om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd

lmsnyt
om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd
drenge
med spiseforstyrrelser
– en overset gruppe
Jette har haft en
spiseforstyrrelse i over 20 år
spiseforstyrrelser
– psykosomatiske lidelser?
indsatsen overfor
spiseforstyrrelser
i region sjælland
LMS - Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade
Marts 2010 / nr. 31 / 10. årgang

Syg, men ikke Syg nok
nu er der gået to måneder siden indførelsen af udrednings- og behandlingsretten
for psykisk syge voksne, og vi har stadig en opgørelse til gode over,
hvordan situationen ser ud i de enkelte regioner. Vi ser frem til at se, hvordan
regionerne har klaret opgaven, og om vores bange anelser kan bekræftes:
at der stadig er mange, der ikke får hjælp. I vores rådgivning hører vi dagligt
fra spiseforstyrrede, der ikke har været ”så heldige” at være syge nok til et
specialiseret behandling.
Det svarer nogenlunde til at sige til en kræftpatient, at hun først kan få behandling,
når knuden har vokset sig større. Det tror jeg ikke danskerne vil finde sig i.
Men når det gælder spiseforstyrrelser, skal man åbenbart helst være livstruende
syg for at få den rigtige behandling.
I forbindelse med dette års kontingentopkrævning fik du mulighed for at tilmelde
din betaling til Betalingsservice. Vi håber, at du har benyttet dig af den service,
for det vil spare LMS for meget arbejde og mange udgifter. Hvis du endnu ikke
har betalt kontingent for 2010, er det ved at være sidste udkald, hvis du ikke vil
gå glip af det næste nr. af LMS-nyt. Vi håber, at du fortsat vil støtte os også i
2010. Det fortjener vores sag og de mange ramte og pårørende.
Venlig hilsen
Anne Minor Christensen
Formand
lmsnytUdgivet af LMS-Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Marts 2010 / nr. 31 / 10. årgang
telefonrådgivning 7010 1818
Mandag til torsdag kl.18-20
telefonrådgivning for
nYdansKere
7010 1818 Onsdag kl.17-18
Personlig åben rådgivning
København: Man., ons. og tors. kl. 16-19
Århus: Mandag og torsdag kl. 17-20
Odense: torsdag kl. 14-18
Chat
Mandag, onsdag og torsdag kl. 17-19
seKretariat
Mandag til torsdag kl.10-15
Dronningens tværgade 46 stuen,
1302 København K
tlf. 3536 4913
Giro 086 - 3793
E-mail: LMS@spiseforstyrrelser.dk
Hjemmesider: www.spiseforstyrrelser.dk
www.selvskade.dk
ProteKtor
HKH Prinsesse Benedikte
MedleMsKab
Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt
Familiemedlemskab kr. 250 årligt
Firmamedlemskab kr. 600 årligt
forside Joakim Møller Jensen. Fotograf Skovdal & Skovdal
Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktion Lone Harlev.
Redaktionen af dette blad er sluttet den 15. februar 2010 issn: 1602-8430
”verdens bedste sundhedsvæsen
eller en ren illusion”
Regeringen, regionerne og kommunerne kappes om at komme med
udspil på, hvordan Danmark kan få verdens bedste sundhedsvæsen.
Herunder også psykiatri.
De fleste erkender dog, at der er langt igen. Især inden for det
psykiske område. Og selv om vi erkender, at de medicinske patienter
har det hårdt i ”konkurrencen” i et sundhedsvæsen, som helst
beskæftiger sig med fx kræft og fedme, så er man dog allerdårligst
stillet, hvis man bliver psykisk syg. Måske er det fordi, man ikke på
kort sigt dør af at have en psykisk sygdom. Med mindre det altså
er anoreksi, som er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge
kvinder.
Men der er også andre faktorer, der gør det svært at være psykisk
syg. Fx at den praktiserende læge ikke har de samme henvisnings-
evaluering af private behandlingssteder
for spiseforstyrrelser
I 2008 - efter megen tumult - udmøntede Sundhedsministeriet
endeligt de bevilligede 14,5 mio. kr. til afprøvning af private behandlingstilbud
af spiseforstyrrelser. 17 behandlingssteder ansøgte om at
få del af midlerne, men kun 4 slap igennem nåleøjet.
LMS stillede dengang spørgsmålstegn ved kvaliteten, og de metoder
nogle af de pågældende behandlingssteder brugte. Siden har vi fået
blandede tilbagemeldinger fra både patienter og pårørende, der har
været i berøring med behandlingsstederne.
muligheder, som for de fysiske sygdomme. Her kan lægen næsten
altid henvise til en gratis specialist, hvis han ikke selv kender nok til
problemet eller kan afhjælpe det.
Sådan er det ikke for psykiske sygdomme. Her kan lægen kun i
begrænset omfang henvise til en psykolog - med 40 % egenbetaling
- og han har slet ingen henvisningsmuligheder til psykologer, hvis du
lider af en spiseforstyrrelse eller skader dig selv. Paradoksalt nok kan
du få henvisning til psykolog, hvis du er pårørende, eller hvis du har
fået kræft, men altså ikke, hvis du lider af en spiseforstyrrelse.
Sundhedsstyrelsen forventer også, at de praktiserende læger kan
behandle op til 40% af alle dem, der lider af en spiseforstyrrelse.
En ren illusion, når man tænker på, hvor lidt de fleste læger ved om
spiseforstyrrelser, og hvor lidt tid de har til den enkelte patient.
Som forening er vi klar over, at vi sikkert hører mest fra de, der
ikke er tilfredse. Derfor skal vi hermed opfordre ministeriet til at få
igangsat en evaluering af resultaterne af de bevilligede midler.
Og forhåbentlig skal ikke kun behandlingsstederne høres, men også
de patienter og pårørende, der har gennemgået behandlingen.
3

ikke engang velkommen i helvede
for Joakim begyndte spiseforstyrrelsen som et ønske om at tabe sig, han ønskede ikke at
begynde i 10. klasse på en ny skole og stadig være ham den tykke. Joakim udviklede bulimi.
han spiste, fik bidende dårlig samvittighed og kastede samvittigheden op. "Jeg viste godt, at
det var forkert, men det blev bare sådan en vanemæssig handling. Jeg slog en autopilot til, og
så behøvede jeg ikke tænke mere over det, jeg kunne slippe for alle skyldsfølelsen." Men at
være dreng og være ramt af en spiseforstyrrelse har været en kamp på flere fronter.
Af Pernille Honoré
en af freuds hYsterisKe Kvinde
De første to år ville Joakim ikke erkende,
at det han måske led af var en spiseforstyrrelse,
men efter han flere gange var stødt
ind i ordet, blev han alligevel nysgerrig for
at finde ud af, hvad det var med ham og
hans forhold til mad og opkastning. Han
begyndte at læse om spiseforstyrrelser,
men næsten ingen skrev patienten, men
altid HUn. Dermed blev det en dobbelt
problemstilling og et dobbelt tabu. ”Jeg
kunne jo så læse alle steder, at det der
med at have en spiseforstyrrelser og være
en dreng, det kunne jo slet ikke hænge
sammen.” På den måde oplevede Joakim
det som et dobbelt pres at skulle erkende
overfor omverden, at han havde en
spiseforstyrrelse. ”Jeg læste eksempelvis
i en avisartikel: ”Hysteriets guldalder”, at
spiseforstyrrelsen havde taget pladsen for
datidens symptom på seksuel frustration:
hysteri. Og kunne så udlede, at jeg var en af
Freuds hysteriske kvinder.” Dette bevirkede,
at Joakim følte sig endnu mere alene i
verden, og at han ikke kunne forestille sig, at
nogen ville acceptere, hvis han fortalte, han
havde en spiseforstyrrelse.
René Klinkby Støving, som er forskningslektor
ved Center for Spiseforstyrrelser i Odense,
er i øjeblikket i gang med en undersøgelse
af drenge og spiseforstyrrelser, hvori indgår
cirka 1000 patienter, der har været i behandling
mellem 1994-2004. Heraf er 38 mænd.
Han kan godt genkende Joakims oplevelser.
”Umiddelbart ser det ud til, at det går
drengene bedre end pigerne, når først de
er i behandling. De får det hurtigere bedre,
og genvinder vægt og normal spiseadfærd.
Derimod kan det tyde på, at drengene har
langt sværere ved at erkende, at de har
en spiseforstyrrelse”. Dette mener René i
stor udstrækning hænger sammen med det
skamfulde i at lide af en psykisk sygdom,
som til og med af mange betragtes som en
”kvindesygdom”. Da det derfor er svært for
drengene at erkende sygdommen og søge
behandling, kan spiseforstyrrelser blandt
drenge vise sig at være underdiagnostieret.
Joakim fortalte sine forældre og sine venner
om sin spiseforstyrrelse i december 2009.
Før dette havde han skjult sin spiseforstyrrelse
i fem år. ”Alle de skræmmebilleder, jeg
havde haft inde i mit hoved, viste sig være
løgn. Jeg mistede ikke alle de venner, jeg
troede, jeg ville miste. Mine forældre slog
ikke hånden af mig, og folk har reageret
meget positiv”.
hun, hendes, Pigerne og
Kvinderne
Som Joakim siger, så er det at have en
spiseforstyrrelse ligesom at være i helvede,
det fylder hele ens liv, tanker og følelser. Men
i helvede var han heller ikke velkommen,
fordi han havde det ”forkerte” køn. Joakim
fortæller, at han alle steder, han læste om
spiseforstyrrelser stødte ind i HUn og har
blandt andet samlet følgende citater:
”
Det store flertal af dem, der rammes
af spiseforstyrrelser, er KVINDER.
For enkelthedens skyld omtaler vi derfor den
syge som ”HUN.
”
Gennem sine billeder fik Joakim luft for sine
frustrationer
”
Behandlingsresultaterne med traditionelle
metoder er ringe. Relativt få bliver
helbredt. I mange tilfælde holder man bare
PIGERNE i live, indtil sygdommen går over
af sig selv i forbindelse med pubertetens
ophør.
”
”
Bulimi: denne sygdom blev først beskrevet
i 1980 som en egentlig sygdom.
PIGEN med bulimi er ligesom PIGEN med
anoreksi optaget af at slanke sig. HUN beslutter
sig om morgenen for at faste hele
dagen, men når HUN når til aften, overvældes
HUN af en voldsom sult og trang til at spise
og vil da ofte på kort tid indtage store mængder
mad. Da HUN spiser hurtigt og grådigt,
er HUN flov over sin adfærd og spiser helst
alene. HUN overvældes af ubehag som
dårlig samvittighed, skam- og skyldfølelse.
”
en Måde at sliPPe væK fra
tanKerne På
Kunsten blev den måde, hvor Joakim tillod
sig selv at sige højt, hvordan han havde det
og en måde hvorpå han kunne slippe væk
fra de kaotiske tanker og følelser. Han skrev
digte, malede og skrev sange. ”I starten, da
jeg skrev digte, gik der lang tid, før jeg selv
turde læse dem. Jeg skrev dem og gemte
dem væk i en gammel LP, som jeg viste
ingen kiggede i.”
”I 2008 jeg var ved at koge over, jeg havde
ikke nogen af tale med og viste ikke, hvad jeg
skulle gøre af alle de følelser, der kørte rundt
i min krop.” Joakim købte nogle små lærreder
og maling og malede 3-4 små malerier meget
hurtigt og gemte dem lige så hurtigt væk bag
nogle bøger i reolen, så ingen kunne se dem.
På den måde blev følelsen også gemt lidt
væk. Efter at han havde hørt LMS” foredrag
om ”Personlige Fortællinger”, blev han igen
inspireret til at male og købte denne gang
kæmpelærreder. ”Måske var der et ubevidst
ønske om, at mine forældre skulle se dem,
og se hvordan jeg havde det.”
Joakim så gerne, at man skrev alle
psykologibøgerne om spiseforstyrrelser
om, og at der i det hele taget kom øget
information og fokus på drenge og
spiseforstyrrelser, så man som dreng ikke
føler sig dobbeltproblematiseret. En måde
Joakim selv vil bidrage til øget åbenhed og
fokus er ved at holde foredrag. Derfor er
han nu blevet en del af det team af frivillige
foredragsholdere som sammen med LMS
holder foredrag om spiseforstyrrelser og
selvskade forskellige steder i landet.
tal og bedøMMelse
Joakim er godt i gang med at arbejde sig
ud af sin spiseforstyrrelse. I efteråret deltog
han i et 9-ugers gruppeterapiforløb for
spiseforstyrrede på psykiatrisk sygehus i
Aalborg og deltager nu i endnu et gruppeterapiforløb.
”Det er, når jeg skal bedømmes
og accepteret af andre, at jeg kan
mærke spiseforstyrrelsen trænger sig på og
bliver et helvede.” Det blev meget sorthvidt
for Joakim, og om man var god eller
dårlig, var afhængig af det, man kunne måle
og veje. Ens karakterer, hvor god man er til
håndbold, hvor mange penge man har, hvor
meget man vejer, hvor mange kærester
man har haft etc. etc. ”Det meste af mit liv
har jeg følt, at jeg har skullet kæmpe med at
skulle blive accepteret.” Du kan få et indblik
i Joakims verden på www.myspace.com/
joakimnervosa
flere ligheder end forsKelle
Ifølge theresa Abegg, som er
psykoterapeut og har bred erfaring med
behandling af spiseforstyrrelser, er der
ikke forskel på, hvorfor drenge og piger
udvikler spiseforstyrrelser. Det handler
både for drengene og pigerne om, at de
overfokuserer på kropsvægt og -form
og forsøger at få kontrol over kroppen.
Forholdet til mad og krop kommer til at
dominere adfærd, tanker, følelser og sociale
relationer, og de evaluerer sig selv konstant.
Dette kan Kirsten Hørder, overlæge på
Børne – og ungdomspsykiatriske afdeling i
Odense, nikke genkendende til. ”Drengene
er lige så optaget af at gå ned i vægt og
spise mindre,” udtaler Kirsten, som dog
tilføjer, at det endnu ikke er dokumenteret,
om drengenes spiseforstyrrelser adskiller sig
og hvorfor de udvikler spiseforstyrrelsen.
norske erfaringerne viser, at drenge og
mænd både udvikler anoreksi, bulimi og
overspisning, men også at en ret stor
del af dem havner i kategorien atypiske
spiseforstyrrelser. Dette er problematisk,
dels fordi behandlingssystemets har
sværere ved at håndtere de atypiske
spiseforstyrrelser og dels, fordi de drenge
og mænd som udvikler spiseforstyrrelser
ikke kan se, at de passer ind i den gængse
definition af, hvad det vil sige at have en
spiseforstyrrelse.
Der findes endnu ingen omfattende studier
af drenge og spiseforstyrrelser hverken i
norge, Sverige eller Danmark. En norsk
undersøgelse fra 2007 peger dog på, at
halvdelen af alle unge drenge mellem 12-19
år er utilfredse med deres krop og vægt, og
at 20 procent af disse er i risikozonen for at
udvikle en spiseforstyrrelse.
Drengenes fremmedgørelse viser sig også i
den måde effekten af behandlingen måles.
I det spørgeskema som patienterne bliver
bedt om at udfylde, skal de eksempelvis
besvare spørgsmål omkring menstruation!
At der er et stort oplysningsbehov og
forskningsmæssigt potentiale i forhold til
drenge og spiseforstyrrelser er helt oplagt.

Jette har haft en sPiseforstYrrelse i over 20 år:
Jeg var den perfekte og glade pige
i 18 år lykkedes det Jette Johansen, 47 år, at holde sin spiseforstyrrelse
skjult for familie, venner og kolleger. På trods af at hun kastede op efter
næsten hvert eneste måltid, var der ikke nogen, der fattede mistanke
eller konfronterede hende med problemet. Kun én gang hos lægen,
hvor hun benægtede. for 6 år siden gik hun i terapi og valgte at fortælle
sin familie om problemet. Men hun ville ønske, at der var nogen, der
havde grebet ind noget før.
Jette håber, at hun ved at stå frem, kan være med til at sætte fokus på,
at voksne også kan være ramt af spiseforstyrrelser.
Af Pernille H. Wedderkopp
Jette husker stadig den dag i vinterferien
i 2004, hvor hun for alvor blev klar over,
hvad der var i vejen med hende. Hun var
på ferie med sin mand og deres to drenge
på dengang 17 og 12 år og havde glædet
sig til at åbne det nyindkøbte dameblad,
som skulle læses i ro og fred. Men den
indre harmoni blev forvandlet til en tilstand
af følelsesmæssigt kaos, da hun nåede til en
artikel om spiseforstyrrelser. For det var jo
det, hun havde lukket øjnene for i 18 år.
Med ét stod det klart for hende, at hendes
stærke trang til at kaste op efter hvert
måltid, ikke skyldtes problemer med galde-
blæren eller en anden mave-tarm-sygdom,
som forskellige speciallæger efter flere
undersøgelser og samtaler var kommet
frem til. Og som hun selv i alle de år
havde bildt sig ind var årsagen til hendes
problemer.
narret sig selv
"Jeg kan huske, at jeg smed bladet fra mig i
første omgang. Jeg ville ikke ville tro på det.
Men inderst inde vidste jeg godt, at jeg
havde narret mig selv til at tro på, at der var
noget galt med min mave eller mit tarmsystem,
fordi det var nemmere at forholde
sig til end en spiseforstyrrelse", fortæller
Jette. Spiseforstyrrelsen begyndte kort tid
efter, hun fik sit første barn. Sønnen havde
kolik, og da hun selv skulle starte på arbejde
igen efter endt barselsorlov, følte hun ikke,
at hun kunne overskue tilværelsen. Kravene
om både at være en god hustru, mor, datter,
kollega og medarbejder var mere end hun
kunne klare, og hun fik det dårligere og
dårligere. Hun begyndte at kaste op efter
aftensmaden, hvilket blev hendes måde at
kontrollere tilværelsen på. Hun var ikke
selv klar over, at der var tale om en spiseforstyrrelse,
og gjorde derfor ikke noget
særligt for at skjule opkastningerne for sin
mand eller to drenge.
"Det skete jo af og til, at de kunne høre
nogle lyde. Men jeg sagde, at det var noget
med maven, og at min læge ikke kunne
finde ud af, hvad det var", husker Jette som i
dag undres en smule over sin egen naivitet,
der ifølge hende selv skyldtes en udpræget
autoritetstro overfor læger. Hendes mand
var også til stede ved flere af samtalerne
med lægerne uden at virke skeptisk over
for deres forsøg på at forklare de daglige
opkastninger efter måltiderne med en
mavesygdom.
det hele raMler saMMen
I 2003 ramler tilværelsen for alvor sammen
om Jette. Den yngste søn plages af angstanfald,
hendes far får konstateret kræft, mandens
må lukke sit firma, og samtidig viser en
underlivsundersøgelse tegn på celleforandringer
hos Jette. De negative oplevelser
forværrer spiseforstyrrelsen, men ingen
griber ind.
og selv har hun stadig
ingen idé om,
at den er rivende gal.
"Jeg er godt nok begyndt at tabe mig ret
meget på det tidspunkt, men jeg slår det
ligesom hen med, at jeg jo heller ikke spiser
særlig meget. På det tidspunkt levede og
åndede jeg for min far, som lå for døden,
fortæller Jette, og tilføjer, at hendes læge
kun én gang i løbet af de mange år, havde
spurgt hende om opkastningerne kunne
skyldes en spiseforstyrrelse. Jette svarede
ganske enkelt "nej!", og er aldrig siden
blevet konfronteret med spørgsmålet.
"Min læge accepterede svaret uden videre,
og det var det. Han bragte det ikke på bane
igen, og det tog jeg som et udtryk for, at
der jo så vitterlig måtte være noget andet
galt med mig", forklarer Jette.
satte noget i gang
Få dage efter at Jette havde læst artiklen
om spiseforstyrrelse besluttede hun sig
for at kontakte en psykoterapeut, som er
specialist i at behandle spiseforstyrrelser.
Mødet blev startskuddet til den nu snart
6 år lange behandling, som i dag har givet
Jette en bevidsthed om de ting i hendes
liv, der har ført til spiseforstyrrelsen. Det
handler især om hendes mor, som har
været enormt styrende i hendes barndom,
om psykisk terror i form af tavshed i flere
dage, om ikke at blive "set" og "hørt" som
den pige, hun var, om aldrig at føle sig god
nok, om altid at skulle behage, og ikke få lov
til at være barn.
"Mine forældre mistede et barn, inden jeg
blev født, og jeg har altid haft følelsen af
at være en erstatning for det barn. Jeg har
aldrig kunnet gøre min mor tilfreds og for
at kompensere har jeg skabt billedet af
den perfekte, dygtige og glade pige. Indeni
var jeg ulykkelig, men jeg lærte at holde
facaden", fortæller hun og understreger,
at hendes far, som var hendes ét og alt,
desværre ikke formåede at bryde morens
dominans i hjemmet.
får det bedre
Jette oplever en umiddelbar bedring efter,
at hun er begyndt at gå til psykoterapi, og
i en periode på to måneder kaster hun
ikke op én eneste gang. Hos terapeuten
arbejder hun med ikke at vende de negative
ting, der sker i dagligdagen og tilværelsen,
mod sig selv. Men det er en langsom
proces, og da en god ven omkommer i en
trafikulykke for snart 3 år siden ryger Jette
igen tilbage i opkastningernes vold.
langsomt kæmper hun
sig igen mod en
mere normal hverdag,
men for 2 år siden går det igen ned ad
bakke, og spiseforstyrrelsen tager til med
fornyet styrke.
"Det har virkelig været op og ned. Sidste
vinter røg jeg helt ned med en depression
udløst af et dårligt arbejdsmiljø.
Jeg tabte mig meget
og var destruktiv ved
mig selv",
fortæller Jette, der dog var i stand til at søge
nyt arbejde og blive indkaldt til to jobsamtaler,
hvoraf hun fik det ene som studiesekretær
på et universitet. Den slags er godt
for selvværdet.
glad sMileY
Hun er sikker på, at hun nok en dag skal
finde styrken til at trodse den lille stemme,
der siger "gør det bare". Men indtil videre
tager hun en dag af gangen, og hun håber
hver dag på, at hun, når dagen er omme,
kan sætte en glad smiley i familiens fælles
kalender. Et udtryk for at maden er blevet
i hendes krop. Hun hjælper bl.a. sig selv
ved at måle og veje sin mad og spise efter
vægtkonsulenternes opskrifter, så hun ved,
at hun ikke får for mange kalorier.
"nu ved jeg, at jeg vil vinde min kamp, for
jeg vil ikke dø af min spiseforstyrrelse. Men
det er en daglig kamp både fysisk og psykisk,
og det er svært at forklare min mand, at jeg
stadig efter så mange år i terapi har brug
for at kaste op", fortæller Jette, der kæmper
hårdt dagen efter, hvis hun ikke har fået
sat en smiley. Men bare et par dage i træk
uden opkastninger er en sejr for Jette i
betragtning af, at det har været en daglig
foreteelse i de sidste tyve år.
åbenhed
Da Jette valgte at gå i terapi, traf hun også
et valg om at være åben omkring sygdommen
over for familie, venner og bekendte.
Og responsen har været positiv. Hun ville
bare ønske, at det var sket noget før. At
nogen havde grebet ind tidligere ñ selvom
hun ved, det er svært at konfrontere en,
man holder af med sin mistanke. Men tyve
år er alt, alt for længe, slutter Jette.
7

en helt almindelig onsdag aften i
lMs’ personlige rådgivning
line, Pernille og Charlotte har taget en beslutning. de har erkendt, at de har brug for hjælp.
de har samlet mod og henvendt sig hos lMs rådgivning for at få en personlig samtale og støtte.
læs her, hvordan en almindelig onsdag aften i rådgivningen i København forløb.
Af Britta Tønnies og Mette Fløjborg
Samtalerne i rådgivningen forløber som regel
meget forskellige, vi har både støttende
samtaler, lyttende samtaler og rådgivende
samtaler.
line på 24 år er den første, der denne
onsdag besøger rådgivningen. Lines spiseforstyrrelse
er kendetegnet ved trangen til
kontrol og frygten for kontroltab. Hun har
et stærkt ønske om at blive rask, men samtidig
et stort behov for at beholde spiseforstyrrelsen,
som for Line er blevet et
redskab til at håndtere svære følelser og
tanker, når hun fx synes, hun er dum og grim
eller føler sig ensom.
Line oplever, at spiseforstyrrelsen hjælper
hende i de situationer, og at den derfor er
svært at give slip på. Hun har meget svært ved
at se, at det er behandling, hun har brug for.
Vi taler med Line om, hvor vigtigt det
er, at hun kontakter sin egen læge om
problemerne, og at hun på den måde
forsøger at komme i passende behandling.
Hvis hun synes, det er svært at skulle tale
med lægen om det, forsøger vi at hjælpe
hende med at finde ud af, hvordan hun kan
få det sagt på en måde, som hun er tryg
ved. Det kan også være, at hun har en i
sin omgangskreds eller familie, som kunne
gå med til lægen. Inden Line går, prøver
vi sammen med hende at finde ud af,
hvilke andre redskaber hun kan bruge til at
håndtere de svære situationer. Sammen laver
vi en liste over både de positive funktioner
og de negative følger spiseforstyrrelsen har,
så vi ud fra listen kan finde ud af, hvordan
hun kan finde alternativer til noget af det
spiseforstyrrelsen giver hende. Line går fra
rådgivningen med nye tanker, hun har fået et
billede af hvordan, mange af de ting, som
i begyndelsen føltes positive ved at have en
spiseforstyrrelse, er blevet negative i takt
med, at spiseforstyrrelsen er blevet værre.
Pernille på 15 år, er den anden samtale
denne aften, hun har skadet sig selv i to år.
Det er hendes far, der har bestilt tid til samtalen,
og vi starter med ganske kort at tale
med dem begge og finder ud af, hvad de
søger hjælp til. Derefter taler rådgiveren med
Pernille alene. I starten er hun lidt tøvende,
men begynder ret hurtigt at fortælle mere
åbent om sit liv og sin selvskade. Vi taler om,
i hvilke situationer Pernille oftest skader sig,
hvor hun er, når hun gør det, og hvad tid på
døgnet hun oftest gør det.
Pernille har sjældent lyst til at fortælle om
sine svære følelser og tanker, da hun har erfaring
med, at de voksne bliver forskrækkede.
Så bliver hun selv mere bange og ked af det.
Derfor taler vi om, hvordan Pernille har brug
for, at faderen reagerer, når hun har skåret
sig, og om hvordan hun kan bruge ham, og
andre i sit netværk som støtte, når hun får
brug for at skære sig. Vi laver sammen en
liste over helt konkrete ting, hun kan gøre,
når hun har det dårligt. til sidst inviterer vi
faderen ind igen, og hjælper Pernille med
at forklare overfor hendes far, hvorfor
hun ikke bare kan love at holde op, at det
ikke handler om, at hun har lyst til at begå
selvmord, og hvorfor det ikke rigtig hjælper,
at han tager hendes skæreredskaber fra
hende. Vi opfordrer far og datter til også at
tale med deres egen læge om problemet, og
i det hele taget være gode til at få talt om
det med venner og familie, så Pernille kan få
så meget støtte som muligt, og så faderen
heller ikke er alene med ansvaret.
Charlotte på 37 år har bestilt dagens
sidste rådgivningstid. Hun lider af spiseforstyrrelsen
tvangsoverspisning (BED), hvor
man har mistet kontrollen over, hvor meget
og hvor ofte man spiser. Charlotte holder
overspisningen hemmelig for alle omkring sig.
Hun køber ofte ind til sine overspisninger i
smug, og skammer sig meget over dem. Hun
er meget skuffet og vred på sig selv og føler
sig magtesløs over ikke at være i stand til at
styre maden.
Vi hjælper hende til at forstå, at skammen
og det lave selvværd i sig selv er med til at
vedligeholde spiseforstyrrelsen, og at det
er vigtigt, at hun ikke straffer sig selv ved fx
at sulte sig dagen efter, hun har overspist,
fordi det i sig selv er med til at starte næste
overspisning. Vi forklarer hende, at det ikke
er maden, der er problemet, men følelserne
der ligger bag, og at det er vigtigt at få talt
med nogen om de svære ting i livet.
Sammen prøver vi at indkredse de svære
situationer, hvor Charlotte typisk overspiser,
og hvilke alternativer hun kan finde, når
lysten til overspisning melder sig. For eksempel
er det en farlig situation for Charlotte,
når hun spiser foran fjernsynet, så det skal
hun prøve at undgå. Vi taler også om,
hvilke nødplaner hun kunne forestille sig at
benytte, når uroen melder sig. Vi opfordrer
naturligvis også Charlotte til at tale med sin
læge om problemet og at holde fokus på de
følelsesmæssige aspekter af spisningen, så hun
ikke ender med bare at komme hjem med en
håndfuld kostpyramider og tips til slankekure.
Det har været en god og travl dag i rådgivningen.
Vi puster stearinlysene ud og
sætter alle kopperne i opvaskemaskinen.
dronningens tværgade 46
kØBenHavn
den personlige åbne rådgivning er gratis. du kan bestille tid til
en samtale, men er også velkommen til at komme fordi indenfor
åbningstiden uden tidsbestilling. vi tilbyder støtte og rådgivning,
men ikke terapi og behandling. alt rådgivning er anonym.
kØBenHavn:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 16-19.
dronningens tværgade 46 stuen
ÅrHUs:
Mandag og torsdag kl. 17-20.
sankt anna gade 38-40 i bygning C
odense:
torsdag kl. 14-18.
Klaregade 34-36 (Pio - Psykinfo odense).
vi får ofte henvendelser fra elever fra skoler og videregående
uddannelser, men vores midler er begrænsede, og vi har derfor
valgt at forbeholde rådgivningen til personer med spiseforstyrrelser,
selvskade og til deres pårørende. vi har ganske
enkelt ikke bemanding til at være behjælpelige med diverse
skoleopgaver og projekter, hvor gerne vi end ville, men henviser
til undersider på www.spiseforstyrrelser.dk
klaregade 34-36
odense
sankt anna gade 38-40
ÅrHUs
På vej ud i sneen bliver vi enige om, at tage
en ekstra vagt i rådgivningen her i den kolde
vintertid, hvor de fleste har lidt ekstra brug
for omsorg og et lyttende øre.
afslappet og uformelt
Vi ved, det kan være svært at komme ind ad
døren første gang, så du bliver altid modtaget
med et smil, og vi tilbyder dig en kop kaffe
eller te. I perioder har vi meget travlt, og det
kan betyde, at der er lidt ventetid, hvis man
ikke har bestilt tid i forvejen. Vores lokaler er
store og åbne, og der er borde og magelige
stole samt medlemsblade og brochurer, så
det giver en levende, afslappet og uformel
stemning.
når en rådgiver bliver ledig, kommer du
med ind i et af vores samtalerum, hvor du
i ro og mag kan fortælle, hvad du ønsker
hjælp med, eller hvad du har brug for at tale
om. Alle vores rådgivere har gennemgået et
uddannelsesforløb, de ved hvad det drejer
sig om, og de er gode til at lytte, forstå og
vejlede. Mange af vores frivillige har selv
haft en spiseforstyrrelse eller skadet sig selv
og har derfor god forståelse for, hvad det
indebærer at leve med en spiseforstyrrelse
i dagligdagen. Samtalerne varer godt 45
minutter, og det giver god tid til at snakke
om din situation og om, hvordan du bedst
kan komme videre.
tidsbestilling til åben personlig
rådgivning kan ske mandag til torsdag
fra kl. 11-12 på 7010 1818 eller i
telefonrådgivningens åbningstid.
9

SpiSeforStyrrelSer Som pSykiatriSke diagnoSer?
50 % af de behandlingerne man foretager, helbreder ikke. Man kan nemlig
ikke udelukkende tale sig ud af sin spiseforstyrrelse, mener Rachel Santini,
direktør på Kildehøj Privathospital. Hvis der skal laves om på succesraten,
bør spiseforstyrrelser ifølge Rachel Santini betragtes som psykosomatiske
sygdomme og skal derfor behandles både fysisk og psykisk.
Vi har sat hende i stævne for at høre hendes
holdninger til behandling af spiseforstyrrelser
anno 2010.
”Udfordringerne omkring behandlingen af
spiseforstyrrelser i dag er, at mange behandlere
synes at have en meget begrænset
videnskabelig forståelse og tilgang til spiseforstyrrelser,
hvilket resulterer i mangelfuld
behandling. Man kan sige, at behandlerne er
ramt af samme sort/hvide tankegang som
mange af deres patienter”, udtaler Rachel
Santini og fortsætter "En spiseforstyrrelse
dækker over mange fysisk/psykisk aspekter,
og det er udslag for manglende forståelse
af både ernæring, biokemi, gastroenterologi
og neuroendokrinologi, når man entydigt
betragter spiseforstyrrelser som psykiatriske
lidelser”.
Psykosomatisk tilgang
En psykosomatisk sygdom kan være en
lidelse, hvor et fysisk symptom eventuelt
har en psykisk årsag og som dermed også
viser sig ved fysiske sygdomstegn i kroppen.
Eksempelvis kan stress, indre konflikter
og fortrængninger fremkalde mave- og
hjerteproblemer.
Ifølge Rachel Santini er spiseforstyrrelser
livsstilssygdomme. Det kan starte med tanke
om vægt, udseende og eventuelt være forbundet
med forskellige psykiske aspekter
som lavt selvværd, usikkerhed og sårbarhed.
noget som de fleste børn og unge oplever i
perioder af deres liv, og som ikke i sig selv
er sygeligt. At børn og unge, der er let påvirkelige
blandt andet i forhold til samfundsskabte
skønhedsidealer, afprøver slankekure
og lignende, gør dem heller ikke til psykiatriske
cases. Problemerne kommer, når
man som behandlere ikke forstår kompleksiteten
og dialektikken i sygdommen.
”Både overspisning og underspisning påvirker
os biokemisk og psykisk, og det, at den
spiseforstyrrede patient har en adfærd som
en psykiatrisk patient, gør ikke, at lidelsen bør
betragtes som overvejende en psykiatrisk
diagnose med deraf følgende ufuldstændig
eller mangelfuld behandling”, udtaler Rachel
Santini.
I stedet mener hun, at vi skal erkende, at
spiseforstyrrelser er psykosomatiske lidelser
som skal behandles både fysisk og psykisk.
Hun er helt enig i, at spiseforstyrrelser
handler om andet end mad, men man kan
ikke udelukkende tale sig ud af en spiseforstyrrelse.
”Vi har desværre set alt for mange
eksempler på, at man i årevis har forsøgt sig
med nyttesløs langstrakt terapi, derved ikke
sagt at psykoterapi, eventuel traumatologi,
rehabilitering og resocialisering ikke er en
nødvendig del af behandlingen. Den er
bestemt nødvendig for at undgå tilbagefald,
men spiseforstyrrelser bør altså betragtes
og behandles som en psykosomatisk
lidelse, hvor både fysiske symptomer og de
underliggende problematikker bearbejdes”
udtaler Rachel Santini.
"Hvis vi arbejder både fysisk og psykisk, så vil vi
kunne opnå en langt bedre succesrate”. Rachel
Santini skønner, at succesraten i dag ligger på
ca. 50 %. Det vil sige, at 50 % af de behandlinger,
der foretages, ikke helbreder, og hun
mener ikke at de sidste årtier har kunnet
fremvise overbevisende dokumentation på, at
den lave procent er forbedret.
Hvordan måler vi så effekten?
Hvis vi kigger på spiseforstyrrelserne som
psykosomatiske, bør vi ifølge Santini kunne
opsætte følgende parametre for succesfuld
behandling.
Rachel Santini mener, at man sagtens
kan anvende både fysiologiske og
psykosociale effektmål i forbindelse med
de fleste ambulante og også mere intensive
behandlinger.
n for alle patientgrupper; anoreksi,
bulimi eller en overspisning (bed) skal
bMi være inden for normalen.
n de spiseforstyrrede adfærdsformer
som f.eks. tvangsmotionering, ædeflip,
opkastning eller anden udrensende
eller kompenserende adfærd skal være
stoppet.
n blodprøver og andre fysiske test
samt psykiatriske tests skal så vidt
muligt være inden for normalområdet.
n spiseforstyrret tænkning, hvor mad,
vægt og udseende er i fokus i sådan
grad, at det hindrer et normalt liv, skal
være stoppet.
n Man skal kunne rumme at være i
gang med sociale aktiviteter, som f.eks.
skole, uddannelse eller arbejde samt
have interesser.
n Man skal kunne benytte andre
redskaber i situationer med
problemer, kriser og stress i stedet
for at henfalde til selvdestruktiv
håndtering af problemer.
Brainpower
Rachel Santini oplever, at når patienterne
henvender sig, er deres sygdom så
cementeret og der eksisterer flere
sygdomme side om side (comorbiditet).
Endvidere føler patienterne skam og skyld
over ikke at være blevet rask af de utallige
terapiforsøg, de har gennemgået. Patienterne
har i forvejen et lavt selvværd og i takt med,
at de ikke er blevet raske af behandlingen,
udvikler de ekstra skam og skyld og begynder
at tro, at det er deres motivation eller
viljestyrke, der er noget i vejen med.
For at imødegå disse udfordringer
undervises både patienter, pårørende
og behandlere i brainpower, hvor det
ikke først og fremmest drejer sig om
"willpower". I begrebet brainpower har
man på Kildehøj Privathospital blandt andet
inkluderet det, man med fagbegreber kalder,
psykoneuroimmunologi (den psykiske
tilstands påvirkning af immunsystemet),
biokemien bagved den vanedannende
tænkning og adfærd samt neuroendokrinologi
(sammenhængen mellem nervesystem og
hormoner). For behandleren er det en stor
hjælp til at opnå bedre behandlingsresultater.
For patienten er det en aha-oplevelse, som
muliggør konstruktivt samarbejde. For de
nedslidte pårørende, som nogle gange på
trods af/på grund af familieterapier - ganske
ukonstruktivt og ofte grundløst - har udviklet
ekstra skyld over, at de har syge børn, er
disse kurser en særdeles værdifuld ballast.
Kort sagt: når man får viden, bliver det
nemmere at forstå og rumme virkeligheden
uden at blive stigmatiseret.
Hvordan defineres
psykosomatisk?
Hvorvidt man kan betegne en spiseforstyrrelse
som psykosomatisk kommer, ifølge
thomas Brink, overlæge på Psykiatrisk
Center Gentofte, Klinik for Spiseforstyrrelser,
meget an på, hvordan man definerer
psykosomatisk. I den klassiske opfattelse får
den psykiske smerte et legemligt udtryk.
Den fysiske sygdom er således indbildt og
har baggrund i en psykisk ustabil tilstand.
Men en pige eller dreng som har en spiseforstyrrelse
vil ikke overdrive deres fysiske
symptomer, og man kan dermed ikke entydig
betegne spiseforstyrrelsen som psykosomatisk.
Det fysiske og psykiske spiller naturligvis
ind på hinanden således, at hvis personen
med anoreksi begynder at spise, vil hun eller
han få det fysisk bedre, men psykisk værre.
LMS har i mange år kæmpet for, at tvangsmæssig
overspisning (BED) bliver accepteret
som diagnose i Danmark. At have en diagnose
er i øjeblikket den eneste mulighed for at
få behandling. Måske kan en psykosomatisk
tilgang til spiseforstyrrelser være med til
skabe mere nuancerede behandlingstilbud.
0 11

Af psykolog Britta Tønnies
Den gode traditionelle familiemiddag kan,
ifølge forskerne fra Harvard Universitetet
i Boston, være med til at beskytte barnet
mod at udvikle en spiseforstyrrelse.
Forskerne peger på flere forskellige
årsager: De mener, at måltider der bliver
indtaget samme sted og samme tid hver
dag, er med til at forebygge eksempelvis
overspisning, som er karakteriseret ved
et meget kaotisk og uregelmæssigt spise
mønster. En anden årsag kan være, at
familiemiddagene forbedrer de sociale
relationer mellem børn og forældre, og
dermed giver barnet større mulighed for
at få hjælp af forældrenes til at håndtere og
forstå svære følelser.
I nyeste udgave af tidsskriftet ”Eating
Disorders – the Journal of treatment and
Prevention” beskrives en undersøgelse,
hvor man har spurgt mere end 13.000
børn mellem 9 og 14 år om, hvor ofte
familien sætter sig ned og spiser aftensmad
sammen. Ca. 45 % spiste med familien
hver dag, 40 % de fleste dage og 15 %
spiste aldrig eller sjældent aftensmad
sammen.
I løbet af de efterfølgende tre år besvarede
disse børn hvert år spørgeskemaer om
familiens og egne spisemønstre i det
forgangne år. De blev spurgt om, hvor ofte
de havde kastet op, brugt afføringsmidler
eller anvendt ugentlige slankekure for at
undgå at tage på. Derudover blev de spurgt
til, hvor tit de, på meget kort tid havde spist
forskningen siger…
familiemiddage
forebygger
spiseforstyrrelser
børn og unge der er vant til daglige sociale måltider i
familiens skød har ifølge forskere langt lavere risiko for at
udvikle en spiseforstyrrelse.
så meget, at de efterfølgende blev flove,
hvis andre havde set det, og om de følte de
ikke havde kontrol over spisningen og var
bekymrede om deres vægt.
Børnene blev også spurgt, om de ofte fik
det dårligt, når forældrene kommenterede
deres vægt eller spisning, og om deres
forældre ofte selv var på diæt, eller havde
fokus på barnets vægt. Børnene oplyste
endvidere hver gang deres højde og vægt,
så forskerne kunne se om deres BMI
svarede til det normale for deres køn og
aldersgruppe.
Ved hver besvarelse så forskerne på, om
familiens spisemønstre havde ændret
sig i det forgangne år, og om der var
opstået spiseforstyrret adfærd hos barnet.
Eksempler på dette kunne være månedlige
overspisninger, opkastninger, brug af
afføringsmidler, eller ugentlige diæter.
Mere samvær omkring
maden – mindre risiko
n Imens undersøgelsen stod på begyndte
1,3 % af pigerne og 0,3 % af drengene
at kaste op regelmæssigt.
n 4,4 % af pigerne og 1,5 % af drengene
udviklede månedlige overspisninger.
n Og 6,5 % af pigerne og 2,8 % af
drengene begyndte at gå på ugentlige
slankekure i perioden.
I gruppen af børn der spiste regelmæssigt
aftensmad med familien forekom
opkastninger, overspisning og brug af
slankekure ikke i nær så høj grad. Faktisk
viste det sig, at risikoen var mellem 25
og 33% lavere end for gruppen af børn,
der ikke spiste regelmæssig sammen til
aftensmåltidet.
Forskerne undersøgte også, om
forældrenes holdninger, kommentarer og
diætvaner havde betydning for udviklingen
af risikoadfærd, men fandt imod deres
forventning, ingen entydige sammenhænge
hermed.
tallene fra undersøgelsen viste således,
at jo oftere familien spiste aftensmåltider
sammen, jo mindre var risikoen for
udvikling af begyndende spiseforstyrrelser
og de konkluderede dermed, at de
regelmæssige familiemiddage kan have
en forebyggende virkning med hensyn til
at udvikle spiseforstyrrelser. Hermed en
opfordring givet videre.
medlemskab og Beat eating
disorders t-shirt for
kun 299 kr.
Medlemskab og beat eating disorders t-shirt for kun 299 kr.
vores populære t-shirt nu blevet genoptrykt med orange skrift.
t-shirten er en del i vores arbejde med at sætte fokus på mode,
skønhedsidealer og spiseforstyrrelser. designet blev udviklet
i samarbejde med Klaus samsøe i 2007, hvor også det etiske
charter blev til i samarbejde mellem danish fashion institute
(dafi) og lMs. Charteret skal sikre danske modeller bedre
trivsel, højne videns-niveauet og påvirke holdningerne til krop og
idealer både i mode-branchen, medierne og i samfundet generelt.
Målet er at charteret videreudvikles og konkretiseres yderligere
i indeværende år.
hvis du melder dig ind som nyt medlem, får du medlemskab og
t-shirt for 299 kr. du kan melde dig ind og se vores t-shirts via
www.spiseforstyrrelser.dk.
et øre - tak
hvad har man allermest brug for fra
sine omgivelser og nærmeste, når man
skader sig selv? dette spørgsmål har
været til debat på lMs blog om selvskade.
fællesnævneren: nogen der
lytter. anne-Mette har siden hun var
cirka 16 år, kæmpet med både spiseforstyrrelse
og selvskade. i dag blogger
hun og holder foredrag for lMs, for
at dele sine erfaringer, hjælpe andre
og skabe debat.
Af Anne-Mette Juul Nielsen
Jeg synes, bloggen er blevet et godt forum
for støtte og opbakning, hvor alles kommentarer
og indlæg er værdsat af alle. For mig
er det et symbol på medfølelse, men også,
at ingen af os er, hvad vi ofte kan føle os,
nemlig ”forkerte”. Alle ”høres” og det skaber
et trygt rum, hvor ærlighed og rummelighed
fylder meget. Jeg vil her gerne invitere dig
indenfor. Læs herunder indlæg fra bloggen
om behov i forhold til omverden:
” I bund og grund, har jeg gennem mit forløb
fundet ud af, at det vigtigste er, at der er nogle
der gider lytte til mig en der ikke er familie, for
det skal være en udenforstående, så der ikke
er følelser imellem, og så man ikke undlader at
sige ting, for at beskytte dem man holder af .”
”Det jeg har brug for fra mine pårørende, er
at de vil lytte til mig. Jeg er ikke god til at åbne
op, men hvis jeg ved, de ikke vil bebrejde mig
noget og gerne vil lytte, så kan jeg godt. Det
hjælper enormt meget, at dem man har tæt på
sig gider lytte.”
”Det der har karakteriseret stort set alle reaktioner,
jeg har fået, har været at folk fokuserer
på det fysiske. OG DET ER DET MODSATTE
AF, HVAD JEG HAR BRUG FOR… Man har
brug for at der bliver fokuseret på DIG og Ikke
din selvskadende adfærd, men dig, mennesket.”
Jeg kunne godt tænke mig, at flere pårørende
og behandlere besøgte bloggen og kom med
deres vinkel, så vi alle kunne blive bedre til at
acceptere og rumme hinandens forskellige
perspektiver. Det betyder meget at have
muligheden for at sætte ord på de svære,
tunge eller tabuiserede følelser og tanker, og
hvis man kunne nå et punkt, hvor det føltes
acceptabelt og legitimt ude i den virkelige
verden, så ville vi nå rigtig langt. Så kig med
og del dine tanker på bloggen:
www.selvskade.dk
2 13

egion sJælland
- indsats i forhold til spiseforstyrrelser
Der bor 800.000 borgere i Region Sjælland,
6.900* af disse lider af anoreksi, bulimi eller
overspisning. Alle har de behov for specialbehandling,
men regionen kan på nuværende
tidspunkt kun tilbyde specialbehandling
til unge under 18 år, og i 2009 fik kun 83
børn og unge tilbudt specialbehandling.
Regionens indsats for at forbedre behandlingen
for børn, unge og voksne går blandt
andet gennem oprettelse af kompetencecentre
og udvidet samarbejde mellem
praktiserende læger og psykiatrien.
Behandlingssteder i regionen
når du efter henvendelse til egen læge
får en henvisning, får du som voksen i
Region Sjælland en henvisning til nærmeste
almenpsykiatriske behandlingssted. Hvis du
er under 18 år, vil du afhængig af din
alder blive henvist til Børne- eller Ungdomspsykiatrien
i Roskilde, næstved eller
Holbæk. Ambulante patienter kan overflyttes
til Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser i
Holbæk. Alle steder tilbydes behandling for
børn/unge med anoreksi og bulimi.
Der er et tæt samarbejde mellem B/Upsykiatrien
i Roskilde, næstved og Holbæk,
som løbende evaluerer og drøfter behandlingslinjen,
så den er ens alle tre steder.
Behandlingen sker dog altid på baggrund
af individuelle vurderinger og spænder fra
individuel terapi, over familiebehandling,
diætistbehandling til medicinsk behandling.
Som et led i psykiatriplanen, er man i øjeblikket
i gang med at indføre mere specialiserede
døgnbehandlingstilbud for spiseforstyrrelser
i Holbæk. Det betyder, at 6
ud af de 12 sengepladser som de råder
over, bliver forbeholdt børn og unge med
spiseforstyrrelser. Ungdomspsykiatrien i
Roskilde har 7 sengepladser, og Børne
og -Ungdomspsykiatrien i næstved råder
over 10 pladser. Fremover vil børn og
unge primært blive henvist til behandling
i Holbæk, men for at kunne overholde
behandlingsretten, vil der fortsat ske
behandling i både Roskilde og næstved.
Med startdato i 2009 blev 106 børn og
unge henvist til behandling for anoreksi eller
bulimi, 38 blev indlagt og 45 var i ambulant
behandling.
specialiseret viden
I regionen er målet, at behandlingen af
spiseforstyrrelser for både børn/unge og
voksne styrkes blandt andet gennem oprettelsen
af et kompetencecenter. Kompetencecenteret
skal samle alt ekspertviden
på området, og sikre at specialistviden
inden for et bestemt område kan tilbydes
på tværs af hele regionen. Konkret bliver en
medarbejder ansat som kompetenceperson
lokalt. Det kan være såvel sygeplejersker,
social og sundhedshjælpere, psykologer som
socialrådgivere, der via videreuddannelse
har specialiserede kompetencer. På nuværende
tidspunkt findes der dog ikke
noget kompetencecenter for spiseforstyrrelser.
I dag foregår behandlingen af spiseforstyrrelser
på hovedfunktionsniveau, hvilket vil
sige, at alle behandlingssteder skal kunne
tilbyde behandling. Fremadrettet er målet at
specialisere behandlingen, og at behandling
af både børn/unge og voksne skal ske på
regionalniveau. Det vil sige at der oprettes
behandlingssteder med speciale inden for
spiseforstyrrelser, og at personer med
behov for specialbehandling skal kunne
visiteres hertil.
samarbejdet med den
praktiserende læge
Et andet led i at løfte kvaliteten i behandlingen
af ikke-psykotiske lidelser, og
dermed også anoreksi og bulimi, er at
fremme samarbejdet mellem psykiatrien
og den almene lægepraksis. Siden 2008
har en række praktiserende læger kunnet
tilbyde patienter med ikke-psykotiske
diagnoser, der lander midt mellem ikke at
være syge nok til psykiatrisk behandling og
ikke at være helt raske til at opretholde en
normal fungerende hverdag, individuelle
eller gruppesamtaler. Projektet hedder
Shared Care, og omfatter i øjeblikket
seks lægepraksiser i regionen, som en dag
om ugen får besøg af en praksisrådgiver.
Denne har samtaler med patienterne og
Formanden for psykiatriudvalget
Kirsten Devantier
superviserer lægen. I samarbejde med
den praktiserende læge varetager de
endvidere undersøgelser og visiterer til
anden behandling. Praksisrådgiverne
kommer fra psykiatrien og er psykologer,
sygeplejersker, socialrådgivere eller ergo- og
fysioterapeuter. På nuværende tidspunkt
omfatter projektet seks læger i henholdsvis
Roskilde, Holbæk, næstved, Maribo,
Slagelse og Køge.
pårørendepolitik
Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at
pårørende spiller en vigtig rolle i forhold til
sygdomsforløb og helbredelse af psykiske
sygdomme. I Region Sjælland er det da
også et vigtigt indsatsområde og målet er
øget inddragelse af såvel patienter som
pårørende. På nuværende tidspunkt er
Region Sjælland således ved at lægge sidste
hånd på en pårørendepolitik. Regionen har
siden 2003 sat særlig fokus på indsatsen
over for alle børn med psykiske syge
forældre, undersøgelser viser nemlig at 30-
50% af børn til psykiske syge selv risikerer at
få psykiske sygdomme senere i livet. Dette
sker gennem uddannelse af nøglepersoner,
som varetager familiesamtaler og
individuelle samtaler med børnene.
ny formand for psykiatriudvalget
Kirsten Devantier er ny formand for
psykiatriudvalget i Region Sjælland. Hun har
en lang politisk baggrund bag sig og har som
medlem af udvalget tidligere været med
til at udvikle den nuværende psykiatriplan.
Et ifølge Kirsten vigtigt indsatsområder i
psykiatriplanen er ikke-psykotiske lidelser.
”De ikke-psykotiske lidelser er et vigtig, men
stort set overset område, som ikke har fået
særlig meget plads i behandlingspsykiatrien,
men som fylder rigtig meget for den
enkeltes livskvalitet og evne til at leve et
normalt fungerende liv.”, siger Kirsten.
Udviklingen af dette område sker blandt
andet gennem projektet Shared Care.
Kirsten håber, at dette vil komme unge
og voksne med spiseforstyrrelser til gode,
ligesom udviklingen af kompetencecenteret
specifikt rettet mod spiseforstyrrelser er
en del af optimeringen af indsatsen på
området for anoreksi og bulimi. Regionen
afventer dog i øjeblikket Sundhedsstyrelsens
specialvejledning, som skulle komme sidst i
februar, før at dette arbejde sættes i gang.
Med hensyn til behandlingen af tvangsoverspisning
(BED) er målet, at de
specialiserede behandlingsenheder, der i
dag findes i regionen, skal kunne tilbyde en
form for individuel behandling. Der er på
nuværende tidspunkt ikke nogle politiske
planer for specialiseret behandling af voksne
med spiseforstyrrelser. ”Fokus har været
på børn og unge, men det vil være helt
naturligt nu at fokusere også på de voksne”,
siger Kirsten.
manglende
specialbehandlingsmuligheder
kan føre til tvang
I løbet af vinteren kunne man flere steder
læse om brug af tvang i psykiatrien. I forhold
til tvangsfodring af anoreksipatienter kom
særligt Region Sjælland i fokus. Syv gange
har tvangsfodring ifølge offentlige opgørelser
været brugt på anoreksipatienter i Region
Sjælland i 2007. Andre anoreksipatienter
er blevet tvangsfikseret, altså spændt fast til
sengen med bælte. Det sker typisk, for at
forhindre, at de motioner for at forbrænde
kalorier.
LMS frygter, at tallene i virkeligheden er
større, og at tvang i regionen især bruges,
når behandlingsstederne ikke har adgang til
specialiseret viden. Så hvor tvangskulturen
stort set er udryddet på de specialiserede
behandlingssteder, finder den stadig sted
på almindelige sygehuse. Derfor bekymrer
det, at der i Region Sjælland er så få
steder med specialiseret viden inden for
spiseforstyrrelser.
n indbyggere: 800.000
n ansatte i psykiatrien: 1.700
n budget for psykiatrien: 953 mio.
n antal spiseforstyrrede med behov for specialbehandling: 6900.
*tallet er baseret på at 75.000 i danmark lider af en spiseforstyrrelse. heraf 5.000
med anoreksi, 30.000 med bulimi og 40.000 med overspisning. Med udgangspunkt
i sundhedsstyrelsens forventninger, skønnes 43.400 patienter med anoreksi, bulimi
og overspisning at have behov for specialbehandling på regionalt niveau.
tallet 6.900 er fordelt regionalt ud fra indbyggertal.
4 15
holbæK
bu
Maribo
Psykinfo
næstved
Psykinfo /bu
rosKilde
Psykinfo /bu
vordingborg
Psykinfo
bu - børne og ungdomspsykiatriske afdeling

forÅrets foredrag ID
personlige
fortællinger om
spiseforstyrrelser
og selvskade
Anne-Mette, Louise og Sandra fortæller om deres
liv med anoreksi, bulimi, overspisning og selvskade.
Pigerne giver gennem foredraget et kig ind bag
facaden, og lader publikum se ind og forstå, hvad der
foregår i den spiseforstyrredes/selvskadendes indre.
De tager udgangspunkt i egne historier og fortæller,
hvordan det hele startede, hvordan de taklede og stadig takler hverdagen og omgivelserne.
Har du en spiseforstyrrelse, er selvskader, pårørende eller arbejder professionelt med unge, kan du få
noget ud af foredraget og få svar på nogle af de spørgsmål, som du måske i brænder inde med.
tÅrnBy den 11. marts kl. 16.30-19 i sundhedsCenter tårnby, Kamillevej 4 1.th, 2770 Kastrup
Deltagelse er gratis, tilmelding kan ske på 3076 0570 eller sld.sf@taarnby.dk
odense den 20. april kl. 18:00-20:30, odense Kommunes Kursuscenter,
schacksgade 39, 5000 odense C
Entre 50 kr. tilmelding og info: www.paarupaftenskole.dk eller 6613 0082
foredrag om megareksi
– mændenes
spiseforstyrrelse
Ditlev Fynbo nielsen
var i sine unge dage
lille og spinkel.
Et lavt selvværd
blev begyndelsen
på en hverdag
med styrketræning,
strenge kostplaner
og et misbrug af
steroider. Ditlev
fortæller åbent og
ærligt om sit liv
med megareksi og
hvilke konsekvenser megareksien og misbruget har
haft og stadig har for hans liv.
Mænd der lider af megareksi oplever at deres krop
er for tynd og ikke muskuløs nok. Er du selv meget
fokuseret på fedtfri, pumpede og muskuløse
kroppe? Kender du en der er det? Eller arbejder
du et sted, hvor kroppens udformning og udvikling
er i centrum, så er her en oplagt mulighed for at
stille spørgsmål og få yderligere viden.
ÅrHUs den 16. marts kl. 18:30-20.30 på
hovedbiblioteket i Møllegade.
Entré 50 kr. til støtte for vores arbejde for
mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade
samt deres pårørende. tilmelding og info:
www.spiseforstyrrelser.dk eller telefon 3536 4913
generalforsamling 2010
tirsdag d.13. april 2010 kl. 17:30 afholdes
generalforsamling i LMS,
Dronningens tværgade 46, stuen
dagsorden ifølge vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Fremlæggelse af bestyrelsen/ledelsens
beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af det
reviderede regnskab for det forudgående
kalenderår
4. Behandling af indkomne forslag fra
medlemmer og bestyrelsen
5. Fremlæggelse af budgettet for det
kommende år
6. Valg af formand for en toårig periode.
7. Valg af næstformand for en toårig
periode.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en
toårig periode
9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for en
etårig periode
10. Valg af revisor for en etårig periode
11. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen skal være
sekretariatet i hænde senest 23. marts 2010
NR. 42716