ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

More documents

Recommendations

Info

Eksemplet er metrostationen »Stokkel« i Belgien, som er udsmykket med tegneseriefigurer fra Hergé’s »Tintin«’- album, (se foto nedenfor) 30 . 5.4. Kay Fiskers Plads 5.4.1. De fysiske strukturer og elementer Kay Fiskers Plads er lokaliseret umiddelbart mellem Fields og Ferring. Den strækker sig ca. 250 m. fra Arne Jacobsens Allé i nord til motorvejen i syd. I bredden er den mellem 30 og 55 m. på den Øst–vest gående retning. Pladsens vestlige del ligger under metroens højbane, over Ørestads Boulevard, til Fields’ facade. GULV: Gulvet på Kay Fiskers Plads består hovedsageligt af granitbelægning, af typen, der er valgt af Ørestadsselskabet Kay Fiskers Plads som gennemgående belægning i hele Ørestad. Gulvet består yderligere af de 6 vandbassiner af forskellig størrelse, der er placeret i niveauforskelle. Hvor pladsen krydser Ørestads Boulevard er der brostensbelægning, og mod Fields’ facade er der igen granitbelægning. 38 30. Som udgangspunkt kan metrostationen i kraft af at være en transitzone siges at symbolisere en form for stedsløshed. Metrostationen symboliserer adgangen til andre steder og er i sig selv en funktion, som findes alle andre steder på det globale verdenskort. På grund af udsmykningen langs væggene er den imidlertid tilført identitetsmarkører, der fastslår at metrostation »Stokkels« har et unikt kendetegn. Alene i den henseende findes der således en opvejning af det globalt stedsløse, som kendetegner metrostationen som en specifik lokalitet. Eftersom udsmykningen yderligere består i tegneseriefigurer fra »Tintin’s« albums, kan metrostationen desuden indskrives i både en global og en lokal kontekst. På den ene side er »Tintin« kendt over hele kloden og kan indskrives i en international/global kontekst. På den anden side har tegneseriefigurene netop deres oprindelse i Belgien, og kan således indskrives i en lokal kontekst. Alt i alt kan metrostationen »Stokkel« således som en symbolsk iscenesættelse siges at udgøre en hybrid, som ligevægtigt refererer til det lokale og det globale.
VÆG: Væggene på Kay Fiskers Plads er domineret af de store omkringliggende bygningsmassiver; Fields, Ferring, Hotel Proforma og metroens højbane. Disse bygninger består af glas, stål, beton og mursten. LOFT: Loftet på pladsen er himlen, dog påvirket af de høje bygninger. Befinder man sig i nærheden af metrobanen, vil det hævede banelegeme virke loftdannende. KOMPONENTER: På pladsen findes yderlige komponenter i form af træer placeret i tre mindre samlinger og to større. Under træerne er der placeret i alt 11 bænke. SAMMENFATNING: Pladsen gennemskæres i nord-syd gående retning af metrobanen og Ørestads Boulevard, hvilket giver en kraftig rumdannende effekt. Pladsen opdeles dermed i to dele, øst og vest for denne skæring. På trods af denne skæring danner brostensbelægning på Ørestads Boulevard en sammenhæng mellem pladsens østlige del og den vestlige del - helt ind til facaden til Fields. Fields, Ferring og Hotel Proformas bygningsmasiver, der definerer rummets vægge, virker som præcise rammer for området, der dermed fremstår præcist og veldefineret. De 6 bassiner ligger forskudt i niveauforskelle, nederst fra nord, hvor også de mindste bassiner er placeret. Bassinernes placering i niveauforskelle fremhæver det svage fald fra pladsens top i syd - mellem Fields og Ferring - til Arne Jacobsens Allé i nord. Under træsamlingerne vil der blive placeret bænke, så der trods pladsens transitagtige karakter, er mulighed for ophold. Træerne er rumdannende og virker yderligere som vindstoppere, så pladsen ikke vil være så eksponeret for vind, som den høje placering umiddelbart kunne indikere.Trods pladsens relativt store areal er der kun udnyttet ganske lidt plads. Bassinerne og arealerne under metroens højbane er områder, der ikke kan bruges eller ikke egner sig til brug. Pladsens reelle – og sammenhængende – opholdsområde kan beregnes ved at trække vandbassiner, cykelkælderens vandflade-tag, visuelle barrierer samt de smalle korridorer foran Ferring og Hotel Pro Forma fra pladsen samlede areal. Opholdsområdet udgør da ca. 1400 m2, illustreret med rød markering på fig. 5,( Arkitekten 2003 no 17). Gennemgangsområdet er væsentligt større, da både passagerne foran Ferring og Hotel Pro Forma, passagen under metroen og området på den vestlige side af metrobanen kan bruges som gennemgangsområde. Medregnet alle disse passager er gennemgangsarealet ca. 6800 m2, dvs. 5 gange så stort som opholdsområdet. Gennemgangsområdet er markeret med rødt på fig. 6, (Arkitekten 2003 no 17). 5.4.1.1. De fysiske strukturer og elementer - delkonklusion Ovenstående viser, at de fysiske strukturer på Kay Fiskers Plads er indrettet med god plads til gennemstrømning,. Det er altså i høj grad et transitområde, hvor folk er på vej fra ét sted til et andet. De fysiske strukturer indbyder ikke i særlig høj grad til menneskeligt ophold på pladsen. Der vil dog blive opstillet bænke under trægrupperne på pladsen.På grund af de øvrige fysiske strukturer mener vi, at pladsens primære funktion vil være transitområde med en hurtig gennemstrømning af mennesker. Fig 5 Fig 6 39
Page 1: ØRESTAD CITY Et glokalt byrum
Page 4 and 5: INDHOLDSFORETEGENLSE 1. Indledning
Page 6 and 7: 1. Indledning Ørestadsloven blev v
Page 8 and 9: færdes i for mennesket (ibid.:64).
Page 10 and 11: operationalisere problemstillingen.
Page 12 and 13: 2. Metode 2.1. Afgrænsning Denne r
Page 14 and 15: 2.2. Videnskabsteoretiske betragtni
Page 16 and 17: 3. Globale, lokale og glokale proce
Page 18 and 19: der kan være svære at finde i den
Page 20 and 21: Med de to teoretikere som fundament
Page 22 and 23: Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt
Page 24 and 25: åde til det lokale og globale. I d
Page 26 and 27: 4. Ørestad City I det følgende ka
Page 28 and 29: skalaniveau, man befinder sig på.
Page 30 and 31: Boliger skal for hele området plac
Page 32 and 33: om at undgå reelle undervisningslo
Page 34 and 35: Transportzoner bidrager ikke i sig
Page 36 and 37: 5. Analyse af fokusområderne I de
Page 40 and 41: 5.4.2. De funktionelle forhold Som
Page 42 and 43: »Den markante lokation i Ørestad
Page 44 and 45: 5.4.3.2. Design I Rambøll’s publ
Page 46 and 47: Det vil dog næppe være nok med ku
Page 48 and 49: vurderes at medvirke til at skabe e
Page 50 and 51: analyse giver træbeplantningen imi
Page 52 and 53: som gadevenlige flader. I den hense
Page 54 and 55: Parkens generelle struktur er i pla
Page 56 and 57: svært at gisne om menneskers tileg
Page 58 and 59: 6. Planforslag. 6.1. Overordnet str
Page 60 and 61: ABC 60 @ • Storytelling i højtal
Page 62 and 63: 6.3. Arne Jacobsens Allé interakti
Page 64 and 65: 64 Kunst underetagerne ville de evt
Page 66 and 67: 6.4. Byparken På det symbolske niv
Page 68 and 69: Litteraturliste Castells, Manuel:
Page 70 and 71: Bilag 1: Forslag til principskitse
Page 72 and 73: umlige overvejelser. Det er her vor
Page 74: Arbejdsprocessen kan siges at have

ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?