Miljøvenligt fiskeopdræt - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

6 I Kongeåens Dambrug er der konstant omkring 300 tons ørreder i de tre sektioner, som udgør produktionsanlægget. Det er en kæmpe logistikopgave at holde produktionen kørende, men det holder dambruger Knud Kongsted egenrådigt styr på i hovedet. Det tager 10-12 måneder, før regnbueørrederne vejer 3-400 gram og dermed er klar til salg. >> a k v a k u L T u r genbruger hele 95 procent af vandet. Så vandforbruget i et modeldambrug er stærkt reduceret. De største modeldambrug indtager blot 100 liter vand i sekundet fra drænvand eller grundvand og recirkulerer det – dvs. renser det internt og genbruger det i systemet op mod 100 gange, hvorefter det langsomt udskiftes og ledes ud i en plantelagune, hvor de forurenende stoffer som nitrat, kvælstof og andre organiske stoffer fjernes ved hjælp af biofiltre. fri passage for fisk Modeldambrug bliver i dag etableret i store betonanlæg i jorden der, hvor de traditionelle dambrug lå. Men da modeldambrug ikke har brug for vand fra vandløbet, er vandløbet nu fri for forhindringer som opstemninger og spærringer. Derved er der fri passage for de vilde fisk til og fra gydepladserne og havet, hvilket er til stor gavn for bestandene. ”Teknologien bag modeldambrug er en af vejene til at opnå både erhvervets Da nMarks T ek niske univer siTeT fOTOs M a RTIN Da M K R IS T E N S E N Familien Kongsted producerer årligt 12 millioner regnbueørreder. Størstedelen bliver solgt til industrien, hvor de fileteres, røges, pakkes og eksporteres – primært til Tyskland. Kongsteds egen lastvogn kører i pendulfart mellem de tre dambrug og røgeriet i Vejle. ”Det minimerer smitterisikoen, at vi ved præcist, hvor vores lastvogn har været,” siger Christina Kongsted. ”Vi har ikke haft sygdomsudbrud de seneste to år.” og ikke mindst regeringens målsætning om, at opdrætserhvervet skal tredoble produktionen og samtidig reducere kvælstofudledningen med 40 procent pr. kg fisk. Og sportsfiskeren er også glad for, at fiskene igen har fået fri passage i åer og vandløb,” fortæller udviklingschef Mogens Schou fra Fødevareministeriet. ”DTU Aqua har spillet en nøglerolle i udvikling og dokumentation af modeldambrug, som er en win-win-win-situation for både erhvervet, miljøet og sportsfiskeren.” incitamenter til at omlægge ”Det var en naturlig udvikling at omlægge til modeldambrug,” fortæller Christina Kongsted, som er datter af Knud Kongsted og medejer af Kongeåens Dambrug. ”Da retten til at inddrage vand fra vandløbene udløb, og foderkvoterne i forvejen var begrænsede, havde vi ingen muligheder for at øge produktionen. Der er fremtidsmuligheder i modeldambrug, og miljømæssigt er det også den rigtige vej at gå,” fortsætter hun. Et incitament til omlægningen var, at de dambrugere, der deltog i måleprojektet, fik fordoblet deres foderkvoter, og dermed fik muligheden for at producere flere fisk og få større indtjening. Et forhold, som dambrugerne gerne vil have videreudviklet, så de fortsat kan producere mere og dermed imødekomme den stigende efterspørgsel på fisk: ”Vi ser gerne, at myndighederne øger foderkvoten og gør forvaltningen mere smidig,” siger Christina Kongsted. ”Vi viser gang på gang, at vi overholder reglerne for udledning, men der er megen kontrol af vandkvalitet og udledning. Vi har et tæt samarbejde med DTU Aqua, som er en god sparringspartner for os.” fremtidens fiskeopdræt ”DTU Aqua har med sin omfattende viden inden for recirkuleringsteknologi været en god rådgiver for erhvervet
DaMbruGsuDvaLGeT Startskuddet til et mere miljøvenligt fiskeopdræt lød tilbage i 2002, da Fødevareministeriet nedsatte et dambrugsudvalg, som fik til opgave at undersøge udviklingsmulighederne for dambrugserhvervet. Et teknisk ekspertpanel bestående af DTU aqua (tidl. Danmarks Fiskeriundersøgelser), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), aalborg Universitet, Miljøstyrelsen og Dansk akvakultur blev nedsat for at konkretisere de såkaldte modeldambrug for ferskvandsdambrug, herunder også at specificere anlægs- og driftskrav, så de blev nemmere for myndighederne at administrere. og myndighederne i udviklingen af modeldambrug,” konstaterer formand Karl Iver Dahl-Madsen fra Dansk Akvakultur, som er brancheforeningen for det danske opdrætserhverv. Havet er ikke et uudtømmeligt spisekammer, og opdræt af fisk er nødvendigt for at imødekomme den stigende efterspørgsel på sunde fødevarer fra verdens voksende befolkning. Akvakulturudvalget, som er et samarbejde mellem ministerier, myndigheder, erhvervs- og miljøorganisationer, har netop afleveret sine anbefalinger til, hvordan dansk akvakultur skal forvaltes i fremtiden, til miljøminister Karen Ellemann og fødevareminister Henrik Høegh. Anbefalingerne lægger op til at øge konkurrenceevnen, eksporten og produktionen af fisk i dansk akvakultur, samtidig med at miljøpåvirkningen reduceres til gavn for vandmiljøet. Ministrene vil drøfte anbefalingerne om at gøre det mere attraktivt at omlægge til miljørigtig produktion og gøre det lettere for kommuner at miljøgodkende de nye anlæg. Den mest signifikante forandring, udvalget foreslår, er, at man går over til en incitamentbaseret forvaltning, hvor en god indsats for miljøet bliver belønnet med mulighed for en større produktion, ved at foderkvoterne forhøjes, sådan som Christina Kongsted efterspørger. Karl Iver Dahl-Madsen, som sad med i udvalget, påpeger desuden, at udvalget også anbefaler, at resultaterne fra DTU Aquas indsats med modeldambrug skal indgå i udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse for dambrug. Danmark førende Omkring 30 af landets i alt cirka 250 dambrug har på nuværende tidspunkt ”vi ser gerne, at myndighederne øger foderkvoten og gør forvaltningen mere smidig.” Christina Kongsted. omlagt til modeldambrug. Forventningen er, at endnu flere vil ændre deres produktion i en mere miljøvenlig retning. ”Inden for 5-10 år har de fleste traditionelle dambrug formentlig omlagt til modeldambrug eller er gået over til specialiserede produktioner som f.eks. økologisk opdræt,” vurderer sektionsleder på DTU Aqua Per Bovbjerg, som også ser eksportmuligheder inden for modeldambrug og recirkluleringsteknologien: ”Danmark er førende inden for recirkuleringsteknologi og modeldambrug takket være vores unikke sammensætning af kendte komponenter fra recirkulerings teknikken.” < ! Y D e r l I ge r e o p lY S n I n ge r sektionsleder per bovbjerg, DTu aqua, pbp@aqua.dtu.dk Dy n a m o n r. 22, sep t ember 2010 7
Page 1 and 2: D a n M a r k s T e k n i s k e u n
Page 3 and 4: LEDER > uDDanner vi fOr ManGe inGen
Page 5: Fiskeopdræt i dambrug er et erhver
Page 9 and 10: Serstechs integrerede spektrometer,
Page 11 and 12: Boisens gruppe på DTU Nanotech og
Page 13 and 14: fOTO S H U T T ER S TO C K et bor,
Page 15 and 16: Nordsøen også. Med målestationen
Page 17 and 18: fOTO T H O R K IL D a M D I C H R I
Page 19 and 20: som er nedsænket i demineraliseret
Page 21 and 22: TiL MarkeDspris kontorbyggerier bes
Page 23 and 24: eT Link MeLLeM universiTeTeT OG vir
Page 25 and 26: lede kemikalietryk, og dette er i f
Page 27 and 28: uLTraLYD skanner virtuelt ved hjæl
Page 29 and 30: fOTO T H O R K IL D a M D I C H R I
Page 31 and 32: OLiG Thøger lyme er 42 år og udda
Page 33 and 34: om enkel betjening et skridt videre
Page 35 and 36: LOuise siMOnsen > Danske forsknings
Page 37 and 38: nomi, der i meget høj grad er base
Page 39 and 40: så der er mange fordele ved at ind
Page 41 and 42: DeT sker pÅ DTu T iD O G s T eD 16
Page 43 and 44: Coldings arbejdstegninger til appar
Page 45 and 46: "Man skal kunne lide at stå over f
Page 47 and 48: jubiLÆuMsTrÆf 2010/2011 DTU afhol

Miljøvenligt fiskeopdræt - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?