ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

More documents

Recommendations

Info

Boliger skal for hele området placeres ovenover serviceerhverv, institutioner eller kollektive anlæg (lokalplan 309 & 325). Jævnfør interview med Rikke Faaborg opfordrer Ørestadsselskabet til, at der placeres institutioner i underetagen i boligerne rundt om Byparken. I de områder, der ikke støder op til Byparken, kan op til 10 % af etagearealet konverteres til boliger (lokalplan 309 & 325). Boligerne i Ørestad City skal i gennemsnit have en størrelse på mindst 85 m2 (309§3, stk.2b). Fig. 4 blive 1500 boliger i Ørestad (Ørestadsselskabet, Christof Weise), hvorfor et samlet etageareal for boliger må udgøre ca. 200.000 etagekvadratmeter. Dette svarer til at boligfunktioner vil komme til at udgøre ca. 18 % af de 1,1 mio etagekvadratmeter i Ørestad City. 4.2.3. Virksomheder Langt størstedelen af etagearealet i Ørestad City vil blive udlagt til privatvirksomhed. Som planlægningsmedarbejder Christof Weise har påpeget for os, så er der i lokalplanerne udlagt rammer for, at i de områder, der ikke støder op til Byparken, må max. 10 % af etagearealet udstykkes til boliger. Dette betyder, at i langt de fleste områder i Ørestad City, undtagen de områder omkring Byparken, vil erhvervsmål – private som offentlige - komme til at udgøre mindst 90 % af etagemetrene. Til venstre ses arealanvendelsesskitserne for Ørestad City. Af disse ses netop fordelingen og placeringen af henholdsvis bolig og erhverv. 30
4.2.4. Erhvervsvirksomheder og butikker. 4.2.4.1 Erhvervsvirksomheder Erhvervsvirksomheder vil især komme til at præge områderne omkring Kay Fiskers Plads og Arne Jacobsens Allé (L:309). Området syd for Arne Jacobsens Allé og vest for Ørestads Boulevard, hvor Fields åbnede i marts, vil primært blive et konsumområde på 40.000 m2, der hovedsagelig anvendes til butiksformål. Fields vil desuden blive et skal et såkaldt oplevelsescenter med forskellige former for forlystelsesaktiviteter i form af eks. et biografkompleks. Udover området, hvor Fields er placeret, gives der i lokalplanen ikke mange muligheder for placering af butikker. Alt i alt ser regnestykket over butiksmuligheder i Ørestad City således ud: Fields 40.000 m2, Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard max. 5000 m2 og det lille område syd for Ørestad station max. 1500m2. Dette betyder, at det offentlige byrum i Ørestad City ikke vil blive præget af et sprudlende byliv i form af mange små specialbutikker. Hverken Arne Jacobsens Allé eller Ørestads Boulevard har eksempelvis mulighed for at blive et handelsstrøg for den gående i byrummet. 4.2.4.2. Publikumsorienterede underetager Der er i lokalplanerne indskrevet, at i bestemte områder skal bygningernes udformes med en publikumsorienteret underetage. Dette ser vi som et udtryk for Ørestadsselskabets ønske om at skabe et velfungerende byrum, i menneskelig skala. Det er dog vigtigt at påpege, at Ørestadsselskabet ikke kan tvinge erhvervsvirksomheder til eksempelvis at lave åbne kantiner, caféer eller butikker i deres underetager. Tiltag af denne art vil være op til den enkelte virksomhed. I lokalplanerne ligger blot retningslinier for at byggeriet, skal udformes med åbne, eksempelvis glasfacader, i bestemte områder. Skitserne til venstre viser hvor der i stueetagerne skal bygges for publikumsorienterede funktioner samt hvor der må etableres butikker. 4.2.5. Offentlige virksomheder Det er planen, at Ørestad City’s institutionsbehov ville omfatte to daginstitutioner, ét gymnasium, ét bibliotek, én idrætshal og derudover muligvis en skole og et ældrecenter. Hvad det faktuelle serviceudbud bliver, er dog endnu ikke besluttet. Gymnasiet skal bygges som et moderne fremtidens gymnasium. Eksempelvis er der planer 31
Page 1: ØRESTAD CITY Et glokalt byrum
Page 4 and 5: INDHOLDSFORETEGENLSE 1. Indledning
Page 6 and 7: 1. Indledning Ørestadsloven blev v
Page 8 and 9: færdes i for mennesket (ibid.:64).
Page 10 and 11: operationalisere problemstillingen.
Page 12 and 13: 2. Metode 2.1. Afgrænsning Denne r
Page 14 and 15: 2.2. Videnskabsteoretiske betragtni
Page 16 and 17: 3. Globale, lokale og glokale proce
Page 18 and 19: der kan være svære at finde i den
Page 20 and 21: Med de to teoretikere som fundament
Page 22 and 23: Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt
Page 24 and 25: åde til det lokale og globale. I d
Page 26 and 27: 4. Ørestad City I det følgende ka
Page 28 and 29: skalaniveau, man befinder sig på.
Page 32 and 33: om at undgå reelle undervisningslo
Page 34 and 35: Transportzoner bidrager ikke i sig
Page 36 and 37: 5. Analyse af fokusområderne I de
Page 38 and 39: Eksemplet er metrostationen »Stokk
Page 40 and 41: 5.4.2. De funktionelle forhold Som
Page 42 and 43: »Den markante lokation i Ørestad
Page 44 and 45: 5.4.3.2. Design I Rambøll’s publ
Page 46 and 47: Det vil dog næppe være nok med ku
Page 48 and 49: vurderes at medvirke til at skabe e
Page 50 and 51: analyse giver træbeplantningen imi
Page 52 and 53: som gadevenlige flader. I den hense
Page 54 and 55: Parkens generelle struktur er i pla
Page 56 and 57: svært at gisne om menneskers tileg
Page 58 and 59: 6. Planforslag. 6.1. Overordnet str
Page 60 and 61: ABC 60 @ • Storytelling i højtal
Page 62 and 63: 6.3. Arne Jacobsens Allé interakti
Page 64 and 65: 64 Kunst underetagerne ville de evt
Page 66 and 67: 6.4. Byparken På det symbolske niv
Page 68 and 69: Litteraturliste Castells, Manuel:
Page 70 and 71: Bilag 1: Forslag til principskitse
Page 72 and 73: umlige overvejelser. Det er her vor
Page 74: Arbejdsprocessen kan siges at have

ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?