Gejrfuglen 01.3

Kærsgård. I de fugtige partier er der Alm.
Mjødurt, Top-Star, Tue-Star, Trævlekrone,
Skov-Kogleaks, Dynd-Padderok, Sideskærm,
Engblomme og Maj-Gøgeurt (vist nok
forsvundet ved tilgroning), og på mere tør
bund præg af overdrev med Græsbladet
Fladstjerne, Rød Svingel og i skovbrynet
Skov-Storkenæb. Skovengen går i den østlige
del over i en tidligere græsset, lys ege-lindeskov
med bl.a. en stor bestand af Tyndakset
Gøgeurt - et af mine favoritsteder i Nim
Skov.
BOTANISK VURDERING
Der er ingen tvivl om, at Nim Skov som
helhed har en meget høj naturværdi. Den
varierede topografi og jordbund resulterer i
et stort antal levesteder, og alene af planter er
der til nu fundet 246 arter i skoven, heriblandt
sjældnere arter som Forskelligblomstret Viol,
Skov-Gøgeurt, Glat Hullæbe, Skov-Kohvede,
Tue-Star, Nikkende Flitteraks, Vår-Fladbælg
Fig. 4. Parti fra skovsump.
og Jordbær-Potentil.
Der er dog stor forskel på de enkelte parceller.
Partierne med nåletræer er oftest for unge
eller tætte til at rumme interessante planter,
og andre steder er der højstammet, ensformig
bøgeskov med en artsfattig undervegetation.
Jeg har kun lige påbegyndt en detaljeret
registrering af de enkelte parceller, men det
er da allerede nu muligt at pege på nogle
særligt interessante partier.
I første række må partierne langs
bækkløfterne have meget stor værdi. I
bækkløfterne og langs Kærsgård Bæk indgår
meget Avnbøg og Småbladet Lind, der tyder
på, at skoven er meget ekstensivt drevet.
Stormvæltede træer får her ofte lov at ligge,
og floraen er mange steder artsrig. Omkring
Kærsgård Bæk vest for Kærsgård ligger en
større skovsump med meget store asketræer
og en mosaik af tørre partier omkring
stammerne og meget sumpede partier ind
Fig. 5. Stenrøse og væltede stammer i bækkløft.
5