ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

5. Analyse af fokusområderne
I de efterfølgende tre kapitler vil hvert af de tre fokusområder blive analyseret ud fra henholdsvis de
fysiske strukturer, de funktionelle forhold og de symbolske iscenesættelser. .
Som udgangspunkt for analysen af de tre fokusområder, vil det indledningsvist blive gennemgået,
hvilken metode analyserne på hvert af de tre niveauer; fysisk, funktionelt og symbolsk, tager afsæt
i.
5.1.Den fysiske analysemetode
Den analysemetode, der benyttes for at kaste lys over de fysiske forhold på Kay Fiskers Plads,
Arne Jacobsens Allé og Byparken tager udgangspunkt i Malene Hauxners tekst: »Teori, metode og
baggrund« 28 . Med denne metode beskrives de objektive fysiske forhold på et givet område i form af
registrering af hvad, der findes på stedet. Dette være sig en analyse af 29 ;
• Komponenterne
• Hvordan komponenterne er placeret i forhold til hinanden
• Syntaksen
• Det arkitektoniske sprog
Der vil indgå en objektiv registrering af områderne og yderligere blive taget stilling til tre centrale
elementer fra M. Hauxners »Teori, metode og baggrund«: Gulv, loft og vægge: dvs., hvordan
rummene opfattes mht. overfladernes tekstur og udtryk. Disse tre begreber beskriver rammerne
for rummene, hvilket gør det muligt at danne sig et indtryk af de fysiske forhold. Trods metodens
objektive karakter, afsluttes analysen med en subjektiv sammenfatning og tolkning af de enkelte
fokusområder.
Som beskrevet i den uddybende problemformulering, bliver den fysiske analyse foretaget, i henhold
til et ønske om at belyse fysiske rammer for de tre valgte fokusområder. Hermed ønskes det, at
kunne klarlægge, hvordan disse forhold indvirker på oplevelsen af at være i stedslokaliteten på de
tre fokusområder. De forhold der lægges vægt på er:
• Hvordan områderne opleves mht. Vind- og lysforhold,
• Rummenes størrelse
• Elementernes indbyrdes syntaks og skalaforhold
5.2. Den funktionelle analysemetode
I undersøgelsen af de funktionelle forhold har vi valgt en deskriptiv metode, kombineret med
et begrebsapparat hentet fra fortrinsvis Jan Gehl og Rem Koolhaas. Vi anvender desuden det
konceptuelle apparat vi har udviklet i den fysiske analyse, således at vi viderefører disse begreber
i den funktionelle analyse. Således gør vi det klart, at vi ikke kun kan beskrive funktionerne i vores
36
28. Malene, Hauxner: “Tegning og Læsning, Videnskab og kunst, Teori og Metode,
Rum og Værker”. DSR Forlag, Frederiksberg 2001
29. Hauxners model integrerer flere punkter end de her nævnte. Enkelte punkter
fra metoden er udeladt i nærværende analyse, da nogle af punkterne i Hauxners
metode detaljeret behandles andetsteds i opgaven.