Skolemassakrer - PowerPoints udarbejdet for dansk politi - Ferrer.dk

Skolemassakrer 

v/ Christian A. Stewart–Ferrer 

Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi 

Cand.mag., fhv. lektor ● Odense Kommune 

Autoriseret af Psykolognævnet (Socialministeriet) 

Undervisningskompetence i psykologi (Undervisningsministeriet) 

Skoleskyderier - www.ferrer.dk 1

En indføring i, hvordan man 

tænker som skoleskyder … 


I. Kriminalistik 

og psykologi 


Kriminalistiske vinkler 

”Skolemassakre” 

Begivenhed, sted, antal ofre: 

”Mass murder” frem for ”spree murder” og ”serial 

murder” (Douglas et al., 1992) 

Motiver (tilsyneladende): 

Authority killing (CCM (*) 124) 

Revenge killing (CCM 125) 

Non-specific motive killing (CCM 126) 

(*): CCM = ”Crime Classification Manual” (Edd. Douglas et al., 1992) 


Kriminalistiske overvejelser 

Hvad er baggrunden for begivenheden 

(giver grundlag for de næste to spørgsmål)? 

Hvordan kan man i en given situation 

redde så mange liv som muligt (inkl. evt. 

gerningspersonen)? 

Kan man lave en forebyggende indsats 

(SSP el.lign)? 


Psykologiske vinkler 

Personologisk afvig med mulige kriminelle 

implikationer: 

Psykoser 

Personlighedsforstyrrelser (PF) 

ADHD (kan være svær at afgrænse fra PF) 

Autisme og lignende 


Psykopatologi (lille uddrag!) 

Symptomer Personlighedsforstyrrelse 

Symptomer 

Symptomer 

Symptomer 

Symptomer 

Symptomer 

Symptomer 

Symptomer 

Især ”Cluster B”-gruppen: 

Psykopatisk, Narcissistisk, 

Borderline, Histrionisk. 

Gerne sadistiske træk 

Psykose 

ADHD og lign. 

Autisme etc. 


Kriminalpsykologi (lille uddrag!) 

Skolemassakre 

”Happy slapping” 

Seriel voldtægt/vold 

Seriemord 

Personlighedsforstyrrelse 

Især ”Cluster B”-gruppen: 

Psykopatisk, Narcissistisk, 

Borderline, Histrionisk. 

Gerne sadistiske træk 

Psykose 

Endnu 

utilstræk- 

keligt 

belyst 

ADHD og lign. 

Autisme etc. 


II. En lyn-intro til det 

menneskelige sind 


Biopsykosocial åbenbaring – 5 min. 

Bio-computer 

Mål: Maximal og optimal overlevelse. 

Midler (udvikles): 

1. Erkend mønstre. 

2. Genkend mønstre. 

3. Genkald mønstre 

4. Forudsig mønstre. 

5. Påvirk mønstre. 

6. Skab mønstre. 


Den kognitive Model 


SKÉMATA 

– forestillinger om, hvordan verden ER! 

De forestillede “naturlove” 

Mig selv (eks. Jeg er afskyelig) 

Andre (eks. Andre er meget 

bedre) 

Relationer (eks. Alle griner ad 

mig) 

Praktiske oplysninger 

(eks. Solen står op i øst) 

Oprindelsesfamilien 

Opvækstkultur (1) 

Opvækstkultur (2) 

Erfaringer i verden 

(herunder adfærd & 

følelser (=selvforstærkning), 

feedback, 

traumer; men også 

film, bøger, myter, 

fortællinger i 

omklædningsrum etc.) 


Traumer 

Afvisning 

Forladthed 

Selv-skémata 

Selvværd 

Barndoms- 

erfaringer 

Tryghed 

Komfort 

Tilknytning 


Relationelle skémata 

Selv- 

skema Andre- 

skema 

Interpersonelt script 

(følelsestonen i forholdet) 


Leve-regler 

Hvis jeg er sød mod alle, kan de godt 

lide mig. 

Hvis min partner ikke kan læse mine 

tanker, betyder det, at han/hun ikke 

elsker mig (mere). 

Hvis vi bliver uenige om noget, er 

skilsmissen en realitet. 

Hvis vores sexliv ikke er fantastisk, 

er parforholdet snart forbi. 

Hvis jeg lader nogen komme for tæt 

på mig, er jeg solgt til stanglakrids! 

Etc. 


Automatiske tanker 

"De smiler og kigger på mig: de griner nok ad mig!" 

"Ringe til nogen?! Det orker jeg ikke – 

de er nok ikke hjemme – 

de gider ikke tage telefonen ..." 

"Nu ser tandpastatuben IGEN sådan ud! Hun er ligeglad med 

mine følelser! Hvis jeg siger det til hende, vil hun smile 

nedladende ..." 

"Mit foster sparker inde i min mave. Han gør det for at genere 

mig! Jeg skal nok vise ham, hvem der bestemmer!" 

"Ungerne smider ALTID deres jakker på gulvet i gangen i stedte 

for at hænge dem op!" 

“Det er for sent at redde vores ægteskab – det er forbi!" 

"Jeg troede, at jeg faldt for hans gode humør - men det viste 

sig, at han bare ALDRIG kan tage noget som helst alvorligt!“ 

(Beck, 1990; Dattilio, 2002) 


III. Hvad er 

skolemassakrer? 


Flere typer ”skoleskyderier”: 

Rampage (person med tilknytning til skolen går ind og skyder i stor 

stil; skolen angribes som symbol, og det handler ofte om hævn- eller 

magtfantasier) 

Massemord (person uden tilknytning til skolen går ind og skyder i 

stor stil; skolen angribes som symbol, og der er typisk magtfantasier 

bag) 

Terroristangreb (skolen angribes som symbol, og der ligger 

politisk-ideologiske mål bag) 

Målrettede angreb (person skyder nogen på skolens område – 

dette kan sagtens ske uden nogen sammenhæng med skolen) 

Regeringsangreb (militæret eller politiet angriber 

skolen/universitetet, fordi eleverne/de studerende demonstrerer) 

Muschert (2007) 


Fokus for dette oplæg: 

Rampage (person med tilknytning til skolen 

går ind og skyder i stor stil; skolen 

angribes som symbol, og det handler ofte 

om hævn- eller magtfantasier) 

Massemord (person uden tilknytning til skolen går ind og skyder i stor stil; 

skolen angribes som symbol, og der er typisk magtfantasier bag) 

Terroristangreb (skolen angribes som symbol, og der ligger politiskideologiske 

mål bag) 

Målrettede angreb (person skyder nogen på skolens område – dette kan 

sagtens ske uden nogen sammenhæng med skolen) 

Regeringsangreb (militæret eller politiet angriber skolen/universitetet, fordi 

eleverne/de studerende demonstrerer) 


Flere typer skydning blandt unge: 

Bande-skydninger 

Oppe at køre – powerful 

Del af fællesskab – ngt. at være sammen om 

Beskytte/vinde territorium, respekt etc. 

Forældre-skydninger 

Standse vanrøgt (mod én selv eller andre) 

Fra offer til krænker – svag til stærk 

Skoleskyderier 

Smith (2000) 


Fokus for dette oplæg: 

Bande-skydninger 

Oppe at køre – powerful 

Del af fællesskab – ngt. at være sammen om 

Beskytte/vinde territorium, respekt etc. 

Forældre-skydninger 

Standse vanrøgt (mod én selv eller andre) 

Fra offer til krænker – svag til stærk 

Skoleskyderier 


IV. Skolemassakrens 

”evolution” ? 


Case 1: Ukendt, 13 år 

Dreng, 13 år, blev mobbet så voldsomt, at 

han endte med at overhælde sig selv med 

benzin og antændte sig selv. 

Han døde. 

Smith (2000) 


Case 2: Endnu en ukendt, 13 år 

Dreng 13 år, blev mobbet og torteret 

voldsomt og endte med at hænge sig. 

Han efterlod et brev med sin afsked: 

”Jeg er blevet mobbet. De har taget mine penge. 

Jeg ofrer mig selv. Red andre børn”. 

Smith (2000) 


Case 3: Jeremy Wade Delle, 15 år 

Richardson, Texas (08.01.1991) 

Jeremy blev beskrevet som en sød, stilfærdig 

dreng – som endte med at tage sit eget liv 

ved at skyde sig med en Magnum 357 foran 

hele sit engelskhold. 

Jeremy spoke in class today … 


Case 4: Evan Ramsey, 16 år 

Bethel, Alaska, 19.02.1997 

Havde egentlig tænkt sig at begå selvmord, 

evt. også drab; ”venner” opfordrede ham til 

yderligere drab, lånte ham et haglgevær og 

underviste ham i brugen af det. 

Dræbte 2, sårede 2. Syntes i færd med 

selvmord, men blev af politiet overtalt til at 

overgive sig. 

Fader voldelig, moder alkoholiseret, 10 sæt 

plejeforældre, seksuelt misbrugt, mobbet. 

Temperament. 


Case 5: Luke Woodham, 16 år 

Pearl, Mississippi (01.10.1997): 

Han dræbte sin mor, sin tidl. kæreste og hendes veninde – og 

sårede yderligere syv elever, før han blev overmandet. 

Bogorm, dyreelsker. Narcissistisk-sadistiske fantasier. Pæn 

familie på overfladen; mor i praksis borderliner. Mobning 

gennem længere tid. 

Var stor fan af Hitler og tilhørte en lille gruppe med samme 

interesse og interesse for satanisme. 

”Jeg myrdede, fordi folk som mig bliver 

krænket hver dag. Jeg gjorde det for at vise 

samfundet: ’Pres os, og vi presser igen!’ ” 


Case 6: Kip Kinkel, 15 år 

Springfield, Oregon (21.05.1998): 

Kinkel blev smidt ud fra skole, fordi han havde haft våben med i 

skole. Han vendte tilbage med en riffel og dræbte en elev og 

sårede otte andre (hvoraf én senere døde). 

Man opdagede bagefter, at han havde myrdet begge forældre 

samt mineret huset. 

Psykisk sygdom, inkl. skizofreni, i familien. Paranoide 

vrangforestillinger. Hørte stemmer, som befalede ham at dræbe 

(veldokumenteret længe før massakren). Skizofren. 


Case 7: Eric Harris, 18 år, & 

Dylan Klebold, 17 år 

Columbine – Littleton, Colorado 

– 20.04.1999 (= Hitlers 110-årsdag!) 

De to drenge gik ind på skolen og dræbte 12 elever og én lærer; 

de sårede desuden 23 elever. Til sidst begik de selvmord. 

Klebold: Genert, ”underlig”. Vrangforestillinger (inkl. at han var en 

gud), paranoia, tanke- og sprogforstyrrelser. 

Harris: Charmerende, overbevisende. Foragtede andre. Sadistisk, 

bedragerisk. Afviste moral som begreb. Tilsyneladende nydelig 

familiebaggrund. 


Case 8: Seung-Hui Cho, 23 år 

Blacksburg, VA (Virginia Tech), 16.04.2007 

Dræbte 32, sårede 25, begik selvmord. 

Paranoide og grandiose vrangforestillinger. 

Affektflad og fåmælt. Ekstremt aggressive 

og sadistiske fantasier. Virkede gennem 

længere tid meget skræmmende på andre. 

Historikken er meget forenelig med 

skizofreni. 


V. Individ, 

samfund … ? 


Rampage – 1 

Individfokuserede årsager 

Psykisk sygdom (Depression, selvmordstilbøjeligheder, 

personlighedsforstyrrelser, våben- og voldsfascination … ?) 

Gerningsmændenes beskaffenhed (Mænd, hvide … ?) 

Adgang til våben 

Forhold til jævnaldrende (kæresteafvisninger, mobbeoffer, 

oplevelse af almen social marginalisering … ?) 

Forhold til familien (dysfunktionel familie, overgreb, 

omsorgssvigt … ?) 



Rampage – 2 

Lokalsamfundsfokuserede årsager 

De lokale unges sociale dynamik (ekskluderende kultur i 

ungdomsgrupperne, konflikter mellem grupper …) 

Skolebetingede faktorer (Dårligt forhold mellem elever og 

lærere, manglende evne hos skoleledelsen til at fastholde 

regler og reagere på trusler …) 

Lokalsamfundets beskaffenhed (tætknyttede lokalsamfund 

hindrer passende reaktioner på ungdomskriminalitet; 

rodløse lokalsamfund evner ikke passende reaktioner på 

ungdomskriminalitet …) 

Lokalsamfundets klima (intolerance …) 



Rampage – 3 

Sociokulturelle årsager 

Uddannelsesinstitutionerne (autoritetskrise i skolerne; 

skoler, hvor fysisk afstraffelse er tilladt …) 

Kønskultur (maskuline roller foreskriver voldelig adfærd 

hos drenge; tilfælde, hvor piger blev mål …) 

Politisk klima (Skoleskydning sker oftere i konservative 

amrk. stater og i områder med en stærkt konservativ, 

religiøs befolkning …) 

Voldskultur (Skydevåben er udbredte og alment 

accepterede; medievold forherliger vold og fremelsker 

efterabning …) 

Oplevelsen af udstødthed i et konkurrencepræget miljø vil give en 

stærk trang til at skabe et tilhørsforhold. Hvis der hertil kommer en 

[antaget!] skrøbelig personlig moral, er der risiko for, at løsningen 

kun tager højde for det formodet opnåelige resultat. (Thompson & 

Kyle, 2005) 



VI. Skoleskyderens psyke 


Aktuel forståelse (*) : 3 slags skoleskydere – 1 

(*): Denne tilgang erstatter de ”ældre”, såsom Weisbrot (2008) og Verlinde et al. (2000). 

Psykotiske 

”Almindelige” hjem (*) 

(evt. familiær disposition for psykiske lidelser) 

Symptomer i det skizofrene spektrum 

Umedicinerede 

Børneflokkens sorte får 

Eksempel: Kip Kinkel, Seung-Hui Cho 

(*): I hvert fald på overfladen; men hvem ved, hvad der gemmer sig 

bag døren i villakvarteret, jf. historien om Søren Dethler? 

Langman (2009) 




Traumatiserede - omsorgssvigtede 

Dysfunktionelle familier 

Udsat for fysiske og/eller seksuelle overgreb 

Mindst én alkoholiseret forælder 

Mindst én kriminel forælder 

Uegnede rollemodeller: ulovlig våbenbrug 

Synes ikke at være så aktivt tilbøjelige til skoleskyderier, 

men lader sig påvirke af jævnaldrende, som opfordrer til 

skoleskydning! (Enten en med-skyder eller nogle andre, som ikke er 

direkte involveret i episoden) 

Eksempel: Evan Ramsey 





Psykopatiske (med narcissistisk-sadistiske træk) 

Empatiløshed 

Følelse af overlegenhed og foragt for andre 

Dygtig til image-forvaltning 

Kan lide at føre andre bag lyset 

Fornøjelse ved at gøre dyr og/eller mennesker ondt 

Rollemodeller med lovlig våbenbrug 

Inddragelse af medskyldige 

Eksempel: Eric Harris 



Aktuel forståelse: 3 slags skoleskydere – 4 ?! 

”Komplekse” 

Pointen her er, at virkeligheden sjældent lader sig 

rubricere alt for enkelt! 

Der findes eksempler, som sætter sig mellem / på to 

stole, idet der indgår træk fra flere af de tre 

nævnte hovedtyper. 

Eksempel: Dylan Klebold – formentlig skizotypisk 



3 slags … og dog … 

Narcissistisk – 

oppustet selv, 

foragter andre 

Eventuelt 

sadistisk – 

nyder 

andres 

lidelse 

Psykopatisk (dyssocial, 

antisocial) – egne 

behov, ligeglad med 

andre 

Emotionelt ustabil (”Borderline”) 

– søger omsorg, er afhængig, 

medløber 

Histrionisk - 

flirtende, dramatisk 

kan vise sig (hos 

samme person!) 

som en eller flere 

af de fire ”blade”: 

Borderline-struktur 


… så … 

Den traumatiseret-omsorgssvigtede og 

den narcissistisk-psykopatisk-sadistiske 

skoleskyder har baggrunde, der under 

overfladen er meget ens! 

Dette skyldes ”produktionen” i dysfunktionelle 

opvækstvilkår (se næste slide) : 


Udvikling af personlighed i dysfunktionelle familier 1 


Udvikling af personlighed i dysfunktionelle familier 2 


VII. Hvordan bruge 

denne viden ? 


Kommunikationsforsøg undervejs 

Psykopatisk/narcissistisk: 

Har brug for respekt, beundring. Vil være modtagelig for 

”professionel anerkendelse”. 

MEN: Vil være på vagt over for manipulation! 

Traumatiseret: 

(Udeladt i denne version) 

Har brug for omsorg, forståelse. Vil være modtagelig for 

formidling af, at alt dette jo er forståeligt, i betragtning af, 

hvor meget han tidligere har været igennem. 

Psykotisk (typisk med paranoide toner): 

Har brug for tryghed og guidning. Vil muligvis være 

modtagelig for en alliance mod ”de andre”. 


Problemer ved forudsigelser 

(Mulvey & Cauffmann, 2001) 

Svært at forudsige skoleskydninger (falske 

positiver, falske negativer) 

Svært at lave virkelig effektive præventive 

indsatser 

Derfor bør der tænkes i ”løbende risikohåndtering” 

i form af tiltag, der fremmer 

dialog, åbenhed og en positiv, støttende 

kultur på skolen. 


Mulige løsninger (Wike & Fraser, 2009) 

Våbenkontrol (herunder tøjreglement) 

Styrkelse af prosocial adfærd 

Øget indsats mod mobning og social 

udstødelse 

Ressourcer til elever med vanskeligheder 

Konfliktløsningstræning og mediation 

Træning i sociale kompetencer 


VIII. Litteratur 


Arcus, D. (2002). School Shooting Fatalities and School Corporal 

Punishment: A Look at the States. Aggressive Behavior, Vol. 28, ss. 

173-183. 

Douglas, J.E., Burgess, A.W., Burgess, A.G., & Ressler, R.K. (1992). 

Crime Classification Manual. San Francisco, CA: Jossey-Bass Inc. 

Fast, J. (2008). Ceremonial Violence. Woodstock, NY: The Overlook 

Press. 

Langman, P. (2009a). Rampage school shooters: A typology. 

Aggression and Violent Behavior, Vol. 14, 79-86. 

Langman, P. (2009b). Why Kids Kill: Inside the Minds of School 

Shooters. NY: Palgrave Macmillan. 

Leary, M.R., Kowalski, R.M., Smith, L., & Phillips, S. (2003). Teasing, 

Rejection, and Violence: Case Studies of the School Shootings. 

Aggressive Behavior, Vol. 29, ss. 202-214. 

McGee, J.P., & DeBernardo, C.R. (2002). The Classroom Avenger. In 

Ribner, N.G. (ed.), Handbook of Juvenile Forensic Psychology (ss. 230- 

250). San Francisco, CA: Jossey Bass/John Wiley & Sons. 


Mulvey, E.P., & Cauffman, E. (2001). The Inherent Limits of Predicting 

School Violence. American Psychologist, Vol. 56(10), ss. 797-802. 

Muschert, G.W. (2007). Research in School Shootings. Sociology 

Compass, Vol. 1(1), ss. 60-80. 

Smith, H. (2000). The Scarred Heart: Understanding and Identifying 

Kids Who Kill. Knoxville, TN: Callisto Publising Comp. 

Thompson, S., & Kyle, K. (2005). Understanding Mass School 

Shootings: Links between Personhood and Power in the Competitive 

School Environment. The Journal of Primary Prevention, Vol. 26(5), ss. 

419-438. 

Verlinden, S., Hersen, M., & Thomas, J. (2000). Risk factors in school 

shootings. Clinical Psychology Review, Vol. 20(1), 3-56. 

Weisbrot, D.M. (2008). Prelude to a School Shooting? Assessing 

Threatening Behaviors in Childhood and Adolescence. Journal of the 

American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 47(8), 847- 

852. 

Wike, T.L., & Fraser, M.W. (2009). School shootings: Making sense of 

the senseless. Aggression and Violent Behavior, Vol. 14, ss. 162-169. 


En ny dag truer … 

(Garfield)

Skolemassakrer - PowerPoints udarbejdet for dansk politi - Ferrer.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?