You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SEt fRa pRæStEGåRDEN V/aNDERS bONDE<br />
faRVEL <strong>OG</strong> taK tIL LyNGå, SKJøD <strong>OG</strong> LERbJERG!<br />
Jeg stod en dag og kiggede på Tasja, vores dejlige oldgamle<br />
fjordhest. Den var blevet forfangen. Det er sådan en slags hestesukkersyge,<br />
”diabetes 2”... Det kommer af at leve for godt.<br />
Tasja holdt til hele sommeren nede på toften ved <strong>Lyngå</strong> kirke.<br />
Alt for meget godt græs. Satte mulen til jorden om foråret og<br />
løftede ikke hovedet igen før til november. Det skal en hest<br />
blive fed af! Og når hun så tilmed gik på græs langs kirkestien,<br />
hvor folk hver dag gik tur med godbider til Tasja, så måtte det<br />
gå helt galt. Og sådan kan du<br />
faktisk gå hen og ”foræde dig på<br />
kærligheden”. Og en dag kom<br />
vognmanden efter Tasja. På stive<br />
Du KaN fORæDE DIG<br />
på KæRLIGHEDEN<br />
”forfangne” ben gik hun bort – for kun at lade et minde være<br />
tilbage.<br />
Tasja var vores datter, Maries hest. Et godt gemyt. Aldrig redet<br />
til, men fandt sig i, at en pige på 10 for snart mange år siden<br />
omme bag præstegårdshaven uden forældrenes vidende hoppede<br />
op på ryggen. Uden hovedtøj, saddel eller tøjle. Men Tasja<br />
gik bare, da den lille Marie sagde: ”Gå så, Tasja”! ”Drej”! ”Stop”!<br />
Jo, der er mange gode minder fra tiden i <strong>Lyngå</strong>. Et ”fedt embede”..!<br />
Og meget er faldet af fra ”kirkestien”, fra de tre menigheder,<br />
der trofast bar med - og bar over…! Til april er det slut. Jeg<br />
stopper som sognepræst i <strong>Lyngå</strong>, Skjød og Lerbjerg. Fortsætter<br />
som provst med præstefunktionen tilknyttet mere bredt i<br />
provstiet. Vi slår os ned på ”Nøddelund” på Djursland. Kvæget<br />
er allerede flyttet. Fjordhestene ”Obama” og ”Villy Søvndal”<br />
også. Snart følger Shetlandsponyerne ”Frida” og ”Tulle” efter.<br />
I <strong>Lyngå</strong> præstegård er der for Marianne og mig snart kun minderne<br />
tilbage. Men vi er begge så taknemlige for det, vi fik! Vi<br />
fik lov næsten ”at foræde os på kærligheden” uden dog at blive<br />
forfangne – sådan da! Lidt stivere til bens er vi vel nu, end da vi<br />
for snart 18 år siden ankom til en sneklædt Morten Koch idyl<br />
af en præstegård lige før jul i 1995.<br />
Ja, tænk sig at få lov at friste tilværelse i <strong>Lyngå</strong> præstegård. At<br />
få lov at se den gamle præstegårdshave fyldt af mennesker en<br />
grundlovsdag under høj sol og udsprungne bøgetræer. Konfirmander<br />
og minikonfirmander har undervejs gjort præstegår-<br />
den til deres. I spandevis af kaffe er der drukket med gravere<br />
og organist, havemand og formænd, og et utal af frivillige. Og<br />
betroelserne har stået i kø, når børn skulle døbes, kærestefolk<br />
giftes, og den mistede skulle bæres herfra. En betroelse, der fik<br />
frimodighed undervejs i kirken af salmesangen, musikken, af<br />
et mylder af glade barnestemmer, der lagde både bund og overstemme<br />
i den gudstjeneste, der kan få selv den mest triste til at<br />
stemme i på håbets glade sang!<br />
Fortsættes på side 4<br />
3
Change language