitetsforbedringer 53 8-9 


vedvarende energi 53 8-9 

EN7 Tiltag til reduktion af direkte energiforbrug 53 8-9 










EN18 Tiltag til reduktion af drivhusgasudledninger 58 7-9 








og -investeringer 61 7-9 


Ledelsenstiltag 62 

EU14 Sikring af adgang til kvalificerede medarbejdere 63 




LA1 Specifikation af medarbejdere 62 











GRI-indeks 


GRI-indeks 

Relaterede 

FN Global 

Compact- 


LA9 Sundheds- og sikkerhedsaftaler med 

fagforeninger 65 1 

LA10 Medarbejderuddannelser 66 

LA11 Kompetencestyring og uddannelse 66 

LA12 Medarbejdersamtaler om resultater og 

karriereudvikling 66 

LA13 Sammensætning af ledelsesorganer 67 1,6 

LA14 Forholdet mellem mandlige og kvindelige 

medarbejderes grundløn 67 1,6 

Menneskerettigheder 



HR2 Menneskerettighedsscreening af leverandører 68 1-6 

HR3 Uddannelse i menneskerettigheder 68 1-6 

HR4 Diskriminationsrapporteringer 68 1-2,6 

HR5 Foreningsfrihed og ret til kollektive 

lønforhandlinger 68 1-3 

HR6 Børnearbejde 69 1-2,5 

HR7 Tvangsarbejde 69 1-2,4 

Påvirkning af samfundet 


EU19 Interessenters deltagelse i 

beslutningsprocessen 70 

EU20 Håndtering af afskedigelse 70 

EU21 Styring af nødsituationer og beredskabsplaner 72 


SO1 Styring af påvirkning fra drift og forflyttelser 70 

EU22 Vurdering af driftens påvirkning 70 

SO2 Korruptionsrisici 71 10 

SO3 Antikorruptionspolitikker, -procedurer 

og -uddannelse 71 10 

SO4 Tiltag for at modarbejde korruption 71 10 

SO5 Holdninger til og deltagelse i udviklingen 

af offentlig politik 71 1-10 

SO6 Økonomisk støtte til politiske formål 71 10 

SO7 Juridiske tiltag vedrørende konkurrence- 

begrænsende adfærd 72 

SO8 Sanktioner 72 

Produktansvar 


EU23 Tiltag til forbedring af adgangen til elektricitet 76 

EU24 Adgang til informationer om 

anvendelsessikkerhed 76 


EU25 Antal personskader og dødsfald 73 

EU26 Adgang til elektricitet 76 

EU27 Antal frakoblede husstande pga. 

manglende betaling 76 

EU28 Hyppighed af strømsvigt 76 

EU29 Varighed af strømsvigt 76 

PR1 Påvirkning af sundhed og sikkerhed 73 

PR3 Informationer om produkter og tjenester 73 8 

PR5 Kundetilfredshed 74 

PR6 Ansvarlig markedskommunikation 75 

PR7 Overtrædelse af regler og kodekser 75 

PR8 Fortrolighed og beskyttelse af kundedata 75 1 

PR9 Love og regler for produkter og tjenester 75 

42 


Relaterede 

FN Global 

Compact- 


Økonomiske indikatorer 


EU6 Tiltag for at sikre rådighed og pålidelighed 80 

EU8 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 80 

EU9 Hensættelser til nedlukning af kernekraftværker 80 


EC1 Genereret og uddelt økonomisk værdi 78 

EC2 Økonomiske følgevirkninger af klimaforandringerne 79 7 

EC3 Dækning af forsikringsforpligtelser 79 

EC4 Økonomiske subsidier fra staten 79 

EC6 Indkøb hos lokale leverandører 79 

EC7 Lokale medarbejdere og ledere 79 6 

EC8 Samfundsgavnlige investeringer og tjenester 79 

EU10 Planlagt kapacitet (MW) i forhold til anslået 

efterspørgsel på el 80 

Vattenfall rapporterer ikke følgende nøgleindikatorer: 

EN19 Ozonnedbrydende stoffer – ikke væsentlige pga. meget 

begrænset anvendelse 

EN26 Afværgelse af produkters miljøpåvirkning – ikke væsentligt pga. 

produkternes art 

EN27 Procentdel af solgte produkters og emballagers hjemkaldelse 

– ikke væsentligt pga. produkternes art 

HR1 Menneskerettighedsscreening af investeringer – ikke væsentligt. 

I de lande, hvor Vattenfall driver forretning, er dette område 

underlagt det pågældende lands lovgivning og derfor 

gennemfører vi normalt ikke specifik screening. 

Supplerende sektorindikatorer 

EU7 Efterspørgselsstyring – ikke væsentligt, fordi Vattenfall driver 

forretning på dereguleret marked 

EU11 Gns. produktionseffektivitet pr. energikilde – data ikke til 

rådighed 2 

EU12 Transmissions- og distributionstab – data ikke til rådighed 2 

EU29 Varighed af strømsvigt – data ikke til rådighed 2 

EU30 Gns. anlægsrådighed – data ikke til rådighed 2 

1) FN’s 10 Global Compact-principper 

Menneskerettigheder 

Princip 1 – Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af 

internationalt proklamerede menneskerettigheder. 

Princip 2 – Virksomheden bør sikre sig, at den ikke medvirker 

til krænkelse af menneskerettighederne. 

Arbejdstagerettigheder 

Princip 3 – Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og 

anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger. 

Princip 4 – Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde. 

Princip 5 – Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde. 

Princip 6 – Virksomheden bør støtte afskaffelse af diskrimination 

i arbejds- og ansættelsesforhold. 

Miljø 

Princip 7 – Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang 

til miljømæssige udfordringer. 

Princip 8 – Virksomheden bør tage initiativ til at fremme 

større miljømæssig ansvarlighed. 

Princip 9 – Virksomheden bør opfordre til udvikling og 

spredning af miljøvenlige teknologier. 

Antikorruption 

Princip 10 – Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption 

— herunder økonomisk udnyttelse og afpresning. 

2) Rapporteres ikke, fordi den endelige EU SS ikke var til rådighed for hele året. 

Vurdering til fremtidig rapportering er igangværende.

Rapportens profil, omfang og 

afgrænsninger (3.1-3.11) 

Tallene i denne rapporteringssektion gælder for 2009. Rapporten indeholder 

desuden væsentlige begivenheder til og med den 12. marts 2010. 

Vattenfall har offentliggjort årlige CSR-rapporter i overensstemmelse 

med GRI-retningslinjerne siden 2003. Denne rapport blev offentliggjort 

den 31. marts 2010. Den forudgående rapport, som omhandlede 

koncernens resultater i 2008, blev offentliggjort den 31. marts 2009. 

Denne rapport omhandler Vattenfall-koncernen og dennes drift og har 

samme dækningsområde som koncernens årsrapport. Den væsentligste 

ændring i størrelse, ejerskab eller produkter/tjenester, som påvirker 

rapportens dækningsområder, er konsolideringen af den opkøbte hollandske 

energikoncern N. V. Nuon (Nuon) pr. 1. juli 2009. 

Begrænsninger 

Vattenfall har begrænset omfanget af rapporteringen til de områder, 

hvor koncernen har fuld kontrol over dataindsamlingen og informationernes 

kvalitet. Forbruget af varme og el senere i forløbet har så 

omfattende påvirkninger, at det ville være vanskeligt at måle disse på 

pålidelig måde. 

Regnskabsprincipper 

De økonomiske data samt de fleste data om medarbejdere i denne CSRrapport 

stammer fra Vattenfalls reviderede årsregnskaber. Vattenfall AB 

anvender svensk valuta (SEK) i sine rapporteringer. Regnskabsprincipperne 

for økonomiske rapporter angives i Vattenfalls årsrapport 2009. 

Konsolideringsprincipperne for miljødata er de samme som for økonomiske 

rapporter – dvs. at de omfatter datterselskaber, hvor Vattenfall 

AB ejer over 50% af stemmerne eller på anden måde har en bestemmende 

indflydelse. Dette princip blev fuldt implementeret i 2007. 

Miljødata (herunder energirelaterede data) i CSR-rapporten er indsamlet 

via koncernens miljørapportering. Vattenfall implementerede 

proces- og hjælpesoftware i 2007 for at sikre høj kvalitet og ensartethed 

i indsamlede data. Der anvendes koncernomfattende definitioner 

af alle miljøparametre for at forbedre kvaliteten og lette sammenligning 

på tværs af organisationen. Hvor det er muligt, er historiske data blevet 

omberegnet ifølge disse ændringer, hvilket forklaret i bemærkninger til 

de pågældende skemaer. 

Af hensyn til fremtidige sammenligninger er data for Nuon inkluderet 

for hele året 2009, selvom virksomheden først blev konsolideret i 

Vattenfall-koncernen den 1. juli 2009. Dette er i overensstemmelse med 

standarderne for drivhusgasrapportering i Greenhouse Gas Protocol 1 , 

ifølge hvilke data skal opdateres med tilbagevirkende kraft. Vattenfall 

følger dette princip ved rapportering af alle miljødata. Dette betyder 

– modsat økonomisk rapportering – at, opkøb medfører, at ældre data 

(inklusive produktion) føjes til det forudgående års regnskab, og at 

frasalg tilsvarende medfører fjernelse af data for de frasolgte enheder. 

Vattenfall har fulgt dette princip ved rapportering af størsteparten af 

væsentlige data. I visse tilfælde er der ikke data til rådighed for Nuon for 

2007 og 2008, og dette er i så fald kommenteret. Andre omberegninger 

og ændringer i miljørapporteringer angives i bemærkninger til de pågældende 

skemaer. 

Rapporterede CO 2 -udledninger er baseret på brændselsforbrug. 

Bemærk venligst, at beregningsmetoderne er forskellige fra land til 

land. Beregningsmetoderne fastlægges af de nationale love – blandt 

andet i forbindelse med EU’s ordning for handel med udledninger. 

Alle andre udledninger er enten målt (hvis der er installeret udstyr 

til løbende overvågning) eller baseret på regelmæssige målinger. 

1) www.ghgprotocol.org 

Væsentlige ændringer i 

rapporteringsperioden (2.9) 

Nuon 

Den 1. juli opkøbte Vattenfall 49% af aktierne for MEUR 4.833 (ca. 

SEK 52 mia.) og fik dermed den bestemmende indflydelse og overtog 

styringen af driften i den hollandske energikoncern N. V. Nuon Energy 

(Nuon). Nuon blev en del af Vattenfall-koncernen fra tredje kvartal 

2009. De resterende 51 % vil blive opkøbt af Vattenfall i tre trancher i 

perioden op til 2015. 

Gennemgang af aktiver 

I løbet af året gennemgik Vattenfall koncernens aktier og gennemførte 

en række frasalg. Koncernen solgte sin andel på 80% af aktierne i den 

tyske leverings- og distributionsvirksomhed WEMAG til de 191 kommuner 

i Mecklenburg–Vorpommern og Brandenburg samt Thüga AG. 

Handlen blev afsluttet i begyndelsen af januar 2010. I november 2009 

traf Vattenfall beslutning om at trække sig ud af gaslagringsprojektet 

i Zuidwending af økonomiske årsager. Derudover solgte Vattenfall sin 

andel på 50% af aktierne i den associerede virksomhed AB PiteEnergi 

til Piteå Kommune, sin andel på 30% af aktierne i den associerede 

virksomhed Luleå Energi AB til Luleå Kommunföretag AB og sin andel 

på 20,6% af aktierne i Jämtkraft AB til Östersund Kommune. Efter 

afslutningen af balancen påbegyndte Vattenfall forhandlinger med 

en potentiel køber af datterselskabet 50 Hertz Transmission GmbH 

(tidligere Vattenfall Europe Transmission GmbH), som ejer og driver 

koncernens højspændingsnet i Tyskland. Disse forhandlinger er endnu 

ikke afsluttet. 

Tildelte anerkendelser (2.10) 

Rapportens og organisationens profil 

• Vattenfall blev tildelt Universum-prisen som den foretrukne arbejdsgiver 

i den svenske energisektor. Universums virksomhedsbarometer 

baseres på undersøgelser med universitetsstuderende og kandidater. 

• Nuon Solar-holdet opnåede en andenplads i World Solar Challenge 

med sin soldrevne bil Nuna5. Holdet består af studerende fra det 

tekniske universitet i Delft, Holland. 

• Vattenfalls Klimamanifest kom på andenpladsen i kategorien Bedste 

internationale kampagne i Sveriges største reklamekonkurrence 

“100-Wattaren”. 

• Forskningsprojektet DYNAMIS, der koordineres af SINTEF Energy 

Research, modtog en anerkendelse fra The Carbon Sequestration 

Leadership Forum. Vattenfall deltager i DYNAMIS sammen med andre 

europæiske energiselskaber. 



LEdELSESSTRUKTUR OG 

CSR-LEdELSESSYSTEM 

Moderselskabet i Vattenfall-koncernen, Vattenfall AB, er et svensk 

aktieselskab med hjemsted i Stockholm. Vattenfall AB er underlagt den 

svenske selskabslov (Aktiebolagslagen), hvilket betyder, at virksomheden 

har en bestyrelse, der udnævnes af den årlige generalforsamling 

og består af medlemmer, som ikke sidder i direktionen. I overensstemmelse 

med loven er nogle bestyrelsesmedlemmer medarbejderrepræsentanter. 

Bestyrelsen udnævner koncernchefen, som også er 

administrerende direktør for Vattenfall AB og ansvarlig for den daglige 

ledelse af virksomheden i henhold til de retningslinjer og instruktioner, 

der udstedes af bestyrelsen. 

Koncernens virksomhedsledelse er baseret på svenske og andre 

landes love og regler samt selskabets vedtægter og øvrige dokumenter 

som VMS (Vattenfall Management System). I den udstrækning, det er 

relevant, overholder Vattenfall også de regler og bestemmelser, der 

gælder for selskaber, hvis aktier noteres på Nasdaq OMX Stockholm 

(fondsbørsen i Stockholm). 

Vattenfall AB overholder de svenske regler for Corporate Governance 

og opfatter disse som et af flere vigtige regelsæt for ekstern rapportering 

og kommunikation. Vattenfall overholder ligeledes den svenske 

stats ejerskabspolitik. De afvigelser, som Vattenfall foretager fra reglerne, 

skyldes primært virksomhedens ejerskabsstruktur – Vattenfall har 

kun en enkelt ejer, og reglerne er primært udarbejdet for børsnoterede 

selskaber med mange ejere. Nogle af reglerne er ikke relevante for 

Vattenfall på grund af koncernens ejerskabsstruktur. 

Ledelsesstruktur og CSR-styring 

Vattenfall har ikke en separat CSR-organisation. CSR-området ledes 

på koncernniveau som integrerede elementer i alle andre forretningsanliggender. 

Den overordnede strategiske styring fastlægges på koncernniveau, 

og BG’erne ledes via processerne for strategisk og forretningsplanlægning, 

hvorunder der formuleres krav samt via koncernens 

styringsdokumenter. Ledelsen af den daglige drift er decentraliseret. 

Det overordnede CSR-ansvar på koncernniveau ligger hos Vattenfalls 

koncernchef. Koncernstabene overvåger BG’erne med hensyn til 

de pågældende stabes ansvarsområder. Hver enkelt koncernstab har 

bemyndigelser og ansvar på tværs af hele koncernen inden for deres 

respektive ekspertise- og ansvarsområder. Når det gælder økonomisk 

ansvar har FCO’en i Koncernstab Økonomi et specifikt ansvar for overholdelse 

i forbindelse med regnskaber og dele af VMS, hvilket kræver 

skriftlige fuldmagter fra linjeorganisationen. Derudover rapporterer 

linjeorganisationen regelmæssigt alle større brud på overholdelse samt 

specifikke sager til Koncernstab Jura. 

Som understreget i de etiske retningslinjer, der specificeres i Vattenfalls 

adfærdskodeks, er det hensigten, at den enkelte medarbejder 

skal tage ansvaret for, at virksomheden opfylder interessenternes 

store forventninger. Derfor opfordrer Vattenfall alle medarbejdere til 

at rapportere lovovertrædelser og brud på koncernens adfærdskodeks. 

Hvis alvorlige uregelmæssigheder påvises på et tidligt tidspunkt, har 

Vattenfall bedre mulighed for at forebygge risici og begrænse eventuelle 

skader, hvilket ikke blot er til fordel for koncernen, men også dens 

medarbejdere og interessenter. I 2008 iværksatte Vattenfall derfor 

implementering af et whistle blowing-system i hele koncernen som 

supplement til de interne rapporteringsretningslinjer. 

Den polske enhed havde allerede en ombudsmand, men kun til personaleanliggender, 

og den tyske enhed har haft en ekstern ombudsmand 

siden 2007. I 2009 udnævnte vi ombudsmænd for Danmark, Sverige, 

Finland og Polen. Den polske ombudsmand tiltrådte den 1. juni 2009 og 

den svenske den 1. september, mens de danske og finske ombudsmænd 

afventer godkendelse af de lokale myndigheder for beskyttelse af personlige 

oplysninger. Arbejdet med at integrere Nuons whistle blowingfunktion 

blev påbegyndt i andet halvår af 2009. 

Tanken bag whistle blowing-systemet er, at alle medarbejdere, ledere, 

konsulenter og leverandører, der ønsker at rapportere en alvorlig 

1) I Danmark vil konsulenter og leverandører sandsynligvis ikke få tilladelse 

til at benytte funktionen på grund af bestemmelserne i den danske lov om 

beskyttelse af personlige oplysninger. 

44 


uregelmæssighed og ikke ønsker at gøre dette internt, kan kontakte en 

af Vattenfalls eksterne ombudsmænd. Disse lokale ombudsmænd er 

advokater, der udviser professionel diskretion, og der skal være lokale 

ombudsmænd i Danmark 1 , Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Holland 

og Belgien. I den udstrækning meddeleren giver sin tilladelse hertil, vil 

ombudsmanden videregive informationer til den lokale koordinator. Der 

er etableret en Group Compliance Committee på koncernniveau med 

ansvar for kommunikation og overholdelsesanliggender, identifikation 

af påkrævede handlinger, anbefalinger af bedre praksisser og analyse 

af whistle blowing-sager. 

En uddybende beskrivelse af Vattenfalls ledelsesstruktur (i relation 

til GRI-indikatorer 4.1-4.3, 4.5, 4.7-4.8 og 4.10) findes i Vattenfalls 

årsrapport 2009 samt i sektionen Corporate Governance på 

www.vattenfall.com. 

Anbefalinger til det øverste ledelsesorgan (4.4) 

Aktionærernes direkte indflydelse udøves på de årlige generalforsamlinger, 

der er virksomhedens øverste ledelsesorgan. Vattenfall AB har 

afholdt åbne generalforsamlinger siden 2005. Formålet med dette er 

at give ikke blot ejerens repræsentanter, men også den almene offentlighed 

mulighed for at deltage og stille spørgsmål direkte til virksomhedens 

ledelse. 

Den svenske regering har dannet en separat division for statslige 

virksomheder inden for det svenske ministerium for industri, beskæftigelse 

og kommunikation, som i lighed med andre virksomhedsejere på 

forskellige måder leder og udsteder anbefalinger – fx: 

• Anbefaler kandidater til bestyrelsen, som er virksomhedens øverste 

ledelsesorgan. 

• Udarbejder vedtægterne, som fastlægger rammerne for Vattenfall 

AB’s forretningsaktiviteter. 

• Anbefaler auditører. 

• Godkender aflønningsprincipper og andre ansættelsesvilkår 

og - betingelser for bestyrelsesmedlemmer og topledere. 

Med det formål at tydeliggøre den svenske stats syn på visse emner og 

at opnå ensartethed blandt de statsejede virksomheder har den svenske 

regering fastlagt en politik for statsejerskab, som udgør en del af 

den svenske regerings årsrapport om statsejede virksomheder (link til 

denne politik findes under sektionen Corporate Governance på www. 

vattenfall.com). Politikken regulerer blandt andet generalforsamlingerne, 

processen for udnævnelse af bestyrelsen, bestyrelsens sammensætning, 

evaluering af bestyrelsens arbejde, medlemmernes honorarer, 

komiteernes arbejdsområder, udnævnelsen af auditører og bestyrelsens 

ansvarsområder. Politikken forpligter Vattenfall AB til at overholde 

den svenske kodeks for Corporate Governance – dog med visse undtagelser, 

som beskrives i Vattenfalls Corporate Governance Report. 

Derudover har den svenske regering fastlagt retningslinjer for ekstern 

rapportering, retningslinjer for ansættelsesbetingelser for topledere, 

procedureregler for bestyrelsen og for ledelsen af visse informationsrelaterede 

emner. Den svenske regering har desuden identificeret 

visse altafgørende punkter i politikken vedrørende samfundsmæssigt 

ansvar, som statsejede virksomheder skal overholde – herunder ligebehandling, 

miljøet, diversitet, miljøarbejde og virksomhedens rolle i 

samfundet. 

Bestyrelsesprocedurer til undgåelse 

af interessekonflikter (4.6) 

Der forefindes ingen specifikke procedurer for dette, men området er 

dækket af den svenske selskabslov. Yderligere informationer findes i 

Vattenfalls årsrapport 2009 samt på www.vattenfall.com.

Bestyrelsesprocedurer for ledelse 

af bæredygtige resultater (4.9) 

Som angivet i bestyrelsens procedureregler, skal bestyrelsen hvert år 

diskutere koncernens strategiske planer og koncernens samlede risikoeksponering. 

Bestyrelsen modtager uddybende informationer herom 

og diskuterer koncernens langsigtede udvikling, strategi, konkurrencesituation 

og risikostyring på årlige bestyrelsesseminarer. 

Monopolbrud og alvorligere tvister rapporteres til bestyrelsen årligt. 

De vigtigste politikker og instruktioner med hensyn til økonomi, risici og 

miljø (herunder adfærdskodekser) skal godkendes af bestyrelsen. 

Bestyrelsen har desuden en auditkomite, som assisterer bestyrelsen 

i forbindelse med økonomiske risici og rapportering samt eksterne 

auditer. Komiteen er dermed ansvarlig for forberedelse af bestyrelsens 

arbejde med at sikre kvaliteten af Vattenfalls økonomiske redegørelser. 

Komiteen er også ansvarlig for implementering af kodeksen for Corporate 

Governance. Bestyrelsens risikostyringsproces beskrives i detaljer 

i Corporate Governance Report samt i sektionen Corporate Governance 

på www.vattenfall.com. 

Forsigtighedsprincippet (4.11) 

Vattenfall besluttede i 2008 at implementere ERM (Enterprise Risk 

Management). Implementeringen blev fuldført i 2009. ERM er en proces 

til identifikation, evaluering, styring, opfølgning, rapportering og overvågning 

af risici. ERM-metoden sætter Vattenfalls ledelse i stand til at 

håndtere usikkerheder, risici og muligheder effektivt samt at sammenligne 

risici. Dette giver et bedre grundlag for beslutninger samt øget risikoopmærksomhed 

og transparens i hele koncernen. Vattenfalls bestyrelse 

har det overordnede ansvar for risikostyringen. I 2009 udnævnte 

koncernen en CRO (Chief Risk Officer), som er ansvarlig for Group Risk 

Management og rapporterer til bestyrelsens auditkomite. CRO’en er 

ansvarlig for ERM-processerne og støtter beslutningstagerne i forbindelse 

med styring af risici og muligheder. 

BU’erne er ansvarlige for deres egne risici og rapporterer til Group 

Risk Management. Koncernens risikostyring koordineres med VCR 

(Vattenfall Risk Committee). Det er komiteens opgave at sikre, at 

BU’erne kender deres risici, at evaluere principper og bemyndigelser 

og at godkende risikoinstruktioner. Komiteen skal desuden sikre, at 

risici defineres på samme måde i hele koncernen. Derudover har koncernen 

også lokale risiko- og risikospecifikke komiteer. 

Vattenfall har identificeret miljøet og kernekraftsikkerheden som 

specifikke fokusområder og har udpeget ansvarshavende medarbejdere 

for at sikre udviklingen og styringen af disse områder. Disse 

medarbejdere styrer risikoaspekter sammen med komiteerne på koncernniveau. 

CNO’en er ansvarlig for kernekraftsikkerheden, og miljødirektøren 

har ansvaret for miljørisici. Begge rapporterer til EGM, og 

deres risici er en del af koncernens samlede risikorapportering. Yderligere 

informationer om koncernens risici og risikostyring findes 

i Vattenfalls årsrapport 2009. 


Eksterne CSR-tiltag og principper, 

som koncernen tilslutter sig (4.12) 

Vattenfall underskrev FN’s Global Compact-initiativ i juni 2008, og har 

siden juni 2002 deltaget i det svenske initiativ “Globalt Ansvar”. Gennem 

sin underskrift har Vattenfall forpligtet sig til at støtte og respektere 

FN’s Global Compact-principper og følge OECD’s retningslinjer for 

multinationale virksomheder. 

I februar 2005 tilsluttede Vattenfall sig World Economic Forums 

PACI (Partnering Against Corruption Initiative) og PACI-kriterierne for 

bekæmpelse af bestikkelse. PACI er et tiltag i den private sektor med 

det formål at bidrage til at styrke branchens indsats for at bekæmpe 

bestikkelse og korruption samt at være med til at udforme regelsæt på 

området. Vattenfall bakker op om en række politiske anbefalinger og 

erklæringer vedrørende de global klimaforandringer – herunder bl.a. 

dem, der er udarbejdet af 3C-initiativet (Combat Climate Change), WEF 

(World Economic Forum), The Climate Group og The Corporate Leaders’ 

Group. Vattenfall deltager desuden i CSR Europe samt i initiativer til at 

udvikle bedre bæredygtighedskriterier for biomasse – både via brancheforeningen 

EURELECTRIC og på nationalt plan i Sverige og Holland. 

Primære medlemskaber af 

branche- og erhvervsforeninger og 

støtteorganisationer (4.13) 

Vattenfall AB deltager i en række forskellige sammenslutninger – herunder 

3C-initiativet (Combat Climate Change), The World Business 

Council on Sustainable Development, The European Energy Forum, 

CEPS (Centre for European Policy Studies) og CSR Europe. 

Derudover er koncernen medlem af forskellige standardiseringsforeninger 

og interessentorganisationer – fx ISO (International Standards 

Organisation) og GRI Organisational Stakeholder. 

Vattenfall AB indtager desuden forskellige positioner i en række 

branche- og medlemsorganisationer – fx EURELECTRIC (Union of European 

Electric Industry), som i juni 2008 valgte Vattenfalls koncernchef 

Lars G Josefsson som formand for en treårig periode. EURELECTRIC 

samarbejder med søsterorganisationer i Nordamerika, Japan og 

Australien. Vattenfall er også medlem af nationale og internationale 

erhvervsforeninger, nationale energiforeninger og energiproduktionsspecifikke 

foreninger – fx WANO (World Association of Nuclear Operators), 

EWEA (European Wind Energy Association), BWEA (British Wind 

Energy Association) og hollandske EnergieNed. Derudover er koncernen 

medlem af fjernvarmeforeninger som Svensk Fjärrvärme og deltager 

i teknologispecifikke samarbejder som The Global CCS Institute og 

The European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power 

Plants (ZEP). 



Interessenter og identifikation 

af interessenter (4.14-15) 

Vattenfall har identificeret sine interessenter ved at kortlægge koncernens 

indflydelse på bestemte grupper samt disse gruppers indflydelse 

på koncernen. Nedenstående væsentlige interessentgrupper er blevet 

identificeret ved hjælp af en vurdering af deres indflydelse: 

• Samfundet: lokalsamfund, borgere, medier, politikere, myndigheder, 

NGO’er, potentielle medarbejdere, underleverandører og konkurrenter 

• Kunder: detailkunder samt virksomheds- og industrikunder 

• Interne: medarbejdere, medarbejderrepræsentanter, fagforeninger 

og ledere 

• Økonomiske: ejeren (den svenske stat) og kapitalindskydere. 

Karakteristika for interessentrelationer 

Hovedgruppe Interessenter Karakteristika og beskrivelse 

Samfundet Lokalsamfund De mennesker, der bor tæt på Vattenfalls anlæg og virksomheder, og som berøres direkte af koncernens 

aktiviteter. Det er vigtigt at føre en åben dialog med lokalsamfundet, fordi indbyggerne 

har indflydelse på den offentlige opinion. Vattenfall holder møder med lokalsamfundet for at 

oplyse og tage højde for indbyggernes behov i beslutningsprocessen. 

46 


Borgere Vattenfall påvirker borgerne i alle lande, hvor koncernen er aktør – primært som leverandør 

af el og varme, men også som arbejdsgiver og skatteyder. Koncernen ejes af den svenske stat, 

hvilket gør borgerne til interessenter i den forstand, at de kan opfattes som indirekte ejere. 

I 2009 betalte Vattenfall 5,24 mia. svenske kroner i dividende til staten. 

Potentielle medarbejdere Vattenfalls langsigtede forretningsplanlægning omfatter analyser af koncernens fremtidige 

kompetencebehov, og det primære behov er medarbejdere med teknisk baggrund og kommerciel 

viden til at arbejde i koncernens kerneforretning. Men der er også behov for medarbejdere med 

erfaringer og kompetencer inden for fx miljø, it, projektstyring og ledelse. Koncernens filosofi 

og kerneværdier danner grundlaget for virksomhedskulturen. Det er vigtigt, at potentielle og 

nuværende medarbejdere deler denne opfattelse. 

Medier Energi er højt placeret på mediernes dagsorden. Fokus er rettet mod Vattenfall, fordi koncernen er 

en af de største aktører i Europas energisektor. De nationale medier på alle markeder (den kulørte 

dagspresse, dagblade, fagpressen, radio og tv) følger udviklingen nøje. De lokale medier udviser 

især interesse for Vattenfall – ikke mindst de steder, hvor koncernen har forretningsaktiviteter 

– og koncernen er også for nylig begyndt at tiltrække stigende interesse fra de internationale 

erhvervsmedier. 

Mediedækning er af afgørende betydning, fordi de forskellige medier har stor indflydelse på 

den offentlige opinion. Vattenfall fører en åben og kontinuerlig dialog med nøglemedier for at 

holde dem ajour med udviklinger i koncernen, men også for at stille sig til rådighed som ekspert 

i energirelaterede emner. 

Politikere Vattenfall interagerer med politikere på lokalt, nationalt og europæisk plan med det formål at øge 

den generelle viden om koncernen og om energisektoren for derigennem at forbedre kvaliteten 

af beslutningerne ved at yde gensidig støtte i form af ekspertise og knowhow. Relationerne er 

baseret på respekt, tillid og åbenhed. 

Myndigheder Vattenfall fører en løbende og åben dialog med de myndigheder, der er involveret i energisektoren. 

Dette er af afgørende betydning, fordi myndighederne i bred forstand fastsætter reglerne 

for elmarkedet. Vattenfall har brug for at forstå, hvordan myndighederne ønsker, at energisektoren 

skal udvikle sig, og det er i koncernens interesse at øge myndighedernes viden om Vattenfall 

og begrundelserne for koncernens handlinger. Dialogen er baseret på åbenhed og en respekt for 

myndighedernes overvågning af elmarkedet. 

Ikke-statslige 

organisationer (NGO’er) 

Det er vigtigt for Vattenfall at opbygge relationer til NGO’er baseret på gensidig forståelse og 

respekt. Koncernen fører dialoger på europæisk, nationalt og lokalt plan – fx om Vattenfalls 

CCS-aktiviteter – og samarbejder med internationale NGO’er om initiativer til bekæmpelse af 

klimaforandringerne.

Karakteristika for interessentrelationer 

Hovedgruppe Interessenter Karakteristika og beskrivelse 


Kunder Vattenfall har sammenlagt tæt på 7,5 mio. kunder. Det er Vattenfalls ambition at blive Nummer 1 

for kunderne og at fortsætte med at udvikle konkurrencedygtige prispolitikker. Der er en utroligt 

lille gevinstmargin ved elsalg, hvilket betyder, at den eneste måde at øge rentabiliteten er ved at 

udnytte stordriftsfordelene gennem at øge markedsandelen. 

Detailkunder Vattenfall tilbyder en række el- og fjernvarmeprodukter til detailkunder i Belgien, Finland, Tyskland, 

Holland, Polen og Sverige og giver kunderne mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg 

af løsninger (faste, variable og skræddersyede priser). På mange markeder tilbyder koncernen 

også el med oprindelsescertifikat. Vattenfall har i de seneste år indført en række nye tiltag – fx 

kundeombudsmand, installation af fjernaflæste målere og afbrydelsesgarantier. I Holland overstiger 

vores politikker for undgåelse af strømafbrydelser de lovmæssige krav, og vi gør en ekstra 

indsats for at forhindre strømafbrydelse hos kunder med specielle behov. 

Virksomheds- og 

industrikunder 

Vattenfall leverer el og fjernvarme samt et bredt udvalg af energirelaterede tjenester til offentlige 

og private industrisektorer. Koncernen imødekommer de individuelle sektorers specifikke 

behov. Elkøb kan kombineres med energiløsninger og drifts- og vedligeholdelsestjenester for at 

øge effektiviteten og reducere omkostningerne. Vattenfall er med i langsigtede energiprojekter i 

stor målestok. 

Interne Medarbejdere Vattenfall har sammenlagt over 40.000 medarbejdere, hvoraf 53% er i Tyskland, 26% i Norden, 

15% i Benelux-landene og 7% i Polen. 

Medarbejderrepræsentanter 

Vattenfall har medarbejderrepræsentanter i diverse organer – fx EWC-Vattenfall (European 

Works Council), lokale samarbejdsudvalg, bestyrelser og komiteer med overvågningsfunktioner. 

Tre af medlemmerne i Vattenfalls bestyrelse er medarbejderrepræsentanter. 

Økonomiske Ejeren (den svenske stat) Yderligere informationer om ejeren findes under sektionen Corporate Governance på 

www.vattenfall.com 

Kapitalindskydere Omfatter obligationsinvestorer som forsikringsselskaber, pensionsfonde, hedgefonde og 

værdipapirforvaltere samt andre kapitalindskydere som banker og kreditinstitutioner. I 2009 

var Vattenfalls samlede nettogæld 155 mia. svenske kroner. 



Interessentengagement (4.16-17) 

Arbejdet i energisektoren medfører et stort ansvar, fordi det er umuligt 

at producere energi uden at påvirke miljøet og samfundet. Vattenfall 

lytter til sine interessenter under arbejdet med at identificere de ufordringer, 

muligheder og svagheder, der er forbundet med opfyldelsen 

af visionen om at blive en førende europæisk energivirksomhed. Interessenternes 

informationer gør det nemmere for Vattenfall træffe 

beslutninger om handlinger og prioriteringer – herunder informationer 

om klimaforandringer, vedvarende energikilder, forsyningssikkerhed, 

energieffektivitet og ligebehandlingspolitikker. 

Kommunikationen med interessenterne er en naturlig del af det 

daglige arbejde. Hver dag afholdes der en lang række møder mellem 

Vattenfalls medarbejdere og mennesker, der har interesse i koncernens 

Eksempler på Vattenfalls interaktion med interessenter i 2009 

Interessent- 

gruppe 

48 


Centralt niveau (koncern) 

Samfundet • Deltagelse i en række internationale dialoger om klimaforandringerne 

– herunder World Business Summit on Climate 

Change og World Economic Forum. 

• Løbende dialoger med et bredt spektrum af interessenter i 

EU – fx europæiske institutioner, diverse NGO’er, erhvervsforeninger 

og tænketanke. 

• Den ordinære generalforsamling, som er åben for offentligheden. 

• Direkte dialoger med opinionsdannere i Sverige, som har 

indflydelse på eller påvirkes af Vattenfall. 

• Måling af BRI (Brand Reputation Index) i hele koncernen. 

• Offentliggørelse af CSR-rapport. Prioriteringsanalyse og 

analyse af interessenternes forventninger. 

Lokalt niveau (BG/BU) 

• Dialog med berørte interessenter omkring accept af 

opførelse af nye anlæg og ny infrastruktur – fx det nye 

kraftværk i Moorburg, ny fjernvarme i Hamborg og vindmølleparker. 

• Formidling af specifikt budskab til definerede målgrupper 

af studerende på identificerede universiteter, højere 

uddannelsesinstitutioner og skoler. Specielt fokus på at 

tilskynde kvinder til at tage en teknisk uddannelse. 

• Et vigtigt eksempel på forbedret interessentstyring i 

2009 var den løbende interessentdialog i forbindelse med 

Nuons planer om at bygge elkraftværket Magnum i Eemshaven, 

Groningen. 

• En række møder om CCS – fx forelæsninger om CCS, en 

CCS-konference og diverse møder med interessenter. 

• Uformelle møder i Cottbus – fx om fremtidig brug af 

brunkul. 

Kunder • Måling af BRI (Brand Reputation Index) i hele koncernen. • Måling af kundetilfredshed (se PR5). 

Interne • “My Opinion” – årlig medarbejderundersøgelse. 

• European Works Council – dialog med medarbejderrepræsentanter. 

• Måling af BRI (Brand Reputation Index) i hele koncernen. 

• Årlig lederkonference med deltagelse af 250 ledere. 

• Medarbejderevents – seminarer for alle medarbejdere 

i forbindelse med Vattenfalls 100-års jubilæum. 

Økonomiske • Måling af BRI (Brand Reputation Index) i hele koncernen. 

• Den ordinære generalforsamling, som er åben for offentligheden. 

• Capital Markets Day – en event, der giver analytikere, investorer, 

bankmænd og finansjournalister mulighed for dialog med 

Vattenfalls øverste ledelse om koncernens strategiske kurs. 

• Telefonkonferencer (webcasts) med kapitalindskydere og 

journalister med mulighed for at stille spørgsmål. Præsentationer 

for investorer og tomandsmøder med kapitalindskydere. 

• Årlige evalueringsmøder og ad hoc-møder med kreditklassificeringsbureauer 

(Standard & Poor’s og Moody’s). 

• Offentliggørelse af årsrapport og kvartalsrapporter. 

virksomhed og aktiviteter. Som eksempler kan nævnes tomandsmøder 

med kunder, samarbejdspartnere, repræsentanter for staten, lokale 

myndigheder og NGO-repræsentanter samt dialoger med myndigheder, 

der udsteder tilladelser, konsultationer om vurdering af miljøpåvirkninger, 

investormøder, generalforsamlinger, medarbejdersamtaler og 

forhandlinger. Vattenfalls interaktion med interessenter baseres på 

følgende fire grundprincipper: at lytte, at fokusere på emner i stedet 

for løsninger, at rådføre sig med interessenter som del af det daglige arbejde, 

og at sørge for at melde tilbage på feedback fra interessenterne 

om kommunikationspraksisser. 

Vattenfall fører dialog med alle interessentgrupper. Se også EU19 og SO1. 

Eksempler på Vattenfalls interaktion med interessenter i 2009 vises 

nedenfor. 

• Kundeevents. 

• Fortsat implementering af virksomhedens filosofi, 

kerneværdier og adfærdskodeks. 

• Årlige medarbejdersamtaler med lederne. 

• Diskussion om “My Opinion”-resultater og 

handlingsplaner i alle arbejdsgrupper. 

• Løbende dialogmøder mellem ledere og medarbejdere 

i Tyskland. 

• Seminarer for alle medarbejdere om Vattenfalls strategi 

“Making electricity clean”.

Øvrige bidrag til samfundet 

– frivillige bidrag og investeringer 

Vattenfall stræber efter at være en god “samfundsborger”, hvilket 

kommer til udtryk gennem forskellige sponsorater, donationer og støtteaktiviteter. 

Ifølge koncernens instruktioner for sponsorering bør alle 

sponsorprojekter dreje sig om aktiviteter, der gavner samfundet, og 

projekter prioriteres i henhold til deres positive indflydelse på samfundet. 

Informationer om de vigtigste bidrag indsamles og akkumuleres på 

koncernniveau. 

I 2009 brugte Vattenfall MSEK 2.131 1 på frivillige bidrag inklusive 

donationer. Vattenfall sponsorerer en række projekter med humanitære, 

etiske, miljømæssige, kulturelle, sportslige og samfundsmæssige 

formål – for eksempel: 

Humanitære og etiske formål 

• The World Childhood Foundation – stiftelsen støtter mere end 100 

projekter i 14 lande med det formål at skabe en lysere fremtid for verdens 

mest udsatte børn – gadebørn, forældreløse børn og unge mødre. 

Vattenfall er en af stiftelsens største bidragsydere og sponsorerer 

stiftelsen i alle de lande, hvor koncernen driver forretning. 

• Gratis kul til polske centre for syge og hjemløse borgere. 

• Sponsoraftale med Fryshuset, som er en stiftelse, der arbejder med 

mange projekter for at støtte unge mennesker i Stockholm, Gøteborg 

og Malmø. Fryshuset gennemfører i samarbejde med Vattenfall en 

tur rundt i Sverige kaldet “Fryshusandan” for at udbrede kendskab 

og dele erfaringer samt at belønne lokale indsatser med Vattenfalls 

“Energiser”-pris. 

Miljømæssige formål 

• Vattenfall Planetarium i Finland, Heurika, er et af Europas mest moderne 

digitale planetarier. Samarbejdet med Vattenfall giver en unik 

mulighed for at kommunikere om miljøet, klimaet og energieffektivitet 

på en kreativ måde. Centret har årligt cirka 285.000 gæster, hvoraf 

mange er børn og unge. 

• Vattenfalls miljøfond i Hamborg har siden 1994 ydet støtte til flere end 

112 projekter, der er målrettet mod miljøbeskyttelse. 

• Vattenfall støtter projekter om forskning og udvikling, uddannelse og 

miljøbeskyttelse i Lausitz-regionen via Stiftung Lausitzer Braunkohle. 

• Vattenfall er sponsor for “Clean Up the World” i Polen – en miljøkampagne 

i lokalsamfundene. Kampagnen, hvis primus motor er UNEP 

(United Nations Environment Programme), der organiserer FN’s miljøaktiviteter, 

fører virksomheder, samfundsgrupper, skoler og regeringer 

sammen i en række aktiviteter og projekter med det formål at 

forbedre miljøet i lokalsamfund. 

• Nuon er hovedsponsor for Natuurmonumenten (hollandsk naturbeskyttelsesforening). 

Siden 2000 har foreningen gennemført projekter 

til forbedring af energiledelsen gennem investeringer i mennesker, 

metoder og ekspertise i et stigende antal besøgscentre, administrationskontorer 

og ekskursionsbåde med ren energi-teknologi. 

1) Bidrag fra Nuon er ikke inkluderet. 


Sport og kulturformål 

• Vattenfall sponsorerer en række sportsarrangementer og -foreninger 

– fx regionale ishockeyklubber, basketball-, håndbold- og fodboldklubber, 

skilandshold og den svenske OL-komite Berlins halvmaraton, 

Hamborgs cykelløb “Cyclassics”, velgørenhedsløb i Holland og svømmestævner. 

• Siden 2004 har Vattenfall været enesponsor for Brandenburger Tor 

i Berlin, som er et af de mest berømte historiske og kulturelle monumenter 

i Tyskland. 

• Vattenfall sponsorerer også Filmfestival Cottbus – en årlig begivenhed 

med deltagelse af film fra hele Østeuropa. 

• Vattenfall har været arrangør af Vattenfall Lesetage i Hamborg i 12 år. 

Det er en af Nordtysklands største litteraturfestivaler med et omfattende 

kulturprogram for børn, unge og voksne. 

• Vattenfall sponsorerer “Vattenfall Schul-Cup”, som er Tysklands 

største skolesportsarrangement. Skoleeleverne i Berlin, Hamborg og 

Lausitz-regionen kan deltage i cross country-løb, basketball, skak og 

cykelløb. 

Samfundsmæssige formål 

• Mange af Vattenfalls kraftværker har besøgscentre, som informerer 

om anlæggene og fremmer dialogen mellem lokalsamfundet og 

Vattenfall. 

• Vattenfalls uddannelsescenter i Lausitz sørger for den erhvervsmæssige 

uddannelse af koncernens elever. Koncernen deltager også i en 

kontaktgruppe med lokale borgere og har indgået en samarbejdsaftale 

med Leipzig Hochschule für Wissenschaft (videnskabelig højskole) 

og Dresden Universitet. 

• I 2009 stiftede Nuon “Nuon Energy Foundation”. Fondens mål er “at 

motivere medarbejderne til at arbejde frivilligt til gavn for samfundet 

og at støtte dem økonomisk i den henseende” samt at give medarbejderne 

mulighed for at arbejde på forskellige frivillige projekter. 

• Nuon har øget sin indsats på det sociale område og er p.t. involveret i 

to samfundsgavnlige arbejdsprogrammer: “Step2Work” – giver unge 

arbejdsløse uddannelse og oplæring, som er målrettet mod at hjælpe 

dem med at få fast arbejde. “Nuon Step2Save” – deltagerne får uddannelse, 

som kvalificerer dem til at blive energirådgivere, så de kan 

give energispareråd til beboerne i de boligforeninger og kommuner, 

der deltager i projektet. 

• I februar 2010 deltog Vattenfalls nordiske medarbejdere i en kampagne 

for at rejse midler til fordel for børnene på Haiti efter jordskælvskatastrofen. 

De indsamlede midler blev doneret til Save the Children. 



MILJØMÆSSIGE INdIK ATORER 






som grundlaget for en sund forretningsudvikling, som styrker koncernens 

konkurrenceevne og beskytter værdien af nuværende og fremtidige 

aktiver. 

50 



(uddrag) 



• Vi udfører vores aktiviteter med åbenhed, effektivitet og ansvarlighed, 

og vi stræber efter at være branchens bedste inden for hver 


• Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøvenlige 

teknologier, samtidig med at vi foretager en nøgtern vurdering 



• Vi stræber efter at øge vores brug af energikilder og teknologier, 



• Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten 

i vores drift, i vedvarende energikilder og energikilder med 



• Vi har en struktureret og systematisk holdning til at tage hensyn til 


samt udførelse af opfølgningsarbejde. Vi gør dette som en integreret 

del af vores virksomhedsledelse. Når vi vælger leverandører, 









for reduktion af CO 2 -udledningerne på koncernplan. Den langsigtede 

udvikling af Vattenfalls produktionsportefølje kræver omfattende investeringer, 

som koordineres på koncernplan. Der er fastlagt yderligere 




årligt i en målrettet rapporteringsproces. Derudover rapporteres kvalitative 

aspekter som risici og hændelser kvartalsvist. 

Vattenfall-koncernens miljøstyringssystem omfatter årlige miljøstyringsevalueringer, 

som kan danne grundlag for iværksættelse af udbedringsforanstaltninger. 

De fleste områder inden for Vattenfall har deres 

egne undersystemer for miljøstyring, som er tilpasset anerkendte standarder, 

og hvoraf mange er certificerede. 33 enheder er ISO 14001-certificeret, 

7 kraftværker er omfattet af EMAS og 8 kraftværker er dækket 

af andre anerkendte miljøstyringssystemer. Certifikaterne dækker cirka 






på strategisk udvikling, langsigtet udvikling og finansiering, ledelsesprincipper 

og afvigelsesanalyser. Baseret på de mål, der fastlægges af 


udførelse, opfølgning og udvikling af den pågældende enheds forretning 

– herunder ansvaret for de miljømæssige resultater. Alle organisatoriske 

enheder er forpligtet til at have adgang til hensigtsmæssige 



Vattenfalls Koncernstab Group Environment styrer og følger op på miljømæssige 

emner inden for koncernen og sørger for, at der er fastlagt en 

effektiv og kompetent miljøorganisation på koncernplan til understøttelse 

af organisationen. Group Environment overvåger og evaluerer også miljømæssige 

fordele og risici, der har betydning for koncernen og dens varemærke. 

Derudover skaber og understøtter Group Environment platforme 

til udveksling af Best Practice inden for koncernen. Direktøren for Group 

Environment har stabsansvar på miljøområdet i henhold til beskrivelsen i 



BG’er og stabe, og som fungerer som rådgiver for direktøren for Group 

Environment. Komiteen er desuden et forum for udveksling af Best Practice 

og identifikation af de fordele, der opstår fra udvidet samarbejde på 

tværs af landegrænserne inden for Vattenfall. 

BG’erne og BU’erne har deres egne miljøledelsesrepræsentanter og 






energieffektivitet og strategier for miljø og bæredygtighed samt deltager 

i projekter og initiativer i hele koncernen og i andre brancher, hvilket 





• Miljøgæld – fastlagt gæld i forbindelse med eksisterende lovfæstede 

forhold 

• Lovmæssige og regulatoriske risici – i forbindelse med fremtidige 


• Miljørisici – i forbindelse med fremtidige hændelser, der kan medføre 

risici for miljøskader 

• Sundheds- og sikkerhedsrisici – i forbindelse med fremtidige hændelser, 

der kan medføre risici for sundheden eller sikkerheden 

• Hændelser – i forbindelse med indtrufne hændelser, der kan medføre 

risici for miljøskader 

• Uheld – i forbindelse med indtrufne uheld, der medførte miljøskader. 


og konsekvenser) rapporteres og samles årligt på koncernniveau. Koncernens 

miljøkomite følger op på og evaluerer koncernens miljørisikostyring. 



Uddannelse er vigtig som grundlag for opmærksomhed omkring miljøarbejdet. 

Alle medarbejdere har adgang til e-learning om vigtige miljøemner, 

og miljøemnerne er inkluderet i ledelsens uddannelsesplaner.


Vattenfalls primære miljøtiltag omfatter energi- og ressourceeffektivitet, 

udledningsreduktioner, styring af affald og biprodukter, ansvarlig 



med stærk markedstilstedeværelse og købekraft efter at sikre, at koncernens 

aktiviteter for at forbedre de miljømæssige resultater også er 


• Vattenfall har fastlagt kriterier for at sikre, at FN’s Global Compact 

følges ved indkøb. Disse er beskrevet i Vattenfalls adfærdskodeks 

for leverandører. Der udføres leverandørauditer, og Vattenfall kan 

—bidrage med støtte til leverandørers miljøarbejde (se HR2). 

• Vattenfall yder støtte og ekspertise til detail- og erhvervskunder i forbindelse 

med energispareforanstaltninger (se EN5-7, PR3 og side 28). 

• Vattenfall stiller informationer om den miljømæssige påvirkning af 


også miljøvaredeklarationer (MVD) – (se EN5-7 og PR5). 

• Vattenfall tager aktivt initiativ til og indgår i dialog med politiske 


der kræves for at reducere den miljømæssige påvirkning fra energiproduktionen, 

samtidig med at samfundets behov for forsyningssikkerheden 

opfyldes. 




Andre materialer, der bruges i store mængder, omfatter hjælpekemikalier 

(fx kalksten, ammoniak og urea) – primært til rensning af røggas. 

Forbedret rensning af røggas medfører normalt øget brug af disse kemikalier. 

Brugen af disse kemikalier medfører reducerede udledninger 



periode på mindst 10 år. Tidsrammen for målinger bør være en investeringscyklus 

på mindst 30-40 år af hensyn til pålideligheden. 



Der er ingen PCB tilbage koncernens anlæg i Tyskland, Polen og Holland, 

men i de nordiske anlæg er der lidt PCB, som skal udfases. Der er 



For nogle energikilder som vandkraft, vindkraft og havenergi er materialeforbruget 

størst i konstruktionsfasen. Vattenfall har specificeret 




vigtig del af Vattenfalls brændselsmix. Det anvendes i el- og varmeproduktionen 

i både rene affaldsforbrændingsanlæg og til samforbrænding 


kilder, og brugen af affald som brændsel er stigende. Samfundet stræber 

efter en effektiv genudvinding af affald, og forbrænding er en effektiv 

metode til energiudvinding fra affald, der ikke kan genbruges. Kraftværker 

med tilladelse til forbrænding af affald er underlagt strenge 



Hamborg, Rostock, Rüdersdorf og Lauta i Tyskland. I 2009 var affaldsforbrændingsanlæggene 

i Rostock og Rüdersdorf i indkøringsfasen. 

Derudover samforbrænder koncernen affald i fire store brunkulsfyrede 


brunkul. Vattenfall udfører løbende forsøg og evalueringer for at identificere 

yderligere muligheder for samforbrænding. Vattenfall bruger 



og Tyskland. 




Kalk Andre kemikalier 

angivet til rensning af 

Kton som CaO Ammoniak røggas 

Sverige 7,06 0,97 0,46 


Danmark 20,3 4,17 22,0 

Tyskland 905 3,90 4,45 

Polen 9,91 0 0 


Kalk, angivet som CaO Ammoniak Andre kemikalier 

2009 1 943 9,04 26,9 

2008 1 963 7,37 29,1 

2007 1 1.020 7,78 25,6 


Det lavere forbrug af kalk i 2009 sammenlignet med 2008 skyldes reduceret 

forbrænding af fossile brændsler i Tyskland. Andre kemikalier til 



på Amagerværket og Nordjyllandsværket. (Brændsler rapporteres 

under EN 3-4) 




% (ekskl. uran) 

Sverige 36,0 

Finland 1,3 

Danmark 0,00 

Tyskland 2,8 

Polen 0,00 



20091 3,0 

20081 3,1 

20071 2,8 



ikke-genbrugeligt affald til energigenudvinding er en vigtig samfundsydelse. 

Det lille fald i 2009 skyldes øget samforbrænding i brunkulsfyrede 

kraftværker. 

Energi 



kan opfyldes med mindre ressourceforbrug og dermed mindre miljøpåvirkning 

pr. produceret energienhed. Mange af Vattenfalls udviklings- 








af drift. Energimarkedet påvirkes desuden af den overordnede forretningscyklus, 

brændselspriser osv. Yderligere informationer herom 

findes i Vattenfalls årsrapport 2009. 



Energiforbrug (EN 3-4) 

Vattenfalls største energiforbrug består af brændsler. Uran bruges til 

elproduktion i kernekraftværker. Fossile brændsler (brunkul, stenkul, 

olie og naturgas), tørv, biomasse, højovnsgas og affald bruges til el- og 

varmeproduktion. Derudover producerer koncernen el i vand- og vindkraftanlæg 

samt i mindre udstrækning fra solceller. 

Det største indirekte energiforbrug er elektricitet til driften af kraftværkerne. 

Denne elektricitet stammer primært fra egenproduktionen, 

og der indsamles ikke data herfor på koncernplan. Miljøpåvirkningen fra 

Samlet brændselsforbrug pr. år 1 

TWh 

2007 

2008 

2009 

■ Brunkul 149 144 140 

■ Stenkul 61,6 59,3 58,4 

■ Naturgas 12,5 12,7 13,3 

■ Tørv 1,08 1,32 1,38 

■ Ikke-biogent affald 2,02 2,2 1,98 

■ Biomasse og biogent affald 8,15 8,21 8,07 

■ Øvrige inkl. olie 6,12 6,39 5,73 

Samlet brændselsforbrug pr. år 241 234 229 

Samlet brændselsforbrug pr. land 

■ Brunkul 

■ Stenkul 

■ Naturgas 

50 

■ Tørv 

■ Ikke-biogent affald 

■ Biomasse og 

25 

biogent affald 

■ Øvrige inkl. olie 

0 

SE FI DK DE PL NL 

Samlet elproduktion ekskl. 

pumped storage, TWh 73,5 0,7 8,0 63,1 3,6 15,0 

Derudover blev der brugt 140 ton uran i Sverige. 

Forbruget af brun- og stenkul var lavere i 2009, fordi et fald i efterspørgslen 

på el i Tyskland medførte produktionsreduktion. Det samlede 

forbrug af ikke-biogent affald, biomasse og biogent affald som brændsel 

var lavere, fordi der blev samforbrændt mindre affald i de brunkulsfyrede 

kraftværker. 

52 

% 

100 

75 

% 

100 

75 

50 

25 


0 

Uran, ton 


136 146 140 

dette elforbrug angives i rapportering af nettoproduktion. Det næststørste 

forbrug består af tab under energioverførsel. Den elektriske 

modstand i kabler og transformere medfører uundgåelige tekniske 

distributionstab, der under normale forhold udgør 6 TWh. Minedriften 

udgør den tredjestørste kilde til energiforbrug, og elforbruget er på 1,2 

TWh fra Vattenfalls egenproduktion. Dette skyldes, at driften medfører 

omfordeling af store mængder grundvand og overskydende materialer 

(primært sand). 

1, 2 

Elproduktionsmix pr. år 

% 

100 

Lignite 

Hardcoal 

Gas 

Peat 

Waste non-biogenic 

Biomass & biogenic waste 

Other incl oil 

FI DK inkl. UK 

Lignite 

75 

Hardcoal 

Gas 

50 

Peat 

25 



0 


TWh 

2007 

2008 


■ Brunkul 53,6 51,5 50,3 

■ Stenkul 18,9 18 17,5 

■ Naturgas 4,16 4,19 4,11 

■ Tørv 0,14 0,25 0,26 



■ Vandkraft 30,7 33,7 31,6 

■ Vind- og solenergi 1,57 1,82 1,71 

■ Kernekraft 51,5 46,2 41,5 



0,49 0,5 0,6 

pumped storage 163 158 149 


2) Opdelingen af elproduktionen efter brændsel er en beregning, der er baseret 

på forenklede antagelser for kraftværker med flere brændselstyper. 

Holland er ikke inkluderet i tallene. 

Elproduktionsmix pr. land 1 

% 

100 

■ Brunkul 

■ Stenkul 

■ Naturgas 

75 

■ Tørv 


■ Biomasse og biogent 

50 

affald 

■ Vandkraft 

■ Vind- og solenergi 

25 

■ Kernekraft 


0 

SE 


pumped storage, TWh 73,5 0,7 8,0 63,1 3,6 15,0 

1) Opdelingen af elproduktionen efter brændsel er en beregning, der er baseret på 

forenklede antagelser for kraftværker med flere brændselstyper. 

Kernekraftproduktionen faldt i forhold til 2008, fordi der blev gennemført 

auditer i de svenske enheder. De tyske kernekraftværker var ikke i 

drift i 2009. 

DE 

PL 

NL

1, 2 

Varmeproduktionsmix pr. år 

% 

100 

75 

50 

25 

0 

TWh 

2007 

2008 


■ Brunkul 4,9 5,15 5,34 

■ Stenkul 20,4 20,4 20,9 

■ Naturgas 5,35 5,37 6,13 

■ Tørv 0,75 0,84 0,87 



■ Øvrige inkl. olie 1,13 1,05 1,02 

Samlet varmeproduktion 37,9 38,2 39,4 


2) Opdelingen af varmeproduktionen efter brændsel er en beregning, der er 

baseret på forenklede antagelser for kraftværker med flere brændselstyper. 

Holland er ikke inkluderet i tallene. 

Produkter baseret på energibesparende 

eller vedvarende energi (EN 5-7) 

Energieffektivitet og øget produktion på vedvarende energikilder er 

fundamentale elementer i Vattenfalls miljøstrategi. Vattenfall er i færd 

med at implementere oprindelsescertifikater for elektricitet på tværs af 

koncernen. 

Initiativer til forbedring af effektiviteten 

Vattenfall gennemfører initiativer og tiltag til forbedring af effektiviteten 

i hele koncernen, og effektivitetsforanstaltninger i kraftværkerne 

er målrettet mod både direkte og indirekte energiforbrug. Det løbende 

forbedringsarbejde er langsigtet, og der indsamles ikke p.t. data om 

energibesparelser på koncernniveau, fordi målingerne er meget komplekse. 

Hver enkelt enhed stræber efter at øge effektiviteten, fordi 

dette har direkte indflydelse på økonomiske og miljømæssige resultater, 

hvilket er målbart. Eksempler på specifikke energispareprojekter i 

koncernen: 

• De igangværende effektivitetsforbedringer i de svenske kernekraftværker 

vil medføre en årlig produktionsforøgelse på omkring 2,5 TWh. 

• På Ringhals kernekraftværk gennemføres energieffektivitetstiltag 

med det formål at spare på elforbruget til belysning, ventilation og 

opvarmning. Der er mulighed for at spare cirka 2 GWh på årsbasis. 

• I Sverige og Finland medfører løbende moderniseringer effektivitetsforbedringer 

og produktionsforøgelser, der svarer til et vandkraftanlæg 

– med samme mængde vand. I Sverige opføres to små vandkraftværker 

i Abelvattnet og Stornorrfors, og et stort projekt er iværksat i 

Akkats for at ombygge det mest af anlægget – herunder opførelse af 

to nye enheder for at øge produktionen og tilgængeligheden. 

• Det nye kulfyrede kraftvarmeværk i Moorburg, Hamborg vil øge energieffektivitetsgraden 

i Vattenfalls tyske produktionsportefølje på 

grund af den kombinerede el- og varmeproduktion. 

• Koncernen udfører løbende forbedringer for at øge produktionseffektiviteten 

i Tyskland. Som eksempel pa tiltagene i 2009 kan 

nævnes idriftstagelse af et testanlæg til prætørring af brunkul, effektivitetsforbedringer 

i flere pumped storage-anlæg og forbedringer af 

varmevekslerne i kraftværket i Boxberg. 

• I marts 2009 blev varmeakkumulatoren i Siekierki kraftvarmeværket 

i Polen taget i drift. Løsningen gør det muligt at akkumulere varme 

Varmeproduktionsmix pr. land 1 

% 

100 

75 

■ Brunkul 

■ Stenkul 

■ Naturgas 

50 

■ Tørv 


■ Biomasse og biogent 

25 

affald 


0 


Lignite 

Hardcoal 

Gas 

Peat 




PL NL 

Samlet varmeproduktion, 

TWh 3,74 1,34 5,27 18,4 10,9 3,05 

1) Opdelingen af elproduktionen efter brændsel er en beregning, der er baseret på 

forenklede antagelser for kraftværker med flere brændselstyper. 

om dagen til distribution om aftenen og natten, hvilket både øger 

produktiviteten takket være samproduktionen og opfylder elbehovet i 

dagtimerne. Det reducerer også behovet for at opstarte ekstra varmekedler 

om aftenen, når der er spidsbelastning. 

• I Polen, hvor mulighederne for forbedringer er store, investerer koncernen 

i eldistributionsnettet for at reducere energitabet og derved 

øge effektiviteten og pålideligheden. Tilsvarende forbedringer opnås 

gennem isolering af rørene i distributionsnetværket. 

• I 2009 blev to nye turbiner taget i drift i kraftvarmeværkerne i Żerań 

og Siekierki, Polen, hvilket vil gøre det muligt at øge produktionseffektiviteten. 

• En række af Vattenfalls forsknings- og udviklingstiltag er målrettet 

mod energieffektivitet (se EU8). 

• Vindkraften moderniseres for at udnytte jordarealerne optimalt. Et 

eksempel herpå er Nørrekær Enge, hvor 77 mindre møller blev erstattet 

med 12 nye og større møller, hvilket næsten fordoblede effekten. 

• I BG Nordic er der gennemført besparelser på flere tusind MWh el 

årligt i både Danmark og Sverige gennem bl.a. bedre pumpestyring 

og ændringer af ventilationen. Der er opnået brændselsbesparelser 

gennem optimering af luftstrømmen og installation af røggaskondensation. 

Vattenfalls energiforbrug i forbindelse med aktiviteter, der ikke er 

energiproduktion, er uanseligt sammenlignet med produktionsforbruget. 

De målrettede tiltag i forbindelse med dette forbrug omfatter: 

• Overvågning af forretningsrejser og forbedrede rejsepolitikker. I 

2008 traf Vattenfall beslutning om at udligne CO -udledningerne fra 

2 

alle forretningsrejser. Dette koordineres centralt på koncernniveau, 

baseret på rapporterede rejsedata, og blev implementeret i 2009. 

• Øget energieffektivitet i administrationskontorer. 

Øget el- og varmeproduktion på vedvarende energikilder 

• Vattenfall sælger vedvarende energi direkte til forbrugerne på alle 

sine markeder. 

• I Sverige har kunderne mulighed for at købe el med MVD (miljøvaredeklaration) 

fra vind- og vand- og kernekraftværker. 

• I Tyskland tilbyder Vattenfall el med oprindelsescertifikat til erhvervsog 

detailkunder. 


SE 

FI 

DK 

DE 



• I Holland tilbyder Nuon kunderne grønne alternativer (NatuurStroom 

og Nuon GroenStroom), som er produceret på vedvarende energikilder 

i kraftværker i Holland. I alt leverede Nuon 1.148 GWh grøn el til 

sammenlagt 310.933 detailkunder og små virksomheder i 2009. 

• I Polen tilbyder Vattenfall el med oprindelsescertifikat til erhvervsog 

detailkunder. Efter en reklamekampagne i 2009 steg salget af denne 

type el væsentligt. Kunderne får også oplyst, hvor meget der kan spares 

på CO -udledningerne ved at skifte til produkterne. 

2 

Vattenfall har omfattende investeringsplaner for forøgelse af produktionen 

på vedvarende energikilder i hele koncernen (se side 77). 

Opbakning til kundernes energibesparelser 

Vattenfall støtter aktivt erhvervsog detailkunderne i deres indsats 

for at spare energi (se side 28). Eksempler på Vattenfalls opbakning til 

energibesparelser: 

• Vattenfalls kundeservicecentre i alle lande rådgiver om energibesparelser. 

• I Norden tilbydes internetbaserede værktøjer til forbedring af energieffektiviteten, 

og i Sverige deltager Vattenfall i et landsdækkende tvprogram 

med eksperter i energieffektivitet, som giver energispareråd 

på morgen-tv. 

• I Polen fremmer Vattenfall energibesparelser ved at opfordre kunderne 

til at købe sparepærer. Derudover anbefaler og rådgiver koncernen 

kunderne om energibesparelser. For eksempel tilbyder Vattenfall sine 

kunder specielle rabatter på udstyr med lavt energiforbrug som led i 

koncernens loyalitetsprogram. 

• Vattenfalls ingeniørkonsulenter tilbyder rådgivning til erhvervskunder 

– herunder konsulenttjenester, dataindsamling, analyser og 

udvikling af løsninger. 

• I Berlin samarbejder Vattenfall med velgørenhedsorganisationen 

Caritas om at afholde seminarer for arbejdsløse om, hvordan de kan 

spare energi og penge. Målet er at sætte deltagerne i stand til at 

identificere potentialer for energibesparelser i deres hjem. 

• Vattenfalls kundeservicecentre i Berlin tilbyder seminarer om energibesparelser 

med det mål at identificere potentialer for besparelser og 

forbedre energieffektiviteten. Besøgscentret arrangerer også besøg 

af skoleklasser. 

• Nuon stræber efter at blive førende inden for fremme af energibesparelser 

og har mange igangværende initiativer – bl.a. kampagnen 

“Energie is mooi. Verspil het niet” (Energi er smuk. Spild den ikke!). 

Det er en online-tjeneste, der er målrettet mod at hjælpe erhvervskunder 

med at overvåge deres el- og gasforbrug samt rådgive om 

spareforanstaltninger. Derudover er Nuon ved at udvikle et innovativt 

inhouse-energistyringssystem (via et display) og har afholdt en “pæreudskiftningsuge”, 

hvor kunderne kunne få byttet deres traditionelle 

glødepærer eller halogenpærer med sparepærer i Nuons butikker. 

• Nuon har en bred portefølje af produkter og tjenester, der dækker 

de fleste aspekter af energibesparelser. I 2009 blev der solgt 2.931 

sol paneler, 16.591 højeffektive kedler blev solgt/installeret, 40.208 

energi certifikater blev udstedt, 140.304 husstande modtog Energispareråd, 

og cirka 720.000 m2 isolering blev installeret. Porteføljen 

blev udvidet med solkedler, og Nuon er ved at undersøge mulighederne 

for termoruder. 

• Nuon har ambitioner om at fordoble antallet af tilsluttede fjernvarmekunder 

i segmentet detailkunder og små virksomheder i løbet af de 

næste 10 år og har adskillige projekter i gang. Den 20. oktober 2009 

blev kunde nr. 100.000 sluttet til fjernvarmesystemet. Nuon var desuden 

Hollands første leverandør af fjernkøling og fortsætter med at 

udvide aktiviteterne på området med hensyn til leveret volumen og 

antal kunder. 

Vattenfall støtter desuden forskning og udvikling inden for den fremtidige 

brug af elektricitet for at øge samfundets energieffektivitet. Her 

følger nogle eksempler: 

• Vattenfall har indgået et unikt samarbejde med Volvo om serieproduktion 

af plug-in-hybridbiler inden udgangen af 2012. Der er investeret 

over MEUR 100 i projektet. 

54 


• I samarbejde med byen Stockholm mobiliserer Vattenfall potentielle 

købere af el- og plug-in-hybridbiler i virksomheder og lokalsamfund 

for at stimulere interessen for produktion af bilerne i Sverige. 

• Elbilen 40 MINI E har været gennem første testfase hos kunderne, og 

responsen var positiv. Opladning synkroniseret med vindkraftproduktionen 

vil blive testet som en metode til at håndtere udsvingene i 

vindkraften. 

• Nuon er i tæt samarbejde med byen Amsterdam begyndt at etablere 

byens første infrastruktur for opladning af elbiler. Det er målet at have 

200 opladningsstandere installeret inden 2012. 

Vandforbrug 

Vattenfall bruger vand inden for mange områder. I minedriften fjernes 

grundvandet, som derefter renses og returneres til økosystemet. I forbrændingsanlæg 

og kernekraftværker bruges vand til afkøling. Vandkraftværker 

påvirker vandløbenes hydrologi. Vattenfall styrer sit vandforbrug 

med udgangspunkt i vandbalance – dvs. at koncernen tager højde for 

påvirkningen af både vandudtagning og -tilførsel. Vandforbruget påvirker 

for eksempel temperaturen og biodiversiteten i de omgivende vandområder. 

Vattenfall overvåger omhyggeligt risiciene for udslip og lækager af fx 

olie i vandet og har indført forbyggende foranstaltninger. 

Vandforbrug til afkøling 

Afkølingsprocessen i kernekraftværker og forbrændingen i kraftværker 

kræver vand, og Vattenfall henter kølevand i floder, søer og have. 

Koncernen har det største kølevandsforbrug i kernekraftværkerne 

i Sverige og Tyskland, og det meste hentes i havet. Temperaturstigningerne 

ved returnering af kølevand overvåges og holdes inden for 

specifikke grænser for de pågældende anlæg. Når det handler om kraftværkernes 

miljømæssige resultater overstiger fordelene ved effektiv 

afkøling langt de små temperaturstigninger, der opstår, når kølevandet 

ledes tilbage til naturen. 

Kraftværker, der er placeret inde i landet, bruger køletårne, som 

kræver væsentligt mindre vand. For eksempel bruger Vattenfalls brunkulsfyrede 

kraftværker det sidste nye inden for kølesystemer med 

køletårne og lukkede kølevandsystemer, hvilket resulterer i vandforbrug, 

der typisk ligger under 2 m 3 pr. produceret MWh. 

Vandforbrug ved udvinding af brunkul 

De vandkilder, der berøres mest af Vattenfalls vandforbrug, er dem, der 

omgiver koncernens brunkulsminer i Tyskland i Jänschwalde, Cottbus- 

Nord, Welzow-Süd, Nochten og Reichwalde (der foregår p.t. ingen udvinding 

i Reichwalde). 

I 2009 blev der oppumpet cirka 411 mio. m 3 grundvand for at gøre det 

muligt at udvinde brunkullet. Det oppumpede grundvand renses og bruges 

til at dække ferskvandsbehovet på de nærliggende brunkuls fyrede 

kraftværker, hvorved der spares på forbruget fra andre vandkilder. 

Vattenfalls behov for ferskvand ligger langt under mængden af oppumpet 

grundvand, og det overskydende, rensede vand stilles derfor til 

rådighed for lokalsamfundet og de nærliggende virksomheder. Selvom 

Vattenfall og de lokale husstande og virksomheder bruger af det rensede 

grundvand, returneres det meste alligevel til floderne og søerne. 

Vattenfall beskytter floder og vandløb omkring minerne ved hjælp af 

“Eco-water inlets” (økologiske vandindløb) for at sikre, at de ikke løber 

tør for vand på grund af det lavere grundvandsniveau i forbindelse med 

minedriften. Omkring en fjerdedel af det oppumpede grundvand bruges 

til dette formål. 

Derudover har Vattenfall udviklet en forseglingsteknologi, som yderligere 

reducerer påvirkningerne fra grundvandssænkningerne, når 

åbne minebrud drænes. Indløbet fra vandløb, dalbunde og vådområder 

forsegles ved hjælp af vægge i udkanten af de åbne miner. Til dato har 

Vattenfall bygget forseglingsvægge med længder på henholdsvis 7 og 

9 km langs de åbne miner i Jänschwalde og Cottbus-Nord. I 2009 påbegyndte 

Vattenfall opførelse af forseglingsvægge ved den åbne mine i 

Reichwalde, og i 2010 opføres en forseglingsvæg i Welzow-Süd. 

Vandkraft 

Vattenfall ejer og driver vandkraftværker i Sverige, Finland og Tyskland. 

I Tyskland bruger koncernen pumped storage-anlæg til opbevaring af

energi fra andre energikilder. Regulering af floder og reservoirer til 

vandkraft og pumped storage-anlæg påvirker den naturlige vandføring 

i floderne og det omliggende landskab. Vandkraftværker har en væsentlig 

indflydelse på biodiversiteten i floder og vandløb – især på gydepladser 

og fiskenes adgang til disse. Derfor har Vattenfall bygget ørred- og 

laksetrapper i nogle af de regulerede floder, hvor der ligger gydepladser 

længere oppe ad floden i forhold til vandkraftværket. Vattenfall Nordic 

udsætter årligt mere end 1,3 mio. fisk i floder og vandløb. 

Tilladelserne for de enkelte vandkraftværker bestemmer, hvor store 

udsving der må være. I nogle tilfælde fastlægges en såkaldt indadgående 

vandføring – eller minimumsvandføring – af økologiske årsager for at 

sikre en konstant vandstand. Det betyder, at vandstanden aldrig må 

komme under et fastlagt minimumsniveau, som med tiden kan justeres, 

så det afspejler variationerne i den naturlige vandføring, men på et lavere 

niveau. En kombination af indadgående vandføring, overfald og andre 

fysiske foranstaltninger kan være utroligt effektive metoder til forbedring 

af levebetingelserne for organismerne i vandet. Det område, der er 

velegnet som levested for fisk, øges, og vandføringen får et mere varieret 

mønster, hvilket er til gavn for de fleste vandorganismer og vegetationen 

på flodens breder. En anden metode til at øge fiskebestanden er 

genskabelse af gydeområder, og det er en metode, som Vattenfall har 

anvendt i nogle af de floder, hvor koncernen driver vandkraftanlæg. 

Vattenfall har foretaget en række tiltag og investeringer for at forbedre 

miljøstandarden på sine vandkraftværker (yderligere informationer 

findes på www.vattenfall.se): 

• Mobile miljøambulancer – et nødberedskab til olielækager i løbende 

og stillestående vand – som er udviklet af Vattenfall i Sverige i samarbejde 

med Skellefteå Kraft og Statkraft. Der er tre af disse ambulancer 

stationeret langs Skellefteå, og de er udstyret med absorberingsmaterialer, 

pumper, benzindrevne generatorer, oppustelige redningsmotorbåde. 


• Koncernens omkostninger til øget dæmningssikkerhed og -forbedringer 

beløber sig til SEK 6,5 mia. frem til 2014. Planlagte tiltag omfatter 

modernisering og konstruktionsforbedringer samt installation af 

overvågningsudstyr. 

• Et forskningsprogram målrettet mod forslag til samfundsmæssigt og 

økonomisk rentable foranstaltninger til forbedring af miljøforholdene 

ved vandkraft er p.t. under gennemførelse af Vattenfall i samarbejde 

med de svenske ministerier for energi, fiskeri og miljøbeskyttelse 

samt Elforsk, som er den svenske elforsyningsbranches F&U-virksomhed. 

• Koncernen opfører en ny og forbedret fisketrappe ved Stornorrfors, 

som efter planen skal stå klar i sommeren 2010, og som vil fremme 

fiskenes vandring i begge retninger forbi kraftværket. Koncernen er 

i gang med et stort udviklingsprojekt for at undersøge mulighederne 

for at forbedre forholdene for fiskebestanden samt for lystfiskeri i 

området. 

• En række projekter ved de nordiske vandkraftværker er målrettet mod 

at reducere olieforbruget og reducere risikoen for olielækager. Ved opgradering 

af kraftværkerne består et af standardtiltagene i at udskifte 

oliesmurte lejer med vandsmurte lejer. Et pilotprojekt i Älvkarleby i 

2008-2009 testede brugen af vand og glykol i dæmningslugernes 

hydrauliske systemer. 

Samlet vandudtagning og -tilførsel (EN8, EN21) 

Vattenfall har udført omhyggelige analyser for at evaluere de største udledninger og påvirkninger fra koncernens vandforbrug. 

Disse analyser har resulteret i fastlæggelse af 10 vandparametre for vandudtagning og -tilførsel til rapportering. 

Vandudtagning 2009 

Mio. m 3 

Indkøbt vand 26 

Grundvand 400 

Ferskvand 3.660 

Havvand 8.730 

Vattenfall 

Vandforbruget kan primært henføres til køling, og størstedelen af vandet udtages fra og tilbageføres til havet. 

Påvirkning af vandkilder og biotoper (EN9, EN25) 

Informationer om naturfredningsstatus og biodiversitetsværdier håndteres 

lokalt, fordi dette er mest effektivt på grund af Vattenfalls alsidige 

forretningsaktiviteter og geografiske spredning. Disse informationer 

indsamles derfor ikke på koncernniveau, men vandforbruget og de 

primære vandkilder beskrives generelt og ved hjælp af ovenstående 

eksempler. 

Vandtilførsel 2009 

Mio. m 3 

Jordanvendelse og påvirkning af økosystemet 

Vattenfalls virksomhed er med sine store kraftværker, dæmninger, 

åbne minebrud, vindmølleparker og elnet af en sådan art, at den har en 

fysisk og synlig påvirkning af landskabet. De berørte områder har forskellige 

biodiversitetsværdier, og derfor er processerne og tiltagene for 

at bevare biodiversiteten også forskellige. 

Vattenfall vurderer påvirkningen af miljøet og biodiversiteten inden 

iværksættelse af nybyggerier og større ombygninger. Koncernen stræber 


Solgt procesvand 37 

Fordampning 110 

Rent vand tilbage til naturen 417 

Renset spildevand tilbage til naturen 19 

Kølevand tilbage til ferskvand 3.560 

Kølevand tilbage til havet 8.730 



efter at harmonisere driftsfaciliteter med landskabet og miljøet og er 

forpligtet til at beskytte de omliggende områders flora og fauna. Dette 

er ofte et krav i myndighedernes tilladelser til kraftværksdrift, og 

Vattenfall har fastlagt procedurer for indhentning af tilladelser og beskyttelse 

af biodiversiteten, som udføres i samarbejde med nationale 

og regionale myndigheder. 

Vattenfall har desuden udviklet Biotope Method, der er et vurderingsværktøj 

til kvantificering af påvirkningen af biodiversiteten fra jordanvendelse 

og vandforbrug. Vurderingen af påvirkningen fra Vattenfalls 

nordiske energiproduktion beskrives i miljøvaredeklarationer (findes 

på www.vattenfall.se). Informationer om påvirkninger i leveringskæden 

findes under HR2. 

I Sverige påbegyndte vi et pilotprojekt med studier af de miljømæssige 

værdier i vandkraftværkernes nærmeste omgivelser. Studierne vil 

blive lagt til grund for vurderinger af påvirkningen af forskellige løsninger 

til renovering, forbedring og udvidelse og vandkraftværker. 

Jordanvendelse i fredede områder (EN11) 

Vattenfalls mest omfattende jordanvendelse finder sted i forbindelse 

med eldistributionskorridorer, kraftværker (især vandkraftværker) og 

brunkulsminer i Tyskland. Informationer om områdernes fredningsstatus 

og biodiversitetsværdier håndteres lokalt, fordi dette er mest effektivt på 

grund af Vattenfalls alsidige forretningsaktiviteter og mange lokationer. 

Disse informationer indsamles derfor ikke på koncernniveau. 

Beskrivelse af påvirkninger, beskyttelse og 

håndtering af biodiversitet (EN12-14, EU13) 

Jordforbrug ved brunkulsudvinding 

Vattenfalls brunkulsudvinding i Lausitz, Tyskland, foregår i åbne mindebrud, 

hvilket forbruger jordarealer. Sådanne miner påvirker landskabet 

i væsentlig grad, men udvinding og genopretning af mineområdet er to 

sider af samme sag. 

Planlægning af genopretningen begynder allerede i de tidligere 

planlægningsfaser for minedriften og tager højde for myndighedernes, 

virksomhedens og lokalsamfundets interesser. Alle berørte interessenter 

inviteres til at deltage i processen (se SO1, EU20 og EU22). Vattenfall 

køber alle de jordarealer, koncernen bruger til åbne minebrud. 

Samarbejde med potentielle, fremtidige jordbrugere og lokale interessenter 

danner et solidt fundament for nyttig anvendelse af arealerne, 

når mineaktiviteterne er ophørt. Genopretningsplanerne er målrettet 

mod at skabe et naturligt landskab. Målet er at åbne op for bæredygtig 

opdyrkning, skovbrug og vandstyring i det tidligere mineområde kombineret 

med stor biodiversitet, et harmonisk landskab og mulighed for 

friluftsaktiviteter. De faktorer, der karakteriserer det nye landskab, er 

jordkvalitet, jord- og vanddistribution og topografi. Der indgår også 

søer i planlægningen af post-minelandskabet. 

I løbet af den aktive driftsperiode for Vattenfalls fem brunkulsminer 

i Tyskland er 171 km 2 allerede øremærket. I 2009 var jordforbruget 

6,61 km 2 (5,77 km 2 i 2008). Store mængder jord er blevet omdistribueret 

for at gøre udvindingen af brunkul mulig i de åbne miner. I 2009 

blev i alt 396 mio. m 3 landmasse (459 mio. m 3 i 2008) – primært sand 

– flyttet for at udvinde 56 mio. ton brunkul (58 mio. ton i 2008). I alt 

blev der genoprettet 3,5 km 2 (4,2 km 2 i 2008), hvoraf 0,5 km 2 nu er 

skovområder, og 1,2 km 2 er landbrugsområder. 

I Tyskland ejer og driver Vattenfall 380 km jernbanespor, som bruges 

til transport af brunkul fra minerne til kraftværkerne samt aske og gips 

fra kraftværkerne. Sporene er forbundet med Deutsche Bahn to steder, 

og Vattenfall ejer og driver sin egen flåde af lokomotiver og togvogne. 

56 


Jordanvendelse og biodiversitet omkring 

eldistributionskorridorer 

Elnettene sætter også deres præg på store landområder. Isæt optager 

transmissions- og distributionskablerne over jorden væsentlige landområder, 

og i nogle tilfælde har dette en positiv indflydelse på biodiversiteten. 

I Sverige viser undersøgelser, at mange sjældne dyrearter nu 

lever under de overjordiske kabler, fordi der regelmæssigt ryddes adgang 

til dem. Sektioner af Vattenfalls svenske eldistributionskorridorer 

er blevet udnævnt som Natura 2000-områder med sjældne og fredede 

arter. Det betyder, at disse områder er værdifulde, naturlige levesteder, 

som bevares med bistand og støtte fra EU for at beskytte biodiversiteten. 

Vi tager specielle hensyn, når vi udfører vedligeholdelsesarbejde i 

disse områder. 

Elnettene optager landområder, og omfanget af disse indikeres af 

længden på transmissions- og distributionskablerne. Vattenfalls lokale 

og regionale distributionskabler måler 411.000 km. I Berlin og Hamborg 

er kablerne primært underjordiske. Derudover har koncernen planer 

om frasalg af 10.000 km transmissionskabler i Tyskland. 

Højspændingskablerne udgør en potential fare for fugle. Vattenfall 

gør en indsats for at minimere denne fare ved at udstyre kablerne med 

anordninger for at forhindre fuglene i at flyve ind i dem. 

Jordforbrug til kraftværker 

Kraftværker, kontorer og andre bygninger forbruger kun begrænsede 

landområder. Vandkraftværker og reservoirer har dog stor indflydelse 

på landskabet. Vattenfalls væsentligste påvirkning stammer fra de store 

reservoirer til flodregulering i Sverige, og de berører både naturlige søer 

og oversvømmede landområder (cirka 640 km 2 ). Lagertiden svinger 

mellem få måneder til over et år. Ændringen i reservoirernes vandniveau 

varierer mellem 2 m og 34 m, og reservoirernes lagerkapacitet ligger 

mellem 300 mio. m 3 og 9.500 mio. m 3 . Vattenfall har oprettet en række 

fredede områder langs floden Lule i Sverige, fordi disse har vist sig at 

være beboet af flere sjældne og truede dyrearter. 

Udledninger 

Den vigtigste miljøpåvirkning fra Vattenfalls drift, som endnu ikke er 

håndteret, er CO 2 -udledningerne fra forbrænding af fossile brændsler 

i energiproduktionen – både med hensyn til mængder og påvirkningen 

af den globale opvarmning. Vattenfall mener, at en reduktion af CO 2 - 

udledningerne er vor tids største problem og energibranchens største 

udfordring. Derfor har Vattenfall fastlagt den strategiske kurs at reducere 

udledningerne fra energiproduktionen ved at udvikle teknologier 

med lav CO 2 -udledning og omforme koncernens produktionsportefølje 

i løbet af de kommende 20 år. 

Vattenfall har fastlagt mål for reduktion af CO 2 -udledningen pr. produceret 

kWh. Det langsigtede mål er en reduktion på 50% i forhold til 

1990 inden 2030. Vattenfalls klimavision er at blive klimaneutral inden 

2050 (2030 i Norden). I den forbindelse investerer Vattenfall store 

beløb i rentable vedvarende energikilder som vind- og havenergi, i 

udvikling af CCS-teknologi til kulbaseret energiproduktion samt i øget 

kapacitet i kernekraftproduktionen. Øget energieffektivitet er også en 

forudsætning for, at kundernes og samfundets energibehov opfyldes 

sideløbende med, at udledningerne reduceres pr. kWh. 

Vattenfall mener, at en global rammeaftale om reduktion af drivhusgasudledningerne 

er altafgørende for problemets løsning, og koncernen 

har derfor taget initiativ til at foreslå en plan til opbremsning af 

klimaforandringerne. 

Vattenfalls drift genererer også svovldioxid (SO 2 ), nitrogenoxider 

(NO X ) og partikler. Disse udledninger reduceres væsentligt gennem 

rensning af røggassen. Under forbrænding af alle typer brændsler dannes 

der også små mængder af andre drivhusgasser – fx dinitrogenoxid 

(N 2 O) og metan (CH 4 ) – i kedlen. Der bruges stadig svovlhexafluorid 

(SF 6 ) i visse typer elektrisk udstyr. Vattenfall stræber efter at reducere 

udledningerne mest muligt ved hjælp af avancerede teknologier for at 

få niveauerne ned under de nationale og regionale grænser.

Udledning af drivhusgasser (EN 16-17) 

Den største udledning af drivhusgasser består af direkte CO 2 -udledninger 

fra forbrændingen af fossile brændsler under el- og varmeproduktionen. 

Direkte udledningen af andre drivhusgasser og andre aktiviteter 

end produktion omfatter 0,8 mio. ton CO 2 -ækvivalenter 1 , hvilket svarer 

til ca. 1% af de rapporterede CO 2 -udledninger. Indirekte udledninger fra 

transportbrændstof og forretningsrejser udgør under 0,5% af de samlede 

drivhusgasudledninger. Udledningerne fra brugen af elektricitet 

(område 2 i henhold til drivhusgasprotokollen) er inkluderet i de direkte 

udledninger, fordi den største mængde stammer fra Vattenfalls egenproduktion. 

CO 2 -udledningerne afhænger af vejrforholdene og den økonomiske 

udvikling (se EN3-4). I kolde vintre stiger efterspørgslen på el og varme, 

hvilket medfører øget produktion og dermed større udledninger. I 

meget tørre år er der mindre vandkraft til rådighed, og derfor øges 

produktionen på andre energikilder, som kan være baseret på fossile 

brændsler. Dette er også tilfældet, hvis kernekraftværker tages ud af 

drift. Disse faktorer gør det vanskeligt at overvåge de kortsigtede tendenser 

i CO 2 -udledningerne. 

CO 2 -udledninger pr. år (samlede og specifikke) 

Mton gCO 2 pr. kWh 

100 

80 

60 

40 

20 

2007 

2008 


■ CO 2 , Mton 94,9 91,4 89,7 

■ CO 2 , g/kWh 2 429 426 434 

2) Gns. af el- og varmeproduktion. 

Samlede CO 2 -udledninger pr. land 

0 

Mton 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mton SE FI DK DE PL NL 1 

■ CO 2 fra elproduktion 3 0,095 0,059 3,60 64,6 1,92 8,3 

■ CO 2 fra varmeproduktion 3 0,344 0,245 2,61 2,97 4,06 0,849 

1) Ca. 90% af disse er N 2 O-udledninger, og de resterende 10% er CO 2 -udledninger 

fra driftsaktiviteter samt udledninger af øvrige drivhusgasser. 

67,6 

3) Fordelingen af CO 2 mellem el og varme følger nationale metoder. 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

Specifikke CO 2 -udledninger pr. land 

gCO pr. KWh 

2 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 



■ CO 2 fra elproduktion 4 1,29 91 449 1.020 529 553 

■ CO 2 fra varmeproduktion 4 91,9 183 494 162 372 268 

4) Fordelingen af CO 2 mellem el og varme følger nationale metoder. 

Faldet i de samlede udledninger skyldes et fald i efterspørgslen i Tyskland, 

hvilket medførte reduceret produktion på fossile brændsler. 

Produktionen i anlæg med lave udledninger (primært kernekraft) faldt, 

hvilket medførte en stigning i de specifikke udledninger. 

Udviklingen af CO -udledninger – gns. af el- og varme 

2 

gCO pr. KWh 

2 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1990 

1995 

2000 

2005 

2010 

2015 

2020 

2025 

CO2, tonnes 

CO2, g/kWh 

CO2 electricity 

■ Anslåede udledninger 1990-2002 ■ Faktiske udledninger 2003-2009 

■ ■ Planlagt udvikling 2010-2030 

2030 

CO2 heat 

Der var ingen data til rådighed for Nuon før 2003 på tidspunktet for 

udarbejdelsen af denne rapport. Vattenfalls samlede udledninger blev 

omregnet i henhold til drivhusgasprotokollen på grundlag af en anslåelse 

baseret på en konstant markedsandel og energisektorens samlede 

udledninger i Holland. 




Tiltag til reduktion af 

drivhusgasudledninger (EN18) 

Tiltag og investeringer for at reducere CO 2 -udledningerne omfatter 

øget produktion på vedvarende energikilder, installation af CCSteknologi 

på kulfyrede kraftværker og effektivitetsforbedringer på 

kernekraftværker. Derudover forbedrer Vattenfall de eksisterende teknologier 

for at øge effektiviteten og dermed reducere udledningerne pr. 

produceret enhed af el og varme. 

Investeringer i og arbejdet med at reducere udledningerne er langsigtede. 

Det er et fundamentalt krav, at samfundets behov for forsyningssikkerhed 

og stabile energipriser opfyldes. 

Vedvarende energi 

• I maj besluttede Vattenfall at fortsætte opførelsen af den svenske 

vindmøllepark Stor-Rotliden, som bliver koncernens største landmøllepark. 

Vindmølleparken, som forventes taget i drift i 2011, kommer til 

at bestå af 40 vindmøller med en kapacitet på 78 MW, hvilket svarer til 

næsten 50.000 husstandes elforbrug. 

• I England fortsatte opførelsen af Thanet vindmøllepark, og når den 

står færdig i 2010, bliver den med sin kapacitet på 300 MW en af 

verdens største havmølleparker. Det forventes, at Thanet vil kunne 

dække 240.000 husstandes elforbrug. 

• Alpha Ventus vindmølleparken ud for øen Borkum ved den tyske 

vesterhavskyst blev taget i drift i 2009. Vattenfall har en andel på 

26,25% i Alpha Ventus, som er et udviklings- og demonstrationsprojekt 

– resten ejes af EWE og E.ON. Vindmølleparken forventes at 

dække næsten 50.000 husstandes elforbrug. 

• Ormonde Project i England består af havmøller med en kapacitet på 

150 MW og forventes taget i drift i 2011. 

• Samforbrændingen af biomasse er stigende. I Polen er det planen at 

diversificere brændselsmixet, og ca. 5% af brændslet i Żerań og Siekierki 

kraftvarmeværkerne erstattes med biomasse inden 2011. Derfor 

blev biomassehåndteringen i Żerań moderniseret i 2009, og et nyt 

system tages i brug i Siekierki i 1. kvartal 2010. 

• I 2009 begyndte Heat Nordic at undersøge mulighederne for at samforbrænde 

biomasse og kul i de danske kraftværker. MaxBio-projektet 

handler om transport, bearbejdning og forbrænding af træpiller og 

træflis. Arbejdet med at erstatte olie og tørv med biogene alternativer 

skrider også frem i Sverige og Finland. 

• Udviklingen af Havenergi fortsætter og spås at blive den næststørste 

vedvarende energikilde efter vindenergi. Vattenfall samarbejder om 

bølgekraftværker ud for Norges kyst og den svenske vestkyst. Vattenfall 

indgik en samarbejdsaftale om udvikling af bølgeenergi med irske 

Wavebob i marts 2008, og i januar opkøbte Vattenfall 51% af irske 

Pandion Ltd, som udvikler havenergianlæg. 

• I juni 2008 fik Vattenfalls planer for et nyt vandkraftværk i Abelvattnet, 

Sverige, miljørettens godkendelse, hvilket gør det muligt at bygge 

kraftværket med en forventet årlig elproduktion pa 14,2 GWh. Byggeriet 

forventes fuldført i 2010. 

58 


Kul med CCS-teknologi (opsamling og lagring af kuldioxid) 

Vattenfall er global leder inden for udvikling og kommercialisering af 

CCS-teknologien (se side 12). 

• CCS-pilotanlægget i Schwarze Pumpe, Tyskland, har kørt succesrigt 

i løbet af 2009 og kommer til at give værdifulde erfaringer til næste 

trin i udviklingen. 

• Vattenfall-koncernen fortsatte opførelsen af et CCS-pilotanlæg i 

Buggenum, Holland, i 2009. Den samlede investering udgør MEUR 40. 

Projektet er en forløber for CCS-anlægget i Magnum kraftværket 

i Eemshaven, Holland. 

• Vattenfall planlægger et demonstrationskraftværk i Jänschwalde, 

Tyskland, inden 2015. Dette projekt er ét ud af seks, som modtager 

støtte fra EU. 

• Det planlagte CCS-demonstrationsanlæg i Nordjyllandsværket er 

blevet udskudt, men de geologiske undersøgelser på lagerstedet 

fortsættes. 

Kernekraft 

Kernekraftproduktionen medfører lave udledninger og spiller en vigtig 

rolle i Vattenfalls strategi for at reducere CO 2 -udledningerne fra elproduktionen 

på de markeder, der tillader kernekraft. Vattenfall foretager 

omfattende investeringer for at øge elproduktionen i koncernens kernekraftværker 

gennem effektivitetsforbedringer og kapacitetsudvidelser. 

Sammenlagt øger vi elproduktionen med lave udledninger med ca. 

8 TWh årligt, hvilket mindsker miljøpåvirkningen pr. produceret kWh el. 

Koncernen foretager sideløbende tiltag for at sikre Operational Excellence 

i sikkerhedsstyringen. 

Distribution 

Visse elektriske relæer indeholder SF 6 -gas, som er en stærk drivhusgas, 

for at gøre dem tilstrækkeligt kompakte til at blive monteret, hvor 

pladsen er trang. Hvor det er muligt, udskiftes SF 6 -relæerne nu med 

vakuumrelæer. 

NO X -, SO X - og øvrige udledninger 

Øvrige udledninger i atmosfæren omfatter SO x -, NO X - og partikeludledninger, 

som er faldet i de seneste årtier på grund af modernisering af 

produktionsanlæg og installation af udstyr til rensning af røggassen. 

Vattenfall arbejder på at bringe opkøbte anlæg, der endnu ikke har 

implementeret de nyeste teknologier og det nyeste udstyr, op til koncernens 

standarder. I Polen afsluttede vi et omfattende projekt med 

modernisering af elektrostatisk udfældning i 2008. Dette har reduceret 

støvudledningerne væsentligt, og de faktiske, specifikke udledninger 

ligger 50% under lovens krav. I 2008 igangsatte vi installation af et afsvovlingssystem 

i kraftvarmeværket Siekierki, Warszawa, Polen, hvilket 

vil medføre en væsentlig reduktion af SO 2 -udledningerne. Installation 

vil være endelig fuldført i 2011, men de tre hovedkedler vil allerede være 

udstyret med afsvovling af røggassen inden udgangen af 2010. Nye 

lovbestemmelser om grænser for NO X -udledninger betyder, at foranstaltninger 

til udledningsreduktioner er uundværlige i polske kraftværker. 

Installationen på Siekierki kraftvarmeværket er planlagt udført i 

perioden 2011-2014. 

Samlede udledninger af SO 2 , NO X og partikler 

Kton Sverige Finland Danmark Tyskland Polen Holland 

NO X – el 0,092 0,12 1,31 43,0 3,05 4,30 

NO X – varme 0,764 0,576 1,05 1,86 6,35 0,937 

SO X – el 0,101 0,034 0,403 46,7 7,45 1,33 

SO X – varme 0,328 0,219 0,357 1,35 15,1 0,001 

Partikler – el 0,005 0,007 0,156 1,14 0,255 0,049 

Partikler – varme 0,058 0,079 0,108 0,023 0,622 0,000 

Fordelingen af udledninger mellem el og varme følger nationale metoder.

Specifikke udledninger af NO X 

g/kWh 

1,00 

0,80 

0,60 

0,40 

0,20 


■ NO X – el 0,001 0,190 0,164 0,682 0,839 0,287 

■ NO X – varme 0,204 0,430 0,198 0,101 0,582 0,308 

Fordelingen af udledninger mellem el og varme følger nationale metoder. 

Specifikke udledninger af SO X 

0 

g/kWh 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 


■ SO X – el 0,001 0,052 0,050 0,740 2,05 0,089 

■ SO X – varme 0,088 0,163 0,068 0,073 1,39 0,000 

Fordelingen af udledninger mellem el og varme følger nationale metoder. 

Specifikke udledninger af NO X og SO X pr. år – gns. af el- og varme 

g/kWh 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0 

2007 2008 2009 

■ NO X – gns. 0,323 0,303 0,307 

■ SO X – gns. 0,364 0,344 0,355 

Udledningerne af SO X svinger fra år til år på grund af udsving i svovlindholdet 

i brunkulsminerne. 


Affald, restprodukter, biprodukter og spild 

Vattenfalls drift genererer forskellige typer affald og restprodukter. 

Kernekraftværkerne genererer radioaktivt affald, og forbrændingen af 

faste brændsler som kul, biomasse og affald genererer aske NOx og mineral- heat 

ske biprodukter som gips, der kan genbruges. 

NOx electricity 

Affaldshåndtering 

Afhængigt af forskellige nationale love hører noget af den aske, Vattenfall 

genererer, ind under affaldslovgivningen. Vattenfall stræber efter at 

fremme genbrugen af aske ved at overholde kvalitets- og miljøstandarder. 

Farligt affald håndteres i henhold til tilladelser og regulativer. 

Affald fra opførelse og nedlukning af kraftværker, distributionsnet 

osv. håndteres i henhold til det pågældende lands love. Vattenfall 

stræber efter at fremme genanvendelse og genbrug af byggeaffald. 

Mængden af affald varierer fra år til år, afhængigt af produktionstyper, 

igangværende byggeprojekter osv. 

Det mest affald fra koncernens administrative kontorer genbruges – 

fx papir. It-affald håndteres lokalt af forhandlerne eller specialiserede 

affaldsvirksomheder. 

Genbrug af restprodukter, aske og mineralske biprodukter 

Forbrænding af faste brændsler og rensning af røggasser genererer 

store mængder værdifuld aske og gips, der kategoriseres som biprodukter. 

Når aske og andre biprodukter erstatter andre materialer, mindskes 

forbruget af nye ressourcer. Det reducerer også mængden af aske til 

deponering væsentligt. Det meste af asken og de mineralske SOx biproduk- heat 

ter fra Vattenfalls anlæg genbruges, og koncernen opfordrer 

SOx 

til øget 

electricity 

genbrug. Studier viser, at risikoen ved brug af aske i byggematerialer er 

meget lille. Vattenfall udfører forskning i samarbejde med byggebranchen 

for at fremme brugen af aske. 

Vattenfalls væsentligste biprodukter er aske fra brun- og stenkulsfyrede 

kraftværker samt gips fra afsvovling af røggas. Gipsen sælges til 

gips- og cementproducenter. 

Asken fra de brunkulsfyrede kraftværker genbruges primært til 

genopretning af landskabet efter endt udvinding i koncernens åbne 

minebrud. Aske fra stenkulsfyrede kraftværker i Danmark, Tyskland og 

Polen genbruges i byggerier og veje. 

Noget af asken fra forbrændingen af biomasse spredes ud i skovene 

som gødning. Mængden af aske fra forbrænding af biomasse øges i takt 

med det stigende brug af biomasse. 

En væsentlig del af affaldet fra de nordiske distributionsaktiviteter 

består af brugte master fra overjordiske kabelnet. Det svenske distributionsnet 

alene har cirka 1,2 mio. master, hvoraf de fleste er imprægneret 

med kreosot. Når masterne udskiftes, genbruges de udtjente master 

som brændsel på kraftværket i Ludvika. I 2009 blev 12.000 master 

genbrugt som brændsel. I Polen genbruges restprodukterne fra kulforbrændingen. 

primært i byggerier og veje. I 2009 arbejdede Vattenfall 

Poland for at opnå certificering af biprodukter som gips og aske SOx average for at 

fremme genbrugen af disse materialer. 

Håndteringen af visse typer aske er dog underlagt strenge 

NOx 

regler 

average 

– 

herunder aske fra affaldsforbrændingsanlæg. Asken genbruges i videst 

mulig omfang, men mindre mængder med højt metalindhold bortskaffes 

på specielle anlæg. Flyveaske fra forbrændingsanlægget i Uppsala i 

Sverige sendes til Langøya i Norge til genbrug som fyldmateriale. 

Radioaktivt affald 

Vattenfall driver kernekraftværker i Sverige og Tyskland. Det er operatørens 

ansvar at implementere pålidelige og acceptable løsninger til 

håndtering af kernekraftaffaldet. Højradioaktivt affald, som primært 

består af udtjent kernebrændsel, skal afskærmes omhyggeligt under 

håndtering og transport. Det tager 100.000 år, før radioaktiviteten 

falder til det niveau, der forekommer i samme mængde i den uranåre, 

hvor uranen oprindeligt blev udvundet. Vattenfall støtter forskning 

og udvikling inden for slutdeponeringsløsninger til radioaktivt affald. 

Udarbejdelsen af planer for slutdeponering følger forskellige tidsplaner 

i Sverige og Tyskland. 

I Sverige har SKB (Svensk Kärnbränslehantering AB) udviklet en 

løsning til slutdeponering af udtjent svensk kernebrændsel. SKB ejes i 

fællesskab af de svenske kernekraftværksoperatører. 

I 2009 identificerede SKB en grund nær Forsmark kernekraftværket i 

Östhammar Kommune som den mest velegnede placering af slutdepotet. 




Valget af placeringen tog højde for mange faktorer – fx strenge krav 

til undergrundens egenskaber, langsigtet sikkerhed, miljøpåvirkning, 

infrastruktur og accept af lokalsamfundet. Den endelige opbygning og 

tilladelsesprocedurerne er stadig under udarbejdelse. 

Det første kernebrændselsaffald kan tidligst blive slutdeponeret i 

2020. Indtil da lagres alt svensk kernebrændselsaffald i vandreservoirer 

30 m under jordens overflade på et centralt mellemlager i 

Oskarshamn. Sveriges radioaktive driftsaffald slutdeponeres i SFRdepotet, 

der også ligger i nærheden af Forsmark, og som er et centrallager 

til bortskaffelse af affald med kortsigtet lav og middel radioaktivitet 

fra kernekraftværker, industri, forskningsfaciliteter og hospitaler. 

Slutdepotet er placeret 50 m nede i den krystalholdige undergrund. 

Der er planer om udvidelse af SFR-depotet til bortskaffelse af affald 

med kortsigtet lav og middel radioaktivitet fra nedlukningen af kernekraftværkerne. 

Udvidelsen forventes at blive taget i drift inden 2020. 

I Tyskland undersøges mulighederne for at etablere to slutdepoter 

dybt nede i geologiske formationer. Der er foretaget forundersøgelser 

af saltformationerne nær Gorleben og undersøgelserne af muligheden 

for lagring af højradioaktivt affald blev påbegyndt, men afbrudt i 2000 

som led i et kompromis mellem kernekraftbranchen og den tyske regering. 

Undersøgelsesstoppet bliver ophævet i oktober 2010, hvorefter 

processen kan genoptages. Andre lagerpladser er på tale, men ikke 

undersøgt på teknisk/videnskabeligt plan. Alle de grundliggende teknologiske 

værktøjer til lagring i saltformationer er allerede udviklet. I 

Tyskland er mellemlagrene placeret på kraftværkernes grund og drives 

af kernekraftoperatørerne. 

Den tidligere jernmine i Konrad har opnået fuld tilladelse og er under 

ombygning til lagring af affald med lav og middel radioaktivitet og uanseelig 

varmeudvikling. Lageret forventes taget i drift i 2014/15. 

Det omkostninger, der er forbundet med slutdeponering af kernekraftaffald 

fra nutidens elproduktion, betales i dag. Der er taget højde 

for, at en væsentlig del af omkostningerne ved slutdeponering af radioaktivt 

affald fremkommer mange år efter, at produktionen er ophørt. I 

Sverige betaler kernekraftvirksomhederne løbende gebyrer til en statskontrolleret 

fond (Kärnavfallsfonden) til dækning af alle omkostninger 

i forbindelse med affaldshåndtering, slutdeponering og nedlukning af 

kernekraftreaktorer. I Tyskland bæres alle omkostninger ved slutdeponering 

ligeledes af de virksomheder, der producerer radioaktivt affald. 

Der foretages normalt henlæggelser til dækning af omkostningerne 

ved affaldshåndtering og nedlukning. Henlæggelserne forbliver i kernekraftbranchen 

– dvs. hos forsynings- og energiselskaberne – og fremgår 

af de respektive selskabers årsrapporter. Se også EU9. 

Udslip og forurening 

Risikoen for udslip og andre forureninger overvåges, håndteres og minimeres 

lokalt. Hændelser, der potentielt kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger 

– fx udslip, lækager og forurening – rapporteres i henhold 

til retningslinjerne i Vattenfalls ICM (Incident and Crisis Management). 

Se EU21. 

Biprodukter 

60 


Vattenfall har påbegyndt et fireårigt arbejde med at udskifte mastemonterede 

transformere med transformerstationer på jorden i Sverige 

for at reducere risikoen for olielækager fra eldistributionen og transformerne 

i fredede vandområder. En opgørelse fra 2008 viser, at ud af det 

samlede antal på cirka 40.000 transformere, er 1.474 placeret i fredede 

vandområder, og af disse er 200 mastemonterede. I 2009 blev 82 af de 

200 mastemonterede transformere udskiftet med transformerstationer, 

og alle udskiftninger forventes foretaget inden udgangen af 2011. 

Mange af Vattenfalls anlæg har været i drift i lang tid. Koncernen er 

ved at identificere de landområder, der blev forurenet, den gang miljøbevidstheden 

var mindre, og miljølovgivningen var mere lemfældig. Der 

er forurenede landområder i Norden, Tyskland og Polen. Koncernen har 

identificeret og klassificeret områder med dokumenteret forurening. I 

alle de områder, hvor en indsats er påkrævet, implementerer Vattenfall 

tiltag til udbedringer i dialog med myndighederne. 

Koncernen har udarbejdet overvågningsplaner. For eksempel er alle 

potentielt forurenede områder omkring Vattenfalls anlæg i Sverige 

blevet identificeret, og den potentielle risiko i forbindelse med forureningen 

er blevet vurderet. Ifølge den fastlagte plan skal de nødvendige 

tiltag være gennemført senest i 2010, og arbejdet skrider frem efter 

planen. 

Affald og mineralske biprodukter (EN 22) 

Affaldshåndtering 

Farligt affald 

ekskl. radioaktivt Ikke-farligt affald 

Kton Genbrug Deponering Genbrug Deponering 

Sverige 4,46 2,17 4,11 0,67 

Finland 0,08 0,03 1,40 2,21 

Danmark 0,11 8,10 34,5 0,76 

Tyskland 78,1 29,2 312 22,9 

Polen 0,18 0,19 12,3 0,70 

Holland 0,00 1,06 0,00 2,02 

Farligt affald 

ekskl. radioaktivt Ikke-farligt affald 

Kton Genbrug Deponering Genbrug Deponering 

2009 1 82,9 39,7 364 27,3 

2008 1 80,4 35,5 320 26,4 

2007 1 80,7 26,3 390 27,5 


Affald fra genopretning af tidligere produktionsområder i Tyskland 

er taget med i denne rapport med tilbagevirkende kraft fra 2007 (var 

ikke indeholdt i CSR-rapporten for 2008). I de tyske tal for farligt affald 

stammer ca. 70% af asken fra affaldsforbrænding. 

Aske fra Aske fra Slagger fra affalds Øvrige 

Kton Flyveaske keddelbund biomasse affaldsforbrænding Gips biprodukter 

Sverige 0,0 0,0 38,7 59,8 0,74 10,6 

Finland 25,7 7,13 0,0 0,0 0,0 0,0 

Danmark 272 29,6 0,0 0,0 56,1 26,2 

Tyskland 4.230 1.070 14,3 195 2.830 33,5 

Polen 416 45,8 0,0 0,0 0,0 0,0 

Holland 128 60,7 0,0 0,0 38,5 0,0 

Aske fra Aske fra Slagger fra affalds Øvrige 

Flyveaske keddelbund biomasse affaldsforbrænding Gips biprodukter 

2009 1 4.950 1.150 53,0 255 2.880 70,3 

2008 1 5.180 1.160 64,2 287 2.910 77,4 

2007 1 4.980 1.170 55,2 275 3.060 61,4 


Mængden af biprodukter er tæt forbundet med produktionsniveauet i primært sten- og brunkulsfyrede kraftværker.

Radioaktivt affald 

Udtjent 

Driftsaffald Udtjent kernebrændsel 

med lav kernebrændsel – oprindeligt 

og middel Reaktorkerne- – elementer uran- 

radioaktivitet komponenter afmonteret indhold 

(m 3 ) (ton) (ton) (ton) 1 

Sverige 484 0 185 139 

Tyskland 29,6 0 0 0 

2009 514 0 185 139 

2008 3.670 0,273 206 147 

2007 1.290 10,2 202 148 

1) Oprindeligt uranindhold er en delmængde af afmonterede brændselselementer. 

Mængden af affald med middel og lav radioaktivitet og reaktorkernekomponenter 

afhænger af igangværende projekter i kernekraftværkerne 

samt hvilket år affaldet deponeres. 

Udslip og forurening (EN 23) 

I Sverige blev der registreret tre olieudslip på i alt 92 l i vandkraftværkerne 

i 2009. Derudover opstod der olielækager til omliggende jordarealer 

i et par tilfælde. 100 l affaldsolie lækkede ud på affaldshåndteringsstationen 

ved kernekraftværket i Ringhals. Et olieudslip på i alt 60 l blev 

registreret fra vandkraft, og et væsentligt olieudslip blev registreret fra 

distribution. Den forurenede jord er blevet renset efter udslip. I Heinsberg 

industripark i Oberbruch, Tyskland, overskred nitrogenværdien i 

spildevandet fra renseanlægget de fastlagte grænser i flere dage, men 

faldt derefter til under grænseværdierne og fortsatte med at falde i 

løbet af de næste dage. Udluftningssystemet blev udskiftet for at forebygge 

fremtidige uheld. 

Der opstod en gaslækage på Nuons Helianthos solfilmfabrik i april 

2009. En ny gastank med en anden type forsegling og fjernbetjent 

aflukningssystem blev installeret. 

Driftssikkerhed 

Sikkerheden er et grundliggende element og et grundliggende krav 

inden for alle Vattenfalls virksomheder. Den negative påvirkning af 

sundheden minimeres gennem omfattende sikkerhedsprocedurer og 

veletablerede risikostyringssystemer. Inden for kernekraften koordinerer 

Vattenfalls CNO (Chief Nuclear Officer) alle aspekter af sikkerhedsarbejdet 

og rapporterer direkte til koncernchefen (se også EU21). 

Dæmningssikkerheden er et vigtigt element i vandkraften, fordi fejl 

på dæmningen kan få alvorlige konsekvenser og medføre alvorlige 

personskader og skader på ejendomme. Risikoen for dæmningsbrud er 

ekstremt lille, og Vattenfall indregner ekstreme vandmængder, der statistisk 

kun forekommer hvert 10.000 år. Vattenfall investerer i forbedret 

dæmningssikkerhed og er aktiv inden for branchens dæmningssikker hedsarbejde. 

Internationale auditer viser, at Vattenfalls dæmnings sikkerhed 

er af meget høj standard. 

Risikoen for hændelser, forurening og væsentlige udslip overvåges 

nøje, håndteres og minimeres lokalt (på anlægs- og regionalt plan). Sådanne 

risici kan for eksempel være olielækage fra transformerstationer 

og olieholdige kabler i distributionsnettet samt utilsigtede udledninger 

i vandet fra kraftværker (fx vandkraftværker). Vattenfall gennemfører 

regelmæssigt uddannelser i samarbejde med de lokale myndigheder for 

at forberede sig til at kunne håndtere eventuelle nødsituationer. Derudover 

håndteres hændelser – herunder hændelser med risiko for miljøpåvirkning 

– i henhold til Vattenfalls ICM-retningslinjer (Incident and Crisis 

Management), som er målrettet mod at forbedre beredskabet og tilvejebringe 

effektive og proaktive metoder til håndtering af begivenheder, 

der potentielt kan udvikle sig til hændelser eller kriser (se EU21). 


Elektromagnetiske felter (EMF) 

Vattenfall er forpligtet til at overholde de anbefalede og lovbestemte 

retningslinjer for elektromagnetiske felter (EMF) – se PR1. 

Overholdelse af kodekser, 

aftaler og retningslinjer 

Vattenfall har underskrevet FN’s Global Compact, som udgør de grundliggende 

retningslinjer for Vattenfalls overordnede bæredygtighedsarbejde 

og derfor har den største indflydelse. Miljølovene fastlægger vigtige 

lovmæssige rammer for Vattenfalls drift, og en lang række lovmæssige 

instrumenter inden for miljøområdet er relevante for Vattenfall. 

Bøder og overtrædelser (EN 28) 

I 2008 implementerede Vattenfall en koncernomspændende ICMorganisation 

(Incident and Crisis Management). Se EU21. 

Miljømæssige hændelser og bøder håndteres i henhold til koncernens 

miljøpolitik, der fastslår, at Vattenfall skal overholde gældende love, 

regulativer og tilladelsesvilkår. Vattenfall skal desuden udføre forebyggende 

og/eller udbedrende tiltag for at reducere miljøpåvirkningen 

samt gennemføre forudgående vurderinger af miljøpåvirkningen inden 

iværksættelse af nye aktiviteter. I tilfælde af uheld foretager Vattenfall 

tiltag for at minimere skadernes omfang, udbedre skadefølgerne og 

forebygge fremtidige uheld. Alle koncernfunktioner, BU’er og Shared 

Service Centres rapporterer kvartalsvist fremskridt i miljøarbejdet 

samt uheld og hændelser med miljøpåvirkning. 

I Sverige blev der rapporteret to sagsanlæg i forbindelse med omkostningerne 

ved udbedring af miljøforurening på en industrigrund. 

Sagsøgerne påstår, at ansvaret i henhold til den svenske miljølov stadig 

ligger hos den svenske stat. Det påstås, at den svenske stat har ansvaret 

i kraft af sin rolle som tidligere ejer og operatør af det nu nedlukkede 

termiske kraftanlæg. Erhvervs-, energi- og kommunikationsministeriet 

har besluttet, at begge sager skal håndteres af Vattenfall Nordic, men 

det er svært at forudsige, hvilke konsekvenser det vil få for Vattenfall. 

I 2009 påviste en miljøinspektørs inspektion af Siekierki kraftvarmeværket 

i Polen for høje støjniveauer. Kraftværket er ved at få installeret 

støjreducerende foranstaltninger, og investeringsomkostningerne bliver 

modregnet en potentiel bøde. 

I 2009 indtraf der tre hændelser på en vindmøllepark, der ejes af 

Nuon. Hændelserne fik ingen juridiske konsekvenser, men tiltrak sig alligevel 

stor medieopmærksomhed. I maj faldt en vinge af en mølle i Harry 

van den Kroonenberg vindmøllepark. I november blev en vinge ramt af 

lynet i Eemmeerdijk vindmøllepark. Vingen faldt ikke af, og blev fjernet 

en uge senere – lige så hurtigt vejrforholdene gjorde det muligt. 

Under en rutineinspektion af Egmond aan Zee havmøllepark blev der 

påvist lodrette aflejringer mellem fundamentet og mellemstykket på 

nogle vindmøller. Derefter blev alle vindmøllerne i parken inspiceret. 

hvilket medførte, at tre af vindmøllerne blev repareret i efteråret 2009 

for at forebygge komplikationer i fremtiden. 

Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger 

og -investeringer (EN 30) 

Vattenfall stræber efter at tage højde for alle miljømæssige aspekter 

under beslutningstagning og investeringsplanlægning. Investeringer, 

der er målrettet mod at forbedre de miljømæssige resultater, rapporteres 

ikke særskilt. 

Informationer om Vattenfalls investeringer i 2009 og planlagte 

investeringer findes på side 77. Informationer om forskning og udvikling 

(F&U) findes under EU8. 



SAMFUNdSMÆSSIGE INdIKATORER 

ARBEJdSTAGERFORHOLd 

Vattenfalls medarbejdere er selve rygraden i koncernens virksomhed. 

Deres evner er en ressource, der består af viden, færdigheder og kvalifikationer. 

Den væsentligste faktor for Vattenfalls fremtidige succes 

er medarbejdere med de rette kompetencer. Derfor er en af Vattenfalls 

strategiske ambitioner at være den Foretrukne arbejdsgiver. Det medfører, 

at Vattenfall skal stræbe efter at skabe et arbejdsmiljø, der sætter 

koncernen i stand til at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere 

med banebrydende kompetencer samt fremmer toppræstationer. 

Personalepolitik 

Personalepolitikken beskriver Vattenfalls holdning til følgende fem 

områder: kultur og organisation, lederskab, kompetenceudvikling, 

arbejdsmiljø og personalegoder og bonusser. 

Politikken angiver, at “Vattenfalls målsætning er at skabe et arbejdsmiljø, 

der tiltrækker og udvikler personer med spidskompetencer og 

opmuntrer til toppræstationer. Gennem vores vedvarende fokus på at 

udvikle og forbedre vores aktiviteter på personaleområdet opfattes 

vi både i omverdenen og af vores egne medarbejdere som en meget 

attraktiv arbejdsgiver. Arbejdet med personaleområdet bidrager til at 

gøre vores forretning succesfuld og forbedre vores konkurrenceevne. 

Vi håndterer alle spørgsmål i henhold til lokale forhold, og vi handler 

altid socialt ansvarligt. Vi imødekommer forandringer og er konstruktive 

og åbne over for nye muligheder og modeller.” 

Vattenfall har underskrevet FN’s Global Compact-principper, og 

koncernen stræber efter at overholde principperne med hensyn til 

ansvarlige arbejdstagerforhold. Principperne overholder internationale 

retningslinjer – fx kerneelementerne i ILO’s og OECD’s udviklingsretningslinjer 

for multinationale virksomheder. 

Arbejdstagerforhold – mål og resultater 

Vattenfalls resultater på personaleområdet defineres på grundlag af 

medarbejderengagement, lederpræstationer, kompetencer og tiltrækning 

af elever. 

Vattenfalls årlige medarbejderundersøgelse “My Opinion” dækker 

en bred vifte af aspekter, som afspejler Vattenfalls virksomhedskultur 

medarbejderengagement. I 2009 deltog 70% af medarbejderne i “My 

Opinion”-undersøgelsen. Derudover benchmarker vi, hvor tiltrækkende 

elever opfatter koncernen i forhold til andre. 

Vattenfalls strategiske ambition om at være en foretrukken arbejdsgiver 

vurderes gennem måling af medarbejderengagementet. I 2009 

opnåede vi en score på 74% for medarbejderengagement – målet var 

Specifikation af medarbejdere (LA1, EU17) 

Gns. antal medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger 1 

62 


72% og score i 2008 var 70%. Engagementet forstærkes gennem jobtilfredshed, 

virksomhedsledelse og miljø og samfund. De enkelte BU’ers 

forretningsplaner for de kommende tre år indeholder mål for medarbejderengagement. 

Vattenfalls langsigtede mål er at opnå samme niveau 

for medarbejderengagement som de førende virksomheder – dvs. 81%. 

Organisationsmæssigt ansvar 

Koncernstaben HR støtter og assisterer ledergrupperne på koncern- og 

BG-niveau i ledelsen af Vattenfall. Koncernstaben HR har ansvaret for 

personaleområdet i koncernen og yder ekspertbistand ved anliggender 

af betydning for koncernen. Chefen for Koncernstab HR er desuden første 

viceadministrerende direktør og medlem af EGM. 

Koncernstab HR udarbejder retningslinjer og mål for de forskellige 

områder og stiller modeller og værktøjer til rådighed for de lokale enheder 

efter behov. Stabens arbejde udføres primært i forskellige nationale 

og internationale projekter. De fleste HR-relaterede aktiviteter udføres 

dog lokalt i de forskellige enheder. 

Koncernstab HR fokuserer på løbende forbedringer og værdiskabelse 

gennem udvikling og implementering af planer og værktøjer – herunder 

kompetenceudvikling, organisatorisk udvikling samt lønpakker og 

personalegoder. 

Ansættelsesforhold 

I løbet af det kommende årti vil demografiske ændringer medføre øget 

konkurrence om potentielle medarbejdere, fordi et stort antal af koncernens 

nuværende medarbejdere nærmer sig pensionsalderen. Kombineret 

med planerne for ekspansion og omfattende investeringer giver 

dette et stort rekrutteringsbehov og gør evnen til at tiltrække, fastholde 

og udvikle medarbejdere med de rette kompetencer til en afgørende 

faktor for Vattenfalls succes. 

Markedsorienterede lønninger og personalegoder – herunder bonusser 

– er en forudsætning for at kunne rekruttere og bibeholde kvalificerede 

medarbejdere. Vattenfall tilbyder konkurrencedygtige lønninger 

og personalegoder og stræber efter at være en arbejdsgiver, der belønner 

stærke præstationer, identificerer potentialer og anvender fleksible 

løsninger for at lette medarbejdernes arbejde. Derfor lægges der vægt 

på individuel og differentieret aflønning med fokus på præstationer og 

potentialer. 

Vattenfall har en international udstationeringsprocedure, og antallet 

af medarbejdere stationeret i udlandet er stigende. Medarbejdernes 

mobilitet på tværs af landegrænserne er af stor betydning på grund af 

Vattenfalls internationale forretningsaktiviteter. 

2009 2008 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Sverige 6.882 2.270 9.152 6.947 2.179 9.126 

Danmark 613 115 728 580 104 684 

Finland 269 184 453 279 211 490 

Polen 2.163 648 2.811 2.086 626 2.712 

Tyskland 15.554 4.839 20.393 15.111 4.649 19.760 

Holland (inkl. Belgien) 2.302 710 3.012 

Storbritannien 25 19 44 6 3 9 

Øvrige lande 2 46 16 62 18 2 20 

I alt 27.854 8.801 36.655 25.027 7.774 32.801 

1) Gns. omregnet til fuldtidsstillinger (personår) gælder alle virksomhedens/enhedens medarbejdere med følgende udtagelser: elever (lærlinge, praktikanter), ph.d.studerende, 

ferieafløsere, midlertidigt ansatte (maks. 3 mdr.), medarbejdere på orlov i min. 3 mdr. samt medarbejdere sygemeldt i min. 3 mdr. (42 dage i Tyskland). 

Antallet af personår er lig med antallet af medarbejdere omregnet til fuldtidsansatte. Fx svarer 2 halvtidsansatte til 1 fuldtidsansat. Vattenfall definerer ikke medarbejderkategorier, 

hvorfor ovenstående data ikke er opdelt i kategorier. Enkelte tal er blevet justeret i forhold til tidligere offentliggjorte informationer. Fordelingen 

afspejler, hvor hver enkelt medarbejder er ansat. 

2) I 2008 var Storbritannien inkluderet i Øvrige lande.

Antal medarbejdere i alt (pr. 31. december) 1 


2009 2008 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Sverige 7.094 2.477 9.571 6.940 2.354 9.294 

Danmark 609 118 727 604 114 718 

Finland 285 217 502 286 239 525 

Polen 2.215 678 2.893 2.150 643 2.793 

Tyskland 16.500 5.576 22.076 15.956 5.269 21.225 

Holland (inkl. Belgien) 4.582 1.688 6.270 

Storbritannien 2 23 16 39 - - - 

Øvrige lande - - - 25 8 33 

I alt 31.308 10.770 42.078 25.961 8.627 34.588 

1) Antallet inkluderer alle ansatte medarbejdere. Fordelingen afspejler, hvor hver virksomhed er placeret. 

2) I 2008 var Storbritannien inkluderet i Øvrige lande. 

Stigningen i antallet af medarbejdere skyldes primært opkøbet af Nuon (BG Benelux). Andre stigninger er forbundet 

med sikkerhedsforbedringer i kernekraften og organisk vækst i vindkraften. 

Underleverandører 

Vattenfall bruger kontraktansatte medarbejdere til for eksempel vedligeholdelse 

af og indsættelse af brændselselementer i kernekraftværker, 

i den daglige drift og som vikarer. Disse kontrakter håndteres lokalt, 

og statistikker indsamles derfor ikke på koncernniveau. Vattenfall 

registrerer eller beregner ikke, hvor stor andel af medarbejderne, der 

juridisk set er selvstændige næringsdrivende. 

Elever og sæsonarbejdere ansættes efter behov. Koncernen anvender 

eksterne konsulenter i spidsbelastningsperioder og som ekstra 

arbejdskraft. 

Medarbejderomsætning (LA2) 

Netto jobskabelse 1 

2009 2008 2007 

Sverige (inkl. tilbageværende) 277 158 52 

Danmark 9 58 37 

Finland -23 -19 -47 

Polen 100 13 -64 

Tyskland 851 164 -256 

Holland (inkl. Belgien) 6.270 

Storbritannien 39 

1) Netto jobskabelse er lig med nettoændringen i det samlede antal medarbejdere 

ved udgangen af 2009. Tallet omfatter periodens tilgang og afgang af enheder. 

Data om aldersgrupper indsamles ikke. 

Medarbejderomsætning 1 , % 

(Eksterne rekrutteringer/eksterne opsigelser) 

2009 2008 2007 

Sverige (inkl. tilbageværende) 4,5 4,3 4,5 

Danmark 11,4 n/a 7,8 

Finland 4,0 7,8 4,1 

Tyskland 1,1 1,1 1,0 

Polen 4,3 4,3 5,5 

Storbritannien 0,0 


1) Medarbejderomsætning beregnes på grundlag af antallet af fastansatte medarbejdere, 

som har opsagt deres stillinger hos Vattenfall. Koncernen indsamler 

ikke data for medarbejderomsætning opdelt på køn eller alder. 

Stigningen i antallet af medarbejdere skyldes primært opkøbet af Nuon 

(BG Benelux). Andre stigninger er forbundet med sikkerhedsforbedringer 

i kernekraften og organisk vækst i vindkraften. 

Processer til sikring af bibeholdelse og 

fornyelse af medarbejderstaben (EU14, EU15) 

Set ud fra en personalesynsvinkel er et af de vigtigste områder at sikre, 

at der er kvalificerede medarbejdere til rådighed. Inden for de næste årti 

vil 19% af Vattenfalls medarbejdere gå på pension, hvorfor koncernen er 

nødt til at tiltrække, rekruttere, udvikle og bibeholde kompetente medarbejdere. 

Vattenfall anvender en årlig kompetenceplanlægningsproces 

til at analysere status og prognoser for organisationens kompetencer 

og behov på grundlag af forretningsplaner. Vattenfall arrangerer intern 

og ekstern oplæring for at lukke de huller, der identificeres i den årlige 

proces for individuel og gruppeoplæring – fx teknisk oplæring, der er 

specifik for forskellige komplekse områder som kernekraft (se LA10). 

Rekrutteringer repræsenterer investeringer for såvel kandidaten, 

rekrutteringsenheden og Vattenfall-koncernen. I 2009 implementerede 

koncernen en ny, avanceret jobdatabase, som sikrer et enkelt koncernomfattende 

system, der tilbyder mange muligheder for jobsøgning på 

tværs af landegrænserne. Det er vores mål at øge den interne jobrotation 

og diversitet inden for koncernen. 

Vattenfall måler sin tiltrækning blandt ingeniørstuderende, og 

koncernen blev rangeret som nummer 4 i Norden i 2009. 

Sikkerhedsuddannelse af 

underleverandører (EU16, EU18) 

Alle leverandører og underleverandører, der arbejder på Vattenfalls 

anlæg, modtager de påkrævede sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige 

informationer. Indholdet og omfanget af instruktioner og uddannelse 

afhænger af arbejdsområdet og arbejdsopgaverne. De risici, der 

er på Vattenfalls anlæg, er omfattet af forebyggende sundhedsmæssige 

og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som tilpasses i henhold til de 

landespecifikke lovkrav, der gælder for det pågældende anlæg. 

Vattenfall sikrer som led i indkøbsproceduren, at leverandører og 

underleverandører underskriver koncernens adfærdskodeks for leverandører 

– herunder at de overholder det pågældende lands arbejdsmiljølov 

og sørger for, at deres medarbejdere får den påkrævede sundheds- 

og sikkerhedstræning. Vattenfalls sundheds- og sikkerhedspolitik, 

som blev opdateret i 2009, angiver, at underleverandørers medarbejdere 

skal behandles på samme måde som koncernens egne medarbejdere 

med hensyn til sundhed og sikkerhed. Samtidig forventer Vattenfall, at 

koncernens underleverandører overholder Vattenfalls sundheds- og 

sikkerhedsstandarder, når de arbejder for koncernen. Instruktionerne 

og oplæringen gennemføres i den decentraliserede linjeorganisation, 

hvorfor der ikke indsamles data herom på koncernniveau. 



Medarbejderfordele (LA3) 

Lønpakkerne og personalegoderne er forskellige i de lande, hvor koncernen 

er arbejdsgiver. Medarbejderfordelene omfatter bonusser ved 

jubilæer og familieforøgelser (Tyskland), sygesikring (Danmark, Sverige, 

Finland og Polen), økonomisk støtte ved forældreorlov (Sverige), støtte 

ved sportsaktiviteter (Sverige, Finland og Polen) og ekstra fridage 

(Danmark). 

Forskelle i personalegoder for fuldtidsansatte og midlertidigt og 

deltidsansatte: 

• I Tyskland betaler arbejdsgiveren først bidrag til virksomhedens 

pensionsordning, når medarbejderen har været ansat i to år. 

De fleste midlertidigt ansatte medarbejdere er derfor ikke 

berettiget til pensionsopsparing. Medarbejdere, der ikke er 

omfattet af overenskomstaftalen, og ledere er dækket af en 

gruppeulykkesforsikring. 

• I Finland får medarbejderne forskellige former for støtte i forbindelse 

med afskedigelse samt forældre- og andre former for orlov. 

• I Sverige er der forskellige muligheder for anvendelse af firmabiler, 

der opfattes som et fleksibelt personalegode. 

• I Danmark tilbydes alle medarbejdere forsikringer i henhold til 

Ligebehandlingsloven. Medarbejderne tilbydes ekstra fridage efter 

9 måneders ansættelse. 

• I Polen er der ingen forskelle mellem personalegoderne for deltidsog 

fuldtidsansatte. 

• Hos Nuon er der ingen forskelle mellem personalegoderne for deltidsog 

fuldtidsansatte. 

Relationer mellem medarbejdere og ledelse 

Den årlige medarbejderundersøgelse “My Opinion” dækker en lang række 

emner og aspekter. Undersøgelsen giver medarbejderne mulighed for 

at sige deres mening om det daglige arbejde, lederne og virksomheden. 

Værktøjet bruges på tværs af organisationen som grundlag for handlingsplaner 

i forbindelse med forbedring af arbejdsmiljøet. Best Practices 

fra handlingsplanerne udveksles og udgør et nyttigt værktøj for ledelsen. 

Derudover foretages der lokale tiltag i alle lande – herunder åben 

dør-initiativer, hvor medarbejderne kan mødes med ledelsen, gruppemøder 

og fora/chats på intranettet om emner, der interesserer medarbejderne. 

I 2009 deltog 70% af medarbejderne i “My Opinion”-undersøgelsen. 

Kollektive lønforhandlinger (LA4) 

Medarbejdere i fagforening, anslået 

% 2009 2008 2007 

Sverige 85 85 85 


Finland 85 85 82 

Tyskland 70 70 70 

Polen 55 44 58 

Holland (inkl. Belgien) 1 - 

Antal medarbejdere omfattet af overenskomstaftaler, anslået 

% 2009 2008 2007 

Sverige 98 98 98 


Finland 95 96 96 

Tyskland 98 98 98 

Polen 98 92 92 

Holland (inkl. Belgien) 1 1) Data ikke til rådighed. 

- 

64 


Omstruktureringer (LA5) 

Overenskomstaftalerne og reglerne for omstruktureringer er forskellige 

i de lande, hvor Vattenfall er arbejdsgiver. 

• I Tyskland er personaleafdelingen dybt involveret i omfattende omstruktureringer 

gennem besvarelse af spørgsmål om arbejdsmarkedsloven. 

Kommunikationskampagner og aktiviteter i forbindelse med 

omstruktureringer afhænger af disses kompleksitet. Vattenfall er forpligtet 

til at informere samarbejdsrådet uddybende om alle relevante 

virksomhedsrelaterede anliggender, og samarbejdsrådet har ret til at 

blive rådført om specifikke strategiske beslutninger og omstruktureringer. 

Vattenfall overholder arbejdsmarkedsloven. 

• I Finland reguleres omstruktureringer delvist af overenskomstaftaler, 

men i de fleste tilfælde af lovbestemmelser (samarbejdsloven YTL). 

Ved afskedigelse af flere end 10 personer kan omstruktureringsperioden 

variere fra nogle dage til adskillige måneder, afhængigt af arten 

og omfanget af ændringen. Opsigelsesfristen kan ligge mellem 1 og 6 

måneder, afhængigt af hvor længe medarbejderen har været ansat. 

• I Sverige reguleres omstruktureringer delvist af overenskomstaftaler, 

men også af medbestemmelsesloven (MBL – Medbestämmandelagen), 

og varslingsfristen er 1-12 måneder. 

• I Danmark reguleres håndteringen af væsentlige omstruktureringer af 

Funktionærloven, og varslingsfristerne er fastlagt på individuel basis. 

• I Polen informerer Vattenfall normalt fagforeningerne og samarbejdsrådene 

i god tid – typisk 10-12 uger forud for forandringerne. 

Hvis omstruktureringerne medfører afskedigelse af over 10% af 

medarbejderstaben, følges en speciel procedure i samarbejde med 

fagforeningerne. 

• I Holland fastslår arbejdsmarkedsloven, at samarbejdsudvalget (som 

repræsenterer Nuons medarbejdere) skal konsulteres formelt forud 

for beslutninger om væsentlige omstruktureringer. Der er ingen 

fastlagt tidsramme, men samrådet skal finde sted i god tid inden beslutningstagningen. 

Derudover afholder Nuon uformelle og formelle 

samråd med udvalget hver anden måned. 

Arbejdsmiljø 

Vi varetager sundheden og sikkerheden for dem, der påvirkes af vores 

aktiviteter, som en integreret del af vores kerneværdier. Vattenfall 

stræber efter at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og dermed 

forebygge arbejdsskader og -sygdomme og ulykker. Vores tiltag på 

dette område omfatter en systematisk og proaktiv indfaldsvinkel til 

arbejdsmiljøledelse i alle vores aktiviteter. 

I 2009 opdaterede Vattenfall koncernens sundheds- og sikkerheds - 

politik, som fastslår, at ingen bør komme til skade eller blive syg på grund 

af deres arbejde. Risikoen herfor skal reduceres til et minimum. Intet 

arbejde er så vigtigt, at vi lader det udføre under usikre forhold. Hvis en 

situation bliver usikker, skal medarbejderen straks indstille arbejdet. 

Topledelsen engagerer sig i sundheds- og sikkerhedsarbejdet ved at 

fastlægge og overvåge sikkerhedsmål. Vattenfalls ledere fungerer også 

som rollemodeller gennem at fremme en sundheds- og sikkerhedsorienteret 

adfærd. 

Vi arbejder forebyggende og implementerer den bedste praksis 

inden for sundheds- og sikkerhedsledelse. Vattenfall implementerer 

løbende forbedringer for at optimere sundheds- og sikkerhedsniveauerne. 

I 2006 iværksatte Vattenfall en plan for reduktion af ulykkefrekvensen, 

hvilket medførte, at frekvensen var blevet reduceret med 36% 

ved udgangen af 2009. 

Koncernen gør en aktiv indsats for at forbedre medarbejdernes sundhed 

gennem at tilbyde regelmæssige sundhedstjek og implementere 

forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med de nationale 

love. Vattenfall støtter aktivt langtidssyge medarbejdere, så de kan 

vende tilbage til arbejdet. 

Medarbejdernes sundhed og sikkerhed måles ved hjælp af sundheds- 

og sikkerhedsindikatorer og gennem evaluering af besvarelserne på 

sundheds- og sikkerhedsrelaterede spørgsmål i “My Opinion”. Kategorien 

“Sundhedsindeks” måler medarbejdernes mentale og fysiske tilstand. I 

2009 steg vores score på sundhedsindekset fra 76 til 77% (dvs. at 77% 

af medarbejderne vurderer kategorien positivt). I sikkerhedskategorien 

stilles der spørgsmål om virksomhedens sikkerhedsniveau, og i 2009 steg

vores score for sikkerhed fra 76 til 78%. De er de enkelte enheders ansvar 

at evaluere “My Opinion”-resultaterne og iværksætte de påkrævede tiltag. 

Arbejdsmiljøudvalg (LA6) 

Vattenfalls arbejdsmiljøudvalg organiseres på driftsniveau, og de håndterer 

lokale problemer samt giver ledelsen forslag til forbedringer. Vattenfalls 

medarbejdere holdes ajour med tiltag og planer til forbedring 

af arbejdsmiljøet. Over 75% af alle medarbejdere er repræsenteret i 

formelle samarbejdsudvalg for arbejdsmiljø. 

Arbejdsskader, sygefravær og 

arbejdsbetingede dødsfald (LA7) 

Tallene rapporteres kvartalsmæssigt fra alle områder af organisationen 

som del af den regelmæssige rapportering. I 2007 satte Vattenfall som 

mål at reducere arbejdsrelaterede ulykker med 20% i forhold til 2006 

inden udgangen af 2009. Dette mål blev nået – dels fordi vi indførte 

forebyggende foranstaltninger på basis af risikovurderinger. Frekvensen 

var faldet fra 11,1 ulykker pr. 1.000 medarbejdere i 2006 til 7,1 ved 

udgangen af 2009. Vattenfall fortsætter sit arbejde med at reducere 

antallet af ulykker. Målet er at reducere antallet af ulykker med yderligere 

20% inden udgangen af 2012 (målet gælder også for Nuon). 

Arbejdsskader, sygefravær og dødsfald 

2009 2008 2007 

Rapporterede arbejdsulykker 

(pr. 1.000 medarbejdere) 7,1 7,3 8,7 

Pendleruheld 

(pr. 1.000 medarbejdere) 3,9 4,5 3,9 

Antal sygedage pr. medarbejder 

pga. ulykker 0,1 0,1 0,1 

Sygefravær (%) 3,2 3,1 3,1 

Arbejdsrelaterede dødsfald 31 22 73 Tallene rapporteres kvartalsmæssigt fra alle områder af organisationen som 

del af den regelmæssige rapportering. En arbejdsulykke defineres som en akut 

hændelse, der indtraf under arbejdet, og som forårsagede personskade. Medarbejderuheld 

omfatter uheld med el. Pendleruheld defineres om uheld, der indtraf 

undervejs til eller fra arbejde. Arbejdsrelaterede dødsfald omfatter eksterne underleverandører. 

Der indsamles ikke data om arbejdsulykkefrekvens på koncernniveau, 

men sikkerhedsorganisationen og ledelsen følger op på arbejdsulykker i 

henhold til national praksis. 

1) Underleverandør, Finland – drukningsulykke ved vandkraftværk. Medarbejder 

– dødsfald under vedligeholdelse. Medarbejder, Finland – drukningsulykke ved 

pumped storage-anlæg. 

2) Den 23. januar blev en underleverandør dræbt af en faldende genstand under 

vedligeholdelse af et højspændingskabel i Hamborg, Tyskland. Den 10. november 

døde en medarbejder ved et pendleruheld. 

3) Medarbejder: dødsfald under vedligeholdelse af 30 kV-kabel i Riddarhyttan, 

Sverige, 14. september. Underleverandør: fald fra 40 m høj pylon i Bad Tennstedt, 

Tyskland, 17. maj. Medarbejder: trafikuheld, Mulkwitz, Tyskland, 24. juni. 

Underleverandør: fald fra stor højde, kraftværket i Boxberg, Tyskland, 

7. august. Underleverandør: fald fra stor højde under afmontering af arbejdsplatform 

på pumped storage-anlægget i Markersbach, Tyskland, 28. september. 

Medarbejder: knust mellem lastbil og gravko ved minen i Reichwalde, 

Tyskland, 22. november. Medarbejder: knust under udskiftning af transformer, 

Berlin, 1. december. 


Hjælp til alvorligt syge medarbejdere (LA8) 

Vattenfalls forskellige virksomheder har lang tradition for at fremme 

medarbejdernes sundhed og for foranstaltninger til forebyggelse af 

uheld og alvorlige sygdomme. Koncernens medarbejdere får lægeundersøgelser 

i henhold til det pågældende lands arbejdsmiljølov. 

Medarbejdere, som arbejder om natten eller udsættes for støj, varme, 

øjenfarer, højder, kemikalier, ioniserende bestråling, støv osv. kan søge 

lægeassistance og gennemgå yderligere undersøgelser hos specialister 

efter behov. Medarbejdere, der er blevet udsat for høje risici (fx fra 

asbest) gennemgår regelmæssigt opfølgende undersøgelser af hensyn 

til tidlig diagnosticering af forbundne sygdomme. 

Derudover tilbydes medarbejderne forskellige forebyggende foranstaltninger 

som rygtræningskurser og sundhedsfremmende aktiviteter. 

I store dele af organisationen tilbydes medarbejderne desuden vaccination 

mod influenza og andre sygdomme. Førstehjælp er en integreret 

del af arbejdssikkerheden og sundhedsfremmende foranstaltninger. 

Vattenfall tilbyder løbende førstehjælpskurser til medarbejdere. Alle 

medarbejdere har adgang til personlig rådgivning og bistand fra socialarbejdere 

og psykologer. Koncernens planer for genintegrering og styring 

af uarbejdsdygtighed er veletablerede. 

Sundheds- og sikkerhedsaftaler 

med fagforeninger (LA9) 

Arbejdsmiljøet er af strategisk betydning for Vattenfall, og i denne sammenhæng 

er samarbejde med fagforeningerne vigtig. Reglerne er forskellige 

i de lande, hvor Vattenfall er arbejdsgiver. Sundheds- og sikkerhedsområdet 

er omfattet af love i alle de lande, hvor Vattenfall er aktør, 

og overenskomsterne dækker normalt ikke alle detaljerne på området. 

Læring og uddannelse 

Vattenfall giver alle medarbejdere mulighed for at udvikle sig arbejdsmæssigt 

og personligt. Der er ikke på koncernniveau fastlagt en politik 

for læring og uddannelse – området dækkes af lokale tiltag. 

Vattenfall har to internationale institutioner for kompetenceudvikling: 

VMI (Vattenfall Management Institute) og VBI (Vattenfall Business Institute). 

VMI er målrettet mod lederuddannelse og tilbyder såvel generelle 

lederkurser som videregående kurser på strategisk niveau for topledere. 

Uddannelser inden for specialområder som økonomistyring, HR, indkøb 

og kommunikation tilbydes af VBI. 

Kompetencestyring er en holistisk proces, der er udviklet til at definere, 

tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere med de kvalifikationer, 

som Vattenfall skal bruge for at opfylde fremtidige behov. Processen 

omfatter ledelses- og kompetenceplanlægning. 

Ledelsesplanlægning 

Ledere i topklasse er en af nøgledrivkræfterne bag virksomheden. 

Vatten fall har udviklet en lederskabsmodel til evaluering og vurdering 

af ledere og lederkandidater. Den årlige ledelsesplanlægningsproces 

giver et overblik over koncernens ledelseskapacitet samt informationer 

til planlægning af efterfølgere. Vattenfall fokuserer på tidlig udvikling af 

lederne for at sikre en høj grad af intern rekruttering. Der gennemføres 

internationale lederskabsuddannelser for at hjælpe lederne med at 

udvikle deres evner til at arbejde under hurtigt skiftende forhold samt i 

forskellige kulturer. 

Kompetenceplanlægning 

Det er altafgørende, at Vattenfall sikrer, at koncernen har de rette kompetencer. 

Derfor har vi implementeret en årlig kompetenceplanlægningsproces 

for at analysere status og prognoser for organisationens 

aktuelle og fremtidige behov for kompetencer. Analyserne udføres på 

grundlag af forretningsplaner og identificerer eventuelle mangler. Formålet 

med processen er at sikre, at organisationen har de nødvendige 

færdigheder på både kort og langt sigt. 

Der udarbejdes handlingsplaner for at evaluere specifikke lokale behov 

og sikre tilstrækkelige fremtidige kompetencer. Disse planer dækker 

områder som effektivitetsforbedringer, implementering af ny teknologi, 

investeringer, kompetenceudvikling, rekruttering, jobrotation, elevplaner, 

demografiske analyser og brugen af konsulenter. 



Medarbejderuddannelser (LA10) 

Koncernens indfaldsvinkel til kompetenceudvikling er, at færdigheder 

primært udvikles gennem det daglige arbejde og gennem deltagelse i 

forskellige projekter. Derfor indsamler Vattenfall ikke data om antallet 

af uddannelsesdage pr. medarbejder. VMI (Vattenfall Management Institute) 

gennemfører lederudviklingskurser for at øge ledernes viden om 

koncernens vision og strategiske ambitioner. I 2009 deltog 392 ledere i 

disse kurser. Antallet af deltagere på de forskellige kompetencekurser 

vises i nedenstående skema. 

Ifølge “My Opinion”-medarbejderundersøgelsen i 2009 synes 73% 

af medarbejderne, at de får tilbudt tilstrækkelige uddannelser og udviklingsmuligheder. 

De Vattenfall-virksomheder, der modtager resultatrapporter, 

er ansvarlige for at analysere rapporterne og udarbejde 

handlingsplaner. 

Kompetenceudviklingskurser, 2009 

Målgruppe Antal deltagere Antal dage 

Unge lederemner 120 2 

Ledere 211 9 

Mellemledere 28 8 

Topledere 33 9 

Controllers 20 6 

Indkøbere 20 6 

Kommunikationsmedarbejdere 20 6 

Kompetencestyring og uddannelse (LA11) 

Vattenfall tilbyder forskellige kurser for at sikre, at medarbejderne har 

de færdigheder, der kræves til at opretholde toppræstationer og opfylde 

koncernens strategiske ambitioner samt for at fremme personlig 

udvikling og livslang uddannelse. Koncernen har også implementeret 

flere hjælpeplaner til støtte for medarbejdere, der går på pension. 

Kompetencestyring og uddannelse 

Ja Nej 

Interne kurser 

Tilskud til eksterne kurser 

X 

og uddannelser 

Orlov med garanteret 

X 

genansættelse X (Tyskland) X (Norden) 

Førtidspensionsordning X (Norden) X (Tyskland) 

Omskoling inden for koncernen X 

Fratrædelsesgodtgørelse (individuel) 

Fratrædelsesgodtgørelse, der tager 

X 

højde for alder og anciennitet X 

Udstationeringsydelser X 

Pensioneringshjælp X 

66 


Medarbejdersamtaler om resultater 

og karriereudvikling (LA12) 

Medarbejdersamtaler om resultater og karriereudvikling er vigtige 

værktøjer til at sikre, at Vattenfalls mål for arbejdsmiljø og kompetenceudvikling 

opfyldes. Nedenfor vises et sammendrag af resultaterne af 

“My Opinion”-medarbejderundersøgelserne: 

Medarbejdersamtaler om resultater og karriereudvikling 

Sverige 

90% af medarbejderne svarede, at de havde haft detaljerede samtaler 

om tydeliggørelse af deres mål, og 67% svarede, at deres chef havde 

givet dem direkte feedback om deres resultater og forbedringer. 

Finland 




Danmark 




Tyskland 




Polen 




Diversitet og lige muligheder 

Vattenfalls personalepolitik udtrykker koncernens holdning til diversitet 

og lige muligheder samt betydningen heraf (uddrag): 

”Vi tilstræber alsidighed i grupper, afdelinger og enheder, hvad angår 

køn, alder, baggrund og erfaring, og vi gør det muligt for medarbejdere fra 

forskellige enheder og med forskellige nationaliteter at arbejde sammen”. 

Politikken refererer til Vattenfalls ambition om, at medarbejderstaben 

bør afspejle det samfund, koncernen arbejder i. Det er Vattenfalls 

mål at sikre ens muligheder og rettigheder for alle medarbejdere samt 

at etablere diversitet som en naturlig del af de daglige aktiviteter. 

Mål og tiltag for at øge diversiteten: 

Diversitet Mål Tiltag 

Etnisk 

baggrund 

Vattenfall ønsker at 

afspejle samfundet 

med hensyn til etnisk 

baggrund. 

Alder Målet er, at opnå 

bedre balance i 

alderssammensætningen 

i koncernen. 

Køn Målet er at få samme 

procentandel 

kvindelige chefer 

som kvindelige medarbejdere 

(se LA 13). 

Virksomhedsdeltager i “Diversity 

Challenge” – et initiativ for 

nyuddannede, der giver kvinder 

og ansøgere med anden etnisk 

baggrund fortrinsret i rekrutteringsprocessen. 

Vattenfall 

tilbød to elevpladser i Sverige 

i 2008/2009. Fokus på rekrutteringsprocessen 

for at sikre, at 

alle kandidater har mulighed for 

at ansøge og blive rekrutteret 

uanset etnisk baggrund. 

Brug af resultaterne af kompetenceplanlægningsprocessen 

som grundlag for aktiviteter 

for studerende, planer for 

overførsel af knowhow og generel 

kompetenceudvikling. 

Fokus på kønsfordelingen ved 

ledelsesplanlægning og planlægning 

af efterfølgere samt 

ved kompetenceudvikling.

Sammensætning af ledelsesorganer (LA13) 

Sammensætning af ledelsesorganer, % 

Koncernniveau 

Koncernstabe 

Sverige 

Danmark 

Finland 

Tyskland 

Polen 

Holland (inkl. Belgien) 

Storbritannien 

■ Kvinder ■ Mænd 

0 20 40 60 80 100 

Kvinder Mænd 

Koncernniveau 1 9 

Koncernstabe 9 23 

Sverige 28 73 

Danmark 1 6 

Finland 1 2 

Tyskland 2 94 

Polen 5 19 

Holland (inkl. Belgien) 11 27 

Storbritannien 0 1 

I alt 2009 58 264 

I alt 2008 42 210 

I alt 2007 33 211 

Tallene er fra udgangen af årene. Kategorier: Koncernniveau: bestyrelse (valgt af 

generalforsamlingen) og EGM. Koncernstabe: ledere med stabsfunktioner. Landeniveau: 

BG-ledere, BU-ledere og administrerende direktører. Data om aldersgrupper 

indsamles ikke. Data om minoritetsgrupper indsamles ifølge loven ikke. 

Forholdet mellem mandlige og kvindelige 

medarbejderes grundløn (LA14) 

Forholdet mellem mænds og kvinders løn er forskelligt i de lande, hvor 

Vattenfall er arbejdsgiver: 

• I Finland er kvindernes løn cirka 88% af mændenes, men der er 

næsten lige løn for lige arbejde. 

• I Sverige er kvindernes løn cirka 90% af mændenes, og i lederkategorien 

er kvindernes løn 91% af mændenes. 

• I Danmark er kvindernes løn gennemsnitligt 74% af mændenes 

(65-95%, afhængigt af uddannelse, alder, medarbejderkategori 

og anciennitet). 

• I den polske energisektor er kvindernes løn cirka 85% af mændenes. 

Hos Vattenfall er kvindernes løn 72-100% af mændenes, afhængigt af 

tariffen. Forskellen skyldes primært, at mange mænd har skifteholdsarbejde, 

som giver ekstra løntillæg. Når lønningerne sammenlignes 

for kategorier uden skifteholdsarbejde er kvindernes løn 85-96% af 

mændenes. 

• I Tyskland og Holland (Nuon) indsamles der ikke kønsopdelte data for 

løn. Lønningerne er baseret på tariffer/standard lønsatser. 


MENNESKERETTIGHEdER 

Vattenfall driver virksomhed i regioner, hvor menneskerettighederne i 

mange år har været dækket af veletablerede regler og love. For eksempel 

er arbejdstagerrettigheder, foreningsfrihed og forbud mod tvangsarbejde 

ikke blot grundlovssikret, men også reguleret af mere detaljeret 

lovgivning. 

Mange områder af menneskerettigheder overvåges desuden af 

diverse myndigheder, fagforeninger og NGO’er. Vattenfall overholder 

altid gældende nationale love, regulativer og standarder for god praksis, 

som er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Menneskerettighedshensyn 

indgår som en naturlig del af koncernens daglige 

arbejde inden for de generelle ledelsesrammer. Selvom Vattenfall driver 

virksomhed i regioner med veletableret regulering, er der alligevel 

risiko for, at menneskerettighederne krænkes i leveringskæden. Vattenfall 

gør derfor en aktiv indsats for, at alle led i koncernens leveringskæde 

overholder menneskerettighederne. 

Politisk stillingstagen 

Vattenfalls holdning til menneskerettigheder kommer til udtryk i 

koncernens interne adfærdskodeks, adfærdskodeks for leverandører, 

personalepolitik og aktiv deltagelse i FN’s Global Compact-initiativ. 

Adfærdskodeks 

Vattenfall begyndte at opdatere koncernens adfærdskodeks i foråret 

2008 og implementerede den nye version et år senere. 

Adfærdskodeksen dækker compliance-aspekter i forbindelse med 

lovmæssige krav (forretningsetik) og CSR-aspekter (fx mennesker og 

miljøet): 

• Bæredygtighed – Vi skal arbejde på at levere energiløsninger, der 

understøtter en bæredygtig udvikling af samfundet og påvirker 

miljøet i mindst muligt omfang. 

• Kunder og leverandører – Vattenfall skal påtage sig et ansvar i hele 

værdikæden for kundernes behov, for at sikre fair konkurrence og 

for at fastlægge standarder for vores leverandører. 

• Medarbejdere – Vi skal give vores medarbejdere mulighed for at 

udvikle deres fulde potentiale med ligestilling for alle. 

• Kultur og værdier – Vores kerneværdier (åbenhed, ansvarlighed og 

effektivitet) er fundamentet for vores arbejde og udgør vores fælles 

grundlag for en integreret, international Vattenfall-koncern. 

• Forretningsetik – Vores medarbejdere skal overholde alle de love, 

regler og regulativer, der gælder på deres arbejdsplads, samt 

interne instruktioner og politikker. 

• Sundhed, sikkerhed og tryghed – Sikker drift af vores værker og 

anlæg er en forudsætning for, at vi kan tage vare om vores medarbejderes 

og befolkningens sundhed samt sikre energiforsyningen. 

• Kommunikation – Vi skal stræbe efter at kommunikere åbent og 

altid indgå i en proaktiv dialog med vores interessenter. 

Global Compact 

Vattenfall tilsluttede sig FN’s Global Compact-initiativ som virksomhed 

i juli 2008. Koncernen har dog siden 2002 støttet den svenske regerings 

“Globalt Ansvar”-initiativ og derved allerede forpligtet sig til at 

overholde FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for 

multinationale virksomheder. 



Investerings- og indkøbsprocedurer 

Som den femtestørste elproducent og den største varmeproducent i 

Europa indkøber Vattenfall væsentlige mængder brændsler samt materialer 

og tjenester for milliarder af euroer til driften af koncernens virksomhed. 

For at blive opfattet som Branchens benchmark er Vattenfall 

nødt til at sikre sig, at koncernen håndterer sine indkøb på en ansvarlig 

måde. Vattenfall har høje standarder inden for alle områder – herunder 

minedrift, brændselsindkøb og vedligeholdelse af kraftværker. 

Koncernen har udarbejdet strategier, planer og politikker til styring 

af disse områder: 

• I september 2008 implementerede Vattenfall en leverandøradfærdskodeks, 

som fastlægger FN’s Global Compact-principper som 

minimumskrav for alle koncernens leverandører. 

• Vattenfalls indkøbsfunktion har udviklet en løsning, hvori alle leverandører 

tilskyndes til at gennemgå en kvalifikationsproces for at sikre, at 

de accepterer denne adfærdskodeks og opfylder minimumskravene. 

Processen styres via Vattenfall Supplier Bank, der er en internetbaseret 

løsning med adgang fra koncernens hjemmeside. Vattenfall Supplier 

Bank-løsning rulles gradvist ud gennem hele koncernen. Ved udgangen 

af 2009 havde ca. 3.000 leverandører accepteret Vattenfalls 

leverandøradfærdskodeks via Vattenfall Supplier Bank. 

• Vattenfalls leverandøradfærdskodeks blev inkluderet som en del af 

nye og genforhandlede kontrakter i 2009. 

• Vattenfall evaluerer leverandørernes overholdelse af adfærdskodeksen 

fra sag til sag – bl.a. for at hjælpe leverandørerne med deres udvikling. 

Vattenfall gennemfører auditer i leverandørernes virksomheder 

i henhold til koncernens leverandøradfærdskodeks og FN’s Global 

Compact. 

Menneskerettighedsscreening (HR2) 

Vattenfalls leverandøradfærdskodeks, som er baseret på FN’s Global 

Compact, er blevet kommunikeret ud til tusindvis af leverandører og 

inkluderet i alle leverandøraftaler siden starten af 2009. Hundredvis af 

indkøbsmedarbejdere er blevet oplært i kodeksen (se Investerings- og 

indkøbsprocedurer samt HR3). 

Risikovurderingen af leverandører af kernebrændsel og stenkul 

medfører, at Vattenfall løbende besøger deres virksomheder for at 

gennemføre auditer i henhold til leverandøradfærdskodeksen. Antallet 

af auditerede brændselsleverandører stiger støt. Koncernen er ved at 

udarbejde kriterier for leverandører af biomasse. 

I dag er 55% af Vattenfalls betydelige leverandører i alle led i kernebrændselsleveringskæden 

blevet menneskerettighedsscreenet, hvilket 

er en dokumenteret procedure for auditering af leverandørens politikker 

samt formidling og implementering af praksisser med det formål 

at respektere og fremme menneskerettighederne. Vattenfall gennemfører 

årligt 2-4 auditer af leverandører i kernekraftleveringskæden. 

Disse auditer omfatter også andre aspekter i FN’s Global Compact – fx 

arbejdstagerforhold og miljøpåvirkning. Siden 1. juli 2008 har alle nye 

kernebrændselskontrakter indeholdt en bestemmelse om overholdelse 

af FN’s Global Compact-principper. 

Til dato er 6,5% af Vattenfalls stenkulsleverandører 1 blevet auditeret 

i henhold til FN’s Global Compact. Andelen faldt i forhold til 2008 – primært 

fordi Nuons leverandører nu inkluderes i beregningen. Beregningen 

af auditer kan også foretages på grundlag af mængden af indkøbt 

kul, hvoraf 17,9% blev auditeret i 2009. Siden begyndelsen af 2007 har 

Vattenfall inkluderet en bestemmelse om overholdelse af FN’s Global 

Compact i næsten alle stenkulskontrakter, og i 2010 vil koncernen gennemføre 

to auditer basis af risikovurderinger. 

I 2009 gennemførte koncernen et par pilotauditeringer af andre 

typer leverandørers overholdelse af adfærdskodeksen – såkaldte CSRevalueringer 

af varer, der producers i Sydøstasien. De pågældende varer 

omfattede både sektorspecifikke og mere enkle indirekte produkter, 

hvor risikoen blev vurderet som høj. Disse pilotauditer viste sig at være 

utroligt effektive til at afdække områder med forbedringspotentiale 

1) “Stenkulsleverandører” betegner de leverandører af stenkul, som indkøbes til 

Vattenfalls egne aktiviteter, og som ikke stammer fra andre trading-aktiviteter. 

68 


hos leverandørerne. Derfor er det Vattenfalls hensigt at gennemføre et 

stort antal CSR-evalueringer af leverandører fremover – især ved koncernomspændende 

kontrakter og produktkategorier med høj risiko. 

Uddannelse i menneskerettigheder (HR3) 

Alle Vattenfalls medarbejdere er forpligtet til at kende og handle i 

overensstemmelse med koncernens adfærdskodeks, der indeholder 

grundliggende informationer om menneskerettigheder. Vattenfalls 

adfærdskodeks er en del af VMS og findes på koncernens intranet. 

Vattenfall afholdt seminarer om emnet for alle koncernens indkøbere 

i perioden efterår 2008-forår 2009. Disse seminarer omfattede uddannelse 

i adfærdskodeks for leverandører og FN’s Global Compact. Data 

om antallet af kursustimer blev ikke indsamlet. 

Politikker til forebyggelse af diskrimination 

Vattenfall tolererer ingen former for krænkende adfærd eller chikane 

på arbejdspladsen eller i arbejdsrelaterede sammenhænge. Alle skal 

behandles med respekt. Dette gælder for alle områder – herunder 

rekruttering, løn, personalegoder, arbejdsmiljø, uddannelse, forfremmelse 

og lederskab. Og det gælder ikke kun for medarbejdere, men for 

alle, der har kontakt med Vattenfall – bl.a. kunder og potentielle medarbejdere 

under rekrutteringsprocessen. Hver eneste person, der kommer 

i kontakt med Vattenfall, skal altid behandles med respekt uanset 

baggrund og karakteristika. 

Det er Vattenfalls politik at tilbyde lige muligheder, og koncernen er 

en stærk modstander af alle former for diskrimination inden for alle 

arbejdsforhold lige fra rekrutteringen af medarbejdere. Alle medarbejdere 

og ansøgere skal ligestilles, uafhængigt af deres etniske baggrund, 

alder, køn, religion, politiske holdning, nationale eller sociale oprindelse 

eller andre faktorer. Vi skal stræbe efter at give medarbejdere fra 

forskellige enheder og med forskellige nationaliteter mulighed for at 

samarbejde. 

Diskriminationsrapporteringer (HR4) 

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde af diskrimination i 2009. 

Foreningsfrihed og ret til 

kollektive lønforhandlinger 

Foreningsfrihed og ret til kollektive 

lønforhandlinger (HR5) 

Foreningsfriheden er både grundlovssikret og reguleret af en række 

specifikke love i de regioner, hvor Vattenfall driver forretning. Hele 

koncernen overholder de gældende love. 

• Norden: Foreningsfriheden er grundlovssikret i Danmark og Sverige. 

Finlands grundlov sikrer alle grundliggende rettigheder og general 

foreningsfrihed. Alle virksomheder og medarbejdere i Vattenfall 

Nordic benytter sig af foreningsfriheden. 

• Tyskland: Den tyske grundlovs paragraf 9 sikrer retten til foreningsfrihed 

og kollektive lønforhandlinger samt angiver det juridiske grundlag 

for forhandlinger mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Derudover 

fastslår grundloven, at alle forsøg på begrænsning eller indblanding i 

disse rettigheder er ugyldige og ulovlige. 

• Polen: Fagforeningerne har foreningsfrihed og ret til kollektive lønforhandlinger 

i Polen. Dette er angivet i “Fagforeningsloven”, som er 

en del af den polske arbejdsmarkedslov. Kollektive aftaler og sociale 

midler skal forhandles med fagforeningerne.

Børne- og tvangsarbejde 

Børnearbejde og tvangsarbejde er forbudt ifølge en række specifikke 

love i de regioner, hvor Vattenfall driver forretning. Hele koncernen 

overholder de gældende love. 

Børne- og tvangsarbejde (HR6-7) 

Vattenfall er modstander af alle former for børne- og tvangsarbejde. 

Koncernen opfatter tvangsarbejde som værende i modstrid med Vattenfalls 

kerneværdier og adfærdskodeks samt FN’s Global Compactprincipper. 

Når Vattenfall ansætter mindreårige i fritidsjobs, elevpladser og lignende, 

sker dette i henhold til de nationale love, der bestemmer, hvilken 

type arbejde mindreårige må udføre og deres arbejdstimer på en sådan 

måde, at mindreårige kun må udføre sikkert arbejde og i et begrænset 

antal timer i skoleferier. 

Medarbejdernes klage- og 

rapporteringsmuligheder 

Vattenfall er ved at implementere et whistle blowing-system i hele 

koncernen (se CSR-ledelsessystem på side 44). 

Minoritetsrettigheder 

Vattenfalls forretningsaktiviteter påvirker både naturen og kulturen. 

Der er primært to indfødte minoritetsbefolkningsgrupper, der berøres 

direkte – nemlig venderne i Tyskland og samerne i Norden. 

Venderne er en minoritetsbefolkning, der lever i de østlige egne af 

Tyskland, hvor Vattenfall har væsentlige aktiviteter. Vattenfall sponsorerer 

den vendiske organisation Domowina for at støtte den vendiske 

kultur og dens overlevelse i regionen. Domowina og Vattenfall har til 

hensigt at styrke det eksisterende, konstruktive arbejde i fremtiden. 

I denne forbindelse udarbejdede repræsentanter for Domowina og 

Vattenfall i 2007 en fælles erklæring, hvori Vattenfall gav udtryk for 

sin støtte til venderne i mineregionen ved at sikre bevarelsen af deres 

sociale og etniske identitet. Tiltagene omfatter fremme af vendernes 

sprog, økonomi og turisme, støtte til vendiske medier, traditioner og 

kunst samt dokumentering af vendernes historie og udvikling. 

Vattenfall driver mange vandkraftværker i Nordsverige. Samerne, 

der er en indfødt befolkningsgruppe af tidligere nomader, har beboet 

de nordlige egne af Norge, Sverige, Finland og Rusland siden oldtiden. 

I dag er samerne en etnisk minoritet i Sverige, og de har deres eget 

sprog og rige kulturelle traditioner. 

Vattenfall ekspanderede vandkraftområdet fra begyndelsen af det 

20. århundrede frem til 1960’erne, og opførelsen af vandkraftværker i 

Nordsverige kunne ikke undgå at påvirke rensdyravlen. Vattenfall er i 

løbende dialog med samersamfundene ligesom med alle andre interessenter. 

Koncernen har iværksat og sponsorerer en lang række afhjælpende 

tiltag – fx bygning af alternative passager for rensdyrbestanden. 

Derudover er Vattenfall med til at bevare den samiske arv ved at 

støtte kulturprojekter – fx det samiske museum Ájtte i Jokkmokk og 

andre kulturbevaringsprojekter i mindre målestok. Koncernen er ved at 

etablere en mere målrettet dialog med de samersamfund, der berøres 

af Vattenfalls vandkraftværker. 

Retningslinjer, der følges for interaktion med indfødte befolkningsgrupper, 

er angivet i koncernens adfærdskodeks samt i FN’s Global 

Compact. 


PÅVIRK NING AF SAMFU NdET 

Energi er et fundamentalt behov i det moderne samfund. Vattenfall 

tjener samfundet ved at levere den energi, der kræves, for at samfundet 

kan fungere og opnå fremgang. Vattenfall spiller også en vigtig rolle i 

samfundet som arbejdsgiver og samarbejdspartner, og virksomhedens 

samfundsrolle understreges på alle de markeder, hvor koncernen er 

aktør. Det er Vattenfalls ansvar at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling, 

samtidig med at koncernen skal levere energiløsninger, der 

opfylder kundernes – og dermed samfundets – behov. 

Vattenfalls kerneværdier går som en rød tråd gennem alle aktiviteter: 

• Åbenhed: 

“Vi skal indgå aktivt i dialoger om vores præstationer med 

vores medarbejdere og kolleger samt omverdenen. Vores virksomhed 

skal ikke blot være gennemsigtig på en passiv måde. Vi skal opfordre 

aktivt til at tage del i beslutningsprocessen og skal være åbne for at tilpasse 

os og fremme forandringer på vores markeder og i samfundet”. 

• Ansvarlighed: “Vi skal tage ansvaret for alt, hvad vi gør. Vi skal opbygge 

tillid ved at påtage os ansvar og være pålidelige”. 

• Effektivitet: “Vi forsøger at gøre det rigtige på den rigtige måde. 

Denne indfaldsvinkel rækker ud over blot den procesrelaterede effektivitet. 

Det er ikke kun vigtigt, hvad vi gør, men også hvordan vi gør det”. 

Politisk stillingstagen 

Vattenfall har ikke fastlagt formelle rammer for styring af interaktion 

med og støtte af samfundet, men anvender for eksempel følgende principper 

og værktøjer: 

• Koncernens filosofi, etiske forretningsprincipper og adfærdskodeks. 

Der skal opretholdes og bibeholdes høje standarder i alle aktiviteter 

og i alle sammenhænge. 

• Vattenfall har gennemført undersøgelser af interessenternes forventninger 

og meninger. Disse danner basis for forretningsmæssige og 

rapporteringsemner til forbedring af CSR-rapporter. 

• Vattenfall har underskrevet FN’s Global Compact. 

• World Economic Forums PACI-initiativ (Partnering Against Corruption 

Initiative) og PACI-kriterierne for bekæmpelse af bestikkelse. 

Påvirkning af samfundet – mål og resultater 

Vattenfall sporer sine resultater gennem måling af kundetilfredsheden 

og overvågning af koncernens omdømme. 

Kundetilfredshedsindeks 

Vattenfall måler sin succes ved hjælp af fastlagte mål for kundetilfredsheden 

(se PR5). 

VRM (overvågning af omdømme) 

Vattenfall er interesseret i, hvordan samfundet opfatter virksomheden, 

og hvad folk mener om virksomheden, og koncernen stræber hele tiden 

efter at forbedre forholdet til interessenterne. Et af de vigtige værktøjer 

til indsamling af feedback fra alle interessenter er VRM (Vattenfall 

Reputation Monitor), som årligt blandt mange andre parametre måler 

interessenters kendskab til, præference for og opfattelse af Vattenfall 

samt gennem statistiske simuleringer identificere områder, der kan 

forbedres. 




Det organisationsmæssige ansvar for styring af samfundspåvirkning og 

-interaktion følger den normale ledelsesstruktur. Det organisationsmæssige 

ansvar for styring af driftspåvirkninger (herunder sponsorater og 

donationer) håndteres af de pågældende BU’er, men visse opgaver er 

dog centraliseret eller styres i samarbejde med koncernstabe. 

Udvikling af samfundsmæssig og politisk stillingstagen håndteres 

af en separat organisation, Vattenfall Public Affairs, der hører under 

Koncernstab Kommunikation. Denne stab koordinerer blandt andet 

Vattenfalls stillingstagen til nøgleemner, og er den direkte link til den 

svenske stat, som er Vattenfalls ejer. Vattenfall har Public Affairs-stabe 

i alle sine lande, og Koncernstab Public Affairs koordinerer aktiviteterne 

mellem landene. Der gennemføres også aktiviteter i tæt samarbejde 

med Vattenfalls European Affairs Office i Bruxelles. 

Den øverste ansvarshavende for Public Affairs-staben er chefen for 

Koncernstab Kommunikation, som også er vicekoncernchef. 

Vattenfalls chefjurist, som også er chef for Koncernstab Jura, koordinerer 

instruktioner for samt opfølgningen på metoder til forebyggelse 

af korruption og konkurrenceforvridning. Den enkelte leder i linjeorganisationen 

har ansvaret for overholdelse (fx gennem implementering af 

lokale instruktioner) og rapportering herom. Linjeorganisationen skal 

desuden regelmæssigt rapportere alle større brud på overholdelse til 

Koncernstab Jura samt specifikke sager. 

Uddannelse og kendskab 

Alle Vattenfalls ledere og medarbejdere fører en løbende dialog med 

interessenterne i samfundet. Koncernen stræber efter at forbedre kommunikationskompetencer 

på alle niveauer – fx gennem medietræning 

og workshops. 

Effektiv og fair konkurrence er altafgørende for markedseffektiviteten, 

og konkurrencereglerne er et vigtigt værktøj i denne sammenhæng. 

I 2005 iværksatte Vattenfall en plan for monopolretsoverholdelse 

for at øge opmærksomheden omkring reglerne i hele koncernen og 

for at give en fælles, grundliggende forståelse af reglerne samt hvordan 

disse skal overholdes. Tiltaget inkluderer kurser i konkurrenceforvridningslove 

og korruptionsbekæmpelse. 

Tiltaget er endnu ikke blevet implementeret i BG Benelux, hvorfor 

koncernen har afholdt et kursus om konkurrenceforvridning for BG’ens 

medarbejdere. 

Samfundet 

Adgang til energi er en forudsætning for, at samfundet kan fungere og 

udvikles. Som energivirksomhed er det Vattenfalls ansvar at sørge for 

energiløsninger, der opfylder kundernes og samfundets behov. Vattenfall 

stræber efter at styre påvirkning fra sin virksomhed på en ansvarlig 

måde ved at afveje de forskellige interessenters behov. 

Det er vigtigt for Vattenfall, at de mennesker, der bor i nærheden af 

koncernens anlæg, ikke påvirkes mere end nødvendigt. Uanset hvilken 

form for påvirkning koncernens aktiviteter måtte have, forsøger Vattenfall 

altid at være så lydhøre som muligt over for de berørte interessenters 

behov og krav. Derfor har koncernen fastlagt en procedure for 

interaktion med lokalsamfundet ved planlægning af nye driftsaktiviteter 

for at sikre, at alle får mulighed for at sige deres mening og stille 

forslag til forbedringer. 

Interessenters deltagelse i 

beslutningsprocessen (EU19) 

Vattenfall fører dialog med interessenterne på mange niveauer i koncernen 

– både centralt på koncernniveau og på lokalt driftsniveau. Vattenfall 

har identificeret sine interessenter ved at kortlægge koncernens 

indflydelse på bestemte grupper samt disse gruppers indflydelse på 

koncernen. Interessenterne er involveret i mange beslutningstagningsprocesser 

– især i forbindelse med ændringer, der berører specifikke 

interessentgrupper, som bor i nærheden af koncernens anlæg (se CSRledelsessystem 

4.14-15 og 4.16-17 samt nationale hjemmesider). 

70 


Styring af påvirkning fra drift og 

forflyttelser (SO1, EU20, EU22) 

Genhusning og minedrift 

Vattenfalls brunkulsminer i Tyskland har direkte indflydelse på lokalsamfundene, 

og flere småsamfund er blevet genhuset på grund af 

minedriften. I 2009 blev der ikke foretaget genhusninger, men der er 

planlagt genhusninger i fremtiden. Vattenfall benytter sig af en formaliseret 

og samfundsmæssigt acceptabel genhusningsproces ved alle 

brunkulsminer og sikrer, at koncernen er Benchmark for branchen gennem 

at håndtere genhusningen med omhu og respekt. Genhusningsplanerne 

omfatter alle aspekter fra økonomisk kompensation til bevarelse 

af landsbyens sociale struktur. I begyndelsen af genhusningsprocessen 

udføres der en vurdering, som involverer alle indbyggere. Denne 

vurdering specificerer alle de samfundsmæssige krav (SAP – Soziales 

Anforderungsprofil). Det berørte samfund og Vattenfall indgår derefter 

specifikke genhusningsaftaler, der indeholder følgende punkter: 

• Det er målet at genhuse alle indbyggere samme sted. Nye landsbyer 

opføres i forbindelse med andre lokalsamfund. Hvis der ikke er adgang 

til forskellige nødvendigheder (fx skoler, vand og el, sundhedspleje) i 

det eksisterende lokalsamfund, sikres disse til fordel for både det nye 

og det eksisterende lokalsamfund. 

• De berørte indbyggere inddrages i den overordnede genhusningsproces 

og er med til at forme den. Der oprettes en arbejdsgruppe med 

deltagelse af indbyggere, Vattenfall og kommunen. Som medlemmer 

af denne arbejdsgruppe involveres indbyggerne i hele genhusningsprocessen. 

Indbyggerne bestemmer selv, hvor de vil bo – typisk ved 

at vælge mellem fem forskellige steder. Næste trin består i, at indbyggerne 

får mulighed for at vælge deres nye boliger og naboer. Derudover 

tages der højde for alle indbyggernes forespørgsler og forslag 

– fx klubber og foreninger for de genhusede og de nye lokalsamfund. 

• De landsbyer, der skal genhuses, udvikles og bevares, indtil tiden er 

inde til genhusning. 

• Boligejere kompenseres på grundlag af deres eksisterende ejendomme 

på den måde, at de får en ny bolig uden at skulle optage nye kreditlån. 

• Konceptet for lejere indeholder en række garantier – fx rimelige huslejer 

for lejeboliger i det nye lokalsamfund. 

• Små virksomheder bevares og videreføres. 

• Det sociale samvær i klubber og foreninger opretholdes og støttes. De 

genhusede indbyggere får adgang til den infrastruktur, de skal bruge 

for at deltage i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter – fx stadioner 

og beboercentre. Objekter af kulturmæssig betydning (fx historiske 

monumenter og bygninger) overflyttes til det nye lokalsamfund. Derudover 

rejses der midler til støtte af sociale arrangementer og sportsarrangementer 

– fx jubilæer og lokale traditioner, socialt arbejde og 

økonomisk udvikling. 

• Der udarbejdes et koncept for selve flytningen i samarbejde med 

indbyggerne i det eksisterende og det nye lokalsamfund. 

• Flytningen gennemføres inden for kortest mulige tidsrum. 

Siden 2001 er tre landsbyer blevet genhuset, og der er planer om 

genhusning af endnu en landsby i 2013. 

Genhusede landsbyer 

År Landsby 

Antal genhusede 

indbyggere 

2001 Geisendorf 45 

2003 Horno 350 

2006 Haidemühl 650 

2009 dele af Trebendorf 6 

2013 dele af Trebendorf/Schleife 260 

Bekæmpelse af bestikkelse og korruption 

Vattenfall modarbejder alle former for korruption — herunder afpresning 

og bestikkelse. Vattenfalls etiske forretningsprincipper fastslår, at 

ingen medarbejder må give eller modtage uretmæssige ydelser for at 

opnå, bibeholde eller styre forretninger for at sikre uretmæssige personlige 

vindinger under udførelsen af forretninger. Sådanne forbudte

ydelser (fx bestikkelser) kan omfatte kontanter, genstande, rejser og 

tjenester af anden natur. 

Koncernens primære tiltag mod korruption er at uddanne alle ledere 

og andre, der har omfattende eksterne kontaktflader, på alle niveauer 

i organisationen i interne og eksterne regler samt at uddanne lederne i 

at sikre, at disse regler overholdes. I den forbindelse tilbyder Vattenfall 

kurser i korruptionsbekæmpelse. 

Derudover har Vattenfall underskrevet det initiativ til at stoppe korruption, 

der blev lanceret på WEF (World Economic Forum) i samarbejde 

med Transparency International og Basel Institute of Governance. Vattenfall 

støtter derved PACI-principperne (Partnering Against Corruption 

Initiative – Principles for Countering Bribery), der bygger på Transparency 

Internationals forretningsprincipper til at stoppe korruption. 

Vattenfall har implementeret en nultolerancepolitik for bestikkelse og 

udviklet en praktisk og effektiv intern plan for implementering af denne 

politik i henhold til PACI-principperne. Yderligere informationer om 

PACI-principper og -definitioner findes på www.weforum.org. I maj 2006 

blev Vattenfall desuden primært virksomhedsmedlem af Transparency 

International Sweden, der er med et i korruptionsbekæmpelsesnetværk 

med hovedkvarter i Berlin. Vattenfall har en nultolerancepolitik for 

afgivelse og modtagelse af bestikkelse og forventer, at alle leverandørerne 

respekterer denne holdning. Vattenfall har implementeret en 

adfærdskodeks for leverandører som del af alle leverandøraftaler. 

Korruptionsrisici (SO2) 

Alle BU-ledelser er forpligtet til hvert år at bekræfte, at enheden har 

overholdt de relevante instruktioner for koncernen og BG’erne vedrørende 

retningslinjerne for fordele og gaver. Denne bekræftelse er en 

del af koncernens overordnede risikorapportering, som udføres af alle 

enheder inden for BG Nordic og BG Central Europe. 

Antikorruptionspolitikker, -procedurer 

og -uddannelse (SO3) 

Siden 2005 har Vattenfall gennemført kurser i overholdelse af monopollovgivningen 

og korruptionsbekæmpelse. Alle ledere og medarbejdere 

med bred ekstern kontaktflade og konkurrentkontakt er forpligtet 

til at deltage i mindst ét kursus om overholdelse af monopolloven eller 

et tilsvarende emne. De enkelt BU’er har ansvaret for at udvælge kursusdeltagere. 

I 2009 deltog 182 medarbejdere i kurset, og ved årets udgang havde i 

alt 1.311 medarbejdere gennemført kurset. Derudover deltog 400 tyske 

medarbejdere i 2009 i et korruptionsbekæmpelsesseminar, der blev 

arrangeret internt, men uden for rammerne af koncernens korruptionsbekæmpelsestiltag. 

Andelen af deltagere er ikke beregnet, fordi kurset 

ikke var relevant for alle arbejdsområder. 

Tiltag for at modarbejde korruption (SO4) 

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde af korruption eller tiltag for at 

modarbejde korruption i 2009. 

Politiske beslutninger 

Energisektoren er en kompliceret branche, som i høj grad er afhængig 

af politiske beslutninger. Vattenfall er i kraft af sin størrelse en vigtig 

aktør i samfundet og deltager aktivt i den offentlige debat og den demokratiske 

proces. For eksempel er en af de store udfordringer, som samfundet 

og Vattenfall står over for, at øge produktionen på vedvarende 

energikilder. Der skal tages højde for en række faktorer under planlægningen 

af ny energi – fx miljøhensyn, befolkningens tillid og lovmæssige 

aspekter. Alle Vattenfalls tiltag inden for politisk stillingtagen er målrettet 

mod at skabe de bedst mulige betingelser for at levere energi til 

samfundet på kommerciel basis. 

Vattenfall stræber gennem åbenhed og transparens efter at føre en 

kontinuerlig dialog med beslutningstagerne og andre interessenter 

på regionalt, nationalt og internationalt plan. Vattenfalls etiske forretningsprincipper 

fastslår, at alle handlinger og aktiviteter skal baseres 

på fuldstændig respekt for de demokratiske principper og overholdelse 

af love, regler og regulativer. 


Vattenfalls primære forretningsaktiviteter udføres i lande, hvor koncernen 

leverer el og varme (Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, 

Tyskland, Holland og Polen). Derudover er Vattenfall inden for Europa – 

primært via koncernens kontor for europæiske anliggender i Bruxelles. 

Holdninger til og deltagelse i udviklingen 

af offentlig politik (SO5) 

Vattenfall deltager i diskussioner på politisk og lobbyplan om alle 

emner, der er relevante for energisektoren – lige fra udarbejdelsen af 

politiske erklæringer i fællesskab med andre aktører fra branchen og 

samfundet (fx om CCS og klimaforandringerne) til direkte anbefalinger 

vedrørende lokale, nationale og europæiske love og direktiver. Vores 

politiske stillingtagen er målrettet mod at understøtte vores strategiske 

kurs “Making electricity clean” samt at fremme gnidningsløse forhold 

på energimarkedet. 

Vattenfall mener, det er vigtigt, at koncernen forsøger at gøre noget 

ved klimaforandringerne. Koncernen er helt på det rene med risiciene 

ved klimaforandringerne og ønsker at bidrage konstruktivt til en løsning 

på problemet. Derfor engagerer Vattenfall sig i problematikken på 

internationalt plan og har lanceret et globalt initiativ til opbremsning 

af klimaforandringerne (3C – Combat Climate Change), som kræver, at 

klimaproblematikken integreres i verdens markeder og samhandel. 3Cinitiativet 

har til formål skabe en global alliance af virksomheder, der er 

villige til at tage føringen i kravet om at integrere klimaproblemet i verdensmarkedet 

og fremme handlen via et globalt netværk, der forventes 

at træde i kraft i 2013. Andre virksomheder er velkomne til at deltage. 

Fra og med 2010 har 3C indgået et samarbejde med SEI (Stockholm 

Environment Institute) om at forske i klimapolitik. Forskningen støttes 

af frivillige bidrag fra de deltagende virksomheder. 

Økonomisk støtte til politiske formål (SO6) 

Vattenfall yder ikke økonomisk støtte til politiske partier, politikere eller 

relaterede institutioner. Oversigt over øvrige samfundsbidrag findes 

under 4.16-4.17. Vattenfall er en statsejet virksomhed, hvis aktier ikke er 

i handlen. 

Bekæmpelse af konkurrenceforvridende adfærd 

Vattenfall har udarbejdet en række principper, politikker og regler for 

at sikre, at koncernen ikke involveres i konkurrenceforvridende adfærd. 

Effektiv og fair konkurrence er altafgørende for markedseffektiviteten, 

og konkurrencereglerne er et vigtigt værktøj i denne sammenhæng. 

Vattenfall-koncernen skal ikke alene overholde konkurrencereglerne, 

men også handle i overensstemmelse med forretningsstandarder, som 

opfylder kundernes og samfundets højeste forventninger, hvilket også 

er en stor fordel set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. 

Vattenfalls adfærdskodeks fastslår: “Vi skal udføre vores forretningsaktiviteter 

effektivt og i fair konkurrence. Vi hverken indgår eller opfylder 

konkurrenceforvridende aftaler med vores konkurrenter.” 

Vattenfall har desuden implementeret specifikke monopol- og konkurrenceregler 

for at sikre fair handel og praksisser på markedet. 

Alle ledere og andre, der har omfattende eksterne kontaktflader, på 

alle niveauer i organisationen uddannes i interne og eksterne regler, 

og lederne uddannes desuden i at sikre overholdelse af disse. Derfor 

har EGM iværksat en plan for overholdelse af monopolreglerne, som 

er en del af koncernens globale lederskabsudviklingsplan. Denne plan 

understøtter Vattenfalls kerneværdier – åbenhed, ansvarlighed og 

effektivitet – og danner grundlag for en fælles virksomhedskultur og 

-holdning. I 2009 deltog 182 medarbejdere i et seminar om overholdelse 

af monopolreglerne, og ved årets udgang havde i alt 1.311 medarbejdere 

gennemført kurset. Derudover deltog 1.268 tyske medarbejdere i et 

seminar i 2009, og ved årets udgang havde i alt 3.142 tyske medarbejdere 

gennemført seminaret om overholdelse af monopolreglerne. Cirka 

125 medarbejdere i BG Benelux deltog i 2009 i et seminar, som blev 

afholdt for ledelsen af N. V. Nuon Energy, BU’erne Sales, Exploration & 

Production og Business Development & Projects samt en del af Nuons 

Corporate Department. 

Vattenfall har indført et månedligt rapporteringssystem på koncernniveau 

for at sikre, at reglerne overholdes. Derudover analyserer 




BU-ledelserne årligt deres enheder for risici for konkurrenceforvridende 

adfærd som led i koncernens risikorapportering. Resultaterne 

rapporteres til General Counsel, EGM og bestyrelsen. 

I denne sammenhæng gælder der specifikt for energiforsyningen 

regler om adskillelse, og Vattenfall overholder reglerne for denne 

adskillelse. Den lovpligtige adskillelse udgør en del af den nationale lovgivning, 

som er baseret på EU’s direktiver, og fastslår, at transmission 

og distribution skal adskilles (fx placeres i separate juridiske enheder) 

fra virksomhedens øvrige aktiviteter – herunder især elproduktion 

og -salg. Derved adskilles den regulerede monopolvirksomhed fra 

virksomheden under fri konkurrence. Overholdelse af reglerne om 

adskillelse er afgørende for at sikre, at Vattenfall kun benytter sig af 

fair konkurrencemetoder. For eksempel må Vattenfalls transmissions- 

og distributionsvirksomheder ikke diskriminere mod produktions- og 

salgsvirksomheder, der ikke hører til koncernen. Som modvægt forventer 

Vattenfall også, at transmissions- og distributionsvirksomheder, der 

ikke hører til koncernen, ikke diskriminerer mod koncernens ditto. 

Hvis reglerne ikke overholdes, kan Vattenfalls ledelse foretage sig de 

påkrævede tiltag ifølge koncernens interne instrukser. Medarbejdere, 

der ikke overholder instrukserne og/eller konkurrencereglerne, stilles 

til ansvar. Afhængigt af overtrædelsens natur vil hensigtsmæssige 

disciplinære foranstaltninger (herunder afskedigelse) blive overvejet 

og eksekveret. 

Juridiske tiltag vedrørende 

konkurrenceforvridende adfærd (SO7) 

Der blev rapporteret tre sager om konkurrenceforvridende adfærd i 2009. 

Den tyske kartelmyndighed undersøger, om WEMAG AG har overtrådt 

forbuddet mod at bruge sin dominerende position til at tage overpris for 

sine varmeleveringer i 2007 og 2008. Vattenfall frasolgte sine aktier i 

WEMAG pr. 4. februar og er ikke længere ejer af virksomheden. 

Den svenske konkurrencemyndighed er ved at undersøge, om Vattenfall 

AB (Heating) har taget overpris for fjernvarme i Uppsala og 

derved overtrådt forbuddet mod at misbruge sin monopolstatus ifølge 

paragraf 19 i den svenske konkurrencelov . Undersøgelsen påbegyndtes 

i 2005, og udfaldet forventes at være i Vattenfalls favør. 

I efteråret 2009 begyndte den finske konkurrencemyndighed at 

undersøge de ti største fjernvarmeselskabers priser på fjernvarme. 

Vattenfall forventer, at udfaldet ikke vil få negative konsekvenser for 

koncernen. 

Sanktioner (SO8) 

Der blev rapporteret i alt 11 sanktioner for overtrædelse af love og regulativer 

i 2009. Informationer om det samlede beløb indsamles ikke på 

koncernniveau. 

72 


Risikostyring 

Vattenfall udsættes for både økonomiske (pris- og kreditrisici) og ikkeøkonomiske 

risici (politiske og miljømæssige risici). Risici, der kan true 

koncernens mål, identificeres og håndteres i risikostyringsprocessen. 

Manglende overholdelse kan få væsentlige økonomiske konsekvenser 

– især med hensyn til konkurrenceforvridende adfærd – for slet ikke 

at tale om den åbenlyse risiko for at skade Vattenfalls brand. 

Internt forebygges korruption og konkurrenceforvridende adfærd 

primært ved hjælp af instruktioner på forskellige koncernniveauer og 

koncernens adfærdskodeks. Yderligere informationer om risici findes i 

Vattenfalls årsrapport 2009 på side 75 samt under 4.11. 

Styring af nødsituationer og 

beredskabsplaner (EU21) 

ICM (Incident and Crisis Management) i koncernen styres af instruktioner, 

som er en del af VMS (Vattenfall Management System). Formålet 

med ICM er at sikre at alle former for hændelser og kriser håndteres på 

en professionel, sikker og ansvarlig måde. 

Det primære mål er, at organisationen … 

• skal arbejde proaktivt for at påvise, afværge eller mildne virkningen 

af alle hændelser, der kan føre til ulykker eller kriser 

• altid skal være beredt til at agere hensigtsmæssigt i tilfælde af hændelser 

og kriser. 

Styringen af hændelser og kriser skal være en integreret del af de daglige 

forretningsaktiviteter for at gøre det muligt at håndtere de ekstraordinære 

situationer, der måtte opstå. 

ICM-enheden omfatter Duty Officers for Crisis Management and 

Crisis Communication, der er på standby døgnet og året rundt, på både 

koncern- og BG-niveauer. ICM-organisationen fokuserer på at overvåge 

begivenheder, der påvirker Vattenfalls virksomhed, at analysere og at 

hjælpe linjeorganisationens krisestyring med at være proaktiv. 

Det grundliggende krav er, at alle enheder, hvis drift medfører risici, 

der kan forårsage nødsituationer eller kriser, skal være i stand til at 

håndtere disse, hvilket indebærer, at enhederne skal have … 

• forhåndsanalyseret alle former for risici, der potentielt kan føre til 

kriser 

• beredskabsplan i tilfælde af uacceptabel risiko 

• beredskabsplan for krisestyring 

• udpeget, forberedt og udannet en krisestyringsgruppe 

• kapacitet til at tage sig af de medarbejdere, som berøres af en 

eventuel krise, og deres familier. 

Vattenfall deltager også i forskellige nationale samarbejder og fora om 

beskyttelse af kritisk infrastruktur. 

I 2008 øgede Vattenfall sine ambitioner for kernekraftsikkerhed 

yderligere og fastsatte et mål om at blive Branchens benchmark for 

kernekraftsikkerhed inden for fem år. Tiltagene inkluderede udnævnelse 

af et nyt, uafhængigt sikkerhedsråd (Vattenfall Nuclear Safety Council) 

med eksterne og internationale medlemmer. Denne udvikling muliggøres 

af Vattenfalls nye organisationsstruktur, der blev implementeret 

den 1. januar 2009, med en ny koncernomspændende kernekraftsenhed 

under den nye BG Pan Europe. I november 2009 konkluderede OSARTrevisionen 

på Forsmark, at Vattenfalls sikkerhedsstyring udføres i henhold 

til hensigtsmæssige internationale standarder. Der gennemføres en 

OSART-revision på kernekraftværket i Ringhals i marts 2010. 

I 2009 blev der rapporteret to hændelser, der kategoriseret som 

INES klasse 1, på Vattenfalls kernekraftværker i Sverige (ingen i Tyskland). 

De to hændelser indtraf i slutningen af 2008. Hændelser er blevet 

håndteret og der er taget hensigtsmæssige foranstaltninger.

PROdUKTANSVAR 

Vattenfalls primære produkter er varme og elektricitet. Disse produkter 

er af en sådan art, at når de bruges korrekt, så har de næsten igen negativ 

påvirkning på miljøet, folkesundheden eller sikkerheden. Vattenfall 

arbejder aktivt med energieffektivitet – både i sine egne driftsaktiviteter 

og ved at rådgive og støtte kunderne i deres indsats for at spare 

energi. Koncernen oplyser desuden kunderne om sikker brug af elektricitet 

og giver informationer om elektromagnetiske felter på baggrund 

af den nyeste forskning inden for området. 

Håndtering af produktansvar 

Vattenfall stræber efter at fungere som rådgiver for kunderne om 

energispareforanstaltninger. Det er kun koncernens produktion og 

distribution af el og varme samt de påkrævede ressourcer, der ligger 

inden for Vattenfalls kontrol. Koncernen arbejder aktivt på at forebygge 

og reducere den negative påvirkning fra driftsaktiviteterne – herunder 

udledninger i luft, vand og jord samt affald og støj fra kraftværker. 

Mål, resultater og risici 

Vattenfall har ingen kontrol over brugen af koncernens produkter, og 

produkterne udgør hverken farer eller risici for selve virksomheden. 

Vattenfall handler dog øjeblikkeligt, hvis der påvises sikkerhedsrisici og 

fremmer aktivt energieffektivitet. Koncernen registrerer ikke resultater 

for produktansvar ud over at måle kundetilfredsheden (hvilket i en vis 

grad hænger sammen med, hvordan kunderne opfatter oplysninger). 


Vattenfall giver kunderne oplysninger om sikker brug af elektricitet via 

forskellige kommunikationskanaler. Ansvaret for kommunikationen med 

kunderne ligger hos marketing- og salgsfunktionerne. Yderligere oplysninger 

findes under Informationer om produkter og tjenester (PR3). 

Forbrugersundhed og -sikkerhed 

De fleste sundheds- og sikkerhedsproblemer i forbindelse med Vattenfalls 

produkter opstår, når kunderne bruger el som drivkraft til andre 

produkter – ikke fra selve elektriciteten. Selvom der er visse direkte 

risici forbundet med brugen af elektricitet, er disse normalt ubetydelige 

ved korrekt daglig brug, og det samme gælder for fjernvarme og -køling. 

Vattenfalls markedsførings- og salgsenheder gør en stor indsats for at 

fremme sikkerheden gennem at oplyse kunderne om sikkerhedsproblemer 

i forbindelse med brugen af elektricitet. Oplysninger til forbrugerne 

i alle Vattenfalls lande formidles typisk via brochurer, nyhedsbreve og 

markedsføringsmaterialer. Kunderne bliver også løbende informeret via 

Vattenfalls hjemmesider og kundeservicecentre i alle lande. De oplysninger, 

Vattenfall stiller til rådighed, spænder over emner lige fra generelle 

sikkerhedsinformationer til sikkerhedsforanstaltninger under tordenbyger 

og strømsvigt. 

1) Opdelning iht. GRI-principper er ikke relevant pga. af arten af vores produkter. 


Påvirkning af sundhed og sikkerhed (PR1) 1 

Vattenfall stræber aktivt efter at tage initiativet til at identificere alvorlige 

farer, der kan udgøre risici for kunderne – især med hensyn til 

ukorrekt brug af el. For eksempel fremmer Vattenfall i Polen brugen af 

fjernvarme som alternativ til individuel opvarmning af vand ved hjælp af 

forældede og potentielt farlige gasvarmere. 

Højspændingskabler danner – ligesom alt andet elektrisk udstyr – 

EMF’er (elektromagnetiske felter). Der har været bekymringer fremme, 

om disse felter kunne være sundhedsskadelige, og om de kunne forårsage 

kræft eller andre sygdomme. Gennem de seneste 30 år er der 

blevet gjort en stor indsats for at undersøge dette forhold. Forskningen 

pågår stadig, og der er fremkommet en række modstridende synspunkter. 

I det store hele tyder de videnskabelige beviser dog på, at normale 

niveauer af EMF’er ikke er sygdomsfremkaldende. Vattenfall overvåger 

aktivt forskningen på området og overholder de internationale industristandarder, 

der er fastsat af ICNIRP (International Commission on 

Non-Ionizing Radiation Protection) samt alle nationale love. Vattenfall 

bidrager til den samlede forskningsindsats, der udføres af Elforsk (de 

svenske elværkers F&U-virksomhed). 

Antal personskader og dødsfald (EU25) 

I Polen indtraf der tolv ulykker – herunder to dødsulykker forbundet 

med uautoriseret adgang til forbudte områder. 

Mærkning af produkter og tjenester 

Ud over at oplyse om sikkerheden rådgiver Vattenfall også kunderne om 

energispareforanstaltninger. Detaljerede beskrivelser af vores tiltag 

findes i kapitlet “Hvad gør I for at hjælpe jeres kunder med at spare?”. 

Informationer om produkter og tjenester (PR3) 1 

Vattenfall overholder de nationale lovkrav med hensyn til produktinformationer 

og mærkning, og eventuelle overtrædelser håndteres af 

de lokale marketingorganisationer. Koncernen overholder de nationale 

krav (baseret på EU-direktiver) til produktinformationer på elmærkning, 

der kræver, at elleverandører yder informationer til alle kunder om 

brændselsmixet og miljømæssige resultater (minimumskrav for CO 2 - 

udledninger og radioaktivt affald). 

Derudover beskriver Vattenfall sin miljøpåvirkning på en transparent 

og detaljeret måde ved hjælp af LCA’er og MVD’er. Vattenfall anvender 

LCA’er til analyse og vurdering af miljøpåvirkningen fra koncernens 

aktiviteter “fra vugge til grav”. LCA’erne har medført forbedrede miljømæssige 

resultater inden for mange områder – herunder reduceret 

vandforbrug i driften, reduceret risiko for olielækager og øget genbrug 

af materialer. Vattenfall fik som første virksomhed i verden MVD (miljøvaredeklarationer) 

i henhold til ISO 14025. 



Kundetilfredshed (PR5) 

74 


Erhvervskunder 

B2C B2C S/M 1 S/M 1 Store Store 

Kundetilfredshedsindeks 2009 2008 2009 2008 2009 2008 

Elektricitet 

Sverige 69 69 64 62 66 64 

Finland 69 66 63 62 79 70 

Tyskland 73 62 66 57 70 64 

Polen 76 73 64 62 66 65 

Distribution 

Sverige 68 68 63 61 66 62 

Finland 67 64 63 60 67 n/a 

Tyskland 72 61 66 57 68 62 

Polen 76 74 64 62 67 65 

Varme 

Sverige 68 65 65 62 n/a n/a 

Finland 67 67 63 70 n/a n/a 

Tyskland n/a n/a 69 59 n/a n/a 

Polen 72 68 74 84 n/a n/a 

1) Små og mellemstore virksomheder. 

Kundetilfredsheden har fået større opmærksomhed inden for de sidste 

par år, og Vattenfall vil fortsat prioritere den højt. I 2004 implementerede 

Vattenfall en række krav og mål for kundetilfredsheden for at måle 

resultaterne i forbindelse med opfyldelse af koncernens strategiske 

ambition om at blive Nummer 1 for kunderne. 

Fokus på og måling af kundetilfredshed 

I 2007 fastlagde Vattenfall fem fokusområder med hver sin strategiske 

ambition. Målet for den strategiske ambition om at blive Nummer 1 for 

kunderne er baseret på Vattenfalls CSI (kundetilfredshedsindeks) for 

detailkunder. Koncernens overordnede mål er opdelt i individuelle mål 

for BG’erne – Nordic (Sverige, Danmark og Finland) og Central Europe 

(Tyskland og Polen) – samt for koncernens salgs-, distributions- og 

fjernvarmeenheder. 

BG’erne udarbejder forretningsplaner, som beskriver, hvordan målene 

for kundetilfredshed skal opfyldes. Der følges op på disse mål på 

samme måde som på de økonomiske mål. 

Målene fastsættes på en måde, som muliggør sammenligning med 

andre førende serviceselskaber (primært store energi-, telekommunikations- 

og forsikringsselskaber) i Europa og kommunikeres via de forretningsplanlægningsdirektiver, 

der udsendes i koncernen en gang om året. 

Det langsigtede mål er, at kundetilfredsheden i henhold til CSI-resultaterne 

bør ligge på niveau med de førende konkurrenters på de enkelte markeder. 

Vattenfalls kundetilfredshed bør altså ligge på niveau med førende 

aktørers inden for tilsvarende brancher – fx telekommunikation. Fra 2010 

er det langsigtede CSI-mål for detailkunder hævet fra 70 til 75, mens CSImålet 

for erhvervsog industrikunder er bibeholdt på minimum 65. 

Der udarbejdes formelle instruktioner, som bestemmer, hvordan CSImålingerne 

skal udføres – fx kategorisering af svar, valg af analysemetoder, 

antallet af deltagere, rapporteringsformat og tidspunkt for udsendelse 

af spørgeskemaet. Dette sikrer, at tallene er sammenlignelige 

med EPSI (European Performance Satisfaction Index). 

I 2008 blev Vattenfalls CSI-procedure yderligere centraliseret for 

at forbedre målingernes kvalitet og sammenlignelighed. Målet er at 

åbne op for transparente interne og eksterne sammenligninger, at anvende 

CSI som et strategisk værktøj og at sammenkæde det med andre 

interessentmålinger i fremtiden. Vattenfall har en koncerndækkende 

CSI-procedure, der koordineres på koncernniveau og omfatter fælles 

kundesegmentering ved CSI-målinger, spørgeskemaer, strikprøvemetodik, 

indfaldsvinkel, analysemodel og udformning af rapportering 

og præsentation. Denne procedure blev anvendt i 2008 og 2009 ved 

CSI-målinger, der omfattede segmenterne detailkunder, B2B små/ 

mellemstore og store erhvervskunder samt MEGA-kunder under salg, 

distribution og varme på alle markeder. Efter Vattenfalls opkøb af Nuon 

i 2009 begyndte Vattenfall processen med at integrere de hollandske 

og belgiske kundesegmenter i den koncernomspændende CSI-måling, 

og BG Benelux omfattes af CSI-målingerne i 2010. 

I 2009 lå Vattenfalls kundetilfredshedsindeks (CSI) for koncernens 

detailkunder som helhed på 72, hvilket er en stærk stigning i forhold 

til forrige års score på 64. Stigningen skyldes primært forbedrede 

resultater i Tyskland, men alle markeder viste stabil til positiv udvikling 

sammenlignet med året før. Stabile priser og forbedret image var de 

primære drivkræfter bag de tyske forbedringer, som viste sig i alle segmenter. 

Resultaterne fra yderligere målinger i løbet af efteråret viste 

dog et fald i CSI-scoren, hvilket tyder på, at sommerens kernekraftproblematik 

havde en negativ effekt på kundetilfredsheden i Tyskland. I 

Norden var resultaterne relativt stabile sammenlignet med året før, 

hvilket indikerer, at den stærke stigning i 2008 er konsolideret. I Polen 

steg CSI-scorerne yderligere i forhold til det i forvejen høje niveau – 

især for detailkunder. Vattenfall styrkede generelt sin position i forhold 

til de primære konkurrenter på alle markeder. 

Image og pris har utroligt stor indflydelse på kundetilfredsheden, og 

når en virksomheds rygte bliver plettet, eller priserne stiger, så falder 

kundetilfredsheden – og omvendt. 

Tendenser i kundetilfredsheden 

Tendenserne i kundetilfredsheden følger markedsudviklingen i alle 

Vattenfalls geografiske områder: 

• kundetilfredshed med rimeligt høje niveauer på regulerede og nyligt 

liberaliserede markeder (Polen) 

• efterfulgt af faldende niveauer i takt med skærpet konkurrence, 

større efterspørgsel på lavere priser og øget skift mellem leverandører 

(Tyskland) 

• og derefter gradvist stigende niveauer og kundetilgang som resultat 

af hårdt arbejde og konkurrencedygtige prisstrategier (Sverige). 

Tiltag for at forbedre kundetilfredsheden 

I 2009 foretog Vattenfall en række tiltag på tværs af koncernen for at 

opretholde og øge kundetilfredsheden – primært på driftsniveau: 

• Investeringer i mere vejrbeskyttede luftledninger i Finland, Sverige 

og Polen, hvilket medførte væsentlig færre strømafbrydelser. Finske 

kunder, som berøres af investeringerne, får tilsendt et postkort med 

oplysninger om investeringerne, og hvilke fordele de giver. Der er 

truffet beslutning om, at alle kabler for fremtiden skal lægges under 

jorden i Finland. 

• Tiltag for at garantere forsyningssikkerheden i Tyskland er med til at 

opretholde høj kundetilfredshed. Arbejdet med at automatisere mellemspændingsnettet 

for at sikre hurtigere levering fortsatte i 2009. 

• Installation af målere med automatisk aflæsning hos alle Vattenfalls 

distributionskunder i Finland blev afsluttet i slutningen af 2007 og i 

Sverige i juli 2009. Dette har forbedret faktureringen og servicen, og 

alle elregninger baseres nu på det faktiske forbrug. I Polen fik de fleste 

erhvervskunder installeret målere med automatisk aflæsning i 2009. 

• Nyt faktureringssystem implementeret i Finland og Sverige med det 

mål at forbedre effektiviteten ved kundehenvendelser. I Tyskland er et 

nyt faktureringssystem under udvikling. 

• Omorganisering af kundeservicecentrene i Finland, Sverige og Polen 

fuldført, hvilket medførte forbedret kundeservice samt løbende forbedringer 

i centrenes medarbejderuddannelse. Dette fik allerede en 

positiv effekt i Sverige i 2008, hvor detailkunderne gav kundeservicen 

højere score, og den positive tendens fortsatte i 2009. Store B2Bkunder 

var mere tilfredse med deres kontaktpersoner. I Polen udvidede 

kundeservice sine åbningstider til også at omfatte aftentimerne. 

• Åbningen/genåbningen af kundeservicecentre i Berlin og Hamborg 

har styrket Vattenfalls regionale tilstedeværelse og givet kunderne 

mulighed for at få personlig service. 

• Instant Messaging Service lanceret for kunder med risiko for strømsvigt 

i Tyskland. Tjenesten findes allerede i Sverige og Finland og 

forbedres løbende. Siden januar 2008 er finske distributionskunder 

desuden blevet kompenseret i tilfælde af strømsvigt af en varighed på 

over 6 timer.

• Vattenfall har lagt et stort arbejde i at rådgive kunderne i Norden, Tyskland 

og Polen om energispareforanstaltninger – fx gennem hjemmesider, 

online-diskussionsfora, kampagner og kundemøder. I Sverige 

laver Vattenfall tv-programmer om energieffektivitet (fx “Mange 

bække små”) i samarbejde med TV4, og programmerne er blevet 

godt modtaget af seerne. I Tyskland er der stor efterspørgsel fra B2Bsegmentet 

på ECOnline-produktet, som sætter kunderne i stand til at 

identificere muligheder for besparelser i deres forbrug af el, vand, gas 

og varme. 

• Fra 2009 har svenske og finske kunder fået mulighed for at vælge el, 

der enten er produceret på vind-, vand-, eller kernekraft. I Sverige steg 

antallet af kunder, som valgte en bestemt kilde, med 140% i 2009. 

• I Tyskland tilbydes kunder i alle segmenter el fra vedvarende energi 

kilder for at opfylde den voksende efterspørgsel på denne type produkter. 

• Kontraktfornyelse via SMS lanceret til B2C-kunder i Finland. 

• I Polen indtager Vattenfall stadig førerstillingen på det deregulerede 

marked, når det gælder forenkling af processer og udvikling af nye 

produkter – fx el med prisgaranti samt grønne produkter og internetprodukter. 

I medierne bliver Vattenfall ofte citeret som ekspert i liberaliseringsprocessen 

for energimarkedet. 

Kundetilfredsheden hos Nuon er ikke sammenlignelig og endnu ikke 

integreret i koncernens målinger, men vil omfattes af processen i 2010. 

Den overordnede kundetilfredshed blandt de hollandske forbrugere og 

mindre virksomheder faldt en anelse fra 89% i 2008 til 88% i 2009. 

Kundetilfredsheden blandt store erhvervskunder faldt fra 81% i 2008 

til 77% i 2009. I Belgien faldt kundetilfredsheden hos Nuons detailkunder 

en anelse fra 94,6% i 2008 til 94% i 2009, mens den steg hos 

erhvervskunderne fra 75,3% i 2008 til 80,5% i 2009. Nuon arbejder 

kontinuerligt på at forbedre kundetilfredsheden – herunder at forbedre 

håndteringen af kundeklager, øge transparensen i den årlige faktureringsprocedure 

og oprette en kundeombudsmandsfunktion. 

Markedskommunikation 

Ansvarlig markedskommunikation (PR6) 

Vattenfall er forpligtet til at overholde de internationale standarder 

for markedskommunikation – fx ICC International Code of Advertising 

Practice (ICC’s reklamekodeks) og OECD Guidelines for Multinational 

Enterprises (OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder). 

Koncernen overholder også de nationale love, som ofte er strengere 

end de internationale kodekser og retningslinjer. Overholdelsen evalueres 

lokalt, og frekvensen måles derfor ikke på koncernniveau. 

Overtrædelse af regler og kodekser (PR7) 

Der blev ikke rapporteret nogen overtrædelse af regler og kodekser 

i 2009. 


Fortrolighed 

Vattenfalls kommunikationspolitik fastslår, at ”Fortroligheden overholdes 

strengt i forbindelse med aftaler og relationer med kunder og samarbejdspartnere. 

Det samme gælder for informationer om Vattenfalls 

nuværende og tidligere medarbejdere”. 

Emnet uddybes yderligere i koncernens instruktioner om juridiske 

og etiske forretningsprincipper, der fastslår: ”Personlige oplysninger 

om nulevende personer skal altid håndteres med respekt for privatlivets 

fred. Vattenfall-koncernen skal til hver en tid stræbe efter at 

indhente forudgående accept fra den pågældende person forud for 

behandling af personlige oplysninger. Personlige oplysninger, der kan 

opfattes som følsomme, må kun behandles, hvis der er stærke grunde 

herfor, og det tydeligt fremgår, at de juridiske betingelser er opfyldt. 

Det er ikke tilladt at videregive personlige oplysninger til nogen uden 

for Vattenfall-koncernen, medmindre der ikke kan herske tvivl om, at 

de juridiske betingelser herfor er opfyldt. Det bør bemærkes, at der i 

visse tilfælde kan være specifikke årsager til at holde personlige oplysninger 

fortrolige”. 

Både kommunikationspolitikken og instruktionerne om de etiske 

principper gælder for hele koncernen. Derudover er borgernes ret til 

beskyttelse af privatlivets fred dækket af en række love – fx EU-direktiver 

om beskyttelse af personlige data. 

Ifølge VMS er alle Vattenfalls hjemmesider forpligtet til at indeholde 

informationer om koncernens fortrolighedspolitik og om cookies – også 

selvom dette ikke er krævet i henhold til den nationale lovgivning. Disse 

informationer skal stilles til rådighed på specifikke sider med adgang via 

et link i bunden af hjemmesiden. 

Fortrolighed og beskyttelse af kundedata (PR8) 

Der blev ikke rapporteret nogen krænkelse af kundefortroligheden i 


Overholdelse af kodekser, 

aftaler og retningslinjer 

Vattenfall har udarbejdet og forpligtet sig til at overholde en række 

retningslinjer for produktansvar: 

• Alle love og regulativer om fortrolighed – fx nationale love, der er 

baseret på EU-direktiver om beskyttelse af personlige oplysninger. 

• Vattenfall opfylder de krav om produktinformationer og mærkning af 

elektricitet, som er angivet i EU-direktiver. 

• Vattenfall fik som første virksomhed i verden MVD (miljøvaredeklarationer) 

i henhold til ISO 14025. 

• Vattenfall opfylder kravene til adskillelse i henhold til nationale love 

(baseret på EU-direktiver), og gør det dermed muligt for kunderne at 

vælge elleverandør uden at blive diskrimineret af den pågældende 

distributør. (Se også Tiltag mod konkurrenceforvridende adfærd på 

side 71). 

Love og regler for produkter 

og tjenester (PR9) 

I Polen blev der rapporteret syv tilfælde af overtrædelse af love og regler 

om levering og brug af produkter og tjenester i 2009. Informationer 

om det samlede beløb rapporteres ikke på koncernniveau. 

Adgang til elektricitet og informationer 

Vattenfall mener, at adgang til elektricitet spiller en stor rolle for 

borgernes velbefindende og velfærd. Koncernen stræber efter at opret- 

holde og/eller øge adgangen i henhold til de pågældende markedsforhold 

samt i et enkelt tilfælde gennem et frivilligt initiativ i et udviklingsland. 

Når vi leverer el, supplerer vi med informationer om sikker og 

effektiv brug via en række kanaler. 



Adgang til elektricitetstjenester (EU23, EU26) 

Vattenfall er generelt forpligtet til at levere el inden for alle distributionsområder, 

og antallet af kunder uden adgang til el er meget lille. 

I Norden er Vattenfall forpligtet til at give alle kunder adgang til 

elnettet – også kunder med ringe kreditværdighed. I sådanne tilfælde 

skal kunden forudbetale et depositum. Hvis kunden ikke har midler til 

rådighed, kontakter Vattenfall de sociale myndigheder for at arrangere 

betaling af depositummet. 

I Holland angiver en ministeriel afgørelse om energiafbrydelse, at 

elnetoperatøren kun må afbryde en kundes elforsyning i vintermånederne 

(mellem 1. oktober og 1. april), hvis kunden nægter at modtage 

gældshjælp, er skyldig i bedrageri eller ikke har indgået en aftale. 

Nuon har valgt også at følge afgørelsens ordlyd i sommermånederne. 

Nuon har indgået aftaler med forskellige kommunale sundhedsafdelinger, 

gældshjælpeorganisationer og kreditinstitutioner – fx NVVK (hollandsk 

forening for folkekredit) for at fremme udvekslingen af personlige 

oplysninger. Inden for rammerne af loven om databeskyttelse sætter 

dette os i stand til at give de sociale myndigheder og andre institutioner 

rettidige informationer om kunder, som kan have behov for psykiatrisk 

og/eller psykosocial hjælp. På den måde kan vi undgå at afbryde forsyningen 

til kunder, der har brug for hjælp. 

Ud over sine egne tiltag på de individuelle markeder deltager Vattenfall 

i World Economic Forums EPA (Energy Poverty Action), der er et 

initiativ i den private sektor til at reducere energimanglen i landsbyer 

og forstæder gennem effektiv energiforsyning og -brug. Vattenfall 

samarbejder p.t. med to andre forsyningsselskaber om udviklingen af 

projekter inden for dette område. Et af projekterne går ud på at sikre 

energiforsyning til en landsby id et sydlige Lesotho gennem en kombination 

af udvidelse af elnettet og solceller. 

I Holland er Nuon hovedsponsor for FRES (Foundation Rural Energy 

Services), som er en velgørenhedsfond, der blev stiftet af Nuon i 2004. 

I samarbejde med fonden opfylder Nuon en af de primære forudsætninger 

for at nå dette årtusinds mål – elektricitet. FRES leverer ren 

energi til familier, der bor på landet i udviklingslande. Det er fondens 

mål at etablere nye virksomheder, som skal levere el til cirka 1 mio. mennesker 

på en professionel, bæredygtig, miljøvenlig og – frem for alt 

– sund måde. FRES driver p.t. fire virksomheder i tre afrikanske lande 

(Mali, Burkina Faso og Sydafrika). I 2009 modtog FRES tilskud fra EU- 

Kommissionens ACP/EU-Energifacilitet til etablering af en virksomhed 

i Burkina Faso. Projektet har to konkrete mål: at lægge el ind hos 3.400 

husstande og små virksomheder i landområder i Burkina Faso samt at 

være med til at lægge el ind hos 100.000 husstande og små virksomheder 

i landområderne gennem samarbejdet mellem offentlige og private 

virksomheder og gennem udskillelse af forretningsaktiviteter. 

Adgang til informationer om 

anvendelsessikkerhed (EU24) 

Hjemmesider og kundeservicecentre er vigtige kilder til kundeoplysninger. 

Vattenfall stræber efter at støtte grupper med specielle behov 

ved at forenkle adgangen til sine hjemmesider og optimere disses brugervenlighed. 

Fundamentet for dette arbejde består af dokumenterne 

Group Web Access Initiative og Web Content Accessibility Guide, som 

fastlægger internationale retningslinjer. 

Medarbejderne på Vattenfalls kundeservicecentre er flersprogede, 

og visse informationsmaterialer udarbejdes på flere sprog. For eksempel 

fås Vattenfalls oplysninger til tyske kunder om energibesparelser 

også på tyrkisk. 

1) Data for 2009 ikke til rådighed ved trykstart. 

76 


Antal frakoblede husstande pga. 

manglende betaling (EU27) 

Det sker, at detailkunder af forskellige årsager ikke betaler for deres el. 

I sådanne tilfælde er elselskabet berettiget til at koble den pågældende 

kunde fra nettet, indtil betalingen er gennemført. Vattenfall stræber 

efter at gentilkoble kunderne hurtigst muligt for at minimere frakoblingsperioden. 

I 2009 var der i alt 10.089 frakoblinger på grund af manglende 

betalinger i Vattenfalls nordiske distributionsaktiviteter. I Tyskland var 

antallet af frakoblinger 41.300. I Holland frakobler Nuon ikke kunder, 

fordi dette gøres af de lovpligtigt adskilte netværksvirksomheder. Nuon 

samarbejder med NVVK om at reducere ventelisten for økonomisk 

hjælp til kunder, der har problemer med at betale deres regninger. 

Data for varigheden af disse frakoblinger indsamles ikke på koncernniveau. 

Varighed af strømsvigt (EU28-29) 

Vattenfall stræber efter at yde service af høj kvalitet med uforstyrret 

strømforsyning og konstant spænding. Der kan dog forekomme 

strømsvigt, hvoraf de fleste skyldes planlagt vedligeholdelse. Nogle 

strømsvigt er dog uplanlagte og kan for eksempel skyldes ekstreme 

vejrforhold. 

SAIFI (System Average Interruption Frequency Index) 

SAIFI angiver det gennemsnitlige antal strømsvigt og måles i strømsvigtsenheder 

pr. kunde. Resultatet er et bevis på pålideligheden af 

Vattenfalls elforsyning. 

SAIFI = samlet antal strømsvigt/samlet antal forsynede kunder. 

I 2009 var SAIFI for Vattenfall Nordic 2,29. I Tyskland var SAIFI 

0,216 (Berlin) og 0,202 (Hamborg) i 2008. 1 

SAIDI (System Average Interruption Duration Index) 

SAIDI angiver den gennemsnitlige varighed af strømsvigt for hver 

enkelt forsynet kunde og måles i tidsenheder. Resultatet er et bevis 

på Vattenfalls evne til at genoprette strømforsyningen inden for 

rimelig tid. 

I 2009 var SAIDI for Vattenfall Nordic 140 minutter (215 minutter 

i 2008). I Tyskland var SAIDI 14,1 minutter (Berlin) og 16,0 minutter 

(Hamborg) i 2008. 1

ØKONOMISKE INdIKATORER 

Fremtidssikring gennem 

økonomisk værdiskabelse 

Opfyldelsen af Vattenfalls vision om at blive en førende europæisk 

energivirksomhed er betinget af økonomisk værdiskabelse og rentabel 

vækst. Rentabilitet er en forudsætning for at kunne bidrage til en bæredygtig 

samfundsudvikling. Økonomisk værdiskabelse og rentabel vækst 

er udgangspunktet for koncernens økonomiske mål, som igen danner 

grundlaget for forretningsplanlægningsprocessen på BU-niveau. 

Måling og styring af resultater 

Vattenfalls overordnede økonomiske mål er at skabe økonomiske 

værdier gennem konkurrencedygtigt afkast over tid, fordi koncernens 

øvrige strategiske mål bygger på finansiel styrke på et påkrævet niveau. 

Vattenfall er en kapitalintensiv virksomhed, og det er derfor vigtigt, at 

koncernen opnår et tilfredsstillende afkast på investeringer. Den langsigtede 

værdiskabelse måles ved at trække det afkast på nettoaktiver, 

som kræves for at opfylde aktionærens forventede afkastningsgrad, fra 

driftsoverskuddet. Vattenfalls ejers overordnede, langsigtede mål for 

rentabiliteten er 15% egenkapitalforrentning (ROE) efter skat. Dette er 

omsat til et koncernmål, der angives som afkast på nettoaktiver før skat 

og finansielle poster (driftsoverskud som en procentdel af de gennemsnitlige 

nettoaktiver). Derudover har koncernens ejer fastlagt mål for 

rentedækning, kreditklassificering og udbetaling af dividende. 

P.t. er målet for afkastet på nettoaktiver 11%, og det er baseret på en 

afvejning af de finansielle mål. Koncernmålet er opdelt i definerede mål 

for hver enkelt BU, som danner grundlag for styringen af driften. Den 

primære årsag til opdelingen i individuelle mål for hver enkelt BU er, 

at forholdene er meget forskellige, fordi enhedernes aktiver varierer i 

størrelse og alder. Derudover distribueres koncernens egenkapital og 

finansielle nettoindtægt og omkostninger ikke ud over BU’erne. Grundprincippet 

for denne målformulering er, at aktivintensive driftsaktiviteter 

vurderes i henhold til deres afkast på aktivbasen, mens tjenesteydelser 

vurderes i henhold til deres overskudsgrad. 

Økonomiske mål 1 

Ejerens krævede forrentning danner grundlaget for fastlæggelse af mål 

for rentabilitet, dividender og økonomiske risici. Bestyrelsen evaluerer 

foreslåede mål og træffer beslutning om at forelægge disse på generalforsamlingen, 

hvor ejeren træffer den endelige beslutning. 

Vattenfalls fire nuværende økonomiske mål: 

• Rentabilitet: Ejerens langsigtede mål for rentabiliteten er 15% egenkapitalforrentning 

efter skat. Omsat til koncernens langsigtede rentabilitetsbehov 

(angivet som afkast på nettoaktiver) svarer dette til 

et afkast på cirka 11% før skat og finansielle poster. 

• Likviditetens rentedækning: Likviditetens rentedækningsgrad efter 

vedligeholdelsesinvesteringer bør på langt sigt være 3,5-4,5. 

• Kreditklassificering: Det er Vattenfalls hensigt at opretholde en langsigtet 

kreditklassificering i A-kategorien hos både Moody’s og Standard 

& Poor’s. 

• Dividendepolitik: På langt sigt er målet for dividende 40-60% af årets 

resultat efter skat. Når de årlige beslutninger træffes om udbetaling 

af dividende, skal der imidlertid tages hensyn til implementeringen af 

virksomhedens strategi, dens økonomiske stilling og andre økonomiske 

mål. 

1) Yderligere informationer herom findes i Vattenfalls årsrapport 2009. 

Vattenfalls investeringer 

Investeringer 2009 


MSEK 2009 2008 

Elproduktion 

Vandkraft 1.459 1.260 

Kernekraft 4.263 3.583 

Fossile brændsler 12.591 8.040 

Vindkraft 8.002 2.574 

Biomasse og affald 151 488 

Øvrige 0 0 

Samlet elproduktion i 2009 26.466 15.945 

Varme 

Fossile brændsler 2.402 2.179 

Biomasse og affald 1.249 706 

Øvrige 827 726 

Samlet varmeproduktion i 2009 4.478 3.611 

Elnet 

Elnet 7.219 6.314 

Øvrige 0 0 

Elnet i alt i 2009 7.219 6.314 

Køb af aktier 56.562 11.820 

Øvrige ekskl. aktier 8.264 4.606 

I alt 102.989 42.296 

5-årig investeringsplan 

Vattenfall planlægger investeringer langsigtet og udarbejder 5-årige 

investeringsplaner på koncernniveau. Investeringerne i nedenstående 

skema inkluderer vedligeholdelsesinvesteringer i eksisterende produktionskapacitet, 

investeringer i ny kapacitet til erstatning af ældre anlæg i 

eksisterende lokale porteføljer samt investeringer i vækst. Investeringsplanerne 

for perioden 2010-2014 inkluderer investeringen i de gasfyrede 

kraftværker, der fulgte med opkøbet af Nuon. Perioden omfatter store 

investeringer i stenkul til forbrænding i de nye kraftvarme værker i Moorburg 

og Boxberg, Tyskland. Investeringerne i vindkraft er faldet, fordi 

forringede økonomiske forhold har medført, at Vattenfall nu prioriterer 

havbaseret vindkraft højere end den mindre rentable landbaserede 

vindkraft. Investeringerne i de planlagte havmølleparker vil blive foretaget 

efter periodens udløb. 

Investeringsplaner 2010-2014 

Øvrige 7,0% 

Varmedistribution 3,8% 

Eldistribution 11,9% 

Vandkraft 3,2% 

Kernekraft 7,0% 

CCS 2,2% 

Naturgas 19,4% 


Vindkraft 9,8% 

Biomasse og affald 3,8% 

Stenkul 20,0% 

Brunkul 11,9% 



5-årig investeringsplan 2010-2014 

SEK mia. 

Vindkraft 19,7 

Biomasse og affald 7,6 

Stenkul 40,2 

Brunkul 23,9 

Naturgas 39,1 

CCS 4,3 

Kernekraft 14,1 

Vandkraft 6,5 

Eldistribution 23,9 

Varmedistribution 7,6 

Øvrige 14,1 

I alt 201,0 

Genereret og uddelt økonomisk værdi (EC1) 1 

Genereret økonomisk værdi 

Værdiskabelse 

SEK mia. 

12 

9 

6 

3 

0 

Omsætning og driftsoverskud 

Omsætning, 

MSEK 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

■ Omsætning 

■ Driftsoverskud 1 



78 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Forskellen mellem opnået EBIT og koncernens mål for afkastningsgrad 

(angivet som 11% egenkapitalforrentning) er lig med årlig økonomisk 

værdiskabelse fra driften før skat. 

Tallene for 2004 og fremad er beregnet iht. IFRS. 

0 

2005 2006 2007 2008 2009 


Driftsoverskud, 

MSEK 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

1) Frivillige bidrag og investering af midler i samfundet (herunder donationer) 

er ikke inkluderet, se 4.16-17. 

Ekstern nettoomsætning 2009 – opdelt på geografiske segmenter 

MSEK 

Øvrige 15.543 

Holland og 

Belgien 20.457 

Norden 50.987 

Tyskland og Polen 118.420 

Nettoomsætning iht. Vattenfalls årsrapport 2009, Note 8 til koncernregnskabet. 

Se også Note 6 med definition af segmenter. 

Distribueret økonomisk værdi 2009 

Oversigt over distribueret økonomisk værdi 

Udbetalinger til staten – skatter i alt 

Skatter i alt MSEK 7.937 

Hensat økonomisk værdi 2009 

MSEK 

-1.661 

Driftsomkostninger 1 70 % 

Udbetalinger til staten 4% 

Udlodning til kapitalindskydere 14% 

Medarbejderlønpakker 11% 

1) Omkostninger for alle varer, materialer og tjenester er beregnet på følgende 

måde: Ekstern nettoomsætning minus nedskrivning/afskrivning/nedskrivningsstab/ 

tilbageført nedskrivnings- og driftstab, minus lønninger og personalegoder 

og punktskatter. 

Norden 1.299 

Tyskland og Polen 6.581 

Benelux 58 

Øvrige -1 

13.448 -6.980 

342 -3.631 

1.518 

Øvrige Årets Dividender Koncern- Ændringer i Hensat 

væsentlige resultat udbetalt til bidrag fra ejerskab økonomisk 

indtægter aktionær minoritets- værdi 

interesser 

efter skat

Økonomiske følgevirkninger af 

klimaforandringerne (EC2) 

Større miljømæssige problemer, der medfører 

økonomiske risici/påvirker økonomien negativt 

Vattenfalls forretningsmiljø indeholder en række usikkerhedsfaktorer, 

som er forbundet med klimaforandringerne. Risici og muligheder vurderes 

og styres på tværs af organisationen. 

Som eksempler på fysiske risici kan nævnes skiftende vejrmønstre, 

vandmangel og højere vandtemperaturer, som kan påvirke forbrændingsanlæggenes 

kølesystemer, hyppigere og mere voldsomme storme, 

som kan påvirke transmissions- og distributionsnettene, samt højere 

nedbørsniveauer, som kan påvirke vandkraftværkernes dæmningssikkerhed. 

Et eksempel på lovmæssige risici er EU’s kvoteordning, som 

blev indført efter Kyoto-topmødet, og som påvirker de langsigtede 


Større miljømæssige problemer, der udgør 

økonomiske/finansielle muligheder 

Fokus på klimaforandringerne vil sandsynligvis medføre øget efterspørgsel 

på bæredygtige og effektive energisystemer. Evnen til at levere 

el og varme med indbygget effektivitet samt potentialerne ved ren og 

bæredygtig produktionsteknologi kan vise sig at være en mærkbar konkurrencefordel. 

Vattenfall investerer massivt i energiproduktion på vedvarende 

energikilder og opfatter vedvarende energi som en væsentlig 

forretningsmulighed. 

Hvis CCS-teknologien bliver en kommerciel succes, kan det bidrage 

til en genopblomstring af de brunkulsfyrede kraftværker. Vattenfall er 

førende inden for CCS-teknologien i energisektoren og har sine egne 

brunkulsminer, og derfor kan dette ikke blot vise sig at være en god forretning, 

men også en metode til at gøre overgangsfasen til fremtidens 

energiløsninger rentabel. 

Forsikringsforpligtelser (EC3) 

Definerede obligatoriske pensionsbidrag 

Der indbetales faste pensionsbidrag til en separat juridisk enhed. Der 

er ingen lovmæssige eller formodet forpligtelse til at betale yderligere 

bidrag, hvis den juridiske enhed ikke har tilstrækkelige aktiver til at udbetale 

alle pensionsydelserne til medarbejderne. I resultatopgørelsen 

rapporteres disse obligatoriske pensionsbidrag som en omkostning i 

den pågældende periode. 

Definerede pensionsopsparingsordninger 

Disse ordninger omfatter andre personalegoder for aftrådte medarbejdere 

end de obligatoriske pensionsbidrag. Vattenfalls definerede pensionsopsparingsforpligtelser 

beregnes separat for hver enkelt ordning i 

henhold til koncernens Projected Unit Credit Method ved at beregne medarbejdernes 

nuværende og forudgående lønudbetaling. Der tages højde 

for anslåede fremtidige lønjusteringer. Nettoforpligtelsen omfatter den 

diskonterede nuværende værdi af de samlede udbetalte lønninger minus 

den anslåede fair værdi af eventuelle ordningsaktiver. Diskonteringsrenten 

er den rente, der er gældende på balancedatoen for en førsteklasses 

virksomhedsobligation med en løbetid, der svarer til koncernens pensionsforpligtelser. 

Hvis der ikke findes et bredt marked for virksomhedsobligationer 

af denne type, bruges i stedet markedsrenten for statsobligationer 

med tilsvarende løbetid. Når en pensionsopsparingsordning godkendes, 

rapporteres andelen af det øgede personalegode, der tilskrives medarbejderens 

forudgående lønudbetaling, som en omkostning i resultatopgørelsen 

på lige linje fordelt over gennemsnitsperioden, indtil opsparingen er 

fuldstændigt optjent. Når opsparingen er fuldstændigt optjent, rapporteres 

omkostningen direkte i resultatopgørelsen. Den såkaldte tunnelregel 

anvendes til aktuarmæssige gevinster og tab. Aktuarmæssige gevinster og 

1) Indkøb af el, elnetsgebyrer, skatter og afgifter samt interne transaktioner 

mellem Vattenfalls virksomheder inkluderes ikke i ”Ordrevolumen” i EC6. 

2) “Norden” omfatter Danmark, Sverige og Storbritannien i denne beregning. 

3) “Lokal” defineres som land. 


tab opstår som følge af ændringer i de aktuarmæssige formodninger. Tunnelreglen 

betyder, at den del af de akkumulerede aktuarmæssige gevinster 

og tab, der overstiger 10% af obligationens aktuelle værdi eller den anslåede 

værdi af ordningsaktivet – afhængigt af, hvilken der er størst – rapporteres 

i resultatopgørelsen med start i det år, de opstår, over den forventede 

gennemsnitlige resterende ansættelsesperiode for de pågældende medarbejdere. 

Når beregningen medfører et aktiv for koncernen, begrænses 

den rapporterede værdi af aktivet til nettosummen af urapporterede aktuarmæssige 

tab og urapporterede forudgående lønomkostninger og den 

aktuelle værdi af fremtidige udbetalinger fra ordningen eller reducerede 

fremtidige udbetalinger fra ordningen. 

Økonomiske subsidier fra staten (EC4) 

Subsidier fra staten 

Subsidierne rapporteres til fair værdi, når det med rimelighed kan 

formodes, at subsidier vil blive modtaget, og at koncernen opfylder 

betingelserne for de pågældende subsidier. Subsidier, der er forbundet 

med ikke-aktuelle aktiver, nedsætter de pågældende aktivers 

bogføringsværdi. Subsidier, der er beregnet til at dække omkostninger, 

rapporteres i resultatopgørelsen som Øvrige driftsindtægter. 

Modtagne subsidier fra staten, overført saldo, beløber sig til MSEK 

6.439 (4.586). Akkumulerede renter rapporteres som aktiver under 

ejendomsomkostninger, i alt MSEK 1.650 (912). Vattenfall er 100% ejet 

af den svenske stat. 

Indkøb hos lokale leverandører (EC6) 

Det er Vattenfalls politik at fremme konkurrence, hvor dette er muligt. 

Koncernen køber altid hos den leverandør, der er mest konkurrencedygtig, 

og som opfylder de fastlagte krav. Selvom Vattenfall er en vigtig 

bidragsyder til erhvervslivet i de regioner, hvor koncernen driver forretning, 

så gives der aldrig fortrinsret til lokale leverandører, alene fordi 

de er lokale. Derudover bliver outsourcingen mere global i takt med, at 

globale leverandører får adgang til de europæiske markeder. Vattenfalls 

indkøbsstab hilser denne udvikling velkommen. 

De lokale og regionale leverandører er dog konkurrencedygtige og 

modtager stadig en stor andel af Vattenfalls ordrevolumen 1 (78% i 

Norden 2 , 78% i Holland, 97% i Tyskland og 99,7% i Polen) 3 . 

Lokale medarbejdere og ledere (EC7) 

Vattenfalls rekrutteringsgrundlag består af borgerne i de lande, hvor 

koncernen driver virksomhed. I de regioner, hvor Vattenfall er en af de 

største arbejdsgivere (fx Cottbus i Brandenburg, Tyskland), udgøres 

medarbejderstaben af lokalbefolkningen. I storbyområder beskæftiger 

koncernen både medarbejdere fra nærsamfundet og andre regioner. 

Den lokale arbejdskraft udgør fundamentet, når Vattenfall etablerer 

nye virksomheder, og derfor er kendskabet til lokalbefolkningen selve 

rygraden i driften. Når Vattenfall ekspanderer via opkøb, overtager 

koncernen arbejdsgiveransvaret for den del af lokalbefolkningen, der 

allerede arbejder i den pågældende virksomhed. 

Samfundsgavnlige investeringer 

og tjenester (EC8) 

Dét, Vattenfall skaber og distribuerer, opfattes som samfundsgavnligt, og 

der er derfor vanskeligt at adskille og differentiere investeringerne efter 

graden af samfundsgavnlighed. De fleste af koncernens investeringer 

er samfundsgavnlige på en eller anden måde. Yderligere informationer 

herom findes under 4.16-4.17, EN3-4, EN5-7, EN16-18, EU23 og EU26. 



Planer for produktionsportefølje (EU6, EU10) 

Vattenfalls langsigtede investeringsplaner repræsenterer en overgang 

til nye energikilder med det mål at sikre fremtidig værdiskabelse og at nå 

de fastlagte mål for reduktion af CO 2 -udledningerne. Vattenfalls planer 

for den fremtidige produktionsportefølje går i retning af øget diversitet 

i energiproduktionen og afspejler Vattenfalls intentioner om at vokse. 

Yderligere informationer findes i Vattenfalls årsrapport 2009 på side 8. 

Udviklingen i Vattenfalls produktionsportefølje 

■ Naturgas 

■ Kul 

■ Kul med CCS 

■ Kernekraft 

■ Bølgekraft 

■ Vindkraft 

■ Biomasse 

■ Vandkraft 

F&U-aktiviteter (EU8) 

Vattenfall udfører forskning og udvikling (F&U) som et led i koncernens 

forretningsudvikling. F&U-aktiviteterne understøtter koncernens strategiske 

ambitioner direkte og fremmer den strategiske kurs “Making 

electricity clean”. Målene er at opfylde kundernes behov og forventninger, 

at reducere miljøpåvirkningen fra driften samt at forbedre effektiviteten 

og øge andelen af vedvarende energikilder i koncernens 

produk tionsmix. Derudover er målet med F&U-arbejdet at forberede 

koncernen til at imødekomme nye krav, at håndtere nye forretningsmuligheder 

og at udvikle fremtidens energiløsninger samt at fastlægge 

retningslinjer for koncernens langsigtede strategier. 

Samlede F&U-udgifter i 2009: MSEK 1.322 

Vattenfalls F&U fokuserer på at forbedre energieffektiviteten i alle led 

af energiforsyningens værdikæde. Vattenfall er dog ikke en F&U-virksomhed 

i traditionel forstand, fordi koncernen ikke udvikler teknologi, 

men den fastlægger krav og udvikler intelligente anvendelsesmetoder 

for teknologi i energisystemerne. Det vores mål at blive superbruger 

af teknologier, der primært er udviklet af andre (fortrinsvist udstyrsproducenter). 

Derfor samarbejder vi med forskellige leverandører 

hele vejen fra laboratoriestadiet til demonstrations- og pilotprojekter. 

Vattenfall har som alle branchens andre aktører brug for dygtige og 

uddannede medarbejdere. Koncernen samarbejder med universiteter 

og forskningsinstitutioner i alle de lande, hvor Vattenfall er aktør. 

F&U-aktiviteterne udføres i fælles koncernomspændende projekter 

for at understøtte Vattenfalls strategiske ambitioner og bidrage til 

opfyldelsen af koncernens langsigtede mål. 

80 

CCS 36% 

TWh 

400 

300 

200 

100 


0 

2010 

2015 

2020 

2025 

Nye teknologier 2% 

Energieffektivitet 7% 

Driftseffektivitet 9% 

Vedvarende energi 10% 

Kernekraft 36% 

2030 

Hensættelser til nedlukning af 

kernekraftværker (EU9) 

Ifølge loven er Vattenfall forpligtet til at nedlukke og nedtage sine kraftværker 

og genoprette grundene, når koncernen stopper driften af sine 

kernekraftværker i Sverige og Tyskland. Forpligtelserne i forbindelse 

med nedlukning omfatter også sikring og slutdeponering af udtjent 

radioaktivt brændsel og andre radioaktive materialer fra kernekraftværkerne. 

Hensættelserne omfatter desuden fremtidige omkostninger 

til håndtering af affald med lav og middel radioaktivt niveau. 

Det forventes, at alle hensættelserne for den svenske kernekraftdrift 

vil komme til udbetaling efter 2026. De nuværende planer for nedlukning 

af den tyske kernekraftdrift omfatter cirka 93% af hensættelserne, 

som vil medføre betalingsstrøm efter 2012. Udbetalingerne anslås til 

Gas 

cirka 4% af de årlige hensættelser for 2010 og 3% for 2011. 

Coal 

Coal CCS 

Hensættelser til fremtidige omkostninger for kernekraftdrift 

Bevægelser i 2009, MSEK Nuclear Sverige Tyskland I alt 

Overført saldo Wave 27.697 12.081 39.778 

Periodens hensættelser 

Diskonteringseffekt 

41 

Wind 

1.487 

473 

616 

514 

2.103 

Omregning af ikke-aktuelle aktiver Biomass 1.028 819 1.847 

Brugte hensættelser 

Omregningsdifferencer 

-930 

Hydro 

-108 

-694 

-1.038 

-694 

Overført saldo 29.323 1 13.187 2 42.510 

1) Hvoraf ca. 26% (22%) vedrører nedtagning osv. af kernekraftværker, 

og ca. 74% (78%) vedrører håndtering af udtjent radioaktivt affald. 

2) Hvoraf ca. 57% (58%) vedrører nedtagning osv. af kernekraftværker, 

og ca. 43% (42%) vedrører håndtering af udtjent radioaktivt affald.

Yderligere informationer om profilindikatorerne findes inden i denne rapports foldede omslag. 

Detaljerede informationer findes i Vattenfalls Årsrapport 2009 og på www.vattenfall.com. 

Vattenfalls profilindikatorer 1 

Vattenfalls profilindikatorer 

VATTENFALLS PROFILINdIKATORER 

Business Group Business Group Business Group Business Group 

Pan Europe Nordic Central Europe Benelux I alt 

2009 2008 2009 2008 2009 2008 2009 2009 2008 

Installeret kapacitet 

el og varme, MW2 Vandkraft3 8.419 8.362 2.880 2.894 11.299 11.256 

Kernekraft 7.608 7.559 7.608 7.559 

Fossile brændsler, 3.090 3.090 12.339 12.178 3.743 19.172 15.268 

heraf naturgas 320 320 1.725 1.598 2.860 4.905 1.918 

heraf brunkul 7.123 7.125 7.123 7.125 

heraf stenkul 1.490 1.490 2.703 2.667 883 5.076 4.157 

heraf olie 1.280 1.280 788 788 2.068 2.068 

Vindkraft 859 611 859 611 

Biomasse og affald 322 300 62 102 384 402 

Elektricitet i alt 8.467 8.170 11.831 11.752 15.280 15.174 3.743 39.322 35.096 

Varme i alt 

Elproduktion, TWh 

4.544 4.354 14.778 13.518 3.079 22.401 17.872 

4 

Vandkraft3 31,2 35,5 2,5 3,0 0,2 33,9 38,5 

Kernekraft 41,5 46,2 41,5 46,2 

Fossile brændsler, 7,3 6,2 65,2 68,1 7,9 80,4 74,2 

heraf naturgas 0,6 0,6 3,4 3,6 5,3 9,0 4,2 

heraf brunkul 50,4 51,7 50,4 51,7 

heraf stenkul 

heraf olie 

6,7 5,5 11,4 12,8 2,5 20,6 18,3 

Vindkraft 1,7 1,6 1,7 1,6 

Biomasse og affald 0,3 0,4 1,1 1,3 1,4 1,7 

Elproduktion i alt 

Varmesalg, TWh 

43,2 47,7 38,8 42,1 68,9 72,3 8,0 158,9 162,1 

Fossile brændsler 6,0 5,2 25,0 24,0 0,6 31,6 29,2 

heraf naturgas 1,2 1,0 4,5 3,7 0,6 6,3 4,7 

heraf brunkul 4,2 4,4 4,2 4,4 

heraf stenkul 4,7 4,1 16,2 15,8 20,9 19,9 

heraf olie 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 

Biomasse og affald 5,1 5,2 1,3 1,2 6,4 6,4 

Varmesalg i alt 11,1 10,4 26,3 25,3 0,6 37,9 35,6 

Gassalg, TWh 0,2 0,1 0,2 0,2 19,7 20,1 0,3 

Antal detailkunder, el 1.257.000 1.053.000 3.654.000 3.559.000 2.597. 000 7.508.000 4.612 000 

Antal netkunder 1.307.000 1.299.000 4.362.000 4.287.000 5.669.000 5.586.000 

Antal gaskunder 300 13.000 5.000 2.112.000 2.125.300 5.000 

Elnet 

Transmissionsnet, km 9.740 9.755 9.740 9.755 

Distributionsnet, km 247.700 189.300 163.500 103.100 411.200 292.400 

Udledningstilladelser i mio. ton CO 2 pr. år i handelsperioden 2008-2012 5 

Sverige 0 

Danmark 2,70 

Finland 0,200 

Tyskland 44,1 

Polen 6,10 

Holland 7,90 

1) Data i dette skema er baseret på økonomisk rapportering. Der kan forekomme 

aftalemæssige justeringer. BG Benelux inkluderet fra den 1. juli 2009. 

2) Enkelte tal for 2008 er blevet justeret i forhold til tidligere offentliggjorte 

informationer. 

3) Vandkraftproduktionen er inklusive pumped storageanlæg. 

4) Tallene er afrundet til nærmeste 0,1 TWh. 

5) Størstedelen af Vattenfalls CO -udledninger fra fossile brændsler er dækket af 

2 

ETS (den europæiske ordning for handel med udledninger). Vattenfalls årlige 

tildeling er 61 mio. ton, og koncernen køber yderligere tilladelser på markedet. 


Kombineret revisionsrapport 

KOMBINERET REVISIONSRAPPORT 

VATTENFALL AB’S CSR- R APPORT 20 09 

Til læserne af Vattenfall AB’s CSR-rapport 2009 

Indledning 

Vattenfalls AB’s (i det følgende kaldet Vattenfall) bestyrelse har givet 

os til opgave at revidere Vattenfalls CSR-rapport 2009 (i det følgende 

kaldet CSR-rapport). Koncernens bestyrelse og EGM har ansvaret for de 

løbende aktiviteter i forbindelse med miljøet, arbejdsmiljø, kvalitet og 

samfundsmæssigt ansvar samt for udarbejdelse og offentliggørelse af 

CSR-rapporten i henhold til de gældende kriterier. Det er vores ansvar 

at udforme en konklusion vedrørende CSR-rapporten baseret på vores 

gennemgang. 

Revisionens mål og omfang 

Vi har udført revisionen i henhold til FAR SRS’ (den svenske revisorforening) 

retningslinjer RevR 6 for ”Revision af CSR-rapporter”. En 

revision er målrettet mod at give en rimelig grad af sikkerhed for, at 

informationerne ikke er behæftet med væsentlige fejl og omfatter gennemgang 

på stikprøvebases med det formål at finde dokumentation, 

der understøtter beløb og angivelser i forbindelse med kvantitative og 

kvalitative informationer i CSR-rapporten. En evaluering er primært 

begrænset til forespørgsler til de personer, der er ansvarlige for bæredygtighedsanliggender, 

analyser og andre revisionsprocedurer. En 

konklusion baseret vores evaluering giver kun et begrænset sikkerhedsniveau 

i forhold til niveauet for en konklusion baseret på vores revision. 

Da denne opgave er en kombination af revision og evaluering, fremlægger 

vi de to konklusioner hver for sig. 

Vores arbejde er udført med det formål enten at tilvejebringe en rimelig 

revision (herefter kaldet audit) eller begrænset revision (herefter 

kaldet evaluering): 

1. Vores audit omfattede følgende informationer: 

a. Økonomiske informationer, GRI-indikator EC1 

b. Antal medarbejdere, GRI-indikator LA1 

c. De CO 2 -udledninger, der er angivet i skemaet ”CO 2 -udledninger pr. 

år (samlede og specificerede)” på side 57 

d. SO x - og NO x -udledninger fra anlæggene i Jänschwalde og Lippen- 

dorf med en samlet mængde på 28,3 kton SO x – og 22,5 kton NO x - 

udledninger. 

2. Evaluering af de øvrige informationer i CSR-rapporten. 

Vores revision omfatter ikke de angivne anslåelser, eller hvorvidt det er 

muligt for virksomheden at realisere fremtidsorienterede informationer 

(fx mål, forventninger og ambitioner). 

De kriterier, der ligger til grund for vores procedurer, er baseret på de 

relevante dele af GRI-kriterierne (Global Reporting Initiative – G3), der 

er velegnede til rapportering af bæredygtighed, samt de beregnings- og 

rapporteringsprincipper, der er udarbejdet og identificeret af vores firma. 

Disse er angivet på side 43 i CSR-rapporten. Vi mener, at disse kriterier 

er velegnede som grundlag for udarbejdelsen af CSR-rapporten. 

Procedurer 

Evalueringsprocedurer 

Den primære procedure i vores evaluering bestod af følgende elementer: 

• Opdatering af vores viden om og forståelse af Vattenfalls organisation 

og aktiviteter. 

• Vurdering af velegnethed og anvendelse af kriterier med hensyn til 

interessenternes behov for informationer. 

• Vurdering af resultaterne af virksomhedens dialoger med interessenter. 

82 


• Samtaler med ansvarshavende ledere på koncernplan, i datterselskaber 

og i udvalgte forretningsenheder med det formål at fastslå, om de 

kvalitative og kvantitative informationer, der er angivet i CSR-rapporten, 

er fuldstændige, korrekte og fyldestgørende. 

• Gennemgang af interne og eksterne dokumenter med det formal at 

fastslå, om de informationer, der er angivet i CSR-rapporten, er fuldstændige, 

korrekte og fyldestgørende. 

• Evaluering af udformningen af de systemer og processer, der anvendes 

til indsamling, behandling og validering af CSR-informationerne. 

• Evaluering af den model, der anvendes til at beregne SOX- 

og NOX- udledninger. 

• Analytisk evaluering af rapporterede informationer. 

• Afstemning af økonomiske informationer med virksomhedens årsrapport 


• Vurdering af virksomhedens rapporterede anvendelsesniveau i henhold 

til GRI-retningslinjerne. 

• Vurdering af det overordnede indtryk af CSR-rapporten og dennes 

format samt vurdering af, om informationerne stemmer overens med 

de pågældende kriterier. 

• Afstemning af de evaluerede informationer med CSR-informationerne 

i Vattenfalls årsrapport 2009. 

Auditprocedurer 

Vores audit omfattede følgende procedurer: 

• Vurdering af udformningen og funktionen af relevante interne kontroller 

inden for de systemer og processer, der anvendtes til indsamling, 

behandling og validering af informationer om de valgte indikatorer 

for rapporteringsperioden. 

• Afstemning af de rapporterede informationer i forhold til interne og 

eksterne kildedokumenter samt detaljeret afprøvning af de ovenfor 

valgte indikatorer. 

• Afstemning af indikator EC4 på side 79 i forhold til Vattenfalls økonomiske 

rapporter i 2009. 

• Evaluering af den model, der anvendes til at beregne CO2-udledninger. 

Stockholm, den 14. marts 2010 

Ernst & Young AB 

Hamish Mabon Dick de Waard 

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor 

Det er vores opfattelse, at de beviser, vi indsamlede under vores procedurer, 

er tilstrækkelige og velegnede til at understøtte vores nedenstående 

konklusioner. 

Konklusioner 

Vores konklusion baseret på vores audit 

På grundlag af vores auditprocedurer, mener vi, at de informationer i 

Vattenfalls CSR-rapport 2009, der er omfattet af vores audit, er blevet 

udarbejdet i overensstemmelse med de ovennævnte kriterier på alle 

væsentlige områder. 

Vores konklusion baseret på vores evaluering 

Vores evalueringsprocedurer har ikke afdækket noget, der ville 

give os det indtryk, at de informationer i Vattenfalls CSR-rapport 

2009, der er omfattet af vores evaluering, ikke er blevet udarbejdet 

i overensstemmelse med de ovennævnte kriterier på alle væsentlige 

områder.

ORdLISTE 

3C Opbremsning af klimaforandringerne (Combat Climate Change). Et 

globalt initiativ, som er lanceret af Vattenfall, og som er målrettet mod 

at oprette en verdensomspændende alliance af virksomheder, der stiller 

krav om, at hensyn til klimaet integreres i verdensmarkedet. 3C har 

indgået et samarbejde med SEI (Stockholm Environment Institute) om 

at forske i klimapolitik med start i 2010. 

Affaldsforbrænding Affaldsforbrændingsværker producerer elektricitet 

og/eller varme. Brændbart affald består primært af organiske (biogene) 

affaldsmaterialer og anses derfor for at producere bioenergi. 

Basisbelastning Det behov for el eller fjernvarme, der findes, uanset 

hvilke udsving der er i forbruget. Denne konstante efterspørgsel dækkes 

af kraftværker, der er i drift døgnet og året rundt (se også Spidsbelastning). 

Bioenergi produceres på grundlag af biomasse. 

Biogen Glosen betyder noget, der er produceret af levende organismer, 

og bruges til at differentiere mellem affaldsfraktioner med biogene 

bestanddele (fx fødemiddelrester og papir) og fossile bestanddele 

(fx plast). 

Biomasse Glosen refererer til faste, flydende eller gasformige produkter, 

affaldsemner og restprodukter fra landbrug, skovbrug og tilknyttede 

brancher samt de biogene fraktioner i industri- og kommuneaffald. 

(Modsat biobrændsel, der primært refererer til gasformige og flydende 

brændsler, som bruges til transport). 

Brunkul En slags blødt kul med egenskaber, der gør, at det kategoriseres 

mellem kul og tørv. Brunkul har et lavere energiindhold og andre 

egenskaber end stenkul, der har været presset sammen i længere tid. 

Business Group (BG) Vattenfall er organisatorisk opdelt i fire Business 

Groups: BG Central Europe, BG Nordic, BG Benelux og, and BG Pan Europe. 

En BG omfatter Business Units (BU’er) og Shared Servicecentre. 

Business Unit (BU) Vattenfalls forretningsaktiviteter udføres af BU’er 

med fuld transparens i regnskabsføring, styring, rentabilitet og værdiskabelse. 

CCS Opsamling og lagring af kuldioxid (Carbon Capture and Storage). 

Omfatter teknologier til opsamling af kuldioxid i røggas (i forbrændingsanlæg) 

og lagring af denne, hvorved der udledes væsentligt lavere 

mængder i atmosfæren. I dag findes der tre hovedmetoder til opsamling 

af kuldioxid i store kraftværker: 

• Oxyfuel-forbrænding – brændslet forbrændes i ilt i stedet for luft 

• Postcombustion – kuldioxiden fjernes fra røggassen 

• Precombustion – kulstofflet fjernes fra brændslet inden forbrænding. 

CO 2 -neutral Brændsler og processer betegnes som CO 2 -neutrale, hvis 

de ikke medfører ophobning af overskydende kuldioxid i atmosfæren. 

Deregulering Overflødiggør lovmæssige restriktioner for økonomiske 

aktiviteter med det formal at fremme den frie konkurrence. I energisektoren 

refererer glosen ofte til ophævelsen af monopolrettigheder for 

forsyningsselskaber og dannelsen af et konkurrencepræget elmarked. 

Drivhusgasser Gasser i atmosfæren, som tilbageholder varmen og derved 

bidrager til drivhuseffekten – fx kuldioxid, metan og nitrogendioxid (N 2 O). 

EEX European Energy Exchange – den tyske elbørs. 

Effektivitet Et kraftværks effektivitet angiver det procentvise input, 

der omdannes til elektricitet og/eller varme. 

EMAS Eco Management and Audit Scheme. EU-kommissionens regler 

for miljøledelse og -revision. 

Ordliste 

Energi Der findes flere forskellige former for energi – for eksempel 

potentiel energi, kinetisk energi, termisk energi og elektromagnetisk 

energi. Energi måles i joule (J) eller watttimer (Wh) – dvs. effekt (watt) 

ganget med tid. Der bruges normalt et præfiks – fx kilo (K) for 1.000, 

mega (M) for 10 6 /1.000.000, giga (G) for 10 9 /1.000.000.000 og tera (T) 

for 10 12 /1. 000.000.000.000. 

EU ETS EU’s handelsordning med et fælles loft for virksomhedernes tilladelser 

til køb og salg af udledningstilladelser. EU ETS omfatter elproduktion 

og store dele af tungindustrien og kommer også til at gælde for 

luftfartselskaber fra 2012. 

Fjernvarme En metode til distribution af varmeenergi til opvarmning 

af flere bygninger fra en central enhed. Distributionen foregår på den 

måde, at varmt vand cirkulerer gennem et rørsystem, der normalt befinder 

sig under jorden. 

FN De Forenede Nationer. 

Fossile brændsler Er oprindeligt blevet dannet af vegetation og mikroorganismer, 

som er omformet til kul, olie og naturgas i løbet af millioner 

af år. I dag udgør fossile brændsler verdens største energikilde og står 

for ca. 80% af al den energi, vi bruger. 

Global Compact FN’s Global Compact består af 10 principper for menneskerettigheder, 

arbejdstagerrettigheder, miljøet og antikorruption. 

GWh Et mål for energi. En forkortelse for gigawatttime (10 9 eller 

1.000.000.000 watttimer). 

Havenergi Elektricitet produceret gennem udnyttelse af energien i bølger, 

havstrømme og tidevand. Der bruges for eksempel overfladebøjer 

til absorbering af bølgeenergien. 

Hurtignedlukning Nedlukning af kernereaktor i nødsituation. 

IAEA Det Internationale Atomenergiagentur (International Atomic 

Energy Agency). FN’s center for samarbejde inden for kernekraft. IAEA 

samarbejder med sine medlemslande og partnere over hele verden for 

at fremme sikre og fredelige kernekraftteknologier (www.iaea.org). 

IEA Det Internationale Energiagentur (International Energy Agency). 

IEA er en organisation af regeringer, og den fungerer som politisk 

rådgiver på energiområdet for de 28 medlemslande i forbindelse med 

landenes bestræbelser for at sikre pålidelig, prisbillig og ren energi til 

deres indbyggere. 

Intelligent elnet Leverer el fra leverandøren til forbrugeren ved hjælp 

af tovejs digital teknologi, som styrer forbrugerens elektriske udstyr for 

at spare energi og penge samt øge pålideligheden og transparensen. 

Interessenter Enkeltpersoner, grupper, organisationer eller systemer, 

der påvirker eller kan blive påvirket af en virksomheds aktiviteter, eller 

som er interesseret i en virksomheds hændelser, processer eller økonomiske 

udvikling. 

ISO 14001 International standard for miljøledelsessystemer. 

Joule Arbejds- eller energienhed. 1 joule = 1 wattsekund = 2,7778 ×10 −4 

watttimer. Joule er en meget lille enhed, og derfor bruges gigajoule 

(GJ) ofte. 1 GJ (10 9 joules) svarer til 278 kWh. 

Kapacitet For eksempel et kraftværks maksimale evne til at producere 

elektricitet eller et eldistributionsnets maksimale evne til at overføre 

elektricitet. Kapaciteten måles normalt i megawatt (MW) og kan angive 

input (brændsels- eller termisk kapacitet: MW th ) eller output (elektrisk 

kapacitet: MW e eller varmekapacitet). 

Kernekraft Kernereaktorer producerer elektricitet ved hjælp af uran. 

Kernekraft er en grundliggende energikilde i mange energisystemer. 


Ordliste 

Klimaforandringer Stigning i den globale temperatur forårsaget af en 

øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, hvilket forstærker 

den naturlige drivhuseffekt. 

Kraftvarme Kraftvarmeværker producerer både elektricitet og varme. 

Kul (stenkul og brunkul) Forbrændes for at producere elektricitet og 

fjernvarme. Kul er en vigtig energikilde over hele kloden og bruges til at 

producere ca. 67% af verdens elforsyning. 

Kuldioxid (CO 2 ) Gasformige kulforbindelser, der dannes under forbrændingsprocessen. 

Forekommer naturligt i atmosfæren og indgår i 

fotosyntese. Den kemiske betegnelse er CO 2 . Kuldioxid er en forudsætning 

for alt liv på jorden. I atmosfæren er kuldioxid en drivhusgas (se 

Drivhusgasser). 

kWh Energienhed. En forkortelse for kilowatttime (1.000 watttimer). 

Lovpligtig adskillelse Den lovpligtige adskillelse udgør en del af den 

nationale lovgivning (baseret på EU’s direktiver) og fastslår, at transmission 

og distribution skal adskilles (fx placeres i separate juridiske 

enheder) fra virksomhedens øvrige aktiviteter – herunder især elproduktion 

og -salg. Derved adskilles den regulerede monopolvirksomhed 

fra virksomheden under fri konkurrence. 

MVD Miljøvaredeklaration certificeret iht. ISO-standarder 

(se www.environdec.com). 

MW, MW e , MW th Energienheder (energi pr. tidsenhed). Se Kapacitet. 

MWh Energienhed. En forkortelse for megawatttime (10 6 /1.000.000 

watttimer). 

Naturgas Et fossilt brændsel, der hovedsageligt består af metan. Naturgas 

udvindes kommercielt i olie- og naturgasfelter. 

NordPool Den nordiske elbørs. 

NO X Nitrogenoxider (NO og NO 2 ) dannes, når kvælstof reagerer med ilt 

under forbrænding. NO x har mange skadelige bivirkninger på miljøet 

– fx forårsager de ozon ved jordoverfladen, hvilket kan medføre åndedrætsproblemer 

og bidrager til forsuring og eutroficering. 

Olie En blanding af forskellige kulbrinter kaldes normalt råolie. Den ubehandlede 

råolie kan ikke anvendes i sig selv, men er et råmateriale, der 

raffineres til en lang række produkter på olieraffinaderier (se Fossile 

brændsler). 

OSART Operational Safety Review Team. IAEA’s internationale eksperthold, 

der udfører gennemgribende undersøgelser af driftssikkerheden 

på kernekraftværker. 

Oxyfuel-forbrænding En form for CCS-teknologi. Oxyfuel-forbrændingsprocessen 

eliminerer kvælstof fra røggassen ved at forbrænde 

brændslet i en blanding af ilt og genbrugte røggasser. Røggassen renses 

efter forbrændingen. 

Plug-in-hybridbiler Elbiler med batterier, som kan genoplades ved at 

sætte et stik i en ekstern elforsyningskilde. Hybridbilen har både en elmotor 

og en intern forbrændingsmotor. 

Produktion Elproduktion. 

84 


SKB Svensk Kärnbränslehantering AB. Svensk virksomhed, der håndterer 

kernebrændsel og har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med 

kernekraft- og radioaktivt affald i Sverige. Ejes delvist af Vattenfall. 

SO 2 Svovldioxid dannes under forbrænding af brændsler, der indeholder 

svovlforbindelser (fx kul og olie). Når SO 2 udledes i atmosfæren, 

forårsager det syredannelse i vand og jord. 

Spidsbelastning Kortvarig høj efterspørgsel på el eller fjernvarme (se 

også Basisbelastning). 

Stenkul En sort, sedimentær stentype med et kulindhold på 84-91% (se 

Fossile brændsler). 

Termisk energi Elektricitet, der produceres via en opvarmningsproces 

– fx en gasturbine eller en dampproces i et kul- eller kernekraftværk (se 

Kraftvarmeværk). 

TWh Energienhed. En forkortelse for terawatttime 

(10 12 /1.000.000.000.000 watttimer). 

Tørv En ophobning af delvist nedbrudt vegetation, som dannes i vådområder 

eller tørveområder, der kaldes sumpe eller tørvemoser. Ifølge 

IPCC kategoriseres tørv hverken som biomasse eller fossilt brændsel, 

selvom det kan defineres som en langsomt fornybar energikilde. 

Uran Et sølvgråt, metallisk grundstof, der har den højeste atomvægt af 

alle naturligt forekommende grundstoffer. Uran er svagt radioaktivt og 

forekommer naturligt i lave koncentrationer (nogle få andele pr. million) 

i jord, sten og vand. Det udvindes kommercielt fra uranholdige mineraler 

som uraninit. Den uran, der bruges i kernereaktorer, er beriget, 

hvilket betyder, at indholdet af U235-isotop er øget. 

Vandkraft Vandkraftværker udnytter tyngdekraften i faldende 

vandmasser til at producere energi. I reservoiranlæg lagres vandet i 

dæmninger, der er bygget med det formål at regulere vandtilførslen. I 

vandløbskraftværker er turbinerne placeret direkte i floden. Pumped 

storage-anlæg bruges til lagring af energi, der produceres af andre 

kilder. 

Vedvarende energi Energi fra naturressourcer, der er vedvarende eller 

fornys naturligt – fx vind-, sol-, geotermisk, bølge-, tidevands-, vand- og 

biomasse- og biogasenergienergi. 

Vindkraft Elektricitet produceres af vindmøller, der ofte opføres i klynger, 

som kaldes vindmølleparker. Elproduktionen afhænger af vindforholdene. 

Værdikæde Et sæt interrelaterede økonomiske aktiviteter, der i fællesskab 

skaber værdi under produktionen af varer og tjenester.

KONTAKTPERSONER 

Vattenfall generelt 

Elisabeth Ström, direktør, Communication 

elisabeth.strom@vattenfall.com 

CSR-rapportering 

Michelle von Gyllenpalm, fungerende CSR-chef 

michelle.von.gyllenpalm@vattenfall.com 

Miljø 

Agneta Rising, direktør, Environment 

agneta.rising@vattenfall.com 

Forskning og udvikling 

Lars Strömberg, direktør, Research & Development 

lars.stromberg@vattenfall.com 

HR 

Lars Gejrot, direktør, Human Resources 

lars.gejrot@vattenfall.com 

Hanna Hallier-Reuff, direktør, Organisational Development, 

Human Resources, hanna.hallier-reuff@vattenfall.com 

Økonomi generelt 

Dag Andresen, anden viceadministrerende direktør, CFO 

dag.andresen@vattenfall.com 

Investorrelationer 

Klaus Aurich, direktør, Investor Relations 

klaus.aurich@vattenfall.com 

Yderligere informationer 

www.vattenfall.com/csr 

www.vattenfall.com/ccs 

Ansvarsfraskrivelse 

Vattenfall mener, at informationerne i nærværende rapport giver et 

retvisende billede af Vattenfall. Denne CSR-rapport er blevet revideret 

af en tredjepart, som beskrevet i revisionsrapporten. De økonomiske 

informationer i denne CSR-rapport stammer fra Vattenfalls reviderede 

årsrapporter. Vattenfall AB anvender svensk valuta i sine årsrapporter. 

Uddybende oplysninger om Vattenfalls økonomiske forhold og resultater 

findes i koncernens reviderede årsrapporter. 

NORDIC ECOLABEL 

341 123 

PRINTED MATTER 

Vattenfall AB (publ) 

SE-162 87 Stockholm, Sweden 

Corporate Identity Number 556036-2138 

Tel. +46 8 739 50 00 

www.vattenfall.com 

www.vattenfall.se 

Produktion: Vattenfall AB og Intellecta Corporate AB. 

Fotos: Tomas Gidén, Chris Laurens, Bruno Ehrs, Jann Lipka, Jürg Müller, 

Jennie Pettersson, Jan Olof Yxell, SKB/Lars Modin, Bioenergiportalen, 

Corbis, Schutterstock, Scanpix og Vattenfall AB. 

Tryk: Elanders. Copyright 2010, Vattenfall AB, Stockholm, Sverige. 

Øvrige publikationer 

ANNUAL REPORT 2009 

Vattenfalls årsrapport 2009 (engelsk). 

Rapporter kan bestilles hos 

Vattenfall AB, SE-162 87 Stockholm 

Tlf. +46 8 739 50 00, 

E-mail: info@vattenfall.com 

Yderligere informationer om Vattenfall 

www.vattenfall.com (engelsk) 

www.vattenfall.dk (dansk) 

www.vattenfall.fi (finsk) 

www.vattenfall.de (tysk) 

www.vattenfall.pl (polsk) 

www.vattenfall.se (svensk) 

www.vattenfall.nl (hollandsk) 

www.vattenfall.co.uk (engelsk) 

Kontaktpersoner 


Vattenfall AB (publ) 

162 87 Stockholm 

Svensk selskabsregistreringsnr 556036-2138 

Tlf. +46 8 739 50 00 

www.vattenfall.dk 

www.vattenfall.com

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?