Kirke & Sogn nr. 4 2012-13 - Lyngå

LYNGÅ
SKJØD
LERBJERG
December
Januar
Februar
2012/13
Nr. 4
32. årg.
KIRKE OG SOGN
Læs om
Minikonfirmanderne
og pindsvineriet

2
INDHOLD KIRKELIG VEJVISER
Kirkelig vejviser side 2
Fra præstegården side 3
Tak til Sanne side 4
Siden sidst side 4
Fra præsteværelset side 4-7
Kirkehøjskolen side 7
Konfirmander side 8
Minikonfirmander side 9
Stemmegaflen side 10-11
Arrangementer. side 12
Salmeklummen side 13
Opbyggelige hjørne side 14-15
Gud og gryderet side 15
Menighedsrådene side 16
Minder side 17
Kunstgruppen side 18
Højskoletimer side 18-19
Udsendte side 20-21
Skjød side 22
Lyngå side 22-23
Lerbjerg/Svejstrup side 23
Gudstjenesteliste side 24
Deadline for modtagelse af materiale
til næste udgave 1/2 2013.
Sendes til ria@km.dk.
Forsidefoto: Susanne Østerby
Tryk: Vitten Grafisk A/S
Sognepræst og provst Anders Bonde
Lyngåvej 85, 8370 Hadsten
Tlf. 8698 1224. Mobil 2361 6424.
E-mail: anbo@km.dk.
Træffes i reglen bedst 12-13.
Undtagen mandag. I øvrigt efter aftale.
Sognepræst Sanne Thøisen
Vestervang 10, 23,
8000 Århus C. Tlf. 8614 8820.
Mobil 2182 5146. E-mail: sath@km.dk.
Fødsler, dåb, vielser, dødsfald samt attester
sker ved henvendelse til sognepræsten.
Besøg af præsten
En henvendelse til os præster er altid
velkommen, hvis nogen ønsker – eller
måske hører om én, der ønsker – en snak
med os.
Friweekend/Ferie
I ferier og friweekender henvises til sognepræst
Anders Bonde 8698 1224 eller
sognepræst Sanne Thøisen, tlf. 8614
8820. Der kan også altid ske henvendelse
til provstisekretær Hanne Foldager tlf.
5121 5004 for nærmere information.
Kordegn Rikke Antvorskov
Lyngåvej 85, 8370 Hadsten
Tlf. 8698 1224.
E-mail: ria@km.dk
Menighedsrådsformænd:
Lyngå: Bjørn Anthonsen, Rækkevej 2,
Tlf. 8698 0739.
Skjød: Anny K Hansen, Skolebakken 14,
Tlf. 8696 0132.
Lerbjerg: Anna Lise Ø. Christensen,
Lerbjergvej 36, Tlf. 8698 3048
Gravere
Brian Sørensen, Islandsvej 22, Hadsten.
Tlf. 8698 3041. Mobil 3052 1053
E-mail: bs@dlgpost.dk
Bodil Engelbrechtsen, Hammelvej 44,
Lyngå. Tlf. 8698 2155. Mobil 2943 8716.
E-mail: finnogbodilengelb@gmail.com
Niels Bech Mortensen, Futuravej 14,
8370 Hadsten. Tlf. 8698 1202.
Mobil 2465 3640.
E-mail: margitogniels@gmail.com
Organister:
Birgitte Østergaard Petersen
Tlf. 8622 7776 / 6177 7653
E-mail: birgitteoep@gmail.com
Kristine Lund-Olsen
Tlf. 6172 7446
E-mail: kristinelundolsen@gmail.com
Kirkesanger:
Hans Bonde, Mølbakken 6, 8560 Kolind.
Tlf. 30315649
E-mail: tank_fly@hotmail.com
Køkken og servicemedarbejder Lyngå
Else Jensen tlf. 8698 1268 / 2843 8546.
E-mail: elsejensenmail@gmail.com
Kirkebilen
Alle er velkomne til at anvende kirkebilen
til møder, gudstjenester, koncerter m.v.,
som foregår i kirkeligt regi i vore tre sogne.
Kirkebilen må også bruges af ældre,
der f.eks. er flyttet til Hadsten eller Hammel
og som ønsker fortsat at følge det
kirkelige og folkelige liv i deres tidligere
hjemsogn! Kirkebilen er gratis og bestilles
hos: Hammel Taxi, tlf. 8696 1299 eller
Hadsten Taxi, tlf. 8698 2444.
Lyngå, Skjød og
Lerbjerg Menighedsråd

SEt fRa pRæStEGåRDEN V/aNDERS bONDE
fRa LaNDpaStORat tIL StORpaStORat
- nye muligheder i en forandringstid
Fra første januar 2013 ventes et nyt storpastorat etableret mellem
Lyngå-Skjød-Lerbjerg og Ødum-Hadbjerg samt Hadsten, Nr. Galten
og Vissing pastorater. Storpastoratet vil få fire fuldtidspræster,
hvor de to vil bo henholdsvis i Lyngå og Ødum. Lyngå, Skjød og
Lerbjerg vil blive normeret med, hvad der svarer til en halv stilling.
Ved samme lejlighed i løbet af foråret stopper undertegnede som
sognepræst i Lyngå og flytter fra præstegården, men fortsætter
som provst. Sognepræst Sanne Thøisen overflyttes til nye opgaver
i storpastoratet. Så snart storpastoratet er oprettet, vil menighedsrådene
gå i gang med ansættelse af den nye præst, der skal betjene
sognene fremover.
Med etableringen af det nye storpastorat er ”udviklingen” også
kommet til Lyngå, Skjød og Lerbjerg. Vel er det længe siden betegnelserne:
”Sognefoged i Lyngå”, ”Sognerådsformand i Skjød”, ”Lærer
i Lerbjerg” forsvandt. De er nu reduceret til indskrifter på en
gravsten som vidnesbyrd fra en svunden tid, hvor de små enheder
var selvkørende med alle
relevante samfundsinstitutioner,
det juridiske, det
kommunale og skolevæsenet
var helt tæt på borgeren
i det lille landsogn.
at ROmaNtISERE
fORtIDEN DuR IKKE
En romantisering af fortiden dur ikke. Og alle erkender, at det var
nødvendigt at gå fra det mindre til det større for at holde gang i
samfundsudviklingen.
Kirken har på en måde hængt lidt efter i den udvikling. I kirken
”tøver tidens trin”, siger digteren. Og det er da heller ingen hemmelighed,
at menighedsråd og præst i vore tre små sogne i de sidste
snart 18 år har ”dyrket” på det store i det små. ”Smådriftsfordele”
har været et nøgleord i synet på landsognets muligheder.
Og sandt er det jo, at der skal ikke mere end to huse på en vej til
at lave en ”vejfest”. Det hele afhænger af initiativet. Og sådan er
det med kirkelivet. Det væsentlige er ikke størrelsen på sogne eller
pastorater, men at der brænder en ild. At menighedsråd, medarbejdere
og præster kan se muligheder og vil noget! Og det er nu
engang det samme, om der er tale om et stort bysogn eller et af de
mindste langt ude på landet.
Ikke desto mindre kommer vi i Folkekirken ikke udenom at diskutere
struktur og størrelse. 80 procent af præsterne betjener halvde-
len af befolkningen. Og så er der 20 procent præster til den anden
halvdel. Og den går ikke i længden. I de sidste mange år er der da
også ved præsteskifte på landet foretaget en vurdering af, om lidt
af bemandingen med rimelighed kunne flyttes hen, hvor folk bor.
Ved præsteskiftet i Lyngå i 1977 fik det daværende Lyngå-Skjød
pastorat tillagt Lerbjerg sogn. I 2001 tog arresthus-præstefunktionen
25 procent af sognepræstestillingen hos os, og ved kommende
præsteskifte vil Lyngå, Skjød og Lerbjerg sogne, som sagt, skulle
betjenes af en sognepræst på halv tid.
Under disse ændrede betingelser er det nødvendigt at søge nye
muligheder. Kan der være samarbejdsmuligheder med nabopastoraterne,
der med fordel for begge parter kan kompensere for de
færre præsteressourcer. Eller sagt på en anden måde: Kan de store
og de små sogne i et tættere samarbejde gensidigt få mere kirke for
den fælles indsats?
Det tror menighedsrådene i Lyngå, Skjød og Lerbjerg på. Og da er
vi så heldige, at kirkelivet lokalt nyder gavn af et i forvejen rigtigt
godt og frugtbart samarbejde. Præsterne i Lyngå har således i de
sidste mange år med Hadstenpræsterne Birgith Nørlund og Peter
Ulvsgaard haft et nært og godt samarbejde omkring konfirmander,
kristendomsuger for de mindre børn samt kirkehøjskole for
de voksne. Dertil kommer fælles pinsegudstjenester og undervejs
også rock-gudstjenester for de unge. Der er således en god basis
for et udbygget samarbejde med et par gode og dygtige kolleger.
Menighedsrådene i de 8 sogne har været igennem et grundigt analysearbejde
af storpastoratets muligheder og særlige udfordringer.
Alle fire præster vil være ansat i alle 8 sogne, men de vil hver især
få en særlig forpligtelse overfor et bestemt distrikt i storpastoratet.
For Lyngå, Skjød og Lerbjerg har det været vigtigt at bevare Lyngå
præstegård som bolig for præsten – og med de tre landsogne som
sit særlige distrikt. Men menighedsrådene nærer samtidig store
forhåbninger til det tætte samarbejde præsterne imellem og de
muligheder, det giver, for gensidigt at høste gavn af de særlige forudsætninger,
den enkelte præst er i besiddelse af.
Alle tre menighedsråd bakker i enighed ordningen med et storpastorat
op, ligesom præsterne hele vejen rundt har givet tilsagn om
fuld støtte til projektet.
AB
3

4
taK tIL SaNNE tHøISEN
Tak til Sanne Thøisen
Med udgangen af 2012 stopper pastor
Sanne Thøisen som bistandspræst for
provsten i Lyngå, Skjød og Lerbjerg
pastorat. Sanne fik sin gang i Lyngå
med min udnævnelse som provst i
2009. Hun var, som hun selv sagde det:
”Enken på kaldet”, eftersom hun havde
været hjælpepræst for min forgænger
som provst, Gert Christensen, Laurbjerg.
”Enken på kaldet” er et udtryk
fra den tid i kirkehistorien, hvor den nye præst ”overtog” forpligtelsen
for enken til den gamle præst. Men perspektivet af
det i forhold til Sanne har unægtelig haft et andet indhold, idet
hun ikke kom som en forpligtelse, men som en solid arbejdskraft,
vi i vore sogne har høstet stor gavn af.
Sanne Thøisens opgaver i vore sogne har primært bestået i at
forrette gudstjenester og undervise konfirmander. Dertil kommer
nogle fine indlæg i nærværende blad, Kirke & Sogn. Sanne
er godt skolet. Hun har en Ph. d. i emnet homiletik (prædikenlærer)
og har undervist kommende præster på Pastoralseminariet,
ligesom hun har været en skattet underviser på præsternes
efteruddannelse. Hendes særlige forudsætninger på prædikestolen
er kommet vore menigheder til gode, og der er grund til
at takke Sanne for hendes fine virke i gustjenesten, som mange
har sat pris på. Også konfirmanderne har kunnet glæde sig
over en god og kompetent konfirmandlærer.
Sanne Thøisen fortsætter sit virke i det nye Storpastorat i Hadstenområdet
som særlig bistand for den nye Børne- og ungepræst
i provstiet, Peter Ulvsgaard. Vore menigheder vil således
også fremover få lejlighed til at møde Sanne i kirkelige sammenhænge,
ligesom hun underviser sæsonens konfirmandhold
færdig med påfølgende konfirmation.
Sanne Thøisen holder afskedsgudstjeneste hellig trekongers
søndag (se gudstjenestelisten) med efterfølgende reception i
konfirmandstuen.
På menighedsrådene vegne en stor tak til Sanne Thøisen for
indsatsen med ønsket om alt det bedste for fremtiden.
Anders Bonde
SIDEN SIDSt
SEptEmbER-OKtObER-NOVEmbER
LyNGå KIRKE
Døbte/ Fremstillede:
Karl Krogh Rose, Vivild, Hadsten
Aya Overgaard Pedersen, København
Mika Katrine Sønnichsen, Laurbjerg
Anne Dencker Beck, Lyngåvej 74, Lyngå
Vielser/Velsignelser: Ingen
Bisættelser / begravelser:
Kristian Iversen, Sølundsvej 5, Lyngå
Marianne Stubberup, Hammel
Anna Sofie Pedersen, Thorsø
SKJøD KIRKE
Døbte / fremstillede:
Emil Sofus Høver Rasmussen, Randers
Niels Sandal Johnsen, Bygaden 34, Skjød
Eskild Ankjær Thomsen, Bygaden 29, Skjød
Tobias Juul Sørensen, Landsbækvej 74, Skjød
Vielser / velsignelser:
Trine og Martin Thøgersen Rasmussen, Hammel
Bisættelser / begravelser: Ingen
LERbJERG KIRKE
Døbte/ Fremstillede:
Victoria Mensing, Lerbjergvej 20, Lerbjerg
Vielser/Velsignelser: Ingen
Bisættelser/Begravelser:
Paul Børge Skipper, Hadsten

SEt fRa pRæStEVæRELSEt V/SaNNE tHøISEN
Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over hele jorden,
du som har bredt din pragt ud på himlen!
Af børns og spædes mund
har du grundlagt et værn mod dine modstandere
for at standse fjender og hævngerrige.
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det.
Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
alt har du lagt under dets fødder,
får og okser i mængde,
selv de vilde dyr,
himlens fugle og havets fisk,
dem som færdes ad havenes stier.
Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over hele jorden!
Hvad er et menneske?
Salme 8 i Salmernes Bog, Det gamle Testamente er en jublende
lovprisning af Gud for hans skaberværk, for solen, månen og
stjernerne på himlen. Blikket er rettet opad - digteren ser orden
og skønhed på himmelhvælvingen og priser taknemmeligt
Gud for netop det. For solens lys og varme uden hvilket intet
liv, for månen og stjernerne på nattehimlen, der lyser det også
nødvendige mørke op. For døgnets og årets regelmæssig vekslen,
det ordnede, det som ikke er kaos.
Så vender salmisten blikket ned mod mennesket og funderer
over, hvor lille det dog er, hvor små vi er set fra himlens vinkel,
Markusevangeliet kapitel 10
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre
ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det,
blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme
til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.
Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige
ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han
tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede
dem.
’så små, så myresmå’ (Nis Petersen). Alle har vi sikkert stået en
nat under stjernehimlen og følt os små og hurtigt forsvindende
målt med de ældgamle stjerner, der lyste på himlen, længe inden
vi blev født og vil lyse længe efter, at vi er døde.
Og den tanke udløser hos salmedigteren den forundrede taknemmelighed:
hvad er da et menneskebarn, at du husker på
det, Gud, et menneskebarn at du tager dig af det? Set fra stjernes
vinkel er ethvert menneske lille og skrøbeligt, og dets tid i
verden kort.
Så ser digteren endnu længere til dyrene, husdyrene og de vilde
dyr, fugle og fisk: dem som mennesket skal leve af og herske
over.
Og digteren lader os se vores særlige stilling i verden: under
himlen, under Gud, men over dyrene.
I den bibelske forestillingsverden er det jo sådan, at vi er skabt
på samme dag som dyrene, vi deler mange vilkår med dem.
Krop og biologi, behovsvæsener som dem, der har brug for
føde og formerer sig yderst kropsligt. Vi har del i evolutionens
lange, lange historie og det bliver vi ved med at have. Også i
os er krybdyrhjernen bevaret, vi erfarer det, når selvkontrollen
glipper og vi slår ud efter nogen f.eks. Men ikke kun det – som
dyrene! På et tidspunkt udvikler menneskets sig med sit særpræg:
og kommer til at adskille sig fra dyrene. Ja, højt hævet
er mennesket over dyrene ved sin bevidsthed, sit sprog , sin
tænke- og forestillingsevne. Vi er ikke længere hjemfaldne til
vores instinkter, men har netop bevidsthed. ”Du har gjort det
kun lidt ringere end Gud, med ære og herlighed har du kronet
5

6
SEt fRa pRæStEVæRELSEt - fORtSat
det.” Skabt i Guds billede, hedder det jo i skabelsesberetningen.
Den lovprisning af Gud for menneskets storhed og dets muligheder
er et kontrapunkt til de steder i Salmernes bog, hvor
mennesket klager over sin elendighed og Gud synes borte, eller
jamrer over sin utilstrækkelighed og sine fejl.
Og begge dele er der sandhed i – det ved vi af egen erfaring.
Umådelig meget kan mennesket i forhold til dyrene. Men det
kan også udløse overmodige forestillinger, totalillusioner at
være herre i eget hus eller om at være sit eget ophav. Selvom vi
jo egentlig hver for sig og ved at se på vores historie, må sige,
at sådan forholder det sig ikke. Og så kan vi henfalde til den
modsatte stemning, at vi er ingenting, bare dum og unyttig,
sådan et slags kældermenneske godt fyldt op af misundelse og
vrede over for andre.
Salme 8 udfolder en beskrivelse af menneskets rette plads i verden:
under Gud, over dyrene. Ikke en orm og ikke en engel.
Den plads må vi altid kæmpe for at komme på igen, og igen.
Efter antik visdom - og her er Biblen ikke uenig – skal vi i verden
lære at elske, at herske og at dø.
”Herske”: vi skal lære at vogte og værne. Det skal dyrene ikke.
Vi skal ikke på ny blive som dyrene: hjemfaldne til dyriske instinkter:
aggression og vold eller ren selvopholdelse. Men vi er
i en stadig kamp mod den slags kræfter i os, impulserne fra
”reptilhjernen”, som nyere hjerneforskning kan fortælle os om.
Vincent van Gogh, Stjernenat over Rhone, 1888
Lære at dø: netop bevidstheden om vores egen endelighed, vores
dødelighed er også noget, som adskiller os fra dyrene. Vi
ved om det, og det fylder os somme tider med rædsel, til andre
tider med indsigten i at det gælder om at bruge den tilmålte
tid godt. OG det adskiller os fra Gud, som er fra evighed til
evighed – som den magt der gav os livet ud af intet, og som vi
falder tilbage til, når vi dør.
Lære at elske: vi skal lære at se Guds billede i hinanden, at
se den anden som Guds. Og fyldes med taknemmelighed over
livets gaver, hvoraf de andre jo er den største. At lære kærligheden
og taknemmeligheden at kende er en del af det at lære
at dø:
Det, vi med alle vort væsens fibre har oplevet,
kan vi lettere give slip på.
Det har givet os,
hvad det kunne give. (Gert Theissen)
Salme 8 lovsynger Gud for verdens orden, trods salmistens viden
om og erfaring af alt det forkerte. Den taler om vores plads
i den orden: mellem dyr og engle, ”kun lidt ringere end Gud”.
Midt i salmen står de ikke helt let uudgrundelige ord: Af børns
og spædes mund, har du grundlagt et værn mod dine modstandere.
Hvordan kan små børns tale og sang være et værn
mod ”fjender og hævngerrige”? I hvert fald må det også være
det, der har knyttet salme 8 sammen med Markusevangeliets
fortælling om Jesus og de små børn. Små børn er svage og
skrøbelige, de har al hjælp og omsorg behov. Får de den, går de
trods deres sårbarhed tillidsfuldt ind i verden.
Denne tillid og uskyld kommer de til at miste. Vi kan ikke skåne
dem for skuffelser og modgang, så lidt som vi selv er blevet
skånet for det. Ethvert menneske kommer før eller siden til at
erfare noget om verdens elendighed, kommer til også at måtte
se desillusioneret på sig selv, og angsten for endeligheden, ophøret
kommer vi heller ikke uden om.
Teksten om Jesus og de små børn læses ved barnedåb – skønt
den egentlig slet ikke handler om dåb. Men i grunden er det
fint, for når vi holder barnedåb, så er det også med fortællingen
om Jesus, der omfavner de små i erindringen. Sådan tror vi, er

SEt fRa pRæStEVæRELSEt - fORtSat
Guds forhold til sit menneske. Som Jesus velsigner og omfavner,
en virkelig kærlighedens og anerkendelsens gestus, - uden
først at forhøre sig om hvem de er, eller anstille betragtninger
om, hvordan de mon vil falde ud som store – sådan tror vi, at
Gud handler over for sine også voksne børn.
Vi holder fast ved barnedåben: så de små senere kan få fortalt,
at de fra begyndelsen er elskede på højeste sted: at intet kan
udslette den kærlighed, som Gud har til hvert eneste menneske,
som den er kommet til syne i Jesus og hans gestus: som en
genklang af ”kun lidt ringere end Gud.”
Den kærlighed gælder ikke kun de elskværdige, ikke kun de
stærke og kloge, ikke kun os, når vi formår at elske, at herske
og at kunne se tillidsfuldt også på vores egen død. Men også
når vi er skrøbelige og bange, når vi fejler og falder under vort
eget niveau.
For dåbens symbolske handling skal forsikre os om, at det svage
og værgeløse er kendt og tænkt med på højeste sted. Når vi
ikke magter kampen, når vi bliver trætte, syge, gamle, eller når
vi falder tilbage i vores mere eller mindre dyriske, instinktive
adfærd og bliver afstumpede - så er vi ikke opgivet, den kærlige
tror på omvendelse og en ny begyndelse for os.
Kirkehøjskole 2012-13
Kunst og Kristendom
Kirkehøjskolen præsenterer i denne sæson fem foredrag,
der fra hver sin vinkel vil belyse kristendommens
betydning for kunsten og det kunstneriske udtryk.
Kirkehøjskolen har hjemme på Hadsten Højskole.
Møderne begynder den pågældende lørdag kl.10.00
og afsluttes senest kl.13.00
I mødet indgår formiddagskaffe, foredrag, frokost og debat.
Kaffe og foredrag: 30 kr. Hele arrangementet: 85 kr.
En anden gammel dåbstekst siger det tydeligere: Men er vi døde
med Kristus, tror vi også vi skal leve med ham (Romerbrevets
6. kapitel) Dåbens symbolske engangshandling udtrykker: død
og opstandelse med Kristus. Som det vi gang på gang kommer
til at erfare: at vores håb og vores livsmod korsfæstes – men
gang på gang erfarer vi også, at vi igen får livsmodet tilbage, at
vi oprejses med Kristus.
Eller som det hedder i dåbssalmen: Oh, skriv dit navn i deres
hjerte og deres i din højre hånd – de smås og vore egne navne
er indskrevet i Guds hånd, og der fra kan de aldrig udslettes.
Med salme 8 udtrykker vi taknemmelighed over en grundlæggende
orden og vores plads i den - med kampene og det vi
skal lære.
Med ekkoet af Markusevangeliets ord om de små og svage opfordres
vi til tillidsfuldt at tage imod løftet om, at i svagheden
har Gud sin styrke. Han vil samhørigheden med det svage- og
kalder igen igen:
Mit barn, mit barn giv agt,
alt er igen uprøvet i dine hænder lagt.
Sanne Thøisen
Lørdag d. 8. december 2012
Musik og Kristendom
v/sognepræst Anders Kjærsig, Nr.Søby
Lørdag d. 12. januar 2013
Kunstens rolle i kirken
v/sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard, Kbh
Lørdag d. 2. februar 2013
Kristendommen og filmen
v/cand.theol. Jes Nysten, Roskilde
Lørdag d. 2. marts 2013
Litteraturen og Kristendommen
v/lektor David Bugge, Aarhus
7

8
KONfIRmaNDER 2012-2013 V/SaNNE tHøISEN
Udflugt for konfirmanderne
Turen til Århus sidste dag i oktober gik til Kirkens Korshærs Nattjeneste,
hvor vi hørte om de ”skæve skønheder”, som Korshærspræsten
kaldte de mange brugere af døgnvarmestuen i Nørre Allé.
Her er altid en kop kaffe, et måltid mad og en at snakke med, når
livet gør rigtig ondt, og der ikke er andre steder at gå hen. Stedet
drives med kommunale tilskud, men langt de fleste medarbejdere
er frivillige, der ikke får løn. Frivillige driver også korshærens
mange genbrugsbutikker, hvis overskud går til bl.a. arbejdet på
døgnvarmestuen.
Vi besøgte den gamle klosterkirke Vor Frue midt i Århus. Her var
vi nede i den ældste del af kirken, kryptkirken, der er bygget ca.
1060, efter at stedets oprindelige trækirke var brændt. En gang om
måneden holdes der gudstjeneste i det ældgamle kirkerum. Vi så
også på den smukke fløjaltertavle i selve Vor Frue og de mange
mindesmærker, de såkaldte ’epitafier’ som byens rige og kendte
mænd fra 1600-tallet her har sat over sig selv og deres familier.
Og så tænkte vi lidt over det liv, der har udfoldet sig, da der endnu
boede munke i klostret, som nu er ældreboliger. Vi kiggede også
inden om i Gellerup kirke, som bærer tydeligt præg af at ligge i et
område med mange tilflyttere fra mange dele af verden. Det sås
bl.a. i, at her var en reol med Biblen på sære og for os ulæselige
sprog, som jo er nogle andres modersmål. Og vi lagde mærke til, at
kirken har et lille hjørne, hvor man kan sidde og tænke i fred, tænde
et lys, bede en bøn og måske læse lidt i Biblen på ens eget sprog.
Kirken er også centrum for mange møder og samtaler på tværs
af religioner med stedets mange muslimer. Gjellerup kirkes kunst
er skabt af Arne
Haugen Sørensen,
som i sine
stærke udtryk af
bl.a. Golgata-scenen
levendegør
den på ny.
Frokosten indtog
vi i Bazar Vest -
og her var der tid
til at gå rundt på
egen hånd se på
de mange varer i
det, som nogle kalder ”lille Istanbul”. På Kunstmuseet Aros koncentrerede
vi os om nogle af de billeder og kunstværker, der berører
kristendommen, vi så på så meget, vi kunne nå af den mærkelige
og skønne og grimme kunst, som Aros rummer - og vi jo var
på ingen måde altid enige om, hvad der var der var hvad! Og så
var vi selvfølgelig en tur oppe i Olafur Eliassons Regnbue og fik set
Århus oven fra og i mange farver. Johannes havde taget sit kamera
med, og efter lidt instruktion fik jeg lov at tage billeder, som giver
et lille indtryk af turen. Vi sluttede med et stykke kage hos mig i
Vestervang, som har udsigt til Aros! Vi var tilbage i Lyngå en time
senere end forventet. Det var på Aros, tiden løb fra os. Men i Keld
fra De grønne busser havde vi en tålmodig chauffør, og alle nåede
hjem i tide til aftenens fritidsaktiviteter.
ST

mINIKONfIRmaNDER V/aNDERS bONDE
Minikonfirmander - og Annes pindsvin.
Minikonfirmanderne fik en oplevelse af de store forleden.
Anne Bjerre Lauridsen fra Volstrup, en glad medhjælper ved
minikonfirmandundervisningen, har som bekendt et såkaldt
”Pindsvineri” (www.pindsvin.dk). Hun tager sig af truede
pindsvin og giver dem husly vinteren over i et samarbejde med
Pindsvinevennerne i Danmark. Og til stor begejstring for minierne
havde hun taget et par stykker med, så børnene kunne
sige ”god nat” til dem, inden de gik i hi for at sove den ganske
vinter.
Præsten syntes, de to pindsvin skulle hedde: Søren ”Pind” og
Karl ”Stegger”. Men de to navne kendte minierne nu ikke, og
sådan får man indimellem små antydninger af, at man er ved at
være gammel, men søde er de, pindsvinene. Og en uforglem-
melig oplevelse for både drenge og piger den dag. Og så faldt
der jo også en snak af om, hvor vigtigt det er at passe godt på
dyrene og Guds skaberværk.
Og sådan er minikonfirmanderne altså i gang igen. Store smil
og megen hygge fra starten. Kage, saftevand og muntre, fantasifulde
historier om stort og småt deles på tværs af bordet
mellem børn og voksne, når der bygges kirker. Det er bare så
hyggeligt. Og nu venter juletid og december med krybbespil,
adventskrans og kalenderlys i konfirmandstuen.
Til kalenderen kan noteres, at minikonfirmandernes krybbespil
opføres i Lyngå kirke fredag, den 14. december kl.
17.00 som en ”Gud og Gryderet” med efterfølgende fællesspisning
i konfirmandstuen.
Alle, både børn og voksne er hjerteligt velkomne. AB
9

10
StEmmEGafLEN V/ORGaNIStERNE
Det spirer i Lyngå!
Hver onsdag eftermiddag er jeg så heldig at få otte sangglade
børn ind ad døren i Lyngå konfirmandstue - det er medlemmerne
af spirekoret!
Vi har det rigtig sjovt med at synge, danse, lære om rytmer og
toner, og det er skønt at opleve børnenes glæde ved at udfolde
sig musikalsk!
”Spirerne” er rigtig gode til at lege med på de - indimellem
lidt småskøre - ting, som korlederen finder på! Der kan både
blive stået på ski, klappet og trampet og sunget opera for fuld
udblæsning i løbet af sådan en time!
Mange af spireforældrene er med i konfirmandstuen - de sidder
og får en kop kaffe imens spirekoret er i gang. Nogle gange
bliver de også inviteret med i en sangleg, og det er tit rigtig
sjovt.
Fra og med november måned lægger vi ”månedens sang” fra
Spirekoret ud på kirkernes hjemmeside. Novembers sang er en
argentinsk børnesalme med dejlige rytmer, fagter og dans. Decembers
sang handler om en arrig nisse…
Kristine Lund-Olsen
Lyngå Folkekor synger videre...
Lyngå Folkekor synger fortsat én gang om ugen i Lyngå konfirmandstue
- nu tirsdag aften fra 19.30-21.30. Der er cirka 35
aktive medlemmer i koret, og både sangen og samværet vægtes
højt.
Undertegnede organist har den glæde at være den nye leder for
koret, og jeg må sige, at det er en skøn udfordring!
Der er en sjælden set sangglæde og musikalsk gejst i koret –
det er bestemt lysten, der driver værket i dette kor! Sådan skal
det være! Jeg ser frem til mange gode stunder i musikkens og
sangens tegn.
Kristine Lund-Olsen
DER ER PLADS TIL FLERE SPIRER I KORET
så går du i 0., 1. eller 2. klasse og har du lyst
til at være med, så kontakt spirekorleder,
Kristine Lund-Olsen
kristinelundolsen@gmail.com
telefon 6172 7446.
Lyngå Folkekor optræder til
Syng julen ind den 11. december
i Lyngå Kirke læs mere side 8

StEmmEGafLEN - fORtSat
Lidt om Lucia - og historien bag traditionen
Over det ganske land pibler de frem og lyser op her i december,
Lucia-optogene - i børnehaver, skoler, institutioner og kirker.
Men hvor kommer traditionen egentlig fra? Har der eksisteret
en helgeninde ved navn Lucia? Og var Lucia egentlig svensker?
Eller har det hele med oldnordisk solhvervsfejring at gøre?
Der HAR eksisteret en historisk Santa Lucia.
Lucia var en ung italiensk pige, der i
304 døde som martyr under forfølgelsen
af de kristne i Syrakus på Sicilien. Lucia
havde som ganske ung besluttet sig for at
ville tjene Gud ved at hjælpe de fattige og
syge. Det fortælles, at hun delte mad ud til
de fattige og bar lys på hovedet, for at have
begge hænder frie til at hjælpe. En af Lucias
forsmåede bejlere angav hende i sin vrede
som kristen. Hun blev derfor forfulgt af
Den hellige Lucia
kejseren, men ved guddommelig indgriben
blev hun befriet og bl.a. frelst fra døden på
bålet. Hun blev dog til sidst dræbt, og si-
den blev hun kåret som helgen af den katolske kirke. Hendes
festdag den 13. december fejres som en lysfest, og hendes navn
bærer i sig netop det latinske ord, Lux, der betyder lys.
Den hyldestsang, ”Santa Lucia”, som nu synges af mange børn
over det ganske danske land, er i virkeligheden en siciliansk
folkesang til hendes ære.
Traditionen med Lucia-optog er først kommet til Danmark
omkring 1940 og er importeret fra Sverige, hvor den har eksisteret
i flere århundreder. I Sverige foregik det oprindeligt
rundt i hjemmene, hvor en hvidklædt Luciabrud på Lucianatten
bar lys og en bakke med natmad rundt til husets beboere,
nemlig de specielle Luciabrød - ”lussebrød”, som er formet som
en sløjfe med fire løkker og er krydret med safran.
Lucianatten eller ”lussenatten” var årets længste, indtil Dan-
mark og Sverige gik fra den julianske til den gregorianske kalender
i 1700-tallet, så Lucia-traditionen har også forbindelse
med fejring af vintersolhvervet, og er en markering af, at fra
denne årets mørkeste dag begynder lyset langsomt at vende
tilbage.
Ligesom det er tilfældet med mange andre af vore gode, gamle
traditioner er også Lucia-traditionen et sammensurium af elementer
flere forskellige steder fra. Men uanset hvordan det hele
hænger sammen, er ”Lucia” en dejlig livsbekræftende tradition,
som gør os alle bløde om hjertet. Vel mødt til Lucia-optog i
Lyngå, Skjød og Lerbjerg kirker!
Lucia-optog!
Der er traditionen tro
Lucia-optog i kirkerne, og i år foregår det:
søndag d. 2. december kl. 15.45 i Lyngå Kirke
søndag d. 2. december kl. 17.15 i Skjød Kirke og
søndag d. 9. december kl. 14.00 i Lerbjerg Kirke
Også i år har der været sendt breve ud til alle børn i sognene
med invitation til at deltage i Lucia-koret, som har
øvet i november i Lyngå konfirmandstue.
11

12
JuLENS aRRaNGEmENtER
Søndag d. 2. december, kl. 15.45
Advents-gudstjeneste med Lucia i Lyngå Kirke
Herefter vil der være gløgg og æbleskiver i konfirmandstuen,
for til sidst at samles på Lyngå Torv og tænde det
store juletræ. Anders Bonde
Syng julen ind
I år synger vi julen ind
tirsdag den 11. december kl. 19.00 i Lyngå Kirke.
Aftenens program bliver en skøn blanding af fællessang
og optræden med julesalmer og sange.
Lyngå Folkekor optræder med sange fra deres julerepertoire,
og organisterne har også lidt julemusik i ærmet til
lejligheden.
Kom og vær med til en hyggelig aften, hvor der vil være
høj risiko for at komme i julestemning!
Organisterne
”Bag alle stjerner”
- Julemusikgudstjeneste i Lyngå
Lillejuleaftensdag, d. 23. december kl. 11 får vi besøg af
Elsted Kirkes Børnekor, som vil opføre julekantaten
”Bag alle stjerner”.
”En julehistorie baseret på uddrag af
Matthæus og Lukas evangelierne”.
Det er undertitlen på det musikværk,
som Elsted Kirkes kor vil opføre. Desuden
medvirker Asger Theilgaard på
guitar, organist ved Elsted Kirke Janos
Ferenczi, som kor-leder og pianist,
samt skuespilleren Ejnar Hans Jensen. Musikken
er meget iørefaldende, men er både lyrisk og dramatisk.
Sangteksterne er enkle og ligetil. De prøver at give en
forklaring på, hvad der egentlig skete dengang i en helt
anden tid i et helt andet land.
Ejnar Hans Jensen var fastansat ved Århus Teater i en
menneskealder, og vil også være kendt af mange for sin
medvirken i flere danske film og TV-produktioner. Han
blev bl.a. landskendt i rollen som Astralius i Jul på slottet
for 25 år siden.
Sangene omkranses af juleevangeliet, som den er fortalt
af evangelisterne Lukas og Markus og vil blive læst af Ejnar
Hans Jensen.
Musikken er komponeret af Erik Bjørn Lund og teksten
til sangene er skrevet af Kirsten Busk.
Alle er velkomne! Birgitte Østergaard

SaLmEKLummEN V/aGNER tHOmSEN, HammEL
Velkommen igen Guds engle små.
Det er vanskeligt for mig at pege på en bestemt julesalme og sige, at
den holder jeg mest af, for jeg holder virkelig meget af mange af de
gode gamle julesalmer.
”Velkommen igen” er dog nok den, jeg ville savne mest, hvis den ikke
var med i salmevalget til gudstjenesten juleaften eller juledag.
Grundtvig skrev teksten til den i 1824. Ifølge Grundtvig-forskeren Kaj
Thaning blev den skrevet julenat 1824, medens Grundtvig forberedte
sin prædiken til juledag. Teksten viser, at Grundtvig er imod rationalismens
fornuftsprægede fremmarch, idet han bruger temaet om, at
det er englene, der forkynder julebudskabet.
Børn og jul hører sammen, og i vers 4 er det børnene, Grundtvig skriver
om: ”vi puslinger har i hver en vrå”, hans egne to drenge var på det
tidspunkt helt små.
I vers 6 står der, at julen rimer med hjertet. Vi kalder jo også julen for
hjerternes fest, og når vi samles med familien i trygge rammer, er det
for at fejre Jesu fødsel.
Men festen er gået for vidt. Her tænker jeg på, at julefrokoster,
gaveræs og andre ting har overtaget hovedrollen.
Jeg tror, Grundtvig ville være enig med mig i
dette synspunkt.
I vers 7 hører vi om englene på salmens tonestige,
det kan være en parallel til jakobsstigen i det gamle
testamente. Himlens borgeled må så være porten til
Paradiset.
I sidste vers beder Grundtvig om, at julesorgen må
slukkes. Så kan vi glemme vore sorger og glædes over
julen og dens budskab. Ifølge ”De Lærde” er det kirkens
åndelige forfald, Grundtvig skriver om, men det
andet er nu nok for mig.
Den mest anvendte melodi er komponeret af A.P.
Berggreen i 1832, den er let at synge, meget smuk og
sangbar. Men i de første 8 år brugte man melodien
til ”Den signede dag”. Der er mange eksempler på, at
man har genbrugt melodier til nye salmer, det er en
nødløsning, men ofte bliver der senere komponeret
en melodi, som passer til teksten. I 1838 komponerede
Weyse en flot melodi til ”Velkommen igen”, som
også bruges en del, måske især til korsang.
1. Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje Himmel-sale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale.
2. Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o, ganger dog ej vor dør forbi,
os volder ej den kvide!
3. Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde;
er kruset af ler og kagen tør,
deri sig engle finde.
4. Med venlige øjne himmelblå,
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge;
o, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!
Stafetten er givet videre til
Birgit Sehested Christensen, Bygaden 8, Skjød
Melodien til en salme eller en sang betyder rigtig meget, ofte bliver en
god tekst sjældent sunget, fordi melodien er for vanskelig eller ikke
iørefaldende.
Omvendt kan en god melodi en gang imellem redde en lidt ”svag”
tekst.
Til slut vil jeg nævne, at orgelbruset og salmesangen er det, der for mig
skaber den rigtige julestemning.
Glædelig Jul. Agner Thomsen
5. Så drømme de sødt om Betlehem,
og er det end forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet,
de drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet.
6. Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer,
da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer,
da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer.
7. Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige,
da byder vor Herre selv Guds fred
til dem, den efterhige;
da åbner sig Himlens borgeled,
da kommer ret Guds rige.
8. O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges.
Vor Fader i Himlen! lad det ske,
lad julesorgen slukkes!
N.F.S. Grundtvig 1824.
Mel.: A.P. Berggreen 1832, C.E.F. Weyse 1838
13

14
DEt OpbyGGELIGE HJøRNE V/aNDERS bONDE
Tanker ved jul
– om det særlige sindelag.
”Der må være drysset englestøv ned over hans hoved”, sagde en
til mig om en mand, der havde været fuldstændig på tværs. Og
så pludselig var han faldet ned som et lam.
”Englestøv”? Var det det, der lagde sig over menneskeheden julenat?
En særlig fred, der var kommet ind i verden med barnet
i Betlehemsstalden?
Da jeg i DR Kirken sammenlignede min gamle mor med Vorherre,
ringede min far dagen efter og sagde: ”Jeg vil ikke håbe,
Vorherre er slet så galsindet...”!
Nej, det er netop det! I krybben i Betlehem finder vi noget andet.
Et tegn på et sindelag. En Gud, der ikke er ”galsindet”, men
lader engledrys regne ned over vore hoveder, så livet får præg
af noget helt andet! Et andet
sindelag! En ”Fred til mennesker
med Guds velbehag..”,
hører vi i kirken juleaften.
Og det er til daglig brug. Ham
med den ”galsindede” kone,
DEt HåbER JEG OGSå,
fOR JEG HaR fLERE
KaRtOfLER, JEG SKaL
HaVE SKRæLLEt!
min far. Jeg ville have ham med i engen og se til at par kreaturer
en dag. Han er 85. Og det kunne han slet ikke overskue. Dårlig
til bens. Men efter en halv time havde ”den galsindede” fået
ham stablet op. Og da han står i døren med stokken, vender
han sig om og siger til hende: ”Ja, nu håber jeg jo, du ser mig
igen..”! Og fik omgående til svar: ”Ja, det håber jeg også, for jeg
har flere kartofler, jeg skal have skrællet..”!
Se, når jeg får sådan en oplevelse, er det jul for mig. Der er
noget imellem dem, en afhængighed, en lune, der udviser et
særligt sindelag overfor hinanden, som gør livet godt!
Gamle Selma Lagerløff taler om den hellige nat, julenat, som
et frikvarter fra virkeligheden. Digter om ræven, der julenat
ikke æder høns, og hvor intet levende kan skades. Julenat, hvor
glæden er vor gæst, og det dufter af and, kanel og julegran. En
nat, hvor noget nyt er ved at ske – et Paradis på vej! Et andet
sindelag!
Og så ved vi jo godt, at det holder måske ikke altid! Susanne
Bier, et af de varme navne i dansk film, jøde, husker, hvordan
hun som lille pige med store glubske øjne gloede ind af folks
vinduer i december – fuldstændig fascineret af den julehygge,
der stod ud fra nabohusene. Som jøde fejrede de ikke selv jul.
Som voksen har jeg for længst indset, fortæller hun, at den harmoni,
jeg som barn mente at spotte bag naboens julevinduer,
ikke altid findes i virkeligheden.
Og så vil juleevangeliet alligevel fastholde os på, at den virkelig
findes. Den er en mulighed for os! For ”det drysser med stjernestøv”
fra Himlen. Et særligt sindelag skal lægge sig ned over
os!
Men hvad handler det om? Ja, jeg mødte vore konfirmander
en dag. Vi talte om juleaften. Og så fortæller én af dem, at hun
ikke kunne li’ ris a la mande. Vi er to hos os juleaften, der ikke
kan li’ ris a la mande, men så får vi noget is i stedet.
Og så er der to mandelgaver. Én til alle de 10 andre. Og så én til
os to. Og vi har jo så 50 procents chance for at få mandelgaven.
For de andre er det som at vinde i lotteriet.
Se, det er jo lidt af en retfærdighed? De to kræsne kommer
forrest i rækken, når det gælder juleglæde?
Men her har vi det! Det, der er den helt store styrke i det
lille barn i krybben! Jesus kommer med denne underlige
form for retfærdighed, der rækker ud over al rimelighed.
Udenfor al anstændighed rækkes der her en fred ind over juleanden
og ris a la manden, som alle kan være en del af – om de
har fortjent det eller ej.
Se, det er jo det, der er kristendommens store styrke, at kunne
møde urimeligheden til daglig med kærlighed! Vi kan også
sige det på en anden måde, som en god ven skrev det til mig
for nylig:
”At vende den anden kind til, det er kristendommens store
chance”. Han var blevet voldsomt svigtet af en god ven. ” Og så
føjede han til: ”Men hvor er det svært, Anders”!
Jeg vil ikke håbe, Vorherre er slet så galsindet..”! Næ, Vorherre
gav os julenat et andet sindelag. Og vi skal tage det til os! Vi
skal øve os på at vende den anden kind til. Det er julens besked
til os! Og det gælder til hverdag i det små! Som i det helt store
og rædselsfulde. Vi glemmer aldrig den norske statsministers
ord, da han vendte den anden kind til: ”Mere kærlighed. Mere
demokrati. Mere medmenneskelighed”.

DEt OpbyGGELIGE HJøRNE
- fORtSat
Hvor fandt han mon sit svar? Ja, jeg vil jo sige: I krybben i Betlehem!
Det var mørkt ude over Betlehemsmarken julenat. Hyrderne
skuttede sig i kulden. Sådan kan mørket og kulden slå ind omkring
os i vores liv. Derfor er julen også de knuste hjerters fest.
Et sted på Djursland skal vores franske svigerdatter inden så
længe fejre juleaften. Hun er i mindernes land den aften. På
bordet ved siden af juletræet står der et billede af en meget
smuk mørkhåret fransk kvinde. Det er vores svigerdatters mor.
Hun døde for 5 år siden af alvorlig sygdom, kun 42 år gammel.
Det bliver en aften med savn. For juleaften uden mor er altid
svært! Men vores svigerdatter trøster sig ved julekrybben. Hun
har lavet den selv - af træ fra skoven. Og så har hun placeret
sine mange farverige og smukke katolske
figurer i den.
På hø og strå fra markerne udenfor
sidder Maria. Lykkeligt ser hun på Jesusbarnet,
der sover trygt, mens Josef
holder vagt i døren ud mod mørket og
kulden og alt det onde!
Se, det er dér, vi skal bygge vores krybbe.
Hvor vi er! For Jesus vil være, hvor vi er!
Det er beskeden julenat! Og savnet er ikke
længere savn, som før!
Anders Bonde
GuD OG GRyDEREt
For alle tre sogne
i Skjød kirke
Vi fortsætter med tilbuddet
”Gud og Gryderet” til børn i
Lyngå, Skjød og Lerbjerg.
Programmet er en kort børnegudstjeneste i Skjød kirke inden
aften, der indeholder tre sange/salmer, et stykke bibelhistorie
fortalt for de mindste illustreret med powerpoint eller optrin.
Efter gudstjenesten, der varer en lille halv time, spiser vi sammen
i Skjød forsamlingshus.
Vi vil være færdige efter en god time, så børnene kan komme
hjem i seng i ordentlig tid.
Tilbuddet er for familier med børn op til 11 års alderen i Lyngå,
Skjød og Lerbjerg sogne.
Næste gang er
fredag, den 14. december kl. 17.00 og igen
tirsdag, den 22. januar kl. 17.00.
Pris 10 kr. for voksne. 5 kr. for børn.
Så velkommen til ”Gud og Gryderet” i Skjød kirke og forsamlingshus.
Glædelig jul & Godt nytår!
Endnu et år er gået. Der var megen glæde at opleve undervejs, men også i år er der mennesker i vore sogne, der oplevede modgang,
sorg og mismod trænge ind over liv og færden. Det er hos jer vore tanker først og fremmest er lige nu, hvor advents- og juletiden nærmer
sig og det er tid at bringe en jule- og nytårshilsen. ”Roserne vokser i dale”, synger vi i en julesalme og i en anden, ”At knuste hjerte
føler bedst, hvad denne store frydefest for glæde har at bringe..”! Jo, julens glæde er for alle – og ikke mindst for dem, der kan føle sig
knuste! Det var jo derfor, han kom til jord, Jesus, for at bane vej for glæden og ny frimodighed til det forknytte sind!
I præstegården har vi det stadig på alle måder godt og griber gerne anledningen til at rette en stor tak til alle for alt godt i året, der nu
rinder ud. Det er i år sidste gang vi skal fejre jul i den hyggelige gamle præstegård i Lyngå. Ikke mindst det vil minde os om alle de gode
oplevelser vi har haft på det sted gennem de mange år.
Må alle hjem opleve en velsignet jul og et godt nytår! Glædelig jul!
Marianne & Anders Bonde
15

16
Nyt fRa mENIGHEDSRåDENE
Tak
Her hvor kirkeåret snart rinder ud, vil jeg gerne rette en tak til
Susanne Østerby og Anders Egelund Olsen for deres arbejde i
Skjød Menighedsråd igennem de sidste fire år.
Det var været inspirerende at have jer med.
Anny Hansen
Menighedsrådsvalget 2012
Tak til Poul og Helle
Med udgangen af indeværende menighedsrådsvalgperiode
udtræder Poul Høgsberg og Helle Mikkelsen af Lyngå menighedsråd.
Poul kom i rådet i 1996 og har således været med i rådet
i fire perioder, og har været formand i præstegårdsudvalget
i de sidste fire år. Vi siger Poul tak for en stor indsats i rådet.
Ikke mindst omkring præstegården har Poul altid stillet sin arbejdskraft
til rådighed og været en god støtte, når der skulle
stilles an til Grundlovsfest og mange andre arrangementer.
Men også den store ombygning af præstegården i forbindelse
med etablering af provstekontor, har Poul været en stor støtte.
Hellemor, som vi kalder hende, har i mange år hjulpet til omkring
organistens arbejde med kor. Vi har i menighedsrådet
kunnet nyde godt af hendes engagement og store kærlighed
til kirkens korarbejde. Helle ville gerne have fortsat, men en
masse andre opgaver kræver hendes nærvær, og derfor har hun
valgt at stoppe. Men tak til jer begge, Poul og Helle. Vi vil savne
jer i menighedsrådet. Bjørn Anthonsen
Menighedsrådsvalget 2012 bød på et par udskiftninger i Lyngå og Skjød menighedsråd, mens Lerbjerg fortsatte uforandret
med samme medlemmer som i forgangne periode. I Skjød og Lyngå kom to nye til. I løbet af november har rådene
konstitueret sig. Derom i næste nummer. Læs nærmere om konstitueringerne på hjemmesiden: www.lyngåkirke.dk,
www.skjødkirke.dk og www.lerbjergkirke.dk.
De nye råd er:
Skjød menighedsråd
Anny Hansen
Keld Jakobsen
Hanne Sørensen
Kirsten Berthelsen
Henny Josefsen
Suppleanter:
Susanne Østerby
Gitte Jakobsen
Anders Egelund
Lyngå menighedsråd
Bjørn R. Anthonsen
Ellen M. Holmark
Henny M. Mikkelsen
René Schneider
Jutta L. Christensen
Suppleanter:
Helle Vestergaard
Mikkelsen
Lerbjerg menighedsråd
Anna L.Ø. Christensen
Joan Kristensen
Helen Guldbæk
Lena Pedersen
Charlotte I. Høg
Suppleanter:
Michael Kristensen
Verner Christensen

mINDER V/HERLuf NyDam JENSEN
Varme
Nu er tiden kommet hvor
det er rart at der er varme
i vores boliger. I vores tid
Kaffeholdet
Set fra venstre, nr. 2 min bedstemor
og nr. 5. Mor Karen Nydam
er det nemt at tænde for varmen enten det nu er oliefyr, pillefyr,
jordvarme, solceller eller som her i Hadsten, hvor varmeværket
fyrer med halm. Det er nemt og effektivt.
Dengang jeg var barn på Nydamsgård var der kakkelovne 5-6
stykker og så det store komfur i køkkenet + gruekedlen i bryggerset.
Der blev kun tændt op i køkkenet (komfuret) og stuen
til daglig. Så der lød altid et råb efter en: Luk døren! når man
forlod stuen eller køkkenet.
I halvtredserne blev der fyret med træ koks
aLLE maND og en lille smule tørv, træet kom fra de
af HuSE! gamle læbælter, der bestod af elmetræer,
plantet efter julestormen i 1902.
Tørvene kom fra gårdens tørveskifte i Tinning mose, min far
skriver, at det var gode tørv, som mange generationer havde
varmet sig ved i de kolde vintermåneder.
I krigsåret 1941 blev der produceret 40.000 stk. tørv. Tørvefremstillingen
startede efter roerne var hakket sidst i juni måned.
Alle mand af huse, inkl. et par hjælpere der havde forstand
på at fremstille tørv. Tørvejorden kommer i en æltemaskine,
derefter i forme på trillebøren, og så blev de væltet af på jorden
i lange rækker, for at tørre i en uges tid, alt afhængigt af vejret.
Når de var halvtørre skulle de rejses og efter en uge mere blev
de sat i stakke, hvis de ikke allerede var så tørre at de kunne
køres hjem. Selvom det var hårdt arbejde, og kunne være meget
varmt, var det alligevel en afveksling i den daglige trum-
merum, og især pauserne var hyggelige med
besøg af min mor, mine bedsteforældre og
mine søskende, med den store madkurv og
ikke mindst noget at drikke, sikkert også med
en dram til.
Sidst i halvtredserne er det ved at være slut og
oliefyrene vinder indpas på gårdene med centralvarme,
installeret i alle stuehusenes rum.
I 1961 er jeg hjemme på juleorlov og skulle pynte
juletræet. Året før var der købt en spraydåse, der
kunne sprøjte sne på juletræsgrenene. Der var lidt tilbage, men
sprayen virkede ikke rigtig, så jeg satte den ind i kakkelovnen
i den åbning hvor kaffekanden tit stod og holdt varmen, og ak
og ve, den blev glemt indtil den revnede med et brag og der var
julesne både på træet, undertegnede og gulvtæppet.
Det værste var dog at kakkelovnen var skredet i alle sammenføjningerne
og var ubrugelig. Det blev en noget kold jul i spisestuen
den juleaften.
Sommeren efter blev der opsat oliefyr med centralvarme i hele
huset. Der hører stadig et tørveskifte til Nydamsgård 23 cl i
Tinning, men det er ikke nemt at finde og det er groet til med
birketræer og højt græs til stor glæde for vildt og jægere.
Herluf Nydam Jensen
Min far
Nydam Jensen
Jul i
konfirmandstuen.
Igen i år, vil der blive pyntet op til jul i
konfirmandstuen. I år kommer der ikke
juletræ, men der bliver masser af nisser,
kogler og hvad der ellers hører sig til i en
julestue. Det bliver en fryd for øjet, så kom endelig og
mærk julen i den ”gamle stue.”
December måned er jo hjerternes og Børnenes fest , men
det er også en hektisk måned - så derfor er det vigtigt, at
vi husker at stoppe op og giver os selv den mulighed for,
at nyde julestemningen sammen med unge som gamle.
Kig endelig inden for. Helle Vestergaard
17

18
Nyt fRa
KuNStGRuppEN
Tak til Birte Knigge og Kirsten de Place for den smukke udstilling
i konfirmandstuen i oktober og november måneder.
I december måned bliver konfirmandstuen pyntet til jul af
Helle Vestergaard.
Else Jensen
Januar – februar
Inger Marie
Christensen
Jeg bor på
Damvej i Haldum
Lidt om min baggrund:
Siden 1991 har jeg modelleret porcelænsdukker.
Processen er sjov og udfordrende til det færdige resultat.
Heri indgår farvevalg-kreation af tøjet og hår, som nu giver
dukken helhed og harmoni.
Lysten og fantasien, trangen til skabelse er en indre glæde og
fornøjelse for mig.
Ved en venindes invitation til et weekends kursus i akrylens
store malekunst blev min nysgerrighed til mere og jeg blev
henvist til kursus på Enghøj v/Lieselotte Skov Petersen, som
jeg nu gennem nogle sæsoner har deltaget i.
Været med i Enghøjgruppens udstilling to gange i Sløjfen. Udstilling
med mine dukker i Sløjfen, og en maleri udstilling i
Voldby. Rigtig spændende både at se og høre publikums reaktioner.
Deltog i Enghøj gruppens, Mal & Rejs 1-8. maj 2011 til Abruzzo
i Italien, som blev en fantastisk rejse. Under mottoet ”Fra
landskabs maleri til det abstrakte ”
Oplever de samme glæder de indre processer er overført til
mine billeder med farver og kompositioner, men jeg er stadig
i læringsprocessen.
HøJSKOLEtImER
m/SuppE OG fORtæLLING
Onsdag, den 5. december kl. 11.00
Julestue med julefrokost.
Traditionen tro afslutter vi årets højskoletimer med
julestue og julefrokost i Lyngå præstegård. Silden og
sylten kommer på bordet side om side med ris a la
manden og vi synger julens og adventstidens sange.
Undervejs er der indslag med
fortælling, musik og sang.
Vi får besøg af højskoleforstander
Jacob Kjærsgaard,
Hadsten Højskole, der fortæller
”jul”. Og vores ”gamle” kirkesanger
Helle Gøssler Christensen
vil berige os med sin
dejlige stemme og synge en
masse af vore kendte julemelodier
og sange.
Vi afslutter som vanlig i kirken med et par julesalmer.
Prisen er i år 100 kr. med en fem-rettes julefrokost.
Som vi siger på jysk: ”Funden til de pæng´”!
Husk tilmelding.
Velkommen til en skøn gang julehygge i Lyngå.
Lyngå, Skjød og Lerbjerg menighedsråd
og Anders Bonde

HøJSKOLEtImER
- fORtSat
Onsdag, den 23. januar kl. 11.00.
Gårdejer Martin Jensen, ”Højlund”:
”60 år i Lyngå”
Martin kender vi. Han har været formand i Lyngå menighedsråd
i flere perioder. Gift med Else, vores gode
medarbejder i konfirmandstuen. Sammen har de gården
”Højlund” i Lyngå. I 2013 er det 60 år siden den
lille Martin på 6 flyttede ind på gården sammen med
sine forældre. Martin vil fortælle om barndom og opvækst
i Lyngå. Om livet som landmandsfamilie i med-
og modgang. En fortælling om glæden ved livet, men
også historien om, at det kan koste kamp at genfinde
livslysten, når det værste sker.
Martin er en interesseret fotograf. Livet på ”Højlund”
er skildret og veldokumenteret med et righoldigt billedmateriale.
Der bliver således lejlighed til at møde
Lyngå før og nu i klip fra Martins fotoarkiv.
Der venter os en fin dag.
Lyngå, Skjød og Lerbjerg menighedsråd
og Anders Bonde
Torsdag, den 21. februar kl. 11.00.
Bjarne Nielsen Brovst:
Livsglæde og Livsmod
Bjarne Nielsen Brovst er et fast indslag i Højskoletimen
år efter år. Vi husker hans sprudlende indlæg i
fjor om ”Glædens øjeblikke”. I år er der så ”Livsglæde
og Livsmod”. Brug livsglæden. ”Den er gratis. Den er
vitterligt til”, siger Bjarne Nielsen Brovst, ”men ofte er
det den syge, den handicappede, som skal fortælle den
raske, hvor lyset skinner. Livet er en udfordring. Livsglæde
er at sige ja til livet, mens man har det” Og det
har han jo ret i. Igen en af de fortællinger, som han vil
fremføre med stor lune og megen humor.
HØJSKOLETIMER
PRAKTISK INFORMATION
Fælles for disse højskoletimer, at vi vil
synge et par sange fra Højskolesangbogen.
Derefter spiser vi en gang suppe
efterfulgt at en kop kaffe.
Der vil blive god tid til snak.
Vi slutter ca. kl. 13.00.
Traktementet koster kr. 50 medmindre andet er
nævnt. Tilmelding senest 5 dage før arrangementet
hos Else på tlf. 8698 1268 /2843 8546
19

20
KIRKE OG SOGNS uDSENDtE V/SuSaNNE øStERby
Hvor kommer fårene fra?
Gennem flere vintre har det været et almindeligt syn at se får
græsse på marker ved Glæsborgvej og Granslevvej i Skjød og
på marker ud til Frisenborgvej ved Kvolbæk. Pludselig er fårene
der og fra den ene dag til den anden, er de væk igen. Markerne,
som fårene græsser på, tilhører bl.a. Lars Egelund Olsen
i Skjød. Men hvor kommer alle fårene egentlig fra? Det og meget
andet fik jeg svar på en søndag eftermiddag i oktober, over
en kaffetår, i Lars og Merethes skønne drivhus på Glæsborgvej
20 i Skjød (Højmark).
Lars fortæller, at fårene tilhører en stor fåreavler ved Nibe vest
for Ålborg. Hans ca. 1200 moderfår græsser på natur-arealer
tilhørende Skov- og Naturstyrelsen hele sommeren. Om vinteren
græsser dyrene på frøgræsmarker rundt omkring og heraf
en del på Lars’ marker ved Skjød. Fårene er krydsninger mellem
flere racer, bl.a. indgår Gotlandsk pelsfår, som er en meget
hårdfør race. Derfor kan dyrene klare sig ude om vinteren, og
kun hvis det sætter ind med frost og meget sne, som i vinteren
2009, er der behov for at tilskudsfodre, fortæller Lars.
Jeg synes, det er hyggeligt at have fårene gående, siger Merethe,
og så er det en win-win situation, indskyder Lars. Fåreavleren
får vinterfoder til sine dyr, og vi får klippet vores frøgræsmarker
i bund, så der kommer flere aksbærende skud til foråret og
dermed mere frø at høste. Fårene ynder i øvrigt at æde ukrudtet
først, og det er en fordel, siger Lars, for som økolog må jeg
ikke bekæmpe ukrudtet i markerne med sprøjtemidler.
Familien Egelund Olsen, som består af Lars og Merethe og deres
to drenge Mathias og Kristian på 11 og 13, har boet på Højmark
i 8 år. Da Lars og Merethe overtog ejendommen, var der
både stalde til malkekøer og svin – tilbygninger til den oprindelige
gård, som blev opført i årene 1914-1917 i den periode,
hvor mange landbrugsejendomme blev flyttet ud af landsbyerne.
Lars fortæller, at stuehuset til den oprindelige gård stadig
ligger i Skjød - ejendommen bag legepladsen på Sparregårdsvej.
Vi har hørt, at det tog flere år at opføre Højmark, fordi
ejendommens ejer i samme periode blev indkaldt til sikringsstyrkerne
under 1. verdenskrig, fortæller Lars.
De tidligere stalde og et stort maskinhus er nu revet ned, og
tilbage står det gamle flotte stuehus og to mindre længer, som i
løbet af de seneste 8 år er blevet nænsomt renoveret.

KIRKE OG SOGNS uDSENDtE - fORtSat
Landbruget drives i dag som et økologisk planteavlsbrug. Jeg
havde egentlig udfyldt en ansøgning om omlægning til økologi
allerede i 1998, men jeg fik den ikke sendt ind, fortæller Lars.
Der skulle lidt mere mod til, fordi Lars var bange for, at han
ikke ville kunne styre ukrudtet uden kemi. Men året efter blev
ansøgningen sendt ind, og Lars omlagde sit landbrug til økologi
i år 2000. I dag er han glad for den beslutning. Det er rart
at slippe for at skulle håndtere sprøjtemidler, siger han. Og så er
han sikker på, at den økologiske drift har betydet, at der i dag
er flere fasaner, agerhøns og harer på markerne. Som økolog
kan man som udgangspunkt dyrke de samme afgrøder som på
et konventionelt planteavlsbrug, men det vil sjældent gå godt.
Vi dyrker rug, havre, hestebønner, frøgræs, triticale og kløver,
fortæller Lars. Hestebønner og kløver har ikke brug for kvælstofgødning,
da planterne selv kan optage kvælstof fra luften,
og rugen og havren er hurtigt voksende afgrøder, som hurtigt
lukker af for ukrudtet. Derfor er det gode afgrøder at dyrke på
et økologisk brug, hvor der ikke må bruges så meget gødning
og hvor ukrudt ikke må bekæmpes med kemi, slutter han.
Der er ikke længere dyr på Højmark ud over familiens venlige
labrador Rose, katten Kasper, 4 høns og en hane. Det er Kristian
og Mathias’ opgave at sørge for hønsene, når de kommer
fra skole samt at lufte Rose. Drengene synes, at det er hyggeligt
at have nogen at komme hjem til, fortæller Merethe.
Lars er født og opvokset i Skjød, men han har i mange år været
væk fra byen. I en periode på 3 år var han hos militæret og
udsendt i godt et år til Namibia på en FN-mission. Senere flyttede
han til København for at uddanne sig på Landbohøjskolen,
hvor han også mødte Merethe. At de to skulle ende i Skjød,
var ikke givet på forhånd, da Merethe er opvokset på Lolland
og efter endt uddannelse fik job i Ålborg. Men da Lars’ far døde
pludseligt og uden varsel, var det naturligt for Lars at vende
hjem for at hjælpe med at drive landbruget. Merethe synes, at
der er lidt for langt til Lolland, når familien skal besøges, men
det betyder meget for hende, at de bor et sted, hvor der er adgang
til skov og natur. Interessen for naturen deles af hele familien.
De fryder sig over at se vildt på markerne og har gennem
årene selv etableret 3 vandhuller og
plantet vildtremiser og skov for at
DEt ER EN fRyD give dyrelivet endnu bedre betingel-
at SE VILDt på ser. I de kommende år har vi planer
maRKERNE!
om at plante mere skov, siger Merethe.
Det skal ske i hjørner og kroge
af markerne, som alligevel ikke er så rationelle at dyrke.
Lars regner med, at der også i den kommende vinter kommer
til at gå får på markerne omkring Skjød, men det er ikke helt
sikkert, da der ikke er indgået nogen aftale for den kommende
vinter endnu. Selv om der er flest fordele ved fårene, er der dog
den ulempe, at de ikke altid bliver i indhegningen. Et enkelt
år var der en flok, som meget gerne ville løbe ud, og det endte
med, at fåreavleren simpelthen måtte hente dem, fortæller
Lars. Det er fåreavleren, som har ansvaret og tilsynet med dyrene,
fortsætter han. Selvfølgelig holder vi også øje med fårene,
men både Merethe og jeg har arbejde udenfor landbruget, og vi
kan ikke stille så meget op, hvis dyrene løber ud, mens vi er på
arbejde, slutter han. Det fremgår dog tydeligt af samtalen med
Lars og Merethe, at de glæder sig over at have fårene på græs
om vinteren, som meget ofte også har fået lam i denne periode,
så mon ikke vi får fårene at se igen.
21

22
Nyt fRa SKJøD V/HENNy JOSEfSEN
Husk!
Du kan læse om alle aktiviteter i
Skjød Tidende. www.skjoedby.dk
FAMILIE- OG AKTIVITETSDAG
Lørdag den 25. august var der familie- og aktivitetsdag på
Skjød Stadion. Fra kl. 10 til kl. 15 var der forskellige aktiviteter.
Vejret var ikke det bedste, men alligevel blev dagen godt
besøgt. Der var Petanque, Fodboldturnering, Stafet, Rundbold
og naturligvis var der frokost samt kaffe og kage. Dagen var arrangeret
af Skjød Borger- og Idrætsforening i samarbejde med
Skjød Forsamlingshus.
HØSTEN
Lidt usædvanligt blev Høstgudstjenesten i Skjød afviklet en
fredag aften. Anders Bonde stod for Gudstjenesten og efterfølgende
var der fællesspisning i Forsamlingshuset, hvor Niels og
Orla spillede til høstsangene. Niels holdt en munter høsttale,
hvor han fortalte om årets høst
og det sociale samvær, der følger
med når der er mange høstfolk
på gården. Ca. 80 gæster
deltog og igen nød vi Heidis
gode høstmenu, der bestod af
hamburgerryg med tilbehør
samt æblekage til kaffen.
FØRSTE
SØNDAG I ADVENT
Første søndag i advent byder traditionen
på hygge i Skjød Forsamlingshus, juletræstænding
ved gadekæret, hvor jule-manden
måske dukker op og adventssang med Luciaoptog
i Skjød kirke kl. 17.15.
Dagen begynder i Forsamlingshuset kl. 14
med gratis kaffebord, tombola, fiskedam
og hyggeligt samvær med små overraskelser.
Man kan også forny sine anparter
i Skjød Forsamlingshus denne dag, hvis
man ikke allerede har gjort det. Dagen
slutter med fællesspisning, hvor der bliver
serveret hønsekødssuppe og tarteletter.
Lyngå – siden sidst
Den grimme mand genopstod i ny udgave til sommerens
Legepladsfest.
Og det, er vi da mange som er glade for! Han manglede
jo ligesom ved Hammelvej, men nu har han igen
indtaget sin plads og hilser pænt på de forbipasserende.
At bemærke, står han atter på den rigtige side
af Hammelvej, nemlig på nordsiden. Man kunne foranlediges
til at tro, han har været indlagt til en større
kosmetisk operation, øjenlågsoperation er der uden
tvivl udført…
Hold så i øvrigt øje med Frysehuset den næste tid.

Nyt fRa LyNGå
V/tOVE SKIppER
Vinterfest
Dette løber af stablen en lørdag aften i februar eller marts i
”Den gamle Skole” i Lerbjerg. Det bliver den helt store fest med
suppe, steg og is og ikke mindst levende musik og natmad. Eller
måske i helt ny udgave. Nærmere oplysninger kommer i
infokasser og på hjemmesiden.
Vinterfestudvalget
Fastelavnsfest
Søndag den 10. februar 2013 er der
fastelavnsfest i Lyngå konfirmandstue.
Find på en smuk, uhyggelig, sej eller
sjov udklædning og mød op til tøndeslagning,
hygge og leg. Nærmere oplysninger
kommer i infokasser og på
hjemmeside når tiden nærmer sig.
Borgerforeningen
Klokkeindvielse i Lerbjerg
Ved Allehelgensgudstjenesten blev Lerbjerg kirkes
klokke genindviet. Klokken har været taget ned i et
par måneder i forbindelse med, at ophænget skulle
repareres. Nu kan vi igen høre, at der bliver kaldt til
gudstjeneste, og vi kan få ringet solen op og ned. Som
noget nyt kan der ved særlige lejligheder også kimes.
Nyt fRa
LERbJERG/SVEJStRup
V/HELEN GuLDbæK
Fællesspisning
I september var der hyggelig fællesspisning med superlækker
efterårsmad. Næste fællesspisning vil være i januar, hvor Mitte
og Jens samt Inger, Stine og Helen er arrangører. Nærmere følger.
Julebanko
Igen i år arrangerer Borgerforeningen julebanko. Det sker
onsdag d. 5. december kl. 19 i Den Gamle Skole. Der er fine
præmier, og overskuddet går til skolen. Det var rigtig hyggeligt
sidste jul, så der er kun gode grunde til at møde op.
Høstgudstjeneste i Lerbjerg
Høstgudstjeneste
Høstgudstjenesten fandt i år sted i ekstra smukke rammer, idet
kirken var pyntet på fineste vis af Tina, der havde fået frit slag
for sine kreative udfoldelser med blomster og grene fra Charlotte
og Svends have.
Efter gudstjenesten blev der serveret lækre middelhavsprægede
småretter med Margits gode brød til.
23

24
GuDStJENEStER DEcEmbER - JaNuaR - fEbRuaR 2012/13
December Lyngå Skjød Lerbjerg
2/12 1.s.i adv 15.45 Lucia, Bonde 17.15 Lucia, Bonde
5/12 Onsdag
14.00 Juleafslutning
Højskoletime, Bonde
9/12 2.s. i adv. 11.00 Thøisen 14.00 Lucia, Thøisen
14/12 Fredag
17.00 Krybbespil minikonf.
Gud & Gryderet, Bonde
16/12 3.s. i adv. 11.00 Thøisen
23/12 4.s. i adv.
11.00 Ni læsninger
Elsted børnekor, Bonde
24/12 Juleaften 16.30 *) Thøisen 15.15*) Thøisen 14.00*) Thøisen
25/12 Juledag 16.00 Bonde 11.00 Bonde
31/12 Nytårsaften 16.15*) Bonde 15.00*) Bonde 14.00*) Bonde
Januar
6/1 H3K
11.00 Thøisen
Afskedsprædiken
13/1 1.s.e. h. 3 k. 9.30 Ditlev
9.30 Thøisen
Afskedsprædiken
20/1 Sidste s e h3k 11.00 Bonde
22/1 Tirsdag 17.00 Gud & Gryderet, Bonde
27/1 Septuagesima 11.00 Bonde **) Kirkekaffe
Februar
3/2 Seksagesima 17.00 Lysmesse, Bonde
10/2 Fastelavn 11.00 Bonde
17/2 1.s.i fasten 14.00 Ditlev
24/2
Marts
2.s i fasten 11.00 Bonde **) Kirkekaffe
3/3 3.s i fasten 11.00
Indsamlinger i kirken: *) Juleaften Børnesagens Fællesråd og Nytårsaften Bibelselskabet
**) Kirkekaffen foregår i konfirmandstuen.