ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

4.3.3. Design
I forbindelse med udtænkningen af Ørestad City og hele Ørestad for den sags skyld har design spillet
en helt central rolle som identitetsskabende faktor. De udførlige retningslinjer i den forbindelse kan
ses som et forsøg på at give bydelen et helhedspræg med en sammenhængende visuel identitet. I
lokalplan 309 stilles eksempelvis følgende krav: »Krav til bebyggelsens ydre fremtræden og friarealer
skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet« 24 . Ligeledes gælder det »..for den
synlige del af de tekniske anlæg som for byinventaret, at det bør udformes i forhold til helheden« 25 .
Planmaterialets udførlige retningslinjer, der omfatter alt fra brandhaner til bygningsdimensionering,
kan i høj grad ses som en æstetisk trendplanlægning jævnfør John Pløger’s brug af begrebet 26 . Den
designmæssige »branding« af Ørestad City kan overordnet tolkes som en symbolsk strategi, der
skal positionere bydelen i forhold til andre byers attraktive kvaliteter. I en glokal sammenhæng kan
denne strategi imidlertid siges at være problematisk både i forhold til en global- og en lokalorienteret
identitetsdannelse. I forhold til de globalt deterritorialiserende processer kan den designmæssige
helhedsplanlægning på den ene side siges at modvirke indtrykket af stedsløshed. Det helhedstænkte
design medfører et særligt »Ørestadsdesign«, som giver bydelen en lokalorienteret homogen
identitet. På den anden side, kan det homogene design siges at være mangelfuldt i forhold til at
repræsentere den moderne by’s heterogenitet. Den designmæssige helhedstænkning i forbindelse
med Ørestad City kan derfor nemt komme til at virke som en statisk iscenesættelse, der ikke
afspejler den moderne urbanitets faktiske socio-kulturelle pluralisme. Dette forhold gælder især,
fordi den designmæssige helhedstænkning er samtænkt med en diskret rationalisme, der helst vil
undgå forstyrrende elementer i byrummet. Her tænker vi især på cykler, reklameskiltning mv. som
helst helst skal reduceres til et minimum i byrummet 27 .
4.3.4. Delkonklusion – den symbolske analyse.
De elementer, der fremover vil indgå i byrummet i Ørestad City, kan i en identitetsmæssig
sammenhæng overvejende siges, at symbolisere et moderne byrum, der fungerer på globaliseringens
præmisser. Ørestad City’s karakter af transportzone og orientering mod det internationale/globale
kan dog samtidig ses som et symbol, der bidrager til et autentisk byrum i overensstemmelse med
sin tid. For at byrummet imidlertid kan kaldes en ligevægtig hybrid, må der dog foretages tiltag,
så identitetsdannelsen baseres på en kombination af de globalt- og lokaltorienterede elementer.
Rent arkitektonisk må det konkluderes, at der tilskyndes til en hybrid bygningsstil, som blander
international inspiration med nordisk tradition. I forhold til Ørestad City’s helhedsorienterede design,
må det konkluderes, at denne æstetiske trendplanlægningsstrategi er problematisk i forhold til
en hybrid identitetsdannelse i bydelen. På den ene side modvirker designet globaliseringens
deterritorialiserende processer ved at bidrage til et særligt homogent »Ørestadsdesign«. På den
anden side kan det helhedsorienterede design virke som en statisk iscenesættelse, som hverken
afspejler de heterogene kulturprocesser eller åbner mulighed for hybride identitetsdannelser.
24. L309, §I.Formål, side 1.
25. Ørestadsselskabets designmanual 2001, »Teknisk anlæg« 3.4. side 43/44.
26. »Deb fragmentariske by og »det gode liv««. John Pløger, 2002, side 9.Her
defineres trendplanlægning som en planlægning, hvor byen hele tiden må
positionere sig i forhold til andre byers attraktive kvaliteter. Denne planpraksis er
ofte domineret af æstetiske overvejelse, som skal gøre byrummet attraktivt og
oplevelsesrigt.
27. Henstillingen om at cykler og reklameskilte skal minimeres i byrummet fremgår
bla. Af Rambøll’s katalog: »Ørestad – fra helhed til detalje«. November 2001. Side 2.
og lokalplan 325, §6.Stk.8.side.7.
35