Historien om Stige Ø - Odense Kommune

Naturstyrelsens hæfte Skuret, hvor rådmand
Søren Møller bragte en kort artikel
om Sorthusene og myndighedernes bratte
opvågnen i 1967. 37
Historien har dog næppe noget på sig.
Rent bortset fra at årstallet 1967 ikke passer
ind i sammenhængen, nævnte hverken
de omtalte myndigheder eller samtidens
aviser noget om, at der forinden skulle
have været en brand i Sorthusene, da
kommunen besluttede at sanere dem.
Myndighederne var godt klar over, at
der var en brandfare – de behøvede ikke
nogen egentlig brand for at træffe deres
beslutning.
Nabolaget forandrer sig
Allerede i 1965 havde Byrådet besluttet
at anlægge en losseplads på Stige Ø, som
fra 1967 og i de næste årtier voksede til
”Kalinka”
Husenes beboere og brugere er kendt for at have kaldenavne i stil
med ”Den Gamle”, ”Borgmesteren”, ”Kanaltyskeren”, ”Gutten”,
”Splinten”, ”Blækken”, ”Plyssen”, ”Skunken”, ”Rinso”, ”Mureren”,
”Nybyggeren”, ”Kukkeren”, ”Minikarl”, ”Millimeter”, ”Karl Blik”,
”Kalinka” og ”Sorte Dolfus”. 28 Bag hvert navn gemmer sig en historie.
Et eksempel: En af beboerne havde engang stillet sig ud ved kanalen
med sin harmonika. Tilfældigvis kom et russisk skib sejlende forbi
i samme øjeblik, og til ære for besætningen spillede han melodien
“Kalinka”. Besætningsmedlemmerne kvitterede ved at smide en flaske
vodka ud til ham, og fra den dag var “Kalinka” hans faste kaldenavn
i Sorthusene. 32
19
store affaldsbjerge ved siden af Sorthusene.
Det fik dog ikke brugerne til at opgive
husene, selvom deres nye nabo aldrig blev
rigtig populær. Kaj Munkebo kaldte den
ligefrem for “Borgmester Holger Larsens
Skampletsbank”.
Odense Sejlklub havde brugt Stige Ø til
kapsejladser og lokaler siden 1929 og
protesterede over, at øen nu skulle huse en
losseplads. Det fik dog ingen betydning
for beslutningen. 38