VEJEN TIL FULDKOMMENHED - Erik Ansvang - Visdomsnettet

fuldføres, sådan at separatismen definitivt forsvinder og kun oplevelsen af enhed
med alt levende eksisterer.
I prøvelsens stund vil ven efter ven forsvinde. Grupper, foreninger, bevægelser som
tidligere bakkede op og hjalp, støtter ikke længere. Oplevelsen af at være isoleret
vokser, for sjælen er nødt til at stå helt alene i denne proces. Den skal være en
kosmisk stemme i den kosmiske ensomhed. På dette fundament fødes erkendelsen
af, at der ikke er nogen hjælp at hente udefra. Der er ingen Gud, man kan bede til,
ingen mester, der kan kanalisere kraft. Intet i denne uendelige tomhed vil kunne
medvirke til bevarelsen af oplevelsen af adskilthed.
En oplevelse af at være så absolut alene, er en usigelig smerte, som er forbundet
med voldsom frygt. Svigtet af alt og alle, som man har haft tillid til, tynget af smerte
over tabet af kærlighed, befinder man sig alene i et iskoldt univers. Således tvinges
mennesket til at vende sig indad mod det, der hidtil blev opfattet som “mig selv”,
og som nu forvandles til en erkendelse af, at der ikke findes noget adskilt selv. Der
er kun “Det Ene Selv” eller det allestedsnærværende Selv.
Dette er målet
Den smertefulde oplevelse af tomhed og forladthed toner gradvis bort, og den nye
erkendelse af altings enhed begynder at fylde bevidstheden. I denne ophøjede
erkendelse er der ikke plads til paradokser, for de er baseret på adskilthed … og
her befinder mennesket sig i “Den Enes” nærvær. Gennemstrømmet af enhedens
virkelighed ekspanderes bevidstheden indtil den til sidst rummer “Det Ene Livs”
utallige fremtrædelsesformer. Eventuelle rester af separatisme sprænges bort af
denne bevidsthedsudvidelse. Den adskilte personlighed er væk. Kun “Det Ene Selv”
eksisterer. Mørke og tomhed er borte. Al frygt er forsvundet for altid. Det samme
gælder ensomhed og sorg. Ingen handling kan såre, for der er ingen adskillelse
mellem dette menneske og alle andre mennesker. Altings enhed … det er sandheden.
Det er målet!
Bjergets top med den rene hvide evige sne er besteget. Den rejsende har nået sit
mål. Den søgende har fundet sandheden. Mennesket er blevet en mester. Det er
en konge, der har kronet sig selv – et menneske der er blevet udødeligt, fordi det
nu er identificeret med “Det Ene udødelige Liv”. Hvad dette menneske har opnået,
vil alle personligheder selv opnå. Alle, der i dag oplever sig selv som adskilt fra alle
andre og alt andet, vil en dag blive absorberet i “Det Ene Liv”, hvor ingen adskilthed
kan eksistere.
Det er vejen, der ligger foran alle søgende mennesker. Og alle der søger, vil finde
denne stejle “bjergvej”. Enhver der gennemfører rejsen, kender farerne og overvinder
dem – og gør det nemmere for alle andre, der er på vej.
17