ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

om at undgå reelle undervisningslokaler, men i stedet basere undervisningsformen på åbne rum
og team-samarbejde. Et gymnasium i bydelen må antages at bidrage betragteligt til det daglige
menneskeflow, især når det gælder ungdomskultur i bydelen. I forbindelse med de to daginstitutioner,
har man fra Ørestadsselskabets side løse idéer om, at integrere disse i bygninger, der samtidig
udgør kontorbygninger. Idéen tager udgangspunkt i det moderne fleksible menneskes livsstil 17 .
Ørestadsselskabet visioner kan her tolkes som et forsøg på at integrere forskellige funktioner i
bydelen, og derved imødekomme behov, der både orienterer sig i forhold til byrummets udadrettede
og indadrettede interesser. Eksempelvis har forretningsmanden på den ene side brug for et kontor
til sin selvstændige virksomhed, der orienterer sig mod det globale marked. På den anden side har
forretningsmanden eksempelvis brug for en institution, hvor børnene belejligt kan blive passet på en
etage i samme opgang.
4.2.6. Infrastruktur
Ørestad City er i høj grad et intensivt trafikalt knudepunkt, hvor der er tilgang til alle tænkelige trafikale
muligheder; lokale busforbindelser, byorienteret metro, regional og interregional og international
togforbindelse, centrale gennemgående veje til og fra Københavns centrum, motorvejsforbindelse
samt i relativ kort afstand international lufttrafikal forbindelse. Mulighederne for mobilitet og dermed
de trafikale strømme har haft en stor indflydelse på udformningen af byrummet og dermed også på
den måde, det kommer til at fungere på. Der er lagt vægt på gnidningsfri bevægelsesstrømme, der
dog understøtter hinanden således, at mobiliteten er i højsæde. Et eksempel på, hvorledes trafikken
er planlagt med henblik på et så gnidningsfrit flow som muligt, ses i forbindelse med den særskilte
motorvejsafkørsel til Fields. Via denne er det muligt at komme fra motorvejen og det regionale
opland og direkte ned i parkeringskælderen, uden kontakt til det omgivende byrum.Fields. Denne
trafikale planlægning kan både være af positiv og negativ karakter for byrummet, når det drejer sig
om friktion. Gnidningsfriheden betyder, at bydelen ikke vil være støjende, kaotisk etc. for mennesket,
der opholder sig her. Omvendt kan den manglende interaktion i byrummet give anledning til et meget
sterilt, monotomt byrum uden oplevelse og liv. Eksempelvis vil de, som ankommer til Fields ikke få
berøring med det offentlige byrum med mindre de ekstraordinært bevæger sig derud.
4.2.7. Aktiviteter og begivenheder
Visionerne for Ørestad City bygger på, at der i fremtiden vil komme rigtig mange mennesker i
bydelen til dagligt. Christof Weise, fra Ørestadsselskabet, anslår, at alene ca. 13.000 mennesker
kommer til at arbejde i Ørestad City. Ligeledes satses der i forbindelse med storcentret Fields på
et højt besøgstal pr. dag. Foruden de folk, der i øvrigt vil få deres daglige gang i bydelen, er det de
aktiviteter, der bliver planlagt og arrangeret i bydelen, der regulerer, hvor mange mennesker, der vil
være. Rikke Faaborg udtrykte i en samtale med os bl.a.:
»Jeg tror, meget det det handler om, det er at få skabt en interesse for at, det her, det kan blive et fedt sted.
Jeg tror meget på, at dem, der flytter ind herude, det er også meget unge mennesker, og det appellerer til
nogen, som tør. 18 «
For at give beboerne en mulighed for at være med til at påvirke forholdene omkring rummet i Ørestad,
32
17. John Pløger påpeger i sit essay “Den fragmentariske by og det “gode byliv”” at
postmoderne bymennesker i høj grad har forskellige livsstile og deraf afledte behov
og interesser i byen - og at byplanlægningen i højere grad bør tage højde for disse
forskelle (Pløger 2002).
18. Citeret jævnfør båndoptagelse fra ekspertinterview med Rikke Faaborg.