Mytovaren_files/Med en stripper i maven.pdf - kapivardreng.dk

More documents

Recommendations

Info

at stå på hænder på løbehjulet, så lastbilchaufføren ville få det fulde udbytte at min, til lejligheden, guldmalede, og knapt dækkede scrotum, der ville blafre i vinden som en let blød gylden valnød. Istedet nåede jeg kun lige at se det forundrede chaufførblik under den nussede kasket, før jeg passerede lastbilen, og med overlydsfart tordnede afsted i nødsporet, med tissetøj, fjerboa og løs hud blafrende som var det en ottearmet blæksprutte med koordineringsproblemer. Til min rædsel var jeg efter få sekunder allerede 100 meter foran lastbilen. Jeg turde ikke se mig over skulderen, men koncentrerede mig om at styre løbehjulet, der allerede osede slemt fra de overanstrengte små hjul. Herefter gik det meget stærkt. Jeg havde forlængst passeret det store blå skilt, hvor jeg havde fæstet de flettede cykelslanger, og nu nåede jeg det punkt, hvor slangerne ikke kunne strækkes længere i den modsatte retning. Brat standsede løbehjulet, men det gjorde jeg ikke. Med en lyd som 50 kg ål der bærer på 50 blødt smør lander på et fortorv efter et fald på 40 meter, ramte jeg asfalten. I et nanosekund lå jeg stille, ind til trækket fra cykelslangerne, der var blevet viklet om min ene fod, flåede mig i den retning jeg lige var kommet. Jeg nåede lige at få øjenkontakt med chaufføren igen, der nu var ved at få rattet ind i den åbenstående mund. Har var det jeg skreg som en tøs, og som en hudfarvet komet med fjerboa-hale røg jeg retur mod tilkørsel 18. Men kun ind til cykelslangerne atter nåede punktet hvor de ikke kunne strækkes længere. Mine indvolde blev væltet rundt i min krop, da jeg røg i den modsatte retning. Her kunne jeg jo være blevet kastet rundt som et nøgent projektil resten af dagen, til morskab for motoriserede vendelboer - var der blot ikke nogen som havde anbragt et stort blåt motorvejsskilt i min 12 bane. Min vandrette cykelslange bungeejump endte med et metallisk flæsket smask på det blå metalskilt, så løs hud, metalspåner og slangefragmenter føg rundt som et psykedelisk snevejr omkring mig. Under sammenstødet må der være skabt en form for vacuum mellem min smukke, let svuppede ryg og metallet. I al fald hang jeg der på skiltet, som en korsfæstet fedling på hvidt motorvejsbro ikon. Mine indvolde var begyndt at flygte ud af mine kropsåbninger, da jeg ud af øjenkrogen ser en bus dreje ind i nødsporet. Og lige idet 50 pensionister vælter ud af bussen, begynder rygvacuum at svigte, og jeg glider stille ned ad metalskiltet, glider ud over metalrammen, og lander tunget i græsrabatten, med min lille g-dreng strittende lige op i ansigtet på pensionisterne. Før jeg mister bevistheden hører jeg en af kvinderen hvine: For sevan osse Herman, sådan en lille pelsdims skal du da også ha’! Der må altså være nemmere måder at tjene penge på... “Sr. Estómago lever stadig - skulle blot lige gennem en lettere rekreation efter løbehjuls-eventyr på motorvej. Den ide er definitivt skrottet. Men de mange dage på langs, indhyllet i bandager har givet mig tid til at tænke. Sikken lettelse at få bandagerne af - nærmest som helt stripshow - med egen sygeplejerske. Men strippertankerne har altså faret i ring - og kredset om to mulige stripvariationer: Bybus-strip og politiker-strip. Lad os ta’ bybussen først: det er taler for er at bybusser på forhånd er udstyret med stripperstænger. Og endda i flotte farver og med indlagt musik - man skal bare trykke jævnligt på knappen - så er der ding ad libitum. Publikum udskiftes løbende, så jeg behøver ikke indøve 3 timer lang varieret rutine - men kan nøjes med at indøve rutine på et kvarter. Ulempen vil
nok være de mange mødre med børn - og der er altså ret mange steder men kan få kropsvedhæng i klemme på en barnevogn der er i hænderne på vred mor. Så er der politikerstrippen tilbage. Og det er straks mere interessant. Eneste ulempe er at jeg først skal vælges til folketinget - men ser man på det siddende klientel, så burde det ikke være det store problem. Der er fint med bordplads i folketingssalen, så men kan lave en striprutine, hvor man kravler hen ad pultene, og efterlader en politikerne med sygeligt grønne ansigter og svær kvalme. Man skal dog passe på at mikrofonerne ikke finder vej ind i diverse kropsåbninger. Nu skal der bare øves. Skal nok ha’ syet g-drenge i habit-snit. Sr. Estómago er atter ved godt mod. Nu skal der øves resten af dagen - efter jeg har bygget tro kopi af folketingssalen i pape mache og mudder ned i skuret.” Sr. Estómago går ind i politik! Eller - lige præcis det gør jeg nok ikke - men det lugtede da lidt af politik. Forleden skulle den store test af mit nye initiativ - politiker-strip - finde sted. Jeg iførte mig mit nye specialsyede jakkesæt, med velcroluk i benene, så det hurtigt kunne flåes af, og medbragte 20 meter let slidt bungeejump-elastik, hvorefter turen gik mod hovedstaden. Vel ankommet til folketingssalens tilhørerpladser klargjorde jeg i smug elastikken. Med elastikkens ene ende forsvarligt fastgjort til tilskuerpladsernes rækværk, og med den anden formet som en løkke, satte jeg mig til at vente. De nye g-drenge i nålestribet habitstof gnavede lidt, men det måtte være. Snart begyndte de folkevalgte at indfinde sig i salen, og kort efter erklærede Lukketoft mødet for åbent. Med svedige håndflader afventede jeg det rigtige tidspunkt. Efter få minutter begyndte den varme luft fra politikerne at gøre mig døsig, og jeg tænkte at nu måtte det være - ellers ville jeg falde i søvn, og forpasse mit store øjeblik. Med et højt “Viva Sr. Estómago” rejste jeg mig op, og slyngede elastikløkken ned mod folketingets formand. Da Lykketoft i det samme kiggede op mod tilhørerpladserne, ramte den sit mål perfekt. Løkken faldt ned over Lykketofts spidse næse. Med et hurtigt ryk, strammede jeg elastikken til, sprang over rækværket, og kurede som en stripperninja ned med talerstolen. Jeg landede med et bump lige ovenpå den sidste taler, Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin , der stod og fremviste sin nye færøske strikhue, til udelt begejstring for de første pladser i folketingssalen. Især Peter Skaarup blev ved med at råbe: Jeg vil ha’ en strikkeopskrift. Den stakkels Joensen tog flugten, jeg nikkede et hurtigt undskyld, sprang op på formandens bord og rev elastikken af hans næse, der allerede havde antaget en let blålig kulør. Fra rygsækken fremdrog jeg min plysbetrukne ghettoblaster, og fyrede op for det finske råbekor, hvorefter jeg gik i gang med min rutine. Jeg vendte mig omkring, greb Lykketoft om skuldrene så jeg stod bukket frem over med alle de bageste herligheder til frit skue - i hvert fald da jeg kort efter slap formanden, og flåede mine bukser af. Der gik et gisp gennem salen - nok over synet af mine nålestribede g-drenge, der tilfældigvis var i præcis samme stof som formandens jakkesæt. Jeg vred og vendte mig til musikken. Smed jakken, flåede skjorten af, og stod endelig i g-drenge, laksko og strømper samt et smukt slips. 13
Page 1 and 2: Sr. Estómago Samlede Facebook-udgy
Page 3 and 4: Sr. Estómago Med en stripper i mav
Page 5 and 6: Og her er det at scrotum følger me
Page 7 and 8: to andre hunde også slipper taget
Page 9 and 10: klask lige oveni i hovedet på den
Page 11: forescerende farve af, så jeg i m
Page 15 and 16: flåede deres slips af, og gav sig
Page 17 and 18: Men det var har jeg havde forregnet

Mytovaren_files/Med en stripper i maven.pdf - kapivardreng.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?