Vindmøller ved Hagesholm IKKE-TEKNISK RESUMÉ - Vattenfall

MILJØRAPPORT 

Vindmøller ved Hagesholm 

IKKE-TEKNISK RESUMÉ 

- Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) 

- Miljø-Vurdering (MV) 

AUGUST 2008 

HOLBÆK KOMMUNE 

Plangruppen 

ODSHERRED KOMMUNE 

Plan

Indhold 

Forord......................................................................3 

Sammenfatning.........................................................4 

BAGGRUND 

1.1 Planlægning for projektet......................................6 

1.2 Beskrivelse af projektforslag..................................9 

1.3 Hovedproblemer og indhold af miljørapport ...........11 

VURDERING 

2.1 Påvirkning af landskabet......................................14 

2.2 Påvirkning ved naboer.........................................21 

2.3 Naturbeskyttelse og øvrige miljøforhold..................23 

2.4 Andre forhold .................. .................................25 

[UDKAST 01.07.2008] 

REDAKTION OG LAYOUT 

BIRK NIELSEN - Planlæggere Landskabsarkitekter m.a.a.

Forord 

Dette Ikke-tekniske resumé er en sammenfatning af Vindmøller ved 

Hagesholm - Miljørapport. 

Miljørapporten giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 

15-22 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 126,5 meter 

i Lammefjordsområdet ved Hagesholm, i henholdsvis Holbæk og Odsherred 

Kommuner. Planlægningen for vindmøller sker i et samarbejde 

mellem Holbæk og Odsherred Kommuner, som har nedsat en følgegruppe 

for at varetage planlægningsprocessen. 

I hovedforslaget opstilles der 22 nye vindmøller med en totalhøjde på 

126,5 meter. I det alternative forslag opstilles der 15 vindmøller med 

en totalhøjde på 126,5 meter. 

Efter amternes nedlægning i 2006 er kommunerne ansvarlige for, at 

der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse - Vurdering af Virkning på 

Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV) for vindmøller med mere end 80 

meter totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. 

Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede Miljørapport. 

Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, visuel 

art, men også konsekvenser ved naboer med støj og skyggekast fra 

vingerne kan have betydning. 

Dette resumé er udarbejdet som et selvstændigt dokument. Den samlede 

Miljørapport kan ses ved henvendelse til Holbæk eller Odsherred 

Kommuner. 

Kommuneplantillæg og lokalplaner for de 15-22 nye vindmøller ved 

Hagesholm er blevet udarbejdet og offentliggjort samtidig med Miljørapporten. 

INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER 

Indsigelser mod eller bemærkninger til projektet bedes indsendt skriftligt 

senest xxxdag den XX. xxx til: 

Holbæk Kommune 

Jernbanevej 6 

4300 Holbæk 

eller 

Miljørapporten kan ses i Borgerservicebutikkerne, på bibliotekerne og 

på kommunernes hjemmeside: www.holbaek.dk / www.odsherred.dk 

Oplysninger om Miljørapporten kan fås ved henvendelse til: 

Planlægger Michala Nystrøm, Holbæk Kommune: 

bg@holb.dk, tlf. 72 36 62 86 

Odsherred Kommune 

Postboks 29, Nyvej 22 

4573 Højby 

Planlægger Villum Sejersen, Odsherred Kommune: 

vse@odsherred.dk, tlf. 59 66 67 77

Sammenfatning 

DET TEKNISKE ANLÆG 

For begge forslag er der tale om moderne vindmølletyper med tre vinger 

og med et slankt rørtårn. 

Møllerne vil være bemalet i en standard lys grå farve. For begge forslag 

skal alle vindmøller markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) 

på minimum 10 candela – dette svarer til en 8,5 W pære - af 

hensyn til luftfartssikkerheden. 

Møllernes udseende og tilhørende anlæg medfører ikke i sig selv særlige 

gener eller risici. Krav til adgangsveje for specialtransporter og støj, 

særligt fra transport til og fra opsætningspladserne, kan dog forårsage 

gener under opførelsesperioden. 

Det alternative forslag vil være i stand til at udnytte områdets vindkapacitet 

bedst og vil give en ikke ubetydelig produktionsmæssig forøgelse 

sammenlignet med hovedforslaget. 

PÅVIRKNING AF LANDSKABET 

Overordnet vurderes Lammefjordsområdet - se projektområde på kort 

side 14,15 - som meget velegnet til opstilling af vindmøller på op til 

125-130 meters totalhøjde. Der er tale om et meget stort og klart defi 

neret landskabsrum med en skala, som kan rumme tekniske anlæg 

med en betydelig størrelse og udbredelse. 

Der vil være en vis forskel på den visuelle påvirkning af landskabet for 

hovedforslag og det alternative forslag. Generelt vil landskabsoplevelsen 

virke mere rolig for hovedforslaget, dels fordi opstillingsmønstret 

her er mere sammenhængende og enkelt, og dels fordi alle møller har 

samme størrelse, udseende og rotationshastighed. 

For begge forslag er der dog samlet set tale om meget store tekniske 

anlæg, som vil virke meget dominerende i landskabet og ikke optræder 

i en helt enkel, letopfattelig orden. 

Fra selve anlægsområdet vil størstedelen af møllerne for begge forslag 

vil være synlige og have en væsentlig visuel dominans. Den tætte 

struktur af bebyggelser og beplantning vil dog virke afskærmende for 

udsynet mod vindmøllerne fra mange af de nærmeste naboer. 

I den ydre del af nærzonen vil de nye møller have en væsentlig synlighed 

fra mange områder i det bakkede terræn og virke dominerende i 

landskabet.Fra fl ere af de nærmeste landsbyer, særligt Hagested, Gislinge 

og Grevinge, vil de nye møller være synlige fra byernes udkant 

mod mølleområdet, og hvor der er frit udsyn mod Lammefjordsområdet, 

vil møllerne udfylde det meste af landskabsrummet. 

For tre af de omkringliggende kirker vil møllerne have en vis visuel påvirkning, 

uden at der dog er tale stærkt problematiske visuelle gener. 

Fra ankomsten fra syd ad Rute 21 hvor Hagested Kirke står ret synligt 

i landskabet vil man opleve vingerne fra en enkelt mølle rotere bag 

beplantningen i nærheden af kirketårnet. 

Fra Grevinge Kirke vil udsynet mod syd ud over en del af Lammefjordsområdet 

være præget af, at de østligste møller står tydeligt frem 

i landskabet. 

De nye møller vil have en væsentlig synlighed fra kirkeområdet ved 

Kundby Kirke, hvorfra der er stort udsyn over Lammefjordsområdet. 

Projektforslagene vil her udfylde det meste af landskabsrummet omkring 

Lammefjordsområdet, som i højere grad antager karakter af et 

teknisk landskab.

Der vil ikke være nogen forskel på hovedforslag og alternativ af betydning 

i forhold til de berørte kirker. 

Fra højdepunkterne langs Vejrhøj-buerne vil de nye møller vil i kraft af 

deres antal og udbredelse have en væsentlig synlighed. Projektforslagene 

vil påvirke udsigten mod øst i væsentlig grad men har ikke nogen 

større betydning for oplevelsen af det fredede område omkring Vejrhøjbuerne 

i sig selv. 

PÅVIRKNING VED NABOER 

Vindmøllerne vil have en betydelig visuel påvirkning ved de nærmeste 

naboer. For de fl este naboer omkring projektområdet vil det - i større 

eller mindre grad – være muligt at se møllerne fra eller omkring ejendommen. 

Kravene i støjbekendtgørelsen er overskredet for begge forslag. For 

hovedforslaget er kravene overskredet ved 5 naboer, og hertil kommer 

overskridelse ved 8 naboer af særlige krav for støjfølsomme områder. 

For alternativet er kravene overskredet ved 4 naboer, samt overskridelse 

ved 2 naboer af særlige krav for støjfølsomme områder. 

...Afværgeforanstaltninger, afventer 

Miljøministeriets retningslinier for gener fra skyggekast er overholdt 

i begge forslag, idet naboer ifølge beregningerne ikke belastes med 

mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. 

Undtagelsen er for en enkelt ejendom, hvor der for begge forslag er en 

overskridelse på omkring 1,5 timer årligt. Kommunen har mulighed for 

at kræve et såkaldt miljøstop således, at den anbefalede grænse på 10 

timer kan overholdes. 

PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ 

Der vurderes ikke at være væsentlige indvirkninger af projektet på 

udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder 

eller på arter omfattet af Bilag IV. 

Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Enkelte af møllerne er placeret indenfor skovbyggelinien 

og åbeskyttelseslinien, og der vil derfor kræves dispensationer for 

de pågældende placeringer og de tilhørende anlæg. 

Vind er en vedvarende energikilde, og ved at erstatte elproduktion ved 

fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger 

af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, 

samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx. Det kan 

beregnes, at projektet i hele dets levetid, afhængigt af om det er alternativ 

eller hovedforslag der vælges, kan spare miljøet for udledninger 

i størrelsesordenen 1,45–1,6 millioner tons CO2, 640-700 tons SO2 og 

1.500-1.650 tons NOx samt sparede slagger og fl yveaske i størrelsesordenen 

82.000 – 90.000 tons 

HOVEDFORSLAG, ALTERNATIV OG 0-ALTERNATIV 

Den væsentligste forskel på hovedforslag og alternativ er, at det alternative 

forslag vil give en betydelig produktionsmæssig forøgelse sammenlignet 

med det hovedforslag, hvilket vil have positiv indvirkning på 

miljøet i form af sparede emmisioner som CO2, SO2 og NOx. 

Ved 0-alternativet bortfalder disse fordele helt. 

Ikke-teknisk resumé 

5

Oversigt over projektområdet 

ved Hagesholm 

1:150.000 

Baggrund 

1.1 PLANLÆGNING FOR PROJEKTET 

Ny Vindenergi ApS har på baggrund af aftaler med nogle lokale lodsejere 

ansøgt om at opstille op til 22 nye vindmøller med en totalhøjde 

på op til 126,5 meter i forbindelse med de 6 eksisterende vindmøller. 

Vattenfall har siden overtaget disse lodsejeraftaler og vil være bygherre, 

såfremt projektet godkendes. 

Kommunegrænse 

Mølleområde

Der arbejdes på muligheden for at nedtage de 6 eksisterende 2 MW 

vindmøller i området i samarbejde med ejerne og i stedet rejse 2 nye 

vindmøller med en totalhøjde på op til 126,5 meter, således at der samlet 

kan rejses op til 22 nye vindmøller. Nedtagningen af de 6 eksisterende 

vindmøller vil dog ikke være en forudsætning for et nyt projekt. 

Energipolitiske mål 

Et bredt fl ertal i Folketinget har med det nye energiforlig (februar 2008) 

opstillet som mål, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % 

af bruttoenergiforbruget i 2011. På længere sigt er det visionen, at 

Danmark helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas, 

og vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 

30% af det danske energiforbrug i 2025. 

Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, 

herunder opstillingen af nye, større vindmøller på land. 

Projektforslagene vil bidrage til dette ved at øge andelen af vedvarende 

energi og levere et væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen af 

drivhusgasser. 

Planlovgivning 

I forbindelse med kommunalreformen er der trådt en ny planlov i kraft, 

hvilket har betydning for vindmølleplanlægningen, som efter 1. januar 

2007 blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver. 

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning 

på miljøet (VVM) fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller 

med en totalhøjde over 80 m eller for mere end 3 vindmøller i en 

gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse - Vurdering af Virkning på 

Miljøet. 

VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og 

mulige gener for naboer, natur og landskab og har det dobbelte formål 

at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt og 

forbedre Kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før de tager endelig 

stilling til projektet. 

VVM-redegørelsen skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere 

vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna 

og fl ora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder 

og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen 

sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets 

omgivende miljø, både på kort og lang sigt. 

Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser 

skal undersøges og beskrives – herunder et ’0-alternativ’, som 

er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. 

Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med 

henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige 

virkninger på miljøet, beskrives. 

Region- og kommuneplaner 

Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overgået fra de tidligere 

amter (Regionplanen) og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver 

(Kommuneplanen). 


7

VINDMØLLER VED HAGESHOLM - MILJØRAPPORT 

8 

Vestsjællands Amt nåede at udarbejde et forslag til vindmølleplan, som 

imidlertid aldrig blev sendt i høring. I den forbindelse var området ved 

Hagesholm udpeget som muligt udvidet mølleområde. Den igangværende 

planlægning for fl ere vindmøller i området bygger derfor videre 

på den tidligere, ikke afsluttede planlægning. 

Holbæk Kommune har den 1. maj 2008 vedtaget en ny Kommuneplan 

2007-2018, som overtager kompetencerne fra den tidligere Regionplan 

2005, som herved udgår for den del af området, der vedrører Holbæk 

Kommune. Udpegningerne i den nye kommuneplan er dog i al væsentlighed 

identiske med den tidligere regionplan. 

I Odsherred Kommune er det fortsat Vestsjællands Amts Regionplan 

2005, som er gældende, indtil denne afl øses af en ny, samlet kommuneplan. 

Da området ved Hagesholm ikke er udpeget som udvidet vindmølleområde 

for nogle af ovenstående gældende planer, kræves det, at der for 

Holbæks vedkommende udarbejdes et tillæg til Holbæk Kommuneplan 

2007-2018, og for Odsherreds vedkommende udarbejdes et tillæg til 

Dragsholm Kommuneplan 1997-2008, som samtidig overholder retningslinierne 

i Regionplan 2005. 

Ved gennemførelse af projektforslagene skal der samtidig udarbejdes 

nye lokalplaner for området. 

Opstilling for hovedforslag med vejadgang 

HOVEDFORSLAG 

1:40.000

1.2 BESKRIVELSE AF PROJEKTFORSLAG 

Hovedforslaget 

I hovedforslaget opstilles 22 nye vindmøller med en totalhøjde på op 

til 126,5 meter. Møllerne placeres i en nordlig række med 8 stk , en 

sydlig række med 7 stk, en østlig klynge med 5 stk og herudover to 

møller centralt i opstillingen, hvor de 6 eksisterende møller står i dag. 

Forslaget forudsætter således, at de 6 eksisterende møller nedtages i 

tre grupper omkring de 6 eksisterende møller, hver især med en fast 

indbyrdes afstand. 

Beskrivelsen af vindmøllerne i hovedforslaget tager udgangspunkt i et 

eksempel med en typegodkendt 1,8 MW mølle med en rotordiameter 

på 90 m, og en navhøjde på 80 m. De 22 møller har en samlet effekt 

på 39,6 MW. 

Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten. 

Møllehatten indeholder blandt andet generator, gearkasse og 

elektroniske styringer. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Vingerne 

er overfl adebehandlet, så de fremstår med en mat overfl ade. 

Hver af de 22 vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt 

lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela – svarende til en 8,5 W 

pære. 

ALTERNATIVT FORSLAG 

Opstilling for alternativ med vejadgang 1:40.000 


9


10 

På grundlag af beregninger vurderes det, at de 22 møller tilsammen vil 

producere 127.500 MWh pr år. 

Den totale produktion ved forslaget er beregnet ved at reducere produktionen 

med den produktion, som de 6 eksisterende møller vil kunne 

producere i deres restlevetid op til 12 år. Totalproduktionen i møllernes 

tekniske levetid på 20 år vil herefter være 2,25 mio MWh. Hovedforslaget 

vil i denne periode således kunne levere el til omkring 31.000 husstande 

i Holbæk og Odsherred Kommuner og herved dække forbruget 

for omkring 73 % af de to kommuners husstande. 

Alternativt forslag 

I alternativet vil der blive opstillet 15 nye vindmøller med en totalhøjde 

på op mod 126,5 meter af samme type som i hovedforslaget. Vindmøllerne 

skal lysafmærkes, som i hovedforslaget. 

Vindmøllerne opstilles på samme placeringer som i hovedforslaget men 

sammen med de 6 eksisterende møller, som indgår i den samlede opstilling. 

Det betyder, at alternativet i forhold til hovedforslaget er reduceret 

med 2 møller, hvor de 6 eksisterende møller står, og med 5 møller 

i den nordlige række, som herved er reduceret til 3 stk. 

Alternativet vil have en samlet effekt på 39,0 MW og en forventet totalproduktion 

på 2,05 mio MWh. Det svarer omtrent til forbruget for 67 % 

af det samlede antal husstande i Holbæk og Odsherred Kommuner. 

0-alternativ 

0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens 

af, at projektforslagene ikke gennemføres, og der ikke opstilles nye 

vindmøller. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er løbende 

beskrevet i sammenligning med hovedforslag og alternativ.

1.3 HOVEDPROBLEMER OG INDHOLD AF MILJØRAPPORT 

Hovedproblemer 

En placering af vindmøller ved Hagesholm rejser en række problemstillinger, 

som belyses nærmere i miljørapporten: 

Vindmøller på op mod 126,5 meter totalhøjde har en væsentlig størrelse 

i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold 

til synlighed vil beskrives med hensyn til farve, bemaling og belysning. 

Der vil også redegøres for, hvordan vingemøllernes bevægelse påvirker 

synligheden, ligesom forholdet mellem størrelse og synlighed på forskellige 

afstande vil blive beskrevet og illustreret. 

Den landskabelige påvirkning for store vindmøller vil have betydning 

for oplevelsen af landskaberne i et stort område omkring opstillingsområdet. 

Der vil i rapporten blive redegjort for, hvor langt denne visuelle 

indfl ydelse rækker ud i de omgivende landskaber og hvilke områder, der 

kan forventes at blive berørt af projektforslagene. Heraf er en række 

problemstillinger særligt relevante i forhold til det konkrete projekt: 

- Møllerne opstilles omkring en eksisterende møllegruppe med 6 stk 2 

MW møller med en totalhøjde på 104 meter. Der vil gennem landskabsanalyse 

og visualiseringer redegøres for det visuelle samspil mellem 

nye og eksisterende vindmøller. 

- Flere kirker ligger i mølleområdets nærzone, og projektforslagenes 

visuelle påvirkning af disse skal derfor undersøges og dokumenteres. 

Særligt for Hagested Kirke og Grevinge Kirke er det væsentligt at redegøre 

for udsigten fra selve kirkeområderne og fra ankomsten til kirkerne 

fra henholdsvis sydøst og fra nord. 

- Fra et større område omkring den inddæmmede Lammefjord – ikke 

mindst fra rute 21 - vil projektforslagene kunne opleves i sammenhæng 

med det fl ade og åbne Lammefjordsområde. Landskabsanalyser 

og visualiseringer vil redegøre for forholdet mellem vindmøllerne og 

landskabet i og omkring anlægsområdet. 

- Området omkring Lammefjorden har – særligt langs Vejrhøj-buerne 

mod vest - en række meget markante udsigtspunkter, som for eksempel 

Vejrhøj og Esterhøj. Projektforslagenes påvirkning af disse landskabsoplevelser 

vil undersøges og vurderes. 

- Opstillingen af vindmøller kan have konsekvenser for de nærmeste 

beboelser. Der redegøres for naboforhold i forhold til visuel påvirkning, 

støj, skyggekast og refl ekser. 

- Det dokumenteres, hvorvidt projektforslagene vil have indfl ydelse 

på områdets beskyttede plante- og dyrearter, herunder særligt lokale 

ynglefugle og trækbestande. 

- Ved gennemførelse af projektforslagene opføres fl ere af møllerne 

umiddelbart i nærheden af §3-områder, og enkelte møller vil står indenfor 

skovbyggelinie og åbeskyttelseslinie. Der redegøres for, hvorvidt 

beskyttelsen af disse er respekteret og for, hvorvidt projektforslagene 

vil have konsekvens for beskyttelsesinteresser i øvrigt. 


11


12 

Miljørapportens indhold 

Miljørapporten for vindmøller ved Hagesholm er inddelt i 8 kapitler og 

består af to overordnede dele: 

en VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og tillæg til Miljøvurdering (kapitler 

7-8), som behandler de temaer i miljøvurderingen, som ikke allerede 

er inkluderet i VVM-redegørelsen. 

De væsentligste problemstillinger og vurderinger er sammenfattet i et 

Ikke-teknisk resumé, som er udarbejdet som en særskilt rapport og 

ikke indeholdt i denne Miljørapport. 

Første kapitel omtaler ansøgers baggrund for projektet og sammenholder 

dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslag og 

alternativer præsenteres kort sammen med de forventede hovedproblemer. 

Endelig beskrives rapportens indhold, metoder, der ligger til grund for 

redegørelsen, og gældende lovgivning i forhold til projektforslag gennemgåes. 

Andet kapitel indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af forslag og 

0-alternativ. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes 

under opstilling og vedligehold af vindmøllerne. 

Tredje kapitel indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle 

påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslagene. 

Afsnittet er illustreret med fotovisualiseringer. 

Fjerde kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle 

forhold og beregninger af støj og skyggekast. 

Femte kapitel indeholder en redegørelse for øvrige miljøpåvirkninger, 

herunder naturbeskyttelsesforhold - internationale naturbeskyttelsesområder 

og §3-beskyttede naturområder – og påvirkningen af grundvand. 

Der redegøres samtidig for projektforslagenes betydning i forhold 

til sparede emissioner og ressourceforbrug. 

Sjette kapitel redegør for projektforslagenes konsekvenser for arealanvendelse, 

lufttrafi k og radiokæder, og der redegøres for ikke-dokumenterede 

problemstillinger som for eksempel lav-frekvent støj. 

Syvende kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; 

dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og påvirkning 

fra støj- og skyggekast. 

Ottende kapitel indeholder temaer omkring overvågning. 

Da dette er et resume af den samlede beskrivelse, er kun de væsentligste 

temaer i det ovenfor beskrevne medtaget her. 

I stedet henvises til Miljørapporten for den samlede redegørelse for 

indholdet i de 8 kapitler.

Oversigt over PROJEKTFORSLAG 

* Den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen. 

Den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis 

afhænger af størrelsen på møllens vinger, rotordiameteren. 

** Beregnet produktion baseret på forventet levetid op til 12 år 

Hovedforslag Alternativ 0-alternativ 

Antal møller 22 15 + 6 6 

Navhøjde 80 m 80 m / 68 m 68 m 

Rotordiameter 90 m 90 m / 72 m 72 m 

Totalhøjde 125 m 125 m / 104 m 104 m 

Omdrejninger pr minut 5-13 5-13 / 25-40 25 - 40 

Antal nedtagningsmøller 6 0 0 

Effekt pr mølle * 1,8 MW 1,8 MW / 2,0 MW 2,0 MW 

Samlet effekt * 39,6 MW 39,0 MW 12 MW 


Årlig produktion 127.500 MWh 87.500 + 25.300 MWh 25.300 MWh 

Produktion/20 år 2.550.000 MWh 2.050.000 MWh 304.000 MWh ** 

Total produktion 2.250.000 MWh 2.050.000 MWh 304.000 MWh ** 

13

Nærzonen (0-4 km) omkring 

mølleopstillingsområdet 

Nærzonegrænse 4 km 

Vurdering 

2.1 PÅVIRKNING AF LANDSKABET 

Det eksisterende landskab 

Mølleområdet er beliggende i de landfaste områder af Lammefjord, 

som er tidligere fjordbunds-arealer, der nu er inddæmmede og kunstigt 

afvandede. Selve Lammefjords-området er kendetegnet ved sit meget 

fl ade terræn, der - i forhold til de omgivende morænebakker - står som 

et stort, tydeligt afgrænset landskabsrum. 

I udkanten af selve anlægsområdet ligger spredte bebyggelser i form 

af landbrug og boliger, og de åbne arealer udnyttes fortrinsvis til landbrugsdrift. 

De nærmeste bebyggelser er landsbyen Hagested mod sydøst og sommerhusområderne 

mod nord og nordvest. De lidt større landsbyer som 

for eksempel Gislinge, Svinninge, Hørve, Asnæs og Grevinge ligger lidt 

længere væk i det kuperede morænelandskab omkring det fl ade Lammefjordsterræn. 

Længere væk, mod sydøst, ligger Holbæk - områdets 

og regionens største bycenter. 

Områdets væsentligste trafi kvej er rute 21, som løber tæt forbi selve 

mølleområdet og forbinder Sjællands Odde og Nykøbing S mod nord 

Nye vindmøller (Hovedforslag) 

Planlagt motortrafi kvej ( Rute 21) 

1:80.000

med Holbæk mod sydøst og fortsætter videre mod Roskilde og hovedstadsområdet. 

Der er planlagt for en ny motortrafi kvej som en afl astning 

for den eksisterende rute 21, som vil løbe igennem selve vindmølleområdet. 

Mod øst afgrænses Lammefjords-området af Vejrhøjbuerne, som er en 

af landets mest markante randmoræne-formationer og et væsentligt 

landskabeligt element i det vestsjællandske landskab med højdepunkter 

som for eksempel Vejrhøj (121 meter) - det højeste punkt i regionen. 

Området omkring Vejrhøj er samtidig særlig rigt på kulturhistoriske 

elementer som for eksempel Dragsholm Slot og store dele af 

Vejrhøj-buerne er omfattet af fredning. 

De kulturhistoriske elementer – heriblandt en række landsbykirker 

– fi ndes dog også i stor udstrækning i de bakkede, tæt bebyggede morænelandskaber 

både nord og syd for mølleområdet. 

Der fi ndes en del eksisterende tekniske anlæg i og omkring vindmølleområdet, 

som for eksempel en større losseplads, Audebo Deponi, umiddelbart 

sydøst for anlægsområdet. I forhold til den visuelle påvirkning 

er de væsentligste dog de 6 eksisterende vindmøller i mølleområdet 

med en totalhøjde på 104 meter. 

1:200.000 

4 km 9 km 

De nye møllers 

samlede konsekvensområde


16 

Nærområdet 

Visualisering af hovedforslaget 

med 22 stk 1,8 MW møller set fra 

de åbne arealer umiddelbart nord 

for mølleopstillingsområdet. 

Afstand omkring 0,8 km 

Overordnet vurdering 

Generelt vurderes Lammefjordsområdet som meget velegnet til opstilling 

af vindmøller på op til 125-130 meters totalhøjde. Der er tale om 

et meget stort og klart defi neret landskabsrum med en skala, som kan 

rumme tekniske anlæg med en betydelig størrelse og udbredelse. 

Der vel være en vis forskel på den visuelle påvirkning af landskabet for 

hovedforslag og det alternative forslag. Generelt vil landskabsoplevelsen 

virke mere rolig for hovedforslaget, dels fordi opstillingsmønstret 

her er mere sammenhængende og enkelt, og dels fordi alle møller har 

samme størrelse, udseende og rotationshastighed. 

For begge forslag er der dog samlet set tale om meget store tekniske 

anlæg, som vil virke meget dominerende i landskabet og ikke optræder 

i en helt enkel, letopfattelig orden. 

Nærområdet 

Selve anlægsområdet er et stort og forholdsvist åbent landskabsrum. 

Herfra vil størstedelen af møllerne i projektforslagene vil være synlige 

og have en væsentlig visuel dominans; i det nære, fl ade Lammefjordsterræn 

omkring anlægsområdet ligger der dog en forholdsvis tæt 

struktur af bebyggelser og beplantning, som vil virke afskærmende for 

udsynet mod vindmøllerne fra mange af de nærmeste naboer. 

Også fra de nærliggende sommerhusområder umiddelbart nord og 

nordøst for mølleområdet vil de nye møller kun være synlige fra den 

sydlige udkant, og muligvis fra enkelte af de interne forbindelsesveje. 

Audebo-dæmningen og østlige Lammefjord 

Møllerne vil ikke være synlige fra størstedelen af besøgsområdet og det 

omgivende stisystem omkring Audebo Plantage; de kan dog muligvis 

være synlige henover trætoppene fra mindre, åbne områder i plantagen. 

Fra udsigtspunkterne på toppen af Audebodæmningen vil de nye møller 

være væsentligt synlige og dominerende i Lammefjords-landskabet 

mod vest, men de vil dog ikke have større betydning for selve kulturmiljøet 

omkring dæmningen.

Vestlige Lammefjord 

Beplantningen betyder, at de nye møller vil have begrænset synlighed 

fra bebyggelser i området vest for mølleområdet. For hovedforslaget vil 

de ekstra møller dog til en vis grad øge den visuelle påvirkning af det 

nordvestlige nærområde. 

Fra områder med åbent landskab og udsyn over Lammefjords-området 

vil møllerne virke væsentligt dominerende i landskabet. Der er dog tale 

om et stort landskabsrum, som med dets horisontale udstrækningen 

kan rumme store landskabselementer. 

Kirker, kulturmiljøer og fredede områder 

For størstedelen af områdets kirker vil projektforslagene ikke have nogen 

større landskabelig betydning. For 3 af kirkerne vil møllerne dog 

have en vis visuel påvirkning. 

Hagested Kirke ligger omkring 2,5 km fra den nærmeste del af mølleområdet. 

Fra selve kirkeområdet vil udsynet mod møllerne dog være 

væsentlig begrænset af beplantning. Fra ankomsten fra syd ad Rute 

21 til Hagested – hvor kirken står ret synligt i landskabet - vil man 

derimod opleve vingerne fra en enkelt mølle rotere bag beplantningen i 

nærheden af kirketårnet. Den visuelle gene begrænses dog af beplantningen 

omkring Hagested, som kun tillader dele af en enkelt af møllerne 

at være synlige bag byen og kirkens profi l. 

Fra Grevinge Kirke er der udsyn ud over en del af Lammefjordsområdet 

mod syd. Set fra den sydlige indgangsdør vil de østligste møller stå 

tydeligt frem i landskabet og have en vis betydning i forhold til udsynet 

mod Lammefjords-området. Også ved ankomst til landsbyen fra nord, 

vil møllerne være synlige henover landsbyen og kirkens profi l. 

De nye møller vil for begge projektforslag have en væsentlig synlighed 

fra kirkeområdet ved Kundby Kirke, hvorfra der er stort udsyn over 

Lammefjordsområdet. Projetkforslagene vil her udfylde det meste af 

landskabsrummet omkring Lammefjordsområdet, som i højere grad 

antager karakter af et teknisk landskab. 

Der vil ikke være nogen forskel på hovedforslag og alternativ af betydning 

i forhold til de berørte kirker. 


Audebo-dæmningen 

Visualisering af alternativet med 

15 stk 1,8 MW møller og 6 eksisterende 

møller set fra udsigtspunkt 

på Audebo-dæmningen 

langs rute 21. 


17


18 

Rute 21 ved Hagested Kirke 

Visualisering af alternativet 

med 15 stk 1,8 MW møller og 

6 eksisterende møller set ved 

ankomst til Hagested fra syd med 

Hovedvej 21. 


Fra højdepunkterne langs Vejrhøj-buerne vil de nye møller vil i kraft af 

deres antal og udbredelse have en væsentlig synlighed. Her virker det 

hovedforslaget som det landskabeligt bedst tilpassede, og opstillingen 

fremstår som mere tydelig og sammenhængende end for alternativet. 

Projektforslagene vil påvirke udsigten mod øst i væsentlig grad men 

har ikke nogen større betydning for oplevelsen af det fredede område 

omkring Vejrhøj-buerne i sig selv. 

Projektforslagene vil ikke have betydning for landskabsoplevelserne 

omkring Løvenborg og Dragsholm Slot. 

Tuse Næs 

Fra nogle områder og højdepunkter på det nærliggende Tuse Næs vil 

møllerne kunne ses henover det bakkede terræn, men det vurderes, at 

der er tale om et fåtal af områder. Overordnet opleves det åbne, kuperede 

terræn på Næsset uden synlig påvirkning fra de nye møller, og 

projektforslagene vurderes som ubetænkelige i forhold til udpegningen 

af landskabsområde og uforstyrret landskab på Tuse Næs. 

Beskyttelsesområde 

Både hovedforslag og alternativ omfatter en del af det østlige, inddæmmede 

Lammefjords-område, som er udpeget som beskyttelsesområde. 

Set i forhold til den konkrete områdeudpegning vurderes det dog ikke, 

at anlæg af 5 møller mod øst vil have særlige skadelige virkninger for 

lokale landskabs- og naturmæssige værdier, og opstillingen af møller 

kan derfor forenes med udpegningen som beskyttelsesområde. Hele 

området vil reetableres tilbage til oprindelige forhold efter endt brug, 

hvorefter påvirkningerne fra vindmøller i dette område helt vil ophøre. 

En del af det østlige anlægsområde er omfattet af en Kystzone B udpegning 

(Regionplan 2005), der som udgangspunkt skal friholdes for 

større bebyggelse og anlæg. 

…… 

Afventer vurdering fra Holbæk Kommune

Arkæologi 

Holbæk Museum vurderer, at det sandsynligt at støde på jordfaste fortidsminder, 

og at det må forventes, at etableringen af vindmøller vil 

medføre nødvendige arkæologiske undersøgelser. 

Det anbefales derfor, at der foretages en prøvegravning af vejtraceerne 

samt grundplanområderne for vindmøllerne. 

Byerne i området 

I den ydre del af nærzonen vil de nye møller have en væsentlig synlighed 

fra mange områder i det bakkede terræn og virke dominerende i 

landskabet. 

Fra fl ere af de nærmeste landsbyer, særligt Hagested, Gislinge og Grevinge, 

vil de nye møller være synlige fra byernes udkant mod mølleområdet, 

og hvor der er frit udsyn mod Lammefjordsområdet, vil møllerne 

udfylde det meste af landskabsrummet. 

I de øvrige nærmeste landsby-bebyggelser: Hørve, Fårevejle Stationsby, 

Grevinge og Herrestrup vil den tætte bebyggelse og de mange 

byrumselementer bevirke, at møllerne i langt de fl este tilfælde vil være 

visuelt afskærmet fra selve byområderne. 

Opstillingen af vindmøller vil ikke have nogen egentlig landskabelig betydning 

set fra de større landsbyer Asnæs og Svinninge, og møllerne 

vil være skjulte af terrænet set fra de centrale havneområder i Holbæk. 

Derimod vil de nye møller have en begrænset synlighed fra det kystnære 

områder i det østlige Holbæk, Fra Holbæk Marina og golf-området 

på Kirsebærholmen. 

Rute 21 

For både den eksisterende Rute 21 og den planlagte udvidelse med en 

motortrafi kvej gælder det, at de nye møller vil få en betydelig indvirkning 

på oplevelsen af landskabet. 

Langs den eksisterende Rute 21 på strækningen Mårsø-Herrestrup vil 

mølleområdet en del steder være tydeligt synlige i det fl ade landskab 

mod vest mellem bebyggelse, beplantning og det bakkede terræn i 

forgrunden. For den nye Rute 21 vil synligheden være endnu mere 

markant, idet ruten passerer igennem selve mølleopstillingsområdet. 


Udsigten fra Vejrhøj-buerne 

Visualisering af hovedforslaget 

med 22 stk 1,8 MW møller set fra 

toppen af Vejrhøj (121 m) 


19


20 

Selv om møllerne vil virke meget store i landskabet, når man passerer 

forbi dem, vil de med en afstand på knap 400 meter til vejen dog ikke 

virke overvældende i forhold til trafi kanterne. 

Længere mod nord langs Rute 21 vil møllernes synlighed derimod være 

meget begrænset. 

Mod syd, på motorvejs-strækningen Hagested-Mårsø vil møllerne fra 

mange områder være helt eller delvis skjulte. Fra afkørslen ved Tuse 

vil møllerne dog kunne ses tydeligt i Lammefjords-området mod nordvest 

og udfylde det meste af landskabsrummet. 

Langs Rute 155, særligt på strækningen Svinninge-Gislinge-Holbæk, vil 

der en del steder være helt eller delvist frit udsyn henover beplantning 

og det bakkede terræn i for- og mellemgrund, og de nye vindmøller vil 

være tydeligt synlige ved udsigt mod nord og nordøst. 

Tekniske anlæg og eksisterende vindmøller 

De eksisterende forhold er allerede domineret af tekniske anlæg i form 

af højspændingsledninger, de 6 eksisterende møller og ikke mindst en 

større losseplads. Særligt i dele af nærområdet vil de nye møller derfor 

ikke nødvendigvis øge den landskabelige påvirkning væsentligt, men 

blot forstærke indtrykket af de tekniske anlæg. Antallet og udbredelsen 

af vindmøller betyder dog naturligvis, at de især på større afstande vil 

have en væsentlig visuel dominans i området, som klart overgår de 

eksisterende tekniske anlæg. 

Opstillingen af nye møller vil ikke have større betydning i forhold til det 

visuelle sammenspil med to eksisterende møllegrupper mod henholdsvis 

vest og syd. 

Vindmøllernes synlighed på større afstande 

I mellemzonen vil møllerne særligt være synlige fra det højereliggende, 

storbakkede terræn omkring Trønninge-Kundby. Store dele af den øvrige 

mellemzone er præget af småkuperede morænelandskaber, og på 

de lidt længere afstande vil møllernes synlighed mange steder være begrænsede 

af det kuperede terræn og tæt beplantning og bebyggelse. 

I fjernzonen – på afstande længere end 9 km – vil synligheden af møllerne 

være væsentligt begrænset, og de nye møller vil kun have meget 

lille betydning for oplevelsen af landskabet. Fra enkelte områder kan 

de dog have en vis synlighed, som for eksempel langs Rute 155 omkring 

Snertinge, mod syd fra de lavtliggende eng- og moseområder, 

og i kystområder ved Lammefjord og Holbæk Fjord med retning mod 

mølleområdet, hvor den åbne vandfl ade giver mulighed for udsyn over 

lange afstande. 

0-alternativ 

Ved 0-alternativet vil de 6 eksisterende møller blive stående og fortsat 

have en visuel, landskabelig påvirkning svarende til den nutidige. Da 

disse møller også er forholdsvis høje, har 0-alternativet også en vis 

synlighed på mellemlange og lange afstande, men særligt den visuelle 

påvirkning af det lokale område og landskabsrummet omkring Lammefjord 

vil være væsentligt mindre dominerende end for hovedforslag 

eller alternativ.

2.2 PÅVIRKNING VED NABOER 

Undersøgelser af naboforhold 

Opstillingen af op mod 126,5 meter høje vindmøller vil have betydning 

for de nærmeste naboer. Projektforslagenes påvirkning ved naboer er 

derfor belyst for nærmeste naboer på en afstand op til 1,7 km. 

Vurdering af visuelle forhold baserer sig på rekognoscering og visualiseringer. 

Støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag af beregninger, 

som viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabo. 

Afstandskrav 

Alle møller skal overholde de påbudte afstande til nærmeste nabobeboelse 

på minimum fi re gange møllens totalhøjde, svarende til 506 

meter. 

For en enkelt ejendom, C, er kravet ikke opfyldt for hovedforslaget, 

idet afstanden til nærmeste mølle vil være ca 420 meter. En gennemførelse 

af hovedforslaget kan ikke forenes med afstandskravet på 506 

meter, og forslaget forudsætter derfor, at ejendommen opkøbes eller 

eksproprieres. 

Herudover er afstandskravet opfyldt, idet der for begge forslag er 508 

meter mellem nærmeste vindmølle og nabo (Nabo U). Ved 0-alternativet 

er afstandskravet 416 meter, som er overholdt ved alle naboboliger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nærmeste naboer 

Mål 1:50.000 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

21


22 

Visuel påvirkning 

For de fl este naboer omkring projektområdet vil det - i større eller mindre 

grad – være muligt at se møllerne fra eller omkring ejendommen. 

Det skønnes for hovedforslaget, at 

- Knap 1/5 af naboerne vil have boligen og udendørs opholdsarealer 

vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. 

- Mere end halvdelen af naboerne vil have bevoksning og/eller driftsbygninger 

mellem boligen og møllerne, som helt eller delvist skærmer 

for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder 

af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. 

- Knap 1/3 af naboerne vil have stort set hele ejendommen afdækket 

fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan det fortrinsvis være ejendommens 

visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand, der kan have 

betydning. 

Den visuelle påvirkning ved naboer vil være en anelse mindre ved det 

alternative forslag end for hovedforslaget, hvilket vil have væsentlig 

betydning for omkring 10 naboer– primært langs Aspagårdvej og mod 

nordvest. 

Støjpåvirkning 

Kravene i støjbekendtgørelsen er overskredet for begge forslag. For 

hovedforslaget er kravene overskredet ved 5 naboer, og hertil kommer 

overskridelse ved 7 naboer af særlige krav for støjfølsomme områder. 

For alternativet er kravene overskredet ved 6 naboer, samt overskridelse 

ved 2 naboer af særlige krav for støjfølsomme områder. 

Moderne møller er i dag konstrueret således, at der kan justeres på 

støjbidraget fra møllerne, dette vil påvirke produktionen i negativ retning. 

Afværgeforanstaltninger, afventer….. 

Skyggekast 

Retningslinierne fra Miljøministeriet og kravene i regionplanen for gener 

fra skyggekast er overholdt i begge forslag, idet naboer ifølge beregningerne 

ikke belastes med mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. 

Undtagelsen er ejendom AB, hvor der er en overskridelse på omkring 

1,5 timer årligt. Der kan her være behov for ekstra foranstaltninger i 

form af miljøstop. 

Kommunen har det overordnede miljøtilsyn og såfremt kravene med de 

10 timer overskrides, har kommunen mulighed for at kræve miljøstop. 

Refl ekser 

Refl eksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et problem.

2.3 PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ 

Miljøpåvirkningen inkluderer også andre forhold end landskabs- og 

naboforhold. I det følgende redegøres for de mulige virkninger på miljøet 

i forhold til luftforurening, affald og genbrug, og områdets geologi- 

og naturinteresser. 

Luftforurening, klima og miljø 

Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer 

betydelige miljømæssige gevinster sammenlignet med produktion 

af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og 

gas. 

Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares 

miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO2, der er medvirkende 

til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende 

stoffer som SO2 og NOx. Det kan beregnes, at projektet i hele dets 

levetid, afhængigt af om det er alternativet eller hovedforslaget der 

vælges, kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen 1,45–1,6 

millioner tons CO2, 640-700 tons SO2, 1.500-1.650 tons NOx samt 

sparede udledninger af slagger og fl yveaske i størrelsesordenen 82.000 

– 90.000 tons. 

Grundvand 

Projektet etableres i et område med almene til begrænsede drikkevandsinteresser, 

og vil ikke udgøre nogen trussel for grundvand eller 

drikkevandsindvinding. 


Forhold mellem decibel og kendte 

støjsituationer 

23


24 

Naturbeskyttelsesinteresser 

Der fi ndes ikke nogen internationale naturbeskyttelsesområder i nærområdet 

til projektet, og projektområdet anvendes ikke som fødesøgnings- 

eller rasteområde, eller som trækkorridor for arter med tilknytning 

til disse områder. Der må antages, at kunne forekomme mindre 

bestande af arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV i den østlige del 

af Lammefjordsområdet, men projektet forventes ikke at berøre levesteder 

eller vandringsveje for disse arter. Der vurderes derfor ikke at 

være væsentlige indvirkninger af projektet på udpegningsgrundlaget 

for de internationale naturbeskyttelsesområder eller på arter omfattet 

af Bilag IV. 

Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Enkelte af møllerne er placeret indenfor skovbyggelinien 

og åbeskyttelseslinien, og der vil derfor kræves dispensationer for 

de pågældende placeringer og de tilhørende anlæg. 

Øvrige naturinteresser 

Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og en yderligere 

udbygning i området, vurderes ikke at ville medføre dramatiske ændringer 

af f.eks. forekomsten af jagtbare arter. Nordsjælland passeres 

især om foråret af et betydeligt træk af rov- og småfugle, men trækket 

forventes ikke, at være specielt koncentreret i selve projektområdet, 

og projektet vurderes derfor ikke at indebære nogen væsentlig risiko 

for de involverede trækfuglebestande. 

Forskelle mellem hovedforslag og alternativ 

Alternativet vil - med sin større produktion - give anledning til en øget 

reduktion i udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer end 

hovedforslaget. Beregninger viser, at det alternative forslag i hele dets 

levetid vil spare miljøet for anslået 140.000 tons CO2, 62 tons SO2 og 

150 tons NOx mere end hovedforslaget. 

Derudover vil der ikke være større forskelle rent miljømæssigt; forskellen 

i påvirkning af miljø- og naturbeskyttelsesinteresserne i området 

vurderes at være ubetydelig. 

Miljøpåvirkning ved 0-alternativet 

Den vigtigste miljøeffekt ved valget af 0-alternativet, i forhold til hovedforslaget 

og alternativerne, vil være at de miljø- og sundhedsmæssige 

fordele ved en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgassen 

CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx vil udeblive. 

Påvirkningen af områdets naturbeskyttelsesinteresser vil være uændret 

lille, og ikke væsentligt forskelligt fra hvordan situationen vurderes 

at ville være ved det foreliggende projekt.

2.4 ANDRE FORHOLD 

Arealanvendelse 

De berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af 

landbrugspligt. Vindmøllerne vil ikke være til hindring for en fortsat 

landbrugsmæssig drift af de omgivende arealer. 

Af hensyn til driften af landbrugsarealer er der ved udarbejdelsen af 

lokalplan lagt vægt på, at vejadgang så vidt muligt etableres ad eksisterende 

markvej. 

Sikkerhedsforhold 

Risiko for havari med nye vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte 

vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes 

i henhold til Energistyrelsens certifi cerings- og godkendelsesordning, 

inden de opstilles, for herved at sikre overensstemmelse 

med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, 

personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Producenten udfører 

desuden serviceeftersyn på vindmøllerne 2 gange årligt, som inkluderer 

check af sikkerhedssystemer. 

I forhold til ældre vindmøller har nye vindmøllemodeller individuel 

pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentlig reducerer risikoen for 

havari, og samtidig har de væsentlig bedre elektronisk overvågning, 

som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og 

efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. 

Lufttrafi k 

Vindmøller med en totalhøjde på over 100 m skal anmeldes til Statens 

Lufthavnsvæsen (SLV). 

SLV er blevet forespurgt vedrørende evt afmærkning af vindmøllerne 

og har stillet følgende krav for begge projektforslag: 

1) Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, minimum 

10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. De 

lavintensive lys skal opfylde specifi kationerne, der er angivet i ICAO´s 

Annex 14, Volume I, tabel 6-3, low-intensity , Type A. 

2) Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset 

skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i 

et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på 

møllen. 

3) Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet 

Erfaringer viser, at lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor 

en afstand af 1,5 km. Da der samtidig er tale om fast lys, som ikke 

virker særligt forstyrrende, vurderes det, at vindmøllernes belysning 

kun vil have lille landskabelig betydning i nærzonen og ingen betydning 

i mellem- eller fjernzone. 


25


26 

Reduktion af emissioner 

Projektforslagene vil bidrage til at reducere udledningen af C02 og hermed 

bidrage til at opfylde Danmarks Kyoto-forpligtelse. Dertil kommer 

en reduktion af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne, 

der belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. 

Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning 

i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra specielt kulfyrede 

kraftværker. 

Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed 

og miljø. Set fra det enkelte menneskes side kan det betyde mindre 

sygdom, bedre miljø og dermed en bedre tilværelse. 

Støj, skyggekast og sundhed 

Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et 

sus fra vingerne, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen 

mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj eller lyd, afhænger af lytteren. 

Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både 

sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk 

niveau. 

Støjkravet for vindmøller på maksimalt 44 dB(A) ved 8 m/s og 42 

dB(A) ved 6 m/s ved naboboliger i åben land betyder, at der kan være 

en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Kravet er 

overholdt for begge forslag. Støjen kan dog være generende for nogle 

mennesker, der er meget følsomme for støj. Med en vindhastighed over 

8 m/s vil baggrundsstøjen fra vindens susen i bevoksning og bebyggelse 

overdøve støjen fra møllerne. 

Det maksimale beregnede reelle skyggekast er på ca 11,75 t/år ved en 

enkelt nabo. Retningslinien for det maksimale skyggekast er på 10 t/år. 

Der er altså for begge forslag tale om en overskridelse af retningslinien 

på ca 1,75 t/år. Kommunen har mulighed for at kræve et såkaldt miljøstop, 

således at kravet om maksimalt 10 t/år kan overholdes. 

Overvågning 

I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse til vindmøllernes støjemission, 

og der kan være stillet betingelse om afværgning af skyggekast. 

Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til 

byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. 

Efter 1. januar 2007 er det kommunerne som har miljøtilsynet, der skal 

sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Inden der udste¬des 

ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. 

Endvidere skal kommunen sikre sig, at eventuelle krav om støjmåling 

bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden 

for en given tidsperiode. 

Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren 

af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet 

vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent 

pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møl¬lerne, hvis kravene 

i VVM-tilladelsen ikke er overholdt.

Erstatningsordning 

Med det nye energiforlig (februar 2008) er det vedtaget, at der skal 

gennemføres en erstatningsordning for naboer til vindmøller, som også 

vil omfatte dette projektforslag. 

Da retningslinierne for ordningen endnu ikke ligger fast, er det ikke 

muligt at give en vurdering af forventede erstatningsomfang og antallet 

af berørte naboer i forbindelse med denne VVM-redegørelse. I stedet 

forventes det, at der skal redegøres for dette forhold i et særskilt dokument, 

når det lovgivningsmæssige grundlag for erstatningsordningen 

er vedtaget. 

Lokalt medejerskab af vindmøllerne 

Alle involverede parter i det ansøgte projekt er i debatfasen blevet 

bekendtgjort med, at der er interesse for salg af andele til borgere i 

lokalsamfundet. 

De involverede parter er indforstået med at efterkomme dette ønske, 

således at der kan sælges andele til borgere i lokalsamfundet. Endvidere 

er bygherrerne positivt stemt for en ordning med tilskud til lokale 

foreninger mv., for eksempel at der årligt ydes bidrag til foreninger med 

kulturelle/idrætsmæssige formål i lokalområdet. 

INDHOLD OG KILDER 

Holbæk og Odsherred Kommuner: 

Vindmøller ved Hagesholm - Miljørapport, august 2008 

INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER 

Indsigelser mod eller bemærkninger til projektet bedes indsendt skriftligt 

senest xxxdag den XX. xxx til: 

Holbæk Kommune 

Jernbanevej 6 

4300 Holbæk 

eller 

Miljørapporten kan ses i Borgerservicebutikkerne, på bibliotekerne og 

på kommunernes hjemmeside: www.holbaek.dk / www.odsherred.dk 

Oplysninger om Miljørapporten kan fås ved henvendelse til: 

Planlægger Michala Nystrøm, Holbæk Kommune: 

bg@holb.dk, tlf. 72 36 62 86 

Odsherred Kommune 

Postboks 29, Nyvej 22 

4573 Højby 

Planlægger Villum Sejersen, Odsherred Kommune: 

vse@odsherred.dk, tlf. 59 66 67 77 


27

Vindmøller ved Hagesholm IKKE-TEKNISK RESUMÉ - Vattenfall

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?