ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

og således et mål i sig selv. At sætte sig ned i parken og sludre med naboerne en nu ikke længere
et spørgsmål om tilfældigheder, men en bevidst søgen efter socialt samvær i det lokale. Desuden
skelner Gehl mellem to forskellige former for sociale aktiviteter. Dels direkte sociale aktiviteter, hvor
man søger direkte kropslig kontakt med andre med henblik på samtale og andre former for interaktion.
Dels indirekte sociale aktiviteter, hvor man begrænser det sociale til det visuelle, - nemlig at betragte
det sociale, og at blive betragtet som en del af det sociale. Denne sidste form for sociale aktiviteter
er særdeles interessant i forhold til Byparken, som netop er kendetegnet ved at være omkranset av
massevis af boliger, og derved at være overvåget på godt og ondt. Dels må man formode en vis grad
af panopticon-effekt som følge af overvågningen, hvorved rummet i mindre grad vil blive indtaget af
kriminelle aktiviteter. Dels kan der tværtimod ske det at overvågningen bliver så stor, at man vil føle
sig for overvåget til at give sig hen i det sociale. Med parkens træbeplantning vil denne sidste effekt
dog i høj grad blive opvejet, da det vil være muligt at opsøge mere diskrete steder i parken.
En central forudsætning for udviklingen af valgfrie og sociale aktiviteter er, at området, hvor de skal
foregå, er overskueligt. Især for de valgfrie aktiviteter gælder, at de skal være i forbindelse med
de(t) centrale hovedstrøg for nødvendige aktiviteter. Denne forudsætning må siges at være til stede
i skitseringerne af parken, der er logisk opbygget med en hovedakse og et centralt torv. Parken er i
Gehlsk forstand således et udtryk for det lokale i det glokale.
Til gengæld kan der med udgangspunkt i Koolhaas’ teori argumenteres for, at det høje byggeri
omkring parken kan ses som et udtryk for et »globalt« byggeri, hvor der satses på »bigness«.
Bygningernes mellem 8 og 12 etager gør jo bygningerne temmelig høje, og derved øges afstandene
fra det private til det offentlige rum. Ifølge Koolhaas bliver de offentlige områder således reducerede
til transportzoner, hvor man med Gehls begreber ikke muliggør transformationen fra nødvendige,
over valgfrie, til sociale aktiviteter. Ud fra denne betragtning er risikoen, at parken vil blive reduceret
til en transportzone, hvor folk bevæger sig fra et sted til andet ud fra princippet om nødvendighed.
Der sker således et skift fra Byparken som »space of place« til »space of flows«, hvor idealet om
ophold erstattes af en stræben efter øget hastighed i det pågældende rum. Hvis dette scenarium
holder, betyder det, at det sociale liv indlejres dels i hjemmet, dels det sted, hvor det er »nødvendigt«
at transportere sig hen. Problemet med dette scenarium er først og fremmest, at Byparken i så fald
vil blive indtaget af andre sociale former, der måske kan komme til at stå i skærende kontrast til
beboernes.
Endnu er det kun de mest grundlæggende elementer i Byparken, der er anlagt.Der er plantet træer,
sået græs og anlagt stier, som udstikker den grundlæggende struktur. Vi har fået oplyst, at den
grundliggende struktur, der materielt er evident allerede i dag, kan betragtes som »første fase« i
anlæggelsen af parken. »Anden fase«, hvor de mere detaljerede funktioner i parken skal udvikles,
vil blive gennemført i samspil med de kommende beboere – i en beboergruppe – der skal formulere
ønsker og krav til det fælles område. I denne anden fase – som vi ikke er i stand til at vurdere
på nuværende tidspunkt, da der endnu ikke er nogen beboere i området – ser vi mulighed for, at
der ved inddragelse af beboerne kan skabes det sociale rum med lokal forankring, som indgår i
Ørestadsselskabet visioner.
5.6.2.1. De funktionelle forhold - delkonklusion
Det er ikke kun Byparken fysiske udformning, der er afgørende for hvilken slags aktiviteter, der vil
kunne forefindes. Byparkens funktionelle karakter vil også afhænge af, hvilke funktioner, der bliver
planlagt for i parken og ikke mindst af de mennesker, der skal anvende disse funktioner. Det er
55