ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

vurderes at medvirke til at skabe et varieret og levende miljø i området« (lokalplan 309, §3.Stk.3b).
De publikumsorienterede facader kan som sagt ikke fra Ørestadsselskabets side reserveres til
bestemte funktioner med særligt fokus på gadevenlig aktivitet. Den eneste bygning, der indtil videre
er bygget på den nordlige side af Arne Jacobsens Allé, nemlig KLP, har en »åben« facade. Den
udnyttes dog ikke på nuværende tidspunkt optimalt som en udadrettet gadevenlig funktion. Efter
vores mening kunne den indbyde langt mere til oplevelsesorienteret interaktion for mennesket,
der eksempelvis opholder sig i alléens offentlige rum langs bygningen. Når Arne Jacobsens Allé er
tiltænkt som et strøg for den menneskelige færden, kan det undre – i relation til Gehls og Grønlunds
argumenter om gode udeopholdsrum for ,– at der ikke har været et større fokus på bygningernes
facader, indgange og i det hele taget bygningernes mulighed for, via funktioner at skabe oplevelser
i byrummet.
Der er lagt op til at gæsterne til Fields enten parkerer deres bil i storcentrets parkeringskælder og
derfra går op i selve Fields – eller at besøgende kommer fra metroen og benytter Fields’ indgang
i den sydlige gavl modsat Arne Jacobsens Allé. Imidlertidig vil det i fremtiden også blive muligt at
komme ind i Fields direkte fra Arne Jacobsens Allé, hvilket levner visse potentialer i forhold til alléens
offentlige liv. Man kan i hvert tilfælde formode, at indgangen vil tiltrække flere folk til gadens byrum
fra både KLP’s bygninger, kommende bygninger, beboelseskvarteret omkring Byparken osv.
Til gengæld vil det nok være de færreste, der bevæger sig hele vejen fra metrostationen langs
Fields’ 6 etagers glatte facadepartier og rundt om storcentret nordøstlige hjørne for at komme
ind i storcentret. Man kan derfor stille spørgsmål ved, hvor mange af de besøgende til Fields, der
overhovedet vil benytte sig af strøgfunktionen langs Arne Jacobsens Allé.
Som bygningerne (de indtil videre byggede; KLP og Fields) på Arne Jacobsens Allé er udformet
og på grund af deres manglende udnyttelse af potentialet i de åbne facadepartier, kan alléen i
en funktionel sammenhæng ikke siges at drage megen nytte af de omkringliggende bebyggelser.
Facadepartierne orienterer stort set ikke deres funktioner og aktiviteter mod gadelivet, og i den
henseende kan de som Koolhaas påpeger kendetegnes som primært globalt orienterede bygninger.
Arne Jacobsens Allé kan således ikke i kraft af bygningsstrukturen og dens facadepartier siges at
være et gadestrøg, der indbyder til oplevelse og aktivitet. I hvert tilfælde ikke i forlængelse af Gehl’s
og Grønlund’s beskrivelse af gode udeopholdsrum. Det fremtidige gadeliv man forestiller sig på
baggrund af diverse planmateriale giver snarere indtryk af en gade med stilrenhed og orden – et
nonfriction rum der i Hajersk forstand kendetegner globale byrum 18 .
Betragtes de øvrige visioner for Arne Jacobsens Allé’s funktionelle forhold fremgår det, at den
trafikale tilgængelighed er vigtig. Vurderes den trafikale tilgængelighed i forhold til de offentlige
transportmidler, må alléens placeringen i 200 meters afstand fra metrostation og kort gåfstand
til busholdepladsen siges at være vigtig i forhold til alléens tilgængelighed. Ses den trafikale
tilgængelighed i stedet i forhold til automobil tilgængelighed, må Arne Jacobsens Allé siges at
placere sig imellem de to store gennemgående veje, Ørestads Boulevard og Center Boulevard. Den
automobile tilgængelighed til Arne Jacobsens Allé er således stor. Man kan dog stille spørgsmålstegn
ved, hvor mange biler, der rent faktisk vil komme til at udnytte alléen. KLP’s erhversejendomme, der
på nuværende tidspunkt er alléens eneste tilstødende byggeri udover Fields, har eksempelvis egen
parkeringskælder, hvor trafikken ikke ledes igennem Arne Jacobsens Allé. Dette kan dog ses som
et positivt tiltag i forhold til alléens funktion som rekreativt opholdsrum,hvor der ikke er alt for meget
larmende gennmestrømningstrafik.
48
45.Hajer, Maarten A. & Reijndorp, Arnold: “In search of new public domain”, NAi
Publishers, Rotterdam, 2001.