ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

3. Globale, lokale og glokale processer i byrummet
Som beskrevet i indledningen kan der i visionerne for Ørestad identificeres to forskelligt rettede
hensigter med byrummet i Ørestad: Den ene hensigt handler om det globale, internationale og
vækstorienterede formål med byrummet; den anden handler om det der knytter sig til stedslokaliteten
og den menneskelige skala; i det hele taget det, der knytter sig specifikt til den stedslige lokalitet
Ørestad City. Målet for nærværende rapport er at komme med forslag til, hvordan byrummet i
Ørestad City kan udformes fysisk, funktionelt og symbolsk, således at der opstår en balance mellem
de globale og lokale urbanprocesser. Formålet med analysen er derfor at lokalisere, hvor der i
planerne for Ørestad City ses tegn på balance og ubalance mellem de globale og lokale processer
i byrummet.
I følgende afsnit forklarer vi, hvordan vi betragter byen. Med afsæt i en kort redegørelse for og
diskussion af teorier af sociologen Manuel Castells og geografen Edward D. Soja, som begge skriver
om globaliseringens konsekvenser i forhold til byen, uddybes, hvorledes vi forstår begreberne
lokal, global og glokal. Derefter operationaliseres de teoretiske begreber med henblik på at få
en mere konkret forståelsesramme for analysen, hvor vi på et meget konkret niveau identificerer
problemer og muligheder i de planer, der foreligger for det endnu ufærdige byrum. Til den konkrete
operationalisering af begreberne global, lokal og glokal, henter vi inspiration fra teorier om byen af
Jan Gehl, Rem Koolhass, Maarten A. Hajer og Bo Grønlund.
3.1. Strømmenes og stedernes rum.
I forlængelse af Manuel Castells definitioner af rum, sted og tid, beskrevet i den uddybende
problemformulering, tager vi afsæt i Castells’ karakteristik af globaliseringsprocesserne. Castells
tager i bogen »The Rise of The Network Society« udgangspunkt i den informationsteknologiske
»revolution«, som indebærer, at tid og rum ikke længere er to gensidigt afhængige størrelser. Med
afkoblingen mellem tid og rum ændres præmisserne for social interaktion i det urbane rum. Det er
muligt både at være fysisk tilstede i ét rum og samtidigt agere i et fysisk ulokaliserbart virtuelt rum.
Castells skelner imellem det, han kalder stedernes rum [space of place], som primært er domineret
af fysisk stedslokaliserede processer og det, han kalder strømmenes rum [space of flows], som
primært er domineret af kommunikative globale processer. Mere præcist karakteriserer Castells
stedernes rum som: »actual experiences of actual uses of actual people« (Castells 1996, s.123). Det
drejer sig her om fysiske lokaliteter, som er forbundet med stedspecifikke urban-processer. Omvendt
er “strømmenes” rum karakteriseret ved: “abstract, technical rationality” (Castells, 1996, s.123-125.),
hvor strømme af information cirkulerer i et globalt netværk mere eller mindre afkoblet fra den fysiske
stedslokalitet.
Castells beskriver sin samtid med begreber som »the informational age« og »the network society«.
Al social praksis knytter sig i stadig stigende grad til netværk af informationsstrømme; udveksling af
information i strømmenes rum er blevet eller er på vej til at blive den dominerende sociale praksis,
som fortrænger eller undertrykker den sociale praksis, der knytter sig til stedernes rum. Hermed
menes naturligvis ikke, at de fysiske steder faktisk forsvinder, men at de stedsspecifikke processer
fortrænges til fordel for stedsløse processer i form af globale informationsstrømme.
Castells overordnede pointe i forhold til byen er, at fordi urbane steder i stadig stigende grad er
16