2013_1 - Georgstageforeningen

Straffene.
Forbrydere foretrækker halshugning frem for
piskestraf. Der eksisterer kun to former for straf:
Trældom og henrettelse.
På Sjælland kan indbyggerne mod at betale skat
til kongen få licens til sørøveri. Det tjener de
tykt på, og ofte misbruger de statsautoriserede,
kongeligt udnævnte sørøvere deres privilegium
og går løs på uskyldige landsmænd. Så snart en
har fanget en anden, sælger han ham uden
barmhjertighed som slave til en ven eller til en
fremmed, påstår Adam af Bremen.
Skåne smukkeste danske provins.
Skåne er den skønneste af de danske provinser,
skriver Adam. Området er meget tæt befolket,
og landbrug og handel hører til de vigtigste
erhverv. Der findes omkring 300 kirker, dobbelt
så mange som på Sjælland, medens Fyn kun har
omkring 100.
Fyn karakteriseres som en ikke uanselig ø. På
øen ligger en stor by ved navn Odense, og i en
kreds uden om Fyn findes mange små øer, alle
meget frugtbare.
I Jylland ser Adam ikke mange formildende
omstændigheder. Landet er ufrugtbart. Aldrig
før har han rejst gennem større og tættere skove,
som gør Jylland uegnet til menneskebolig. Kun
ved fjordene ligger byer, bl. a. Slesvig, Ribe,
Århus og Ålborg. Adam advarer mod at rejse i
Jylland: "Til lands på grund af mangelen på
afgrøder, til vands på grund af sørøvere."
Sjælland tiltager på mange måder den tyske
magister. De fleste beboere er modige og
dygtige landmænd, som tjener godt på den
frugtbare jord. Men overfarten til øen er farlig.
En storm kan pludselig blæse op, og det vrimler
med sørøvere, som man kun vanskeligt undgår
at falde i hænderne på.
Selv om Adam kritiserer på mange punkter, er et
gennemgående træk i hans bog en positiv
holdning over for landets indbyggere. Men et uland
er og bliver Danmark mange år endnu
konkludere Adam af Bremen.
Kongen myrdet.
Stukket ned foran alteret
i St. Albani kirke i Odense
Odense, 10. juli 1086
Efter at have jaget ham det halve land rundt
myrdede oprørerne i dag kong Knud, 43,
foran alteret i St. Albani kirke i Odense.
Kongen havde søgt tilflugt i kirken sammen
med sine mænd og to brødre, Erik og
Benedikt.
Kun Erik slap bort. Alle de øvrige blev hugget
ned af bondesoldaterne.
En munk, der var øjenvidne til drabet, fortæller:
"Hen på dagen går kongen til Albani kirke for at
høre messen. Han er i skarlagenrød kjortel, og
han skænker den til præsten og kirken. Han
skrifter sine synder, modtager alterets
sakramente og skænker kirken flere gaver til
sjælemesser for dem, der nu skal dø.
Ved alteret sætter han sig, uden brynje, kun i
den røde silkekjortel og med sin skarlagenkappe
over skuldrene, og læser Davids salmer.
Imens omringer bønderne kirken. Kongens bror
Erik og de sidste hirdmænd står i kirkedøren og
værner den. Sten og spyd hamrer mod kirkens
vægge. En planke i koret bliver slået ind og
braser mod alteret, så St. Albans hellige skrin
styrter på gulvet. Kongen bliver ramt af en sten i
hovedet, og han griber en skål eller måske
kalken på alteret og lader blodet flyde i den.
Et spyd ind gennem vinduet rammer ham i siden
og giver ham bane."
Oprøret mod kongen brød ud, mens han opholdt
sig i Vendsyssel. Han slap i sidste øjeblik bort
fra Aggersborg. Den vilde jagt gik nu ned
gennem Jylland til Slesvig og videre til Odense.
Flået i skat
Kong Knud har plyndret folk med skatter og
afgifter. Afgiftsbuket fulgte på afgiftsbuket, og
hvis folk ikke betalte til tiden, satte kongen sine
fogeder til at inddrive pengene.
Til sidst blev det for meget, og befolkningen
gjorde oprør mod kongen og hans skattefogeder.
7