Mytovaren_files/Med en stripper i maven.pdf - kapivardreng.dk

Men det var har jeg havde forregnet mig
lidt, for sneen høvlede ned som et slemt
skælangreb hos Vorherre.
Forgæves forsøgte jeg at få tapen til at
hæfte til taget, men kulden og sneen umuliggjorde
det.
Og så begyndte bussen at køre.
Jeg forsøgte at blive stående, men de talrige
sving og opbremsninger gennem byen,
kastede mig rundt oppe på taget.
Vi var nu nået helt ind til Nytorv.
Fedt - tænkte jeg - så er der publikum.
Jeg skruede godt op for iPoden, smed cottoncoaten,
og vred min krop det bedste
jeg have lært.
Jeg blev kastet omkuld, rejste mig op, fik
greb i en antenne, men trimlede rundt
oppe på bussens tag. Op og stå igen, og så
ellers bare frem med ballerne, så fodgængere
og cyklister kunne få fuldt udbytte af
Sr. Estómago.
Bussen bremsede, så jeg gled ned langs
taget. Det var en fabelagtig effekt. Sneen
stod rundt om mine ben - med de halve
bukser.
Bussen satte atter i gang. Jeg stod bagest
på bussen, og havde fået den ene fod viklet
ind i en tagræling, og da bussen i det samme
svingede røg jeg ud over kanten.
Som lettere oppustet melbolle flaksede jeg
efter bussen.
Og her var det at bussen atter en gang
bremsede. Jeg røg nu op på bussens tag
igen, som jeg ramte med en lyd som 20 kg
budding der tabes ud over en tændt kogeplade
fra 3. sals højde.
Der lød et knæk fra min fod, og hele mit
ben føltes som om det eksploderede. Men
nu startede bussen igen, og nok en gang
røg jeg ud over kanten, knaldede hovedet
ned i bagruden.
Som lodret hoppebold bankede jeg mod
bussens bagrude, mens jeg skrigende blev
ført gennem byen som stripper-bus-dekoration.
Endelig fik min forslåede fod sig vredet løs
fra tagrælingen, slap sit greb og lod mit
blege og forslåede legeme dumpe ned på
den snedækkede asfalt.
Nej mor, se - er det julemanden? skreg et
barn.
Jeg forsøgte at rejse mig, da jeg hørte en
dytten bag mig, og et kort sekund senere
kunne jeg mærke en nummerplade der
stemplede mine blege baller, skubbede til
mig, så jeg hoppede hen ad gaden.
Jeg skreg igen - især da jeg ramlede ind i
et træ, skiftede retning, susede forbi en
måbende menneskemængde, og endelig
stoppede med det meste af overkroppen
nede i en papirkurv.
Der lå jeg og tænkte på om strippervejen
nu også var det rigtige valg, da en flok
sulte og forfrosne duer slog sig ned på mit
understel og begyndte at pikke hudorme
ud af mine baller.
Det kan godt være lidt hårdt at være Sr.
Estómago...men min ballehud har aldrig
før været så fin.
“Sr. Estómago går i vinterhi - vi ses til foråret
- eller når den sidste sne er forsvundet.”
17