ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

Med de to teoretikere som fundament for vores analyse og planforslag har vi mulighed for både at
have fokus på de potentielle konflikter, der findes i visionerne for Ørestad City imellem de lokale og
globale processer og på de muligheder for sammenhænge og frugtbare hybrider, der ligger i samme
visioner.
3.5. Illustration af det globale, glokale og det lokale
Teoretiske redegørelser for begreber – ikke mindst indenfor globaliseringslitteraturen – kan være
flyvske og vanskelige at oversætte til konkrete analyserbare forhold. Som det fremgår af ovenstående,
opereres der med henholdsvis lokale, globale og glokale urbanprocesser. For at anskueliggøre,
hvordan vi tænker disse processer i det konkrete byrum, har vi udarbejdet nedenstående figurer som
illustration af, hvordan vi opfatter byprocesserne.
Fig.1 lokal Fig.3 glokal
Figur 1 er en idealtypisk illustration af et byrum præget af lokale urbanprocesser. Figuren er et billede
på et byrum, som orienterer sig mod ét centrum, nemlig figurens midte. Et eksempel, der kommer
tæt på denne idealtype er den klassiske fæstningsby. Fæstningsbyen er afgrænset af bymuren
– den ydre cirkel i figuren – som samtidig fungerer som beskyttelse imod udefrakommende farer
og stregerne rettet mod centrum genfindes ikke kun i gadestrukturen men også i magtens fysiske,
funktionelle og symbolske arkitektur. I Castells begrebsverden er der her tale om et stedernes rum.
Den informationsteknologiske revolution og dermed det virtuelle rum er endnu ikke opstået i dette
klassiske byideal, og lokale urban-processer på det fysiske, det funktionelle og det symbolske plan
knytter sig derved udelukkende til stedernes rum og ikke til strømmenes rum. Figuren illustrerer
således en klassisk territorial urbanform, som er kendetegnet ved stedsbundne og stedsforankrede
urbanprocesser, som ikke er påvirket af deterritorialisering. Figuren er en idealtype som ikke
længere – og måske aldrig har – eksisteret i sin helt rene form. Selv i fæstningsbyens tid, var der
handelsforbindelser, der orienterede sig ud af byen og dermed henvendte sig mod andre centri
end det i byens kerne. I den forstand kunne de siges at virke deterritorialiserende. Illustrationen kan
dog også læses som en lille del af en by – en bydel – præget af lokaliserende processer. Det kunne
være kolonihusene ved siden af Ørestad City. Men selvom den menneskelige skala og funktionerne
i form af havebrug og rekreation kan synes yderst lokalt er den lille plet ikke uden for påvirkning fra
globaliserende processers påvirkning – støj og forurening fra motorvej, lufthavn og togbane, Ferrings
høje facade, der minder om de internationale forbindelser og markedskræfter etc.
Figur 2 er en idealtypisk illustration af et byrum præget af globale urbanprocesser. Her er der tale om
en global urban-orientering, som på det fysiske, det funktionelle, det symbolske plan i overvejene
grad knytter sig til og er betinget af strømmenes rum. Figuren illustrerer den globale orientering ved,
20
Fig.2 global