GESTALTTYPE-INDIKATOR - Velkommen til GTI & Energibølgen

GESTALTTYPE-INDIKATOR 

Redegørelse for og beskrivelse af gestalttypernes baggrund 

Din GTI-evaluering og dens fortolkning 

GTIGTIG 

IGTIGTIGTIGTI 

GTIGTIGTIGTIGTIG 

TIGTIGTIGTIGTIGTIGT 

GTIGTIGTIGTIGTIGTIGTI 

TIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIG 

TIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGT 

TIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTI 

GTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTI 

IGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGTIGT 

GTI-Coaching: Overvind dine vækstforhindringer!

Indhold 

Introduktion til Gestalttype-Indikatoren – GTI……………………………………003 

Kontakt og kontaktproblemer ………………………………………………………004 

Energibølgen © 

Kontaktens seks stadier ……………………………………………………………006 

Behovenes rækkefølge ………………………………………………………………007 

Hæmning af kontakten - et problem og en nødvendighed (ressource) ………………009 

Energibølgen © : Polariteter og den »gyldne middelvej« ……………………………011 

Energibølgen © : Grafik ………………………………………………………………014 

Dannelsen af gestalter ………………………………………………………………015 

Fødevareanalogien …………………………………………………………………016 

Anvendelsen af begrebet »aggression«………………………………………………017 

Beskrivelse af polariteterne og deres ikoner …………………………………………018 

Sådan læses GTI-evalueringen (evalueringseksempel, “Hans Prøvesen”) 

Ikonbjælken ………………………………………………………………………029 

Profilen ……………………………………………………………………………032 

I:P-forholdet ………………………………………………………………………033 

Sådan fotolkes GTI-evalueringen: Et eksempel ……………………………………038 

Baggrundsinformation om kontakthæmningerne 

Grundlaget for GTI’en: Gestaltterapi ………………………………………………041 

De fem former for kontakthæmning ………………………………………………043 

Deflektion …………………………………………………………………………044 

Konfluens …………………………………………………………………………046 

Projektion …………………………………………………………………………048 

Retroflektion ………………………………………………………………………050 

Introjektion…………………………………………………………………………052 

Forskellige kontaktformer: En grafisk fremstilling: Definition, undgåelse, 

arbejdsmuligheder og kreativ udnyttelse ……………………………………………54 

Kontaktforstyrrelser: Årsag og virkning ……………………………………………055 

GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer © 2008 Johnny Alsted Side 2

Introduktion til Gestalttype-Indikatoren – GTI! 

Din GTI (Gestalttype-Indikator) kan understøtte dig i processen med din rådgiver, coach 

eller terapeut i at lære dine vækstforhindringer at kende og at arbejde på at overvinde dem. 

For at kunne gøre det, er det nødvendigt, at du kommer i berøring med sider, som du måske 

ikke bryder dig så meget om, eller sider, som du slet ikke er bevidst om, du har. Men når du 

vælger at vende blikket i den retning, vil du finde ud af, hvilke faktorer der bremser dig. 

Det er vigtigt, at du ikke ser på din GTI-evaluering som et »nederlag«, men som 

en mulighed. Alle mennesker har vækstforhindringer, »kontaktproblemer«. 

Det gælder også forfatterne til testen og din coach, rådgiver eller terapeut. 

Et af målene er at få dig til at bruge din indsigt i dine egne svagheder på en måde, så du selv 

bliver bedre til at respektere svagheder hos dine medmennesker – og selvfølgelig også hos dig 

selv. 


Kontakt og kontaktproblemer 

Mål – hvordan GTI’en kan hjælpe dig 

GTI’en hjælper dig til at finde ud af sammen med din rådgiver, coach eller terapeut, hvilke 

adfærdsmønstre du begrænser dig selv med. GTI’en er ikke en »personlighedsprofil«. Målet 

er at reducere eller håndtere selvbegrænsningerne på en sådan måde, at de ikke længere udgør 

nogle skadelige vækstforhindringer. Evalueringen støtter dig i den proces, det er at bearbejde 

dine problemer, og i den sammenhæng er formålet ikke at finde ud af, om du »er« trofast, 

dominerende, ærlig, romantisk, indadvendt eller udadvendt, fuld af gåpåmod, hjælpsom, 

sparsommelig eller ødsel, egoistisk eller lignende. Dette har nemlig ikke nogen betydning, så 

længe det ikke giver dig eller dine omgivelser problemer, at du »er« på den måde. 

De almindelige »personlighedstests« forsøger at fastlægge, hvordan du »er« 

og råder dig til at finde den »niche«, som du passer ind i. 

GTI-coachingen derimod motiverer dig til at bearbejde det, du gør, som får dig 

til at føle, at du ikke trives med den måde du »er« på. 


Det indledende spørgsmål i forbindelse med GTI’en er ikke »Hvordan er jeg (virkelig)?«, men 

derimod: »Hvordan kommer jeg i kontakt med mig selv eller min omverden?« eller »Hvilke 

problemer har jeg med min kontakt?«. Spørgsmålet »Hvordan er jeg (virkelig)?« er en 

undvigelsesmanøvre fra det egentlige spørgsmål, der handler om kontakten. For selv om man 

har en stærk følelse af »i virkeligheden« (eller som man også siger: »dybt i sit indre«) at være 

anderledes, end man udgiver sig for, så er det problematiske punkt ikke den indre følelse af at 

være anderledes, men derimod: Hvordan skaber man denne konflikt? 

Kontakt er ifølge den gestaltterapeutiske synsvinkel den grundlæggende livsfunktion. 

Åndedræt, indtagelse af væske og mad, at hjælpe andre, arbejde og slappe af, beskytte sig, 

elske og hade, nyde og lade sig frastøde, sanse og forstå er alt sammen kontakt: Kontakt med 

omverdenen, kontakt med andre mennesker, kontakt med sig selv. 

Selve kontakten følger en nøje fastlagt proces, som i gestaltterapiens teori beskrives som en 

energi, der følger en bølges cyklus, derfor navnet energibølgen © . I første omgang opstår en 

fornemmelse af at have et behov. Derefter retter opmærksomheden sig mod dette, og man 

definerer, hvilket behov det er. Det kan for eksempel være tørst. Dernæst må man rette sin 

opmærksomhed mod omverdenen for at finde ud af, hvilke muligheder der er for at få dette 

behov opfyldt. Derefter omsættes en af mulighederne til handling. Til sidst konstaterer vi, om 

det er lykkedes, og hvis ja, er »energibølgen © « afsluttet, og vi kan koncentrere os om et andet 

behov – en ny »energibølge © «. 

Imidlertid skal man også kunne hæmme, stoppe eller afbryde kontakten. Dette er 

lige så vigtigt som selve kontakten. Jeg er tørstig og tager mælkekartonen i hånden. Fuld af 

forventning begynder min mund nu at løbe i vand. Men mælken lugter dårligt. Jeg væmmes 



ved lugten. Derfor afbryder jeg straks handlingen og undersøger, hvad der er galt med 

mælken. Men en sådan hæmning kan også antage en anden og mere ufornuftig form. Nogle 

føler, at alle former for mælk lugter dårligt. Undersøger man hvorfor, kan dette måske skyldes, 

at man har denne holdning: »Det er kun babyer, der drikker mælk. Det gør voksne ikke«. 

Omvendt ville en anden person drikke mælken, selvom den lugter dårligt. Det er altså en 

person, som ikke er i stand til at hæmme kontakten. Måske skyldes det, at denne person 

allerede som barn har »lært« sætningen: »Man siger ikke ›bvadr‹ til madvarer«. 

Sådanne regler og normer, som hindrer os i at indgå eller hæmme kontakten, alt efter 

hvordan det kan være til nytte for os, kaldes introjekter. Det er regler, som vi har slugt råt, 

og som vi hele tiden anvender uden at have undersøgt, om de passer til os og gavner os. 

Sådanne introjekter projiceres ofte over på vores omverden, det være sig genstande eller 

medmennesker, som om de i forvejen besad disse egenskaber. Af opfattelsen »Jeg synes, mælk 

er ulækkert« opstår projektionen: »Mælk er (›objektivt‹) dårlig«. 

GTI’en viser, hvor der kan forekomme problemer i »kontaktfaserne«. Eksemplet med 

mælken kan synes harmløst og vil under normale omstændigheder ikke udgøre et problem og 

er derfor ikke noget, der skal undersøges nærmere. Men lad os antage, at en person arbejder 

sammen med flere kolleger i et team og bemærker, at en af kollegerne chikanerer ham. 

Personen afbryder ikke sin kontakt og undersøger ikke, hvad der er galt, men opfører sig som 

om, intet er hændt. Årsagen hertil kan være den indlærte regel: »Man skal under alle 

omstændigheder bevare freden«. Eller omvendt: En person betragter på forhånd alle kolleger 

som fjender, for man »kan ikke stole på nogen«. 

En passende holdning til kontakt og kontakthæmning er altså den velkendte gyldne 

middelvej eller »dydens vej«, nemlig at indgå kontakt, når den er gavnlig, og at afbryde 

kontakten, når den er skadelig. Begrebet »dydens vej« går tilbage til den græske filosof 

Aristoteles, hvis teorier har haft stor betydning for grundlæggerne af gestaltterapien. 

Konceptet bliver undertiden mødt med den bebrejdelse, at man ved at fastlægge den gyldne 

middelvej udelukker stærke og dybe følelser. Det er imidlertid ikke det, der er målet med 

læren om dydens vej. Tværtimod forudsætter de stærke og dybe følelser, at man er i stand til 

at indgå den kontakt, der er gavnlig, og afbryde den kontakt, der er skadelig. 

I forbindelse med definitionen af dydens vej går GTI’en i øvrigt ikke ud fra et gennemsnit, 

som trækkes ned over hovedet på den enkelte testdeltager, men derimod fra et personligt 

gennemsnit, som man kommer frem til ud fra den enkelte deltagers testbesvarelse. 

I livsprocessen er evnen til at etablere kontakt lige så vigtig som evnen til at 

hæmme kontakt. Problemer opstår, når balancen (med en gestaltterapeutisk 

term: »selvreguleringen«) mellem disse evner forstyrres. 


Kontaktens seks stadier 

Vha. energibølgen © beskrives processen fra det tidspunkt, et behov opstår, indtil behovet er 

blevet tilfredsstillet: 

1. Førkontakt. Et behov begynder at opstå og lader sig gradvis registrere. Hvilket behov, der 

er tale om, er stadig ikke klart, i første omgang mærkes det blot som en uro, et ubehag, en 

udefinerbar spænding m.v., som gør, at opmærksomheden vækkes. Dette stadium kaldes 

»førkontakt«, fordi der endnu ikke eksisterer nogen konkret kontakt. 

2. Kontakt med ens eget behov. Så mærker man, at behovet bliver mere og mere intensivt. 

Man mærker f.eks.: »Jeg er sulten«. I dette stadium begynder kontakten, i første omgang 

som en kontakt »med sig selv« eller sit behov. Derefter tiltager spændingen, og ny energi, 

som er nødvendig for at kunne opfylde behovet, bygges op. 

3. Kontakt med omverdenen: Se og føle = vælge og vurdere. I dette stadium indtræder 

kontakten med omverdenen. Man udforsker, hvilke muligheder, der er for at tilfredsstille 

behovet, f.eks. undersøger man, hvad der er til rådighed, som kan stille sulten. Det kan ske 

ved, at man fysisk undersøger, hvad der er til rådighed, eller ved hjælp af hukommelsen 

(»Mon der er noget lækkert i køleskabet?«). Forventningen om at kunne opfylde behovet 

får næsten den mobiliserede energi til at stige til højdepunktet. 

zu viel Energie 

(hemmungslos) 


selbst 

reguliert 

zu wenig Energie 

(ghemmt) 

1. stadium 

Førkontakt 

Uro 

Deflektion 

1DE 

Konfluenz 

1KO 

2. stadium 

Kontakt med ens 

eget behov 

Sult 

Deflektion 

2DE 

wahrnehmen abgrenzenfür sich sorgen 

konzentrieren selbst- 

bestimmen 

abwägen 

ignorieren anpassenverzichten 

3. stadium 

Kontakt med 

omverdenen (se og føle) 

Hvor er der 

noget nærende? 

Deflektion 

3DE 

Projektion 

3PR 

GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer © 2008 Johnny Alsted Side 6 

Deflektion 

4DE 

4. stadium 

Aggression 

Bevægelse 

(Hente, tygge) 

Retroflektion 

4RE 

offen sein schönfärben riskieren abstreiten beharren 

fühlen 

sich nehmen 

auswählen einschätzen realisieren verantworten ausgleichen 

dichtmachen sich angegriffen resignieren Schuld auf nachgeben 

Konfluenz 

4KO 

5. stadium 

Assimilation 

Integration 

Fordøje 

Introjektion 

5IN 

ablehnensich überschätzen 

verarbeitenwertschätzen 

hinnehmensich unwürdig 

fühlen 

6. stadium 

Efterkontakt 

Tilfredsstillelse 

Retroflektion 

6RE


4. Kontakt med omverdenen: Handle, tage affære, omdanne, opløse = aggression. Herefter 

følger den direkte kontakt: Man gør, hvad behovet forlanger ud fra de ressourcer, som 

omverdenen stiller til rådighed. Dette stadium kan være langvarigt, hvis det er vanskeligt 

at tilfredsstille behovet (der skal f.eks. først købes noget, der kan spises). Den aggressive 

omdannelse af omverdenen, der gør det muligt at opfylde behovet, kræver energi. Da der 

kan vise sig vanskeligheder undervejs, kan der mobiliseres yderligere energi, men denne 

energi bliver hurtigt brugt op. Spændingens højdepunkt opnås og overskrides. 

5. Kontakt med omverdenen: Assimilation (andre begreber, der anvendes: »integration«, 

»kreativ tilpasning«). Endelig skal de ressourcer, som omverdenen har stillet til rådighed, 

indtages (= føde), omdannes og »blandes« med ens egen krop (= fordøjes). Spændingen 

aftager hurtigt i takt med assimilationen. 

6. Efterkontakt. Efter at behovet nu er tilfredsstillet, ophører opfyldelsesprocessen. Dermed 

er »energibølgen © « afsluttet – en helhed, en gestalt er blevet lukket. Spændingen synker 

ned på nulpunktet igen, og organismen er klar til den næste »energibølge © «. 

Behovenes rækkefølge 

Da det er et uomtvisteligt vilkår for menneskets eksistens, at vi kun kan gøre en ting ad 

gangen, er der nødt til at være en rækkefølge (prioritering), når der optræder flere behov 

samtidig. I langt de fleste tilfælde foregår denne prioritering helt uden problemer som det, 

man kalder selvregulering: Det behov, der er mest presserende for organismen, fremkalder en 

spænding, som er stor nok til at afbryde den igangværende aktivitet. 

Det mest simple eksempel er, når man er tissetrængende: Uanset hvad man er i gang med, 

vil man, hvis behovet bliver stærkt nok, efterlade det for at tilfredsstille behovet. 

Eksempel på princippet om behovenes rækkefølge: Forestil dig, at du har noget arbejde, 

du gerne vil gøre færdig om aftenen. Du gør de første forberedelser, men mærker så, at du 

egentlig ikke har lyst til at arbejde mere alligevel. Der er to ting, der konkurrerer med 

arbejdet: Du vil egentlig gerne læse videre i den krimi, du er begyndt på, men derudover er 

du også meget træt. Der er altså tre behov, der konkurrerer i dig, nemlig 1) at arbejde, 2) at 

læse og 3) at sove. 

Hvis du er meget træt, vil søvnbehovet gøre sig så stærkt gældende, at du afbryder dit 

arbejde. Behovet for at læse er derimod ikke presserende og forbliver på et spændingsniveau, 

der er for lavt til at få dig til at handle. Du lægger dig til at sove og fortsætter først dit arbejde 

bagefter (der kan selvfølgelig dukke et nyt, presserende behov op, inden du arbejder videre, 

f.eks. bliver du måske sulten, hvorfor du spiser noget først). Du tænker også lige kort på 

krimien igen, men nu er arbejdet vigtigere for dig. Derfor vender du dig ikke mod dit behov 



for at læse videre i krimien, før du har afsluttet dit arbejde og er tilfreds med det. Behovet for 

at læse er ikke nær så stærkt, men da der ikke er nogen konkurrerende behov, der er stærkere, 

slapper du af med bogen. 

›Hvad er meningen med det?‹ tænker du måske, ›det er da noget helt naturligt fra 

hverdagen.‹ Netop. Selvregulering sker på en måde, så du ikke behøver at tænke over det. Du 

kan bare koncentrere dig om det, du netop er i gang med. Det er netop kun hvis denne 

naturlige proces på en eller anden måde hindres, at det er nødvendigt at lede 

opmærksomheden hen på det. 

Energibølgen © bør kun gås efter i detaljer, hvis den forventede tilfredsstillelse 

ikke indtræder. Så er der nemlig »gået noget galt«. 

For at finde ud af, hvad der er gået galt, må man undersøge, på hvilket stadium kontakten 

ikke er blevet etableret korrekt, f.eks.: 

■ Har personen ikke mærket sit behov? (2. stadium: Kontakt med sit behov). 

■ Har personen rettet sin energi mod noget, som ikke kan tilfredsstille behovet? Eller mod 

noget, som ikke er til rådighed? (3. stadium: Kontakt med omverdenen ved at se og føle = 

vælge, vurdere). 

■ Eller tillader personen ikke, at følelsen af tilfredsstillelse indfinder sig? (6. stadium: 

Efterkontakt). 

Men det er ikke alle kontakthæmninger, der fører problemer med sig. 

Tværtimod. Ofte er kontakthæmningerne ligefrem nødvendige, nogle gange 

endda livsnødvendige. 

Næste skridt er afledt af ovenstående erkendelse. På de følgende sider vil energibølgen © nu 

blive gennemgået for at vise, hvordan kontakthæmningerne på den ene side kan udgøre 

problemer og på den anden side ressourcer. 



Hæmning af kontakten er både et problem og en nødvendighed (ressource) 

Energibølgen © beskriver, hvordan kontakt lykkes. Men prioriteringen af behov har vist, at 

kontakt også lejlighedsvis skal hæmmes for at give plads til en anden (vigtigere) kontakt. 

Problemer opstår både, når kontakten hæmmes for meget, og når kontakten ikke hæmmes. 

Alt efter hvor kontakten hæmmes, er der forskellige følger, som vi på den ene side måske vil 

opfatte som ubehagelige (eller problematiske), men som på den anden side også er meget 

nødvendige (og derfor udgør nogle ressourcer). 

1. Hæmning af førkontakten: Behovet får ikke rigtig lov til at indfinde sig. Forstyrrelser i 

dette stadium efterlader derfor kun et udefinerbart ubehag, da man slet ikke har givet sig 

selv lov til at se nærmere på det konkrete behov. 

Mulig nødvendighed: Hvis man skal til at gøre noget, som ikke tåler afbrydelse, er man 

nødt til at undertrykke alle konkurrerende behov, inden de når at manifestere sig 

ordentligt. Eksempel: Man holder en stige for nogen, som skal op på taget. I det tidsrum 

vil man gøre alt for ikke at mærke noget andet behov, som ville hindre én i at blive ved 

med at holde stigen, koste hvad det vil. 

2. Hæmning af kontakten med sit behov. Hvis man ikke registrerer sit behov ordentligt, 

er det klart, at man heller ikke kan få det, man egentlig ønsker. Hvis man leder efter 

kærligheden, men i stedet spiser chokolade, tager man nok på, men man får ikke 

tilfredsstillet sit behov. 

Mulig nødvendighed: Hvis man ønsker at forfølge sit mål, vil man gøre klogt i at give 

afkald på at få tilfredsstillet et distraherende behov, som er underordnet det vigtige behov. 

Eksempel: Du vil se en film. På vej til biografen bliver du sulten. Du undlader at opfylde 

dette behov nu og her, hvis du ønsker at fastholde målet om at se filmen. 

3. Hæmning af kontakten med omverdenen. Hvis man ikke registrerer sin omverden 

ordentligt, er det klart, at man ikke kan se, hvilke positive ressourcer omverdenen stiller 

til rådighed. 

Mulig nødvendighed: Omverdenen kan påføre så meget smerte, at man har behov for 

distraktion, f.eks. i forbindelse med sorg. 

4. Hæmning af den aggressive kontakt. Hvis man ikke målrettet gennemfører de ting, 

man har brug for, men i stedet ængsteligt trækker sig tilbage (harmonibehov) eller slår om 

sig i blindt raseri (destruktivitet), er der faktisk ingen mulighed for at få det, man har brug 

for. 

Mulig nødvendighed: Det ødelægger mere end det gavner at tage kampen op. Eksempel: 

En ven har såret én med en eller anden bemærkning. Man ser igennem fingre med det, da 



denne ven befinder sig i en dyb krise. Det ville også skade ham mere at påtale det, end det 

skader én selv at skulle tolerere en lille tankeløshed. 

5. Hæmning af assimilationen: Hvis man ikke optager, accepterer, fordøjer og assimilerer 

tingene og integrerer dem i sig selv på en ordentlig måde, bliver man ikke »mæt«. Mæt 

bliver man jo kun, hvis organismen »tager det ind«, som den har brug for. Men bliver det 

ved med at være et fremmedlegeme, vil organismen enten kræve mere og mere eller vende 

sig bort i afsky og væmmelse. 

Mulig nødvendighed: Der kan være situationer, der påtvinger os noget, som ikke passer 

til os, og den eneste måde, vi kan kæmpe imod det på, er ved at nægte at »fordøje« det. 

Eksempel: Til en eksamen, som vi meget gerne vil bestå, skal vi lære noget, som vi afviser. 

Vi lærer det, men kun for straks efter eksamen at glemme det, helst uden at det efterlader 

sig »spor«. 

6. Hæmning af tilfredsstillelsen. En person er ganske vist i stand til at tage de ting ind, 

han har brug for, men han føler ingen tilfredsstillelse ved det. Det kunne se ud til at være 

en mærkelig konstellation, men den er meget udbredt, da mange mennesker bærer rundt 

på introjekter, som de ukritisk har taget til sig. 

Mulig nødvendighed: Man konstaterer, at det, man har gjort, har haft uacceptable 

konsekvenser. Eksempel: En person har skyndt sig over et kryds for rødt lys for at nå 

bussen. Han ser sig tilbage og opdager, at nogle børn gør det samme som han. Den 

tilfredsstillelse, han ellers ville have følt over at have nået bussen, bør derfor ikke indfinde 

sig. 

En henvisning fra et andet område til, at det er nødvendigt at »hæmme kontakten«: 

Ifølge de seneste hypoteser inden for hjerneforskningen mangler personer med savantsyndrom 

(ensidigt begavede, ikke-livsduelige mennesker, skildret i f.eks. filmen »Rain 

Man«) den evne til at »hæmme«, som almindelige mennesker har. Denne evne 

forhindrer den del af hjernen, hvor de »særlige evner« ligger (f.eks. sprog, hukommelse 

m.v.), i uhæmmet at »tage magten« over hele hjernen. Derfor er der ikke plads til de 

andre lige så livsvigtige hjerneaktiviteter. 



Energibølgen © : Polariteter og den »gyldne middelvej« 

GTI definerer kontaktproblemerne som afvigelser fra den individuelle nulværdi. Hvert 

problem kategoriseres enten som en »hæmmet« handling eller som en »hæmningsløs« 

handling (dvs. en handling, hvor en person mangler evnen til at hæmme kontakten). Det 

første problem i energibølgens © første stadium, førkontakten, består således som hæmning i 

at »ignorere« og som hæmningsløshed i at »sanse/registrere«.) Den adfærd, som er passende, 

ligger midt imellem ekstremerne, nemlig i evnen til både at sanse/registrere (hvad der 

foregår) og at ignorere (det, der bare distraherer). 

Denne midte har også et dækkende begreb i GTI’en, et begreb, som betegner den adfærd, 

der er passende i energibølgens © enkelte stadier. I modsætning til de begreber, som er knyttet 

til kontaktproblemerne, udgør disse begreber den testede persons ressourcer. 

Modsætningspar (kontaktproblemer) Mellembegreb (ressource) 

hæmningsløs hæmmet selvreguleret 

sanse, registrere ignorere koncentrere sig 

afgrænse tilpasse bestemme selv 

have behov for give afkald på prioritere 

være åben lukke af vælge 

male lyserødt male sort vurdere 

risikere resignere realisere 

vaske sine hænder føle sig skyldig tage ansvar 

insistere give efter skabe balance 

afvise acceptere bearbejde 

overvurdere sig selv nedvurdere sig selv værdsætte 

På næste side bliver disse begreber 

■ præsenteret, 

■ de enkelte modsætningspar (polariteter) forklares og 

■ indordnes i energibølgen © stadier. 

■ På side 14 følger GTI’ens færdige energibølge © . 



1. stadium: Førkontakt 

■ Koncentrere sig: En handling begynder ved, at man sanser, registrerer en indre uro eller 

nogle ændringer i omverdenen, som kræver, at man selv handler. Her er det nødvendigt at 

ignorere forstyrrende påvirkninger for at kunne koncentrere sig om det, der er nødvendigt. 

■ Bestemme selv: Som næste trin afgrænser man sit behov fra omverdenen, mens man 

tilpasser sig fornuftigt til forholdene. På den måde bestemmer man selv den position, man 

indtager, og denne position bliver ikke påvirket af omverdenen (med overdreven 

afgrænsning eller ukritisk tilpasning). 

2. stadium: Kontakt med ens eget behov 

■ Prioritere: På den ene side står det klart, hvad man har behov for, men på den anden side 

er det lige så nødvendigt at give afkald på at få opfyldt de behov, som er hindrende eller 

skadelige. Det sker ved prioritering. 

3. stadium: Kontakt med omverdenen 

■ Vælge: Det næste trin består i, at man er åben over for at registrere de ressourcer, som 

omverdenen stiller til rådighed, mens man samtidig lukker af for overbelastninger. Man 

foretager altså et valg. 

■ Vurdere: De valgte ressourcer fra omverdenen vurderes realistisk, det vil sige, at de hverken 

males lyserøde (hvilket giver falske forhåbninger og skuffelser) eller males sorte (hvilket gør, 

at man føler sig angrebet og har tendens til at reagere, før man tænker). 

4. stadium: Aggression 

■ Realisere: Ressourcer, der vurderes korrekt, gør det muligt for personen at realisere sit mål 

(»aggressivt«) uden at risikere for meget eller at resignere for tidligt. 

■ Tage ansvar: Ved (»aggressiv«) realisering af ens eget mål er man ansvarlig for sine egne 

handlinger (også for de handlinger, hvor man evt. »føler sig skyldig«), men afviser at blive 

gjort ansvarlig for ting, som slet ikke har nogen sammenhæng med ens egne handlinger. 

Over for sådanne anklager må man »vaske sine hænder«. 

■ Skabe balance: Når man har fastslået sit eget ansvar, kan man finde en balance mellem 

stædigt at insistere og at give efter for hurtigt. 



5. stadium: Assimilation 

■ Bearbejde: Efter at målet nu er realiseret på en ansvarlig og afbalanceret måde, bearbejdes 

resultatet ved, at det nærende og brugbare separeres fra det ikke-nærende og ikkebrugbare. 

Det nærende accepteres med alle de eventuelt tilbageværende problemer, og det 

ikke-brugbare afvises og sorteres fra. 

6. stadium: Efterkontakt 

■ Værdsætte: Som afslutning på handlingssekvensen hilses det gode velkommen, uden at 

man overvurderer sig selv, mens det dårlige fordømmes, uden at man nedvurderer sig selv. 

Tværtimod bliver den sande værdi værdsat uden en følelse af irritation. 

Tegningen på næste side gør det tydeligt, hvorfor en hæmning på ét område medfører 

en hæmningsløshed på et andet område og omvendt: 

Midterlinjen, hvor ressourcerne (»den gyldne middelvej«) er anført, viser det 

passende handlingsstadiums energiniveau. Forlader man energiniveauet ét 

sted, er det nødvendigt at kompensere et andet sted. 



© 

Energibølgen 

6. stadium 

Efterkontakt 


1. stadium 

Førkontakt 

Uro 

5% 

5. stadium 

Assimilation 

Integration 

Fordøje 

15% 

4. stadium 

Aggression 

Bevægelse 


50% 

3. stadium 

Kontakt med 


Hvor er der noget nærende? 

15% 

2. stadium 


eget behov 

Sult 

10% 

5% 

Energiniveau 

Retroflektion 

6RE 

Introjektion 

5IN 

Konfluens 

4KO 

Retroflektion 

4RE 

Deflektion 

4DE 

Projektion 

3PR 

Deflektion 

3DE 

Deflektion 

2DE 

Konfluens 

1KO 

Deflektion 

1DE 

hænder 

realisere tage ansvar skabe 

balance 

sanse, registrere afgrænse have behov for 

for meget energi 

(hæmningsløs) 

for lidt energi 

(hæmmet) 


afvise 

vælgevurdere 

GTI-Energibølgen © 2008 Johnny Alsted 

være åben male lyserødt risikere vaske sine insistere 

give efter 

skyldig 

overvurdere 

bearbejde 

sig selv 

prioritere 

værdsætte 

acceptere 

koncentrere sig bestemme 

selv 

ignorere tilpassegive afkald på 

lu ke af male sortresignere føle sig 

selvreguleret 

nedvurdere 

sig selv

Dannelsen af gestalter 

Gestaltdannelsen 

Forestillingen om, at handlinger som f.eks. at »vælge« står imellem det at »være åben« og det 

at »lukke af«, kan ved første øjekast forekomme overraskende. En indvending kunne være: 

»Skal man ikke først ›være åben‹ over for hele omverdenen og indsamle alle fakta, og først 

derefter ›vælge‹, sådan at man altså aldrig må ›lukke af‹? For ellers vil man måske gå glip af 

det vigtigste?« 

Gestaltpsykologien har fundet ud af, at dette valg allerede sker (og skal ske) under den 

proces, hvor behovet sanses eller registreres. Det er hverken muligt eller ønskeligt at registrere 

alt. Et simpelt eksempel kan tydeliggøre det: 

Liveoptagelser i 1950’erne indeholder ofte så meget baggrundsstøj, at man 

næsten ikke kan høre musikken. De, der var med til koncerterne dengang, har 

meget vel kunnet høre musikken, men den primitive optageteknik formåede 

ikke at adskille det væsentlige fra det uvæsentlige, sådan som ørerne og de 

nyere avancerede teknikker gør det. Det kan næsten ikke lade sig gøre at 

fjerne den uønskede baggrundsstøj bagefter – i hvert fald kræver det store 

anstrengelser, og lydkvaliteten bliver ikke særlig god. 

Hjerneforskningen bekræfter, at menneskets perception og tankevirksomhed ikke foregår som 

en række enkeltstående aktiviteter i hjernen, men som en proces, hvor hjernen genkender 

komplekse sanseindtryk og organiserer dem til meningsfulde helheder, gestalter. I den proces 

bliver det, der ikke passer ind i helheden, afskærmet eller skubbet i baggrunden. Der er naturligt 

nok en risiko for, at vi går glip af noget i processen, men hvis ikke vi formår at anvende et 

fornuftigt filter, vil vi ikke være i stand til at differentiere mellem alle de sansepåvirkninger, som 

vi »bombarderes med« fra omgivelserne. 

At den menneskelige perception foregår som en organisering af sanseindtryk fra yderzonen: 

de 5 saner, mellemzonen: tanker, erfaringer, fordomme, fantasi m.v. og inderzonen: kroppen, 

spændingstilstande, smerter, behag/ubehag m.v., til sammehængende gestalter, ses også i 

selve sprogbrugen. Begrebet »perception« stammer fra latin, »percipere«, som ikke kun 

betyder, at sanseindtrykkene opfanges, sanses eller registreres, men også at de begribes, erkendes 

og forstås. Det ligger altså i ordet perception, at sansepåvirkningerne ikke kun opfanges som 

isolerede indtryk, de bliver samtidig vurderet og omdannet til en meningsfyldt helhed = gestalt. 

Her er det en nødvendig del af processen, at man må hæmme det registrerede og indskrænke det til 

netop dét, der er væsentligt for den enkelte person. 

Et yderligere eksempel på, hvordan en gestalt dannes: Mennesker, der er født blinde, eller som 

er blevet blinde i en tidlig alder, har store perceptionsvanskeligheder, når de får synet tilbage efter 

en operation. F.eks. er de ofte ude af stand til at skelne visuelt mellem kugleformede og 

terningformede genstande. 


Fødevareanalogien 

Hvorfor fødevare-analogien? 

Måske synes du, at det er irriterende at få forklaret kontaktfaserne ud fra eksempler om 

indtagelse af føde. Men tænk på, at hverdagssproget også anvender mange udtryk, som har en 

analogi til fødevarer: 

■ Man »slår sig på maven« af latter. 

■ En ydmygelse kan være svær at »sluge«. 

■ En oplevelse skal man først lige »fordøje«. 

■ Man »smager« på ordene. 

■ Man får et »surt opstød« over noget. 

■ Hun er »blød som smør«. 

■ En sejr med »bitter eftersmag«. 

Ifølge Aristoteles er næring og vækst selve definitionen på livet. Ifølge gestaltterapiens 

opfattelse er indtagelse af næring modellen for al kontakt: Noget, som ikke er identisk med 

organismen, 

1. opfattes og erkendes som værende gavnligt, 

2. ødelægges (aggressivt) i sin form, 

3. tilpasses, assimileres (fordøjes), 

4. integreres, omsættes til kreativitet og vækst. 

Overført til energibølgen © ser processen sådan ud: 

Spænding/energiniveau 

1. stadium 

Førkontakt 

Uro 

2. stadium 


eget behov 

Sult 


3. stadium 

Kontakt med 

omverdenen 

(se og føle) 

Hvor er der 

noget nærende? 


4. stadium 

Aggression 

Bevægelse 


5. stadium 

Assimilation 

Integration 

Fordøje 

6. stadium 

Efterkontakt 


Tidsakse (Stadiernes varighed varierer alt efter, hvilket behov det er, og hvor vanskeligt det er at opfylde det)

Anvendelsen af begrebet »aggression« 

Ekskurs: Aggressionsbegrebet inden for gestaltterapien 

Inden for gestaltterapien er aggression et positivt begreb, der udtrykker evnen til at indrette 

omverdenen efter sig. Undertrykker man aggressionen, fører det til destruktivitet (individuelt 

eller kollektivt), dvs. til en negativ aggression, som er uden retning og mål. 

I den gestaltterapeutiske teori består den positive betydning af aggression af tre punkter: 

1. Aggression fjerner et afvist objekt fra organismen/omverdenen. Aggressionen er en 

afværgende reaktion på smerte, på fremmedlegemer i kroppen eller på fare. 

2. Aggression ødelægger en forældet konstellation, som har vist sig som hindrende eller 

generende i den aktuelle situation. Når en sådan konstellation ødelægges, genoprettes 

eksempelvis en afbrudt kontakt eller en afbrudt kommunikation mellem parter i konflikt. 

3. Aggression løser en konflikt, ved at noget nyt træder i stedet for det bestående, som har 

været årsag til de handlinger, der har ført til konflikten. 

Det giver anledning til problemer, hvis man undertrykker denne aggression. Når et 

menneskes aggressivitet føles ubehagelig, kan det skyldes to ting, enten at omverdenen ikke er 

parat til at tillade dette menneske at udtrykke sine behov, eller at dette »aggressive« menneske 

ofte ikke opnår det, han forventer, med sine handlinger og derfor altid føler, at han skal »give 

den lidt ekstra«. 

■ I det første tilfælde (jeg er ikke parat til at tillade et menneske at give udtryk for sine behov) 

vil GTI-evalueringen formentlig vise en høj konfluensværdi hos mig i energibølgens © 4. 

stadium (»give efter«). 

■ I det andet tilfælde (det »aggressive« menneske opnår aldrig det, han forventer, med sine 

handlinger) vil GTI-evalueringen formentlig vise en høj projektionsværdi hos ham i 3. 

stadium i energibølgen © (»male sort«). 

En aggressivitet, der føles ubehagelig, er således ikke nogen isoleret 

egenskab i mennesket, men opstår, som alle andre problemer, i interaktionen 

med omverdenen. Det er altså et spørgsmål om kontakt. 


Beskrivelse af polariteterne 

Beskrivelse af polariteterne og deres ikoner 

På de følgende sider beskrives kontaktproblemerne (hæmningsløshed og hæmning) i den 

rækkefølge, som de forekommer i din GTI-evaluering. 

Med et »kontaktproblem« tænkes der her ikke på den samlede personlighed, men kun på, 

hvilket træk der er det mest dominerende for den pågældende vækstforhindring. For 

anskuelighedens skyld har hver af disse »(handlings-)typer« fået tildelt et udsagnsord, som 

beskriver, hvordan reaktionen på en sådan vækstforhindring ser ud. 

Ikonerne er tænkt som visuel støtte. En kontakthæmning er altid symboliseret ved 

advarselstrekanten, mens hæmningsløshed (= manglende evne til at hæmme kontakten) er 

symboliseret ved den færdselstavle, der angiver forkørselsret. Hvert ikon har et »slogan«. 

Bemærk: Testresultatet er ikke en beskrivelse af din »personlighed«. Testresultatet 

angiver nogle mulige punkter, hvor du har nogle gamle adfærdsmønstre eller erfaringer fra 

fortiden, som har fået tillagt for stor betydning, og som i dag hindrer dig i at handle på en 

passende og succesfuld måde. Ud fra den betragtning er der altså ikke noget resultat, der er 

»dårligt« (og heller ikke noget resultat, der er »godt«). Intet GTI-resultat kan være 

»dårligere« (eller »bedre«) end en anden persons resultat. 

De næste 10 sider med beskrivelser af polariteterne behøver du ikke gennemgå i detaljer. 

Vi foreslår, at du ser på dem ved at lægge din egen evaluering op ved siden af og blot 

læser de sider igennem, som har relevans for dig. 

Det er naturligvis ikke altid det hele, der passer på dig. Find ud af, hvad der efter din 

mening passer på dig, og tilføj eventuelt de egenskaber, som kan være gældende for dig. 

På side 43ff finder du udsagnsordenes kobling til de gestaltterapeutiske fagudtryk, som 

hver især tildeles en farve (deflektion-blå, konfluens -grøn, projektion-rød, retroflektiongrå, 

introjektion-sort). 


Førkontakt – deflektion: Sanse, registrere / ignorere 

»hæmningsløs« »hæmmet« 

❏ Forsøger at undgå at skulle træffe et 

fornuftigt valg under de givne indre og 

ydre påvirkninger 

❏ Har svært ved at koble fra 

❏ Har tendens til kvælende selviagttagelse 

❏ Har tendens til ofte at afbryde en 

aktivitet for at påbegynde noget andet 

og vigtigere 

❏ Er præget af retningsløshed 

❏ Afviser at skulle adskille vigtigt fra 

uvigtigt 

❏ Har svært ved at se bort fra noget 

❏ Er påvirkelig 

SANSE, REGISTRERE 

Forkørselsret 

»Lytte til alt« 

❏ Har svært ved at afgrænse sig selv over 

for indre og ydre påvirkninger 

❏ Tvinger sig selv til konstant at være 

opmærksom. Træthed og udkørthed 

opfattes som nederlag 

❏ Kan dårligt abstrahere fra sin egen 

sindstilstand 

IGNORERE 

Advarsel 

»Ryste behov af sig« 

❏ Forsøger at undgå at skulle konstatere, 

hvad der er galt med én selv 

❏ Har en lukket og afværgende 

kropsholdning 

❏ Viser ingen personlige følelser eller 

interesse 

❏ Er præget af en smittende træthed, 

mangel på interesse, kraftesløshed 

❏ Er præget af lammende ubeslutsomhed 

❏ Sansningen og registreringen af både én 

selv og omverdenen er reduceret 

❏ Er ulykkelig og uden drømme 

❏ Har ingen klarhed over egne behov 

❏ Kan have tendens til afledende følelser 

eller adfærd som appetitløshed eller 

uopmærksomhed 

❏ Afværger indre og ydre påvirkninger 

❏ Er bange for at virke påtrængende 

❏ Har ønske om privatsfære og klare 

grænser 

❏ Er præget af følelsesløshed, følelsen af at 

være tom indeni 


Førkontakt – konfluens: Afgrænse / tilpasse 


AFGRÆNSE 


»Den legesyge hundehvalp« 

❏ »Svømmer mod strømmen« for at få 

opmærksomhed 

❏ Ønsker altid at være anderledes, også 

selv om det kan have negative følger 

❏ Har et ønske om hele tiden at gøre sig 

bemærket, tendens til at være »sur«, 

hvis det ikke lykkes 

❏ Er afhængig af at blive opfattet som 

noget særligt 

❏ Bliver skuffet, hvis »ingen kigger« 

❏ Har svært ved at indordne sig, men har 

samtidig svært ved gøre noget »af sig 

selv«, hvis der ikke kan udøves nogen 

opposition 

❏ Vægrer sig ved at acceptere, at det kan 

være en fordel indimellem også at holde 

sig til de eksisterende normer, regler og 

sædvaner 

❏ Lader som om, at man er ligeglad med 

andres mening. Er alligevel ikke helt 

»et med sig selv« 

❏ Er altid lidt forud for trenden, 

»trendsetter« 

❏ »Svømmer med strømmen« for ikke at 

være anderledes 

❏ Vil ikke forpligte sig 

❏ Afviser mennesker, der ikke er som 

flertallet 

❏ Er beskeden 

❏ Er selskabelig 

❏ Er godtroende 

❏ Går ud fra, at alle mennesker har 

nogenlunde de samme behov 

❏ Er bange for originalitet 

❏ Er indfølende 

TILPASSE 

Advarsel 

»Ikke vække opsigt« 

❏ Har svært ved at afgrænse sig selv over 

for andre 

❏ Er hæmmet ved at »skulle yde noget« 

personligt 

❏ Det vigtigste er at være med 

❏ Hovedsagen er, at stemningen i gruppen 

er god 

❏ Er afhængig af at blive anerkendt som et 

godt (»artigt«) medlem af gruppen 

❏ Er præget af peer-gruppe-adfærd 

❏ Er altid lidt bagud i forhold til trenden 


Kontakt med sig selv – deflektion: Have behov for / give afkald på 


HAVE BEHOV FOR 


»Min skål« 

❏ Forsøger at undgå at skulle tage stilling 

til, hvad der reelt er passende i 

situationen 

❏ Forsøger at undgå at prioritere egne 

behov 

❏ Forsøger at undgå at se nærmere på 

forholdene og de ressourcer, der er 

❏ Har svært ved at sætte egne behov i 

baggrunden 

❏ Har svært ved at se ud over sig selv 

❏ Har svært ved at finde ud af, hvad der 

virkelig er godt for én (på mellemlang 

sigt) 

❏ Er eftergivende over for sig selv 

❏ Har tendens til ikke at kunne beherske 

sig, er måske endda upålidelig 

❏ Har en lav frustrationstærskel, er ikke 

særlig udholdende 

❏ Er rettet mod egne, mere kortsigtede 

behov 

❏ Adspreder sig ved at gøre noget for sig 

selv 

GIVE AFKALD PÅ 

Advarsel 

»Jeg sover gerne på søm« 

❏ Forsøger at undgå at skulle finde ud af, 

om det er muligt at tilfredsstille sine 

behov 

❏ Er parat til at stille egne behov i 

baggrunden 

❏ Er meget pligtopfyldende og 

selvdisciplineret 

❏ Er ufølsom over for egne ønsker, sorger, 

problemer m.v. 

❏ Er hård mod sig selv og andre 

❏ Bider tænderne sammen 

❏ Har en høj frustrationstærskel, er 

udholdende 

❏ Har svært ved at finde ud af, hvad man 

virkelig har brug for (på kort sigt) 

❏ Har svært ved at abstrahere fra 

»genstanden« (målet) og tillade sig selv 

at have det godt engang imellem 

❏ Ved ikke ret meget om sig selv (f.eks. 

»Hvad ville jeg have lyst til, hvis jeg 

kunne?«) 

❏ Giver ingen oplysninger om sig selv 


Kontakt med omverdenen – deflektion: Være åben / lukke af 


VÆRE ÅBEN 


»Ikke udelade noget« 

❏ Forsøger at undgå at skulle vælge 

mellem de muligheder og udfordringer, 

der findes i omverdenen 

❏ Har svært ved at koncentrere sig om én 

ting 

❏ Bliver hurtigt begejstret, men er ikke 

god til at stå noget igennem 

❏ Griber efter alt, hvad der er nyt 

❏ Mener, at omverdenen »står til éns 

rådighed« 

❏ Spreder sig for meget mht. sine 

interesser 

❏ Ser ikke sin egen begrænsning mht. at 

begynde på noget nyt 

❏ Indgår i så meget kontakt, at man bliver 

fuldstændig udmattet 

❏ Overvurderer sine kræfter 

❏ Er bange for at »gå glip af noget« 

❏ Tillader ikke sig selv at være træt eller 

udkørt 

❏ Leder altid efter nye muligheder og 

chancer m.v. 

LUKKE AF 

Advarsel 

»Det hele er for meget« 

❏ Forsøger at undgå at se de positive 

muligheder i omverdenen 

❏ Er ikke meget for at beskæftige sig med 

noget nyt eller udfordrende 

❏ Mener på forhånd, at man er nødt til at 

beskytte sig selv og sin egen identitet 

mod kraftige sansepåvirkninger 

❏ Lader chancer gå fra sig 

❏ Sørger altid for at have mulighed for at 

kunne trække sig tilbage 

❏ Føler sig ofte ikke rigtig hjemme i sine 

omgivelser 

❏ Er bange for at blive såret 

❏ Forsøger at holde sig væk fra farlige 

situationer 

❏ Undgår øjenkontakt 

❏ Kommer ikke til bunds i tingene 

❏ Er bange for at overbelaste sig selv 

❏ Siger ofte »det er for meget for mig« 


Kontakt med omverdenen – projektion: Male lyserødt / male sort 


MALE LYSERØDT 


»Lyserøde briller« 

❏ Har en forestilling om, at tingene (og 

menneskene) for det meste er gode for 

én 

❏ Er overdrevet optimistisk over for ting, 

man ønsker at opnå 

❏ Mener, at man altid skal få det bedste 

ud af andre 

❏ Tillader ikke sig selv at se noget ondt i 

andre 

❏ Ser det for det meste ikke som en 

nødvendighed at indgå i en konflikt 

❏ Forsøger at se det gode i selv de dårlige 

ting 

❏ Tænker altid »positivt« 

❏ Mener, at der er nok af det hele 

❏ Har et positivt indtryk af de fleste ting 

❏ Overser let de negative sider ved 

tingene (f.eks. fejl, ulemper m.v.) 

❏ Mener ikke, det er nødvendigt at 

forberede sig på en konflikt, for »så 

slemt bliver det da ikke« 

❏ Har svært ved at få øje på eventuelle 

dårlige hensigter fra andres side 

❏ Har en forestilling om, at alt (og alle) er 

imod én 

❏ Finder næsten altid »fluen i suppen« 

❏ Er altid på vagt 

❏ Har tendens til at være mistroisk 

❏ Har tendens til at fare op 

❏ Er angrebslysten 

MALE SORT 

Advarsel 

»Faren lurer overalt« 

❏ Går højt op i sin egen ære 

❏ Kræver viljestyrke hos sig selv 

❏ Opfatter imødekommenhed hos sine 

fjender som fejhed 

❏ Antager for det meste, at noget er mere 

ondt ment, end det lyder 

❏ Mener hele tiden at skulle sætte sig til 

modværge mod diskrimination af sin 

person 

❏ Kæmper med indbildte problemer 

❏ Mener, at der altid kan findes noget 

dårligt i det gode 

❏ Energien til at håndtere en konflikt 

løber ofte ud i sandet uden at have haft 

nogen virkning 


Aggression – deflektion: Risikere / resignere 


❏ Kampråb: »Se, hvor modig jeg er!« 

❏ Forsøger at undgå at se realistisk på 

egne risici 

❏ Er uforsigtig 

RISIKERE 


»Springe i det kolde vand« 

❏ Har tendens til risikovillighed 

❏ Har tendens til at undervurdere risici 

ved egne handlinger 

❏ Træffer ikke tilstrækkelige 

foranstaltninger mht., hvad der kan 

gøres, hvis noget ikke lykkes; dækker 

sig ikke ind 

❏ Vender sig bort i stedet for at se det 

problematiske i noget 

❏ Ser ikke farer, nedtoner dem 

❏ Kaster sig ud i uoverskuelige konflikter 

❏ Forklejner smerter og andre »tidlige 

varslingssystemer« 

❏ Har svært ved at lave en passende »costbenefit-analyse« 

❏ Beder ikke om hjælp, for man ser ikke, 

at man har brug for hjælp 

❏ Kampråb: »Se, hvor hjælpeløs jeg er!« 

❏ Forsøger at undgå at skulle se realistisk 

på egne chancer 

❏ Er overdrevet pessimistisk over for ting, 

man ønsker at opnå 

❏ Søger beskyttelse 

❏ Er skeptisk over for sin egen situation, 

mister hurtigt håbet 

❏ Føler ikke, at omverdenen støtter én 

❏ Vægrer sig kraftigt mod hjælp og 

opmuntring 

❏ Har tendens til at overvurdere risiciene i 

den situation, man er i 

❏ Dramatiserer sin egen situation og gør 

samtidig ikke meget for at forbedre den 

❏ Afviser at tage chancer eller søge udveje 

❏ Er overforsigtig 

RESIGNERE 

Advarsel 

»Stikke hovedet i sandet« 

❏ Kan ikke se farer i øjnene, overdriver 

dem 


Aggression – retroflektion: Vaske sine hænder / føle sig skyldig 


VASKE SINE HÆNDER 


»Den pudsede glorie« 

❏ Kampråb: »Se, hvor uskyldig jeg er!« 

❏ Har tendens til at retfærdiggøre sig selv 

❏ Ser sig selv som et uskyldigt offer 

❏ Finder hullerne i andres moral 

❏ Vender aggressioner mod sig selv i form 

af selvretfærdighed 

❏ Tænker, at straf er nødvendig (men kun, 

når det drejer sig om andre) 

❏ Vender altid kritikken tilbage mod den, 

der kritiserer 

❏ Har svært ved at acceptere selv at have 

en andel i en konflikt 

❏ Anvender ikke de regler, som skal gælde 

for andre, på sig selv 

❏ Da man benægter at have en andel i 

noget, reducerer man også sin 

indflydelse på resultatet af en 

interaktion 

❏ Reagerer ophidset, hvis der spørges ind 

til, hvilken andel man selv har haft på 

en negativ situation/udvikling 

FØLE SIG SKYLDIG 

Advarsel »Bedre, at jeg 

lider, end at andre gør det« 

❏ Kampråb: »Se, hvor meget jeg lider!« 

❏ Har tendens til at anklage sig selv 

❏ Er styret af angst for at begå fejl, 

stræber efter at være ufejlbarlig 

❏ Ser sig selv som lettere amoralsk 

❏ Er bange for at kritisere andre og selv at 

blive kritiseret 

❏ Vender aggressioner mod sig selv i form 

af psykosomatiske sygdomme, tager 

hurtigt tingene nært 

❏ Tænker altid på at gøre det godt igen 

❏ Selv når kritik bliver tilbagevist som 

værende uberettiget, bliver der altid en 

lille flig af kritikken tilbage 

❏ Kan aldrig tilgive sig selv egne fejl 

❏ Søger efter og ser først fejlene hos sig 

selv 

❏ Er skyldbetynget og forsøger at bortlede 

skylden og umuliggøre kritik 

❏ Reagerer ophidset, hvis nogen forsøger 

at »tage skylden fra én« 


Aggression – konfluens: Insistere / give efter 


INSISTERE 


»Stædighed« 

❏ Kampråb: »Se, jeg vil jo kun det bedste 

for alle!« 

❏ »Svømmer mod strømmen«, fordi det er 

det bedste i den store sammenhæng 

❏ Mener, at ethvert kompromis bliver 

anset som et »usselt kompromis« 

❏ Er mistroisk over for ethvert forsøg på at 

opnå enighed og føler det som et forsøg 

på at blive overmandet 

❏ Forveksler let trods med det at »have 

rygrad« 

❏ Har svært ved at rette sig ind efter, hvad 

der er bedst for gruppen 

❏ Er irriteret over andres manglende 

forståelse 

❏ Opfatter eftergivenhed som fejhed 

❏ Har svært ved at skelne mellem, hvornår 

det kan betale sig at insistere, og 

hvornår det er fornuftigt at give efter 

❏ Er afhængig af gruppens holdning, men 

med omvendt fortegn: Hvis gruppen 

truer med at give én ret, ændrer man 

holdning (uden selv at bemærke det) 

GIVE EFTER 

Advarsel »Ve den, der 

ikke bevarer freden« 

❏ Kampråb: »Se, jeg ønsker jo bare, at vi 

alle sammen er én stor familie!« 

❏ »Svømmer med strømmen«, fordi det er 

det bedste i den store sammenhæng 

❏ Har kompromis som princip 

❏ Undgår til enhver tid skænderier 

❏ Forsøger at bilægge enhver strid 

❏ Er ikke god til at sige »Det bliver uden 

mig!« 

❏ Er konfliktsky, men vender sig 

moraliserende (passivt-aggressivt) mod 

enhver, der måtte »forstyrre freden« 

❏ Harmoni og sammenhold er de vigtigste 

værdier 

❏ Retter sig ind efter, hvad der er bedst 

for gruppen 

❏ Har det bedst, når alle er enige 

❏ Bliver irriteret over afvigere 

❏ Opfatter det at være anderledes end 

flertallet som et personligt angreb 


Assimilation – introjektion: Afvise / acceptere 


❏ Tager ikke noget ind, for det vil 

alligevel ikke »smage godt« 

❏ Har tendens til at være sensibel 

❏ Afviser spontant tilbud, hvilket andre 

ofte finder uhøfligt 

❏ Overholder ikke etiketten, hvilket andre 

opfatter som trods, selv om det mere er 

gjort som selvbeskyttelse 

❏ Har tendens til at orientere sig efter sit 

eget velbefindende 

❏ Virker ofte anstødelig uden rigtig at 

forstå hvorfor 

❏ Afviser ofte noget, som bagefter viser 

sig at kunne have været godt for én 

❏ Opfatter ofte sig selv som specielt sart 

❏ Har svært ved at sige »ja tak« 

❏ Forsøger altid at gå med både livrem og 

seler 

❏ Er selvfikseret 

AFVISE 

Forkørselsret »Det, jeg ikke 

kender, har jeg ikke lyst til« 

❏ Tager alt ind, fordi det er »det, man 

gør« 

❏ Alt skal være, som det er 

❏ Er bange for forandringer 

❏ Har tendens til at være naiv 

❏ Er lydig, regelret 

ACCEPTERE 

Advarsel 

»Sluge det hele« 

❏ Har tendens til afhængighed (af rutiner, 

normer, hjælp m.v.) 

❏ Har svært ved at sige »nej tak« 

❏ Vil gerne have alt serveret på et sølvfad 

❏ Vil gerne bevare sin barnlige sjæl 

❏ Har tendens til at være bitter 

❏ Føler sig hurtigt bedraget, men uden at 

skride aktivt ind over for det 

❏ Lægger vægt på traditioner og stabilitet 

❏ Tager meget ind, er næsten altid 

velinformeret, men har på den anden 

side også tendens til glemsomhed 

❏ Holder fast i det velkendte 

❏ Har problemer med at sætte sit præg på 

tingene 

❏ Virker sjældent anstødelig 


Efterkontakt – retroflektion: Overvurdere sig selv / nedvurdere sig selv 


OVERVURDERE SIG SELV 


»Være den største« 

❏ Har tendens til at belønne og beundre 

sig selv 

❏ Lever altid med følelsen af at have gjort 

alting rigtigt 

❏ Har problemer med at lære af sine fejl 

❏ Forsøger somme tider at høste ros for 

andre menneskers præstationer 

❏ Føler sig altid fuldt ud bekræftet i sine 

handlinger og meninger 

❏ Har svært ved at se sin egen andel i 

fiaskoer, omdefinerer dem endda ofte til 

succeser 

❏ Har kronisk »god samvittighed« 

❏ Lader ikke kritik komme tæt på; 

kritikken skal være hård, hvis den skal 

ændre noget 

❏ Ser oftere problemer og fejl hos andre 

end hos sig selv 

❏ Undrer sig over at have så lidt 

indflydelse på begivenhederne, til trods 

for at man er »den største« 

NEDVURDERE SIG SELV 

Advarsel 

»Bremse for det sjove« 

❏ Har tendens til at straffe sig selv 

❏ Selv de mindste kritiske bemærkninger 

har katastrofale følger 

❏ Tillader ikke sig selv at glæde sig over 

ting, der lykkes 

❏ Går ud fra, at man ikke har gjort det 

rigtige, eller at man ikke har gjort nok 

❏ Afviser ros og opmuntring som værende 

»ufortjent« 

❏ Nedtoner egne præstationer og 

tilskriver dem tilfældet eller hjælp fra 

andre 

❏ Skammer sig næsten mere over sine 

succeser end over sine fiaskoer 

❏ Ser mere sine fejl end sine gode sider 

❏ Lægger vægt på orden og 

sparsommelighed 

❏ Har tendens til ikke at kunne nyde 

❏ Har tendens til ikke at tillade sig selv at 

være overstrømsk eller give udtryk for 

livsglæde 

❏ Har kronisk »dårlig samvittighed« 


Sådan læses GTI-evalueringen: Ikonbjælken 

Ikonbjælken: Sammenfatning og illustration af de vigtigste resultater 

Evalueringens øverste tredjedel indeholder ud over navnet på den testede person og datoen for 

testen en sammenfatning af de vigtigste resultater. Bl.a. er der angivet: 

■ Det område, hvor tendensen til at hæmme kontakten er størst (den højeste plusværdi). 

Det illustreres med et »advarselsikon«. 

■ Det område, hvor hæmningsløsheden er størst (den højeste minusværdi), dvs. hvor evnen 

til at hæmme er svagest. Det illustreres med et »forkørselsret-ikon«. 

■ Den »blinde plet« (den laveste I:P-værdi). Se side 33ff om fortolkning heraf. 

■ Desuden anføres de tre stærkeste ressourcer (laveste afvigelse fra 0-linjen). For 

overskuelighedens skyld illustreres det ikke, da GTI'en lægger hovedvægten på arbejdet 

med kontaktproblemerne. 

Hæmmet ved: 

Hæmningsløs ved: 

Blind plet ved: 

Ressourcer 

ved: 

1 

Førkontakt 

2 

Kontakt med 

ens eget 

behov 

3 

Kontakt med omverdenen 

(se og føle) 

4 

Aggression/energi 

5 

Assimilation 

Integration 

6 

Efterkontakt 




Hans Prøvesen · Testdato: 14.9.2003 

føle sig skyldig 

male lyserødt 

ignorere 

koncentrere sig, prioritere, vælge 

–15 –10 –5 0 +5 +10 +15 

Total I : P 

sanse, registrere 

ignorere 

-0,2 0,57 1DE 

koncentrere sig 

afgrænse 

tilpasse 

-12,2 0,91 1KO 

bestemme selv 

have behov for 

give afkald på -1,2 0,60 2DE 

prioritere 

være åben 

lukke af 

+1,8 2,18 3DE 

vælge 


male sort 

-14,2 0,58 3PR 

vurdere 

risikere 

resignere 

-2,2 1,58 4DE 

realisere 

vaske sine hænder 

føle sig skyldig +24,8 1,07 4RE 

tage ansvar 

insistere 

give efter 

+3,8 1,31 4KO 

skabe balance 

afvise 

acceptere 

+3,8 0,85 5IN 

bearbejde 

overvurdere sig selv 

nedvurdere sig selv -4,2 0,61 6RE 

værdsætte 

max. +/-39,6 min. 0,03 

max. 30,00 

hæmningsløst selvreguleret hæmmet Intensitet I : P 

Regel for I:P-værdiens »Jeg forventer af mig« (introjekter) I:P mindre end 1 »Jeg forventet af mig« (projektioner) 

betydning: 

»Man forventer af mig« (projektioner) I:P større end 1 »Man forventer af mig« (introjekter) 

Ved værdier over 0 bruges kontakthæmningen uforholdsmæssigt 

ofte (»hæmmet«). Ved værdier under 0 er muligheden for 

at afbryde en ugavnlig kontakt ikke tilstrækkeligt udpræget 

(»hæmningsløs«).Værdier på omkring 0 viser den optimale 

balance (»selvreguleret«/ressource). 




I:P er forholdet mellem introjekter og 

projektioner. Ved I:P-værdier < 1 er projektionerne 

dominerende (henviser til begreberne 

på den højre side!).»Intensitet« 

er den individuelle gennemsnitsværdi. 

Advarsel 


15,2 0,96 

DE = deflektion 

KO = konfluens 

PR = projektion 

RE = retroflektion 

IN = introjektion 

GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer © 2008 J. Alsted Evaluering 

Ikonbjælken 

Se side 29-31 

Beskrivelse af ikonerne 

Se side 19-28 

Profil 

Se side 32 

I:P-forholdet 

Se side 33-36 


IGNORERE 

max. 24,0 

min. 0,43 

max. 2,33 

OOvveerrbblliikk oovveerr GGTTII--eevvaalluueerriinnggeenn 

ssee ssiiddee 3377


Bemærk 

■ Hvis nogle værdier ligger meget tæt op ad hinanden, skal de kontaktproblemer, der 

figurerer på »andenpladsen«, selvfølgelig også inddrages – i eksemplet ligger 

minusværdien for at »male lyserødt« på -14,2, hvilket ikke er meget højere end værdien 

for at »afgrænse«, som ligger på -12,2. 

■ Der bliver ofte spurgt om, hvilket ikon der er det vigtigste. Som udgangspunkt fås den 

mest interessante fortolkning af GTI-evalueringen i vekselvirkningen mellem dine værdier 

for hæmning af kontakt, hæmningsløshed og ressourcer, se mere herom på side 38ff. 

Alligevel er der to tommelfingerregler, når man skal vurdere, hvor meget 

kontakthæmningen og hæmningsløsheden vægter: 

1. Hvilken værdi er højest? I eksemplet er værdien for at »føle sig skyldig« 

(kontakthæmning) +24,8 og giver et større udslag til højre i forhold til det udslag, som 

hæmningsløsheden (i dette tilfælde »male lyserødt«) med sin værdi på -14,2 giver til venstre. 

2. Hvor høj er »intensiteten«? 0-linjen angiver din individuelle gennemsnitsværdi: 

En høj »intensitet« betyder, at du (efter din egen vurdering) har tendens til hyppig 

kontakthæmning, mens en lav intensitet betyder, at du (efter din egen vurdering) har 

tendens til ikke at hæmme kontakten. Den laveste intensitet, man kan have, er 0, og 

den højeste intensitet er 24. 

– Ved en høj intensitet over 12 må det forventes, at det er kontakthæmningen (profilens 

højre side), der er det vigtigste problem. 

– Ved en lav intensitet under 12 må det derimod forventes, at det er hæmningsløsheden 

(profilens venstre side), der er det vigtigste problem. 

I eksemplet er intensiteten 15,2, og derfor må det formodes, at kontakthæmningen 

(her: »føle sig skyldig«) er mere betydningsfuld end hæmningsløsheden (her: »male 

lyserødt«). 

Ressourcernes betydning er så meget desto større, jo mindre de afviger fra 0. Se endvidere 

side 34f for en vurdering af den »blinde plets« betydning. 



Hæmmet ved: 



Ressourcer 

ved: 

1 

Førkontakt 

2 

Kontakt med 

ens eget 

behov 

3 


(se og føle) 

4 


5 

Assimilation 

Integration 

6 

Efterkontakt 





afgrænse 


være åben 


risikere 


insistere 

afvise 


Regel for I:P-værdiens 

betydning: 




ignorere 


–15 –10 –5 0 +5 +10 +15 


bestemme selv 

prioritere 

vælge 

vurdere 

realisere 

tage ansvar 

skabe balance 

bearbejde 

værdsætte 


»Jeg forventer af mig« (introjekter) I:P mindre end 1 »Jeg forventet af mig« (projektioner) 








IGNORERE 

Det tredje ikon viser den laveste*) I:P-værdi. 



Det første ikon viser den højeste*) plusværdi, dvs. 

der hvor tendensen til hæmning af kontakt er stærkest 

Det andet ikon viser den højeste*) minusværdi, dvs. 

der hvor personens evne til at hæmme kontakt er svagest 

Se mere herom på side 33 ff. 

ignorere 


give afkald på 

lukke af 

male sort 

resignere 


give efter 

acceptere 

Advarsel 








Total 

-0,2 

-12,2 

-1,2 

+1,8 

-14,2 

-2,2 

+24,8 

+3,8 

+3,8 

max. 24,0 

I : P 

0,57 

0,91 

0,60 

2,18 

0,58 

1,58 

1,07 

1,31 

0,85 

Ressourcebjælken viser de tre laveste*) afvigelser 


fra 0-linjen (selvregulering). 

max. +/-39,6 min. 0,03 

max. 30,00 

*) Hvis der er værdier i ressourcebjælken, der er ens, skal man altid tage 


det begreb, der står højest oppe. Det projektioner. skyldes, Ved I:P-værdier at et begreb < 1 er pro- højere oppe 

jektionerne dominerende (henviser til be- 

repræsenterer et punkt i energibølgen greberne på den højre side!). »Intensitet« 


© , der er foregået på et tidligere 

tidspunkt. Et begreb eller et problem højere oppe i skemaet er således 

en forudsætning for det, der står længere nede, og på den måde har 

disse problemer/ressourcer indflydelse og større betydning end 

problemerne længere nede i skemaet. 


15,2 

0,96 

min. 0,43 

max. 2,33 

1DE 

1KO 

2DE 

3DE 

3PR 

4DE 

4RE 

4KO 

5IN

Sådan læses GTI-evalueringen: Profilen 

Hæmmet ved: 



Ressourcer 

ved: 

1 

Førkontakt 

2 

Kontakt med 

ens eget 

behov 

3 


(se og føle) 

4 


5 

Assimilation 

Integration 

6 

Efterkontakt 

Illustration af de numeriske værdier fra -15 til +15. 

Ekstremt høje værdier, som er over 15, står på 15-linjen. 





afgrænse 


være åben 


risikere 


insistere 

afvise 



betydning: 




ignorere 


0-linjen: Den gyldne middelvej/dydens vej, 

organismens selvregulering (=ressourcer). 

–15 –10 –5 0 +5 +10 +15 


bestemme selv 

prioritere 

vælge 

vurdere 

realisere 

tage ansvar 

skabe balance 

bearbejde 

værdsætte 










Indordning i energibølgens © stadier, se side 15. 

ignorere 


give afkald på 

lukke af 

male sort 

resignere 


give efter 

acceptere 

nedvurdere sig selv 

IGNORERE 

Kobling til fagterminologien (i farver), fra side 67. 

Den polaritetsside, hvor evnen til at hæmme mangler. 



Den polaritetsside, hvor kontakten hæmmes. 

Advarsel 








Total 

-0,2 

-12,2 

-1,2 

+1,8 

-14,2 

-2,2 

+24,8 

+3,8 

+3,8 

-4,2 

max. 24,0 

I : P 

0,57 

0,91 

0,60 

2,18 

0,58 

1,58 

1,07 

1,31 

0,85 

0,61 

max. +/-39,6 min. 0,03 

max. 30,00 

Intensitet: Den individuelle gennemsnitsværdi. I:P er forholdet mellem Den introjekter kan og ligge mellem 

projektioner. Ved I:P-værdier < 1 er pro- 

0 og 24. Er værdien over 12, er kontakthæmningen jektionerne dominerende (henviser dominerende, til be- og er 

greberne på den højre side!). »Intensitet« 

værdien under 12, er hæmningsløsheden er den individuelle dominerende. gennemsnitsværdi. 


15,2 

0,96 

min. 0,43 

max. 2,33 

Om fortolkningen af I:P-forholdet, se side 34ff 

1DE 

1KO 

2DE 

3DE 

3PR 

4DE 

4RE 

4KO 

5IN 

6RE

Sådan læses GTI-evalueringen: I:P-forholdet 

Introjektion og projektion er grundlaget for ethvert kontaktproblem 

Oprindeligt ligger der en introjektion bag hvert kontaktproblem, idet en situation, en 

erfaring eller et dilemma ikke kan »forarbejdes« og »fordøjes«. 

Evnen til at introjicere er en livsvigtig overlevelsesfunktion. I faresituationer 

eller hvis man er under stort pres, sikrer evnen til at introjicere, at man uden 

at spilde megen energi tager de nødvendige handlefærdigheder til sig i en 

slags mental spise-fordøjelses-proces. 

Føler man sig under pres på grund af negative erfaringer, bliver introjektionen dog ofte 

rutinemæssig og medfører, at man så også introjicerer ting, som det ikke er nødvendigt eller 

nyttigt at tage ind. 

Denne rutinemæssige introjektion kan enten betyde, at man bare bliver ved med at 

introjicere, eller at man omsætter bestemte introjicerede værdier eller normer til andre former 

for kontaktproblemer. Eksempel: Hvis man som barn har gjort sig den erfaring, at den, der 

adskiller sig fra andre får prygl, kan dette introjekt blive omdannet til en »aggressiv« stræben 

efter konfluens. 

Da introjekterne virker tyngende på én og opleves som noget fremmed, sker det også 

hyppigt det, at man »distancerer« sig fra dem, da man ikke føler, at de er forankret i ens egen 

krop eller sjæl, men at de i stedet kommer udefra. Det er det, der menes med projektion. 

Eksempel: En voksen, som har gjort sig samme erfaring som ovenfor, oplever det som om, at 

det ikke er ham, der har den norm i sig, at man aldrig må være anderledes end omgivelserne. 

Tværtimod opfatter han det som om, at omgivelserne hele tiden sætter ham under det pres at 

skulle udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med flertallets væremåde, også selv om det 

slet ikke (længere) er det, der er tilfældet. Han opfatter altså ikke konfluens som en 

(introjiceret) norm, men projicerer den udad, dvs. at han tillægger det omverdenen at kræve 

konfluens. 

Nuværende og tidligere introjektion 

Med GTI’en er det muligt at differentiere alle kontakthæmningerne (= profilens højre side) 

efter, om (eller hvor meget) de skyldes introjektion og projektion. Udfaldet kan meget 

vel være, at en person har en meget lav totalværdi under kontakthæmningen »introjektion« 

(= »acceptere«), samtidig med at der er en dominans af »introjekter« (en I:P-værdi over 1). 

Eksempel: Den voksne, der her var tale om, havde introjiceret konfluens som en norm. 

I dag har han ikke længere tendens til at tage flere introjekter ind, men han slæber stadig 

rundt på de gamle introjekter. Han vil have en høj totalværdi under kontakthæmningen 

»konfluens« (=»tilpasse« eller »give efter«), og denne konfluens er baseret på en introjektion. 

Det kan også være, at han går skridtet videre og projicerer introjektet. Han kan godt have 



en lav værdi for kontakthæmningen »projektion« (= »male sort«), hvis han på nuværende 

tidspunkt ikke længere anvender projektion i kontakten med andre. Men den gamle projektion, 

hvor han føler, at omgivelserne tvinger ham til at være som flertallet, udfører han stadig. 

I:P-forholdets betydning 

I:P-værdierne er udtryk for forholdet mellem introjekterne (»jeg forventer af mig«) og 

projektionerne (»man forventer af mig«) inden for de enkelte polariteter. 

I:P-forholdet skal i første omgang betragtes uafhængigt af totalværdien, dvs. 

uafhængigt af, hvor på den respektive skala »markøren« befinder sig. 

I:P-værdiernes betydning kan sammenfattes til tre regler: 

1. I:P-værdien er mindre end 1 (signifikant fra ≤ 0,87) 

Projektionerne peger mod højre side (ignorere, tilpasse, give afkald på, lukke af, male sort, 

resignere, føle sig skyldig, give efter, acceptere, nedvurdere sig selv), uafhængigt af, om 

totalværdien er positiv (højre side) eller negativ (venstre side). 

Eksempel: Retroflektionsskalaen i efterkontakten, 6. stadium, overvurdere sig selv – 

nedvurdere sig selv: Totalværdien er -4,2, og evalueringsmarkøren ligger på venstre side 

og peger altså mod »overvurdere sig selv«. Da I:P-værdien er 0,61 (dvs. mindre end 1), går 

projektioner mod højre side, nemlig mod at »nedvurdere sig selv«. 

Det medfører en konflikt mellem introjekterne (»overvurdere sig selv«) og projektionerne 

(»nedvurdere sig selv«). Den pågældende person vil have tendens til at overvurdere sig selv, 

men har altså en forestilling om, at omgivelserne nedvurderer ham eller forventer, at han 

nedvurderer sig selv. 

Værdier fra I:P ≤ 0,87 er betydningsfulde (signifikante) 

Værdier fra I:P ≤ 0,69 er stærke 

2. I:P-værdien er større end 1 (signifikant fra ≥ 1,45) 

Projektionerne peger mod venstre side (sanse/registrere, afgrænse, have behov for, være 

åben, male lyserødt, risikere, vaske sine hænder, insistere, afvise, overvurdere sig selv), 

uafhængigt af, om totalværdien er negativ (venstre side) eller positiv (højre side). 

Eksempel: Deflektionsskalaen i kontakten med omverdenen, 3. stadium, være åben – 

lukke af: Totalværdien er +1,8, evalueringsmarkøren ligger på højre side og peger altså 

mod »lukke af«. Da I:P-værdien er 2,18 (dvs. over 1), går projektionerne mod venstre side, 

nemlig mod at »være åben«. 

Det medfører en konflikt mellem introjekterne (»lukke af«) og projektionerne (»være 



åben«). Den pågældende person vil have tendens til at lukke af, men har altså en 

forestilling om, at omgivelserne forventer, at han er åben. 

Værdier fra I:P ≥ 1,45 er betydningsfulde (signifikante) 

Værdier fra I:P ≥ 2,50 er stærke 

3. I:P-værdi på omkring 1 (0,87 til 1,45) 

Projektioner og introjekter peger i samme retning, dvs. den retning, der fremgår af 

totalværdien. Der er ganske vist ikke nogen konflikt mellem introjekter og projektioner, 

men den holdning, som muligvis er problematisk, er så meget desto mere »cementeret«, 

da der ikke er nogen energi indefra, der trækker i den anden retning. 

Eksempel: Konfluensskalaen i førkontakten, 1. stadium, afgrænse – tilpasse. Totalværdien 

er -12,2, og evalueringsmarkøren ligger på venstre side og peger således mod »afgrænse«. 

I:P-værdien er 0,91. Både denne persons introjekter og projektioner tillægger ham en 

afgrænsende adfærd. Personen vil både ud fra sine egne indre værdier og ud fra de 

(projicerede) forventninger fra omgivelserne anse den hæmningsløse »afgrænsning« for 

rigtig. 

Projektioner = »blinde pletter« 

Da projektionerne handler om egne fraspaltede og afviste fantasier, opstår der »blinde 

pletter«, dvs. ubevidste holdninger, som kan være problematiske. 

I evaluerings øverste linjer og i ikonbjælken er der kun anført den mest 

udprægede »blinde plet« i den højre hæmmede side (ignorere, tilpasse, give 

afkald på, lukke af, male sort, resignere, føle sig skyldig, give efter, acceptere, 

nedvurdere sig selv), dvs. kun et advarselsikon. Det er den mindste I:P-værdi, 

der er gældende. 

Den mindste I:P-værdi har (i de fleste tilfælde) større betydning end den højeste I:P-værdi 

(tilsvarende er den højeste I:P-værdi den stærkeste og mest udprægede »blinde plet« på den 

venstre, hæmningsløse side). Den projektion, at omverdenen hæmmer en person i noget, er (i 

de fleste tilfælde) et vigtigere problem end en projektion, hvor omverdenen ikke hæmmer en 

person i noget, hvis ikke han i forvejen hæmmede sig selv. 

I:P-værdien i forhold til totalværdien 

Indtil videre har vi kun set på I:P-værdien uafhængigt af totalværdien, selv om der rent 

faktisk er en sammenhæng mellem de to værdier. Ser man I:P-værdien i totalværdiens 

kontekst, kan man se, om det er introjekter eller projektioner, der markerer sig stærkest i det 

indbyrdes forhold. Der gælder følgende regler: 



■ I:P-værdien er mindre end 1, totalværdien er positiv = i denne skala er projektionerne de 

styrende (i forhold til introjekterne) 

■ I:P-værdien er mindre end 1, totalværdien er negativ = i denne skala er introjekterne de 

styrende (i forhold til projektionerne) 

■ I:P-værdien er større end 1, totalværdien er positiv = i denne skala er introjekterne de 

styrende (i forhold til projektionerne) 

■ I:P-værdien er større end 1, totalværdien er negativ = i denne skala er projektionerne de 

styrende (i forhold til introjekterne) 

Særlige forhold 

Tre konstellationer kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med evalueringen og de senere 

arbejder, da de er tegn på særlige problematikker: 

1. Når første og tredje er ikon ens 

Det kan forekomme, at første og tredje ikon er ens. Her optræder den højeste totalværdi 

og den mindste I:P-værdi samme sted. Denne persons stærkeste hæmning er ligeledes den 

»blinde plet«, dvs. at det i denne skala er projektionerne, der er styrende for personens 

handlinger. 

2. Når andet og tredje ikon er fra samme skala 

Den laveste totalværdi optræder her samme sted som den laveste I:P-værdi. Den mest 

udprægede hæmningsløshed af personens handlinger er ledsaget af den projektion, at 

omgivelserne forventer en større hæmning på dette område. 

3. Når den »blinde plet« samtidig er en »ressource« 

En lille afvigelse fra 0 i totalværdien optræder her samme sted som den laveste I:P-værdi. 

På handlingsniveau er forholdet mellem hæmning og hæmningsløshed udlignet, men 

personen forestiller sig, at omgivelserne forventer, at personen i højere grad hæmmer 

kontakten, end det reelt er tilfældet. 

Henvisning vedrørende I:Pø: Hvis gennemsnittet er mindre end 1, er der generelt en 

tendens til i projektionen, at omverdenen hæmmer. Er gennemsnittet derimod større end 1, 

kan man antage, at hæmningerne kommer indefra (og er introjekter). 


Højeste værdi 

»hæmningsløs« 

Sådan læses GTI-evalueringen: Overblik 

Hæmmet ved: 



Ressourcer 

ved: 

Stadier, 

se s. 6f. 

1 

Førkontakt 

2 

Kontakt med 

ens eget 

behov 

3 


(se og føle) 

4 


5 

Assimilation 

Integration 

6 

Efterkontakt 


Højeste værdi i 

»hæmmet« 



I 


betydning: 




ignorere 


–15 –10 –5 0 +5 +10 +15 

Jeg forventer af mig 


»sanse, registrere« 

I 

P 

I 

afgrænse 


have behov for »have behov for« 

Man forventer af mig 

være åben »være åben« 


male lyserødt »male lyserødt« 

risikere 


I 

insistere 

afvise 


overvurdere sig 

»overvurdere 

selv 

mig selv« 


bestemme selv 

prioritere 

vælge 

vurdere 

realisere 

tage ansvar 

skabe balance 

bearbejde 

værdsætte 


»ignorere« 

ignorere 









Højeste værdi »hæmmet« 

Mindste I:P (= projektioner til højre) 


Højeste værdi i 

»hæmningsløs« 



»Oversættelse« af I:P-værdierne 







GTI-coaching: Overvind dine vækstforhindringer © 2008 Johnny Alsted Beskrivelse side 37 



»give afkald på« give afkald på 


»lukke af« lukke af 


»male sort« male sort 

resignere 


give efter 

acceptere 


»nedvurdere mig 

nedvurdere 

selv« 

sig selv 


projektioner. Ved I:P-værdier < 1 er projektionerne 

dominerende (henviser til begreberne 

på den højre side!). »Intensitet« 


Mindste afvigelse fra 0 

IGNORERE 

Den »blinde plet« 

= mindste I:P 

Advarsel 


P 

P 

Total 

-0,2 

-12,2 

-1,2 

+1,8 

-14,2 

-2,2 

+24,8 

+3,8 

+3,8 

-4,2 

max. 24,0 

I : P 

0,57 

0,91 

0,60 

2,18 

0,58 

1,58 

1,07 

1,31 

0,85 

0,61 

max. +/-39,6 min. 0,03 

max. 30,00 

15,2 

Intensitet under 12 = 

hæmningsløsheden har 

størst betydning 

Intensitet over 12 = 

hæmningen har størst 

betydning 

I 

P 

P 

0,96 

min. 0,43 

max. 2,33 

1DE 

1KO 

2DE 

3DE 

3PR 

4DE 

4RE 

4KO 

5IN 

6RE 

»lav« 

I:P 

(= projektioner 

til 

højre) 

≤0,69 

»høj« 

I:P 

(= projektioner 

til 

venstre) 

≥ 2,50 

Begreber, 

se s. 43ff

Sådan fortolkes GTI-evalueringen: Et eksempel 

Et eksempel på, hvordan GTI-resultatet kan fortolkes 

En medarbejder i en mellemstor produktionsvirksomhed, Hans Prøvesen, fortæller: »Jeg er 

altid meget grundig, ja vel egentlig kritisk, når jeg vælger leverandører. Vi har som regel 

ingen problemer, men pludselig kom vores leverandør af en bestemt komponent i 

leveringsvanskeligheder, fordi der havde været flaskehalsproblemer i hans råstoflogistik. Vi 

har ofte krævet det yderste af den pågældende leverandør, og derfor bar jeg over med 

forsinkelsen. Men min chef blev rasende og kaldte mig blødsøden, og det ramte mig meget. 

Nu føler jeg mig som en lus mellem to negle, og jeg føler, at jeg bliver trukket i fra begge 

sider, og at jeg er kommet i klemme mellem min chefs krav og det, jeg har lovet leverandøren. 

Jeg har det rigtig dårligt med det og ved ikke, hvad jeg skal gøre«. 

Hans Prøvesens GTI-profil er vist nedenfor. På de følgende sider bruges eksemplet til at 

vise, hvordan GTI-profilen kan bidrage til en forståelse af situationen. 

Hæmmet ved: 



Ressourcer 

ved: 

1 

Førkontakt 

2 

Kontakt med 

ens eget 

behov 

3 


(se og føle) 

4 


5 

Assimilation 

Integration 

6 

Efterkontakt 







ignorere 


–15 –10 –5 0 +5 +10 +15 

Total I : P 


ignorere 

-0,2 0,57 1DE 


afgrænse 


-12,2 0,91 1KO 

bestemme selv 


give afkald på -1,2 0,60 2DE 

prioritere 

være åben 

lukke af 

+1,8 2,18 3DE 

vælge 


male sort 

-14,2 0,58 3PR 

vurdere 

risikere 

resignere 

-2,2 1,58 4DE 

realisere 


føle sig skyldig +24,8 1,07 4RE 

tage ansvar 

insistere 

give efter 

+3,8 1,31 4KO 

skabe balance 

afvise 

acceptere 

+3,8 0,85 5IN 

bearbejde 



værdsætte 

max. +/-39,6 min. 0,03 

max. 30,00 


Regel for I:P-værdiens »Jeg forventer af mig« (introjekter) I:P mindre end 1 »Jeg forventet af mig« (projektioner) 

betydning: 











projektioner. Ved I:P-værdier < 1 er pro- 

jektionerne dominerende (henviser til begreberne 

på den højre side!). »Intensitet« 


Advarsel 


15,2 0,96 








IGNORERE 

max. 24,0 

min. 0,43 

max. 2,33


Med udgangspunkt i GTI-profilen kunne Hans Prøvesen spørge sig selv, om han måske har 

handlet forhastet og set tingene fra leverandørens perspektiv og så at sige ›malet‹ hans måde 

at forholde sig på ›lyserød‹. Det kan jo være, at leverandøren rent faktisk bare udnytter, at 

Prøvesen er så godmodig. Det er også påfaldende, at Prøvesen forsvarede sig selv ved at henvise 

til, at han i flere tilfælde har haft presset leverandøren. Prøvesen føler sig altså skyldig, her er 

hans kontakthæmning udpræget. Disse to resultater hænger måske sammen på følgende 

måde: Prøvesen har taget skylden på sig pga. det pres, han har udøvet, og at han derfor må 

acceptere det, som leverandøren nu engang kan præstere. Prøvesen tager altså de lyserøde 

briller på og foretrækker, at han selv lider, frem for at leverandøren lider. Det kan også være, 

det er sådan, han omgås sin chef, som fik mulighed for at lukke sin vrede ud, mens Prøvesen 

føler sig dårligt tilpas i stedet for at gribe til handling. Denne tilgangsvinkel kunne tyde på, 

at Hans Prøvesens problem ligger i forholdet til leverandøren. 

Nu gennemgår han hele GTI-profilen punkt for punkt: 

Førkontakt (1. stadium) 

■ Skalaen »sanse, registrere – ignorere« har en totalværdi på -0,2 (ressource: at »koncentrere 

sig«). Prøvesen er formentlig i stand til at koncentrere sig om sine egne 

interesser (sit eget behov) i forholdet til leverandøren, nemlig rettidig levering af 

komponenten. Men bemærk: Det er også her, Prøvesen har sin »blinde plet« 

(I:P-værdien er 0,57): Han tillægger omverdenen at have den forventning til ham, at han 

»ignorerer« (projektion). Det kan betyde, at han regner med, at leverandøren forventer af 

ham, at han stiller sine egne interesser i baggrunden. Derfor kan det være, at han holder 

dem for sig selv og undlader at fortælle leverandøren om dem. 

■ Skalaen »afgrænse – tilpasse« har en totalværdi på -12,2. Tålmodigheden over for 

leverandøren kan ikke henføres til et behov for harmoni, dvs. konfluens, tværtimod. Der 

bliver ikke søgt efter et fælles grundlag. Et sådant fælles grundlag, f.eks. i form af et »winwin-forhold«, 

hvor en rettidig levering ikke kun er fordelagtig for Prøvesens firma, men 

også for leverandøren, havde måske endda været en løsningsmulighed. At Prøvesen ikke 

forsøger at gå den vej, kan være en konsekvens af den »blinde plet«, dvs. en forestilling 

om, at leverandøren alligevel ikke ville være interesseret i at tage hensyn til Prøvesens 

behov. 

Kontakt med sig selv (2. stadium) 

Den mindste I:P-værdi 

= den »blinde plet«, se s. 34f 

■ Skalaen »have behov for – give afkald på« har en totalværdi på -1,2 (ressource: at »prioritere«). 

Alligevel har Prøvesen ikke tendens til bare at give afkald på sit behov, selv om han formentlig 

går ud fra, at det er det, der kræves af ham (I:P-værdien er 0,60). 



Kontakt med omverdenen (3. stadium) 

■ Skalaen »være åben – lukke af« har en totalværdi på +1,8 (ressource: at »vælge«). Det er 

dermed ikke usandsynligt, at Prøvesen kigger efter andre muligheder og f.eks. anvender en 

anden leverandør. Men bemærk: Han har her en I:P-værdi på 2,18. Det kan betyde, at han 

overvejende har tendens til at »lukke af«, dvs. at undlade at afprøve muligheden for at 

anvende en anden leverandør, selv om han godt ved, at hans chef meget vel kunne foretrække 

denne mulighed. 

■ Skalaen »male lyserødt – male sort« har en totalværdi på -14,2. Prøvesen har formodentlig 

handlet overilet ved at se sagen fra leverandørens perspektiv og har så at sige »malet« 

leverandørens adfærd »lyserød«. Men det kan meget vel også være, at det pres, han føler, 

kun er i hans fantasi, og derfor »tror« han, han bliver angrebet (I:P-værdien er 0,58). Presset 

fra chefens side kan han dog acceptere, måske som en foregribende foranstaltning. 

Aggression (4. stadium) 

■ Skalaen »risikere – resignere« har en totalværdi på -2,2. Prøvesen har taget det første 

»aggressive« skridt på vejen mod at nå målet, for det fremgår tydeligt, at han har målet 

for øje (jf. »koncentrere sig« og »prioritere«), selv om en I:P-værdi på 1,58 antyder, at han 

har en vis hang til resignation. 

■ Skalaen »vaske sine hænder – føle sig skyldig« udviser en totalværdi på +24,8. Her 

mangler der nu den energi, der allerede er investeret for meget i at »male lyserødt«. 

Prøvesen bærer over med forsinkelsen af leveringen under mottoet »det er bedre, at jeg 

lider, end at andre gør det« og tager de negative følger med i købet. 

■ Skalaen »insistere – give efter« udviser en totalværdi på +3,8. At Prøvesen er villig til at 

tillade forsinkelsen af leveringen er ikke tegn på overdreven eftergivenhed for fredens 

skyld. Derfor bliver han også oprørt over chefens beskyldning om, at han er »blødsøden«, 

for i Prøvesens øjne handler det jo om »retfærdighed«. 

Assimilation (5. stadium) 

■ Skalaen »afvise – acceptere« udviser en totalværdi på +3,8. Prøvesen kan sikkert 

»bearbejde« konfliktens forløb ret godt ved, at han analyserer konflikten rigtigt, så den 

giver mening. Men så længe han befinder sig i »skyldfælden«, vil han ikke kunne ændre 

på noget. 

Efterkontakt (6. stadium) 

■ Skalaen »overvurdere sig selv – nedvurdere sig selv« udviser en totalværdi på -4,2. 

Prøvesen vil mene, at han ikke selv har gjort noget forkert, men han projicerer (I:P-værdien 

er 0,61), at han uretmæssigt bliver opfattet som uværdig af den anden, dvs. opfattet af 

leverandøren som én, man kan gøre med, hvad man vil, og af chefen som én, der ikke er 

energisk nok i sin måde at gribe tingene an på. 


Baggrundsinformation: Gestaltterapi 

Grundlaget for GTI’en: Gestaltterapi 

GTI-coaching er baseret på gestaltterapiens værdier og holdninger. Det grundlæggende værk 

om gestaltterapi er Gestalt Therapy af Perls/Hefferline/Goodman (udgivet første gang i 

USA i 1951 i to bind, dansk oversættelse Grundbog i gestaltterapi udgivet første gang i 1977, kun 

1. bind) (herefter anført som PHG)). Den første formulering af »energibølgen © « stammer fra 

Joseph Zinker (Gestalttherapie als kreativer Prozess, Paderborn 1982). Erving og Miriam 

Polster introducerede begrebet »deflektion« i bogen Gestalt therapy integrated: contours of theory 

and practice (udgivet første gang i 1973). Perls/Hefferline/Goodman anvender i stedet for 

»deflektion« lidt uheldigt begrebet »egotisme«. Forarbejderne til GTI’en findes i 

Doubrawa/Blankertz, Einladung zur Gestalttherapie: Eine Einführung mit Beispielen, 

Wuppertal 2002. Energibølgen © , som blev beskrevet tidligere i dette hæfte, integreres med 

kontakthæmningerne i bogen og videreudvikles til en sammenhængende model. 

Helt fra begyndelsen omtalte gestaltterapien »neuroser« som en form for selvregulering og 

fremhævede de positive aspekter af kontakthæmningerne. Indtil nu har man imidlertid ikke 

anvendt de diagnostiske muligheder, som denne indsigt giver, systematisk. Man gik nemlig 

stiltiende ud fra, at det i højere grad er kontakthæmningerne, der skaber problemer, end det 

er den manglende evne til at hæmme kontakt. Men det kan også være, at det er fordi vores 

samfundsmæssige normer og værdier, regler og sædvaner har ændret sig, at 

»hæmningsløsheden«, altså den manglende evne til at hæmme kontakt, nu har etableret sig 

som et kontaktproblem på lige fod med kontakthæmningerne. 

Gestaltterapien har med rette været meget forsigtig med at udvikle diagnoseværktøjer, da 

mange diagnoseværktøjer lægger ordene i munden på coacheen/klienten og gør ham til et 

objekt i processen. Men GTI'en tager de aspekter af denne kritik op, som er berettigede, og 

forbinder dem med nogle diagnostiske muligheder, som såvel coachees/klienter som coaches, 

terapeuter og rådgivere kan opleve som en støtte. GTI’en diagnosticerer således ikke 

sygdomme. Den berettiger ikke til interventioner, som du ikke kan gennemskue eller ikke 

ønsker, og den må ikke anvendes til at sætte dig »i kasser« (det understreges bl.a. ved, at der 

bruges udsagnsord i stedet for de sædvanlige navneord og tillægsord (»dominerende«, »leder« 

osv.)). Tværtimod er GTI-resultaterne en hjælp til, at du kan bearbejde netop de problemer, 

du som coachee/klient ønsker. 

Gestaltterapiens videnskabelige grundlag 

Du vil måske spørge, i hvilket omfang gestaltterapiens teorier mon er underbygget 

videnskabeligt. Det er et berettiget spørgsmål. Et af gestaltterapiens grundlæggende 

principper er, at coachen/rådgiveren/terapeuten ikke må hæve sig over dig som en anden 

»ekspert i hvid kittel«, men i stedet skal forsøge at formindske den ulighed, der trods alt vil 

være til stede. Gestaltterapiens grundlæggende antagelser er baseret på følgende: 


Baggrundsinformation: Gestaltterapi 

■ Gestaltterapiens perceptionspsykologiske teser er bekræftet af hjerneforskningen. 

I dag står det klart, at svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det vil lykkes at skabe kunstig 

intelligens, ikke er afhængig af den computermæssige eller den datamæssige kapacitet, 

men af, om man kan lære en maskine at »danne gestalter«. »Gestaltdannelse« betyder, at 

man organiserer sanseindtrykkene til et meningsfyldt hele, hvilket allerede sker som en del 

af selve perceptionen ( det er altså ikke en proces, der først sker efter selve registreringen 

eller »dataindsamlingen«). 

■ Gestaltterapiens energimodel, som beskrives i energibølgen © , er en præcis biologisk 

gengivelse af den fysiologiske livsproces. Overførelsen heraf til andre især menneskelige 

livsprocesser er en analogidannelse. Denne analogi kan ikke »dokumenteres« 

naturvidenskabeligt (men heller ikke modsiges), men dens sandhed viser sig ved, at der 

opnås en sammenhængende forståelse af livsprocesserne, som andre modeller ikke kan give. 

■ Gestaltterapiens menneskesyn bygger på en holdning, som man ikke tilslutter sig på 

baggrund af en objektiv »sandhed«, men alene på baggrund af en værdi, nemlig den værdi, 

at mennesket som det selvbestemmende væsen, det er, ikke må krænkes i sin værdighed 

og degraderes til et fremmedbestemt objekt. Selv om der er tale om en værdi, der nyder 

bred anerkendelse i sin abstrakte form, bliver den desværre ikke altid holdt i hævd i det 

daglige, det sociale og det politiske liv. 


Baggrundsinformation: Kontakthæmninger 

De fem former for kontakthæmning (se en grafisk fremstilling på side 55) 

Gestaltterapien skelner mellem fem former for kontaktproblemer, som er baseret på, at der 

altid er en logisk mulighed for at hæmme kontakten. »Kontakten« forudsætter jo altid et 

møde mellem organisme og omgivelser, og i kontakten sker der en forandring af alle de 

elementer, der indgår i dette møde. Disse elementer findes i omverdenen (genstande, andre 

mennesker) og i os selv (erindringer, holdninger, behov, smerte, glæde, egne følelser). 

På de følgende sider beskrives de fem former for kontakthæmning og deres respektive 

problematikker, ligesom det illustreres med eksempler, hvilke problemer der kan opstå, hvis 

evnen til at hæmme kontakten ikke er til stede. 

Et eksempel, der giver et overblik over de fem former for kontakthæmning: 

Forestil dig, at en fremmed mand henvender sig til dig til en fest og spørger, om du vil drikke 

en øl sammen med ham. Du kan: 

■ Affærdige ham med et par intetsigende floskler, uden at undersøge, om det rent faktisk er 

en kontakt, der kunne være behagelig: Deflektion, kontakten afværges. 

■ Sige ja tak, uden at spørge dig selv om, hvorvidt du ikke hellere vil have vand: Konfluens, 

der bliver ikke trukket nogen grænse mellem dig selv og den anden. 

■ Afvise ham, fordi han ligner din eksmand (eller din far eller ...), uden at undersøge om han 

også er nøjagtig ligesom ham: Projektion, en egenskab overføres umotiveret til den anden 

person. 

■ Vende dig slukøret bort, fordi du ikke må drikke alkohol, i stedet for at sige det til ham: 

Retroflektion, man gør det mod sig selv, som man forventer af den anden eller ønsker at 

gøre mod den anden. 

■ Overtage hans holdning uovervejet, uden at tilpasse den til din egen situation: 

Introjektion, holdninger, råd, normer osv. »sluges« ubearbejdet, så det tynger og »ligger 

tungt i maven« (det gælder i øvrigt også fødevarer, som vi så i det eksempel, der blev 

brugt, da energibølgen © blev forklaret). 

Da kontakthæmningerne nogle gange også er nødvendige, kan en overbetoning af en 

hæmningsform skabe problemer, lige så vel som en underbetoning af en hæmningsform kan 

skabe problemer. I GTI-evalueringen betegnes overbetoningen som »hæmning« og 

underbetoningen som »hæmningsløshed« (det er denne gestaltterapeutiske idé, der er 

fundamentet for GTI’ens evaluering). 

Ikke alle former for kontakthæmning kan finde sted i alle energibølgens © stadier. Nogle af 

dem forudsætter – som vi så i eksemplet – at der allerede er etableret eller at der bliver 

etableret en vis form for kontakt. I eksemplet ovenfor forudsætter introjektionen (dvs. »det, 

der er blevet »slugt« eller taget ind, bliver ikke fordøjet«), at der finder en samtale sted. 


Baggrundsinformation: Deflektion 

DEFLEKTION som kontaktproblem 

En person forsøger at undgå en konflikt ved at undvige. Han vender sig bort, »falder i søvn«, 

»deflekterer«. Kontaktkompetencen mangler altså i den konflikt, der forsøges undgået ved 

den »deflekterende« tilbagetrækning fra omgivelserne. I evalueringen er farven for deflektion 

blå. Blå symboliserer de afværgemanøvrer, der karakteriserer deflektion, nemlig 

tilbagetrukkethed og manglende forbindelse til virkeligheden. 

Mulig nødvendighed: Der skal altid foretages valg mellem de mange kontaktmuligheder og 

tilbud om kontakt. Nogle gange kan man ikke overskue det på anden måde end ved at afvise 

dem uden at overveje dem. Det er i sig selv en form for deflektion, at man mangler evnen til 

deflektion, idet man forsøger at undgå at skulle vælge. 

Deflektion som hæmning af kontakt: 

■ Ignorere. Deflektionen kan hæmme kontakten allerede i energibølgens © 1. stadium 

(førkontakt), idet behovets opståen undertrykkes. 

Eksempel: »Følelsen af at være tom indeni«. 

■ Give afkald på. Deflektion i 2. stadium (kontakt med ens eget behov) indebærer, at man 

giver afkald på at få tilfredsstillet det registrerede behov, uden at man undersøger, om 

behovet rent faktisk kunne tilfredsstilles. 

Eksempel: At bide tænderne sammen. 

■ Lukke af. Ved deflektion i 3. stadium (kontakt med omverdenen) trækker man sig tilbage, 

fordi man ikke synes, man har eller kan finde nogen ressourcer. 

Eksempel: At undgå øjenkontakt. 

■ Resignere. Ved deflektion i 4. stadium (aggression) opgiver man resignerende frem for at 

tage energisk fat på problemet. Vær opmærksom på, at denne deflektion også retter sig 

meget aggressivt mod andre. 

Eksempel: En følelse af pludselig kraftesløshed. 

Deflektion som hæmningsløshed: 

■ Sanse, registrere. Manglende evne til at ignorere (1. stadium, førkontakt). 

Eksempel: Kan ikke »koble fra«, uafbrudt iagttagelse (af sig selv/andre). 

■ Have behov for. Manglende evne til at give afkald på noget (2. stadium, kontakt med sig 

selv). 

Eksempel: Har svært ved at udskyde et behov til fordel for et højere mål. 

■ Være åben. Manglende evne til at lukke af (3. stadium, kontakt med omverdenen). 

Eksempel: Kan ikke koncentrere sig om én ting ad gangen, distraheres hele tiden af noget nyt. 

■ Risikere. Manglende evne til at resignere (4. stadium, aggression). 

Eksempel: Er impulsivt risikovillig. 


Baggrundsinformation: Deflektion 

GTI’en definerer kontaktproblemerne som afvigelser i energibølgen © . Hvert problem 

kategoriseres som en »hæmmet« eller en »hæmningsløs« handling. I energibølgens © 1. 

stadium, førkontakten, består deflektionen således som hæmning i at »ignorere« og som 

hæmningsløshed i at »sanse/registrere«. Den adfærd, som er passende, ligger midt imellem 

ekstremerne (polariteterne), nemlig i evnen til både at sanse/registrere (hvad der foregår) 

og at ignorere (det, der bare distraherer). 

Deflektion i 1. stadium, førkontakt 

POLARITET: Sanse, registrere (hæmningsløs) – ignorere (hæmmet) 

RESSOURCE: Koncentrere sig. En handling begynder ved, at man sanser/registrerer en indre 

uro eller nogle ændringer i omverdenen, som kræver, at man selv handler. Her er det 

nødvendigt at ignorere distraktioner for at kunne koncentrere sig om det, der er nødvendigt. 

Deflektion i 2. stadium, kontakt med ens eget behov 

POLARITET: Have behov for (hæmningsløs) – give afkald på (hæmmet) 

RESSOURCE: Prioritere. Ved at man får klarhed over ens eget behov og over, hvordan man 

gerne vil forholde sig, bliver det muligt at tage sig af sig selv og samtidig at give afkald på 

behov, som er hindrende eller skadelige. Det sker ved prioritering. 

Deflektion i 3. stadium, kontakt med omverdenen 

POLARITET: Være åben (hæmningsløs) – lukke af (hæmmet) 

RESSOURCE: Vælge. Det næste trin består i, at man er åben over for de ressourcer, som 

omverdenen stiller til rådighed, mens man samtidig lukker af for overbelastninger. Man 

foretager altså et valg. 

Deflektion i 4. stadium, aggression 

POLARITET: Risikere (hæmningsløs) – resignere (hæmmet) 

RESSOURCE: Realisere. Ressourcer, der vurderes korrekt, gør det muligt for personen at 

realisere sit mål (»aggressivt«) uden at risikere for meget eller at resignere for tidligt. 

Det er klart, at man ikke kan benytte deflektion i 5. stadium (assimilation) 

og i 6. stadium (efterkontakt): Her er kontakten gennemført, og der er ikke 

længere mulighed for at trække sig væk fra processen. 


Baggrundsinformation: Konfluens 

KONFLUENS som kontaktproblem 

Konfluens er betegnelsen for, at kontaktgrænser over for omverdenen ikke opleves. Hvis man 

altid retter sig ind efter andres forventninger, undgår konflikter og søger harmoni og nærhed 

for enhver pris, er man »konfluent«. Personen afgrænser sig ikke over for andre, og 

kontaktkompetencen mangler i konflikten, ligesom ved deflektion. Midlet til at undgå 

konflikt er at skabe harmoni med omgivelserne (og altså ikke at undvige), dvs. »at svømme 

med strømmen«. I evalueringen er farven for konfluens grøn. Grøn symboliserer den venlige 

selskabelighed, som man etablerer på bekostning af sine egne behov. 

Mulig nødvendighed: Hvis man vil skabe mulighed for god stemning, fællesskab og 

sammenhold i gruppen, er det som regel en hindring, hvis man hele tiden afgrænser sig selv 

eller krampagtigt holder fast ved sit eget standpunkt. Den holdning, at man hele tiden er nødt 

til at afgrænse sig selv uhæmmet eller at holde fast ved sit standpunkt, er også en form for 

konfluens, også selv om det er med omvendt fortegn, idet man så orienterer sig efter andres 

betragtninger og ikke efter sine egne. 

Konfluens som hæmning af kontakt: 

■ Tilpasse sig. Konfluensen kan også hæmme kontakten allerede i energibølgens © 1. 

stadium (førkontakt), nemlig ved at man siger til sig selv, at man har samme behov som 

andre mennesker. 

Eksempel: Peer-gruppe-adfærd. 

■ Give efter. Konfluens kan også optræde i energibølgens © 4. stadium (aggression), nemlig 

når det bliver nødvendigt at omorganisere omverdenen aggressivt i henhold til ens behov. 

Bemærk: Omvendt kan en person, der benytter konfluens, også opfatte enhver afvigelse 

som noget, der »forstyrrer freden«, og forkaste det moralsk: På denne måde udøves 

aggressionen indirekte. 

Eksempel: En gruppe venner er blevet enige om et bestemt udflugtsmål. Den ene i 

gruppen, Peter, har i den forbindelse sat sit eget ønske i baggrunden. Senere er der en af de 

andre i gruppen, der spørger, om de ikke godt kan ændre udflugtsmålet alligevel. Nu 

kræver Peter, at man skal holde sig til den indgåede aftale: »Ellers ødelægger du jo dagen 

for alle, nu hvor alle jo har glædet sig sådan til det«. 

Konfluens som hæmningsløshed: 

■ Afgrænse. Manglende evne til at tilpasse sig (1. stadium, førkontakt). 

Eksempel: »At være imod alt af princip«. 

■ Insistere. Manglende evne til at give efter (4. stadium, aggression). 

Eksempel: For at teamets samarbejde kan fungere, er det nødvendigt at nå til enighed om 

visse punkter, men man holder fast ved sit standpunkt, også selv om det undergraver ens 

egne mål. 


Baggrundsinformation: Konfluens 

Ligesom ved deflektion (og alle andre kontaktforstyrrelser) kategoriserer GTI’en konfluensen 

som en »hæmmet« eller en »hæmningsløs« handling. I energibølgens © 1. stadium, 

førkontakten, består konfluensen som hæmning således i at »tilpasse« og som 

hæmningsløshed i at »afgrænse«. Den adfærd, som er passende, ligger midt imellem 

ekstremerne (polariteterne), nemlig i evnen til både at afgrænse sig (og definere sig selv 

som et selvbestemt subjekt) og at tilpasse sig (til det, der er nærende i omgivelserne). 

Konfluens i 1. stadium, førkontakt 

POLARITET: Afgrænse (hæmningsløs) – tilpasse (hæmmet) 

RESSOURCE: Bestemme selv. Når man har koncentreret sig om et behov (jf. deflektionen i 

1. stadium som ressource), vil man herefter afgrænse sit behov fra omverdenen, mens man 

tilpasser sig fornuftigt til forholdene. På den måde bestemmer man selv den position, man 

indtager, og denne position bliver ikke påvirket af omverdenen (med overdreven afgrænsning 

eller ukritisk tilpasning). 

Konfluens i 4. stadium, aggression 

POLARITET: Insistere (hæmningsløs) – give efter (hæmmet) 

RESSOURCE: Skabe balance. Når man har fastslået sit eget ansvar (jf. retroflektionen i 4. 

stadium som ressource), kan man finde en balance mellem stædigt at insistere og at give efter for 

hurtigt. 

Konfluens kan ikke finde sted i 2. stadium (kontakt med sig selv), fordi den 

ydre verden ikke spiller nogen rolle i dette stadium. I 3. stadium (kontakt 

med omverdenen) optræder konfluensen heller ikke, eftersom det handler om 

at vælge mellem (se deflektion som ressource i 3. stadium) og vurdere (se 

projektion som ressource i 3. stadium) elementerne i omverdenen, ikke om 

ens eget forhold til dem. I 5. stadium (assimilation) og 6. stadium 

(efterkontakt) handler det om den indre bearbejdning af kontakten. 


Baggrundsinformation: Projektion 

PROJEKTION som kontaktproblem 

Ved projektion tillægger man et andet menneske noget, som man ikke kan acceptere som sit 

eget. En person er vred, men har f.eks. introjiceret den norm, at man ikke må være vred. Hvor 

skal han så gøre af sin vrede? For han kan jo ikke undgå at mærke den. Men da han som følge 

af sin introjicerede norm ikke må føle vrede, tror han ofte, at det er den anden part, der er vred, 

selv om det måske slet ikke er tilfældet. Men hvis man længe bliver beskyldt for at være vred, 

vil man til sidst føle sig angrebet. Det er en kontaktforstyrrelse, da personen ikke bliver 

opfattet sådan, som han er. Derfor kan man ikke rigtigt indgå en kontakt med personen, og 

det, der kommer til at træde i stedet for kontakten, er beskyldningen. Projektionen sker i 

energibølgens © 3. stadium, nemlig når en person søger efter ressourcer i omverdenen, som kan 

opfylde hans behov. Det forudsætter naturligvis, at man registrerer ressourcerne korrekt. I 

evalueringen er farven for projektion rød. Rød symboliserer den aggressivitet, der 

produceres, når man projicerer, i og med at man tillægger sin omverden at være aggressiv. 

Mulig nødvendighed: Grundet introjicerede normer såsom »Man må ikke tænke dårligt om 

andre mennesker« kan der selvfølgelig også forekomme den omvendte form for projektion, og 

hvis man bliver angrebet, så vil man ikke registrere dette angreb. I stedet maler han 

situationen lyserød. 

Projektion som hæmning af kontakt: 

■ Male sort. 

Eksempel: En coachee/klient er oprørt over, at hans chef kritiserer ham for at have afleveret 

et koncept for sent, selv om forsinkelsen kun er opstået, fordi en kollega pga. misundelse 

bevidst har holdt nogle oplysninger tilbage. Rådgiverens spørgsmål om, hvorvidt 

coacheen/klienten ikke kunne have påtalt det over for kollegaen, så han kunne have 

afværget forsinkelsen, giver coacheen/klienten forlegenhed: Den situationsbeskrivelse 

havde faktisk ligget inden for hans handlingsmuligheder. Han var altså selv ansvarlig for 

at føle, som han gjorde. 

Projektion som hæmningsløshed: 

■ Male lyserødt. 

Eksempel: En person bliver hele tiden plaget af sine kolleger med ironiske bemærkninger 

og siger til sig selv: »De mener det jo ikke på den måde«. 


Baggrundsinformation: Projektion 

Ligesom ved deflektion kategoriserer GTI’en projektionen som en »hæmmet« eller en 

»hæmningsløs« handling. I energibølgen © 3. stadium, kontakten med omverdenen, består 

projektionen som hæmning således i at »male sort« og som hæmningsløshed i at »male 

lyserødt«. Den adfærd, som er passende, ligger midt imellem ekstremerne (polariteterne), 

nemlig i evnen til både at se omverdenen som en positiv ressource og at anerkende den fare, 

der kan ligge ude i omverdenen. 

Projektion i 3. stadium, kontakt med omverdenen 

POLARITET: Male lyserødt (hæmningsløs) – male sort (hæmmet) 

RESSOURCE: Vurdere. De valgte ressourcer fra omverdenen vurderes realistisk og bliver altså 

hverken malet lyserøde eller malet sorte. 

Projektionen kan kun indtræffe i 3. stadium (kontakt med omverdenen), for 

projektion forudsætter på den ene side, at der etableres en kontakt med 

omverdenen, ellers vil man ikke kunne overføre noget på omverdenen. Derfor 

er de første to stadier (førkontakt og kontakt med sig selv) ikke relevante her. 

På den anden side forudsætter aggressionen (4. stadium), at der er foretaget 

en vurdering af ressourcerne i omverdenen, og derfor ligger projektionen før 

aggressionsstadiet. Under assimilationen (5. stadium) handler det ikke 

længere om omverdenen, men om det, man har gjort til sig eget, og i 

efterkontakten (6. stadium) er det processen, ikke ressourcerne, der 

vurderes. 


Baggrundsinformation: Retroflektion 

RETROFLEKTION som kontaktproblem 

En person er vred på en anden, men hans norm siger ham, at vrede er noget dårligt. Derfor må 

han ikke gå den anden i møde med vrede, eftersom det ville stride mod normen. Hvor kan han 

gå hen med sin vrede? Han retter den energi, som vreden producerer, mod sig selv, for det er 

der ikke nogen norm, der forbyder ham. Det er retroflektion: selvafstraffelse (omvendt kan 

retroflektion også vise sig som selvbelønning). Når vi »retroflekterer«, gør vi noget mod os 

selv, som vi egentlig vil gøre mod en anden. Derfor bliver der ikke skabt en kontakt med den 

anden, ikke engang som en antydning af introjektion og projektion. Retroflektionens farve i 

evalueringen er grå. Grå symboliserer den modløshed, som man påfører sig selv, når man 

benytter retroflektion. 

Mulig nødvendighed: At handle ansvarligt indebærer, at man er i stand til at indrømme, når 

man er skyld i noget, eller når man har begået fejl. Den moral, som man pålægger andre, skal 

også gælde én selv, man skal altså kunne »retroflektere« den. Men den omvendte retroflektion 

er også en form for retroflektion: Det, som man ønsker at få af andre – en »undskyldning« (i 

4. stadium) eller »værdsættelse« (i 6. stadium) – men som man ikke får, henter man kun 

gennem sig selv. 

Retroflektion som hæmning af kontakt: 

■ Føle sig skyldig. Retroflektion kan foregå i energibølgen © 4. stadium (aggression) ved, at 

man fordømmer både sit ønske om at få sit eget behov opfyldt og den konflikt, det 

eventuelt vil være nødvendigt at gå ind i. Bemærk, at denne retroflektion også indirekte 

sætter andre under pres (et af de mindre behagelige eksempler på det er trusler om 

selvmord). 

Eksempel: Man er irriteret over sin partner og bliver selv syg. 

■ Nedvurdere sig selv: Retroflektion kan også finde sted i 6. stadium (efterkontakt): Man 

dømmer sin handling og den (mulige) tilfredsstillelse, der følger af denne handling, som 

noget moralsk forkert. 

Eksempel: Et menneske har succes, men tillader ikke sig selv at glæde sig over det. 

Retroflektion som hæmningsløshed: 

■ Vaske sine hænder. Manglende evne til at tage skylden på sig (4. stadium, aggression). 

Eksempel: »Det kan jeg da ikke gøre for!«. 

■ Overvurdere sig selv. Manglende evne til at foretage en realistisk vurdering af sig selv (6. 

stadium, efterkontakt). 

Eksempel: Et menneske oplever en fiasko, men giver ikke sig selv lov til at indrømme, at 

han har begået en fejl – skylden ligger kun hos de andre. 


Baggrundsinformation: Retroflektion 

Ligesom ved deflektion kategoriserer GTI’en retroflektionen som en »hæmmet« eller en 

»hæmningsløs« handling. I energibølgens © 4. stadium, aggression, består retrofleksionen som 

hæmning således i at »føle sig skyldig« og som hæmningsløshed i at »vaske sine hænder«. 

Den adfærd, som er passende, ligger midt imellem ekstremerne (polariteterne), nemlig i 

evnen til både at kunne indrømme over for sig selv, at man har skyld i noget, og i at kunne 

sætte sig til modværge, når man uberettiget bliver beskyldt for noget. 

Retroflektion i 4. stadium (aggression) 

POLARITET: Vaske sine hænder – føle sig skyldig 

RESSOURCE: Tage ansvar. Ved (»aggressiv«) realisering af ens eget mål er man ansvarlig for 

sine egne handlinger (også for de handlinger, hvor man evt. »føler sig skyldig«), men afviser at 

blive gjort ansvarlig for ting, som slet ikke har nogen sammenhæng med ens egne handlinger. 

Retroflektion i 6. stadium (efterkontakt) 

POLARITET: Overvurdere sig selv – nedvurdere sig selv 

RESSOURCE: Værdsætte. Som afslutning på handlingssekvensen hilses det gode 

velkommen, uden at man overvurderer sig selv, mens det dårlige fordømmes, uden at man 

nedvurderer sig selv. Tværtimod bliver den sande værdi værdsat uden en følelse af irritation. 

Retroflektion kan først finde sted i 4. stadium (aggression), fordi det 

forudsætter en bevægelse, der på den måde kan blive omdirigeret og rettet 

mod én selv. I 5. stadium (assimilation) har retroflektionen ingen betydning, 

fordi integrationen eller bearbejdningen af noget altid vil dreje sig om noget, 

»man gør mod sig selv«. Derimod er det i 6. stadium (efterkontakt), 

retroflektionen hører hjemme, fordi der her foregår en vurdering af det gjorte, 

hvilket altid vil være i relation til én selv. 


Baggrundsinformation: Introjektion 

INTROJEKTION som kontaktproblem 

I gestaltterapien betegner introjektion, at den næring, de normer osv., som kommer udefra, 

ikke bliver »fordøjet«, »assimileret« eller »tilpasset«. Det, der kommer udefra, sluges, uden 

at det bliver analyseret eller omformet, f.eks. tager man utyggede fødevarer eller normer ind 

uden at forholde sig til dem. Det, der introjiceres, kaldes »introjektet«. Der er tale om en 

kontakthæmning, fordi et menneske, der introjicerer noget, »berører« introjektet så lidt som 

muligt. Han lader ikke kontakten blive etableret, men sluger hurtigt det, der kommer ind, 

for at undgå kontakt med det. Introjektet tynger ham, fordi fordøjelsen undlades – 

kontaktkompetencen, som gestaltterapeutisk betegnes som »assimilation« (kreativ 

tilpasning), mangler. Introjektionen kan kun finde sted i energibølgens © 5. stadium, 

assimilationen. Farven i evalueringsskemaet er sort. Sort symboliserer en blanding af alle 

farver og illustrerer, at man optager alle sansepåvirkninger uden at filtrere dem. 

Mulig nødvendighed: Vi har alle sammen begyndt vores liv med en introjektion, nemlig 

introjektion af modermælk (eller modermælkserstatning). Senere i livet kan det også være 

nødvendigt for os at få tingene serveret i en »fortygget« tilstand, fordi vi ikke, eller ikke 

længere, er i stand til at analysere tingene. Men også den omvendte introjektion er og bliver 

en introjektion: Så foretages der ikke noget valg ud fra, om noget er gavnligt eller skadeligt, 

det bliver i stedet afvist uden videre. 

Introjektion som hæmning af kontakt: 

■ Acceptere. 

Eksempel: En kvindelig coachee/klient har overtaget den norm fra sin far, at man ikke må 

vise nogen form for legemlig svaghed, hvis man vil have succes. Hendes ubarmhjertighed 

over for sig selv opfatter kunder, kolleger og overordnede som om, at hun er følelseskold, 

og derfor kan hun ikke etablere de nødvendige personlige kontakter. Så længe hun (uden 

selv at være vidende om det) hænger fast i denne norm, føler hun sig ikke ansvarlig for de 

problemer, der opstår, for hun handler jo »korrekt«. Overbærende accepterer hun 

mobningen som »isdronning«. 

Introjektion som hæmningsløshed: 

■ Afvise. 

Eksempel: Til et møde skal der med kort varsel sammensættes et forlæg med 

udgangspunkt i en række forskellige papirer. Der er ikke tid til at kontrollere de enkelte 

data eller efterprøve argumentationsrækken. Den eneste mulighed, der er, er at 

»introjicere« dem. Uden evnen til at introjicere ville man nægte at udføre denne opgave. 

Årsagen til, at man mangler evnen til at introjicere, kan være, at man har introjiceret den 

norm, der hedder: »Man må ikke introjicere«. 


Baggrundsinformation: Introjektion 

Ligesom ved deflektion kategoriserer GTI’en introjektionen som en »hæmmet« eller en 

»hæmningsløs« handling. I energibølgens © 5. stadium, assimilation, består introjektionen 

som hæmning i at »acceptere« og som hæmningsløshed i at »afvise«. Den adfærd, som er 

passende, ligger midt imellem ekstremerne (polariteterne). På den ene side står den 

ukritiske afvisning af det, der kan tages ind fra omverdenen, og på den anden side står den 

ukritiske accept og det at indoptage noget ukritisk. Det, der står midt imellem, er evnen til 

både at acceptere aspekter af det nærende, som måske kan være ufordelagtige (der er intet, der 

kun er positivt!), og at afvise det, der overvejende er ufordelagtigt, også selv om det undertiden 

kan være smerteligt. 

Introjektion i 5. stadium (assimilation) 

POLARITET: Afvise – acceptere 

RESSOURCE: Bearbejde. Efter at målet nu er realiseret på en ansvarlig og afbalanceret måde, 

bearbejdes resultatet ved, at det nærende og brugbare separeres fra det ikke-nærende og ikkebrugbare. 

Det nærende accepteres med alle de eventuelt tilbageværende problemer, og det ikkebrugbare 

afvises og sorteres fra. 

Introjektionens tilhørsforhold til energibølgens © 5. stadium ses tydeligt af 

definitionen på assimilation og introjektion: Assimilationen er en 

»fordøjelse« af det, man har taget ind, dvs. fødevarer, oplevelser og tanker, 

normer og værdier – introjektion er, når der optræder et problem i forbindelse 

med denne bearbejdning. 


Forskellige kontaktformer: En grafisk fremstilling 

Definition, undgåelse, arbejdsmuligheder og kreativ udnyttelse 

Definition Hvad undgår man? Hvad skal der arbejdes med? Kreativ udnyttelse? 

Overlevelse ved at tage 

brodden af andres 

projektioner og egne 

introjektioner. 

At risikere at være i nær 

kontakt med sig selv. At forstå 

sig selv. At arbejde med JEG- 

DU-relation, frem for en VIrelation. 

- smerte, pine, kedsomhed 

- at udskille sig selv som 

individuel person 

- kontakt 

”At smelte sammen” 

”Stiltiende overenskomst 

om ikke at være uenige” 

Du 

Jeg 

1. Konfluens 

Identifikation. 

At lære af andre, at finde 

”læremestre”. 

At være direkte, åben og 

kontaktfuld. 

tage ind 

tygge og smage 

sortere 

assimilere spytte ud 

- at sætte grænser 

- at sige ”nej!” 

- konfrontationer 

- selvstændig stillingtagen 

- kontakt 

”At kaste ind” ”at råsluge” 

Tanker, følelser, handletendenser 

etc., der er ”taget ind” i 

organismen, men ikke gjort til 

en ægte bestanddel af en selv. 

Du 

Jeg 

2. Introjektion 

Fantasi, drømme, 

indføling, indlevelse. 

Kreativ og kunstnerisk 

udfoldelse. 

At tage ejerskab for, hvad jeg 

oplever med sanserne og 

mærker, føler og tænker. 

Risikere nærhed. 

- at tage ansvar og ejerskab for 

det, jeg tror hører til hos 

andre, eller en anden. 

- at ”give sig hen til andre” 

- kontakt 

”At kaste ud” 

Tanker, følelser, handletendenser, 

etc., som tilskrives 

omverdenen uden opmærksomhed 

på, at de tilhører en selv. 

Du 

Jeg 

3. Projektion 

At kunne styre processen 

fra førkontakt til fuldkontakt. 

Beskyttelse mod 

destruktive eller uhensigtsmæssige 

udladninger. 

At kontakte omverdenen og 

gøre over for den, hvad man gør 

overfor sig selv. 

Arbejde med kroppen. 

- konfrontation 

- at få glæden, vreden, sorgen 

og intimiteten ud! 

- kontakt 

”At vende sig mod sig selv” 

At holde tilbage eller vende 

mod sig selv de følelser, tanker 

og handleimpulser, der egentlig 

er udadrettede mod omverdenen. 


Du 

Jeg 

4. Retroflektion 

At turde være i fuld 

kontakt med sine behov 

og samtidig dele dem 

med andre. 

At blive mødt som den, 

man er. 

DU og JEG relationer. 

At sanse og registrere sine 

behov. At prioritere dem. 

At vælge hvad der er i omverden, 

som kan realisere 

behovet, og handle på det. 

- at koncentrere sig om sin uro 

- at prioritere sine behov 

- at vælge og realisere sine 

behov 

- kontakt 

”Mental spærrebom” 

mod tanker, handlinger, 

følelser, der opleves som 

uønskede. 

Du 

Jeg 

5. Deflektion 

Forsat øget livskvalitet. 

- Forsat være selvregulerende 

ud fra ens behov. 

- Fortsat være selvregulerende 

på den gyldne middelvej. 

- At gøre sig døv og blind 

overfor det, som sker nu. 

- At spille spil for at undgå 

kontakt 

- Meningsløshed 

Awareness: Ufokuseret vågenhed 

over for fænomener, som 

sker i nuet, så man med empati 

og konfrontation skaber 

kontakt. 

Du 

Jeg 

6. Kontakt

Kontaktforstyrrelser: Årsag og virkning 

6. stadium 

Efterkontakt 


5. stadium 

Assimilation 

Integration 

Fordøje 

4. stadium 

Aggression 

Bevægelse 


3. stadium 

Kontakt med 


Hvor er der noget 

nærende? 

2. stadium 


eget behov 

Sult 

1. stadium 

Førkontakt 

Uro 

Spændings-/energiniveau 

Retroflektion 

(Fordi jeg ikke 

har fået, det 

jeg vil have, 

straffer jeg 

mig selv) 

Introjektion 

(Det, jeg får, 

passer ikke til 

mig, derfor 

sluger jeg det, 

uden at tage 

det til mig som 

"mit eget") 

Retroflektion 

(Fordi det, jeg vil have, 

ikke er tilgængeligt, 

straffer jeg mig selv 

eller tilfredsstiller 

mit behov) 

Projektion 

(Jeg bilder mig ind, 

at der ikke er noget 

til stede, der vil 

kunne tilfredsstille 

mit behov) 

Deflektion 

(Jeg leder opmærksomheden 

væk fra 

mit behov, da 

det vil kunne 

udløse en konflikt) 

Konfluens 

(Jeg har samme 

behov som alle 

andre, så opstår 

der ingen konflikter) 

Konfluens 

(Jeg tilfredsstiller mit 

behov på en måde, 

som ikke resulterer i 

nogen konflikt) 

Deflektion 

(I stedet for at 

tilfredsstille mit behov 

beskæftiger jeg mig 

med noget andet) 

Deflektion 

(Jeg undlader at 

registrere min uro, 

da den vil kunne 

udløse en konflikt) 

Deflektion 

(Jeg afbryder tilfredsstillelsen 

af mit behov, 

så der ikke opstår 

nogen konflikt) 


Copyright og ansvarsfraskrivelse 

© 2004 by Stefan Blankertz 

Dansk udgave © 2008 by Johnny Alsted 

Alsted Consulting 

Natskyggevej 20 

4600 Køge 

Telefonnr. + 45 28143014 

Mail: info@alstedconsulting.dk 

Internet: www.alstedconsulting.dk 

Alle former for anvendelse, herunder især offentliggørelse i bøger og tidsskrifter, visuelle 

og/eller auditive elektroniske medier osv. kræver forudgående skriftlig godkendelse, hvis der 

er tale om et omfang, der går ud over en længde, det er almindelig for et citat. 

Hverken Alsted Consulting eller forfatteren påtager sig noget ansvar for anvendelsen af 

GTI’en. Ansvaret alene ligger hos de udførende personer.

GESTALTTYPE-INDIKATOR - Velkommen til GTI & Energibølgen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?