Hundeglam feb. 2010.pdf - DcH Vesthimmerland
Hundeglam feb. 2010.pdf - DcH Vesthimmerland
Hundeglam feb. 2010.pdf - DcH Vesthimmerland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12<br />
I 1962 var jeg blevet gift med Esther.<br />
Der havde været en del snak om, vi skulle have hund. Det kunne vi godt blive<br />
enige om. Jeg syntes, vi kunne købe en collie eller en spaniel, de kunne jo<br />
være tilpas fredelige at have med at gøre, og mødet med Prins og hvad deraf<br />
fulgte, lå stadig i baghovedet på mig. Esther derimod var af den opfattelse, at<br />
der kun kunne blive tale om en dobermann eller en schæferhund, andre hunde<br />
var bare skødehunde.<br />
En hændelse nytårsaften satte skub i hundedebatten. Nytårsaften sad der på<br />
trappen en airedaleterrier rystende af skræk på grund af nytårsskyderiet. Vi<br />
lod staklen komme ind. Den lå i sovekammeret om natten, og da vi vågnede<br />
om morgenen, havde vi lopper. Vi blev enige om, at hunden kunne blive her,<br />
hvis det var det, den ville. Vi lukkede den ud nytårsmorgen, og den løb tværs<br />
over markerne med kurs mod Nørager, og så var det det.<br />
Men hunden havde vækket snakken om anskaffelse af hund igen, og inden<br />
der var gået en uge, havde vi købt en fem ugers schæferhvalp hos kennel<br />
Laksestaden i Randers. Ejeren af kennelen var tjenestehundefører ved politiet.<br />
På vejen til Randers havde vi talt om, at vi godt ville betale 100 kr. for en<br />
hund, for det skulle være en ordentlig hund, og nu kom vi hjem med hund,<br />
som vi havde betalt hele 225 kr. for. Da Esthers bedstefar fik prisen at høre,<br />
mistede han helt respekten for Esthers mand, han havde ellers indtil da snakket<br />
så pænt om ham.<br />
Der var vinter i januar 1963, men hunden skulle jo motioneres, så jeg gik<br />
med hvalpen ud over markerne i sne, og den peb, for den havde svært ved at<br />
følge med, men den blev ikke samlet op, for den skulle ikke forkæles og den<br />
skulle jo lære, hvem der var herre i huset.<br />
Jeg blev hurtigt meget interesseret i schæferhunde. Jeg anskaffede bøger og<br />
læste om dem. Jeg havde fået en DKK stambog på hvalpen, og hun bar navnet<br />
Laksestadens G. Tøsen. Og vi kaldte hende selvfølgelig kun Tøsen. I en<br />
bog om hunde fandt jeg ud af at Tøsens oldefar (Rolf von Osnabrücker Land)<br />
var en verdensvinder. Det var noget, der gjorde indtryk på en mand med hang