Konfliktens realitet - Arbejdsforskning

heden endnu er stået i. Der er føde til noget, som på ingen måde er at sammenligne med en
simpel protestbevægelse, eller andre former for pladderfascistisk sammenhold.
Med det rigtige abstraktionsniveau, så kan verden deles op i ”dem og os” ud fra problematikken.
Dem der ikke vil se sig selv som bidragydere til problematikken og os, der ved, at især de
økonomisk højtflyvendes succeskriterier er del af selve sygdommen, og at de storforbrugende
og storsvinende bedsteborgere med loven på sin side er en skændsel for livet på jorden. De har
alt for længe haft held med at sælge deres succes som alle andres, eller som forudsætningen
for alle andres. I virkeligheden lever vi alle sammen på lånt tid, så længe de med deres form
for italesættelse af realiteten og iscenesættelse af eget overforbrug og destruktion af livets mulighedsbetingelser
kan fortsætte, sådan som de gør lige nu, hvor vi af samme grund har alvorlig
grund til at skide alvorligt i bukserne.
Først når tilstrækkeligt mange kan se, at menneskeheden og i særdeleshed den enkeltes egen
videre succes og skæbne afhænger af, om vi får skovlen under de mest succesadækvate og
nyttige idioters performativt selvbekræftende men i lidt bredere forstand fuldstændigt destruktive
adfærd, vil der være skabt det sociale fundament, der skal til for at bære engagementet i
den store konflikt.
Fjendebillederne og alliancerne vil herefter danne sig på tværs af alt, hvad vi hidtil har set i
historiens lange række af eksempler på sociale konflikter. Det er svært og ligefrem umuligt at
se, hvor grænserne præcist kommer til at gå for, hvad der får hvilken relevans og betydning
her. Men de økonomisk højtflyvende og de selvfede vil klart nok komme til at stå for skud. De
vil i fremtidens øjne blive reduceret til fortidens patetiske udgave af egne selvbestaltede fremtidsprofetier,
som en af evolutionens helt store fejlskud, uanset hvor meget de i øjeblikket har
held med at beskrive sig som evolutionens blomst. Fjenden bliver dem, der i dag udgør det
økonomisk højtflyvende segment, der lever på og af at italesætte realiteten, dette på mange
måder uhyggelige segment, der driver ned af enhver af de store kommercielle mediers brugerflade,
med alt det selvforherligende svineri, kaskader af symbolsk anale ytringer, løgn og bedrag.
Opsummering:
Ideologien orienterer sig naivt realistisk, som om enhver problemstilling kunne begribes
kosmologisk ud fra et overordnet realitetsprincip - Det modernes tilsynekomst betød tab
af kosmologiens hierarki af værdier, dvs. afsløringen af kosmologien som urealistisk realitetsprincip
- Realistiske og urealistiske realitetsprincipper måtte herefter lære at genkende
sig selv og hinanden på evnen til at indoptage sig selv og hinanden som en del af
virkelighedens måde at generere sig selv på, kognitivt, performativt - Med opdagelsen af
det performative moment som del af realiteten forsvandt den endegyldige kategorisering
og den entydigt ordnede beskrivelse af realiteten - Herefter måtte det indgå i beskrivelsen
af realiteten, at den ændrede sig med beskrivelsen.
Forandringen var en realitet - Den endegyldige kosmologiske orden af værdier og grader
af væren var død - Den lange kamp for kosmos var afsløret som bidraget til kaos – Det
moderne samfunds succes var blevet sit eget problem.
Det er her vi står – Udfordringen er helt ny – den handler om tab af mening, samtidigt
med at de moderne former for rationalitet og nytteoptimerende og meningserstattende
adfærd er blevet sin egen trussel – Konfliktens iboende distinktion står mellem dem, der
umiddelbart har størst fordel af det moderne samfunds selvnegerende adfærd og resten,
som hverken på kort sigt eller længere sigt har fordel af den herskende form for selvnegerende
adfærd.
19