ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

ØRESTAD CITY
Et glokalt byrum

Læreanstalternes fælles byplankursus
København
Den 15 april 2004
Signe Sloht Hansen
Sámal Matras Kristiansen
Søs Lysemose
Rikke Mygind
Peter Kaas Nielsen
Lasse Pedersen

INDHOLDSFORETEGENLSE
1. Indledning 6
1.1. Visionerne 6
1.2. Ørestad: den globale/internationale by 7
1.3. Ørestad: den lokale og klassiske by 7
1.4. Visionerne er både lokale og globale 8
1.5 Problemformulering 8
1.6. Uddybende problemformulering, analyseniveauerne & definitioner 9
1.6.1 Begrebet rum 9
1.6.2. Analyseniveauerne 9
2. Metode 12
2.1. Afgrænsning 12
2.1.1. Ørestad og omverdenen 12
2.1.2. Ørestad City 12
2.1.3. De valgte fokusområder i Ørestad City 13
2.2. Videnskabsteoretiske betragtninger 14
2.3. Kildemateriale 14
3. Globale, lokale og glokale processer i byrummet 16
3.1. Strømmenes og stedernes rum. 16
3.2. Byen betragtet som lokale, globale og glokale processer 17
3.3. Hybriditet og reterritorialisering 18
3.4. En teoretisk syntese 19
3.5. Illustration af det globale, glokale og det lokale 20
3.6.1. Det lokale i det glokale 21
3.6.2. Det globale i det glokale 22
3.6.3. Det glokale byrum 23
4. Ørestad City 26
4.1. De fysiske forhold i Ørestad City 26
4.1.1. Kevin Lynch analyse af de fysiske forhold 26
4.1.2. Trafikforhold 26
4.1.3. Orienteringspunkter 27
4.1.4. Grænser 28
4.1.5. Delkonklusion – de fysiske forhold 29
4.2. De funktionelle forhold 29
4.2.2. Boliger i Ørestad City 29
4.2.3. Virksomheder 30
4.2.4. Erhvervsvirksomheder og butikker. 31
4.2.4.1 Erhvervsvirksomheder 31
4.2.4.2. Publikumsorienterede underetager 31
4.2.5. Offentlige virksomheder 31
4.2.6. Infrastruktur 32
4.2.7. Aktiviteter og begivenheder 32
4.2.8. Delkonklusion – det funktionelle 33
4.3. De symbolske iscenesættelser i Ørestad City. 33
4.3.1. Elementer. 33
4.3.2. Arkitektur 34
4.3.3. Design 35
4.3.4. Delkonklusion – den symbolske analyse. 35
4

5. Analyse af fokusområderne 36
5.1.Den fysiske analysemetode 36
5.2. Den funktionelle analysemetode 36
5.3. Den symbolske analysemetode 37
5.4. Kay Fiskers Plads 38
5.4.1. De fysiske strukturer og elementer 38
5.4.1.1. De fysiske strukturer og elementer - delkonklusion 39
5.4.2. De funktionelle forhold 40
5.4.2.1 Funktioner omkring Kay Fiskers Plads 40
5.4.2.2. Funktioner på Kay Fiskers Plads 42
5.4.2.3. De funktionelle forhold - delkonklusion 43
5.4.3. De symbolske iscenesættelser 43
5.4.3.1. Elementer/Arkitektur 43
5.4.3.2. Design 44
5.4.3.3. Inventar. 44
5.4.3.4. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion 45
5.4.4. Kay Fiskers Plads - konklusion 45
5.5. Arne Jacobsens Allé 46
5.5.1 De fysiske strukturer og elementer 46
5.5.1.1. De fysiske strukturer og elementer - delkonklusion 47
5.5.2. De funktionelle forhold 47
5.5.2.1. De funktionelle forhold - delkonklusion 49
5.5.3. De symbolske iscenesættelser 49
5.5.3.1. Arkitektur/elementer: 49
5.5.3.2. Design 50
5.5.3.3. Inventar 50
5.5.3.4. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion 51
5.5.3.5. Arne Jacobsens Allé - konklusion 51
5.6. Byparken 52
5.6.1. De fysiske strukturer og elementer 52
5.6.1.1. De fysiske elementer og strukturer - delkonklusion 53
5.6.2. De funktionelle forhold 53
5.6.2.1. De funktionelle forhold - delkonklusion 55
5.6.3. De symbolske iscenesættelser 56
5.6.3.1. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion 56
5.6.4. Byparken - konklusion 57
6. Planforslag. 58
6.1. Overordnet struktur for planforslaget 58
6.2. Kay Fiskers Plads 59
6.3. Arne Jacobsens Allé 62
6.4. Byparken 68
Litteraturliste 71
Bilag 1: 73
Bilag 2: 74
5

1. Indledning
Ørestadsloven blev vedtaget i 1992. Forud for lovens vedtagelse lå flere års forhandlinger om
byudviklingen på Amager. Faktisk kan diskussionerne spores helt tilbage til 1960’erne, hvor det
var boligmanglen i København, der skabte opmærksomhed om den uudnyttede halvø (Manhatten
på Amager, 2000: 24). Selvom Ørestad derfor ikke kan siges at »være dukket frem af det blå«, har
projektet mødt megen modstand. Et af kritikpunkterne har bla. været, at det var en lille kreds af
embedsmænd og politikere, som, på foranledning af et infrastrukturelt udviklingsbehov på Amager
og forblændet af tanker om vækst og regionsudvikling, besluttede sig for at bygge Ørestad. Især lød
kritikken på, at beslutninger blev taget uden blik for den økonomiske, fysiske og sociale kontekst,
projektet greb ind i (Ibid:171).
Da Ørestad nu er vedtaget, og visionerne er i fuld gang med at blive realiseret, vil vi i denne rapport
ikke indgå en diskussion om legitimiteten af hele projektet. Det vi her vil sætte i fokus er til gengæld
muligheder for at realisere de visioner, der er vedtaget. Det kan argumenteres, at der altid vil
forekomme barriere, når visioner for store byggeanlægsprojekter skal føres ud i livet. Her er det
imidlertid ikke de praktiske barrierer, som sådanne store projekter altid støder på i udføringsfasen,
der er i fokus. Det interessante ved at undersøge visionernes realiserbarhed er i dette tilfælde, at vi
mener at have sporet en iboende kilde til konflikt i visionerne for Ørestad: En konflikt, der handler om
en ubalance mellem globale og lokale kræfter og en konflikt, der - set i lyset af den megen polemik
om projektet - ikke kun handler om Ørestad men mere generelt om byens og samfundets udvikling
i globaliseringens tidsalder.
1.1. Visionerne
Der er opstillet adskillige visioner og planlægningsrammer for udviklingen af Ørestad. Overordnet er
det intentionen, at Ørestad over en 30-årig periode skal udbygges imellem Københavns historiske
bymidte og Københavns internationale lufthavn (Oplæg til idékonkurrencen, 1994:7). Mere specifikt
foreligger der adskillige visioner, som bredt forsøger at tilgodese forskellige forventninger og krav til
byrummet. Der søges blandt andet at skabe en bydel, der integrerer det omkringliggende naturområde
i form af Amager Fælled som en væsentlig del i byrummet (Oplæg til idékonkurrencen,1994:
16+26). Ligeledes er det blandt andet visionen, at Ørestads fysiske elementer skal bygges i en høj
kvalitet, der afspejler bygningskunst i slutningen af det 20.århundrede. ( Helhedsplanen 1995:6).
Ved gennemlæsning af oplægget til Idékonkurrencen og Helhedsplanen hæftede vi os særligt ved,
at de konkrete visioner synes at samle sig i to overordnede visioner for Ørestad. Den ene vision
drejer sig om, at Ørestad i høj grad skal kunne bidrage til en profilering af Københavns placering
på det regionale og internationale landkort (Helhedsplanen 1995:6). Den anden vision drejer sig
om, at Ørestad skal have en menneskelig skala og samtidig bevare det klassiske byideal, som det
kendes fra de gamle europæiske byer ( Helhedsplanen 1995:10). Vi har fundet de to visioner særligt
interessante, fordi vi mener, at de afspejler et ønske fra Ørestadsselskabets side om, at Ørestad
både skal orientere sig mod det globale og det lokale. Det vil sige, at visionerne for Ørestad således
rummer en dobbeltsidet intension, hvor byrummet både skal tilgodese udadrettede og indadrettede
interesser.
I analysen og planforslaget i denne rapport tages udgangspunkt i Ørestadsselskabets visioner og
idéer for Ørestad. Årsagen hertil knytter sig til det faktum, at Ørestadsselskabet 1 har spillet en helt
6
1. Ørestadsselskabet er blevet oprettet for at administrere og forvalte udviklingen af
Ørestaden. Ørestadsselskabet er et interessent selskab hvor ejerne er Københavns
Kommune og Den danske stat.

afgørende rolle i forhold til udviklingen af Ørestad. Vi har således på baggrund af Ørestadsselskabets
oplæg til Idékonkurrencen fra 1994 2 samt helhedsplanen fra 1995 3 , der blev udarbejdet på baggrund
af konkurrencen, taget afsæt i Ørestadsselskabets visioner.
1.2. Ørestad: den globale/internationale by
I de overordnede visionsskitseringer og målsætninger for Ørestad hedder det blandt andet, at
Ørestad
»ligger nær lufthavnen på det internationale vej- og banenet mellem Skandinavien og Kontinentet.
Det giver mulighed for en enestående beliggenhed for internationalt orienterede virksomheder og
organisationer« (Helhedsplanen 1995:6).
Specielt den sydlige del af Ørestad, i Ørestad City, hvor det internationale vej- og banenet netop
kobles til Ørestad, er det tiltænkt, at internationale virksomheder skal placeres i et tæt bymiljø,
med en høj bebyggelsesprocent, hvor mange mennesker arbejder og færdes dagligt. Det fremgår
desuden af visionerne, at udviklingen af Ørestad er tænkt som et led i at styrke Københavns position
internationalt (Helhedsplanen, 1995, indersiden af omslaget). Ørestad betragtes generelt som et
afgørende potentiale, der kan skabe international opmærksomhed omkring København, og placere
hovedstaden på det globale verdenskort. Ørestad anskues således som en investering i forhold til
Københavns internationale konkurrenceevne. Som det fremgår, er Ørestadsselskabets visioner for
Ørestad således i høj grad baseret mod udadrettede interesser.
1.3. Ørestad: den lokale og klassiske by
I visionerne for Ørestad findes der dog ligeledes hensigter med byrummet, som fokuserer mere på
bydelen som lokal enhed. I Helhedsplanen står der bl.a. at:
»det er vigtigt, at Ørestaden får en menneskelig skala. De klassiske byværdier, som vi kender
fra gamle europæiske byer skal fastholdes, men uden at Ørestaden bliver gammel i sin form«
(Helhedsplanen 1995:10).
I relation til disse visioner foreslår Ørestadsselskabet i oplægget til idékonkurrencen i 1994, at Ørestad
inddeles i bykvarterer. Der lægges i beskrivelsen til idékonkurrencen vægt på, at en inspiration fra
to af Københavns gamle klassiske bykvarterer, nemlig Christianshavn og Frederiksstad, vil være
nærliggende. Dog tilføjes det, at disse ikke skal ses som konkrete modeller, da de er historisk
funderet ( Idékonkurrence 1994:56). Frederiksstad og Christianshavns fremhæves som inspiration
for Ørestad på baggrund af deres vellykkede kombination af international inspiration og stedslokal
orientering (ibid.:58). Bykvarteret i Ørestad skal ligeledes være præget af den funktionsblanding,
som også ses i de to fremhævede bydele i det indre København. Den skal således både indeholde
boliger, kultur, uddannelse, erhverv så, der opstår en mangfoldighed i byrummet (ibid.).
Funktionsblandingen i Ørestad, som man ser den i gamle bykvarterer, skal medvirke til, at bydelen
bliver livlig og at mennesker færdes og mødes i byrummet på alle tider af døgnet (Ibid.:64). Det
er ligeledes Ørestadsselskabets intension, at skabe en by for mennesket og ikke for bilen og der
skal være fokus på bebyggelsestæthed, vind- og miljøforhold således, at bydelen bliver attraktiv at
2. Ørestadsselskabets oplæg til Idékonkurrencen, 1994. Kilde: “Ørestaden –
Idékonkurrencens resultater«. 1995.
3. »Ørestaden – helhedsplanen«, Ørestadsselskabet, 1995.
7

færdes i for mennesket (ibid.:64).
Disse visioner bygger på bylivet i den klassiske by, som Ørestadsselskabet også selv fremhæver
som et ideal, med smalle gader, tæt bebyggelse, med menneskemylder, pladser hvor folk mødes,
markedspladser med udveksling af alskens ting og sager, tilføjet byboens drøm om naturen i form af
grønne eller blå åndehuller; parker, alléer eller kanaler hvor byboerne kan få lidt frisk luft.
1.4. Visionerne er både lokale og globale
I visionerne for Ørestad findes således både visioner for fremtidens internationale by, vækst og
opkobling på det internationale marked; og visioner der er knyttet til fortidens klassiske byideal
– med fokus på stedslokaliteten – i en nutidig fortolkning.
Visionerne for Ørestad som en international by – en fremtidens by – knytter sig til idéen om det
globaliserede og informationsteknologiske netværkssamfund, mens visionerne for den klassiske by
mere knytter sig til idéen om menneskets færden i byrummet. lVisionerne for Ørestad rummer således
en dobbeltsidet intention, hvor byrummet både skal tilgodese udadrettede globale og indadrettede
lokale interesser. (I det teoretiske afsnit vil der være en yderligere definition af begreberne lokalt,
globalt og glokalt).
Vores tese er, at hvis ikke der bygges bro imellem de to modsatrettede urban-processer,så kan det
give anledning til at byrummet ikke fungerer optimalt. Vi forestiller os, at byrummet enten udelukkende
vil fungere som to adskilte processer (henholdsvis globalt/lokalt), eller at byrummet primært kommer
til at fungere på den ene proces’ præmisser på bekostning af den andens. Det optimale må være
at bygge bro imellem henholdsvis de globale og lokale urban-processer. Kun derved mener vi, at
Ørestad City kan fungere som international by med et (moderne-)klassisk byliv i lokaliteten.
Udgangspunktet for denne rapport er altså, at vi mener, at det er vigtigt, at der i byplanlægning,
tages ligelig højde for både lokale og globale urbanprocesser for at byrummet kommer til at fungere
optimalt. Da der i visionerne for Ørestad ikke findes nogle konkrete ideer om, hvordan man skal
forene byrummets udadrettede og indadrettede interesser er det i spændingsfeltet imellem de lokale
og globale orienteringer, vi ser den største udfordring for planlæggere og bygherrer i forhold til
realiseringen af Ørestad, eller nærmere afgrænset Ørestad City 4 .
Dette fører os hen til følgende problemformulering:
1.5 Problemformulering
Hvorledes kommer de to visioner om henholdsvis det globale og det lokale i Ørestad City til udtryk
i diverse planmateriale 5 og hvordan kan de globale og lokale processer forenes bedst muligt i
byrummet?
8
4. En nærmere begrundelse for valg af afgrænsning til Ørestad City findes i afsnit
4.1 – Afgrænsning: »Ørestad City den globale og lokale bydel«.
5. Planmaterialet omfatter københavns kommunes lokalplaner, publikationer udgivet
af Rambøll om Ørestad –, Ørestedsselskabets katalogmateriale mv.

1.6. Uddybende problemformulering, analyseniveauerne & definitioner
Rapportens output får karakter af et idékatalog, hvor der opridses nogle principper, konkretiseret
i forslag til elementer og events i lokaliteten. Med disse ønskes skabt et byrum i Ørestad City, der
tilgodeser både Ørestadsselskabets fokus på lokale og globale forhold.
1.6.1 Begrebet rum
Som udgangspunkt for arbejdet med at forene de lokale og globale processer i byrummet i Ørestad
City, er det nødvendigt at definere, hvad der i rapporten forstås ved begrebet rum. Det er væsentligt
at beskrive dette basisbegreb »rum« for overhovedet at forstå de senere definitioner af lokale og
globale processer i byrummet i Ørestad City. I den forbindelse har vi valgt at inddrage Manuel
Castells’ 6 definition af rum, da hans opfattelse af dette begreb er brugbart til at illustrere, hvorledes
rummet opfattes i denne rapport.
Castells definerer i »The Rise of the Network Society« rummet som »The material support of timesharing
social practices« 7 . Castell opfatter på den måde rum, som noget, der skabes i kraft af og
er afhængigt af sociale handlinger: »…it cannot be defined without reference to social practice« 8 .
Castells opererer ikke kun med rummet som en konkret fysisk ramme – det vil sige som noget der kan
afgrænses fysisk omkring en bestemt kategori af social handling (f.eks. parcelhuset om familielivet).
Rummet kan ifølge Castells også defineres som en abstrakt understøttelse af den sociale interaktion
(f.eks. et chat-rum på en hjemmeside på internettet). Denne abstrakte forståelse af rum, skal ifølge
Castells ses som tæt forbundet med udstrækningen af rum/tid relationen, hvor den kommunikations-
og informationsteknologiske udvikling har gjort det muligt at ophæve mange af de regler og grænser,
der tidligere gjorde sig gældende for tid-rum-relationer. I dag kan interaktion foregå simultant mellem
mennesker, der fysisk er placeret forskellige steder på kloden. Castells opererer således med to
typer rum, som kan kendetegnes som henholdsvis: et abstrakt rum og et fysisk rum.
I analysen her i rapporten arbejdes ud fra en forståelse af, at begge disse former for rum er integreret
i byrummet i Ørestad City. Det fysiske rum, er de fysiske strukturer i Ørestad City og dette kaldes i
rapporten for (steds)lokaliteten. Denne ses ikke som en fuldstændig afgrænset enhed, men denne
stedslokalitet er ligeledes påvirket af de sociale relationer eller handlinger der foregår i det abstrakte
rum. Det abstrakte rum betegnes i rapporten det virtuelle rum.
1.6.2. Analyseniveauerne
Som en måde at operationalisere problemformuleringen på, har vi valgt, at benytte tre analyseniveauer
for at anskue byrummet:
• Det fysiske niveau
• Det funktionelle niveau
• Det symbolske niveau
Disse tre niveauer skal udelukkende ses som en mulig måde, hvorpå det lader sig gøre at
6. Manuel Castells er professor i sociologi og professor i by og regional planlægning
ved University of California, Berkeley.
7. Castells, Manuel: “The Rise of the Network Society”, Blackwell Publishers Inc.,
Oxford,1996.
8. Castells, Manuel: “The Rise of the Network Society”, Blackwell Publishers Inc.,
Oxford,1996.
9

operationalisere problemstillingen. De skal således ikke ses som adskilte niveauer i det aktuelle
byrum. Tværtimod opfattes niveauerne ofte som overlappende og integrerede i hverandre, hvorfor
der også efter niveauanalyserne vil være en samlet konklusion og planforslag, der understøtter den
virkelige kobling mellem niveauerne.
Det fysiske niveau er et vigtigt analyseparameter i forhold til rapportens problemstilling, da det er
vigtigt at undersøge, hvorvidt de fysiske strukturer udtrykker en lokal eller global orientering. Herved
skal forstås hvorvidt de fysiske strukturer primært lægger op til, at den menneskelige interaktion
foregår i det virtuelle rum eller om de fysiske elementer og forhold lægger op til en kropslig sansning
af stedslokaliteten. Et velafbalanceret glokalt byrum skal både have fysiske strukturer, der afspejler
lokale og globale processer og dermed lægger op til såvel interaktion i stedslokaliteten som i det
virtuelle rum.
De elementer, der analyseres på det fysiske niveau er følgende:
a. Rummenes grundsten: byrummets »gulv, loft og vægge« dvs. sten, græs, vand,
træer vejrforhold, materialer, årstiderne, naturlig og kunstig belysning.
b. Strukturerne såsom bygningers udformning rent fysisk, størrelsen og højden etc.,
samt mulighederne for bevægelse i området. Dette være sig trafikårer, potentialer
for trafikal og gående bevægelse, centerpotentialer, områdets opdelinger og
afgrænsninger og broer/forbindelser mellem forskellige fokusområder i Ørestad City
og til naboområderne.
Det funktionelle niveau ses relevant idet funktioners art, omfang, brugsværdi og placering har
betydning for den menneskelige interaktion i byrummet. I det afbalancerede glokale byrum findes
dels funktioner, der agerer i forhold til en global orientering og det virtuelle rum: dels funktioner, der
eksisterer og fungerer relateret til stedslokaliteten samt funktioner, der smelter sammen og eksisterer
som hybrider mellem stedslokaliteten og det virtuelle rum. Et eksempel på en sådan hybrid funktion
kunne være en kulturel begivenhed med et internationalt islæt, der bliver afholdt i stedslokaliteten og
samtidig bliver annonceret i det virtuelle rum.
I relation til det funktionelle niveau analyseres på følgende forhold:
a. Funktionssammensætningen, forstået som antallet af bolig, erhverv, konsum etc.
i Ørestad City. Der arbejdes med arten af funktioner, dvs. hvilken slags virksomhed
– en virksomhed med funktioner i stedslokaliteten eller i det virtuelle rum. Derudover
arbejdes med hverdags- og begivenhedsfunktioner i byrummet samt placering af
sociale funktioner i stedslokaliteten, som gymnasiet, offentlig service etc.
Det symbolske niveau er fundet centralt, da et byrums symbolske iscenesættelser, har betydning
for den kulturelle identitetsdannelse i det urbane rum. I analysen arbejdes med, hvorledes de lokale
og globale symboler i stedslokaliteten kan iscenesættes , således, at der opnås en ligevægtig
glokal symbolsk identitetsdannelse i stedslokaliteten. Dette betyder, at et ophold i stedslokaliteten
indebærer en afkodning af symbolske iscenesættelser , der både refererer til en global kontekst
og en lokal kontekst. I forbindelse med den symbolske analyse, er det væsentligt at skelne
imellem symbolske iscenesættelser og symbolske repræsentationer. Hvor alle menneskeskabte
elementer i byrummet dybest set kan ses som kulturelle symbolrepræsentationer, så definerer vi
10

her de symbolske iscenesættelser som bevidst intenderede symbolfunktioner i forhold til byrummets
tilsigtede identitetsdannelse.
Der analyseres på de symbolske iscenesættelser i form af:
Gadenavne, metroens symbolværdi, den arkitektoniske symbolværdi, firmaers
symbolske betydning, funktioner symbolværdi samt butikkers signalværdi.
Som beskrevet er de forhold, der gør sig gældende på de tre niveauer, koblet i byrummet. Af samme
grund behandles niveauerne også samlet i rapportens afkast i form af idékataloget. Således er
der taget udgangspunkt i en samlet konklusion af de tre niveauer, hvorefter vi fremkommer med
konkrete planforslag, hvor et specifikt forslag kan påvirke både de fysiske strukturer, de funktionelle
forhold og de symbolske iscenesættelser i byrummet.
11

2. Metode
2.1. Afgrænsning
Denne rapport tager udgangspunkt i Ørestadsselskabets visioner om at skabe en international by
samtidig med også at bygge for det klassiske byliv og dermed bylivet i stedslokaliteten. Vi har således
valgt en vinkel, der analyserer en række punkter, vi har fundet problematiske og interessante i forhold
de tre fokusområder vi har valgt. Således har vi ikke produceret en helhedsanalyse, men snarere
påpeget en række ting, der er problematiske i forhold til integrationen af fokus både på det lokale
og det globale. Der arbejdes således med udvalgte visioner, og ikke med alle Ørestadsselskabets
visioner for Ørestad City. Dette betyder, at Ørestadsselskabets øvrige visioner for bydelen, som for
eksempel at skabe en by, hvor de grønne arealer integreres samt skabelse af en miljøvenlig bydel,
ikke medtages eksplicit i denne rapport, men integreres i det omfang de er centrale for de lokale og
globale visioner.
2.1.1. Ørestad og omverdenen
Da man udtænkte Ørestad, var et væsentligt punkt placeringen
i forhold til Øresundsregionen. Som det nye erhvervscenter i
regionen, var adgangsforholdene væsentlige for succes. Med
Øresundsbroen var adgangen til skåne både med jernbane
og motorvej skabt, og med en placering på Amager tæt op ad
lufthavnen ville hele Øresunds regionen kunne nås på under en
time.
Visionerne for Ørestad går på det internationale, og når byerne,
som den konkurrerer med er byer som Stockholm, London,
Paris, og Berlin, bliver en nem adgang til disse ligeså vigtig som
adgangen til Øresundsregionen.
2.1.2. Ørestad City
Med udgangspunkt i de lokale og globale visioner,
som beskrevet i kapitel 1, har vi valgt Ørestad
City som undersøgelsesområde. Ørestad
City er det kvarter i Ørestad, som vi ser som
rummende de mest markante ambitioner for både
den internationale og den klassiske karakter.
Ørestad City bliver hermed interessant i forhold
til bestræbelserne efter at nå et afbalanceret
byrum, der formår at integrere det gode fra både
de lokale og globale udtryk og processer.
12
London 2timer 10 min
Flyveafstande i tid
Kongens Nytorv 10 min
Metro og tog-afstande i tid
Oslo 1time 10 min
Paris 2timer
Helsingør 69 min
Lufthavn 7 min
Stokholm 1time 10 min
Gõteborg 45min
Ørestad (København)
Berlin 1time
Malmø City 29 min

Grunden til at vi udelukkende har beskæftiget os med Ørestad City, er:
• Fokuseringen på det internationale og globale miljø er
mere åbenlys i Ørestad City end i nogle af de øvrige
bykvarterer i Ørestad.
• Ørestad City er det bykvarter, hvor Ørestad er koblet
til det internationale vej- og jernbanenet, og fordrer
derfor et internationalt miljø.
• Samtidig skal Ørestad City ligeledes være det centrale
bykvarter i Ørestad, og derfor ifølge idealerne om den
klassiske by, være stedet hvor livet og mangfoldigheden
i byrummet skal være mest udbredt.
Opgaveområde
Der er givetvis problemer med at se på Ørestad City som et isoleret hele. Når man gør det, risikeres
der netop at tabe den helhedstænkning, som Ørestad City er en del af, nemlig hele Ørestad . Men
på den anden side er det netop den lokale del af Ørestadsprojektet, der tit synes negligeret, netop
fordi, man derved risikerer ikke at kunne udtrykke det globale.
2.1.3. De valgte fokusområder i Ørestad City
Ørestad City
Som vi ser det, har Ørestadsselskabet i udformningen af Ørestad fokuseret på nogle få områder, og
tænkt dem som værende centrale for det liv der skal udspille sig her. Der er på disse steder, hvilke
vi herefter benævner »fokusområder«, blevet gjort noget ekstra ud af designet af det offentlige rum
bl.a. i form af beplantning, strukturgivende elementer, pladsdannelser, parker, samt ved valg af
belægninger.
De tre fokusområder tjener ganske forskellige formål i bydelen, og giver derfor et godt indtryk af
problematikkerne omkring Ørestad City:
• I Ørestad City er fokus lagt på den eneste udendørs pladsdannelse, der findes i området,
nemlig Kaj Fiskers Plads, der med sit vandelement og beplantning skal fungere som et
samlingspunkt og som introduktion til Ørestad City, hvis man kommer med tog eller metro.
• På den tværgående Arne Jacobsens Allé er det grønne element nok det, der springer først i
øjnene. Vejen slynger sig let imellem de høje bygningsfacader, der rækker udover fortovet,
og på den ene side er den suppleret med en kanal, der igen skal fremhæve alléen som en
særlig gade i Ørestad City.
• Byparken er Ørestad Citys eneste grønne område og bliver også Ørestads største park. Den
er flankeret af boligområder på langsiderne og er tiltænkt som et centralt grønt åndehul, for
både lokale beboere og besøgende.
13

2.2. Videnskabsteoretiske betragtninger
De to hovedteoretikere vi har valgt at støtte os til gennem vores analyse, Manuel Castells og Edward
Soja, har hver deres videnskabsteoretiske opfattelse af, hvad, der har betydning for samfunds- og
byudviklingen. Vi bruger dem i rapporten til at illustrere forståelsen af begreberne lokal, global og
glokal, hvorfor vi finder det nødvendigt med en kort diskussion omkring implikationerne ved at
kombinere dem.
Vi læser Castells som strukturalist, da han argumenterer for, at overordnede strukturer, som
udviklingen af eksempelvis informationsteknologien, determinerer individets ageren og hvorledes
samfundet og byen udvikler sig. Omvendt leder læsningen af Soja tankerne hen på en mere
konstruktivistisk måde at opfatte verden og dens tilvejebringelse på. Soja gør op med Castells
formalistiske, dikotomiske og strukturalistiske måde at anskue samfundsudviklingen på, og taler i
stedet for om glokalisering. Herved fokuserer han på, at samfundsudviklingen er præget af »både-og
diskurser«, som integrerer både agent og struktur. Soja gør således op med de rigide uforanderlige
strukturer, som eksempelvis Castells fastholder sig selv i, men argumenterer for at strukturer ændres
over tid. Soja anerkender dog trods alt, at strukturer har betydning for mennesket og betegner med
baggrund i dette, sig selv post-strukturalist (Soja, Edward W.: 1989).
De ontologiske betragtninger påvirker i høj grad de to teoretikeres syn på byen i forhold til begreberne
global, lokal og glokal. På det teoretiske plan lægger vi os også videnskabsteoretisk op af Soja. I
lighed med Soja arbejder vi med planlægning ud fra en post-strukturalistisk verdensopfattelse,
hvilket betyder, at individer har påvirkningskraft, men samtidig er bundet af de strukturer, de er med
til at reproducere. Dette medfører, at der må tages hensyn til sociale aktørers fortolkning og dermed
påvirkning og forandring, af alt, hvad vi forsøger at planlægge.
2.3. Kildemateriale
I arbejdet med Ørestad Citys lokale og globale forhold – og hvorvidt intentionerne i visionerne bliver
efterlevede og implementerede, har det ikke været muligt at benytte observering af byrummet som
metode. Ørestad City er stadig (ved rapportens udarbejdelse) under opbygning, og det er derfor
ikke muligt udelukkende ud fra observation at konkludere noget om vægtningen af lokale og globale
processer i byrummet.
Rapporten er således primært kommet til på baggrund af arbejdet med Ørestadsselskabets egne
skitser og planer, Københavns Kommunes lokalplaner for området, oplysninger fra Vej og Park, samt
planer og skitser for området. På baggrund af disse kilder - i samspil med den nuværende udvikling
af Ørestad City samt interviews med flere ansatte i Ørestadsselskabet og andre aktører - er der
foretaget en analyse af, hvorvidt Ørestad City vil komme til at fremstå som et afbalanceret glokalt
byrum og hvilke potentiale, der er for en afbalanceret glokal udvikling i Ørestad City.
Med baggrund i det videnskabsteoretiske standpunkt (se afsnit 2.2) er aktørerne i Ørestad
City inddraget i rapporten. Deres opfattelser af - og forventninger til Ørestad City er medtaget i
udformningen af planforslaget. Med udgangspunkt i deres udsagn og i de foreliggende lokalplaner
for området, ses det derfor muligt at skabe mere eller mindre gunstige rammer for skabelsen af en
ligevægtig glokal bydel.
14

Vi fik kun lavet to egentlige båndede interviews, nemlig med Rikke Fåborg fra Ørestadsselskabet og
Susanne Korsgård fra Ferring. Vi har dog snakket med mange andre mennesker på mere uforpligtende
basis og integreret oplysninger fra forskellige mailkorrespondancer. De to båndede interviews
vi producerede har vi udelukkende brugt som informationskilder – eller som ekspertinterviews.
Derfor har vi valgt ikke at transskribere dem, men kun at udarbejde noter fra dem. En række citater
forekommer dog i rapporten, hvilke er afskrevet direkte fra båndoptagelserne.
15

3. Globale, lokale og glokale processer i byrummet
Som beskrevet i indledningen kan der i visionerne for Ørestad identificeres to forskelligt rettede
hensigter med byrummet i Ørestad: Den ene hensigt handler om det globale, internationale og
vækstorienterede formål med byrummet; den anden handler om det der knytter sig til stedslokaliteten
og den menneskelige skala; i det hele taget det, der knytter sig specifikt til den stedslige lokalitet
Ørestad City. Målet for nærværende rapport er at komme med forslag til, hvordan byrummet i
Ørestad City kan udformes fysisk, funktionelt og symbolsk, således at der opstår en balance mellem
de globale og lokale urbanprocesser. Formålet med analysen er derfor at lokalisere, hvor der i
planerne for Ørestad City ses tegn på balance og ubalance mellem de globale og lokale processer
i byrummet.
I følgende afsnit forklarer vi, hvordan vi betragter byen. Med afsæt i en kort redegørelse for og
diskussion af teorier af sociologen Manuel Castells og geografen Edward D. Soja, som begge skriver
om globaliseringens konsekvenser i forhold til byen, uddybes, hvorledes vi forstår begreberne
lokal, global og glokal. Derefter operationaliseres de teoretiske begreber med henblik på at få
en mere konkret forståelsesramme for analysen, hvor vi på et meget konkret niveau identificerer
problemer og muligheder i de planer, der foreligger for det endnu ufærdige byrum. Til den konkrete
operationalisering af begreberne global, lokal og glokal, henter vi inspiration fra teorier om byen af
Jan Gehl, Rem Koolhass, Maarten A. Hajer og Bo Grønlund.
3.1. Strømmenes og stedernes rum.
I forlængelse af Manuel Castells definitioner af rum, sted og tid, beskrevet i den uddybende
problemformulering, tager vi afsæt i Castells’ karakteristik af globaliseringsprocesserne. Castells
tager i bogen »The Rise of The Network Society« udgangspunkt i den informationsteknologiske
»revolution«, som indebærer, at tid og rum ikke længere er to gensidigt afhængige størrelser. Med
afkoblingen mellem tid og rum ændres præmisserne for social interaktion i det urbane rum. Det er
muligt både at være fysisk tilstede i ét rum og samtidigt agere i et fysisk ulokaliserbart virtuelt rum.
Castells skelner imellem det, han kalder stedernes rum [space of place], som primært er domineret
af fysisk stedslokaliserede processer og det, han kalder strømmenes rum [space of flows], som
primært er domineret af kommunikative globale processer. Mere præcist karakteriserer Castells
stedernes rum som: »actual experiences of actual uses of actual people« (Castells 1996, s.123). Det
drejer sig her om fysiske lokaliteter, som er forbundet med stedspecifikke urban-processer. Omvendt
er “strømmenes” rum karakteriseret ved: “abstract, technical rationality” (Castells, 1996, s.123-125.),
hvor strømme af information cirkulerer i et globalt netværk mere eller mindre afkoblet fra den fysiske
stedslokalitet.
Castells beskriver sin samtid med begreber som »the informational age« og »the network society«.
Al social praksis knytter sig i stadig stigende grad til netværk af informationsstrømme; udveksling af
information i strømmenes rum er blevet eller er på vej til at blive den dominerende sociale praksis,
som fortrænger eller undertrykker den sociale praksis, der knytter sig til stedernes rum. Hermed
menes naturligvis ikke, at de fysiske steder faktisk forsvinder, men at de stedsspecifikke processer
fortrænges til fordel for stedsløse processer i form af globale informationsstrømme.
Castells overordnede pointe i forhold til byen er, at fordi urbane steder i stadig stigende grad er
16

koblet på og er afhængige af dette kommunikationsnetværk, så træder det fysiske steds logik i
baggrunden til fordel for logikken i strømmenes rum. Det vil sige, at det enkelte sted ikke længere
udgør en tilnærmelsesvis autonom enhed, men kun eksisterer i kraft af dets position i forhold til
andre steder:
»In this network, no place exist by itself, since the positions are defined by flows. Thus the network
of communication is the fundamental spatial configuration: places do not disappear, but their logic
and meaning become absorbed in the network.« (Castells 1996: 412)
Konsekvenserne af globaliseringsprocesserne er således ifølge Castells fortolkning, at netværksrummets
logik får stadig større dominans på bekostning af stedernes logik.
3.2. Byen betragtet som lokale, globale og glokale processer
Med de ændrede betingelser for social interaktion som denne udvikling medfører, giver det ikke
mening at analysere byen alene ved at betragte dens fysiske udstrækning og afgrænsning. I stedet
skal byen i højere grad betragtes som en proces (Castells 1996: 413). Byen forstået som proces
består af både lokaliserende og globaliserende processer.
De globaliserende processer defineres her i tråd med Castells tid/rum definitioner som urbane
processer, der ikke er knyttet til eller rettet i mod stedslokaliteten. Snarere er processerne knyttet
til og styret af den logik, der hersker i det globale netværk af informationsstrømme, og fungerer
derved mere elle mindre løsrevet og afkoblet fra de logikker og præmisser, der hersker på det lokale
fysiske sted. Et eksempel på, hvordan de globaliserende processer kommer til udtryk i Ørestad City
er Ferring: Den internationale medicinalvirksomhed henter sin arbejdskraft fra hele verden og retter
sine produkter mod det internationale marked. Ud over den strategiske placering i et infrastrukturelt
knudepunkt midt i en region, der er sat i fokus som vækstcenter for Norden, er Ferring ikke afhængig
af kvaliteterne i den stedsspecifikke lokalitet 9 .
De lokaliserende processer defineres som urbane processer, der i modsætning til de globale
netop er afhængige af stedslokaliteten. Som eksempel kan nævnes Ørestadsselskabets visioner
om at placere daginstitutioner i den nye bydel og planerne om at lave visuelt åbne og funktionelt
udadrettede underetager i de store kontorbygninger, der er planlagt langs Arne Jakobsens Allé. Bag
disse visioner ses primært et ønske om at styrke stedslokalitetens miljø og oplevelsen af det fysiske
byrum på gadeplan.
Det kan imidlertid være problematisk at opstille de globale og de lokale urban-processer som to
modsætningsfyldte kategorier: For det første findes det lokale i dag stort set aldrig uberørt af globale
processer og omvendt vil de globale processer aldrig kunne findes i deres rene form fuldstændigt
uafhængige af stedslokaliteten. Trods Castells’ på mange måder øjenåbnende analyse af de globale
og lokale processer, skal hans begreber om strømmenes rum og stedernes rum ses som idealtyper,
9. Susanne Krogsgård fortalte i interviewet, at flertallet af de ansatte i Ferring
hverken bor i Ørestad eller har nogen specifik tilknytning til Ørestad. De bor langt
væk – også i andre lande som Sverige, Norge og England – og vælger, så snart de
har fri, den hurtigst mulige vej hjem. De ansatte i Ferring er i den forstand - selvom
deres arbejdsplads rent fysisk befinder sig i Ørestad – afkoblet fra og uafhængige af
stedslokaliteten.
17

der kan være svære at finde i den virkelige verden 10 . Castells dikotomiske begrebsliggørelse af
globaliseringsprocesserne sætter fokus på de globale og lokale processers logikker hver for sig og
på, hvordan de globale processer har tendens til at undertrykke de lokale processer.
I den efterfølgende analyse af Ørestad City er det imidlertid samspillet og balancen mellem de
globale og lokale processer, der er i fokus. Derfor er er det nødvendigt at have øjnene åbne for, at
begge former for processer finder sted simultant i byrummet. Til det formål henter vi inspiration fra
geografen Edward W. Sojas betragtning af byen som glokal. Soja definerer i teksten »Postmetropolis
– critical Studies and Regions«, hvordan begrebet glokal kan bruges til at overvinde de dikotomiske
distinktioner, som ellers præger globaliseringslitteraturen:
»The innocent-sounding neologism of glocalization can thus be seen as one of the initial sparks for
rethinking not just the relations between the global and the local or the competitive debates about
internalist and externalist approaches, but also the entire fabric relations that define the spatiality of
contemporary social life and, in particular, the spatial specificity of urbanism« (Soja 2000: 200).
På samme måde som Soja, er det vores overbevisning, at det er ved analyser af det glokale, at
samspillet, og dermed også balancen imellem de globale og det lokale processer, kan belyses.
Dermed forkaster vi dog ikke Castells’ mere idealtypiske og dikotomiske tilgang til byen, som er god
til at sætte fokus på de ubalancer og konflikter, der kan opstå i glokale byrum.
3.3. Hybriditet og reterritorialisering
En af globaliseringens konsekvenser for byen er det Soja kalder deterritorialisering, og som kan
sidestilles med det, Castells beskriver som en afkobling af strømmenes rum fra stedernes rum: en
udtømning af stedets mening og funktion. Som kritisk modsvar til de deterritorialierende processer
sker der ifølge Soja en reterritorialisering af byens rum – lokaliteten genvindes om end med nye
former for hybride meninger og funktioner. Om dynamikken herimellem skriver Soja i teksten
»Postmetropolis – critical Studies and Regions« følgende:
»I refer here to what may be the most revealing window through which to understand the new global
cultural politics of representation and identity that is so vital part of it: the dynamic interplay between
deterritorialization and reterritorialization«. (Soja 2000: 211-212).
Til sammenligning beskriver Castells forholdet mellem strømmenes og stedernes rum som:
»simultanously globalization and localization«, hvilket umiddelbart kan minde om Sojas de- og ret
erritorialiseringsbegreber. Men i Castells udlægning er der fremfor hybriditet i højere grad tale om,
at de to processer har afsondret sig i hver deres skyttegrav, hvorfra de udkæmper en magtkamp på
globaliseringens præmisser. For Castells handler det derfor om at bygge bro mellem processerne:
»Unless cultural and physical bridges are deliberately built between theese two forms of space,
we may be heading towards life in parallel universes whose times cannot meet because they are
warped into different dimensions of a social hyperspace« (Castells 1996: 428).
18
10. Castells udleder meget drastiske konskvenser af globaliseringen og den
informationsteknologiske udvikling i forhold til vores »virkelige verden«: Det som
startede som »virtual reality« har udviklet sig til en virkelighed som han kalder
»real virtuality« ; vitualiteten er ikke kun en forestillet udgave af virkeligheden -
virkeligheden er blevet virtuel! Kritikeren Frank Webster (Webster 1997) kalder
Castells for informationsteknologisk deterministisk, og mener ligesom os ikke, at
informationsteknologiske fremskridt betyder en total omkalfatring af vores sociale
virkelighed.

Reterritorialisering i Sojas udlægning består ikke i en tilbagevenden til tidligere konsekvent
stedslokale urbanformer men snarere i et kritisk modsvar på globaliseringens deterritorialiserende
processer. Reterritorialisering kan således defineres som den ene proces i den glokale dynamik,
som konstituerer nye hybridformer i det urbane rum. Hybriditet er en udvikling af nye strukturer, som
udnytter de dikotomiske distinktioner for netop at overskride dem og derved danne nye former. De
glokale urbanprocesser kan med Sojas egne ord beskrives, som:”established patterns of real-andimagined
cultural and spatial identity at every scale from the local to the global” (Soja: s.212).
Hybriditetens rum, som er funderet ved glokale dynamikker er således kendetegnet ved nye
territorialformer, der består i en blandingsform imellem globalt stedsløse og lokalt stedsforankrende
urbanprocesser. Herom skriver Soja flg.:
“There is much more to the contemporary world than can be seen in the binary power play between
flows and places. Hybridized and glocalized movements and practices are developing that recombine
abstract flows and concret places, opening up new and different real-and-imagined spatialities, of
resistance and contention at multiple scales” (Soja:s.215).
Sojas begreber om hybriditet og glokalitet er relevante i dette projekt, da de åbner for en analyse af
integrerede og samtidigt eksisterende globaliserende og lokaliserende processer.
3.4. En teoretisk syntese
Den informationsteknologiske udvikling har ændret ved den måde og styrke, hvormed
globaliseringskræfter påvirker urbaniteten, og har især konsekvenser i forhold til planlægning og
funktioner på fysiske steder. Både lokaliserende og globaliserende processer påvirker det urbane i
både fysisk, funktionel og symbolsk forstand og det indbyrdes forhold imellem de to processer går
ikke altid op i en højere enhed. I Københavns byplanlægning har man de seneste år kunnet iagttage
to markant forskellige udviklingsretninger: På den ene side har man i bl.a. kvarterløftsprojekter sat
fokus på det lokale, borgerinddragelse, empowerment, community tanken, bottom-up strategier og
social planlægning. På den anden side har København – ikke mindst med Ørestad – indskrevet sig i
en international sammenhæng af storbykonkurrence med fokus på erhvervs- og investeringsfremme,
vækststrategier og branding 11 . De to udviklingsretninger, som kan betragtes som henholdsvis
lokaliserende og globaliserende opfatter vi dog i modsætning til Castells ikke, nødendigvis som
modstridende. Efter vores opfattelse er det muligt, hvis man betragter byrummet som bestående
af glokaliserende processer, at overskride dikotomien global/lokal og analysere mulighederne og
problemerne for et glokalt velafbalanceret byrum. Begrebet glokal skal her ikke forstås som en
idealtype, men som en analyseramme eller anskuelsesvinkel, som giver mulighed for at analysere
sammenhænge og hybrider frem for udelukkende konflikt og magtkampe, som Castells’ teori har
fokus på. Da fokus for vores planforslag netop tager udgangspunkt i vægtningen og integrationen af
de lokale og globale processer for at kunne skabe et velafbalanceret glokalt byrum i Ørestad City,
finder vi Sojas anskuelse af byen som glokal brugbar.
11. Storbykonkurrence og et internationalt fokus er ikke nyt i den forstand, at der
er sket et markant skift i tankegangen omkring København. Væksttankegangen
og sammenligninger af København med andre storbyer kan bl.a. spores
tilbage til efterkrigstiden, hvor planlæggere i København lod sig inspirere af
genopbygningsplanerne og vækststrategier i London. Beslutningen om Ørestad kan
dog ses som et tegn på, at vækst og storbykonkurrence – selvom de ikke er nye – er
værdier, der trives særdeles godt i disse år.
19

Med de to teoretikere som fundament for vores analyse og planforslag har vi mulighed for både at
have fokus på de potentielle konflikter, der findes i visionerne for Ørestad City imellem de lokale og
globale processer og på de muligheder for sammenhænge og frugtbare hybrider, der ligger i samme
visioner.
3.5. Illustration af det globale, glokale og det lokale
Teoretiske redegørelser for begreber – ikke mindst indenfor globaliseringslitteraturen – kan være
flyvske og vanskelige at oversætte til konkrete analyserbare forhold. Som det fremgår af ovenstående,
opereres der med henholdsvis lokale, globale og glokale urbanprocesser. For at anskueliggøre,
hvordan vi tænker disse processer i det konkrete byrum, har vi udarbejdet nedenstående figurer som
illustration af, hvordan vi opfatter byprocesserne.
Fig.1 lokal Fig.3 glokal
Figur 1 er en idealtypisk illustration af et byrum præget af lokale urbanprocesser. Figuren er et billede
på et byrum, som orienterer sig mod ét centrum, nemlig figurens midte. Et eksempel, der kommer
tæt på denne idealtype er den klassiske fæstningsby. Fæstningsbyen er afgrænset af bymuren
– den ydre cirkel i figuren – som samtidig fungerer som beskyttelse imod udefrakommende farer
og stregerne rettet mod centrum genfindes ikke kun i gadestrukturen men også i magtens fysiske,
funktionelle og symbolske arkitektur. I Castells begrebsverden er der her tale om et stedernes rum.
Den informationsteknologiske revolution og dermed det virtuelle rum er endnu ikke opstået i dette
klassiske byideal, og lokale urban-processer på det fysiske, det funktionelle og det symbolske plan
knytter sig derved udelukkende til stedernes rum og ikke til strømmenes rum. Figuren illustrerer
således en klassisk territorial urbanform, som er kendetegnet ved stedsbundne og stedsforankrede
urbanprocesser, som ikke er påvirket af deterritorialisering. Figuren er en idealtype som ikke
længere – og måske aldrig har – eksisteret i sin helt rene form. Selv i fæstningsbyens tid, var der
handelsforbindelser, der orienterede sig ud af byen og dermed henvendte sig mod andre centri
end det i byens kerne. I den forstand kunne de siges at virke deterritorialiserende. Illustrationen kan
dog også læses som en lille del af en by – en bydel – præget af lokaliserende processer. Det kunne
være kolonihusene ved siden af Ørestad City. Men selvom den menneskelige skala og funktionerne
i form af havebrug og rekreation kan synes yderst lokalt er den lille plet ikke uden for påvirkning fra
globaliserende processers påvirkning – støj og forurening fra motorvej, lufthavn og togbane, Ferrings
høje facade, der minder om de internationale forbindelser og markedskræfter etc.
Figur 2 er en idealtypisk illustration af et byrum præget af globale urbanprocesser. Her er der tale om
en global urban-orientering, som på det fysiske, det funktionelle, det symbolske plan i overvejene
grad knytter sig til og er betinget af strømmenes rum. Figuren illustrerer den globale orientering ved,
20
Fig.2 global

at der ikke er ét centrum i cirklen men mange forskellige centri, som hver især i højere grad er knyttet
til andre steder eller rum end dem, der findes i den fysiske stedslokalitet. Den globale urbanform er
præget af en deterritorialisering, hvor stedernes fysisk lokale kontekst skubbes i baggrunden til fordel
for andre udenforliggende orienteringspunkter – illustreret ved de større prikker omkring grid’et. Igen
skal det understreges, at der er tale om en idealmodel, som ikke findes i sin rene form, men som kan
bruges til at identificerer visse tendenser i byrum domineret af globale processer. Et eksempel, der
nærmer sig denne idealform er bydelen La Defense i Paris, hvor store internationale virksomheder
har bygget et gigantisk og tæt højhusbyggeri. I gaderne nedenfor de mastodontiske bygninger findes
kun meget få tegn på, at det er et byrum beregnet til at opholde sig i. Få sandwichbarer, som kun
har åbent i frokosttimerne og den store nye triumfbue er eneste trækplastre i forhold til et byliv i
stedslokaliteten, præget af turister og internationale forretningsfolk.
Figur 3. er en illustration af det afbalancerede glokale byrum, som det er målsætningen for denne
rapport at biddrage til at skabe i Ørestad City. Figuren skal forstås som en sammenlægning af de
to første modeller, hvorved både lokale og globale processer fremkommer i det samme byrum.
Igen er der tale om en idealmodel, hvor der ses en ideel balance mellem de globale og lokale
processer – mellem stedernes rum-logikker og strømmenes rum-logikker. Som figuren viser, er der
i denne byrumsstruktur hverken tale om ét givet centrum i stedslokaliteten eller at stedslokaliteten
kun orienterer sig mod andre steder. Hverken det globale eller det lokale har dominans, hvilket er
illustreret ved, at prikkerne inde på grid’et og udenfor grid’et er lige store. Overordnet kan den glokale
byrumsstruktur betegnes som en hybridform, hvor de urbane processer hverken udelukkende er
territorialiserende eller deterritorialiserende men til gengæld udgør en vedvarende re-territorialisering.
Rekonstituering af nye hybride territorialformer finder sted på både det fysiske, det funktionelle og
det symbolsk plan.
I det følgende afsnit beskrives, hvordan begreberne lokal, global og det glokal konkret kommer til at
danne analyseramme for vores analyse af Ørestad City.
3.6. Operationalisering af den glokale byrumsopfattelse
Med visioner rettet imod både det globale og det lokale, må det antages at være Ørestadsselskabets
intention at effektuere en velafbalanceret glokal bydel, hvor vægtningen af de lokale og globale
processer opnår en ligelig prioritering.
I det følgende afsnit defineres, hvordan vi ser henholdsvis lokale og globale processer materialiseret
og symboliseret i byrum generelt og mere konkret i forhold til Ørestadsselskabets visioner. Derefter
kommer en operationalisering af, hvorledes det glokale byrum analyseres på de tre niveauer: fysisk,
funktionelt og symbolsk.
3.6.1. Det lokale i det glokale
I Helhedsplanen ser vi det som udtryk for det lokale i det glokale, når Ørestadsselskabet henviser
til det »klassiske byliv, som det ses i de gamle europæiske byer (Ørestaden Helhedsplanen 1995:
10). Der er tale om et byrum, hvor det fysiske, det funktionelle og det symbolske er rettet mod selve
stedet, og hvor dette sted fungerer på en menneskelig skala, med »den gående« som primær aktør
i byrummet.
21

Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt andet i bogen »Livet mellem husene«, med hvorledes de fysiske
strukturer kan udformes, så de lægger op til en gående færden i byen, og dermed hvorledes der via
fysiske strukturer skabes et byrum i menneskelig skala 12 .
For at skabe fysiske rammer i menneskelig skala på stedet, påpeger Gehl, at stedet skal være
kendetegnet ved gode opholdssteder, der fordrer til valgfrie og sociale aktiviteter i udeområderne 13 .
Ved gode opholdssteder nævner han blandt andet, at fodgængersystemet må være kompakt,
hvorved der er fokus på de sociale aktiviteter og interaktioner i stedslokaliteten. Adgangsarealerne
til bygningerne må ikke vende væk fra hinanden, men skal være rettet imod hinanden og imod
en central gade, hvor den menneskelige færden foregår. Attraktionsværdi og oplevelsesværdi er
elementer eller forhold, som Gehl arbejder meget med i forhold til at skabe byrum for menneskets
færden og herunder er dimensionering af pladser og bygninger i forhold til mennesket central.
3.6.2. Det globale i det glokale
Det globale byrum i sin idealtypiske karakter vil, som illustreret i figuren ovenfor, være kendetegnende
ved at funktionelle aktiviteter og symbolske iscenesættelser i høj grad er knyttet til det globale dvs.
blandt andet opkoblet på det virtuelle rum, mere end det er koblet til stedslokaliteten. En global
bystruktur betyder, at symbolstrømme homogeniseres i overensstemmelse med andre steder
på kloden og derved løsrives fra den lokalitetens stedsidentitet . Som Arkitekten Rem Koolhaas
pointerer i blandt andet »Biggness« og »The Generic City« rettes funktioner og kommunikation i en
global orienteret by, mod det virtuelle rum, hvilket betyder, at det offentlige rum 14 i stedslokaliteten
tømmes for funktioner og social interaktivitet i form af face-to-face relationer. Helt overordnet kan
denne urbanform, siges at være præget af en deterritorialisering, som ikke har fokus på den stedslige
kontekst, hvori bygningerne og menneskene rent fysisk befinder sig.
Et globalt byrum materialiserer sig fysisk, ifølge Koolhass, ved at bygningerne ofte udformes som
kæmpemæssige bebyggelser, der lukker sig om sig selv og hverken tilgodeser lys og vindforhold
i forhold til det offentlige rum på stedet – og i det hele taget ikke har fokus på facaden ift. det
offentlige rum i stedslokaliteten. Adskillelsen imellem livet indeni bygningerne og livet i det offentlige
rum på stedet medfører således, at det offentlige rum stort set forvandles til transportzoner. Den
eneste funktion, der lades tilbage i det fysiske offentlige rum er funktionen som transportzone, hvor
succeskriteriet er en så effektiv, gnidningsfri og hurtig gennemstrømning af mennesker, varer og
informationer som muligt.
Denne form for gnidningsfri planlægning betegnes af Sociologen Maarten A. Hajer som »nonfriktionsplanlægning«.
Globaliseringen handler om at presse tid og rum sammen. Så meget som
muligt skal helst kunne forgå i det samme rum på samme tid. Dette opnås ved at øge mobiliteten
og ved at effektivisere infrastrukturen – både i fysisk forstand i form af flere og større motorveje,
flyforbindelser etc. og i virtuel forstand i form af mere omfattende og hurtigere informationsteknologi
(Hajer og Reijndorp 2001).
22
12. Gehl, Jan: “Livet mellem husene”. Arkitektens Forlag, København 2003.
13. Gehl argumenterer for, at der bør skelnes mellem tre former for udeaktiviteter
nemlig, »de nødvendige«, »de valgfrie« og »de sociale aktiviteter«. Det sociale
aktiviteter deler han yderligere op i kategorier over direkte aktiviteter, som
»medvirkende i diskussion«, eller indirekte aktiviteter, hvor det »at se« er den
primære handling Gehl, Jan: »Livet mellem husene«. Arkitektens Forlag, København
2003.
14. Det offentlige rum defineres her ikke i juridisk forstand men blot som det gang-
eller opholdsareal, der er udenfor bygninger i byen.

Konsekvenserne for byen og livet i byen ses på flere måder: Udviklingen af byen kommer til at foregå
mere og mere på infrastrukturens præmisser. Dette ses illustreret i kampen om både linieføringen
og nedgravningen af Metroen. I forhold til det globale er formålet med Metroen at kunne komme
hurtigt ud til Ørestad og iscenesætte København som international vækstpol. Men andre mere lokalt
interesserede må se deres baghave omformet til metrobane og får ingen Metrostationen der, hvor
der er mest brug for den. En anden konsekvens er, at mennesker i byen ikke møder hinanden og
interagerer i samme grad i det offentlige rum, fordi de bevæger sig rundt i gnidningsfri transportzoner:
fra carporten til motorvejen direkte ned i parkeringskælderen under Fields.
3.6.3. Det glokale byrum
Det er intentionen med nærværende rapport at give planforslag til, hvorledes der sikres et
velafbalanceret glokalt byrum i Ørestad City. Der er tale om at sikre et byrum, der indeholder og
forener de lokale/klassiske og de globale processer på en måde, så byrummet udgør en afbalanceret
hybrid. Som eksempel på en sådan t hybrid nævner Hajer bl.a., hvordan nogle shoppingcentre i USA
gradvist er blevet reterritorialiseret som offentlige rum, idet f.eks. motionister udnytter de mange bilfri
kvadratmeter til joggingture og unge mennesker hænger ud på parkeringspladser, som er velegnet
til bl.a. scateboarding (Hajer 2000).
Som beskrevet i den uddybende problemformulering opereres der på tre niveauer i rapporten. Disse
er det fysiske, det funktionelle og det symbolske niveau. Intentionen er, at skabe balance imellem de
globale og lokale processer i forhold til alle tre niveauer.
Det Globale
Det fysiske
Det funktionelle
Det symbolske
Det lokale
»Det
velafbalancerede«
glokale byrum«
Skitse over operationaliseringen:
Dette betyder, at der på både det fysiske, funktionelle og symbolske niveau i byrummet ideelt set
skal forekomme afbalancerede hybrider mellem det globale og det lokale.. Intensiteten af hybriditet
kan variere i forhold til den skala, det forekommer på: I den ene ende af et kontinuum ser vi det, som
det ideelle, at hybriderne opstår i mindste detalje; - det vil sige helt ned i »hver enkelt skraldespand«
og at f. eks. bænken på pladsen kan tiltrække både den internationale forretningsmand og den
handlende fra lokalområdet, fordi den har en fysisk udformning og symbolsk betydning, der refererer
23

åde til det lokale og globale. I den anden ende af kontinuumet kan hybriden ses i en større
skala i forhold til et helt fokusområde; f. eks.,i forhold til Kay Fiskers Plads, hvor de forskellige
indretninger, funktioner eller symboler, vurderes i forhold til om pladsen som et samlet hele udgør
en ligevægtig hybrid. Minimumstærskelen for, hvad vi tillader os at kalde en hybrid, er, at den skal
findes indenfor det enkelte fokusområde. Det vil konkret sige, at den primært globalt orienterede
bygning Ferring ikke kan opvejes af og kaldes en hybrid sammen med Byparken, der ligger i et
helt andet fokusområde. Grunden til, at vi sætter en minimumsgrænse i forhold til hybriditetsskala
, er, at der er mange eksempler på, at globale og lokale processer sameksisterer parallelt uden at
være integreret, så de tilsammen udgør et glokalt byrum. Et eksempel på dette – ofte fremhævet af
Jan Gehl – er Nationalbankens hovedsæde i København, der i den grad mangler lokal orientering i
forhold til det sted, den er placeret, men som ligger et stenkast fra Kgs. Nytorv, hvor der eksempelvis
er et mylder af stedslig forankret liv.
I »det velafbalancerede« glokale byrum vil der mht. de fysiske forhold på stedet være en
forholdsmæssig fordeling mellem de strukturer, som er globalt orienteret og de strukturer, der er
lokalt orienteret. Det vil sige, at der lægges fokus på en kombination og udformning af bygningerne,
der både afspejler de internationale relationer og samtidig er udformet som eksempelvis mere
facadevenlige åbne bygninger, eller andet, der afspejler forholdene i et lokalt forankret byrum i
menneskelig skala.
På det funktionelle niveau er der ligeledes fokus på en hybrid blandingsform, hvor der ønskes en
kobling af de globale og lokale processer i de enkelte funktioner, således, at den enkelte funktion bliver
en hybriditet, hvor der sker en så høj grad af integration som muligt - og gerne sammensmeltning
- af globalt og lokalt orienterede funktioner. Som illustration på dette kan eksempelvis nævnes
begivenheder, der finder sted i stedslokaliteten på baggrund af lokalt initiativ eller engagement, men
som samtidig har et internationalt budskab og publikum
Et andet eksempel er en kobling af informationsteknologiske funktioner til stedslokalitetens funktioner.
Dette kunne forekomme ved at informationer om begivenheder annonceres i det virtuelle rum enten
via et virtuelt kommunikativt fællesskab som f.eks. mobilnetværk eller via intranet og internet portaler
placeret i stedslokaliteten 15 . Aflejringer af de globale og lokale processer i forhold til det funktionelle
kan således både findes på det fysiske sted og i den enkelte funktion, men kan også findes i det
virtuelle rum og kommunikationsunivers, som internettet eller mobiltelefoni.
Endelig vil der i forbindelse med det symbolske også lægges vægt på, at symboler i den globaliserede
tidsalder kan være både homogeniserende og heterogeniserende i forhold til stedslokaliteten. Vi vil
i den forbindelse analysere i hvilken udstrækning, disse repræsentationer bidrager til nye former for
hybride stedsidentiteter. Geografen Doreen Massey beskriver den glokale stedsidentitet som en,
der:
»(…)muliggjør( …) en stedsfølelse som er utadvendt, som inkluderer en bevissthet om sin
forbindelse med den mer omfattende verden, som på en positiv måte integrerer det globale og
lokale« (Massey i Pløger, 1997: 316).
Analysen foretages særskilt på de tre fokusområder. Hvert fokusområde bliver analysereti forhold til
de tre niveauer: det fysiske, funktionelle og symbolske. For hvert niveau skiftes de briller, hvormed vi
ser på byrummet. Denne analysestrategi er valgt for at opnå en hvis stringens og afgrænsning i den
24
15. Idéen er allerede ved at blive udviklet i Ørestad Nord, hvor CrossRoads
Copenhagen har intentioner om at skabe “et kontekstafhægigt mobilnetværk” , der
som ordet siger er et virtuelt netvær, der knytter sig til den kontekst, det befinder sig.
(Tofte: “Context-Dependent Mobile Communication in Ørestad” , 2001).

måde vi anskuer byrummet på og de forhold vi analyserer.
Idéerne i planforslaget går derimod på tværs af de tre niveauer. Her er det, det enkelte forslag, og de
muligheder det indeholder, der er i fokus fremfor de mere overordnede betragtninger om problemer
og potentialer i byrummet, som er tilfældet i analysen. Der kan forekomme idéer, som f.eks. primært
er tiltænkt at rette op på en funktionel ubalance, men hver enkelt idé kan i princippet have både et
fysisk, funktionelt og symbolsk ærinde..
25

4. Ørestad City
I det følgende kapitel ønsker vi at redegøre for Ørestad Citys fysiske, funktionelle og symbolske
forhold. Dette kapitel skal ses som en overordnet skitsering og analyse af forholdene. Dog er der
udvalgt centrale elementer og informationer i Ørestad City, der kan fungere som understøttende
materiale for de senere analyser af de enkelte fokusområder.
4.1. De fysiske forhold i Ørestad City
I nærværende afsnit vil Ørestad Citys fysiske kendetegn blive skitseret. Til analyse heraf har vi valgt
at benytte Kevin Lynch’s analysemetode 1 . Der vil blive redegjort for de fysiske strukturer i forhold til
trafikforhold, orienteringspunkter og grænser i Ørestad City.
4.1.1. Kevin Lynch analyse af de fysiske forhold
Med en Kevin Lynch tilgang fokuseres på kendetegn, der gør det muligt for mennesket at navigere i
byen. Analysen kortlægger grafisk et område , i form af konstrueret kortmateriale og tekst. Ud fra en
Kevin Lynch analyse opererer vi med følgende fire fokuspunkter::
• Færdselsårer
• Knudepunkter
• Orienteringspunkter
• Grænse / kanter
Kevin Lynchs analysemetode er valgt, fordi vi udfra et beskrivende niveau ønsker at forstå Ørestad
City. Denne beskrivelse af de fysiske forhold, kan sammen med beskrivelserne af det funktionelle
og symbolske i Ørestad City, afdække relevante forhold, der benyttes i den efterfølgende analyse af
fokusområdernes lokale og globale processer.
4.1.2. Trafikforhold
Overordnede i Ørestad består trafikårene af metroen, jernbanen, veje, cykelstier og fortove. .
• Metroen med dens 5 stationer, fungerer som det centrale offentlige transportmiddel i Ørestad,
med forbindelse til resten af København.
• Jernbanen sørger for den offentlige transport til resten af Øresundsregionen.
• Biltrafikken består af den regionale trafik i form af motorvejen, der er den primære øst/vest
gående trafik gennem Ørestad. Derudover er der lokal nord/syd gående trafik, af Ørestads
Boulevard og Center Boulevarden.
Det centrale knudepunkt for trafikken i Ørestad ligger omkring Kay Fiskers Plads i Ørestad City. På
dette sted mødes områdets primære trafikårer, i form af metroen, der udgør en stor personbefordring
fra Københavns centrum samt både regionaltog og motorvej med direkte forbindelse til Sverige
og det resterende Danmark. Ved Kay Fiskers Plads sker en omskiftning af trafikal art, imellem
Metroen, regionaltoget og biler til cyklen eller gående. Samme omskiftning sker også ved de fire
andre metrostationer, men ikke i samme grad som i Ørestad City. Det trafikale knudepunkt i form af
metrostationen og Kay Fiskers Plads er hovedsageligt et udslag af den store trafik ad motorvejen og
26 16. Lynch, Kevin: The City image and its Elements 1960.

jernbanestrækningen.
Kigger vi mere specifikt på Ørestad City
bliver strukturen i trafikken, lidt anderledes
end, når det ses fra et overordnet
perspektiv.
Den gennemgående trafik sker i udkanten
af Ørestad City, og er øst/vest gående.
Mens den lokale trafik sker på kryds
og tværs af byen. Den gennemgående
biltrafik er på motorvejen og Center
Boulevard, mens den lokale primært er
på Ørestads Boulevard, og sekundært
tilkørslen til Fields samt Arne Jacobsens
Allé. Den gennemgående cykel og gangtrafik
vil ske på tværs af hele byen men
primært igennem Arne Jacobsens allé
og Byparken Cyklisterne vil dog også
bruge Center Boulevard. Lokaltrafikken vil
primært komme til at foregå på Ørestads
Boulevard, Arne Jacobsens Allé, og i Byparken.
I Ørestad City er knudepunkterne delt mere op. Her er det i overgangene fra gennemkørselsveje
til lokalveje og igen til opholdsarealer, hvor der sker et skift fra en type trafik til en anden. Skiftet fra
motorvej til lokal trafik, markerer et mindre knudepunkt. Overskæringen og skiftet i trafik, mellem
gående / cyklende samt biltrafik, der skal ind i Byparken eller videre ad Ørestads Boulevard,
markerer et andet knudepunkt. Området omkring Kay Fiskers Plads, der i den overordnede analyse
er markeret som et knudepunkt, bliver med den mindre skala opdelt i to Knudepunkter. Det ene
fokuserer på skiftet imellem metro, tog, bil, gående / cyklende, som fortrinsvis er nord-syd gående.
Det andet fokuserer på overskæringen imellem Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard, hvor
trafikken, opdeler sig nord - syd og øst – vest.
4.1.3. Orienteringspunkter
Knudepunkter
Hovedetrafikåre:
Metro
Tog
Bil
Gående/cyklende
I Ørestad City er der to forskellige typer af orienteringspunkter. Den ene er metrostationen, der
orienterer sig imod transporten igennem byen. Ved metrostationen er orienteringen syd/nord, hvor
man følger banelegemet, og på ethvert tidspunkt befinder sig tæt på en af de to stationer i Ørestad
City.
Den anden slags orienteringspunkt eksisterer i form af markante bygninger, der bliver synlige eller
bevidste i form af fysiske udformning eller funktion; såsom Ferring eller Fields i Ørestad City. Fields
er med sin funktion som velbesøgt indkøbscenteret et orienteringspunkt. Den er dog ikke fysisk så
synlig og markant som Ferring, der via sin højde og sorte flade er en bygning, der kan ses på lang
afstand. Bygningerne er ikke retningsbestemt, som metroen, men fungerer som pejlemærker i alle
retninger.
De to bygninger; Fields og Ferring har forskellig betydning som orienteringspunkter alt efter hvilket
Center Bouldevard
Byparken
Arne Jacobsens Alle
Fields
Kay Fiskars plads
Ørestads Bouldevard
Ferring
27

skalaniveau, man befinder sig på. På en
vis afstand fra Ørestad City må Ferring
siges at være det mest visuelt markante
orienteringspunkt. Ses der derimod på
enten et højere skalaniveau (dvs. udenfor
visuel orientering af Ørestad City) eller i
den mindste skala i selve stedslokaliteten
i Ørestad City, da antager vi, at Fields vil
være orienteringspunkt. På begge disse
skalaniveauer er det bevidstheden om
Fields’ funktion som indkøbscenter, der
betyder, at denne bliver orienteringspunkt,
da det både i den store og lille skala ikke
er muligt at se Ferring som et visuelt
orienteringspunkt. Opholder man sig i
Ørestad City, oplever man bygningerne
som skærmende for udsynet, og Ferring
mister derved sin synlighed. Fields vil til
gengæld både via sin volumen og funktion,
stå stærkt i bevidstheden hos folk og
udgøre et orienteringspunkt på en anden
måde.
4.1.4. Grænser
I Ørestad City ser vi, at der findes tre typer af grænser:
• De primært visuelle
• De fysiske og visuelle
• De primært fysiske.
Bygningsstrukturen i Ørestad City består af Fields og forskellige kontorbyggerier, samt boligstrukturer
på begge sider af Byparken. Fields’ fysiske struktur gør, at den bliver en grænse såvel fysisk som
visuel, mens bolig- og kontorstrukturer fungerer som visuelle grænser.
Parken med dens væg af boliger på siderne bliver til et område, der har en særlig karakter. Det
bliver et grønt boligområde, en parkbebyggelse, der på én gang har forbindelser til fælleden, og til
strukturerne i resten af Ørestad City.
På grund af de markante brydninger i bystrukturen som Byparken, motorvejen og jernbanens
banegrav udgør, bliver grænserne ikke så markante. Grænsen som graven ved motorvej og
banelegeme udgør, er primært en fysisk grænse, idet sigtelinien ikke brydes, men fordi muligheden
for fysisk bevægelse stoppes og brækker Ørestad City over i to dele. Ligeledes virker kanalerne i
Ørestad City som en fysisk grænse sammen med motorvejen og jernbanens grav.
Metroens banestrækning består af to forskellige bygningsstrukturer, dels en hævet banedæmning
og dels et hævet banedæk. Banedæmningen udgør en grænse, der både er visuel og fysisk, da der
ikke er muligheder for fysisk passage af dæmningen. Det hævede banedæk udgør derimod kun en
visuel grænse, idet man kan passere metroen under banedækket,. Omkring fokusområderne Arne
28
Orinteringspunkter
Grænser:
Primært visuelle
Fysisk og visuel
Primært fysiske
Byparken
Arne Jacobsens Alle
Fields
Kay Fiskars plads
Ørestads Bouldevard
Ferring

Jacobsens Allé og Kay Fiskers Plads er der tale om et banedække.
4.1.5. Delkonklusion – de fysiske forhold
Centralt i forhold til nærværende rapport kan det overordnede siges, at det trafikale knudepunkt for
hele Ørestad og dermed også Ørestad City bliver Kay Fiskers Plads. Metrobanen vil i Ørestad City
nogle steder komme til at fungere som både visuel og fysisk grænse og andre steder vil den være
mulig at passere og dermed kun være en visuel grænse. Ørestad City bliver præget af to meget
markante bygninger, hvoraf den ene er Fields og den anden er Ferring. De fylder begge meget i
stedslokaliteten både fysisk og som funktionel orientering. Byparken vil ligeledes være en visuel
grænse på stedet.
4.2. De funktionelle forhold
I nedenstående afsnit af den overordnede analyse af Ørestad City vil de funktionelle forhold
blive analyseret. Afsnittets informationer skal, som i det fysiske afsnit, ses som grundlæggende
information om Ørestad City, samt materiale for den mere specifikke analyse af de lokale og globale
processer på hvert af de tre fokusområder. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af alle
funktionelle forhold i Ørestad City. Snarere er der tale om et udvalg af relevante informationer, der
danner baggrund for analysen af byrummets glokalitet i forhold til de tre fokusområder.
Denne overordnede funktionelle analyse af muligheder og problemer for interaktion i byrummet,
tager afsæt i de teoretiske begreber hentet fra Jan Gehl, Bo Grønlund, Rem Koolhaas og Maarten
A. Hajer som blev introduceret i rapportens operationaliseringen.
4.2.2. Boliger i Ørestad City
Fig. 4 beskriver den overordnede fordeling og placering af boliger i Ørestad City.
Af fig. 4 fremgår det, at boligerne i Ørestad City primært vil være placeret omkring Byparken, hvor
der ca. vil komme til at ligge 1000 boliger, udgørende i alt 125.000 etagekvadratmeter. I alt vil der
I Ørestad City er der planer om 1,1 mio. etagekvadratmeter
(Christof Weise; Plankonsulent Ørestadsselskabet).
Boliger i alt i Ørestad City; ca. 1500 inkluderet 300 studieboliger
(Christof Weise).
125.000 etagekvadratmeter i områderne omkring Byparken skal
anvendes til bolig (309 §3 stk.?). Dette svarer til ca. 1000 boliger
(Rikke Faaborg).
29

Boliger skal for hele området placeres ovenover serviceerhverv,
institutioner eller kollektive anlæg (lokalplan 309 & 325). Jævnfør
interview med Rikke Faaborg opfordrer Ørestadsselskabet til,
at der placeres institutioner i underetagen i boligerne rundt om
Byparken.
I de områder, der ikke støder op til Byparken, kan op til 10 % af
etagearealet konverteres til boliger (lokalplan 309 & 325).
Boligerne i Ørestad City skal i gennemsnit have en størrelse på
mindst 85 m2 (309§3, stk.2b).
Fig. 4
blive 1500 boliger i Ørestad (Ørestadsselskabet, Christof Weise), hvorfor et samlet etageareal for
boliger må udgøre ca. 200.000 etagekvadratmeter. Dette svarer til at boligfunktioner vil komme til at
udgøre ca. 18 % af de 1,1 mio etagekvadratmeter i Ørestad City.
4.2.3. Virksomheder
Langt størstedelen af etagearealet i Ørestad
City vil blive udlagt til privatvirksomhed. Som
planlægningsmedarbejder Christof Weise
har påpeget for os, så er der i lokalplanerne
udlagt rammer for, at i de områder, der
ikke støder op til Byparken, må max. 10
% af etagearealet udstykkes til boliger.
Dette betyder, at i langt de fleste områder i
Ørestad City, undtagen de områder omkring
Byparken, vil erhvervsmål – private som
offentlige - komme til at udgøre mindst 90 %
af etagemetrene.
Til venstre ses arealanvendelsesskitserne for
Ørestad City. Af disse ses netop fordelingen
og placeringen af henholdsvis bolig og
erhverv.
30

4.2.4. Erhvervsvirksomheder og butikker.
4.2.4.1 Erhvervsvirksomheder
Erhvervsvirksomheder vil især komme til at præge områderne omkring Kay Fiskers Plads og Arne
Jacobsens Allé (L:309). Området syd for Arne Jacobsens Allé og vest for Ørestads Boulevard, hvor
Fields åbnede i marts, vil primært blive et konsumområde på 40.000 m2, der hovedsagelig anvendes
til butiksformål. Fields vil desuden blive et skal et såkaldt oplevelsescenter med forskellige former for
forlystelsesaktiviteter i form af eks. et biografkompleks.
Udover området, hvor Fields er placeret, gives der i lokalplanen ikke mange muligheder for placering
af butikker. Alt i alt ser regnestykket over butiksmuligheder i Ørestad City således ud: Fields 40.000
m2, Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard max. 5000 m2 og det lille område syd for Ørestad
station max. 1500m2. Dette betyder, at det offentlige byrum i Ørestad City ikke vil blive præget af et
sprudlende byliv i form af mange små specialbutikker. Hverken Arne Jacobsens Allé eller Ørestads
Boulevard har eksempelvis mulighed for at blive et handelsstrøg for den gående i byrummet.
4.2.4.2. Publikumsorienterede underetager
Der er i lokalplanerne indskrevet, at i bestemte områder skal bygningernes udformes med
en publikumsorienteret underetage. Dette ser vi som et udtryk for Ørestadsselskabets ønske
om at skabe et velfungerende byrum, i
menneskelig skala. Det er dog vigtigt at
påpege, at Ørestadsselskabet ikke kan tvinge
erhvervsvirksomheder til eksempelvis at lave
åbne kantiner, caféer eller butikker i deres
underetager. Tiltag af denne art vil være op
til den enkelte virksomhed. I lokalplanerne
ligger blot retningslinier for at byggeriet,
skal udformes med åbne, eksempelvis
glasfacader, i bestemte områder.
Skitserne til venstre viser hvor der
i stueetagerne skal bygges for
publikumsorienterede funktioner samt hvor
der må etableres butikker.
4.2.5. Offentlige virksomheder
Det er planen, at Ørestad City’s
institutionsbehov ville omfatte to
daginstitutioner, ét gymnasium, ét
bibliotek, én idrætshal og derudover
muligvis en skole og et ældrecenter.
Hvad det faktuelle serviceudbud bliver,
er dog endnu ikke besluttet. Gymnasiet
skal bygges som et moderne fremtidens
gymnasium. Eksempelvis er der planer
31

om at undgå reelle undervisningslokaler, men i stedet basere undervisningsformen på åbne rum
og team-samarbejde. Et gymnasium i bydelen må antages at bidrage betragteligt til det daglige
menneskeflow, især når det gælder ungdomskultur i bydelen. I forbindelse med de to daginstitutioner,
har man fra Ørestadsselskabets side løse idéer om, at integrere disse i bygninger, der samtidig
udgør kontorbygninger. Idéen tager udgangspunkt i det moderne fleksible menneskes livsstil 17 .
Ørestadsselskabet visioner kan her tolkes som et forsøg på at integrere forskellige funktioner i
bydelen, og derved imødekomme behov, der både orienterer sig i forhold til byrummets udadrettede
og indadrettede interesser. Eksempelvis har forretningsmanden på den ene side brug for et kontor
til sin selvstændige virksomhed, der orienterer sig mod det globale marked. På den anden side har
forretningsmanden eksempelvis brug for en institution, hvor børnene belejligt kan blive passet på en
etage i samme opgang.
4.2.6. Infrastruktur
Ørestad City er i høj grad et intensivt trafikalt knudepunkt, hvor der er tilgang til alle tænkelige trafikale
muligheder; lokale busforbindelser, byorienteret metro, regional og interregional og international
togforbindelse, centrale gennemgående veje til og fra Københavns centrum, motorvejsforbindelse
samt i relativ kort afstand international lufttrafikal forbindelse. Mulighederne for mobilitet og dermed
de trafikale strømme har haft en stor indflydelse på udformningen af byrummet og dermed også på
den måde, det kommer til at fungere på. Der er lagt vægt på gnidningsfri bevægelsesstrømme, der
dog understøtter hinanden således, at mobiliteten er i højsæde. Et eksempel på, hvorledes trafikken
er planlagt med henblik på et så gnidningsfrit flow som muligt, ses i forbindelse med den særskilte
motorvejsafkørsel til Fields. Via denne er det muligt at komme fra motorvejen og det regionale
opland og direkte ned i parkeringskælderen, uden kontakt til det omgivende byrum.Fields. Denne
trafikale planlægning kan både være af positiv og negativ karakter for byrummet, når det drejer sig
om friktion. Gnidningsfriheden betyder, at bydelen ikke vil være støjende, kaotisk etc. for mennesket,
der opholder sig her. Omvendt kan den manglende interaktion i byrummet give anledning til et meget
sterilt, monotomt byrum uden oplevelse og liv. Eksempelvis vil de, som ankommer til Fields ikke få
berøring med det offentlige byrum med mindre de ekstraordinært bevæger sig derud.
4.2.7. Aktiviteter og begivenheder
Visionerne for Ørestad City bygger på, at der i fremtiden vil komme rigtig mange mennesker i
bydelen til dagligt. Christof Weise, fra Ørestadsselskabet, anslår, at alene ca. 13.000 mennesker
kommer til at arbejde i Ørestad City. Ligeledes satses der i forbindelse med storcentret Fields på
et højt besøgstal pr. dag. Foruden de folk, der i øvrigt vil få deres daglige gang i bydelen, er det de
aktiviteter, der bliver planlagt og arrangeret i bydelen, der regulerer, hvor mange mennesker, der vil
være. Rikke Faaborg udtrykte i en samtale med os bl.a.:
»Jeg tror, meget det det handler om, det er at få skabt en interesse for at, det her, det kan blive et fedt sted.
Jeg tror meget på, at dem, der flytter ind herude, det er også meget unge mennesker, og det appellerer til
nogen, som tør. 18 «
For at give beboerne en mulighed for at være med til at påvirke forholdene omkring rummet i Ørestad,
32
17. John Pløger påpeger i sit essay “Den fragmentariske by og det “gode byliv”” at
postmoderne bymennesker i høj grad har forskellige livsstile og deraf afledte behov
og interesser i byen - og at byplanlægningen i højere grad bør tage højde for disse
forskelle (Pløger 2002).
18. Citeret jævnfør båndoptagelse fra ekspertinterview med Rikke Faaborg.

har Ørestadsselskabet blandt andet etableret følgende tiltag. Der er etableret et kulturforum, hvor
borgere med interesse i udviklingen i Ørestad kan udtrykke ønsker og forventninger til bydelen.
Foreløbig er der kun repræsentanter fra Ørestad Nord repræsenteret i Ørestad Kulturforum. Når
boligerne omkring Byparken engang kommer op at stå, vil Kulturforumet højst sandysnligt blive
udvidet sydpå, fortæller Rikke Faaborg 19. .
4.2.8. Delkonklusion – det funktionelle
Den funktionelle analyse af Ørestad City på det overordnede niveau giver anledning til at konkludere
følgende: Det er vores opfattelse, at Ørestadsselskabet i mange henseender har forsøgt at
byplanlægge i forhold til et fremtidig godt funktionelt lokalt miljø. Det ses blandt i tiltag i form af
aktiviteter i byrummet, samt etableringen af et kulturforum for hele bydelen. Dog er der rent statistisk
set i høj grad lagt op til en bydel, der er præget af udadrettede interesser - og som tilgodeser
handel og marked på globaliseringens præmisser. På et overordnet plan ser vi derfor flg. som en
udfordring på Ørestadsselskabets vegne. For at integrere byrummets henholdsvis udadrettede og
indadrettede interesser kunne det være gavnligt at udvikle en model for borgerinddragelse eller en
planlægningsramme, der integrerer globalt- og lokalt-orienterede behov i forhold til byrummet.
Kun derved kan der opnås kompromisser og reelle hybrider mellem de lokale og globale funktioner.
Eksempler på dette fremgår af planforslaget.
4.3. De symbolske iscenesættelser i Ørestad City.
I dette afsnit skitseres de symbolske iscenesættelser i Ørestad City i forhold til følgende tre
fokuspunkter:
• Elementer.
• Arkitektur.
• Design.
På samme måde som i den fysiske og funktionelle analyse af Ørestad City, er der ikke tale om en
altomfattende analyse af de tre forhold. Snarere tjener analysen det formål at give et overordnet
indtryk af identitetsiscenesættelsen i Ørestad City.
4.3.1. Elementer.
De elementer, som er tiltænkt at indgå i Ørestad City symboliserer i høj grad, at der er tale om
en bydel, der orienterer sig i forhold til den moderne tids internationale/globale værdinormer.
I ørestadsselskabets egne visioner fremgår det eksempelvis, at metroen er: »…livsnerven
i Ørestaden« (Helhedsplanen:16). Metroen spiller i det hele taget en central rolle som
identitetskabende faktor i forhold til bydelens profil, og Ørestadsselskabet lægger stor vægt på,
at »Bybanen skal være synlig i Ørestaden for at understrege det kollektive transportsystems
nødvendighed og indlysende kvaliteter i et modene bysamfund« (helhedsplanen:16). I modsætning
til tidligere urbanformer, hvor eksempelvis kirken kunne være det centrale omdrejningspunkt, er
det i forbindelse med Ørestad City bla. hastighed og transportzoner, der fungerer som de styrende
elementer. I en kulturel og identitetsmæssig sammenhæng kan dette som udgangspunkt ses som
en primært deterritorialiserende faktor, i forhold til bydelens selvstændige identitetssdannelse.
19. Jævnfør ekspertinterview med Rikke Faaborg.
33

Transportzoner bidrager ikke i sig selv til stedslokalitetens særegenhed, men orienterer sig mod
andre steder og symboliserer i den forstand en form for stedsløshed. Det samme kan siges om de
bygningselementer, der kommer til at indgå i byrummet i Ørestad City. Af Ørestadsselskabets egne
visioner fremgår det, at der er: »..plads til internationalt orienterede virksomheder, til et regionalt
handels- og kulturcenter, til kontorer og boliger« 20 . Som det fremgår af funktionssammensætningen
i den funktionelle analyse, vil Ørestad City primært indeholde konsum – og erhvervsorienterede
virksomheder, som overvejende orienterer sig mod et regionalt og globalt marked. De elementer,
der i fremtiden vil indgå i Ørestad City vil altså overvejende være identitetsdannende elementer på
globaliseringens præmisser. Det betyder dog ikke, at de kun skal betragtes som negative elementer
i forhold til byrummets hybriditet. Elementerne skal snarere ses som symboler på den moderne
urbanitet, og i den henseende kan de siges, at bidrage til et autentisk byrum i overensstemmelse
med sin tid. For at byrummet imidlertid skal udgøre en ligevægtig hybrid identitetsiscenesættelse,
må der dog foretages tiltag, der opvejer den overvejende globale orientering og kombinerer disse
med lokalt-orienterede elementer.
4.3.2. Arkitektur
Som det fremgår i Ørestadsselskabets katalog: »Ørestad – København bygger en ny bydel«
fra 2001, er det hensigten, at den arkitektoniske udformning skal bestå i en blanding af nordisk
og international stil: »..og så skal den [Ørestad] bygge på det bedste af nordisk og international
arkitektur, således som vi har været i stand til før i tiden« 21 . Som det fremgår af citatet, er det altså
hensigten, at der skal opstå en hybrid blandingsform, som kombinerer henholdsvis international
inspiration og nordisk tradition. I lokalplanerne lægges der op til en stor grad af tolkningsfrihed i
forhold til bebyggelsernes udformning. Ud fra det byggeri, der allerede er opført i form af bl.a. Ferring
og Fields, er det dog vores opfattelse, at der faktisk tilskyndes til en arkitektonisk blandingsform
imellem henholdsvis enkelt nordisk stil og mere homogent og storskala-dimensioneret international
stil. I forhold til retningslinjerne i lokalplanerne er det således vores opfattelse, at visionen om en
arkitektonisk blandingsarkitektur forsøges realiseret ved, at bygningsdimensioneringen på den ene
side repræsenterer en global storskala, mens arkitekturens ydre fremtræden repræsenterer et
nordisk design. I lokalplan 325 henstilles i hvert tilfælde til følgende storskala i forhold til bygningsdim
ensioneringen: »Områdets fremtrædende karakter skal understreges af prægnante bygningsanlæg
i form af højhuse, der skal markere Ørestad City’s profil« 22 . Til gengæld kan retningslinjerne for
bygningernes ydre fremtræden fortolkes i forlængelse af traditionerne ved moderne nordisk design.
Som det fremgår af lokalplan 325, er der i hvert tilfælde udstukket retningslinjer for en enkelhed,
som netop er kendetegnende for nordisk design:«bebyggelse skal udføres i et nutidigt formsprog
med tydelige vandrette og lodrette markeringer i facaderne og med skift i mellem lette og tunge
udtryk« 23 . Som sagt er der lagt op til en stor grad af tolkningsfrihed i forhold til retningslinjerne i
lokalplanerne. Men som udgangspunkt kan visionen om en hybrid arkitektonisk stil siges være
en symbolsk iscenesættelse, der både orienterer sig i forhold til en lokal (nordisk) og en global
kontekst (international). I den forstand kan planmaterialet for Ørestad City således siges, at efterleve
Ørestadsselskabets visioner om at kombinere henholdsvis noget stedslokalt og globalt.
34
20. “Ørestad – København bygger en ny bydel«. Ørestadsselskabet 2001.
2.udgave. s. 22.
21. Ørestadsselskabets katalog: »København bygger en ny bydel«, 2001, side 9.
22. L 325, §I.Formål. side 2.
23. L 325, §6., stk.2. side 6.

4.3.3. Design
I forbindelse med udtænkningen af Ørestad City og hele Ørestad for den sags skyld har design spillet
en helt central rolle som identitetsskabende faktor. De udførlige retningslinjer i den forbindelse kan
ses som et forsøg på at give bydelen et helhedspræg med en sammenhængende visuel identitet. I
lokalplan 309 stilles eksempelvis følgende krav: »Krav til bebyggelsens ydre fremtræden og friarealer
skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet« 24 . Ligeledes gælder det »..for den
synlige del af de tekniske anlæg som for byinventaret, at det bør udformes i forhold til helheden« 25 .
Planmaterialets udførlige retningslinjer, der omfatter alt fra brandhaner til bygningsdimensionering,
kan i høj grad ses som en æstetisk trendplanlægning jævnfør John Pløger’s brug af begrebet 26 . Den
designmæssige »branding« af Ørestad City kan overordnet tolkes som en symbolsk strategi, der
skal positionere bydelen i forhold til andre byers attraktive kvaliteter. I en glokal sammenhæng kan
denne strategi imidlertid siges at være problematisk både i forhold til en global- og en lokalorienteret
identitetsdannelse. I forhold til de globalt deterritorialiserende processer kan den designmæssige
helhedsplanlægning på den ene side siges at modvirke indtrykket af stedsløshed. Det helhedstænkte
design medfører et særligt »Ørestadsdesign«, som giver bydelen en lokalorienteret homogen
identitet. På den anden side, kan det homogene design siges at være mangelfuldt i forhold til at
repræsentere den moderne by’s heterogenitet. Den designmæssige helhedstænkning i forbindelse
med Ørestad City kan derfor nemt komme til at virke som en statisk iscenesættelse, der ikke
afspejler den moderne urbanitets faktiske socio-kulturelle pluralisme. Dette forhold gælder især,
fordi den designmæssige helhedstænkning er samtænkt med en diskret rationalisme, der helst vil
undgå forstyrrende elementer i byrummet. Her tænker vi især på cykler, reklameskiltning mv. som
helst helst skal reduceres til et minimum i byrummet 27 .
4.3.4. Delkonklusion – den symbolske analyse.
De elementer, der fremover vil indgå i byrummet i Ørestad City, kan i en identitetsmæssig
sammenhæng overvejende siges, at symbolisere et moderne byrum, der fungerer på globaliseringens
præmisser. Ørestad City’s karakter af transportzone og orientering mod det internationale/globale
kan dog samtidig ses som et symbol, der bidrager til et autentisk byrum i overensstemmelse med
sin tid. For at byrummet imidlertid kan kaldes en ligevægtig hybrid, må der dog foretages tiltag,
så identitetsdannelsen baseres på en kombination af de globalt- og lokaltorienterede elementer.
Rent arkitektonisk må det konkluderes, at der tilskyndes til en hybrid bygningsstil, som blander
international inspiration med nordisk tradition. I forhold til Ørestad City’s helhedsorienterede design,
må det konkluderes, at denne æstetiske trendplanlægningsstrategi er problematisk i forhold til
en hybrid identitetsdannelse i bydelen. På den ene side modvirker designet globaliseringens
deterritorialiserende processer ved at bidrage til et særligt homogent »Ørestadsdesign«. På den
anden side kan det helhedsorienterede design virke som en statisk iscenesættelse, som hverken
afspejler de heterogene kulturprocesser eller åbner mulighed for hybride identitetsdannelser.
24. L309, §I.Formål, side 1.
25. Ørestadsselskabets designmanual 2001, »Teknisk anlæg« 3.4. side 43/44.
26. »Deb fragmentariske by og »det gode liv««. John Pløger, 2002, side 9.Her
defineres trendplanlægning som en planlægning, hvor byen hele tiden må
positionere sig i forhold til andre byers attraktive kvaliteter. Denne planpraksis er
ofte domineret af æstetiske overvejelse, som skal gøre byrummet attraktivt og
oplevelsesrigt.
27. Henstillingen om at cykler og reklameskilte skal minimeres i byrummet fremgår
bla. Af Rambøll’s katalog: »Ørestad – fra helhed til detalje«. November 2001. Side 2.
og lokalplan 325, §6.Stk.8.side.7.
35

5. Analyse af fokusområderne
I de efterfølgende tre kapitler vil hvert af de tre fokusområder blive analyseret ud fra henholdsvis de
fysiske strukturer, de funktionelle forhold og de symbolske iscenesættelser. .
Som udgangspunkt for analysen af de tre fokusområder, vil det indledningsvist blive gennemgået,
hvilken metode analyserne på hvert af de tre niveauer; fysisk, funktionelt og symbolsk, tager afsæt
i.
5.1.Den fysiske analysemetode
Den analysemetode, der benyttes for at kaste lys over de fysiske forhold på Kay Fiskers Plads,
Arne Jacobsens Allé og Byparken tager udgangspunkt i Malene Hauxners tekst: »Teori, metode og
baggrund« 28 . Med denne metode beskrives de objektive fysiske forhold på et givet område i form af
registrering af hvad, der findes på stedet. Dette være sig en analyse af 29 ;
• Komponenterne
• Hvordan komponenterne er placeret i forhold til hinanden
• Syntaksen
• Det arkitektoniske sprog
Der vil indgå en objektiv registrering af områderne og yderligere blive taget stilling til tre centrale
elementer fra M. Hauxners »Teori, metode og baggrund«: Gulv, loft og vægge: dvs., hvordan
rummene opfattes mht. overfladernes tekstur og udtryk. Disse tre begreber beskriver rammerne
for rummene, hvilket gør det muligt at danne sig et indtryk af de fysiske forhold. Trods metodens
objektive karakter, afsluttes analysen med en subjektiv sammenfatning og tolkning af de enkelte
fokusområder.
Som beskrevet i den uddybende problemformulering, bliver den fysiske analyse foretaget, i henhold
til et ønske om at belyse fysiske rammer for de tre valgte fokusområder. Hermed ønskes det, at
kunne klarlægge, hvordan disse forhold indvirker på oplevelsen af at være i stedslokaliteten på de
tre fokusområder. De forhold der lægges vægt på er:
• Hvordan områderne opleves mht. Vind- og lysforhold,
• Rummenes størrelse
• Elementernes indbyrdes syntaks og skalaforhold
5.2. Den funktionelle analysemetode
I undersøgelsen af de funktionelle forhold har vi valgt en deskriptiv metode, kombineret med
et begrebsapparat hentet fra fortrinsvis Jan Gehl og Rem Koolhaas. Vi anvender desuden det
konceptuelle apparat vi har udviklet i den fysiske analyse, således at vi viderefører disse begreber
i den funktionelle analyse. Således gør vi det klart, at vi ikke kun kan beskrive funktionerne i vores
36
28. Malene, Hauxner: “Tegning og Læsning, Videnskab og kunst, Teori og Metode,
Rum og Værker”. DSR Forlag, Frederiksberg 2001
29. Hauxners model integrerer flere punkter end de her nævnte. Enkelte punkter
fra metoden er udeladt i nærværende analyse, da nogle af punkterne i Hauxners
metode detaljeret behandles andetsteds i opgaven.

tre fokusområder som umiddelbart værende, men bliver nødt til at tænke dem ind i den teoretiske
kontekst vi arbejder med. De funktionelle forhold er således fortolkede ind i den overordnede
begrebsramme af lokalt versus globalt, som er styrende for hele rapporten.
Først og fremmest beskriver vi de funktioner man forventer, vil kunne forefinde sig i de pågældende
fokusområder, ud fra lokalplaner og andre visioner og udtalelser. Dernæst vurderer vi disse
funktioners bæredygtighed ud fra de fysiske rammer de skal udspilles i. Heriblandt ser vi også på
forskellige muligheder for anvendelse af de forskellige funktioner.
5.3. Den symbolske analysemetode
Analysen på det symbolske niveau tager ligesom de foregående analyseafsnit udgangspunkt i
visionerne og planmaterialet for Ørestad City. Til gengæld beskæftiger denne analyse sig med
byrummet som en sammenstilling af symboler. Det vil sige, at alle menneskeskabte udformninger
af byrummet dybest set betragtes symbolske repræsentationer, der konstituerer et kulturelt
betydningsrum. Som nævnt tidligere i rapporten er det dog vigtigt at fremhæve, at vi skelner imellem
henholdsvis symbolske repræsentationer og symbolske iscenesættelser. Hvor de symbolske
repræsentationer henviser til enhver kulturel udformning af byrummet (i modsætning til naturlig
udformning), så omfatter de symbolske iscenesættelser enhver bevidst intenderet iscenesættelse
af byrummet. Her i rapporten er det primært de symbolske iscenesættelser, som er i fokus, fordi de
afspejler Ørestadsselskabets og Københavns Kommunes bevidste intentioner i forhold til byrummets
stedslige identitet. Den symbolske analyse af fokusområderne kan illustreres ved følgende figur:
Byrums iscenesættelse symbolsk fortælling vurdering af glokal identitet
Figuren skal forstås på den måde, at det urbane rum, kan ses som en sammenstilling af
forskellige symboler i form af eksempelvis en særlig arkitektonisk stil (bygninger, urbant landskab),
designæstetik (facader, farver mv.), karakteristiske elementer (metro, stadeplads, kirke mv.) særligt
inventarer (vejskilte, bænke mv.) og udsmykning (skulptur, mønster i eksempelvis en flise) osv.. De
symbolske iscenesættelser kan alle ses som bevidste forsøg på at signalere en bestemt fortælling
om stedsidentiteten. Analysen af, hvor vidt byrummets symbolske iscenesættelser udgør en
ligevægtig glokalitet vurderes både i forhold til de enkelte elementer og i forhold til om det enkelte
fokusområde i sin helhed, refererer ligevægtigt til henholdsvis en lokal kontekst (det specifikt lokale)
og til en global kontekst (stedsløshedens ingen steder/alle steder). Altså afhænger vurderingen af
byrummets glokalitet i høj grad af, hvilke kontekster de symbolske identitetsiscenesættelser kan
indskrives i (eks. lokal, dansk, nordisk, europæisk,global kontekst osv.). Lad os her nævne nogle
eksempler. Et unikt mønster i en flise, kan eksempelvis indgå i byrummet som et kendemærke, der
symboliserer en specifik lokalitets identitet. Et gadenavn kan eksempelvis fortælle en historie om den
nationale kontekst, stedet er indskrevet i. En metrostation kan eksempelvis signalere et moderne
byrum, der indskriver sig i en global kontekst. Som udgangspunkt er det vores overbevisning, at
nutidens byrum altid indebærer glokale identitetsdannelser imellem samtidige globaliserende og
lokaliserende socio-kulturelle processer. Dog er der forskel på, i hvilken udstrækning de symbolske
iscenesættelser kommunikerer henholdsvis et globalt eller et lokalt betydningsindhold. Lad os her
fremhæve et eksempel, som i en symbolsk sammenhæng kan siges at udgøre en ligevægtig hybrid.
37

Eksemplet er metrostationen »Stokkel« i Belgien, som er udsmykket med tegneseriefigurer fra
Hergé’s »Tintin«’- album, (se foto nedenfor) 30 .
5.4. Kay Fiskers Plads
5.4.1. De fysiske strukturer og elementer
Kay Fiskers Plads er lokaliseret umiddelbart mellem Fields og
Ferring. Den strækker sig ca. 250 m. fra Arne Jacobsens Allé i
nord til motorvejen i syd. I bredden er den mellem 30 og 55 m.
på den Øst–vest gående retning. Pladsens vestlige del ligger
under metroens højbane, over Ørestads Boulevard, til Fields’
facade.
GULV: Gulvet på Kay Fiskers Plads består hovedsageligt af
granitbelægning, af typen, der er valgt af Ørestadsselskabet
Kay Fiskers Plads
som gennemgående belægning i hele Ørestad. Gulvet består
yderligere af de 6 vandbassiner af forskellig størrelse, der er placeret i niveauforskelle. Hvor
pladsen krydser Ørestads Boulevard er der brostensbelægning, og mod Fields’ facade er der igen
granitbelægning.
38
30. Som udgangspunkt kan metrostationen i kraft af at være en transitzone siges
at symbolisere en form for stedsløshed. Metrostationen symboliserer adgangen til
andre steder og er i sig selv en funktion, som findes alle andre steder på det globale
verdenskort. På grund af udsmykningen langs væggene er den imidlertid tilført
identitetsmarkører, der fastslår at metrostation »Stokkels« har et unikt kendetegn.
Alene i den henseende findes der således en opvejning af det globalt stedsløse,
som kendetegner metrostationen som en specifik lokalitet. Eftersom udsmykningen
yderligere består i tegneseriefigurer fra »Tintin’s« albums, kan metrostationen
desuden indskrives i både en global og en lokal kontekst. På den ene side er
»Tintin« kendt over hele kloden og kan indskrives i en international/global kontekst.
På den anden side har tegneseriefigurene netop deres oprindelse i Belgien, og
kan således indskrives i en lokal kontekst. Alt i alt kan metrostationen »Stokkel«
således som en symbolsk iscenesættelse siges at udgøre en hybrid, som ligevægtigt
refererer til det lokale og det globale.

VÆG: Væggene på Kay Fiskers Plads er domineret af de store omkringliggende bygningsmassiver;
Fields, Ferring, Hotel Proforma og metroens højbane. Disse bygninger består af glas, stål, beton og
mursten.
LOFT: Loftet på pladsen er himlen, dog påvirket af de høje bygninger. Befinder man sig i nærheden
af metrobanen, vil det hævede banelegeme virke loftdannende.
KOMPONENTER: På pladsen findes yderlige komponenter i form af træer placeret i tre mindre
samlinger og to større. Under træerne er der placeret i alt 11 bænke.
SAMMENFATNING: Pladsen gennemskæres i nord-syd gående retning af metrobanen og Ørestads
Boulevard, hvilket giver en kraftig rumdannende effekt. Pladsen opdeles dermed i to dele, øst og vest
for denne skæring. På trods af denne skæring danner brostensbelægning på Ørestads Boulevard en
sammenhæng mellem pladsens østlige del og den vestlige del - helt ind til facaden til Fields.
Fields, Ferring og Hotel Proformas bygningsmasiver, der definerer rummets vægge, virker som
præcise rammer for området, der dermed fremstår præcist og veldefineret.
De 6 bassiner ligger forskudt i niveauforskelle, nederst fra nord, hvor også de mindste bassiner er
placeret. Bassinernes placering i niveauforskelle fremhæver det svage fald fra pladsens top i syd
- mellem Fields og Ferring - til Arne Jacobsens Allé i nord.
Under træsamlingerne vil der blive placeret bænke, så der trods pladsens transitagtige karakter, er
mulighed for ophold. Træerne er rumdannende og virker yderligere som vindstoppere, så pladsen
ikke vil være så eksponeret for vind, som den høje placering umiddelbart kunne indikere.Trods
pladsens relativt store areal er der kun udnyttet ganske lidt plads. Bassinerne og arealerne under
metroens højbane er områder, der ikke kan bruges eller ikke egner sig til brug.
Pladsens reelle – og sammenhængende – opholdsområde kan beregnes
ved at trække vandbassiner, cykelkælderens vandflade-tag, visuelle
barrierer samt de smalle korridorer foran Ferring og Hotel Pro Forma fra
pladsen samlede areal. Opholdsområdet udgør da ca. 1400 m2, illustreret
med rød markering på fig. 5,( Arkitekten 2003 no 17).
Gennemgangsområdet er væsentligt større, da både passagerne foran
Ferring og Hotel Pro Forma, passagen under metroen og området på
den vestlige side af metrobanen kan bruges som gennemgangsområde.
Medregnet alle disse passager er gennemgangsarealet ca. 6800 m2, dvs.
5 gange så stort som opholdsområdet. Gennemgangsområdet er markeret
med rødt på fig. 6, (Arkitekten 2003 no 17).
5.4.1.1. De fysiske strukturer og elementer - delkonklusion
Ovenstående viser, at de fysiske strukturer på Kay Fiskers Plads er indrettet
med god plads til gennemstrømning,. Det er altså i høj grad et transitområde,
hvor folk er på vej fra ét sted til et andet. De fysiske strukturer indbyder ikke i
særlig høj grad til menneskeligt ophold på pladsen. Der vil dog blive opstillet
bænke under trægrupperne på pladsen.På grund af de øvrige fysiske
strukturer mener vi, at pladsens primære funktion vil være transitområde
med en hurtig gennemstrømning af mennesker.
Fig 5
Fig 6
39

5.4.2. De funktionelle forhold
Som beskrevet ovenfor ligger Kay Fiskers Plads i et kryds mellem veje, vandløb, metro-, tog og
busstation. I den fysiske analyse sås det, at de fysiske strukturer lægger op til en plads, hvor den
menneskelige aktivitet primært er gennemstrømning. I nærværende analyse vil vi kigge nærmere
på, hvorledes de funktioner, der er placeret på Kay Fiskers Plads har betydning for interaktion og
aktivitet i byrummet - forstået her igen både som interaktion i det virtuelle rum og stedslokaliteten.
For at kunne sige noget om, hvordan man kan forvente at pladsen vil blive brugt, ser vi dels på
pladsens funktionelle areal, udformning og afgræsning, samt på hvilke funktioner, der er lagt op til på
og omkring pladsen. På den baggrund vil vi danne os en idé om, hvilke former for bevægelsesmønstre
og aktiviteter, der formentlig vil blive de mest dominerende og på den måde identificere pladsens
funktion i forhold til henholdsvis lokalt og globalt orienterede aktiviteter.
5.4.2.1 Funktioner omkring Kay Fiskers Plads
I lokalplanen fremhæves det for Ørestad City, at »området fastlægges til service-erhverv med henblik
på at opnå et i international sammenhæng konkurrencedygtigt erhvervsområde« og at »…områdets
fremtrædende karakter skal understreges af prægnante bygningsanlæg i form af højhuse, der skal
markere Ørestad Citys placering i forhold til byens profil samt de mest centrale funktioner, og som
desuden skal fungere som strukturgivende elementer i selve området.« (L325 s. 2). For de funktionelle
omgivelser rundt om Kay Fisker Plads betyder disse prioriteringer i lokalplanen, at der hele vejen
rundt om pladsen findes en central infrastruktur. Pladsen grænser desuden op til to store såkaldt
»prægnante bygningsanlæg«, Ferring og Fields, som både visuelt - og funktionsmæssigt - er relativt
indadvendte og ikke bidrager meget til livet på pladsen 31 . De funktionelt åbne og gennemsigtige
stueetager, som lokalplanerne foreskriver nogle steder i Ørestad City, gælder således ikke området
omkring Kay Fiskers Plads. 32 .
Intentionerne hos arkitekterne bag Ferring var bl.a. at skabe en bygning med et transparent udtryk
og en visuel funktion som markant landmark 33 . Susanne Korsgaard nævner i et interview at »det
er et meget inspirerende arbejdsmiljø, fordi, det er så transparent og lyst«. Det er det dog svært
at få øje på transparensen, når man står på Kay Fiskers Plads og kigger op ad de mange sorte
vinduesrammer, der fra dette frøperspektiv udgør en sort uigennemtrængelig mur 34 . På tæt hold,
vurderet i en menneskelig skala, er Ferring ikke en bygning, man orienterer sig efter hverken visuelt
eller funktionelt. Bygningens lukkede udtryk forstærkes af dens indre funktion som international
medicinalvirksomhed med en international medarbejderskare, som kræver en høj grad af sikkerhed.
Ferrings underetager er af gennemsigtigt glas og har funktion som foyer med reception. Umiddelbart
virker det positivt, at underetagens facadaparti er transparente , men foyeren og receptionen er
som funktion, ikke tiltænkt anden udadvendt funktion end at kunne tage imod på forhånd indbudte
40
31.Indadvendte skal her forstås ud fra Rem Koolhaas’ begrebsverden som
bygninger, der ikke henvender sig til det offentlige rum i deres omgivelser, og hvis
facader ikke afspejler deres funktionelle indhold, jf. hans begreb om afkobling
mellem indre og ydre sammenhænge (beskrevet i afsnit 2).
32. L 325: § stk.4
33. I interviewet med Susanne Korsgaard nævner hun, at »det er tanken at lyset
skal kunne strømme igennem« og, at »Henning Larsens Tegnestue kun ville tage
opgaven, hvis de fik lov til at bygge et landmark« (bilag 3).
34. I dette tilfælde har vi ud over planer og visioner, i analysen valgt at inddrage
observationer af den færdige bygning, da Ferring er en af de få bygninger i Ørestad
City, som har været færdig længe og allerede er taget i brug.

gæster. Ferrings 4000 ansatte orienterer sig primært i forhold til deres internationale/globale
forbindelser og dermed mod det virtuelle rum. . De orienterer sig således mere globalt i forhold til
det virtuelle rum end til stedslokaliteten, hvor de fysisk befinder sig. Susanne Krogsgaard udtrykker,
at Ferring ikke er placeret midt på Kay Fiskers Plads i Ørestad City på grund af stedets iboende
kvaliteter.Virksomheden har ikke nogen udpræget interesse i livet i stedslokaliteten – eksempelvis på
Kay Fiskers Plads, men deres placering er valgt på baggrund af muligheden for hurtig international
transport til lufthavnen (bilag 3). Fields’ primære funktioner vil ligeledes være afgrænset til noget,
der foregår inde i bygningen, hvor det her vil være shopping, der er aktiviteten.
Set i forhold til disse to store bygningers funktionelle karakter samt pladsens funktion som
infrastrukturelt knudepunkt, er der alt i alt god grund til at tro, at pladsens primære funktion bliver
som transportzone for de mennesker, der kommer med bus, tog og metro (og med fly eller via
motorvejen) til Ørestad City for enten at shoppe eller arbejde. Der er ingen faste funktioner hverken
på selve pladsen eller i bygningerne, som indbyder til ophold eller aktivitet på pladsen i længere tid
af gangen.
Det er dog endnu svært at sige, om pladsens fysiske og funktionelle elementer i form af træer,
buske, vandbassiner, bænke etc. vil komme til at virke socialt indbydende for den forbipasserende,
da pladsen endnu bærer meget præget af ikke at være færdig. Vi har dog hæftet os ved, at der i
skitserne over pladsen ikke findes nogen bænke langs vandbassinerne. Da vand kan være et meget
interaktivt element i et byrum, ser vi derfor i vandbassinerne et potentiale for at udnytte vandets
funktionelle værdi til opholdsaktivitet 35 .
Der er ét funktionelt element på Kay Fiskers Plads, som vi ud fra vores problemstilling ser som
et potentiale i henhold til både et fokus på globale og lokale processer. Det drejer sig om det
eksperimenterende teater Hotel Pro Forma, der er planlagt til at skulle ligge ved siden af Ferring
med udgang både ud til Kay Fiskers Plads og ud til Arne Jacobsens Allé. Om Hotel Pro Formas
muligheder for at bidrage til interaktionsmuligheder i byrummet skriver arkitekten Knud Fladeland
bl.a.:
»Store oplukkelige partier (lodrette skydeporte nedsænket til kælderniveau), ligeledes mellem de to
indgangspartier i det lukkede volumes syd-vestlige hjørne, muliggør i forbindelse med performances
en direkte inddragelse af det urbane rum« 36 .
Med denne utraditionelle fleksible arkitektoniske finesse, ophæves grænsen mellem udendørs
byrum og indendørs kunstinstitution, hvilket på alle måder, må siges at være en meget konkret og
fysisk forankring af teaterfunktionen i stedslokaliteten som må forventes at komme til at udgøre et
vigtigt modspil til Ferrings og Fields’ lukkede og indadvendte funktioner. Det direkte samspil med det
offentlige byrum fremhæves ifølge Knud Fladeland yderligere af en:
“åben nuanceret glas-skærm som udover at definere husets indgange (….) understreger husets
vigtige hjørneposition i forhold til Kay Fiskers Plads, metro-linieføringen og Ørestads Boulevard” 37 .
Ud over dette bidrag til byrummet som »interaktivt hjørne«, fremhæver Knud Fladeland Hotel Pro
Formas gunstige placering i forhold til både et lokalt og internationalt publikum:
35. Eksempler på hvordan vand bruges til at skabe gode lokale byrum ses over hele
verden, hvor kanaler og havneområder i høj grad bliver udnyttet til rekreative formål.
36. Et godt eksempel er fritlæggelsen af Åen i Århus, som på meget kort skabte et
helt anderledes og meget mere levende byrum i centrum af byen.
»Fremtidens Kunstinstitution«, Knud Fladeland s. 2.
37. Ibid.
41

»Den markante lokation i Ørestad City, tæt på infrastrukturelle sammenhænge og kommercielle
funktioner giver et ideelt grundlag for, at Hotel Pro Formas nye kunsthus får optimale forhold
med hensyn til publikumshenvendelse, dels nationalt/internationalt via de fine relationer til den
overordnede trafikale struktur« 38 .
Hotel Pro Forma eksisterer endnu kun på tegnebrættet, men vi mener på baggrund af overstående
beskrivelse, at der er god grund til at forvente, at det nye kunsthus, hvis det realiseres, som det
fremgår af Knud Faldelands analyse, vil kunne bidrage til en gunstig hybrid mellem globalt- og
lokaltorienterede processer i Ørestad City. Vi ser derfor Hotel Pro Forma som et meget vigtig
element med hensyn til at skabe et mere afbalanceret forhold mellem Kay Fiskers Plads’ funktion
som transportzone og dens funktion som brugervenligt og interessant opholds- og interaktionsrum i
stedslokaliteten.
5.4.2.2. Funktioner på Kay Fiskers Plads
I det følgende vil vi kigge nærmere på pladsens muligheder for at være lokalitet for begivenheder
eller funktioner, der involverer mange mennesker.
Som beskrevet i den fysiske analyse er der i pladsens umiddelbare omgivelser en dominans af
transportfunktioner og man kan ikke i Gehls’k forstand tale om et byrum, der »inviterer til ophold«.
Området på den vestlige side af metrobanen har dog funktion som gennemgangsrum og passage,
- ikke mindst til Fields’ indgang. Ud over disse ydre afgrænsninger er pladsens funktionelle areal
yderligere begrænset af en række vandbassiner og en cykelkælder med vandbassin som tag.
Fratrukket disse elementer er opholdsarealet for pladsen kun ca. 1400 m2 39 . Hvis man yderligere
fratrækker pladsens kant-areal, arealet under træerne mod nord og evt. plads til f. eks en scene el.
lign vil Kay Fiskers Plads have et netto-opholdsareal på ca. 1000 m2.
Kevin Lynch har i sin bog »Site Planning« analyseret sig frem til, hvor mange mennesker, der kan
opholde sig pr. kvadratmeter og med hvilken grad af komfort. Mht. »tolerabelt ophold i tæt stående
grupper« 40 har han beregnet, at hver person har behov for 0,65 m2. Pladsen vil da kunne rumme
ca. 1500 (1000/ 0,65) mennesker, hvis de vel og mærke står tæt sammen. Ud fra disse nøgterne
beregninger vil Kay Fiskers Plads i princippet godt kunne danne ramme om koncerter, Fri Film,
markeder, demonstrationer el. lignende arrangementer, som kræver plads til mange mennesker.
I de foreliggende visioner for Kay Fiskers Plads er der ikke nogen konkret idé om, at pladsen skal have
sin egen karakteristiske funktion f. eks. som markedsplads eller som rum for politiske eller sociale
events. I et forsøg på at skabe lidt liv i den nye bydel og måske tradition for lignende arrangementer
har Ørestadsselskabet været initiativtager til både enkeltstående events – bl.a. en juletræsfest på
selve pladsen og en dansekonkurrence i cykelkælderen (bilag 2). Der er imidlertid ikke nogle centrale
politiske funktioner placeret på pladsen (som f. eks. et rådhus), og selvom Kay Fiskers Plads er den
eneste egentlige plads i Ørestad City og endda placeret i et trafikalt brændpunkt, er der ikke meget,
der peger i retning af, at pladsen bliver den lokale »agora« forstået som centralt mødested og rum
for politiske møder, handel, begivenheder etc.
42
38. Ibid: s. 1)
39.Til sammenligning er brutto-opholdsarealet (dvs. ikke fratrukket træer, buske,
kanter etc.) på Frederiksberg Rådhusplads ca. 3700 m2. Opholdsarealet på Kay
Fiskers Plads er således kun ca. 1/3 så stort som Frederiksberg Rådhusplads.
40. [Tolerable min. standing room in crowds]: Kategorien er en midterkategori
mellem »uhindret stå-rum« [Unimpeded standing room]: 1,2 m2 /pr. pers. og »tæt
stående gruppe« [Packed crowd] : 0,3 m2/pr. pers. (Kevin Lynch, 1994: 461).

5.4.2.3. De funktionelle forhold - delkonklusion
Vi mener, at der skal mere til, end en enkelt institution, i form af Hotel Pro Forma, for at pladsen kan
karakteriseres som et velafbalanceret glokalt byrum. I forhold til at gøre pladsen til en ligevægtig
hybriditet mellem globale og lokale processer ser vi gode muligheder i Kay Fiskers Plads pga.
pladsens beliggenhed midt i et både lokalt og internationalt trafikalt brændpunkt. Vi ser yderligere
muligheder i de omkringliggende serviceerhverv og virksomheder, som kan få en meget bred både
lokal og international appel. Vi ser derimod barrierer for en ligevægtigt hybriditet i omgivelsernes
meget dominerende transportfunktioner og i de omkringliggende bygningers meget indadvendte
arkitektur og funktioner. I værste fald ser vi en fare for, at Kay Fiskers Plads’ primære funktion bliver
som transportzone, hvor højeste prioritet bliver, at de mange gæster til Ørestad City kan passere
uhindret og gnidningsfrit igennem byrummet. I planforslaget vil vi komme med forslag til, hvordan
man kan skabe funktioner på og omkring Kay Fiskers Plads, som kan bidrage til at give byrummet
en funktionel attraktionsværdi ud over dét af være en effektiv transportzone.
5.4.3. De symbolske iscenesættelser
Den symbolske analyse af Kay Fiskers Plads vurderer byrummets glokalitet i forhold til følgende:
• Elementer/Arkitektur.
• Design.
• Inventar.
5.4.3.1. Elementer/Arkitektur
Som det allerede er nævnt i både den fysiske og den funktionelle analyse er arkitekturen omkring Kay
Fiskers Plads samt de infrastrukturelle elementer i form af Metro, busholdeplads, regionaltog osv. alle
iscenesættelser i byrummet, som rent identitetsmæssigt bidrager til pladsens profil som transitzone.
Alle bygninger omkring pladsen på nær det fremtidige Hotel Pro Forma vil i en identitetsmæssig
sammenhæng primært tjene det formål at indskrive Kay Fiskers Plads i en global kontekst. Det er
dog væsentligt, at påpege at arkitekturen og transport-elementerne ikke nødvendigvis skal opfattes
negativt i forhold til en vurdering af byrummets glokalitet. Som udgangspunkt bør de snarere ses
som symbolske iscenesættelser, der bidrager til pladsens autencitet ved at indskrive stedet i en
nutidsvarende global kontekst. Hvis byrummet imidlertid skal udgøre en ligevægtig hybrid er det
dog nødvendigt, at iscenesættelserne samtidig refererer til stedsspecifiteten som kontekst. Som det
allerede er gennemgået i den funktionelle analyse er både Ferring og Fields’ bygninger problematiske
i den henseende fordi, de arkitektonisk »lukker sig om sig selv« og derved kun bidrager til den
stedsspecifikke identitet som et »ikke-sted«. Det samme gælder alle iscenesættelser i forbindelse
med metrostationerne, hvor selv siddebænke er reduceret til »stå-bænke« og derved intenderet
symboliserer at stedet er en transitzone. Den eneste bygning, der tilsyneladende vil orientere sig i
forhold til pladsens stedspecifikke i forhold til fra denne er Hotel Pro Forma og det er ikke sikkert,
at én enkelt bygning er tilstrækkeligt for at byrummet i forhold til arkitektur/elementiscenesættelse
bidrager til en hybrid identitetsiscenesættelse.
43

5.4.3.2. Design
I Rambøll’s publikation »fra helhed til detalje« (2001) beskrives Kay Fiskers Plads bla. på flg. måde 41 :
»stationspladsen er et særligt mødested. Derfor vil pladsen få en særlig belægning af lys indisk
granit« 42 . Og senere… »for ikke at opleve cykelkaos, som det kendes fra mange stationer anlægges
en stor cykelkælder med plads til ca. 900 cykler under pladsens terræn« 43 .
Som citaterne afspejler er der i planmaterialet for Kay Fiskers Plads lagt stor vægt på
materialeanvendelse og design af byrummet til mindste detalje, så alt i byrummet bidrager til en pæn
overflade. Dette gælder både i form af granitsten og i form af en rationel identitetsiscenesættelse
af byrummet, så der ikke er for mange forstyrrende elementer (eksempelvis cykler), i forhold til
pladsens visuelle helhedspræg. Citaterne er som sagt fra selve planmaterialet, men set ud fra,
hvordan Kay Fiskers Plads allerede på nuværende tidspunkt fremtræder, synes beskrivelserne
realiseret i nøje overensstemmelse hermed. I forbindelse med design afspejler beskrivelserne af
pladsen en udpræget bevidsthed om, hvordan byrummet skal iscenesættes. Tilsyneladende er det
vigtigste, at alt iscenesættes, så det bidrager til stedets diskrete og rationelle udseende. Denne
identitetsiscenesættelse i forhold til Kay Fiskers Plads kan ses som et symbol på den overordnede
æstetiske og trendorienterede byplanlægning, som har domineret udtænkningen af hele Ørestad.
I forhold til en glokal vurdering af Kay Fiskers Plads er denne planlægning dog problematisk både
i forhold til lokale identitetsdannelser og de globale identitetsdannelser. Design-iscenesættelsen
af Kay Fiskers Plads beskæftiger sig primært med pladsen som en pæn overflade og er aldeles
mangelfuld i forhold til stedets identitet som en autentisk afspejling af den socio-kulturelle
virkelighed. Både i forhold til lokale og globale identitetsiscenesættelser forhindrer den diskrete og
rationelle æstetik, at pladsen kan indskrive sig i en autentisk kontekst, der samtidig refererer til det
stedsspecifikke (det lokale) og det stedsløse (det globale). Som vi ser det, afspejler det udprægede
fokus på designmæssige overvejelser en afmagt i forhold til at iscenesætte en hybriditet, der både
refererer til en lokal kontekst og en global kontekst.
5.4.3.3. Inventar.
På nuværende tidspunkt er det begrænset, hvor meget af inventaret på Kay Fiskers Plads, der
er taget endelig stilling til. Som nævnt i både den fysiske og funktionelle analyse ligger der planer
om bænke, vandkaskadeforløbet er allerede skabt, der foreligger om, at Ferring vil opstille en
skulptur foran deres indgang og endelig er gadeskiltet med pladsens navn i form af Kay Fiskers
Plads iscenesat. I forhold til vurderingen af Pladsen som ligevægtig hybrid mener vi i forbindelse
med inventaret, at der burde indtænkes mange flere overvejelser over, hvilke inventar og dermed
detaljer, der skal placeres i byrummet. Bænke kan være meget neutrale og ikke nødvendigvis
bidrage til en hybrid identitetsiscenesættelse af pladsen. Vandkaskadeforløbet kan efter vores
mening siges at være opført i forlængelse af byrummets designmæssige retningslinjer og indgår
defor mere som visuel pynt end iscenesættelse af et hybridt byrum, der referer ligevægtigt til en
lokal og en global kontekst. Skulpturen foran Ferring kan som vi forudser det nemt komme til at stå
som et symbol på virksomhedens egen status og dermed ikke bidrage væsentligt til byrummets
glokale identitet. I forhold til en hybrid iscenesættelse af Kay Fiskers Plads mangler der efter vores
mening planmateriale, der indtænker en referenceramme i forhold til inventaret. Det eneste tiltag
i den henseende på nuværende tidspunkt angår selve pladsens navn, som jævnfør principskitse
fra Københavns kommunes vejnavnenævn er opkaldt efter ingeniøren Kay Fisker,( dansk arkitekt,
designer og forfatter (1983-1965) (Bilag:1). Årsagen til navnevalget skyldes ifølge Københavns
44
41. Rambøll’s publikationsserie: »Ørestad – en ny by« er udgivet i samarbejde med
Ørestadsselskabet og regnes derfor som en del af planmaterialet i denne rapport.
42. “Ørestad – fra helhed til detalje«. November 2001. Rambøll. Side 2.
43. »Ørestad -fra helhed til detalje«. November 2001. Rambøll. Side 2.

Kommune’s Vejnavnenævn og Ørestadsselskabet, at man har ønsket, at hylde historiske personer
fra det 20.århundrede og derved at bidrage til den symbolske og historiske betydning af projekt:
»Ørestad«. I en sagsfremstilling fra 1.september 1998 argumenterer vejnavnenævnet for flg.:
»Vejnavnenævnet har sammen med Ørestadsselskabet taget udgangspunkt i, at Ørestad
for kommende generationer vil stå som et projekt, der binder det 20. og det 21. årh. sammen.
Vejnavnenævnet er af den opfattelse, at Ørestad er en kærkommen lejlighed til at få indplaceret de
mange historiske personligheder fra det 20. årh.« 44 .
I en kontekstmæssig sammenhæng kan navnevalget først og fremmest siges, at udgøre et
referencepunkt til en dansk/historisk kontekst. Gadenavnet kan således ses som en symbolsk
iscenesættelse, der specifikt indskriver stedet i en nationallokal kontekst. Muligvis er Kay Fiskers
også kendt udover Danmark ( i hvert tilfælde for arkitekturinteresserede) og i den henseende
er navnevalget en identitetsmarkør, der både udgør et orienteringspunkt for den lokale og den
internationale. Generelt mener vi dog at planmaterialet i forhold tilsymbolske iscenesættelser af
inventaret på Kay Fiskers Plads er mangelfuldt i forhold tilat skulle udgøre en ligevægtig hybrid,
der både refererer til det lokale og det globale. Konkrete forslag i den forbindelse nævnes i
planforslaget.
5.4.3.4. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion
På baggrund af diverse planmateriale for Kay Fiskers Plads er det vores opfattelse, at byrummet som
symbolsk iscenesættelse overvejende refererer til en global kontekst. I hvert tilfælde gælder dette i
forhold til de elementer, der optræder omkring og på pladsen. De designmæssige iscenesættelser i
forbindelse med pladsen er problematiske både i forhold til refererencen til det lokale og det globale.
De udførlige design-iscenesættelser afspejler ikke et autentisk kulturelt byrum, men kan ses som
en måde at overkomme både de globale og de lokale iscenesættelser i byrummet. Faktisk kan
den æstetiske iscenesættelse af Kay Fiskers Plads ligefrem forhindre hybriddannelser på stedet.
Pænheden og rationaliteten i forhold til byrummets symbolske identitetsiscenesættelse kan hurtigt
komme til at virke statisk fordi det hverken refererer til det lokale eller det globale. Sidst men ikke
mindst mener vi, at det foreliggende planmateriale for inventaret på Kay Fiskers Plads er særdeles
mangelfuldt i forhold til skabelsen af et hybridt byrum.
5.4.4. Kay Fiskers Plads - konklusion
De fysiske strukturer på Kay Fiskers Plads er som nu er indrettet med god plads til gennemstrømning,
altså et transitområde hvor folk er på vej fra ét sted til et andet. De fysiske strukturer fordrer ikke i
særlig høj grad til menneskeligt ophold på pladsen. At man har opsat bænke i området kan bidrag
til kortvarige ophold, men pladsens overordnede struktur vil forhindre en større grad af sociale
aktiviteter.
Kay Fiskers Plads skal altså umiddelbart læses som et gennemstrømningsområde, hvilket vi tolker
som overvejende et globalt byrum. For at opnå målsætningen om en acceptabel hybrid, kan det
blive nødvendigt at indpasse en række funktioner, der inviterer til ophold. Fx kunne Hotel Pro Forma
bidrage til dette, hvilket vi også diskuterer senere i gennemgangen af planforslagene.
44. Udvalgsindstilling med sagsfremstilling, Københavns Kommunes Vejnavnenævn,
1998, side 2. Materiale tilsendt fra Gert Vincent, Københavns Kommunes
vejnavnenævn.
45

Det vil dog næppe være nok med kun Hotel Pro Forma, da det i høj grad vil være et sted man bruger
pladsen til at komme hen til. Hvorvidt en enkelt institution kan bidrage til et komplekst liv på selve
pladsen er tvivlsomt. Derfor ser vi det som en nødvendighed at supplere med flere funktioner som fx
cafeer og lignende, der kan bidrage til at få folk til at stoppe op og bruge Kay Fiskers Plads som en
egentlig stedslokalitet – d.v.s. at påskønne pladsen som mere end kun en transportkorridor.
Selv om man har forsøgt at give pladsen identitet, både fysisk i form af bl.a. metrosøjler og
vandkaskader, men også mere symbolsk i form af selve navnet Kay Fiskers Plads, virker det ikke
som om at disse identiteter kommer til sin ret. Som overordnet idé og som attraktionsobjekt har
pladsen helt sikkert en vis værdi, men som hverdagsområde – som en hybrid mellem det lokale og
det globale, synes pladsen at have graverende mangler.
5.5. Arne Jacobsens Allé
5.5.1 De fysiske strukturer og elementer
Arne Jacobsens Allé strækker sig ca. 630 m. i et kurvet forløb
fra Center Boulevard i vest til det oprindeligt bebyggede
område af Amager i øst. Både på nord- og sydsiden af alléen
er der planlagt større byggerier. Nogle af dem står allerede
færdigbygget på nuværende tidspunkt i form af Fields’ storcenter
og KLP’s ejendomme. KLP’s ejendomme på nordsiden af alléen
har facadepartier vendt ud mod alléen, mens Fields’ bagside
støder op til alléen på sydsiden.
GULV: Gulvet i området består af asfalt, granit, grus og andre
belægningsmaterialer valgt af Ørestadsselskabet. Yderligere
er der en kanal i alléens længde nord for vejbanen. Granitten
er brugt som kantsten og på gangarealet mellem kanalen og
bygningerne mod nord. Gruset er brugt til gangarealerne i
alléens vestlige ende.
VÆG: Alléens vægge i form af de omkringliggende bygninger
består af glas, stål, beton og mursten. Bygningerne på Arne
Jacobsens Allé er tiltænkt en højde på 8 etager på den nordlige
side og 6 etager på den sydlige side (Fields facade). Yderligere
er alléens vægge præget af de mange platantræer, der er
placeret i alléens længderetning.
LOFT: Den massive beplantning af platantræer i alléens
længdeakse, udgør den organiske del af alléen. Beplantningen
giver i sommerhalvåret et tæt løvtag, mens det om vinteren vil
danne et delvist transparent skelet af de nøgne grene.
Arne Jacobsens Alle
Arne Jacobsens Alle
KOMPONENTER: På alléen findes der vejbelysning i form af lygtepæle, samt træer plantet langs
alléens udstrækning. Endvidere er der lagt planer for opstilling af borde og stole langs alléens
udstrækning.
46

5.5.1.1. De fysiske strukturer og elementer - delkonklusion
Rumligt fremstår Alléen som opdelt i to dele, idet den gennemskæres af den nord – syd gående
Ørestads Boulevard og Metroens højbane. Denne opdeling resulterer i at ca. 150 m. af alléens
udstrækning ligger øst for Ørestads Boulevard og højbanen, og at ca. 480 m. af alléens udstrækning
ligger vest for Ørestads Boulevard og metroen. Vejstrækningen på vestsiden af Ørestads Boulevard
flankerer tæt med bagsiden af Fields’ byggeri på sydsiden og KLP’s byggeri på nordsiden.
Bygningerne grænser tæt op til alléen på begge sider og herved dannes et langt smalt og skarpt
afgrænset rum i et kurvet forløb.
Den langstrakte form virker umiddelbart eksponeret for at kunne blive en vindkorridor. Dette modvirkes
dog i kraft af de mange platantræer, som vil kunne bidrage til at standse vinden. Træerne bidrager
desuden til at danne mere intimt rumniveau langs alléen. Eftersom de danner et lavt rumniveau
under trækronerne, kompenserer de delvist for de massive bebyggelser, der i øvrigt støder op til
alléen. Deres virkning er dog naturligvis årstidsafhængigt. I sommerhalvåret giver beplantningen
væggene et organisk udtryk, mens de i vinterhalvåret udgør et transparent loft. Lysforholdene på
alléen vil være påvirket af Fields’ lange bagside. Det enorme byggeri vil skærme for en del af
sollyset og specielt, når solen ikke står højt på himlen.
Arne Jacobsens Allés mest markante træk er den massive beplantning af platantræer. Denne
bevoksning vil i sommerhalvåret kunne danne en ganske intim oplevelse, da den tætte krone vil
virke som et låg. Dette vil dog stille store krav til belysningen efter mørkets frembrud, så alléen bliver
hyggelig og ikke uhyggelig. Den megen bevoksning vil også virke skalaudlignende i forhold til de
høje bygninger, der ligger som skarpe afgrænsninger til området. Som fodgænger vil man dermed
ikke komme til at føle de markante skalaforskelle mellem vejen og byggeriet så udpræget.
5.5.2. De funktionelle forhold
I designmanualen for Ørestad (2.4) ses det, at én af de tiltænkte funktionelle forhold på Arne
Jacobsens Allé er, at alléen skal være hovedstrøg i Ørestad City. Det vil først og fremmest sige, at
alléen skal være attraktiv i forhold til at lokalisere såvel offentlige som private servicevirksomheder.
En god trafikal tilgængelighed er derfor særdeles vigtig i forbindelse med Arne Jacobsens Allé. For
det andet er Arne Jacobsens Allé tiltænkt som et rekreativt element i Ørestad City. Udover at være en
trafikal gennemstrømnings-zone for medarbejdere og virksomheders kunder, skal alléen også være
en gade, der indbyder til lokaltorienteret liv i det offentlige rum. Visionerne for Arne Jacobsens Allé
indebærer således også, at alléen skal indbyde til menneskelig ophold langs vejens kanal.
I et interview med Rikke Faaborg blev vi oplyst om, at det er hensigten, at der langs alléens
kanaler skal placeres serviceudbydere af forskellig slags. I samme forbindelse blev vi dog også
oplyst om, at det rent juridisk ikke er muligt for Ørestadsselskabet selv at anlægge de ønskede
serviceudbud. Ørestadsselskabet kan kun opfordre kommende ejere/lejere af bygningerne hertil.
Som led i Arne Jacobsens Allé’s rekreative strøgfunktion i Ørestad City, satses der dog primært på
publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen. Det hedder sig i lokalplanen 309, at der:
»indrettes med publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker restauranter, pengeinstitutter
og lignende, med fritidsprægede og kulturelle funktioner samt med sådanne udadvendte
virksomhedsfunktioner, såsom foyer, reception, møde- og udstillingslokaler, kantine og lignende, der
47

vurderes at medvirke til at skabe et varieret og levende miljø i området« (lokalplan 309, §3.Stk.3b).
De publikumsorienterede facader kan som sagt ikke fra Ørestadsselskabets side reserveres til
bestemte funktioner med særligt fokus på gadevenlig aktivitet. Den eneste bygning, der indtil videre
er bygget på den nordlige side af Arne Jacobsens Allé, nemlig KLP, har en »åben« facade. Den
udnyttes dog ikke på nuværende tidspunkt optimalt som en udadrettet gadevenlig funktion. Efter
vores mening kunne den indbyde langt mere til oplevelsesorienteret interaktion for mennesket,
der eksempelvis opholder sig i alléens offentlige rum langs bygningen. Når Arne Jacobsens Allé er
tiltænkt som et strøg for den menneskelige færden, kan det undre – i relation til Gehls og Grønlunds
argumenter om gode udeopholdsrum for ,– at der ikke har været et større fokus på bygningernes
facader, indgange og i det hele taget bygningernes mulighed for, via funktioner at skabe oplevelser
i byrummet.
Der er lagt op til at gæsterne til Fields enten parkerer deres bil i storcentrets parkeringskælder og
derfra går op i selve Fields – eller at besøgende kommer fra metroen og benytter Fields’ indgang
i den sydlige gavl modsat Arne Jacobsens Allé. Imidlertidig vil det i fremtiden også blive muligt at
komme ind i Fields direkte fra Arne Jacobsens Allé, hvilket levner visse potentialer i forhold til alléens
offentlige liv. Man kan i hvert tilfælde formode, at indgangen vil tiltrække flere folk til gadens byrum
fra både KLP’s bygninger, kommende bygninger, beboelseskvarteret omkring Byparken osv.
Til gengæld vil det nok være de færreste, der bevæger sig hele vejen fra metrostationen langs
Fields’ 6 etagers glatte facadepartier og rundt om storcentret nordøstlige hjørne for at komme
ind i storcentret. Man kan derfor stille spørgsmål ved, hvor mange af de besøgende til Fields, der
overhovedet vil benytte sig af strøgfunktionen langs Arne Jacobsens Allé.
Som bygningerne (de indtil videre byggede; KLP og Fields) på Arne Jacobsens Allé er udformet
og på grund af deres manglende udnyttelse af potentialet i de åbne facadepartier, kan alléen i
en funktionel sammenhæng ikke siges at drage megen nytte af de omkringliggende bebyggelser.
Facadepartierne orienterer stort set ikke deres funktioner og aktiviteter mod gadelivet, og i den
henseende kan de som Koolhaas påpeger kendetegnes som primært globalt orienterede bygninger.
Arne Jacobsens Allé kan således ikke i kraft af bygningsstrukturen og dens facadepartier siges at
være et gadestrøg, der indbyder til oplevelse og aktivitet. I hvert tilfælde ikke i forlængelse af Gehl’s
og Grønlund’s beskrivelse af gode udeopholdsrum. Det fremtidige gadeliv man forestiller sig på
baggrund af diverse planmateriale giver snarere indtryk af en gade med stilrenhed og orden – et
nonfriction rum der i Hajersk forstand kendetegner globale byrum 18 .
Betragtes de øvrige visioner for Arne Jacobsens Allé’s funktionelle forhold fremgår det, at den
trafikale tilgængelighed er vigtig. Vurderes den trafikale tilgængelighed i forhold til de offentlige
transportmidler, må alléens placeringen i 200 meters afstand fra metrostation og kort gåfstand
til busholdepladsen siges at være vigtig i forhold til alléens tilgængelighed. Ses den trafikale
tilgængelighed i stedet i forhold til automobil tilgængelighed, må Arne Jacobsens Allé siges at
placere sig imellem de to store gennemgående veje, Ørestads Boulevard og Center Boulevard. Den
automobile tilgængelighed til Arne Jacobsens Allé er således stor. Man kan dog stille spørgsmålstegn
ved, hvor mange biler, der rent faktisk vil komme til at udnytte alléen. KLP’s erhversejendomme, der
på nuværende tidspunkt er alléens eneste tilstødende byggeri udover Fields, har eksempelvis egen
parkeringskælder, hvor trafikken ikke ledes igennem Arne Jacobsens Allé. Dette kan dog ses som
et positivt tiltag i forhold til alléens funktion som rekreativt opholdsrum,hvor der ikke er alt for meget
larmende gennmestrømningstrafik.
48
45.Hajer, Maarten A. & Reijndorp, Arnold: “In search of new public domain”, NAi
Publishers, Rotterdam, 2001.

Der er planer om opstilling af bænke/borde/stole langs Arne Jacobsens Allé, hvilket kan siges at
bidrage til alléens funktion som rekreativt opholdsrum. Den samme effekt kan tilskrives kanalen, som
snor sig langs alléens udstrækning.
5.5.2.1. De funktionelle forhold - delkonklusion
Arne Jacobsens Allé tilsigtes at få to funktioner: Dels som indfaldsvej fra Center Boulevarden i vest
og trafikal tilgængelighed til de forskellige bygninger i bydelen; dels som et rekreativt strøgfunktion
for den forbipasserende og beboere omkring Byparken. For at kunne efterleve begge de funktionelle
intentioner for Arne Jacobsens Allé og derved ligeligt integrere og afbalancere de globale
(gennemstrømme) og lokale (ophold) processer i byrummet er der følgende muligheder og problemer
forbundet med Arne Jacobsens allé. For det første er det vigtigt, at kommende erhvervsbygninger på
samme måde som KLP’s byggeri leder trafikken til deres parkeringskældre udenom Arne Jacobsens
Allé. Herved opnås den effekt, at automobilitet ikke kommer til at dominere byrummet og derved
reducerer de rekreative opholdsmuligheder langs alléen. Alléen skal naturligvis kunne befordre
trafik langs sin udstrækning, men for at afbalancere byrummet i forhold gennemstrømnings- og
opholdsmuligheder bør det afvejes, hvor befærdet vejstrækningen må være. I forbindelse med de
åbne facadepartier langs alléens nordside ligger der et stort potentiale heri i form af interaktive
elementer, der relaterer til gadelivet. Hvis Arne Jacobsens Allé ikke blot skal blive et transitsted
uden ophold, bør der på en eller anden måde kræves at nuværende og kommende ejere/lejere i
bygningernes underétage udnytter de åbne facaders potentiale. De fremtidige planer om opstilling af
borde/bænke/stole langs alléen vil bidrage til alléens rekreative funktion. Man kan dog argumentere
for, at selve byrummets inventar i høj grad er afhængigt af den tilstødende bebyggelses funktioner
for at de kan udnyttes fuldt ud og bidrage til alléen rekreative element. I en funktionel henseende, er
Arne Jacobsens Allé ud fra det foreliggende planmateriale primært et gennemstrømningssted, med
en såkaldt global orientering. Alléen rummer potentialer for en ligelig vægtning af globale og lokale
processer i byrummet, men der må tages nogle tiltag for at et afbalanceret byrum opstår.
5.5.3. De symbolske iscenesættelser
Den symbolske analyse af Arne Jacobsens Allé vurderer byrummets glokalitet i forhold til følgende
• Arkitektur/elementer:
• Design.
• Inventar.
5.5.3.1. Arkitektur/elementer:
Som beskrevet i både den fysiske og funktionelle analyse vil Arne Jacobsens Allé komme til at sno
sig i et kurvet forløb imellem spektakulære bebyggelser. Fields storcenter og KLP’s bygningsanlæg
er allerede bygget. Da alléen nemt kan forsvinde imellem de kæmpemæssige bebyggelser synes der
trod den hybride arkitektoniske stil (imellem nordisk design og international stil), at der i forhold til en
glokal vurdering af den symbolske iscenesættelse at være tale om et byrum, der refererer primært til en
global kontekst. Dette skyldes primært den storskala, som, der bygges i. Som beskrevet i den fysiske
49

analyse giver træbeplantningen imidlertid også anledning til en mindre skala, der skaber et intimt
byrum i menneskelig skala. Denne iscenesættelse sammen med retningslinjerne for bygningernes
facadepartier ser vi som potentialer i forhold til at byrummet kan blive en ligevægtigt hybrid. I en
identitetsmæssig sammenhæng vil facadepartierne endda kunne udnyttes til at give strøget en
særlig identitet. Hvis facadepartierne udnyttes optimalt og der indtænkes i iscenesættelsen heraf, at
de skal kunne referere til både en lokal og en global kontekst, så vil de bidrage til byrummet som en
ligevægtig hybrid. På dette punkt forudser vi imidlertid et problem, fordi de udførlige retningslinjer i
så mange henseender henstiller til rationel diskretion i iscenesættelsen af byrummet. I lokalplanerne
309 & 325 henstilles blandt andet til følgende:.
»stk.10. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsætning af markiser, solafskærmninger
og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Bygge- & Teknikforvaltningens godkendelse og
skal udformes således, at der efter forvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til
bebyggelsens arkitektoniske udtryk« 46 .
Vi er bevidste om, at retningslinjerne, som fremgår i citatet er vedtaget med henblik på at byrummet
bevarer sin overskuelighed og enkelhed. Alligevel mener vi, at de mange retningslinjer, der opfordrer
til diskretion bør formes, så de samtidig ikke fratager byrummet muligheden for at referere til en
autentisk kontekst.
5.5.3.2. Design
Planmaterialet for den designmæssige iscenesættelse af Arne Jacobsens Allé kan sammenlignes
med den på Kay Fiskers Plads. I alle henseender er der gjort et stort arbejde ud af, at give byrummet
langs alléen en diskret og materialebevidst identitetsiscenesættelse. Som beskrevet i både den
fysiske og den funktionelle analyse kan Arne Jacobsens Allé kendetegnes ved vejstrækningens
kurvede forløb, de grusbelagte promenadeforløb, kanalforløbet og planerne for opholdsarealer
møbleret med borde og bænke. Overvejelserne for de detaljerede forhold i byrummet langs alléen
kan i en glokal sammenhæng ses som tiltag fra Ørestadsselskabets side, der afspejler den æstetisk
orienterede planlægning. Som allerede nævnt er denne planlægningstrend problematisk både i
forhold til at skulle referere til en global og en lokal kontekst. Byrummet langs Arne Jacobsens
Allé vil blive pænt, det er vi ikke i tvivl om. Til gengæld vil byrummet ud fra det foreliggende
planmateriale indebære en risiko for at stivne i en visuel stil, der ikke fortæller nogen historie om
stedet. Man kan sige, at den designmæssige iscenesættelse nærmest undertrykker og forhindrer en
symboliscenesættelse, der kan referere ligevægtigt til en autentisk glokal kontekst.
5.5.3.3. Inventar
I forbindelse med Arne Jacobsens Allé er inventaret særdeles vigtigt i forhold til iscenesættelsen
af et ligevægtigt glokalt byrum. Inventaret fungerer i mindre skala og kan kompensere for de
kæmpemæssige bygninger som symbolske iscenesættelser, der bidrager til byrummets hybriditet.
Udover planer om borde/stole/bænke lang Arne Jacobsens Allé er det dog nærmest umuligt at finde
retningslinjer for inventaret i planmaterialet. Helt umuligt er det i hvert tilfælde, hvis det drejer sig om
inventarets iscenesættelse som symbolsk bidrag til byrummet. Faktisk er der kun et af de inventarelementer
på Arne Jacobsens Allé, som der er skrevet overvejelser omkring i forbindelse med den
symbolske iscenesættelse. Det drejer sig om selve navngivningen af alléen, som er opkaldt efter
designeren Arne Jacobsen (1902-1970). På samme måde som ved Kay Fiskers Plads er navnet en
50 46. Lokalplan 325, §6.stk10, side 6 & Lokalplan 325, §6, stk.8, side 7.

symbolsk iscenesættelse, der bidrager til den stedslige identitet. I kraft af navngivningen indskrives
alléen ikke alene i en dansk/nordisk kontekst, men også i en international kontekst eftersom Arne
Jacobsen efterhånden er verdenskendt. Vejnavnevalget kan derfor ses som et godt bidrag i forhold
byrummet som en ligevægtig hybrid.
5.5.3.4. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion
I forhold til Arkitektur/elementer omkring Arne Jacobsens Allé ser vi primært en symbolsk
iscenesættelse, der orienterer sig mod en global kontekst. Det drejer sig især om bygningsskalaen,
som vil støde tæt til Alléen. Beplantningens muligheder for en mindre skala åbner dog op for en glokal
identitetsiscenesættelse, så byrummet også får en menneskelig skala. I den henseende ser vi især
et potentiale i facaderne på nordsiden af alléen, der kan udnyttes som symbolske iscenesættelser,
der bidrager til hybriditet i byrummet. Det kommer dog an på, hvordan facadepartierne udnyttes,
og vi forudser med udgangspunkt i planerne om en diskret design-iscenesættelse af byrummet, at
referencerne til både en lokal og global kontekst kan blive problematisk. I hvert tilfælde vurderer
vi, at den rationelt-æstetiske planlægning, - som også kommer til udtryk i forbindelse med den
symbolske iscenesættelse af Arne Jacobsens Allé - bør afveje, hvornår der optræder forstyrrende
elementer i byrummet og hvornår der optræder symboler, der inskriver stedet i en autentisk kontekst.
Planmaterialet for inventar langs Arne Jacobsens Allé er sparsom og mangelfuldt i forhold til at
indkrive stedet ligevægtigt i en glokal kontekst.
5.5.3.5. Arne Jacobsens Allé - konklusion
Som det fremgår af de tre analyser, er der en tendens til at byrummet langs Arne Jacobsens Allé
primært vil blive præget at globale urbanprocesser. I forhold til den fysiske analyse af stedet,
må udformningen af gulv, væg og loft primært siges at være til fordel for globalt orienterede
kæmpemæssige bygningsanlæg. Vi forudser dog at træbeplantningen rimeligvis vil modvirke, at
alléen bliver en vindkorridor og at den i sommerhalvåret vil skabe et intimt rumniveau i menneskelig
skala under trækronerne. Alligevel vil de kæmpemæssige bygningsanlæg ofte skærme for solen
i gadeplan og den fysiske udformning af rummet indbyder derfor kun delvist til udeophold i det
offentlige byrum langs alléen.
I forhold til den funktionelle vurdering af Arne Jacobsens Allé ser vi både problemer og potentialer i
byrummet, hvis det skal udgøre en ligevægt imellem lokalt og globalt orienterede urbanprocesser.
Som globalt orienteret gennemstrømningszone placerer alléen sig central i forhold til både offentlig
transport og privatbilisme. Dette er dog ikke problemfrit, hvis byrummet samtidig skal indbyde til
rekreativt ophold. Hvis planerne om bænke/stole/borde langs alléen skal kunne have en nogenlunde
tilsigtet effekt, mener vi, at det vil være fornuftigt, at vurdere, hvor megen trafikal færdsel alléen kan
bære, før den ikke længere indbyder til ophold. Eksempelvis kan der stilles krav om, at adgangsveje til
fremtidige parkeringskældre ledes udenom alléen, så for megen færdsel undgås. Der ligger desuden
et potentiale i de åbne facadepartier langs alléens nordside i forhold til at kompensere for alléen
overvejende globale orientering. Hvis de åbne facader i fremtiden udnyttes, så de bidrager til en
oplevelsesorienteret interaktion for den forbipasserende vil de styrke byrummets lokale orientering.
Som det ser ud nu, er det dog begrænset, i hvilken udstrækning facadepartiernes potentiale udnyttes.
Vi forudser imidlertid også et problematisk forhold i den henseende, fordi Ørestadsselskabet kun
kan opfordre til – men ikke har juridisk ret til at kræve at bygningernes underétage skal fremstå
51

som gadevenlige flader. I den henseende bør der efter vores mening foretages tiltag, der tvinger
kommende ejere/lejere til at bidrage til at stedslokaliteten får en menneskelig skala.
I en symbolsk sammenhæng må det konkluderes, at Arne Jacobsens Allé primært vil fremstå som
en identitetsiscenesættelse, der refererer til en global kontekst. Dette gælder i hvert tilfælde i forhold
til de bygningselementer, der indgår i byrummet. I forhold til den æstetiske designplanlægning er
Arne Jacobsens Allé på samme måde som Kay Fiskers Plads både problematisk i forhold til en
global og en lokal kontekst. Den æstetiske trendsplanlægning bevirker at identitetsiscenesættelsen
af byrummet på den ene side peger på et særligt Ørestads Design og på den anden side peger på
et intetsted, fordi det rationelle design fornægter den urbane autencitet. I den henseende modvirker
den symbolske iscenesættelse faktisk direkte hybriditet.
Samlet kan vi konkludere, at planmaterialet for Arne Jacobsens Allé på alle tre niveauer primært er
udformet så de tilgodeser globale processer i byrummet. Dog indgår der et potentiale i alléen og
de retningslinjer, som foreskrives i lokalplanerne, som i forhold til det funktionelle niveau vil kunne
kompensere delvis for de overvejende globale hensyn. Det samme gælder for det symbolske niveau
om end, der i den forbindelse helt mangler overvejelser om identitetsiscenesættelse af byrummet i
planmaterialet.
5.6. Byparken
5.6.1. De fysiske strukturer og elementer
Byparken ligger i Ørestad Citys nordlige område, mellem
Ørestads Boulevard og Center Boulevard. På denne øst-vest
længde strækker parken sig ca. 445 m. og ca. 170 m. i den nordsyd
gående retning. I dag fremstår området som bar mark, men
ifølge planforslag kommer parken til at ligge placeret mellem 6-
12-etagers byggerier, der ligger helt op til parkens afgrænsning.
Der er på området anlagt spredte grupper af træer af varierende
størrelse, hvor placeringen af dem følger beplantningsplan
af Landskabsarkitekt Jeppe Aagård Andersen, der står for
beplantningsplanen i hele Ørestad. Yderligere er det planen,
at parken skal indeholde åbne græsflader, tekniske anlæg og Byparken
boldspil- og legeområde. Stierne er trukket i lige linier mellem de tilstødende områder.
GULV: Gulvet i byparken består hovedsageligt at et grønt græstæppe og grusstier.
VÆG: Parken er flankeret af høj bebyggelse, der skaber væggene i området af glas, stål, beton og
mursten. Trægrupperne vil virke rumdannende, som vægge i de enkelte små rum.
LOFT: Da bevoksningen er ganske spredt på området, vil loftet fremstå som den åbne himmel. De
grønne øer vil komme til at give en smule diversitet i udtrykket af loftet.
KOMPONENTER: Træer og tekniske installationer. Der er på andre kort anvist forskellige temaer i
parkens dele, dog uden nærmere beskrivelse af dets komponenter. Derfor konkluderes det, at der
vil komme en del løse komponenter i parken.
52

5.6.1.1. De fysiske elementer og strukturer - delkonklusion
Idet parken flankeres af bygninger af 6-12 etagers højde, vil den fremstå som et skarpt afgrænset
rum, med Ørestad mod øst og fælleden mod vest. Græsset og gruset, der danner parkens gulv, giver
området et organisk, blødt udtryk, der indbyder brugeren til længere ophold. Græsset giver mulighed
for mange forskellige aktiviteter og dermed mange forskellige brugere, mens stierne skaber gode
adgange til alle områder i parken. Stierne forbinder yderligere naboområderne med hinanden og
fælleden med Ørestad. Træerne er placeret i grupper af forskellig størrelse, der indbyrdes danner
små rum, som får parkens relativt store areal til at virke mere overskueligt. De virker yderligere
opblødende på bygningernes skarpe rumdannende effekt, og giver parkens kanter et mere organisk
udtryk. Områdets lysforhold vil være påvirket af de høje bygninger, der flankerer parken. Der vil
ligesom på Arne Jacobsens Allé være områder, hvor bygningerne skygger for solen.
Byparken i Ørestad City er et meget stort område på over 75.000 m2. Det består af græsflader,
tekniske anlæg og spredt træbevoksning. Med beplantningens udbredning vil der være risiko for
vindeksponering.
Med en park på denne størrelse skal der opstilles en gennemtænkt belysning for at undgå mørke og
usikre områder. Et andet område af parken, der kræver særlig opmærksomhed, er mødet mellem
parken og de høje bygninger, der kræver en nøje planlægning for at få dette til at fungere. Vi ser
dog muligheder i at få det store parkområder til at indgå i et skalamæssigt samspil med de høje
bygninger, der grænser op til parken, og dermed give området præg af en citypark.
5.6.2. De funktionelle forhold
Byparken bliver ifølge planerne afgrænset af boliger på begge sider, og bliver dermed et fællesareal
for de kommende beboere. Parken bliver højst sandsynligt ikke kun et aktivitetsområde, men
muligvis også et visuelt moment i boligdelen af Ørestad City, hvor dels den fysiske udformning, dels
det liv, der udspiller sig, bliver en del af områdets funktionelle identitet.
I planerne for parken er parkområdet delt op i to funktioner: 1) Den åbne park (Byparken), med sin
overordnede struktur, og 2) de såkaldte »pocket-parks«, som er små »have- og plads-rum«, hvor der
kan »møbleres« med forskellige »legeredskaber, boldspilfaciliteter, bænke og borde.« Disse pocketparks
er endnu kun på tegnebordsstadiet, men kan forventes at blive parkrum af en mere privat
karakter med plads til mere personlige og individuelle udfoldelser afhængigt af beboerne omkring
dem (Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad, 2002: 15).
53

Parkens generelle struktur er i planerne fremstillet meget funktionsopdelt i fire forskellige såkaldte
»lande«. De fire lande beskrives således: »I »legeland« (2) kan børnene bygge deres egen by i
ly af træerne, - og når træerne er store nok om nogle år, kan de blive til klatretræer. Med solide
net spændt ud mellem træerne kan legen foregå trygt i trækronernes skjul. / I »idrætsland« (3) vil
parken blive forberedt til fodbold og andre boldspil. Alle kan bruge banerne, både klubber, beboere
og ansatte. Der kan spilles minibold i frokostpausen og puslinge- og ungdomshold fra Ørestad og
naboområderne kan boltre sig i fritiden i et fælledparklignende fritidsområde. / I »stilleland« (4) er
der fred og ro. Naboskabet til »vandland« (5) med den lange »vandhaves« blomstrende og duftende
vækster inspirerer til meditation og eftertænksomhed. Sansehave og naturlegeplads kan indpasses i
dette område af parken«. Centralt i parken skal anlægges en »metropolis«, hvor parkens forskellige
funktioner eller »lande« mødes i en slags torv. Der tales bl.a. om en pavillon, med udendørsservering,
toiletter o.s.v. (Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad, 2002: 14).
Der er dog ingen garanti for, at parkens udformning bliver som ovenfor beskrevet. Visioner for
parken er skrevet i 2002 og er derfor allerede »gamle«. Rikke Faaborg understregede i interviewet
desuden, at det er Ørestadsselskabets intention ikke at lave en alt for fasttømret struktur, men lade
funktionerne springe frem af sig selv.
Planerne for Byparken lægger således op til mange forskellige former for udendørsaktivitet, forstået
i Gehlsk forstand. Dels er der de lige linier, der understøtter parken som gennemgangsområde for
både beboere og folk, der skal til og fra funktioner, der ligger ude omkring parken – dvs. muliggør de
nødvendige aktiviteter. I parkens nordlige del kan de ca. 400 beboere der fra tid til anden har ærinder
i de centrale dele af Ørestad City benytte hovedstien, der går diagonalt på langs gennem parken. I
den sydlige del af parken er der mindre stier, som kan benyttes af folk, der har ærinder i den nordlige
del af bydelen, hvor Bella Centret og Bella Center Station ligger. Desuden kan de mindre »pocketparks«,
både i nord og syd bruges som smutveje hhv. til Bellacentret i nord og Fields i syd. Der er
således gode adgangs- og gennemgangsmuligheder i Byparken, som er omgivet af flere former for
funktionel aktiv bebyggelse. Det må derfor antages at parken næppe kommer til at lide af mangel på
mennesker.
I parken er der gode muligheder for at kombinere nødvendige aktiviteter med valgfrie aktiviteter som
f. eks. at sætte sig ned på en bænk og nyde det gode vejr på vej til indkøb, børnebringning/hentning
eller arbejde, eller at lægge sig på grønsværen med en god bog og en øl efter fyraften. Hvis det
pågældende sted er af en acceptabel kvalitet, kan de valgfrie aktiviteter udvikle sig yderligere, f.eks. til
boldspil, sludren med tilfældige naboer, kiggen efter børnene, mens de leger på legepladsen, og man
selv nyder de gode vejr, ser på andre og bliver set af andre. De fire lande i Byparken, som beskrevet
ovenfor, lægger i høj grad op til sådanne forskellige valgfrie og sociale aktiviteter. Succeskriteriet for
parken i forhold til vores problemformulering må i høj grad blive om planlægningen af parken formår
at integrere de forskellige funktioner hensigtsmæssigt. Der skal således være noget for enhver smag
både for den lokale beboer, for de omkringliggende virksomheders internationale medarbejderskarer
og evt. for besøgende og turister. Desuden skal der være en fornuftig afvejning mellem åbenhed/
tilgængelighed og tryghed. Denne afvejning handler blandt andet om en tilpasning og afvejning af
parkens nødvendige, valgfri- og sociale aktiviteter.
Hvis parkens kvaliteter viser sig at være bæredygtige, og beboernes sociale sammensætning ellers
er gunstig 47 , vil der udvikles det, som Jan Gehl benævner sociale aktiviteter. Sådanne aktiviteter kan
sagtens være de samme som de valgfrie aktiviteter, men er anderledes, fordi de er bevidst refleksive,
54
47. “Gunstig social sammensætning” skal her forstås ud fra Ørestadsselskabets
vision om at skabe en by af mangfoldighed og varierede aktiviteter, som også
udmønter sig i visioner om at bygge forskellige typer at bolig, som kan tiltrække
forskellige typer af beboere (Oplæg til Idékonkurrencen 1994:12).

og således et mål i sig selv. At sætte sig ned i parken og sludre med naboerne en nu ikke længere
et spørgsmål om tilfældigheder, men en bevidst søgen efter socialt samvær i det lokale. Desuden
skelner Gehl mellem to forskellige former for sociale aktiviteter. Dels direkte sociale aktiviteter, hvor
man søger direkte kropslig kontakt med andre med henblik på samtale og andre former for interaktion.
Dels indirekte sociale aktiviteter, hvor man begrænser det sociale til det visuelle, - nemlig at betragte
det sociale, og at blive betragtet som en del af det sociale. Denne sidste form for sociale aktiviteter
er særdeles interessant i forhold til Byparken, som netop er kendetegnet ved at være omkranset av
massevis af boliger, og derved at være overvåget på godt og ondt. Dels må man formode en vis grad
af panopticon-effekt som følge af overvågningen, hvorved rummet i mindre grad vil blive indtaget af
kriminelle aktiviteter. Dels kan der tværtimod ske det at overvågningen bliver så stor, at man vil føle
sig for overvåget til at give sig hen i det sociale. Med parkens træbeplantning vil denne sidste effekt
dog i høj grad blive opvejet, da det vil være muligt at opsøge mere diskrete steder i parken.
En central forudsætning for udviklingen af valgfrie og sociale aktiviteter er, at området, hvor de skal
foregå, er overskueligt. Især for de valgfrie aktiviteter gælder, at de skal være i forbindelse med
de(t) centrale hovedstrøg for nødvendige aktiviteter. Denne forudsætning må siges at være til stede
i skitseringerne af parken, der er logisk opbygget med en hovedakse og et centralt torv. Parken er i
Gehlsk forstand således et udtryk for det lokale i det glokale.
Til gengæld kan der med udgangspunkt i Koolhaas’ teori argumenteres for, at det høje byggeri
omkring parken kan ses som et udtryk for et »globalt« byggeri, hvor der satses på »bigness«.
Bygningernes mellem 8 og 12 etager gør jo bygningerne temmelig høje, og derved øges afstandene
fra det private til det offentlige rum. Ifølge Koolhaas bliver de offentlige områder således reducerede
til transportzoner, hvor man med Gehls begreber ikke muliggør transformationen fra nødvendige,
over valgfrie, til sociale aktiviteter. Ud fra denne betragtning er risikoen, at parken vil blive reduceret
til en transportzone, hvor folk bevæger sig fra et sted til andet ud fra princippet om nødvendighed.
Der sker således et skift fra Byparken som »space of place« til »space of flows«, hvor idealet om
ophold erstattes af en stræben efter øget hastighed i det pågældende rum. Hvis dette scenarium
holder, betyder det, at det sociale liv indlejres dels i hjemmet, dels det sted, hvor det er »nødvendigt«
at transportere sig hen. Problemet med dette scenarium er først og fremmest, at Byparken i så fald
vil blive indtaget af andre sociale former, der måske kan komme til at stå i skærende kontrast til
beboernes.
Endnu er det kun de mest grundlæggende elementer i Byparken, der er anlagt.Der er plantet træer,
sået græs og anlagt stier, som udstikker den grundlæggende struktur. Vi har fået oplyst, at den
grundliggende struktur, der materielt er evident allerede i dag, kan betragtes som »første fase« i
anlæggelsen af parken. »Anden fase«, hvor de mere detaljerede funktioner i parken skal udvikles,
vil blive gennemført i samspil med de kommende beboere – i en beboergruppe – der skal formulere
ønsker og krav til det fælles område. I denne anden fase – som vi ikke er i stand til at vurdere
på nuværende tidspunkt, da der endnu ikke er nogen beboere i området – ser vi mulighed for, at
der ved inddragelse af beboerne kan skabes det sociale rum med lokal forankring, som indgår i
Ørestadsselskabet visioner.
5.6.2.1. De funktionelle forhold - delkonklusion
Det er ikke kun Byparken fysiske udformning, der er afgørende for hvilken slags aktiviteter, der vil
kunne forefindes. Byparkens funktionelle karakter vil også afhænge af, hvilke funktioner, der bliver
planlagt for i parken og ikke mindst af de mennesker, der skal anvende disse funktioner. Det er
55

svært at gisne om menneskers tilegnelse og brug af rum, der endnu kun er på tegnebrættet. Men vi
ser et konstruktivt potentiale i Ørestadsselskabets idéer om at inddrage beboerne i den kommende
mere udførlige planlægningsfase for Byparken. I den forbindelse finder vi det vigtigt, - i forhold til at
opnå et integreret og afbalanceret forhold mellem de globale og lokale forventninger til byrummet
- at der allerede i planlægningens anden fase inddrages et bredt udsnit af brugerne i Ørestad City
– f.eks. også medarbejderne i de tilstødende kontorbygninger og evt. de kommende besøgende til
bydelen.
5.6.3. De symbolske iscenesættelser
Som beskrevet i den funktionelle analyse er det fastlagte planmateriale for parken endnu i sin første
fase. Udover beplantning af træer, planer om grusbelægning, samt anlæggelse af boldbane, er de
fast vedtagne beslutninger sparsomme. Som Kristen Ledgård fra Ørestadsselskabet har henvist til,
er det herefter beboerne og de, der arbejder i Ørestad City, som via grundejerforeningen skal være
med til at planlægge parken i 2.fase. I Ørestadsselskabets katalog: »Idræts- og fritidsaktiviteter
i Ørestad« foreligger der imidlertid idéer til, hvordan byparken som beskrevet ovenfor vil kunne
opdeles i »lande«, der både involverer stilleområder, sportsaktivitetsområder, legeland for børn og
mødesteder for folk, der i al almindelighed opholder sig i parken.
Idématerialet for Byparken lægger hermed op til at iscenesætte en ligevægtig glokal identitet for
stedet, sådan at parken både får præg af at være et opholdssted med aktivitet for den lokale beboer
og et offentligt gennemstrømningssted for den besøgende. Som ved de andre fokusområder,
er planmaterialet for Byparken dog ligeledes karakteriseret ved en manglende stillingtagen til,
hvilke elementer, der på et symbolsk plan skal indgå på stedet som særlige identitetsmarkører. I
modsætning til både Arne Jacobsens Allé og Kay Fiskers Plads forudser vi dog her en tilbøjelighed til
en ubalance i retning af de lokale processer. Med beboelsesejendomme som omgivende bebyggelse
og beslutningsprocesser, der går via grundejerforeninger ser vi en risiko for, at Byparken bliver et
byrum domineret af lokale urbanprocesser, som ikke matcher visionerne om et Ørestad City med en
glokalt afbalanceret profil. I den forbindelse mener vi derfor, at der må udformes et planmateriale,
der blandt andet beskæftiger sig med Byparken fremtidige symbol-iscenesættelse, så den opfylder
et kriterium for et ligevægtig glokalt byrum.
Som udgangspunkt mener vi, at Byparken burde have et navn, som er mindre anonymtog som
bidrager mere til en hybrid stedsidentitet end navnet »Byparken«. Navnet »Byparken« bidrager
meget neutralt i forhold til stedets symbolske identitetsiscenesættelse og refererer meget hverken til
en global eller en lokal kontekst.
Dernæst mener vi, at planmaterialet for Byparken skal udvides, så det også kommer til at indeholde
overvejelser omkring hvilke symbolske iscenesættelser, der skal indgå i parken, så den får en hybrid
stedsidentitet. I den forbindelse mener vi, at der bør indtænkes overvejelser omkring, hvordan den
symbolske iscenesættelse af elementer i Byparken kan udformes, så der refereres ligevægtigt til
både en lokal og en global kontekst.
5.6.3.1. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion
Det nuværende planmateriale for Byparken er begrænset. Selvom der foreligger en hel del
idémateriale, er det meget få elementer i parken, som der er taget endelig beslutning om. Af samme
56

grund er det derfor begrænset, hvor meget der i forbindelse med den symbolske analyse kan
konkluderes i forhold til om stedet vil komme til at udgøre en ligevægtigt hybrid. Dog er det vores
opfattelse, at der i det foreliggende planmateriale mangler overvejelser der specifikt forholder sig til,
hvordan der i Byparken kan iscenesættes en hybrid symbolsk identitet, der ligevægtigt indskriver sig
i en global og en lokal kontekst – og som på det symbolske plan understøtter det Doreen Massey
kalder »en global stedsfølelse«. Vi har selv nogle bud på, hvilke tiltag det kunne være. Dem vender
vi tilbage til i planforslaget.
5.6.4. Byparken - konklusion
Trods Byparken endnu er på et meget ufærdigt og uplanlagt stadie, ser vi i forhold til de fysiske forhold
som infrastruktur, adgangsforhold og rumlige sammenhænge gode muligheder for at integrere de
globale og lokale urbanprocesser. På baggrund af de foreliggende planer opfatter vi Byparken som
et område, der set ud fra dens fysiske strukturer kan danne ramme om lokalt forankrede aktiviteter og
ophold. Samtidig vil byparken dog også kunne fungere som behageligt grønt gennemgangsområde
og opholdsrum i relation til Ørestad Citys globale karakter.
I forhold til den funktionelle vurdering af Byparken ser vi muligheder for, at der udvikles både
nødvendige, valgfrie og sociale aktiviteter. Byparken kan vise sig at blive det lokale »refugium« i
Ørestad City, hvor både områdets beboere og andre brugere kan rekreere, lege, gå tur, og komme
fra en ende af byen til den anden via behagelige, grønne omgivelser. Men pga. boligbebyggelsen
rundt om parken og overvejelserne om i høj grad at indrette parken efter beboernes ønsker, ser vi en
fare for, at der opstår en ubalance mellem de lokale og de globale hensyn. Byparken, der er tiltænkt
som offentlig park for hele byen, risikerer at blive et halvprivatiseret område, som i overvejende grad
tilgodeser de lokale behov og ønsker. I planforslagene vil vi derfor komme med forslag, som kan
virke afbalancerende i forhold til denne risiko for privat-lokalisering.
Det foreliggende planmaterialet for Byparken er mangelfuldt i forhold til retningslinjerne for
iscenesatte symbolske elementer i byrummet. Ligeledes indgår der ingen retningslinjer for, hvordan
elementerne skal kunne indskrives ligevægtigt i en lokal og en globalkontekst. Pga. af dette fravær af
overvejelser om de symbolske udtryk i parken og fordi der i den kommende planlægningsfase især
er fokus på at inddrage de lokale forventninger til Byparken forudser vi, at Byparken også i symbolsk
forstand kan risikere at få et ubalanceret overvejende lokalt udtryk.
Samlet kan vi konkludere, at planmaterialet for byparken på det fysiske plan synes at fungere, men
at det på det funktionelle og symbolske plan er fundet mangelfuldt i forhold til at kunne realisere
Ørestadsselskabet visioner om at integrere både lokale og globale hensyn. I planforslaget arbejder
vi derfor med hvordan planmaterialet kan udvides til også at omfatte identitetsskabende symbolske
iscenesættelser og funktionelle installationer som mere ligevægtigt referer til en lokal og en global
kontekst.
57

6. Planforslag.
6.1. Overordnet struktur for planforslaget
I analysen har vi fundet både muligheder og problemer i forhold til at skabe et velafbalanceret glokalt
byrum i Ørestad City. Vores planforslag skal ses som et forsøg på at overkomme problemerne
og udnytte mulighederne som vi har identificeret i kommunal- og lokalplaner, designmanualer og
Ørestadselskabets idéer, forslag og krav til Ørestad.
I nærværende rapports planforslag vil vi komme med konkrete forslag til hvilke fysiske, funktionelle, og
symbolske tiltag/forandringer der kan forbedre byrummet med henblik på at opnå et velafbalanceret
glokalt byrum 48 . De konkrete forslag skal ikke forstås som en helhedsplan eller lokalplan men som et
idékatalog, der kan bruges som inspiration.
Planforslaget er ikke opdelt efter det fysisk, funktionelle og symbolske da det netop er tanken at de
tre niveau skal fremstå i en integreret afbalanceret - i forhold til det globale og lokale - helhed. Til
gengæld starter vi med nogle planforslag som berøre det helt overordnede strukturer i Ørestad City
og kommer derefter med forslag specifikt til de tre fokusområder.
Ifølge de ovenstående analyser, er der registreret forskellige komponenter, funktioner og symbolske
udtryk i fokusområderne, der tyder på at Ørestadsselskabet har planlagt områderne til at have
forskellig grad af lokale værdier. Dette betyder, at de tre fokusområder hver i sær, ud fra de
analyserede planer, vil blive forskellige områder i relation til former for menneskelig interaktion og
karakteren af det fysiske ophold på stedet.
Udfra registreringer af de fysiske komponenterne, de funktionelle karakterer og de symbolske udtryk
henholdsvis de overordnede betragtninger for Ørestad City og dernæst fokusområder opstilles en
hypotese for, hvor længe brugerne gennemsnitlig vil opholde sig på de enkelte områder, og hvordan
koncentrationen af menensker fordeler sig.
Byparken
58
Kay Fiskers Plads
Gennemgang
3 - 10 min
Arne Jacobsens Alle
Kort ophold
5 - 60 min
Længervarende ophold
20 - 120 min
48. Vi er bevidste om, at de overordnede retningslinier for sådanne konkrete planer
foreligger i kommune- eller lokalplaner og at disse konkrete planer skal sikres og
gøres muligt på et højere plan. Et fuldstændig fyldestgørende og helhedsomfattende
planforslag burde derved have antaget en tragtformet struktur dvs. først med
generelle anvisninger og forslag tiltænkt de overordnede kommune- og lokalplaner.
Dernæst ville man kunne ændre i konkrete forhold på selve stedet. Vi tillader os
dog her, at komme forslag udelukkende på det konkrete niveau og udelade de
betragtninger, der måtte berøre forhold på det overordnede plan.
Derudover er vi klar over, at mange af rapportens planforslag ikke kan
implementeres af én aktør, som eksempelvis Ørestadsselskabet, men at flere af
forslagene kræver samarbejde, økonomiske fundament etc. fra øvrige aktører i

Figuren til venstere viser, at vi karakteriserer Kay Fiskers
plads som en transitplads, hvor folk opholder sig i 3-10min.,
hvilket er gjort udfra komponenternes tilstedeværelse og
funktioner. På Arne Jacobsens Allé er der i højere grad
komponenter der appelerer til de lokale værdier, mens der
stadig også er komponenter med globale værdier. Ud fra
dette identificerer vi alléen som havende en opholdstid på
5-60min. Ligeledes holdes de globale og lokale værdier
op imod hinanden i byparken i Ørestad City, hvor området
identificeres til at have en opholdstid på 20-120min.
Figuren til højre viser hvordan vi ser koncentrationen
af menensker i Ørestad City fordelt over en længere
periode. De største menske mængder befinder sig
omkring metrostationen, hvorfra de fordeler sig ud langs
Ørestad Boulevard, og Arne Jacobsens Allé.
Udfra disse figure og karakterisering af fokusområderne
vil vi i det følgende komme med forslag til komponenter,
aktiviteter, funktioner etc., der kan tilgodese netop de
behov og muligheder, der eksisterer for det enkelte
område.
For at skabe hybriditeten mellem det globale og det lokale, dvs. det glokale, kan der placeres
komponenter, der har værdier af henholdsvis global og lokal karakter, alt efter hvorvidt vi har
analyseret os frem til at stedet planlægges som lokalt relateret og for lokale værdier eller om stedet
er præget af globale karakteristika.
6.2. Kay Fiskers Plads
Koncentration
af menensker
På baggrund af de tre analyser på henholdsvis det fysiske, det funktionelle og det symbolske niveau,
har vi identificerede at Kay Fisker Plads på alle tre niveauer er relateret primært i forhold til det som
de teoretikere vi støtter os op af betegner som karakteristiske elementer i forhold til det globale.
De fysiske og funktionelle analyser peger i retning af, at de fysiske forhold og pladsens funktioner
ikke fodrer til ophold, men gør denne til en transport- og transitzone, der ikke inviterer til ophold.
Kay Fisker Plads er planlagt med neutrale, store og lukkede elementer, der fordrer til gnidningsfri
gennemstrømning på pladsen. På det symbolske niveau har analysen belyst mangler i forhold til
fortællinger og iscenesættelser, der identificerer, at det specifikt er Kaj Fiskers Plads man opholder
sig på, da fortællingerne på pladsen fortrinsvis er neutrale og stedsløse og dermed et sted man ikke
rent mentalt gør ophold ved.
I det følgende afsnit vil der være planforslag, der ligger op til valgfri og sociale ophold på Kay Fisker
Plads, hvilket vi ser vil betyde, at pladsen vil være en mere ligevægt glokal hybrid:
59

ABC
60
@
• Storytelling i højtalere placeret i halvkugler, der fortæller fx fakta
om begivenheder i området, områdets historie, personligheder.
o Placering: jf. kort
o Niveau: Symbolsk, funktionelt, fysisk
o Halvkuglerne med storytælling bevirker til, at forstærke og bidrage
til pladsens kendetegn og stedsidentitet via en fortælling vi kan
referere til pladsen. Dette ville i henhold til analysen af Kay Fiskers
Plads betyde, at den oplevelse som mennesket via fysisk færden
på pladsen vil opnå, er mere stedsrelateret – pladsen bliver en
bestemt plads.
o En anden mulighed for brug af halvkugler med højtalere kunne
være ved at gengive en kort fortælling og historie om Kay Fisker.
En sådan fortælling vil betyde, at personer der opholder sig på
pladsen og hører denne, vil opleve at pladsen får en lokalrelateret
stedsidentitet. En fortælling af Kay Fisker vil give pladsen symbolsk
aftryk, der relaterer til en lokal/national kontekst. Storytelling kunne
eksempelvis også berette historier om det lokale og det globale ved
at små sætninger skiftevis oversat til forskellige sprog,
o Udover den symbolske beskaffenhed vil halvkuglerne have en
funktionel karakter og give anledning til aktivitet, leg og udfoldelse
for alle aldersgrupper. Halvkuglerne vil således have en funktion,
der opfodrer til oplevelse og valgfrit ophold på pladsen.
• Onlinestandere – med mulighed for (designet) adgang til nettet vi
berøringsfølsom skærm (som billetstander på metrostationen). Til brug for
kort informationsøgning på området - evt. integreret med plakatsøjler.
o Placering: jf. kort – 6 standere.
o Niveau: funktionelt, symbolsk, fysisk
o Internet standeren opfordrer til fysisk ophold på stedet, og dermed
bidrager denne funktion til aktivitet og menneskelig ophold og
oplevelse op pladsen. Omvendt sker det fysiske ophold i relation
til et ønske om global opkobling. Standerens funktion er tiltænkt
som muligheden for at komme på internettet og intranettet i Ørestad
City. Dermed vil den have en hybrid funktion, ved samtidig at have/
være både en lokal funktion samt en aktivitet i det virtuelle rum.
Standeren vil derudover have en symbolværdi, der understøtter
bydelens vision for det internationale.
• Aktiviteter fra Copenhagen International jazzfestival
o Placering: Kay Fiskers Plads
o Niveau: funktionelt, symbolsk
o Aktiviteterne fra Jazz Festival vil være funktioner, der skabe
mulighed for sociale aktiviteter på pladsen. En sådan international,
regional og lokal begivenhed vil tiltrække mennesker, der ellers
ikke vil komme til Ørestad City, hvilket vil give opmærksomhed på
bydelen og derved eventuelt skabe mere liv også i dagligdagen,
hvis besøget vil medføre at folk få åbnet øjnene for Ørestad Citys
potentialer og muligheder. Derudover kan en tilbagevendende Jazz

Billet
Billet
Billet
Billet
Festival være identitetsskabende for Ørestad City og linke denne til
det gamle klassiske København.
• Plint langs kaskaderne
o Placering
o Niveau: funktion, fysisk
o En plint der kan siddes på, der opfordrer til valgfrit ophold og
social aktivitet på pladsen. Denne skal give mulighed for at man
kan vende sig både i retning af vandkaskaderne og pladsens
tange ned langs Hotel Pro Forma, den skal således ikke have en
“ryg”. Plinten, mener vi, vil således fungere som en mere uformel
siddeplads end bænke, da man på denne siddeplads selv vælger
retning, stilling etc. Plinten placeres nær vandkaskaderne således,
at vandelementets herlighedsværdi udnyttes og får en funktion i
relation til valgfrit ophold på pladsen. Plintens uformelle funktion
og placering nær vandkaskaderne vil have en positiv betydning
for de kommende gymnasieelevers valg frie ophold på pladsen.
Gymnasiet vil blive placeret i den nordlige ende af pladsen og den
nødvendige aktivitet til og fra gymnasiet vil passere en sådan plint.
Denne vil give yderligere – og en anderledes - mulighed for valg
frit ophold for gymnasieeleverne end de få bænke, der er planlagt
langs vandkaskaderne.
• Open Space Teater – evt. ledet af Hotel Pro forma – jf. mulighederne for
at kunne rulle facaderne ned og lave åbent teater.
o Placering:
o Niveau: Funktion, symbolsk
o Et Open Space teater vil give pladsen en funktion i sig selv
samtidig med, at det også vil rykke aktiviteter der fortrinsvis er
inden i bygningerne ude i stedslokaliteten. Som funktion vil et Open
Space Teater være tiltrækningsplaster for mange mennesker til
stedslokaliteten. Det vil betyde aktivitet på stedet. Et Open Space
Teater vil også være karaktergivende rent symbolsk for pladsen. En
sådan funktion og aktivitet vil afspejler Kay Fiskers Plads og hele
Ørestad City med en kulturel symbolskidentitet.
• Arbejde med stadepladsernes funktion
o Placering
o Niveau: funktion, symbolsk, fysisk
o I henhold til at gøre Kay Fiskers Plads mere relateret til det
stedslokale, skabe en højere grad af interaktion med rummet og
mulighed for oplevelsesmødet, ser vi, at stadepladserne vil komme
til at have en væsentlig betydning. Stadepladserne vil betyde, at
der opfordres til ophold og interaktion med pladsen og pladsens
funktion som hurtig, frictionsløst gennemstrømningsted vil have
brud.
o En iskiosk, kaffebar, pandekagehus eller anden form for kiosk
hvorfra man kan købe varer der indtages, kan opfordre til, at
menneskene opholder sig længere tid på pladsen og dermed har
61

6.3. Arne Jacobsens Allé
interaktion med denne.
o En af stadepladserne kunne også bruges til uafhentede billetter til
eksempelvis DR-bygningen. Med en sådan funktion vil mennesker
komme til pladsen pga. denne og stadepladsen vil ikke blot have
karakter af at understøtte opholdet for de mennesker, der allerede
befinder sig på pladsen, men tiltrække nye. En stadeplads med
uafhentede billetter vil give Kay Fiskers Plads en funktion i sig selv.
Samtidig vil denne også betyde, at mennesket pga. denne funktion
vil opfatte pladsen som havende en symbolsk kulturelidentitet.
• Videooptagelser inde fra Fields transperant på Fields facade.
o Placering
o Niveau: Fysisk, funktion
o Transparente afbildninger, på Fields´ vestvendte facade, af de
funktioner og aktiviteter, der foregår inde i Fields. Denne virtuelle
åbning af Fields´ og indblik i de ellers meget indadvendte funktioner,
der udspiller sig i bygningen, vil give brydninger i den ellers meget
rationel og friktionsfrie planlagte plads. Disse brydninger til betyde
en højere grad af livlighed – de transparente afbildninger er i
bevægelse - og oplevelse til pladsen, hvis funktion ellers er som
transportzone. Derudover vil sådanne transperante afbildninger
bryde Fields glatte facade og skabe friction i denne, hvilket vil
betyde at facaden vil være mere behagelig for mennesket på
pladsen, at interagere og forholde sig til.
Planforslag i forhold til Arne Jacobsens Allé
62
• Lyseffekter, der gør alléen spændende også om aftenen: vejbelysning,
der lyser op i trækronerne
o Placering: Under hvert enkelt træ på alléen
o Niveau: Fysisk, symbolsk
o Der kan arbejdes med mange forskellige og divergerende farver og
toninger. Alléen skal gøres spændende både for de forbipasserende,
samt opfordre til længerevarende aktiviteter i området. En sådan
belysning kunne endda gøre alléen attraktiv i regnvejr, samt yderligere
medvirke til at den bliver uattraktiv for kriminelle aktiviteter. Ville også
fungere som symbolsk kendemærke.
• Opfordre virksomheder til åbne udadrettede funktioner i de transparente
stueétager.
o Placering: Langs kanalens nordlige side
o Niveau: Fysisk, funktionelt, symbolsk.
o For at gøre alléen interessant som mere end kun et
gennemstrømningsområde, skal der forefindes aktiviteter, der indbyder
til længerevarende ophold. Kanalen og evt. belysning skal være
den miljømæssige attraktion. Alt efter stueetagernes udnyttelse af

@
Center boulevard
Metrostation
Ferring
Billet
Billet
Billet
Billet
@
Bane dæk
Bane dæk
ABC
Billet
Billet
Billet
Billet
Fields
Teknisk bygning
@ @
Hotel Proforma
@
Græs
Vand kaskade
Arne Jacobsens Alle
100 m
Kay Fiskers Plads planforslag
63

64
Kunst
underetagerne ville de evt. kunne bløde op for Ørestad City’s meget
diskrete byrum og derved i en symbolsk sammenhæng være med til at
synliggøre byrummets reelle heterogene identitet.
• Turistkontor med cykeludlejning, med kort over cykelture/udflugtsmål på
Fælleden.
o Placering: Som en cafe
o Niveau: Fysisk, funktionelt
o Denne funktion kan spille på nogen af de aktiviteter/temaer der
forefindes i Byparken, og muligvis integrere de to fokusområders
funktioner gennem en af de sydlige pocket-parks.
• Opbrydning af facader: udnyttelse af den store facader til f. eks. store
internationale billeder/ kunst, levende billeder à la facaden på DRkoncertbygningen
o Placering: Evt. på Fields’ facade
o Niveau: Fysisk, symbolsk
o Kan udarbejdes i forbindelse med alléen øvrige lyssætning. Den
nuværende stenhårde facade kan omdannes til en levende væg af
billeder.
• Arne Jacobsen-ikon i hver anden flise
o Ikon: Granitflise med A.J.
o Placering: På fortovs flise
o Niveau: Fysisk, symbolsk
o I forhold til symbolske vil idéforslaget fungere som en
identitetsmarkør.
• Lys i kanalen om aftenen
o Placering: Kanalen
o Niveau: Fysisk, symbolsk
o En yderligere videreudvikling af lystemaet kunne kombinere lysdioder
på bunden af kanalen, der evt. kan suppleres med fisk i kanalen.
• Granitstole i stedet for nogle af bænkene med baggrund i Arne J. design
(eks. “æget”).
o Placering: Langs kanalen
o Niveau: Fysisk, funktionelt, symbolsk
o I tråd med den kunstneriske profil kan området fuldendes ved at
kombinere funktion og udstilling, således at Arne Jacobsens Allé
direkte kan blive en attraktion, hvorved der kan gøres op med den
mere oplagte funktion som gennemstrømningsområde. I en symbolsk
sammenhæng ville idéforslaget kunne fremstå som en hybrid, der på
den ene side refererer til en lokal dansk/nordisk-design kontekst og til
en international/global markeds/kulturel bevidstheds kontekst.

Arne Jacobsens Alle
kanal
Kunst
A.J.
A.J.
Fields
A.J.
A.J.
A.J.
Center boulevard
Bane dæk
Kay Fiskers plads
100 m
Arne Jacobsens Allé planforslag
65

6.4. Byparken
På det symbolske niveau er der fundet frem til, at der er gode muligheder for at skabe et
velafbalanceret hybridt byrum ud fra de planer, der allerede foreligger. Dog kunne et andet navn
være mere identitetsskabende for Byparken.
Lave funktionelinddeling af parken men ikke visuelle eller fysiske barrierer: så
børnene kan lege og larme i en ende og forretningskvinden kan sidde med sin bærbare computer og
være på det trådløse netværk i den anden ende – og de kan ses hvad hinanden laver.
Integrere privat/offentligt rum: skabe offentlig afgang til »pocket parks«. Holde fast i at, der skal
være glidende overgange mellem det private og offentlige.
66
Park
• Trådløst netværk i halvdelen af parken
o Placering: Parkens østlige halvdel
o Niveau: Fysisk, funktionelt, symbolsk
o Derved bliver det muligt at komme på nettet under træernes skygger og
ordne de sidste e-mails før man kommer hjem. I forhold til avancerede
mobiltelefoner kan multible sociale aktiviteter udvikles, hvorved man
kan “koble af” samtidig, som man er “koblet på”.
• Give parken et navn?
o Placering: På kortet og i bevidstheden
o Niveauer: Symbolsk
o Muligvis som konkurrence eller som produkt af debat i
beboerforeningen.
• Lave Open Space workshop
o Placering: Hvor som helst i parken
o Niveauer: Funktionelt, symbolsk
o Et forum for hvordan parken skal udnyttes hvor både, fremtidige
beboere, nabobeboere, medarbejdere fra omkringliggende
virksomheder, fremtidige gæster til parken inviteres.
• Legepladsen
o Placering: I legeland
o Niveauer: Fysisk, funktionelt, symbolsk
o Udformes på baggrund af historiske begivenheder, samt
nationalidentiske bygninger i København.
• Kulturelle elementer i byparken
o Placering: Overalt
o Niveauer: Fysisk, symbolsk
o En fortsættelse af det arkitektoniske snit fra resten af Ørestad City.
Gerne i form af kunst, der samtidig kan anvendes som møbler eller
legegenstande.

Ørestad Boulevard
Park
Center boulevard
100 m
Byparken planforslag
67

Litteraturliste
Castells, Manuel: “The Rise of the Network Society”, Blackwell Publishers Inc., Oxford,1996.
Castells, Manuel: “Local & Global – Management of Cities in the Information Age”, Earthscan
Publication Lim., London, 1997.
Gehl, Jan: “Livet mellem husene”. Arkitektens Forlag, København 2003.
Grønlund, Bo:“Ørstadens city center- en urban udfordring“, arkitekten 2000 nr.9
Hajer, Maarten A. & Reijndorp, Arnold: “In search of new public domain”, NAi Publishers,
Rotterdam, 2001.
Knud Fladeland: “Fremtidens Kunstinstitution“ – Arkitekturbeskrivelse af Hotel Pro Forma..
Downloaded fra internettet.
Koolhaas, Rem: “What Ever Happened to Urbanism?”, 1994
Koolhaas, Rem: “Small, Medium, Large, X-large”, 1994
Koolhaas, Rem: “The Generic City”, 1994
Københavns Kommune Planorientering. “Lokalplan 309 – Ørestad City Nord“, Februar 2000.
Københavns Kommune Planorientering: “Lokalplan 325 – Ørestad City Center“, Juli 2000.
Malene, Hauxner: “Tegning og Læsning, Videnskab og kunst, Teori og Metode, Rum og Værker“.
DSR Forlag, Frederiksberg 2001
Massey, Doreen i Pløger John: “På Sporet av Byen“, Spartacus Forlag A/S, Oslo, 1997.
Pløger, John: “Den fragmentariske by og det ’gode’ byliv“, Statens byggeforsknings Institut,
Hørsholm , 2002.
Pløger, John og Aspen, Jonny: “På sporet av byen«, Spartacus Forlag A/S, Oslo, 1997.
Rambøll’s publikationsserie om Ørestad – En ny by.“Ørestad – Fra vision til
virkelighed“ Maj 2001.
Rambøll’s publikationsserie om Ørestad – En ny by. “Ørestad – Fra helhed til detalje“.. November
2001.
Skovmann, Sven (red.): “Manhatten på Amager – Sagen om Ørestaden“, Aschehoug, 2000
Soja, Edward W: “Postmodern Geographies“, Verso, London,1989,
Soja, Edward W: “Post metropolis: critical studies of cities and regions“. Blackwell, Oxford 2000.
68

Stahlschmidt, Per: “Metoder til landskabsanalyse”. Forlaget Grønt Miljø, Frederiksberg 2001.
Tofte, Mads: “Context-Dependent Mobile Communication in Ørestad“ 2001
Webster, Frank i Information: “Urbanism and Identity: Perspectives on the Current Work on
Manuel Castells“ i “CITY – Analasis og Urban Trends, Culture, Theory, Policy,
Action”, No. 7: “Information, Identity and the City”, Oxford, 1997.
Ørestadsselskabet: “Ørestad – København bygger en ny bydel“. 2001. ISBN 87-90143-32-9.
Ørestadsselskabet: “Ørestaden – Helhedsplanen“. Juni 2001.
Ørestadsselskabet: “Ørestad – designmanual“ 1. udgave, august 2001. (CD-rom udgave).
Ørestadsselskabet: Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad, 2002.
Bilag
Bilag 1:Vejnavnenævnet principskitse: Københavns Kommune, Vej og Park
Bilag 2:Tværfagligheds afsnit
69

Bilag 1:
Forslag til principskitse til navngivning af Ørestads veje og pladser.
Vejnavnenævnet, 1. september 1998.
Universitetet eller
Universitetsbyen
Sundby eller
Amager
Ørestad Nord eller
Bellabyen
samt
Ørestad City eller
Ørestad Hovedby
Ørestad Nord eller
Svenskeholmen
70
Forfattere
Komponister og
rytmiske
musikudøvere
Afventer senere etape
Arkitekter og ingeniører
Skuespillere og filmfolk
Diverse kultur :eller
forskning
Karen Blixen, Wilhelm Bergsøe, Hans Scherfig, Kai Munk,
Johannes V. Jensen, William
Heinesen, August Schade, Otto Gelsted, I.P. Jacobsen,
Martha Christensen, Frank Jæger,
Ole Vinding, Michael Strunge, Dan Turell, Leif Panduro
Rued Langgaard, Knud Aage Riisager, Jacob Gade,
Buxtehude, Vagn Holmboe, Kjeld
Bonfils, Kai Evans, Børge Roger Henrichsen, Ben Webster,
Thad Jones, Kenny Drew,
Oscar Pettiford, Stan Getz, Dexter Gordon, Mercer Ellington,
Axel Schøitt, Sven Møller
Kristensen, Kai Normann Andersen, Aage Stentoft, Emil
Resen, Stig Lommer, Svend
Arne Jacobsen, Hans Christian Hansen, Viggo S.
Jørgensen, Steen Eiler Rasmussen, Vilhelm Lauritsen, Ib
Lunding, Kay Fisker, C.F. Møller, Edward Thomsen, Anton
Rosen, Edvard Heiberg, Henning Hansen, Kaare Klint,
Morten Klint, Ole Buhl, Johan Otto Von
Spreckelsen, Povl Baumann, Ole Falkentorp, Thorkild
Henningsen, Palle Suenson,
Mogens Clemmensen, Aage Langeland-Mathiassen, Ulrik
Plesner, Thorvald Jørgensen,
Carl Th. Sørensen, Axel Andersen, I.P. Andersen, Valdemar
E. Erstad-Jørgensen, Agnete
Muusfeldt.
Clara Pontoppidan, Poul Reumert, Bodil Ipsen,. Mogens
Wieth, Osvald Helmuth, Lulu
Ziegler, Ib Schønberg, Poul Reichard, Harald Lander, Dirch
Passer, Svend Petersen,
Preben Uglebjerg, Preben Kaas, Jørgen Ryg, Lise Ringheim,
Buster Larsen, Birgitte
Federspiel.
Broby Johansen, Rasmus Nyrup, Hartvig Frisch, Niels Bohr,
Bodil Koch, Julius Bomholt,
Poul Hammerich, Arne Nos-Nygaard, Christian Poulsen,
Alfred Rosenkrantz

Bilag 2:
Tværfagligheds afsnit
Repræsentation af gruppen:
Signe Sloth Hansen
Stud. Scient. Pol. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Min faglighed er bredt sammensat af en række samfundsfaglige metoder og emner: politologi,
økonomi, forvaltning, jura, sociologi, idéhistorie, international politik, metode (både kvantitativ og
kvalitativ). Da jeg for ca. 3 år siden begyndte at beskæftige mig med byplanlægning og –udvikling
var det bl.a. ud fra en nysgerrighed overfor hvordan fysiske strukturer såsom infrastruktur og
arkitektur i et samspil med de samfundsmæssige strukturer (økonomiske, sociale, kulturelle,
politiske) påvirker udviklingen og planlægningen af byen. Helt overordnet er mit interesse i byen
det spændingsfelt, der opstår mellem individet, samfundsstrukturerne og de fysiske strukturer i
byen.
Sámal Matras Kristiansen
l stud. scient soc. i socialvidenskab og geografi ved Roskilde Universitetscenter.
Afsluttet: Bachelor
Tværfagligt arbejde er jeg som sådan meget vant til, men en så høj grad af forskellighed i
fagligheder som det har været tilfældet i vores projekt på LFB, har jeg aldrig oplevet før. Gruppen
har budt på alt fra ærkenomotetikere til ærkeideografer. Alt i alt har de steder hvor jeg har haft mest
brug for min egen faglighed været i forhold til at skrive temmelig basale ideografiske ting. Normalt
er jeg meget teoretisk, men det har jeg slet ikke været i dette projekt. Mit vigtigste bidrag har nok
været at fylde ind med konkrete informationer, hvor det empiriske har været tyndt eller flyvsk,
og desuden generelt at behandle tekstmateriale og få det til at sidde. Derimod har jeg igennem
hele forløbet savnet det store overblik, som jeg normalt plejer at have. Det har været temmelig
utilfredsstillende, selv om jeg nok vil påstå at min største lærdom ved dette projekt netop har været
at arbejde med konkrete ting uden helt at have føling med det kompleks det skulle indgå i.
Søs Lysemose
Stud.cand.mag. »Moderne Kultur og Kulturformidling«. Københavns Universitet.
Afsluttet: Bachelor: Litteraturvidenskab med tilvalg på Kunsthistorie.
Som studerende på overbygningsuddannelsen i »Moderne Kultur og Kulturformidling« beskæftiger
jeg mig til dagligt interdisciplinært med kulturelle og æstetiske fænomener på tværs af de
traditionelle faginddelinger. Mit faglige område omhandler den moderne kultur begyndende
omkring år 1850, med hovedvægten lagt på tiden efter år 1900. Min faglige tilgang er i høj grad
præget af en analytisk, teoretisk og kombinatorisk tilgang til stoffet. Det vil sige, at jeg primært
arbejder analytisk ud fra grundlæggende teoretiske problemstillinger og ofte med et blik på
tværgående sammenhænge.
Peter Kaas Nielsen & Lasse Brun Pedersen
Begge: Stud.hort.arch „Landskabsarkitekt“, Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Afsluttet: Bacheor, Landskabsarkitektur
Som naturvidenskabelig uddannelse på KVL er materiale og plante-kendskab en stor del af vores
faglighed. Men i brugen af levende såvel som dødt materiale, ligger der funktionelle, æstetiske og
71

umlige overvejelser. Det er her vores største styrke ligger. Eftersom vi som landskabsarkitekter
arbejder med alle typer af udearealer, kommer man hele tiden i kontakt med byplanmæssige
problemstillinger. Det være sig arkitektoniske, funktionelle, rumlige og sociale problemer. Den
sidste kan vi som landskabsarkitekt ikke løse, men måske kan vi lave, rum der er en del af
løsningen.
Den grafiske præsentation er ofte en vigtig del af projektet. Førstehånds indtrykket er vigtigt og en
flot planche kan sælge meget. Når vi laver rapporter eller plancher, vil en naturlig del derfor altid
være skitser, grafiske analyser, referencefotos og plantegninger.
Rikke Mygind
stud. scient soc. i socialvidenskab og geografi ved Roskilde Universitetscenter.
Afsluttet: Bachelor i socialvidenskab.
I henhold til koblingen mellem socialvidenskab og geografi ligger min interesse og faglige profil
indenfor arbejdet med mennesket og planlægning i planlægningsprocessen. Mine tidligere tilgange
til byplanlægning har været flere. Jeg har arbejdet med governance, bottom-up eller public/private
partnership som nye styreformer i planlægning og bypolitik samt magtrelationer i planlægningen.
Jeg har erfaring med empiriske tilgange samt aktørinddragelse i planlægningen, men er også vant
til at arbejde med teoretisk materiale i forsøget på at analysere planlægningsprocessen.
Som det fremgår af ovenstående repræsentation, består gruppen af en bred vifte af fagligheder.
Med to gruppedeltagere fra geografi/socialvidenskab og en gruppedeltager fra statskundskab har
den samfundsvidenskabelige vinkel haft en tendens til at få overvægt i gruppen. Dette afspejler
sig især i rapportens problemstilling, som i sit udgangspunktet er temmelig samfundsteoretisk. Vi
blev dog tidligt i forløbet opmærksomme på, at vi skulle passe på med at formulere rapportens
problemstilling på en måde, så nogle fagligheder blev skubbet ud på sidelinien. Forud for valget
af rapportens tredelte analysemodel, som beskrives nedenfor, er der derfor gjort en hel del
overvejelser omkring, hvordan vores forskellige fagligheder kunne bringes i spil.
Tværfagligheden ift. valg af problemstilling
Allerede på vores første møde og ikke mindst ved den første aflevering af emneafgrænsning for
projektet, blev vi klar over, at der let kan opstå kommunikationsproblemer og misforståelser i en
gruppe sammensat af vidt forskellige fagligheder. Emner og problemstillinger, som vi i enighed
mente var færdigdiskuteret, viste sig flere gange at være blevet opfattet vidt forskelligt for hver
især. Konsekvensen blev, at vi måtte tage mange diskussioner om emne og problemstilling endnu
en gang, for at nå frem til en helt klar og fælles forståelse af, hvad det var, der var fokus for
rapporten.
Efter anden diskussionsrunde blev vi enige om en problemstilling, som ville gøre det muligt at
inkorporere alle fagligheder i rapporten. Det endte op med, at rapporten skulle indebære en
analyse af, hvor vidt diverse planmateriale efterlevede Ørestadsselskabets egne visioner om at
forene henholdsvis globale og lokale urbanprocesser i Ørestad.
Tværfaglighed ift. valg af analysemodel
Vores fokus på vægtningen af henholdsvis lokale og globale urbanprocesser har givet anledning
til, at vi i rapporten arbejder på flere analyseniveauer ud fra forskellige faglige vinkler. Analysen er
delt i tre niveauer: den fysiske, den funktionelle og den symbolske. De tre niveauer har gjort det
muligt, at få alle vore fagligheder i spil og har samtidig været styrende for den måde, vi konkret
har fordelt arbejdsopgaverne imellem os i gruppen. Landskabsarkitekterne Lasse og Peter har
overvejende arbejdet med den fysiske analyse af byrummet, Rikke, Signe og Samal har ud fra en
samfundsfaglig tilgang analyseret det funktionelle i byrummet, og Søs har ud fra sin humanistiske
tilgang lavet den symbolske analyse. Vi er i forbindelse med analyserne af byrummet blevet
72

opmærksomme på, at en arkitekt i visse sammenhænge kunne have bidraget med en nødvendig
viden, som ingen af os rent fagligt lå inde med. Dette er især blevet tydeligt, fordi vi har forsøgt at
analysere en teoretisk problemstilling i forhold til byrummets konkrete fysiske udformning. Vi har
dog med bevidstheden herom, forsøgt på bedste vis, at få belyst de aspekter i byrummet, som vi
mener er vigtige i forbindelse med rapportens problemstilling!
Problemer og potentialer ved projektets tværfaglige snit.
Vi har været opmærksomme på, at der i valget af stategien med de tre analyseniveauer og
den relativt skarpe arbejdsdeling, lå en risiko for at projektet kunne blive fragmenteret eller i
værste fald »falde fra hinanden«. Vi har derfor forsøgt at tage os tid til at diskutere indholdet af
de forskellige analyseniveauer igennem, inden én eller flere i gruppen gik i gang med at skrive
afsnittet. Metoden, med at snakke opgaven igennem inden vi gik i gang med at skrive, har ført til
interessante diskussioner. Dialogen omkring hinandens tilgang til stoffet har blandt andet åbnet
op for en gensidig forståelse for hinandens fagligheder. Hvad der eksempelvis i begyndelsen
af projektet kunne synes irrelevant for rapporten, er i flere tilfælde blevet til en udvidelse af den
enkeltes forståelse for det urbane rums kompleksitet.
Landskabsarkitekterne har i nogle af de mere samfundsvidenskabelige og teoretiske diskussioner
følt sig lidt afkoblet og har måske haft svært ved at se, hvilken rolle, de skulle spille i forhold til
det meget teoretiske udgangspunkt for projektet. Omvendt har de samfundsvidenskabelige og
humanisten haft svært ved helt at forstå, hvordan det meget teoretiske kunne operationaliseres på
en måde, som gjorde det muligt at overføre teorierne til det helt konkrete og fysiske niveau, - som
jo udgør en væsentlig del af vores planforslag. Diskussionerne har dog ikke været formålsløse og
trods en til tider træg proces, har de ført til adskillige ’aha’-oplevelser for alle fagligheder i gruppen.
Vi har ikke helt kunne undgå misforståelser, og ind imellem har gruppemedlemmer været
nødt til at skrive et afsnit om eller acceptere, at deres bidrag blev rettet til af andre for at få de
forskellige analyser til at hænge sammen. Trods disse problemer, er det vores opfattelse, at
de tre analyseniveauer og arbejdsdelingen imellem fagligheder har været relativ frugtbar for
projektarbejdet som helhed. Især fordi det har vist sig, alle fagligheder har haft deres relevans
i forhold til det færdige produkt. Arbejdsdelingen har desuden gjort det muligt, at vi hver især
har kunnet arbejde med projektet med udgangspunkt i hver vores faglige styrke. Man kan
indvende at vi måske ved at dele os op i fagligheder, ikke har fået helt det samme udbytte af
tværfaglighedsarbejdet, som, hvis vi konsekvent havde bearbejdet analyseniveauerne i fællesskab.
Hvis vi hver især havde prioriteret LBF-kurset højere og haft meget mere tid til at sætte os mere
ind i alle faglige tilgange, kunne vi måske have undgået denne opdelte proces.
Planforslaget som syntese af tværfagligheden
Gruppearbejdet kan siges at have udviklet sig til en opdelt arbejdsfordeling på hver af de tre
analyseniveauer. Til gengæld har målet for hvert analyseafsnit været at arbejde frem imod
planforslaget, som er en syntese af de tre niveauer. I udarbejdelsen af planforslaget har vi
arbejdet meget tættere sammen end i selve analyseafsnittene. Dette har både været nødvendigt
og særdeles gavnligt, idet at hensigten med vores planforslag netop består i ideer til, hvad der
eksempelvis kan føre til et mere ligevægtigt glokalt byrum i Ørestad City. Planforslaget integrerer
således alle analyseniveauer og afspejler netop, at en tværfaglig tilgang til byrummet giver den
bedste helhedsløsning.
Tværfaglighed generelt i forhold til byplanlægning
Det tværfaglige byplan-arbejde på LFB-kurset har som forventet både givet os nogle erfaringer og
stillet os overfor nogle udfordringer. Da vi er seks forskellige individer med hver vores både faglige
og personlige bagage, har vi naturligvis også haft hver vores oplevelse af samarbejdet i gruppen.
Det er både kommet til udtryk på gruppemøder og det skriftlige arbejde.
73

Arbejdsprocessen kan siges at have forløbet ved en langsom opstart, hvor gruppen ikke havde
mulighed for at mødes særlig ofte i startfasen. I forårssemestret har der dog været tale om en
noget mere struktureret og intensiv arbejdsproces. Gruppens indstilling til det tværfaglige har
ændret sig i løbet af processen. I starten var vi alle meget åbne og nysgerrige overfor hinandens
fagligheder. Jo længere, vi er kommet hen i forløbet, jo mere har fokus rettet sig mod resultatet
fremfor processen. I den forbindelse har vi alle været mere kompromis-søgende og forsøgt
at afkorte eller undgå diskussioner, hvor der ellers godt kunne være blevet afdækket nogle
spændende problemstillinger. Erfaringerne, som vi har høstet fra årets LFB-kursus, findes derfor
ikke så meget i vores endelige projekt, som i den proces, der er gået forud for.
I forhold til byplanlægning generelt er vi enige om, at det er yderst vigtigt at have flere forskellige
fagligheder på banen. Det er vores overbevisning, at det er ekstremt gunstigt for udviklingen
af byen, at flere forskellige fagligheder involveres i planlægningen. Byplanlægning skal
gennemarbejdes tværfagligt og med gensidig respekt imellem de forskellige fagligheder. Vi må
ud fra vores egne erfaringer på LFB-kurset konkludere, at det absolut ikke er uproblematisk at
arbejde tværfagligt. Hvis samarbejdet skal have en positiv synergieffekt og ikke havne i endeløse
diskussioner, på baggrund af forskellige fagligheder
kræver det hårdt arbejde, åbenhed, indlevelse, forståelse og gensidig respekt. Tværfaglig
byplanlægning tager tid og tålmodighed for at nå til enighed om fælles mål. Er tiden knap,
hvilket den har været i vores tilfælde, er der fare for at nødvendige kompromiser bliver indgået,
som kunne have haft en bedre løsning. Den konstruktive tværfaglige byplanlægning er både
tidsmæssigt og mentalt krævende, men værd at kæmpe for!
74