ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

1. Indledning
Ørestadsloven blev vedtaget i 1992. Forud for lovens vedtagelse lå flere års forhandlinger om
byudviklingen på Amager. Faktisk kan diskussionerne spores helt tilbage til 1960’erne, hvor det
var boligmanglen i København, der skabte opmærksomhed om den uudnyttede halvø (Manhatten
på Amager, 2000: 24). Selvom Ørestad derfor ikke kan siges at »være dukket frem af det blå«, har
projektet mødt megen modstand. Et af kritikpunkterne har bla. været, at det var en lille kreds af
embedsmænd og politikere, som, på foranledning af et infrastrukturelt udviklingsbehov på Amager
og forblændet af tanker om vækst og regionsudvikling, besluttede sig for at bygge Ørestad. Især lød
kritikken på, at beslutninger blev taget uden blik for den økonomiske, fysiske og sociale kontekst,
projektet greb ind i (Ibid:171).
Da Ørestad nu er vedtaget, og visionerne er i fuld gang med at blive realiseret, vil vi i denne rapport
ikke indgå en diskussion om legitimiteten af hele projektet. Det vi her vil sætte i fokus er til gengæld
muligheder for at realisere de visioner, der er vedtaget. Det kan argumenteres, at der altid vil
forekomme barriere, når visioner for store byggeanlægsprojekter skal føres ud i livet. Her er det
imidlertid ikke de praktiske barrierer, som sådanne store projekter altid støder på i udføringsfasen,
der er i fokus. Det interessante ved at undersøge visionernes realiserbarhed er i dette tilfælde, at vi
mener at have sporet en iboende kilde til konflikt i visionerne for Ørestad: En konflikt, der handler om
en ubalance mellem globale og lokale kræfter og en konflikt, der - set i lyset af den megen polemik
om projektet - ikke kun handler om Ørestad men mere generelt om byens og samfundets udvikling
i globaliseringens tidsalder.
1.1. Visionerne
Der er opstillet adskillige visioner og planlægningsrammer for udviklingen af Ørestad. Overordnet er
det intentionen, at Ørestad over en 30-årig periode skal udbygges imellem Københavns historiske
bymidte og Københavns internationale lufthavn (Oplæg til idékonkurrencen, 1994:7). Mere specifikt
foreligger der adskillige visioner, som bredt forsøger at tilgodese forskellige forventninger og krav til
byrummet. Der søges blandt andet at skabe en bydel, der integrerer det omkringliggende naturområde
i form af Amager Fælled som en væsentlig del i byrummet (Oplæg til idékonkurrencen,1994:
16+26). Ligeledes er det blandt andet visionen, at Ørestads fysiske elementer skal bygges i en høj
kvalitet, der afspejler bygningskunst i slutningen af det 20.århundrede. ( Helhedsplanen 1995:6).
Ved gennemlæsning af oplægget til Idékonkurrencen og Helhedsplanen hæftede vi os særligt ved,
at de konkrete visioner synes at samle sig i to overordnede visioner for Ørestad. Den ene vision
drejer sig om, at Ørestad i høj grad skal kunne bidrage til en profilering af Københavns placering
på det regionale og internationale landkort (Helhedsplanen 1995:6). Den anden vision drejer sig
om, at Ørestad skal have en menneskelig skala og samtidig bevare det klassiske byideal, som det
kendes fra de gamle europæiske byer ( Helhedsplanen 1995:10). Vi har fundet de to visioner særligt
interessante, fordi vi mener, at de afspejler et ønske fra Ørestadsselskabets side om, at Ørestad
både skal orientere sig mod det globale og det lokale. Det vil sige, at visionerne for Ørestad således
rummer en dobbeltsidet intension, hvor byrummet både skal tilgodese udadrettede og indadrettede
interesser.
I analysen og planforslaget i denne rapport tages udgangspunkt i Ørestadsselskabets visioner og
idéer for Ørestad. Årsagen hertil knytter sig til det faktum, at Ørestadsselskabet 1 har spillet en helt
6
1. Ørestadsselskabet er blevet oprettet for at administrere og forvalte udviklingen af
Ørestaden. Ørestadsselskabet er et interessent selskab hvor ejerne er Københavns
Kommune og Den danske stat.