ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

Parkens generelle struktur er i planerne fremstillet meget funktionsopdelt i fire forskellige såkaldte
»lande«. De fire lande beskrives således: »I »legeland« (2) kan børnene bygge deres egen by i
ly af træerne, - og når træerne er store nok om nogle år, kan de blive til klatretræer. Med solide
net spændt ud mellem træerne kan legen foregå trygt i trækronernes skjul. / I »idrætsland« (3) vil
parken blive forberedt til fodbold og andre boldspil. Alle kan bruge banerne, både klubber, beboere
og ansatte. Der kan spilles minibold i frokostpausen og puslinge- og ungdomshold fra Ørestad og
naboområderne kan boltre sig i fritiden i et fælledparklignende fritidsområde. / I »stilleland« (4) er
der fred og ro. Naboskabet til »vandland« (5) med den lange »vandhaves« blomstrende og duftende
vækster inspirerer til meditation og eftertænksomhed. Sansehave og naturlegeplads kan indpasses i
dette område af parken«. Centralt i parken skal anlægges en »metropolis«, hvor parkens forskellige
funktioner eller »lande« mødes i en slags torv. Der tales bl.a. om en pavillon, med udendørsservering,
toiletter o.s.v. (Idræts- og fritidsaktiviteter i Ørestad, 2002: 14).
Der er dog ingen garanti for, at parkens udformning bliver som ovenfor beskrevet. Visioner for
parken er skrevet i 2002 og er derfor allerede »gamle«. Rikke Faaborg understregede i interviewet
desuden, at det er Ørestadsselskabets intention ikke at lave en alt for fasttømret struktur, men lade
funktionerne springe frem af sig selv.
Planerne for Byparken lægger således op til mange forskellige former for udendørsaktivitet, forstået
i Gehlsk forstand. Dels er der de lige linier, der understøtter parken som gennemgangsområde for
både beboere og folk, der skal til og fra funktioner, der ligger ude omkring parken – dvs. muliggør de
nødvendige aktiviteter. I parkens nordlige del kan de ca. 400 beboere der fra tid til anden har ærinder
i de centrale dele af Ørestad City benytte hovedstien, der går diagonalt på langs gennem parken. I
den sydlige del af parken er der mindre stier, som kan benyttes af folk, der har ærinder i den nordlige
del af bydelen, hvor Bella Centret og Bella Center Station ligger. Desuden kan de mindre »pocketparks«,
både i nord og syd bruges som smutveje hhv. til Bellacentret i nord og Fields i syd. Der er
således gode adgangs- og gennemgangsmuligheder i Byparken, som er omgivet af flere former for
funktionel aktiv bebyggelse. Det må derfor antages at parken næppe kommer til at lide af mangel på
mennesker.
I parken er der gode muligheder for at kombinere nødvendige aktiviteter med valgfrie aktiviteter som
f. eks. at sætte sig ned på en bænk og nyde det gode vejr på vej til indkøb, børnebringning/hentning
eller arbejde, eller at lægge sig på grønsværen med en god bog og en øl efter fyraften. Hvis det
pågældende sted er af en acceptabel kvalitet, kan de valgfrie aktiviteter udvikle sig yderligere, f.eks. til
boldspil, sludren med tilfældige naboer, kiggen efter børnene, mens de leger på legepladsen, og man
selv nyder de gode vejr, ser på andre og bliver set af andre. De fire lande i Byparken, som beskrevet
ovenfor, lægger i høj grad op til sådanne forskellige valgfrie og sociale aktiviteter. Succeskriteriet for
parken i forhold til vores problemformulering må i høj grad blive om planlægningen af parken formår
at integrere de forskellige funktioner hensigtsmæssigt. Der skal således være noget for enhver smag
både for den lokale beboer, for de omkringliggende virksomheders internationale medarbejderskarer
og evt. for besøgende og turister. Desuden skal der være en fornuftig afvejning mellem åbenhed/
tilgængelighed og tryghed. Denne afvejning handler blandt andet om en tilpasning og afvejning af
parkens nødvendige, valgfri- og sociale aktiviteter.
Hvis parkens kvaliteter viser sig at være bæredygtige, og beboernes sociale sammensætning ellers
er gunstig 47 , vil der udvikles det, som Jan Gehl benævner sociale aktiviteter. Sådanne aktiviteter kan
sagtens være de samme som de valgfrie aktiviteter, men er anderledes, fordi de er bevidst refleksive,
54
47. “Gunstig social sammensætning” skal her forstås ud fra Ørestadsselskabets
vision om at skabe en by af mangfoldighed og varierede aktiviteter, som også
udmønter sig i visioner om at bygge forskellige typer at bolig, som kan tiltrække
forskellige typer af beboere (Oplæg til Idékonkurrencen 1994:12).