Nr. 3/2009

PITUFFIK news
G R E E N L A N D C O N T R A C T O R S
Pituffik News nr. 3/ 2009
Havnesæson 2009
ESOHCAMP 2009
Dynamic Axapta 2009

2
Indhold
Nr. 3/2009
274 Go-kart
Side 3
Havnesæson 2009
Side 4
Trafiksikkerhed på TAB
Side 6
Sommer hos Fire
Side 7
Lærling på Indiavej
Side 8
Spill Response Team Training
Side 9
Indiavej besøger Thule
Side 10
Elevbesøg fra Quaanaaq
Side 11
Canadian Logging
Side 12
Blue Jay
Side 14
Dynamic Axapta
Side 16
ESHOCAMP 2009
Side 18
GC på messe
Side 19
Pituffik News
Foto: Søren Mikkelsen

274 Go-kart
Sådan kan man nemlig også
bruge noget af sin lørdag
Søren Nielsen og Mette Winther
Eriksen havde arrangeret en times
hyggeligt samværd på go-kart banen
for hele bygning 274. Der var linet op
med både ræs og forfriskninger.
Go-kart banen er flyttet fra hangar 1
og 2 ud på SAC rampen. De orange
kegler, der definerer banen, kan ses
på lang afstand.
Arrangementet startede med at vi
iførte os en moderigtig go-kart dragt,
og så fik vi en sikkerhedsbriefing af
Jørgen Allan Nielsen.
Ni kollegaer fra 274 deltog i arrangementet,
og de syv go-karts, GC har,
var alle i brug.
Nogle af os havde prøvet det før, men
vi var også et par begyndere, der lige
skulle have luret banen af, før der
blev trykket godt på speederen.
Go-kart
Det var absolut en sjov og anderledes
måde at være sammen med
sine kollegaer på, og det kan varmt
anbefales.
Skulle man have lyst til at prøve en
tur på go-kart banen så kan man kontakte
Jørgen Allan Nielsen eller Tony
Brandt for et privat arrangement, eller
holde øje med Services Info-kanal
for åbne arrangementer.
Af Helle Lindner Hansen
Foto: Søren Nielsen Foto: Søren Nielsen
3

Havnesæsonen er over os
Sommeren er kommet og dermed
også havnesæsonen. Isen forsvandt
hurtigt fra bugten i år. Det siges, at
det er en måned tidligere end sidste
år. Og jo hurtigere den forsvinder, jo
mere sikkert er det, at vi får skibe ind
som planlagt.
Som sædvanligt er det Torben
Kristensen, der med sin lange
erfaring og sit store overblik, styrer
havnen. Torben Kristensen har været
ansat på Thule i en menneskealder
og kender hele proceduren
omkring havnen, som sin egen
bukselomme. Torben Kristensen
nyder nu sit otium og er kun på Thule
i sommerperioden, primært som
havnefoged.
SEA Bird fra Royl Arctic er første
besøgende. SEA Bird ankom den
31. juni, en dag tidligere end
planlagt, og med sig har det varer,
som Thuleboerne skal nyde godt
Sea Bird losses
4
af indtil næste års skib. Der ankom
bl.a. også to nye busser med plads
til 12 personer, nye Toyota Hiace, en
del nye Hilux’er, en Scania lastbil og
andet tungt materiel.
Den nye turbåd (en gave fra
bestyrelsen) var også med ombord.
Den sidste klargøring af båden blev
foretaget her i Thule af en konsulent
fra firmaet, hvor båden er købt.
Båden blev søsat på behørig vis den
11. juli og fik navnet Blue Jay.
I alt blev der losset 118 containere
med gods til os og lastet knap så
mange. Hele operationen forløb
tilfredsstillende og næste besøg af
SEA Bird bliver omkring 19. august.
Det er sidste chance i år for at få varer
bragt herop og at sende gods tilbage
til Danmark.
Søndag den 19. juli ankom M/V
American Tern bygget i Rostock,
Foto: Søren Nielsen
Havnesæson 2009
Tyskland og søsat første gang i 1990.
Navnet Tern er taget efter en fugl
(en terne), der hvert år flyver fra
Nordpolen til Sydpolen. Og American
Tern fragter også gods til Sydpolen,
så navnet er velvalgt.
Desuden ankom tankskibet
Seychilles Pioneer samt den
canadiske isbryder Henry Larsen, som
sørgede for, at skibene kom sikkert
herop gennem de isfyldte farvand
American Tern kommer også med
varer af enhver art og tager bl.a. alle
de gamle biler fra DRMO med til USA.
Losning og lastning i år har været
lidt mere hektisk end normalt, fordi
American Tern kun var her i fem dage,
men aftener er lyse og natten ung, og
der blev arbejdet hårdt for, at skibet
kunne sejle herfra som planlagt
Når skibene har lagt til i Thule havn,
er det Thulebasens skubbebåd
(pusher boat), der sørger for at
holde isbjerge og isskosser væk fra
skibene. Det gælder selvfølgelig
især tankbåden. Som det har været
indtil nu, har der været anvendt
flydeslanger fra tankbåden og ind til
pipelinen på kajen. Så skubbebådens
tilstedeværelse er ekstrem vigtig som
ekstra sikkerhed omkring tankbåden
og flydeslangerne.
Næste år er pipelinen flyttet, så vi
ikke mere skal have flydeslanger i
vandet. I stedet lægger tankbåden
til kaj, hvilket gør hele processen
mindre risikofyld for evt. spild.
Og det er ikke i småtingsafdelingen,
når vi får fuel. I år har vi fået 8.8
millioner galon JP8 fuel, som
ikke alene vi, men også Alert i

Nye Trucks
Havnesæson 2009
Nordcanada og Station Nord får del i.
Skubbebåden blev sat i søen den 8.
juli, en operation der ikke er så lige til.
Båden vejer 18 ton og blev skubbet
i vandet fra stranden af en stor
bulldozer.
Inden det sker, er skubbebåden
blevet efterset og klargjort af et par
erfarne folk fra VM. Når skubbebåden
er sat i søen klargører styrmanden
det han skal på båden, så alt
fungerer tilfredsstillende. Det er
selvfølgelig professionelle søfolk, der
manøvrere båden, så alt foregår efter
forskrifterne for sikker sejlads. Efter
havnesæsonen skal båden trækkes
på land igen, og kommer så ikke i
brug før næste år, måske.
Til BoxTop skal der bruges en masse
udstyr og materiel og det sørger det
canadiske skib Anna Desgagnés for
bliver fragtet til Thule. Skibet ankom
den 28. juli og i løbet af et døgn er alt
fra borde og skibet sejlet af sted igen.
Sidste år ankom det canadiske skib
på samme tid som American Tern.
Er der ikke plads på kajen, må man
tage andre metoder i brug. Pontoner
blev sat i vandet og over skibssiden
manøvrerede en kran biler og grej
ned, og derefter blev pontonen
skubbet ind til land af en tugboat.
Operationen foregik på samme
måde, som dengang man i tidernes
morgen byggede Thule basen og i
øvrigt stadig gør rundt om i verden.
Havnesæsonen er kort heroppe og vi
er meget udsat for vejr og vind. Indtil
videre har vejret artet sig fortrinligt,
og det håber vi også det gør, når SEA
Foto: Søren Nielsen
Bird vender tilbage i august.
Udover fragtskibe og tankskibe
har vi også fornøjelsen af at kunne
se krydstogtskibe ligge for anker
i bugten ved Dundas by. En del
turister benytter chancen til at
bestige Dundas, se Knud Rasmussen
by, Dundas, samt de gamle hytter,
som stadig giver indtryk af, hvordan
inuitternes sommerboliger så ud for
år tilbage.
Havnesæsonen er som sagt kort, men
den bringer liv til havnen, historier
om oplevelser fra den store verden
og de livsnødvendige forsyninger
til Thule, der gør, at vi kan overleve
endnu en lang, mørk vinter.
Af Katerina Siff Iren Hejndorff
5

Du skal ALTID bruge sikkerhedssele
i alle køretøjer - det gælder
også Taxi.
Dette er et ufravigeligt krav for
alle, der færdes på Thule Air Base
(TABI 91-202).
6
Foto: Kim Kjelstrup Jensen
Trafiksikkerhed på TAB
Trafiksikkerhed på
Thule Air Base
Overhold fartgrænser og skiltning.
Kør max 40 km/t on base og max
60 km/t off base.
Kør altid efter forholdene.
Som cyklist skal du bære en godkendt
cykelhjelm.
Cykelhjelme kan lejes i Community
Centeret for $2 pr. uge eller
0,5$ pr. dag.
Foto: Vehicle Maintenance

Sommer i Fire
Ja, sommeren er kommet til Thule,
og vi nyder vejret i fulde drag. Det er
varmt og dejligt, og solen skinner fra
en skyfri himmel.
Det er bare ikke nok for os Fire
Fighters. Vi vil godt have det lidt
varmere, og I har nok lagt mærke til
der henover juli måned, været gang i
den på Fires træningsområde ovre på
den anden side af ”Flightline”.
Foto: Henrik Uldbjerg
For dem som ikke har deres
dagligdag i Fire, så ser I måske kun
lidt sort røg en gang imellem; men
for os er der fokus på to områder her i
sommerperioden.
Det er vores ”Flashover-container” og
”Mock-Up”. Containeren bruger vi til
at øve indtrængning og til at forholde
os til ild i et lukket rum, og det er god
træning for den enkelte brandmand,
da vi (heldigvis) ikke har så mange af
disse på TAB. Hjemme i DK, er vi vant
til mange forskellige slags brande i
dagligdagen.
Øvelse er vigtig for os i Fire og
vi bruger meget af vores tid på
vedligehold af vores ekspertise og
færdigheder.
Dette ses også når vi øver os ved
”Mock-Up’en” (= øvelsesflyet). Af
billederne fremgår det tydeligt, at der
kan være ”gang i den” når sådan et fly
er antændt.
Der er flere seancer i forbindelse med
brandøvelser på et fly. Vi kan have
Sommeren er over os i Fire
Foto: Henrik Uldbjerg
indvendige og udvendige brande.
Disse seancer øves indtil flere gange.
I forbindelse med disse øvelser har
vi meget fokus på de procedurer, der
bruges ved slukning af brande i fly;
men først og fremmest selvfølgelig
fokus på redning af menneskeliv.
Det var lige sådan et lille glimt fra
vores hverdag. Pas på jer selv, og vi er
der selvfølgelig 24/7, hvis der skulle
ske noget.
Henrik B. Uldbjerg
Foto: Henrik Uldbjerg
7

Kontorlærling ved GC København
I 6 uger har jeg været elev hos GC/
CPH. Det har været meget lærerigt
og spændende. I efter kort tid har jeg
fået mere overblik over lønninger og
økonomi, som har med Thule at gøre.
Da jeg mødte på arbejde første dag
fik jeg blomster, og vi fik morgenmad
sammen. Det var dejligt og en god
velkomst for mig, når man er helt ny.
Jeg fik en plan over de 6 uger jeg
skulle være på Indiavej. Jeg var bland
andet på kreditor/debitorfunktionen,
lønfunktionen og rejsefunktionen.
Jeg skulle arbejde sammen med
Doggy, Per, Biagitte, Sylva og Tina.
I det hele taget har jeg arbejdet
sammen med næsten alle i økonomiafdelingen.
I Økonomiafdelingen har
jeg bl.a. arbejdet med dollarudbetalingslisten,
regnskaber og afstemnin-
Biagitte og Nivikka
8
ger på Axapta.
I rejsefunktionen har jeg været med
til at bestille billetter sammen med
Biagitte. Rejserne der blev bestilt var
f.eks. medical, familiebesøg og nye
ansatte som skal op til Thule.
Jeg var også med til at bestille screeninger
til folk der skal rejse til Thule.
Sammen med Biagitte besøgte jeg
Air Greenland i Kastrup lufthavnen,
hvor jeg så hvordan vores bestillinger
af billetter behandles.
Jeg besøgte også MT Højgaard
sammen med Biagitte. De holder til
i en bygning, der er stor nok til alle
GC-ansatte fra Thule. Alle kunne være
der, uden bygningen ville blive fyldt
op.
Da jeg var i København brugte jeg
min fritid til shopping, gåture i byen,
cafeer og jeg besøgte mange sevær-
Lærling på Indiavej
Nivikka på Indiavej
digheder. Jeg var heldig at bo på et
hotel nær Langelinien, hvor man kan
gå fine ture.
Dajeg var i København var jeg med
GC/KBH i Cirkus Revyen på Bakken.
Det var rigtig sjovt. Inden vi var i
Cirkus Revyen, prøvede Winnie og jeg
spøgelsestoget der uhyggeligt men
sjovt. Bagefter spiste vi på Den Hvide
Hest.
Sammenholdet på kontoret i KBH var
godt, og man kommer nemt i kontakt
hinanden. Jeg opfattede det som om
de har et godt samarbejde og har et
tæt forhold til hinanden.
På Indiavej er de gode til at have kontorelever.
Jeg følte mig godt behandlet
og respekteret og de har meget
at byde på fx indenfor regnskab.
Det var dejligt at opleve at være en
del af GC/KBH, og jeg har lært rigtig
meget på de seks uger jeg var på
Indiavej. Jeg føler, at jeg er meget
heldig at have fået chancen for at
være på Indiavej.
Af Nivikka Jeremiassen

Spill Response Team Training
Fredag d. 24.07.09 blev der afholdt
træning for Spill Response Teamet.
Træning af Spill Respons Teamet er
i sig selv ikke noget nyt, men netop
denne fredag var premieredagen for
et samarbejde mellem de forskellige
afdelinger, der hver især har en andel
i træningen.
Vi taler om et samarbejde, der er
etableret mellem Miljø, OSH, Fire og
UFM.
Formålet med samarbejdet er at
fremme en fælles opfattelse af de
forskellige parters opgaver ude på
spildstedet. Hvad er Fires procedurer,
inden vi bliver tilkaldt, og hvordan
ønsker de, at vi agerer på spildstedet,
når vi kommer frem? Hvordan passer
vi bedst på os selv og vores kollegaer,
hvordan virker Spill Respons Teamets
udstyr og hvor skal spildet afleveres
efter opsamling/oprydning?
Under hele kurset er der folk tilstede
fra de fire afdelinger, hvilket giver
deltagerne og afdelingerne mulighed
for at afklare forskellige spørgsmål,
der kan opstå undervejs. På denne
måde forventer vi at skabe et forum,
hvor der opstår en dialog mellem
både afdelingerne indbyrdes og
deltagerne og afdelingerne imellem.
Samtidigt er det tilstræbt at kurset
indeholder både den teoretiske
og den praktiske del af træningen.
Kurset var afsat til at vare næsten en
Nyt fra OSH og Miljø
hel dag, men erfaringen har nu vist at
det vil kunne gøres på en formiddag
fremover. Den umiddelbare
tilbagemelding fra kursets deltagere
var tilfredshed med indholdet og
formen, og fra arrangørernes side
er der tilfredshed med at overvære,
hvad der i øvrigt indgår i denne
træning.
Vi har kun haft den ene halvdel af
Spill Respons Teamet på kursus, den
anden del af Teamet forventer vi at
træne i første halvdel af august. Her
vil vi indarbejde de modifikationer, vi
har erfaret på det første kursus. Det
forventes, at kurset fremover bliver
et halvdagskursus i stedet for et
heldagskursus.
Af Belinda Bell
Foto: Belinda Bell
9

En gang i løbet af foråret fik vi her på
Indiavej en – i egne øjne – genial ide.
Vi ville gerne alle besøge Thule for at
få et nærmere indblik i afdelingernes
aktiviteter, hilse på kolleger på basen,
og opleve livet på basen generelt.
Efter en del koordinering og
planlægning kunne ideen føres ud
i livet, og mandag den 13. juli 2009
steg vi om bord på Air Greenlands
Boeing 757, som lettede fra Kastrup
Lufthavn ca. kl. 12:00 med kurs mod
Kangerlussuaq. Desværre rejste
Biagitte Meier, som de fleste kender
fra rejsefunktionen i København, ikke
med, og ligeledes måtte Mia Wolff
Jensen fra rekrutterings-afdelingen,
modstræbende blive hjemme, da
hun venter sig, og en flyvetur ikke var
at anbefale.
Efter et par timers venten i
Kangerlussuaq og yderligere et par
timer på flyet, landede vi i Thule i
strålende solskin og sommervejr, og
med et omfattende besøgsprogram
foran os. Der var taget højde
for ALT - det faglige islæt med
afdelingsbesøg, socialt samvær og
fornøjelse, og selv for de af os, der
kommer til basen ofte, var der nye
ting at opleve. Blandt andet fik vi en
10
pragtfuld tur med den nys ankomne
turbåd ”Blue Jay”. Selvom vi holdt
skarpt udkig, så vi ingen hvaler eller
sæler, men til gengæld et hav af
søfugle og isbjerge. Sjovt også at se
baseområdet fra en anden vinkel end
sædvanligt.
Vi blev taget vel imod under vores
besøg i afdelingerne, og vi takker
for jeres tid og forståelse, hvis vi gik
lidt i vejen. Vi var en tur på havnen,
hvor Torben Kristensen orienterede
om havneoperationen 2009; Søren
Holmer Juul tog os med en tur rundt
i #580 og fortalte om afdelingens
opgaver og fremtidige udfordringer;
på Power Plant fik vi en grundig
rundvisning både oppe og nede og
rundt om de store generatorer; hos
Fire Protection fik vi et omfattende
indblik i opgaverne via briefing,
rundvisning på stationen og i
slukkershoppen, og vi fik endda
lejlighed til at deltage i en øvelse på
fire training facility, dels som tilskuere
og dels som blinde passagerer om
bord på de store slukningskøretøjer.
Bestemt en oplevelse, der kunne
bringe barnet frem i enhver af os. Vi
besøgte også Base Medical Clinic,
hvor Helen Korsgaard viste os rundt
og fortalte om opgaverne der.
Jannick Nygaard Jespersen tog os
Bettina Gregersen
Doggy Drenck
Finn Kjær Hansen
Hannah Hagensen
Karen Thorp
Lotte Høgh
Per Lang Nielsen
Poul Jensen
Steen Groth Clausen
Susanne Weiersøe
Jensen
Sylva Sunding
Tina Jensen
Winnie Waugh
Indiavej besøger Thule
med på rundtur i Community Center
og Fitness & Sports Center, hvor han
fortalte om aktiviteter, nyskabelser
og fremtidsplaner. Endelig var vi
også på besøg i USAF HQ, hvor Base
Commander, Col. Peppard gav os en
orientering om missionen på Thule
Air Base.
Det blev også til nogle fantastiske
ture til Dundas Village, Camp Tuto og
isrampen, P-Mountain og vandfaldet.
En stor oplevelse var det også at blive
sat på Air Greenlands helikopter og
fløjet ud til Pituffik gletsjeren via Den
Grønne Dal, hvor vi grundet vejret
ikke landede. Men flokke af moskus
så vi da fra luften. Der er åbenbart
tradition for, at man slutter turen på
Dundas fjeldet, hvor man serverer
champagne for passagererne. Mens
den ene pilot kæmpede en brav og
ulige kamp for at få proppen ud af
flasken kunne vi nyde en storslået
udsigt over basen, Dundas Village,
bræer og isbjerge i Wolstenholme
fjord.
Onsdag 15. juli 2009 steg vi om bord
på Air Greenlands Airbus 330 og
satte kursen mod København.
Vi er nu hjemme igen og har hver
især en masse oplevelser, indtryk
og informationer fra besøget,
som skal fordøjes, og et hav af
billeder som skal redigeres og
sorteres (gudsketakoglov for
digitalkameraerne!).
Ingen tvivl om, at turen til Thule
længe vil give stof til mange snakke
hen over frokostbordet her på
Indiavej.
Til alle jer i GC og Air Greenland, der på
den ene eller den anden måde gjorde
vores besøg godt siger vi tak Thule.

Elevbesøg fra Quaanaaq
I perioden 17. juni til 24. juni havde
vi i Greenland Contractors besøg
af 13 unge i alderen 16-17 år fra 9.
klasse på Qaanaaq folkeskole. De var
på studietur på Thule Air Base, og de
havde fem voksne ledsagere med.
Den første dag blev alle de besøgende
budt velkommen af Base Commanderen
i det Amerikanske head
quarter. Commanderen fortalte om
basens historie, og om hvad basens
formål er, bagefter fik de lov til at
stille spørgsmål.
Formålet med turen var at give de
unge indblik i, hvad man laver i de
forskellige afdelinger og hvilke lærepladsmuligheder
GC har.
Udover besøg i de forskellige afdelinger
blev der arrangeret en grillaften i
Pavillonen om fredagen.
Om lørdagen blev de kørt til Dundas i
Foto: Margrethe Poulsen
bus for at se deres forfædres tidligere
bosted, og om aftenen deltog de i
På studietur til Thule Air Base
fællesspisning i forbindelse med den
Grønlandske nationaldag. De deltog
også til flaghejsning om søndagen,
hvor der blev serveret grønlandske
specialiteter. De havde selv medbragt
hellefiskekød og hellefiskeræklinger
som gave til Thules befolkning.
Eleverne blev informeret om, hvad
det kræver at blive lærling på Thule
Air Base, og eleverne spurgte om alle
de ting, de gerne ville vide i forhold
til at være lærling i Pituffik.
Det blev til en vellykket studietur, og
deltagerne udtrykte, at det havde
været en meget givtig tur. GC håber,
at der vil komme flere af den slags
besøg i fremtiden.
Af Margrethe Poulsen
Foto: Margrethe Poulsen
11

En hilsen fra Søndrestrømfjord
Som nogle sikkert ved stoppede
jeg i miljøafdelingen på Thule i maj
for at udleve min drøm om at starte
som selvstændig vildmarksguide i
Søndrestrømfjord/Kangerlussuaq
med speciale indenfor trofæjagt og
fiskecamps.
Jeg har nu været her et par måneder
og alle de praktiske ting er så småt
ved at falde på plads og jeg har fået
min autorisation som Trophy Hunt
Organizer fra hjemmestyret som jeg i
øvrigt er i tæt dialog med.
At drive virksomhed inden for
naturturisme i så unik en natur
som den grønlandske forudsætte
et indgående kendskab til
lovgivningen på området, særligt de
forvaltningsplaner, der er udarbejdet
vedrørende betalingsjagt og
betalingsfiskeri, har været en god
hjælp for mig .
Begge områder rummer gode
muligheder for at drive bæredygtig
naturturisme og med de mange
interessenter på området,
lokalbefolkningen, turister og
erhvevsfanger, hver med deres
indgangsvinkel til udnyttelsen af
naturresurserne, er det også et
område, som rummer en række
potentielle konflikter.
Særligt den store bestand af moskus
i Kangerlussuaq har givet anledning
til nogen problemer i forhold til
lokalbefolkningens ønske om at
drive jagt på moskus, i de områder
turisterne færdes, hvilket har
resulteret i at der er færre moskus for
turister at se, hvorimod i andre mere
12
Thomas på tur ved indlandsisen
isolerede område er bestanden af
moskus så stor at det er på grænsen
til hvad vegetationen kan bære.
De mange fine fiskevande i området
rummer gode muligheder for
fisketurisme, og ligeledes er der
her risiko for interessekonflikter. De
lokales fisketradition med at spærre
en elv af med garn for at fange de
gydende fjeldørred er problematisk,
hvis der samtidig skal være
betalingsfiskeri med miljøbevidst
fisketurister, som lægger vægt på et
bæredygtigt fiskeri.
Jeg er dog af den overbevisning, at
med fornuftige forvaltningsplaner
og med politikere som har indsigt, er
der plads til alle. I dette enorme land
med så lille en befolkningstæthed må
disse udfordringer være til at løse. Og
hvis naturturisme i Grønland gribes
rigtigt an, kan det på sigt blive en
vigtig indtægtskilde for Grønland,
og set i lyset af Grønlands ønske om
Canadianlogging
større økonomisk selvstændighed
må det være i Grønlands interesse,
at udnytte naturresurserne
bæredygtigt.
Som praktisk udøver står jeg helt
konkret med udfordringer af en
mere jordnær karakter, ”LOGISTIK”
hvordan F… får jeg transporteret
50-100 kg camp udstyr 50-100 km
ind i fjeldet i områder, hvor der ikke
må være motoriseret færdsel, for
ikke at tale om de skudte dyr som
skal transporteres ud, uden at ende
på invalidepension som 30-årig med
dårlig ryg, eller i økonomisk ruin pga.
omkostninger til helikopter.
Jeg har valgt at satse på vandvejene
og til en hvis udstrækning på et
håndtrukken bæltekøretøj som i
Sverige bl.a. anvendes til at trække
nedlange elg ud med fra fjeld
og skov. På svensk kaldes sådan
et monstrum for en ”järnhäst”,

Canadianlogging
Camphygge ved Robinson River
anvendelsen af denne vil kræve en
dispensation fra hjemmestyret.
At benytte fjord og elv som
transportvej er heller ikke helt uden
risiko, fjorden har en kraftig strøm
(det er ikke uden grund at fjorden
hedder Søndre STRØM fjord) og en
tidevands forskel på ca. 4 meter og
dels er de kraftige smeltevandselve
vanskelige at sejle op ad. Mit valg
af båd faldt på en ”MOPA” en lille
motorpram udviklet til havjagt i
Danmark af nogle ”havjagttosser”,
som har udviklet en lille båd, som
en mand kan håndtere og bo i, hvis
situationen kræver det, og som
både kan sejle i en vandpyt eller i et
oprørsk hav.
Jeg har nu pløjet fjorden tynd med
min MOPA og fræset rundt på fjeldet
på ATV’en (kun på vej naturligvis) i
en måned, og er så småt ved at få en
ide om jagt- og fiskemuligheder. Jeg
har fundet et par gode jagtcamp-
muligheder et stykke ude af fjorden,
hvor der er moskus. Ligeledes er der
gode fiskecamp-muligheder ved
udmundingen af Robinson River.
Denne sommer vil jeg alene
anvende som test jagt/ fiskeri, men
fra næste sommer forventer jeg at
Thomas på tur i MOPA’en
kunne tilbyde sommertrofæjagt i
juli på moskus og fiskecamps efter
fjeldørred i august i Robinson River,
markedsføring vil primært være
internetbaseret.
I øjeblikket har jeg en
”amatør hjemmeside” www.
arctichuntingandfishing.dk ,hvor
jeg løbende vil lægge billeder.
Når jeg har samlet tilstrækkeligt
med materiale og erfaring, vil
hjemmesiden til vinter blive afløst af
en mere professionel hjemmeside.
Jeg vil være i Kangerlussuaq det
meste af efteråret og sidst på
vinteren, for at se på mulighederne
for vintertrofæjagt. Går du og
drømmer om vildmarksoplevelser
i Kangerlussuaq, er du meget
velkommen til at kontakte mig, mit
tlf. nummer og e-mail er at finde på
min hjemmeside.
Af Thomas Olsen
13

BLUE JAY Alias Targa 31; et nyt flot
initiativ fra GC. Intet kan beskrive den
følelse man får, når man ligger og
flyder rundt mellem isbjerge, sæler,
narhvaler og diverse fugle.
Med de 6 forskellige ture der afgår fra
lystbådehavnen, har man mulighed
for at tage en lille ”ferie” fra den travle
hverdag på Thule.
1. Wolsteinholme Fjord: turen går ind
til de 3 gletchere. Varighed ca. 5 timer
alt efter isforhold.
2.Pituffik Gletcheren: turen går til, ja
Pituffik Gletcheren, men der er stop
ved Cap Atholl, og hvis bemandingen
tillader det, landsætning i Den
Grønne Dal, hvorefter der sejles til
Pituffik Gletcheren, og returneres til
TAB. 5 timers varighed.
3. Saunders rundt med landsætning
når bemandingen tillader: Her er der
god mulighed for at se det rige fugleliv
på vestsiden af Saunders, og på
nærmeste hold se Knud Rasmussens
gamle hytte. 5 timers varighed.
4. Heksepatten og Wolsteinholme Ø:
kom tæt på Heksepatten og se det
rige fugleliv. Der lægges for anker
i en lille vig ved Wolsteinholme Ø,
hvorefter turen gå tilbage til TAB.
Varighed 3 timer.
5. Narsaasuk med landsætning: Se
den lille fangerplads, der stadig bliver
brugt. 3 timers varighed.
5. Fisketure. Vi har kun én destination,
Pituffik Gletcheren, her skulle der
være gode muligheder for fangst. Vi
arbejder på at finde nye fiskesteder.
Fiskestænger udlånes fra Activities.
Varighed min. 5 timer.
14
6. Så er der de to korte ture, en 2-timers
tur til Manson Øerne og en 2-timers
seightseeings tur ind i Wolsteinholme
Fjorden.
7. Sidste udflugt vi har, er til campister:
På designerede ture er der
mulighed for at blive sat af fredag på
Saunders eller i Den Grønne Dal og
samlet op igen søndag.
Blue Jay
Blue Jay alias Targa 31 Foto: Martin Kay Hansen
På alle ture har vi kaffe, the og sodavand
ad libitum, og på ture over 4
timer vil der blive serveret en lækker
sandwich.
På vegne af activitiespersonalet
vil jeg gerne have lov til byde jer
velkommen om bord, til en fantastisk
oplevelse på havet omkring Thule.
Af Jakob Brent Petersen
Flydebro Foto: Søren Nielsen

Blue Jay
Foto: Søren Mikkelsen
Foto: Søren Mikkelsen
På tur med Blue Jay til Wolsteinholme Fjord d. 19. juli
Turen bød på masser af sol, isbjerge og endda en meget legesyg sæl, som
vi kom helt tæt på. Der var god stemning og høj fart ved skipper Ivan, og
Activities havde sørget for forplejning. Der var tænkt på det hele.
Dog anbefales det at finde det varme tøj frem, hvis man vil sidde i stævnen
og blive blæst igennem, for det er koldt på havet. Absolut anbefalelsesværdigt.
Af Helle Lindner Hansen
Foto: Søren Mikkelsen
Foto: Søren Mikkelsen
15

Vi opgraderer til Ax2009 og nyt varekartotek
Ax2009, Dax09 eller Axapta 5.0, kært
barn har mange navne, men alle
betegnelserne dækker over Microsoft
produktet Dynamic Axapta 2009,
som er den nye version på Axaptaplatformen.
I GC kører vi i dag version 3.0, men
der er igangsat er projekt med
henblik på at opdatere vores Axapta
til den sidst nye version, og gøre
det på en måde, som giver færrest
mulige specialtilretninger.
16
Fokus områder i projektet er:
• Opgradering til Ax2009
• Varekartotek
• PMP og serviceopgaver
• Uddannelse
Opgraderingen til Ax2009 kræver, at
der er fokus på de mange tilretninger,
der er i den nuværende version,
således at den nye version bliver så
standardiseret som muligt, dog uden
at det går ud over funktionaliteten.
I hverdagen er nogle af de spørgsmål,
vi stiller os selv: Har vi de rigtige varer
på hylderne, har vi nok af dem, kan
de findes i systemet?
Hvis vi tager disse spørgsmål og
vender dem til: Vi skal have de rette
varer på lager til rette tid og i de
rigtige mængder, ja så har vi målet
for arbejdet med varekartoteket,
og hvis vi så yderligere kombinerer
det med, at det skal opbygges på
en måde så varerne kan findes i et
IT-system som er brugervenligt, ja
så når vi frem til et lagersystem der
understøtter den daglige drift.
Tilsvarende kan der snakkes
langt og længe om Columbus
servicemodulet samt IT-styret
vedligeholdelse, i daglig tale
kaldet PMP.
Også her kan vi vælge at
se fremad og forsøge at
definere, hvad det er vi
gerne vil have, nemlig et
system, der mht. service- og
vedligeholdelsesopgaver
understøtter den daglige drift,
både mht. planlægning, udførsel,
opfølgning og dokumentation.
Og hvordan opnår vi så det, kan
der spørges?
Der vil være nogle i GC, der har hørt
mig omtale Appreciative Inquiry
eller på dansk den værdsættende
metode. Det er bl.a. det jeg bruger i
Appreciative Inquiry
Den værdsættende metode
• Fokuser på det, der virker !
• Fordi ...
• det man fokuserer på kommer
der mere af
Dynamic Axapta 2009
projektarbejdet for at holde fokus på,
hvad det er vi gerne vil opnå.
Skal det være mere konkret er
der vedr. varekartotek nedsat 8
arbejdsgrupper som er godt i
gang, og planen er at der skal laves
følgende:
Varekartotek
1) Udarbejde skema og beskrivelse til
grupperne
2) Standard varer fastlægges
3) Standard varer identificeres i
nuværende kartotek
4) Oprydning i restvarer
5) Fastlægge og beskrive strukturen i
varekartoteket
Det er nemt at skrive på fem linier,
men i virkeligheden er det et stort
arbejde, der skal udføres, og I vil
lægge mærke til, at der i hverdagen
er nogle, der bruger en del tid på det.
Vedr. servicemodul og PMP-opgaver
har der været arbejdet med et flow
chart som viser det nuværende
arbejdsflow på både service- og
PMP-opgaver. Opgaven går altså lige
nu ud på at få de to dele til at smelte
sammen i samme system; igen gerne
ved at bruge så meget standard-
Axapta som muligt.

Dynamic Axapta 2009
Punkterne på arbejdsplanen:
PMP/service opgaver
1) Teoretisk optimal arbejds flow.
2) Fastlæg ønsket flow.
3) Systemstruktur.
4) Fastlægge hvordan opgaver skal
oprettes i systemet.
5) Definer ønsket output.
6) Kobling over til indkøb & lager.
Vi
skal
se på,
hvordan
standard-Axapta
fungerer mht. adhoc service- og
autoplanlagte opgaver, og så få
dette matchet med det nuværende
Columbus servicemodul og
Thy PMP-modulet i Axapta
på en måde, så vi får et
system som understøtter
den daglige drift, både
mht. planlægning,
udførsel, opfølgning og
dokumentation.
En opgradering og
indførelse af noget nyt
kræver jo en indsats på
uddannelsesområdet, og
her er vi i gang med at få
skabt de nødvendige interne
kompetencer og faciliteter, således
at vi kan sikre den nødvendige
uddannelse.
Konkret sker det ved at Jan Buhl og
Styregruppe:
Projektejer: Poul Jensen
Inge Winther Bülck
Svend Guldager Pedersen
Helle Hallberg
Erland Søndergaard
Jesper Frederiksen er i gang med
at forberede intern uddannelse,
og vi har lavet et permanent
uddannelseslokale med fire
undervisnings-PCer.
Dette betyder, at vi kan lave planlagt
uddannelse i forbindelse med
opgraderingen, men også at vi
løbende kan udanne på basen når
behovet opstår.
Dette gælder både den nuværende
Axapta 3.0 samt ved opgraderingen
til Ax09.
I er velkomne til at kontakte
projektgruppen med spørgsmål, eller
lave en aftale med Jan eller Jesper, så
vil de gerne fortælle mere.
Projektorganisationen
Projektgruppe:
Administrativ projektleder: Egon Blinkenberg Jessen
Teknisk projektleder: Bettina Gregersen
Lars Nørgaard
Jan Buhl Andersen
Jesper Max Frederiksen
Thorbjørn Jøregensen
Karen Thorp
René Boye Caspersen
Kenneth Stelsoe
Af Egon Jessen
17

Det er tid til at tage miljøbrillerne på
Som det fremgik på fyraftensmødet
d. 28.07.09 er Miljøafdelingen
travlt optaget af forberedelserne til
ESOHCAMP 2009.
Jeg vil derfor også lige benytte disse
spalter til at bringe information om,
hvad ESOHCAMP står for, og hvad det
betyder for os her på TAB
ESOHCAMP er en forkortelse af:
Environmental, Safety and Health
Compliance Assessment and
Management Program.
Oversat betyder det: Vurdering af
hvorvidt vi overholder Miljø og
arbejdsmiljøprogrammerne.
I praksis betyder det, at vi får besøg
af 13 inspektører, der hver især
er specialister og meget vidende
indenfor deres område De kommer
18
til at gå basen minutiøst efter med
miljøbrillerne på.
Det drejer sig både om en visuel
inspektion og en inspektion af
dokumenter og dokumentation.
De er grundige og lader sig ikke feje
af, så vær forberedt på, at de virkeligt
følger op på vores svar.
På forhånd har vi udfyldt et
omfattende spørgeskema
omhandlende forholdene her
på basen, med udgangspunkt
i de miljøplaner vi har. Dette
spørgeskema samt vores miljøplaner
og de tidligere opskrivninger fra
ESOHCAMPEN 2006, vil danne
baggrund for inspektionen.
ESOHCAMP 2009
Foto: René Stampe Jensen
Environmental, Safety and Health Compliance
Assessment and Management Program
De forhold der kunne være i jeres
respektive shopper, som I er i tvivl
om, eller I måske krummer tæer
over, det er nu de skal klares, og her
står både Miljø, OSH og DRMO’en til
disposition med råd og vejledning.
Brug den mulighed.
Som en ekstra hjælp vil der i tiden
op til ESOHCAMPEN komme
remindere og ”gode råd” op på
intranettet, i lighed med tiden op til
IG inspektionen.
Af Belinda Bell

GC på messe
GC’s deltagelse på DSE Job- og
Karrieremesse ved DTU i Lyngby i
april var en succes.
I løbet af de to dage messen
løb af stabelen, oplevede vi en
konstant interesse for vores stand,
hvor de besøgende ville vide
mere om GC og mulighederne på
Thule lige fra sommerferiejobs og
praktikophold i Engineering til de
generelle jobmuligheder på basen,
fritidsmuligheder, boligforhold,
naturen, selve oplevelsen af at være
på Thule osv.
Fra rekrutteringsafdelingen deltog
Finn Kjær Hansen og Hannah
Hagensen, og det var en stor hjælp
at have Egon B. Jessen fra Operations
med på messens anden dag.
DSE Messe Lyngby 2009
Næste gang GC deltager på messe
bliver i Århus på SICEF Karrieremesse
den 30. september og 1. oktober
2009.
Af Hannah Hagensen
19

Forsidebilleder:
Søren Nielsen og Søren Mikkelsen
Bagsidebilleder:
Søren Nielsen
Redaktion: Site Management Support
Udgiver: Greenland Contractors
DK - 3970 Pituffik
Ansvarshavende: Inge W. Bülck
Redaktør: Helle Lindner Hansen