ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

Transportzoner bidrager ikke i sig selv til stedslokalitetens særegenhed, men orienterer sig mod
andre steder og symboliserer i den forstand en form for stedsløshed. Det samme kan siges om de
bygningselementer, der kommer til at indgå i byrummet i Ørestad City. Af Ørestadsselskabets egne
visioner fremgår det, at der er: »..plads til internationalt orienterede virksomheder, til et regionalt
handels- og kulturcenter, til kontorer og boliger« 20 . Som det fremgår af funktionssammensætningen
i den funktionelle analyse, vil Ørestad City primært indeholde konsum – og erhvervsorienterede
virksomheder, som overvejende orienterer sig mod et regionalt og globalt marked. De elementer,
der i fremtiden vil indgå i Ørestad City vil altså overvejende være identitetsdannende elementer på
globaliseringens præmisser. Det betyder dog ikke, at de kun skal betragtes som negative elementer
i forhold til byrummets hybriditet. Elementerne skal snarere ses som symboler på den moderne
urbanitet, og i den henseende kan de siges, at bidrage til et autentisk byrum i overensstemmelse
med sin tid. For at byrummet imidlertid skal udgøre en ligevægtig hybrid identitetsiscenesættelse,
må der dog foretages tiltag, der opvejer den overvejende globale orientering og kombinerer disse
med lokalt-orienterede elementer.
4.3.2. Arkitektur
Som det fremgår i Ørestadsselskabets katalog: »Ørestad – København bygger en ny bydel«
fra 2001, er det hensigten, at den arkitektoniske udformning skal bestå i en blanding af nordisk
og international stil: »..og så skal den [Ørestad] bygge på det bedste af nordisk og international
arkitektur, således som vi har været i stand til før i tiden« 21 . Som det fremgår af citatet, er det altså
hensigten, at der skal opstå en hybrid blandingsform, som kombinerer henholdsvis international
inspiration og nordisk tradition. I lokalplanerne lægges der op til en stor grad af tolkningsfrihed i
forhold til bebyggelsernes udformning. Ud fra det byggeri, der allerede er opført i form af bl.a. Ferring
og Fields, er det dog vores opfattelse, at der faktisk tilskyndes til en arkitektonisk blandingsform
imellem henholdsvis enkelt nordisk stil og mere homogent og storskala-dimensioneret international
stil. I forhold til retningslinjerne i lokalplanerne er det således vores opfattelse, at visionen om en
arkitektonisk blandingsarkitektur forsøges realiseret ved, at bygningsdimensioneringen på den ene
side repræsenterer en global storskala, mens arkitekturens ydre fremtræden repræsenterer et
nordisk design. I lokalplan 325 henstilles i hvert tilfælde til følgende storskala i forhold til bygningsdim
ensioneringen: »Områdets fremtrædende karakter skal understreges af prægnante bygningsanlæg
i form af højhuse, der skal markere Ørestad City’s profil« 22 . Til gengæld kan retningslinjerne for
bygningernes ydre fremtræden fortolkes i forlængelse af traditionerne ved moderne nordisk design.
Som det fremgår af lokalplan 325, er der i hvert tilfælde udstukket retningslinjer for en enkelhed,
som netop er kendetegnende for nordisk design:«bebyggelse skal udføres i et nutidigt formsprog
med tydelige vandrette og lodrette markeringer i facaderne og med skift i mellem lette og tunge
udtryk« 23 . Som sagt er der lagt op til en stor grad af tolkningsfrihed i forhold til retningslinjerne i
lokalplanerne. Men som udgangspunkt kan visionen om en hybrid arkitektonisk stil siges være
en symbolsk iscenesættelse, der både orienterer sig i forhold til en lokal (nordisk) og en global
kontekst (international). I den forstand kan planmaterialet for Ørestad City således siges, at efterleve
Ørestadsselskabets visioner om at kombinere henholdsvis noget stedslokalt og globalt.
34
20. “Ørestad – København bygger en ny bydel«. Ørestadsselskabet 2001.
2.udgave. s. 22.
21. Ørestadsselskabets katalog: »København bygger en ny bydel«, 2001, side 9.
22. L 325, §I.Formål. side 2.
23. L 325, §6., stk.2. side 6.