ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

analyse giver træbeplantningen imidlertid også anledning til en mindre skala, der skaber et intimt
byrum i menneskelig skala. Denne iscenesættelse sammen med retningslinjerne for bygningernes
facadepartier ser vi som potentialer i forhold til at byrummet kan blive en ligevægtigt hybrid. I en
identitetsmæssig sammenhæng vil facadepartierne endda kunne udnyttes til at give strøget en
særlig identitet. Hvis facadepartierne udnyttes optimalt og der indtænkes i iscenesættelsen heraf, at
de skal kunne referere til både en lokal og en global kontekst, så vil de bidrage til byrummet som en
ligevægtig hybrid. På dette punkt forudser vi imidlertid et problem, fordi de udførlige retningslinjer i
så mange henseender henstiller til rationel diskretion i iscenesættelsen af byrummet. I lokalplanerne
309 & 325 henstilles blandt andet til følgende:.
»stk.10. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsætning af markiser, solafskærmninger
og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Bygge- & Teknikforvaltningens godkendelse og
skal udformes således, at der efter forvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til
bebyggelsens arkitektoniske udtryk« 46 .
Vi er bevidste om, at retningslinjerne, som fremgår i citatet er vedtaget med henblik på at byrummet
bevarer sin overskuelighed og enkelhed. Alligevel mener vi, at de mange retningslinjer, der opfordrer
til diskretion bør formes, så de samtidig ikke fratager byrummet muligheden for at referere til en
autentisk kontekst.
5.5.3.2. Design
Planmaterialet for den designmæssige iscenesættelse af Arne Jacobsens Allé kan sammenlignes
med den på Kay Fiskers Plads. I alle henseender er der gjort et stort arbejde ud af, at give byrummet
langs alléen en diskret og materialebevidst identitetsiscenesættelse. Som beskrevet i både den
fysiske og den funktionelle analyse kan Arne Jacobsens Allé kendetegnes ved vejstrækningens
kurvede forløb, de grusbelagte promenadeforløb, kanalforløbet og planerne for opholdsarealer
møbleret med borde og bænke. Overvejelserne for de detaljerede forhold i byrummet langs alléen
kan i en glokal sammenhæng ses som tiltag fra Ørestadsselskabets side, der afspejler den æstetisk
orienterede planlægning. Som allerede nævnt er denne planlægningstrend problematisk både i
forhold til at skulle referere til en global og en lokal kontekst. Byrummet langs Arne Jacobsens
Allé vil blive pænt, det er vi ikke i tvivl om. Til gengæld vil byrummet ud fra det foreliggende
planmateriale indebære en risiko for at stivne i en visuel stil, der ikke fortæller nogen historie om
stedet. Man kan sige, at den designmæssige iscenesættelse nærmest undertrykker og forhindrer en
symboliscenesættelse, der kan referere ligevægtigt til en autentisk glokal kontekst.
5.5.3.3. Inventar
I forbindelse med Arne Jacobsens Allé er inventaret særdeles vigtigt i forhold til iscenesættelsen
af et ligevægtigt glokalt byrum. Inventaret fungerer i mindre skala og kan kompensere for de
kæmpemæssige bygninger som symbolske iscenesættelser, der bidrager til byrummets hybriditet.
Udover planer om borde/stole/bænke lang Arne Jacobsens Allé er det dog nærmest umuligt at finde
retningslinjer for inventaret i planmaterialet. Helt umuligt er det i hvert tilfælde, hvis det drejer sig om
inventarets iscenesættelse som symbolsk bidrag til byrummet. Faktisk er der kun et af de inventarelementer
på Arne Jacobsens Allé, som der er skrevet overvejelser omkring i forbindelse med den
symbolske iscenesættelse. Det drejer sig om selve navngivningen af alléen, som er opkaldt efter
designeren Arne Jacobsen (1902-1970). På samme måde som ved Kay Fiskers Plads er navnet en
50 46. Lokalplan 325, §6.stk10, side 6 & Lokalplan 325, §6, stk.8, side 7.