Kodeled - Faxe Dyrehospital

More documents

Recommendations

Info

søg med artroskopisk fjernelse af POF (n = 10) fandt tegn på akut frakturering (18). Disse forsøg foreslår sammen med et andet forsøg (19), at fragmenterne kan høre under kategorien ortopædiske udviklingssygdomme såsom osteochondrose (OC). En svensk undersøgelse på travere (n = 77) konkluderer i stedet, at POF og UPE har en anden patogenese end OC bl.a. ud fra, at de ikke finder sammenhæng mellem fragmenterne og den unge hests størrelse og vækst, som tilfældet er med OC, derhen at heste med OC typisk er større (20). Tværtom havde føllene med POF eller UPE (14,3 %) en tendens til at være mindre ved fødslen end føl uden. Yderligere fandt studiet, at hestene med POF eller UPE havde en øget tendens til at have udad afvigende benstilling, hvilket støtter teorien om en biomekanisk ætiologi. Larry R. Bramlage noterer det som direkte fejlagtigt at betegne POF som tilhørende OC komplekset (1). En norsk undersøgelse så på 94 bagkoder post mortem fra heste ≥ 2 år med fund af plantare phalanx I (PI) fragmenter (POF og UPE) hos godt 7 % samt defekter proximoplantart på PI hos 2 heste (21). Der forekom ingen inflammatoriske eller degenerative forandringer i nogen af leddene. Forfatterne foreslår, at separate ossifikationscentre ligger bag POF og UPE. Som tidligere anført forekommer POF langt overvejende medialt. Et forsøg gående på bruskdegeneration i kodeled (22) viste yderligere, at osteoartritis typisk først udvikles medialt, hvilket eventuelt skyldes den øgede belastning medialt på grund af hestens vægtfordeling, hvilket igen kan være en medspiller i ætiologien bag POF. En tysk undersøgelse på »South German Coldblood« (SGC) heste (n = 167) (23) fandt en heritabilitet på 0,48 for POF. Andre forsøg har også vist en grad POF set i en LM projektion FOTO SUSANNE A. ANDERSEN af heritabilitet om end lavere for POF på ca. 0,23 hos svenske travere (12) og 0,21 hos norske travere (24). Forsøget med SGC heste viste også, at OC og POF var korreleret. I en anden tysk undersøgelse refererer forskergruppen da også konsekvent til POF som værende en del af OC/ osteochondrosis dissecans (OCD) scenariet (25). Forudsættes tesen om OC, kan den manglende endochondrale ossifikation, som OC repræsenterer, forventes at prædisponere for fragmentering i forbindelse med traume, hvormed fremkomsten af POF kan være betinget af både OC og mekanisk påvirkning. Men flere andre forsøg har som tidligere nævnt ikke identificeret en korrelation mellem POF og OC i hasen (4;9) eller mellem POF og OC generelt (8) og understøtter ikke OC teorien (1). Fragmenternes histologiske opbygning har heller ikke understøttet OC teorien, idet forskerne fandt, at fragmenternes opbygning var at forveksle med kroniske frakturer med fibrøs opheling frem for OC (4). På fragmenternes overflade kunne yderligere identificeres ligamentfibre. I undersøgelsen (10), der fulgte svenske travere fra fødslen, anfører forskergruppen, at placeringen af fragmenterne indikerer en biomekanisk ætiologi i form af overbelastning af sesamoidligamenterne førende til avulsionsfrakturer, hvilket samme forskergruppe før har støttet (16). Forskerne finder indikation for, at de to fragmenttyper POF og UPE er to sider af samme sygdomsscenarie (10). POF'erne udvikles kun sjældent efter 1 års alderen hos travere (2;10), anses for værende permanente fra etårsalderen og kan allerede ses røntgenologisk indenfor de første fem levemåneder (10). Derimod kan de ekstraartikulære UPE fragmenter genforenes med PI’s proksimale eminens helt frem til 2 års alderen (10). Amerikanske Larry R. Bramlage pointerer, at POF på de unge heste altid er større, end de fremstår på røntgen, og at fragmenterne fortsætter med at forstørres, frem til hesten er udvokset (1). Betydning Registreringen af POF sker ofte som et lejlighedsfund ved fx røntgenscreening. Men POF kan være relateret til halthed, hvor symptomerne hos travere typisk fremstår som nedsat præstation og eventuelt, at hesten har svært ved at holde traven (1;4;26). Hos galopheste ses ligeledes kun sjældent tydelig halthed, og det hyppigste symptom er, at hesten favoriserer den modstående galop (1). Under opvæksten ses typisk ikke galle i kodeled med POF hos svenske travere (n = 77) (20). I en amerikansk undersøgelse (4) blev der fjernet 43 POF'er fra 30 heste, hvoraf 28 heste var halte, og hvor haltheden var relateret til POF hos 22 af hestene. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, at der er anlagt diagnostiske blokader. Samme undersøgelse fandt nociceptive fibre i fragmenternes tilhæftning til det omkringliggende væv, hvilket kan være med til at forklare, hvorledes fragmenterne via en øget følsomhed overfor belastning kan resultere i halthed. Yderligere spekuleres i fragmenternes hhv. fibrøse og synoviale tilhæftning, der specielt under ekstension af kodeleddet kan formodes at være halthedsudløsende. I undersøgelsen så man ofte en positiv bøjeprøve af tåen. Også andre undersøgelser har fundet en positiv bøjeprøve af tåen relateret til særligt artikulære POF'er samt galle som den mest konstante indikation for et artikulært DVT 05 2011 21 >
MUS I KODERNE POF (3). Andre igen anfører, at det givetvis er det faktum, at fragmentet er løst, som er smerteudløsende, samt hvor meget fragmentet interfererer med kodeleddet, hvormed graden af patologi også ses at være direkte relateret til fragmentstørrelsen (1). Er fragmentet intraartikulært beliggende giver det yderligere anledning til debris frigivelse i leddet, som opretholder en kontinuerlig inflammationscyklus (1). Således kan små fragmenter inkorporeret i fibrøst væv og uden interferering med kodeleddet være uden betydning, hvorimod jo større fragmentet er, jo mere interfererer det med kodeseneben, proksimale PI og/eller distale pibe - særlig i højt tempo. En undersøgelse fra 1995 (n = 753) så på sammenhængen mellem forekomsten af POF og antal starter og indtjening hos norske travere baseret på 3 og 4 års sæsonen (27). Her sås, at heste med POF havde statistisk signifikant færre starter, men ikke statistisk signifikant om end lavere indtjening i forhold til kontrolgruppen. De statistiske beregninger inddrog afstamning i analysen. En andel (265) af hestene gennemgik en halthedsundersøgelse som 3 års, hvor der ikke forekom en sammenhæng mellem halthed og forekomsten af POF. En undersøgelse (5) på svenske travere med POF (n = 65) berettede, at der hos mange af hestene var en anamnese om galle i kodeleddet samt øget galle og halthed efter arbejde. Der sås typisk en positiv bøjeprøve af tåen. Alle 65 heste havde en anamnese om halthed. Nogle af hestene var dog på operationstidspunktet halte på et andet ben end det med fragmentet. Kun 12 ud af de 43 halthedsundersøgte heste viste en positiv kodeledsblokade, flere viste en delvis positiv kodeledsblokade, men en lav ledning eller en ringblok over koden var positiv på alle 43 heste. 22 DVT 05 2011 FOTO SUSANNE A. ANDERSEN FOTO SUSANNE A. ANDERSEN POF set i en LM projektion <strong>Kodeled</strong> med en POF både lateralt og medialt En amerikansk undersøgelse (n = 19) så på forskellige heste med halthed relateret til POF diagnosticeret via intraartikulær analgesi (18). Der var typisk ikke forekomst af galle i kodeleddet og typisk negativ bøjeprøve. Hos 3 heste blev beskrevet en akut og højgradig halthed, der hurtig aftog med boksro. Forfatterne stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt fragmenterne i sig selv er smertevoldende, da artroskopisk fjernelse på 10 af hestene ikke viste fund af nylig frakturering og knogle-knogle kontakt. De foreslår dog, at fragmentet kan påvirke kodeleddets støtteapparat i yderpositionerne ved intensiv træning. På dødt ben viste forfatterne, at fragmentet i ekstension blev presset dorsalt i leddet og i fleksion presset proksimalt. Terapi Terapi består af artroskopisk fjernelse af fragmentet med god prognose (1;18). På baggrund af en undersøgelse (n = 133) på travere fandtes, at 80 % af de heste, der tidligere havde gået løb, også kom til at gå løb efter artroskopisk fjernelse af POF (28). Artroskopisk findes ofte erosioner palmart/plantart på PI og/eller på basis af kodesenebenet (1). Trods involvering af de små kodesenebensligamenter er den funktionelle prognose god efter fjernelse af fragmentet, da disse ligamenter ikke udgør en afgørende del af kodeleddets støtteapparat (1). Konklusion Forekomsten af POF er højest hos travere - op til ca. 22 %, hvor den hos rideheste og galopheste ligger fra ca. 2 til 6 %. Hos svenske travere ses en højere forekomst af POF hos føl født om sommeren i forhold til føl født om foråret. Fragmenterne er oftest beliggende medialt og med en væsentlig højere frekvens på bagben end på forben. Fragmenterne ses desuden at have en sammenhæng med uadafvigende benstilling. Fragmenterne kan anses for værende permanente røntgenologisk fra 1 års alderen og kan typisk identificeres fra 5 måneders alderen. Flere forsøg viser en grad af heritabilitet for POF. Der er uenighed omkring, hvorvidt POF er relateret til OC syndromet. Histologi på fragmenterne vidner om kroniske frakturer og ikke OC, og en tese gående på en primær biomekanisk ætiologi er meget udbredt. Flere undersøgelser rapporterer, at POF kan have betydning særligt for heste, der arbejder i højt tempo, hvor haltheden typisk kun fremstår som nedsat præstation. Diagnostisk ses ingen konsensus med hensyn til bøjeprøvereaktion. Ikke alle POF'er bedøves ved intraartikulær kodeledsanalgesi og brug af både lav ledning og ringblok over koden kan være aktuel i relation til diagnostisk udredning. Fragmenternes størrelse menes at have relation til præstation. Terapi består af artroskopisk fjernelse af fragmentet med en god prognose.
Page 1: MUS I KODERNE DEL II - PALMARE/PLAN

Kodeled - Faxe Dyrehospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?