ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

åde til det lokale og globale. I den anden ende af kontinuumet kan hybriden ses i en større
skala i forhold til et helt fokusområde; f. eks.,i forhold til Kay Fiskers Plads, hvor de forskellige
indretninger, funktioner eller symboler, vurderes i forhold til om pladsen som et samlet hele udgør
en ligevægtig hybrid. Minimumstærskelen for, hvad vi tillader os at kalde en hybrid, er, at den skal
findes indenfor det enkelte fokusområde. Det vil konkret sige, at den primært globalt orienterede
bygning Ferring ikke kan opvejes af og kaldes en hybrid sammen med Byparken, der ligger i et
helt andet fokusområde. Grunden til, at vi sætter en minimumsgrænse i forhold til hybriditetsskala
, er, at der er mange eksempler på, at globale og lokale processer sameksisterer parallelt uden at
være integreret, så de tilsammen udgør et glokalt byrum. Et eksempel på dette – ofte fremhævet af
Jan Gehl – er Nationalbankens hovedsæde i København, der i den grad mangler lokal orientering i
forhold til det sted, den er placeret, men som ligger et stenkast fra Kgs. Nytorv, hvor der eksempelvis
er et mylder af stedslig forankret liv.
I »det velafbalancerede« glokale byrum vil der mht. de fysiske forhold på stedet være en
forholdsmæssig fordeling mellem de strukturer, som er globalt orienteret og de strukturer, der er
lokalt orienteret. Det vil sige, at der lægges fokus på en kombination og udformning af bygningerne,
der både afspejler de internationale relationer og samtidig er udformet som eksempelvis mere
facadevenlige åbne bygninger, eller andet, der afspejler forholdene i et lokalt forankret byrum i
menneskelig skala.
På det funktionelle niveau er der ligeledes fokus på en hybrid blandingsform, hvor der ønskes en
kobling af de globale og lokale processer i de enkelte funktioner, således, at den enkelte funktion bliver
en hybriditet, hvor der sker en så høj grad af integration som muligt - og gerne sammensmeltning
- af globalt og lokalt orienterede funktioner. Som illustration på dette kan eksempelvis nævnes
begivenheder, der finder sted i stedslokaliteten på baggrund af lokalt initiativ eller engagement, men
som samtidig har et internationalt budskab og publikum
Et andet eksempel er en kobling af informationsteknologiske funktioner til stedslokalitetens funktioner.
Dette kunne forekomme ved at informationer om begivenheder annonceres i det virtuelle rum enten
via et virtuelt kommunikativt fællesskab som f.eks. mobilnetværk eller via intranet og internet portaler
placeret i stedslokaliteten 15 . Aflejringer af de globale og lokale processer i forhold til det funktionelle
kan således både findes på det fysiske sted og i den enkelte funktion, men kan også findes i det
virtuelle rum og kommunikationsunivers, som internettet eller mobiltelefoni.
Endelig vil der i forbindelse med det symbolske også lægges vægt på, at symboler i den globaliserede
tidsalder kan være både homogeniserende og heterogeniserende i forhold til stedslokaliteten. Vi vil
i den forbindelse analysere i hvilken udstrækning, disse repræsentationer bidrager til nye former for
hybride stedsidentiteter. Geografen Doreen Massey beskriver den glokale stedsidentitet som en,
der:
»(…)muliggjør( …) en stedsfølelse som er utadvendt, som inkluderer en bevissthet om sin
forbindelse med den mer omfattende verden, som på en positiv måte integrerer det globale og
lokale« (Massey i Pløger, 1997: 316).
Analysen foretages særskilt på de tre fokusområder. Hvert fokusområde bliver analysereti forhold til
de tre niveauer: det fysiske, funktionelle og symbolske. For hvert niveau skiftes de briller, hvormed vi
ser på byrummet. Denne analysestrategi er valgt for at opnå en hvis stringens og afgrænsning i den
24
15. Idéen er allerede ved at blive udviklet i Ørestad Nord, hvor CrossRoads
Copenhagen har intentioner om at skabe “et kontekstafhægigt mobilnetværk” , der
som ordet siger er et virtuelt netvær, der knytter sig til den kontekst, det befinder sig.
(Tofte: “Context-Dependent Mobile Communication in Ørestad” , 2001).