Kirke & Sogn nr. 4 2012-13 - Lyngå

More documents

Recommendations

Info

20 KIRKE OG SOGNS uDSENDtE V/SuSaNNE øStERby Hvor kommer fårene fra? Gennem flere vintre har det været et almindeligt syn at se får græsse på marker ved Glæsborgvej og Granslevvej i Skjød og på marker ud til Frisenborgvej ved Kvolbæk. Pludselig er fårene der og fra den ene dag til den anden, er de væk igen. Markerne, som fårene græsser på, tilhører bl.a. Lars Egelund Olsen i Skjød. Men hvor kommer alle fårene egentlig fra? Det og meget andet fik jeg svar på en søndag eftermiddag i oktober, over en kaffetår, i Lars og Merethes skønne drivhus på Glæsborgvej 20 i Skjød (Højmark). Lars fortæller, at fårene tilhører en stor fåreavler ved Nibe vest for Ålborg. Hans ca. 1200 moderfår græsser på natur-arealer tilhørende Skov- og Naturstyrelsen hele sommeren. Om vinteren græsser dyrene på frøgræsmarker rundt omkring og heraf en del på Lars’ marker ved Skjød. Fårene er krydsninger mellem flere racer, bl.a. indgår Gotlandsk pelsfår, som er en meget hårdfør race. Derfor kan dyrene klare sig ude om vinteren, og kun hvis det sætter ind med frost og meget sne, som i vinteren 2009, er der behov for at tilskudsfodre, fortæller Lars. Jeg synes, det er hyggeligt at have fårene gående, siger Merethe, og så er det en win-win situation, indskyder Lars. Fåreavleren får vinterfoder til sine dyr, og vi får klippet vores frøgræsmarker i bund, så der kommer flere aksbærende skud til foråret og dermed mere frø at høste. Fårene ynder i øvrigt at æde ukrudtet først, og det er en fordel, siger Lars, for som økolog må jeg ikke bekæmpe ukrudtet i markerne med sprøjtemidler. Familien Egelund Olsen, som består af Lars og Merethe og deres to drenge Mathias og Kristian på 11 og <strong>13</strong>, har boet på Højmark i 8 år. Da Lars og Merethe overtog ejendommen, var der både stalde til malkekøer og svin – tilbygninger til den oprindelige gård, som blev opført i årene 1914-1917 i den periode, hvor mange landbrugsejendomme blev flyttet ud af landsbyerne. Lars fortæller, at stuehuset til den oprindelige gård stadig ligger i Skjød - ejendommen bag legepladsen på Sparregårdsvej. Vi har hørt, at det tog flere år at opføre Højmark, fordi ejendommens ejer i samme periode blev indkaldt til sikringsstyrkerne under 1. verdenskrig, fortæller Lars. De tidligere stalde og et stort maskinhus er nu revet ned, og tilbage står det gamle flotte stuehus og to mindre længer, som i løbet af de seneste 8 år er blevet nænsomt renoveret.
KIRKE OG SOGNS uDSENDtE - fORtSat Landbruget drives i dag som et økologisk planteavlsbrug. Jeg havde egentlig udfyldt en ansøgning om omlægning til økologi allerede i 1998, men jeg fik den ikke sendt ind, fortæller Lars. Der skulle lidt mere mod til, fordi Lars var bange for, at han ikke ville kunne styre ukrudtet uden kemi. Men året efter blev ansøgningen sendt ind, og Lars omlagde sit landbrug til økologi i år 2000. I dag er han glad for den beslutning. Det er rart at slippe for at skulle håndtere sprøjtemidler, siger han. Og så er han sikker på, at den økologiske drift har betydet, at der i dag er flere fasaner, agerhøns og harer på markerne. Som økolog kan man som udgangspunkt dyrke de samme afgrøder som på et konventionelt planteavlsbrug, men det vil sjældent gå godt. Vi dyrker rug, havre, hestebønner, frøgræs, triticale og kløver, fortæller Lars. Hestebønner og kløver har ikke brug for kvælstofgødning, da planterne selv kan optage kvælstof fra luften, og rugen og havren er hurtigt voksende afgrøder, som hurtigt lukker af for ukrudtet. Derfor er det gode afgrøder at dyrke på et økologisk brug, hvor der ikke må bruges så meget gødning og hvor ukrudt ikke må bekæmpes med kemi, slutter han. Der er ikke længere dyr på Højmark ud over familiens venlige labrador Rose, katten Kasper, 4 høns og en hane. Det er Kristian og Mathias’ opgave at sørge for hønsene, når de kommer fra skole samt at lufte Rose. Drengene synes, at det er hyggeligt at have nogen at komme hjem til, fortæller Merethe. Lars er født og opvokset i Skjød, men han har i mange år været væk fra byen. I en periode på 3 år var han hos militæret og udsendt i godt et år til Namibia på en FN-mission. Senere flyttede han til København for at uddanne sig på Landbohøjskolen, hvor han også mødte Merethe. At de to skulle ende i Skjød, var ikke givet på forhånd, da Merethe er opvokset på Lolland og efter endt uddannelse fik job i Ålborg. Men da Lars’ far døde pludseligt og uden varsel, var det naturligt for Lars at vende hjem for at hjælpe med at drive landbruget. Merethe synes, at der er lidt for langt til Lolland, når familien skal besøges, men det betyder meget for hende, at de bor et sted, hvor der er adgang til skov og natur. Interessen for naturen deles af hele familien. De fryder sig over at se vildt på markerne og har gennem årene selv etableret 3 vandhuller og plantet vildtremiser og skov for at DEt ER EN fRyD give dyrelivet endnu bedre betingel- at SE VILDt på ser. I de kommende år har vi planer maRKERNE! om at plante mere skov, siger Merethe. Det skal ske i hjørner og kroge af markerne, som alligevel ikke er så rationelle at dyrke. Lars regner med, at der også i den kommende vinter kommer til at gå får på markerne omkring Skjød, men det er ikke helt sikkert, da der ikke er indgået nogen aftale for den kommende vinter endnu. Selv om der er flest fordele ved fårene, er der dog den ulempe, at de ikke altid bliver i indhegningen. Et enkelt år var der en flok, som meget gerne ville løbe ud, og det endte med, at fåreavleren simpelthen måtte hente dem, fortæller Lars. Det er fåreavleren, som har ansvaret og tilsynet med dyrene, fortsætter han. Selvfølgelig holder vi også øje med fårene, men både Merethe og jeg har arbejde udenfor landbruget, og vi kan ikke stille så meget op, hvis dyrene løber ud, mens vi er på arbejde, slutter han. Det fremgår dog tydeligt af samtalen med Lars og Merethe, at de glæder sig over at have fårene på græs om vinteren, som meget ofte også har fået lam i denne periode, så mon ikke vi får fårene at se igen. 21
Page 1 and 2: LYNGÅ SKJØD LERBJERG December Jan
Page 3 and 4: SEt fRa pRæStEGåRDEN V/aNDERS bON
Page 5 and 6: SEt fRa pRæStEVæRELSEt V/SaNNE tH
Page 7 and 8: SEt fRa pRæStEVæRELSEt - fORtSat
Page 9 and 10: mINIKONfIRmaNDER V/aNDERS bONDE Min
Page 11 and 12: StEmmEGafLEN - fORtSat Lidt om Luci
Page 13 and 14: SaLmEKLummEN V/aGNER tHOmSEN, HammE
Page 15 and 16: DEt OpbyGGELIGE HJøRNE - fORtSat H
Page 17 and 18: mINDER V/HERLuf NyDam JENSEN Varme
Page 19: HøJSKOLEtImER - fORtSat Onsdag, de
Page 23 and 24: Nyt fRa LyNGå V/tOVE SKIppER Vinte

Kirke & Sogn nr. 4 2012-13 - Lyngå

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?