ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

svært at gisne om menneskers tilegnelse og brug af rum, der endnu kun er på tegnebrættet. Men vi
ser et konstruktivt potentiale i Ørestadsselskabets idéer om at inddrage beboerne i den kommende
mere udførlige planlægningsfase for Byparken. I den forbindelse finder vi det vigtigt, - i forhold til at
opnå et integreret og afbalanceret forhold mellem de globale og lokale forventninger til byrummet
- at der allerede i planlægningens anden fase inddrages et bredt udsnit af brugerne i Ørestad City
– f.eks. også medarbejderne i de tilstødende kontorbygninger og evt. de kommende besøgende til
bydelen.
5.6.3. De symbolske iscenesættelser
Som beskrevet i den funktionelle analyse er det fastlagte planmateriale for parken endnu i sin første
fase. Udover beplantning af træer, planer om grusbelægning, samt anlæggelse af boldbane, er de
fast vedtagne beslutninger sparsomme. Som Kristen Ledgård fra Ørestadsselskabet har henvist til,
er det herefter beboerne og de, der arbejder i Ørestad City, som via grundejerforeningen skal være
med til at planlægge parken i 2.fase. I Ørestadsselskabets katalog: »Idræts- og fritidsaktiviteter
i Ørestad« foreligger der imidlertid idéer til, hvordan byparken som beskrevet ovenfor vil kunne
opdeles i »lande«, der både involverer stilleområder, sportsaktivitetsområder, legeland for børn og
mødesteder for folk, der i al almindelighed opholder sig i parken.
Idématerialet for Byparken lægger hermed op til at iscenesætte en ligevægtig glokal identitet for
stedet, sådan at parken både får præg af at være et opholdssted med aktivitet for den lokale beboer
og et offentligt gennemstrømningssted for den besøgende. Som ved de andre fokusområder,
er planmaterialet for Byparken dog ligeledes karakteriseret ved en manglende stillingtagen til,
hvilke elementer, der på et symbolsk plan skal indgå på stedet som særlige identitetsmarkører. I
modsætning til både Arne Jacobsens Allé og Kay Fiskers Plads forudser vi dog her en tilbøjelighed til
en ubalance i retning af de lokale processer. Med beboelsesejendomme som omgivende bebyggelse
og beslutningsprocesser, der går via grundejerforeninger ser vi en risiko for, at Byparken bliver et
byrum domineret af lokale urbanprocesser, som ikke matcher visionerne om et Ørestad City med en
glokalt afbalanceret profil. I den forbindelse mener vi derfor, at der må udformes et planmateriale,
der blandt andet beskæftiger sig med Byparken fremtidige symbol-iscenesættelse, så den opfylder
et kriterium for et ligevægtig glokalt byrum.
Som udgangspunkt mener vi, at Byparken burde have et navn, som er mindre anonymtog som
bidrager mere til en hybrid stedsidentitet end navnet »Byparken«. Navnet »Byparken« bidrager
meget neutralt i forhold til stedets symbolske identitetsiscenesættelse og refererer meget hverken til
en global eller en lokal kontekst.
Dernæst mener vi, at planmaterialet for Byparken skal udvides, så det også kommer til at indeholde
overvejelser omkring hvilke symbolske iscenesættelser, der skal indgå i parken, så den får en hybrid
stedsidentitet. I den forbindelse mener vi, at der bør indtænkes overvejelser omkring, hvordan den
symbolske iscenesættelse af elementer i Byparken kan udformes, så der refereres ligevægtigt til
både en lokal og en global kontekst.
5.6.3.1. De symbolske iscenesættelser - delkonklusion
Det nuværende planmateriale for Byparken er begrænset. Selvom der foreligger en hel del
idémateriale, er det meget få elementer i parken, som der er taget endelig beslutning om. Af samme
56