ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

2.2. Videnskabsteoretiske betragtninger
De to hovedteoretikere vi har valgt at støtte os til gennem vores analyse, Manuel Castells og Edward
Soja, har hver deres videnskabsteoretiske opfattelse af, hvad, der har betydning for samfunds- og
byudviklingen. Vi bruger dem i rapporten til at illustrere forståelsen af begreberne lokal, global og
glokal, hvorfor vi finder det nødvendigt med en kort diskussion omkring implikationerne ved at
kombinere dem.
Vi læser Castells som strukturalist, da han argumenterer for, at overordnede strukturer, som
udviklingen af eksempelvis informationsteknologien, determinerer individets ageren og hvorledes
samfundet og byen udvikler sig. Omvendt leder læsningen af Soja tankerne hen på en mere
konstruktivistisk måde at opfatte verden og dens tilvejebringelse på. Soja gør op med Castells
formalistiske, dikotomiske og strukturalistiske måde at anskue samfundsudviklingen på, og taler i
stedet for om glokalisering. Herved fokuserer han på, at samfundsudviklingen er præget af »både-og
diskurser«, som integrerer både agent og struktur. Soja gør således op med de rigide uforanderlige
strukturer, som eksempelvis Castells fastholder sig selv i, men argumenterer for at strukturer ændres
over tid. Soja anerkender dog trods alt, at strukturer har betydning for mennesket og betegner med
baggrund i dette, sig selv post-strukturalist (Soja, Edward W.: 1989).
De ontologiske betragtninger påvirker i høj grad de to teoretikeres syn på byen i forhold til begreberne
global, lokal og glokal. På det teoretiske plan lægger vi os også videnskabsteoretisk op af Soja. I
lighed med Soja arbejder vi med planlægning ud fra en post-strukturalistisk verdensopfattelse,
hvilket betyder, at individer har påvirkningskraft, men samtidig er bundet af de strukturer, de er med
til at reproducere. Dette medfører, at der må tages hensyn til sociale aktørers fortolkning og dermed
påvirkning og forandring, af alt, hvad vi forsøger at planlægge.
2.3. Kildemateriale
I arbejdet med Ørestad Citys lokale og globale forhold – og hvorvidt intentionerne i visionerne bliver
efterlevede og implementerede, har det ikke været muligt at benytte observering af byrummet som
metode. Ørestad City er stadig (ved rapportens udarbejdelse) under opbygning, og det er derfor
ikke muligt udelukkende ud fra observation at konkludere noget om vægtningen af lokale og globale
processer i byrummet.
Rapporten er således primært kommet til på baggrund af arbejdet med Ørestadsselskabets egne
skitser og planer, Københavns Kommunes lokalplaner for området, oplysninger fra Vej og Park, samt
planer og skitser for området. På baggrund af disse kilder - i samspil med den nuværende udvikling
af Ørestad City samt interviews med flere ansatte i Ørestadsselskabet og andre aktører - er der
foretaget en analyse af, hvorvidt Ørestad City vil komme til at fremstå som et afbalanceret glokalt
byrum og hvilke potentiale, der er for en afbalanceret glokal udvikling i Ørestad City.
Med baggrund i det videnskabsteoretiske standpunkt (se afsnit 2.2) er aktørerne i Ørestad
City inddraget i rapporten. Deres opfattelser af - og forventninger til Ørestad City er medtaget i
udformningen af planforslaget. Med udgangspunkt i deres udsagn og i de foreliggende lokalplaner
for området, ses det derfor muligt at skabe mere eller mindre gunstige rammer for skabelsen af en
ligevægtig glokal bydel.
14