Jeg skader mit selv ikke mig selv

Før billede Modellen Får lagt Make-uP Får sat Hår og bliver FotograFeret lyset ændres Hals og ansigt ManiPuleres billedet bliver oFFentliggJort
Af Bigitte Brixius og Cecilie Schantz
At helt almindelige teenagere spejler sig i smukke fotomodeller
samt kendisser og forsøger at efterleve dem, er der ikke noget nyt
i. Det er blandt andet derfor, der foregår en ophedet debat om
sammenhængen mellem de unaturligt magre fotomodeller og piger
med spiseforstyrrelser. Og det er derfor, LMS konstant forsøger at
få modebranchen til at bruge modeller, der ikke har sultet sig for
at opfylde de benhårde krav om en plads i rampelyset. Billeder er
som sådan langt mere overbevisende end ord, og den konstante
bombardering med billeder af perfekte modeller, der ved hjælp af
airbrush fremtræder med fejlfri hud, kan let få en usikker teenager til
at tro, at det er sådan kvinder skal se ud. At det tilsvarende er umuligt
at leve op til de idealer, kan der ikke herske tvivl om.
Hvor meget må et modelbillede ændres?
Der foregår i øjeblikket en debat om, hvorvidt det skal være lovpligtigt
at påtrykke modelbilleder en billedtekst, der tilkendegiver, om de
er forskønnet ved hjælp af fotomanipulation. Hvor går den etiske
grænse for, hvor meget man kan ændre på et modelbillede? Og hvor
grundig skal mærkningen være, når man i dag både kan forlænge ben,
lave markerede kindben og trække fra eller lægge adskillige kilo til
alt er muligt
med billedmanipulation
De modeller vi ser i diverse magasiner, og som vi spejler os i bliver i stor
udstrækning manipuleret smukkere. Men det er langt fra noget, alle er bevidste om.
Derfor er spørgsmålet, skal der være grænser for manipulering af billeder?
Og hvor ofte foregår det egentlig i praksis, at billeder bliver forskønnet?
kropsvægten, uden at det fremgår af billedet? LMS er ikke i tvivl og
mener "at der i Danmark bør laves en mærkningsordning således, at
det tydeligt fremgår, hvis et billede er blevet manipuleret og hvordan.
Dette skal dog ikke forstås således, at man ikke må fjerne en bums
eller rette på modellens hår, men hvis der ændres på modellens krop,
skal det mærkes". Dette forslag er LMS gået videre til folketinget med,
og de er netop nu i gang med at diskutere eventuel mærkning.
Debatten begyndte i Storbritannien, hvor politiker Jo Swinson fra
Liberaldemokraterne stillede et lovforslag om, at det skal være ulovligt
at manipulere med billeder, der anvendes i reklamer henvendt til unge
under 16 år. Swinson foreslår desuden, at de øvrige modelbilleder
skal være påtrykt en tekst, der tydeligt angiver, at der er tale om
et manipuleret billede. Det skal være klart for enhver, at der er
pillet ved virkeligheden. Franskmændene er enige heri, og stiller et
lignende forslag om mærkning af retoucherede billeder. Hele 50
parlamentsmedlemmer ønsker en mærkningsordning og tilmed en
straf på 250.000 DKK., hvis billederne ikke er mærket med en tekst
der tilkendegiver at: "Dette foto er retoucheret med henblik på at
ændre personens udseende".
manipulation med billeder som erHverv
Det problematiske med manipulerede billeder er, at vi er tilbøjelige til at
tro på, det vi ser, og altså ikke i samme grad er kritiske overfor billeder,
som vi for eksempel er overfor tekster eller mundtlig kommunikation.
Vi tænker ikke over, om og hvordan billeder er blevet forskønnet.
Claus Smed indehaver af Pixelsmed lever af at manipulere billeder.
Virksomheden laver alle former for manipulation, og de har som sådan
ingen etiske grænser for, hvad de kan ændre ved et billede. "Det er
kunden, der bestemmer, hvad der skal ændres ved billede, og selvom
modellerne en gang imellem er meget tynde, bliver opgaven udført som
kunden nu en gang ønsker det. Kunden har oftest specifikke krav til,
hvordan de ønsker, det færdige billede skal se ud" fortæller Claus Smed
og fortsætter "Jeg tror ikke, fotografer, managere for kendte personer
eller modebladsredaktører har mange etiske overvejelser om den effekt,
et billede kan have på unge, som ser op til de modeller og kendte, de
ser på billeder". Alle billeder taget af professionelle fotografer bliver på
den ene eller anden måde manipuleret. Claus Smed fortæller, at hans
kunder i modebranchen ofte udover den almindelige forskønnelse af
billederne også vil have ændret kropsformen på modellen. Han vil dog
ikke stille sig til dommer over dette, da hans opgave er at skabe det
perfekte look i kundens øje, og det er dét, han får sin betaling for.
LMS mener, at det er en trist erkendelse, at etik ikke er et udtalt ord
i modebranchen, når de skal have retoucheret billeder, og at der kun
tænkes i perfekte looks uden hverken realitetssans eller tanke på den
efterfølgende effekt hos modtageren.
Hvis man vil have en fornemmelse af, hvordan man via fotomanipulation
kan omdanne en ganske almindelig kvinde til en femme fatale, så kan du
se eksempler på www.spiseforstyrrelser.dk
ekstra sul på kroppen
Men modeller manipuleres ikke kun tyndere og længere. I magasinet
Cover lægger de også ekstra lag på sidebenene, hvis modellerne er
for tynde. Et yderst interessant fænomen. der viser, at flere modeller
simpelthen er så tynde, at et par ekstra kilo er nødvendige for, at billedet
kan offentliggøres. At nogle modeller er så tynde, at de ikke bliver vist
uden ekstra fedt, underbygger problematikken yderligere og viser at nogle
modeller er af den opfattelse, at de skal være meget tynde for at komme
i betragtning til de gode modeljobs. Om modellen vejer eksempelvis 50
eller 52 kilo gør dog ikke det store for det endelige billede, da det alligevel
skal igennem photoshop. Selvfølgelig giver et godt udgangspunkt et
bedre resultat, men meget få kilo gør ikke den store forskel, så at sulte sig
selv inden en fotooptagelse giver ikke umiddelbart mening. Det gør det
desværre i andre sammenhænge, som når modellerne skal på catwalken.
det kritiske øje
Udover mærkning af billeder, sundhedstjek af modeller samt mere
fokus på problemet i modebranchen, kan en bredere viden om billed-
manipulation hos de unge medvirke til, at de ikke er ukritiske overfor
de billeder, de møder i hverdagen. Hvordan vi aflæser billeder er nemlig
afhængig af vores viden og erfaringer. Unge, der udsættes for det
samme billede, vil afkode indholdet forskelligt, alt efter hvor fortrolige
de er med billedfortolkning og -opbygning. Således kan unges viden om
og egne erfaringer med fotomanipulation få dem til at se på billederne
med en øget bevidsthed. Derfor er det et spørgsmål, om ikke forslaget
om mærkning af billeder skal følges op af et øget fokus på undervisning
i fotomanipulation. Det skal være en fast del af de unges bevidsthed, at
de billeder de ser, er manipuleret på den ene eller anden måde.
7