ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

5.4.2. De funktionelle forhold
Som beskrevet ovenfor ligger Kay Fiskers Plads i et kryds mellem veje, vandløb, metro-, tog og
busstation. I den fysiske analyse sås det, at de fysiske strukturer lægger op til en plads, hvor den
menneskelige aktivitet primært er gennemstrømning. I nærværende analyse vil vi kigge nærmere
på, hvorledes de funktioner, der er placeret på Kay Fiskers Plads har betydning for interaktion og
aktivitet i byrummet - forstået her igen både som interaktion i det virtuelle rum og stedslokaliteten.
For at kunne sige noget om, hvordan man kan forvente at pladsen vil blive brugt, ser vi dels på
pladsens funktionelle areal, udformning og afgræsning, samt på hvilke funktioner, der er lagt op til på
og omkring pladsen. På den baggrund vil vi danne os en idé om, hvilke former for bevægelsesmønstre
og aktiviteter, der formentlig vil blive de mest dominerende og på den måde identificere pladsens
funktion i forhold til henholdsvis lokalt og globalt orienterede aktiviteter.
5.4.2.1 Funktioner omkring Kay Fiskers Plads
I lokalplanen fremhæves det for Ørestad City, at »området fastlægges til service-erhverv med henblik
på at opnå et i international sammenhæng konkurrencedygtigt erhvervsområde« og at »…områdets
fremtrædende karakter skal understreges af prægnante bygningsanlæg i form af højhuse, der skal
markere Ørestad Citys placering i forhold til byens profil samt de mest centrale funktioner, og som
desuden skal fungere som strukturgivende elementer i selve området.« (L325 s. 2). For de funktionelle
omgivelser rundt om Kay Fisker Plads betyder disse prioriteringer i lokalplanen, at der hele vejen
rundt om pladsen findes en central infrastruktur. Pladsen grænser desuden op til to store såkaldt
»prægnante bygningsanlæg«, Ferring og Fields, som både visuelt - og funktionsmæssigt - er relativt
indadvendte og ikke bidrager meget til livet på pladsen 31 . De funktionelt åbne og gennemsigtige
stueetager, som lokalplanerne foreskriver nogle steder i Ørestad City, gælder således ikke området
omkring Kay Fiskers Plads. 32 .
Intentionerne hos arkitekterne bag Ferring var bl.a. at skabe en bygning med et transparent udtryk
og en visuel funktion som markant landmark 33 . Susanne Korsgaard nævner i et interview at »det
er et meget inspirerende arbejdsmiljø, fordi, det er så transparent og lyst«. Det er det dog svært
at få øje på transparensen, når man står på Kay Fiskers Plads og kigger op ad de mange sorte
vinduesrammer, der fra dette frøperspektiv udgør en sort uigennemtrængelig mur 34 . På tæt hold,
vurderet i en menneskelig skala, er Ferring ikke en bygning, man orienterer sig efter hverken visuelt
eller funktionelt. Bygningens lukkede udtryk forstærkes af dens indre funktion som international
medicinalvirksomhed med en international medarbejderskare, som kræver en høj grad af sikkerhed.
Ferrings underetager er af gennemsigtigt glas og har funktion som foyer med reception. Umiddelbart
virker det positivt, at underetagens facadaparti er transparente , men foyeren og receptionen er
som funktion, ikke tiltænkt anden udadvendt funktion end at kunne tage imod på forhånd indbudte
40
31.Indadvendte skal her forstås ud fra Rem Koolhaas’ begrebsverden som
bygninger, der ikke henvender sig til det offentlige rum i deres omgivelser, og hvis
facader ikke afspejler deres funktionelle indhold, jf. hans begreb om afkobling
mellem indre og ydre sammenhænge (beskrevet i afsnit 2).
32. L 325: § stk.4
33. I interviewet med Susanne Korsgaard nævner hun, at »det er tanken at lyset
skal kunne strømme igennem« og, at »Henning Larsens Tegnestue kun ville tage
opgaven, hvis de fik lov til at bygge et landmark« (bilag 3).
34. I dette tilfælde har vi ud over planer og visioner, i analysen valgt at inddrage
observationer af den færdige bygning, da Ferring er en af de få bygninger i Ørestad
City, som har været færdig længe og allerede er taget i brug.