ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

More documents

Recommendations

Info

Det vil dog næppe være nok med kun Hotel Pro Forma, da det i høj grad vil være et sted man bruger pladsen til at komme hen til. Hvorvidt en enkelt institution kan bidrage til et komplekst liv på selve pladsen er tvivlsomt. Derfor ser vi det som en nødvendighed at supplere med flere funktioner som fx cafeer og lignende, der kan bidrage til at få folk til at stoppe op og bruge Kay Fiskers Plads som en egentlig stedslokalitet – d.v.s. at påskønne pladsen som mere end kun en transportkorridor. Selv om man har forsøgt at give pladsen identitet, både fysisk i form af bl.a. metrosøjler og van<strong>dk</strong>askader, men også mere symbolsk i form af selve navnet Kay Fiskers Plads, virker det ikke som om at disse identiteter kommer til sin ret. Som overordnet idé og som attraktionsobjekt har pladsen helt sikkert en vis værdi, men som hverdagsområde – som en hybrid mellem det lokale og det globale, synes pladsen at have graverende mangler. 5.5. Arne Jacobsens Allé 5.5.1 De fysiske strukturer og elementer Arne Jacobsens Allé strækker sig ca. 630 m. i et kurvet forløb fra Center Boulevard i vest til det oprindeligt bebyggede område af Amager i øst. Både på nord- og sydsiden af alléen er der planlagt større byggerier. Nogle af dem står allerede færdigbygget på nuværende tidspunkt i form af Fields’ storcenter og KLP’s ejendomme. KLP’s ejendomme på nordsiden af alléen har facadepartier vendt ud mod alléen, mens Fields’ bagside støder op til alléen på sydsiden. GULV: Gulvet i området består af asfalt, granit, grus og andre belægningsmaterialer valgt af Ørestadsselskabet. Yderligere er der en kanal i alléens længde nord for vejbanen. Granitten er brugt som kantsten og på gangarealet mellem kanalen og bygningerne mod nord. Gruset er brugt til gangarealerne i alléens vestlige ende. VÆG: Alléens vægge i form af de omkringliggende bygninger består af glas, stål, beton og mursten. Bygningerne på Arne Jacobsens Allé er tiltænkt en højde på 8 etager på den nordlige side og 6 etager på den sydlige side (Fields facade). Yderligere er alléens vægge præget af de mange platantræer, der er placeret i alléens længderetning. LOFT: Den massive beplantning af platantræer i alléens længdeakse, udgør den organiske del af alléen. Beplantningen giver i sommerhalvåret et tæt løvtag, mens det om vinteren vil danne et delvist transparent skelet af de nøgne grene. Arne Jacobsens Alle Arne Jacobsens Alle KOMPONENTER: På alléen findes der vejbelysning i form af lygtepæle, samt træer plantet langs alléens udstrækning. Endvidere er der lagt planer for opstilling af borde og stole langs alléens udstrækning. 46
5.5.1.1. De fysiske strukturer og elementer - delkonklusion Rumligt fremstår Alléen som opdelt i to dele, idet den gennemskæres af den nord – syd gående Ørestads Boulevard og Metroens højbane. Denne opdeling resulterer i at ca. 150 m. af alléens udstrækning ligger øst for Ørestads Boulevard og højbanen, og at ca. 480 m. af alléens udstrækning ligger vest for Ørestads Boulevard og metroen. Vejstrækningen på vestsiden af Ørestads Boulevard flankerer tæt med bagsiden af Fields’ byggeri på sydsiden og KLP’s byggeri på nordsiden. Bygningerne grænser tæt op til alléen på begge sider og herved dannes et langt smalt og skarpt afgrænset rum i et kurvet forløb. Den langstrakte form virker umiddelbart eksponeret for at kunne blive en vin<strong>dk</strong>orridor. Dette modvirkes dog i kraft af de mange platantræer, som vil kunne bidrage til at standse vinden. Træerne bidrager desuden til at danne mere intimt rumniveau langs alléen. Eftersom de danner et lavt rumniveau under trækronerne, kompenserer de delvist for de massive bebyggelser, der i øvrigt støder op til alléen. Deres virkning er dog naturligvis årstidsafhængigt. I sommerhalvåret giver beplantningen væggene et organisk udtryk, mens de i vinterhalvåret udgør et transparent loft. Lysforholdene på alléen vil være påvirket af Fields’ lange bagside. Det enorme byggeri vil skærme for en del af sollyset og specielt, når solen ikke står højt på himlen. Arne Jacobsens Allés mest markante træk er den massive beplantning af platantræer. Denne bevoksning vil i sommerhalvåret kunne danne en ganske intim oplevelse, da den tætte krone vil virke som et låg. Dette vil dog stille store krav til belysningen efter mørkets frembrud, så alléen bliver hyggelig og ikke uhyggelig. Den megen bevoksning vil også virke skalaudlignende i forhold til de høje bygninger, der ligger som skarpe afgrænsninger til området. Som fodgænger vil man dermed ikke komme til at føle de markante skalaforskelle mellem vejen og byggeriet så udpræget. 5.5.2. De funktionelle forhold I designmanualen for Ørestad (2.4) ses det, at én af de tiltænkte funktionelle forhold på Arne Jacobsens Allé er, at alléen skal være hovedstrøg i Ørestad City. Det vil først og fremmest sige, at alléen skal være attraktiv i forhold til at lokalisere såvel offentlige som private servicevirksomheder. En god trafikal tilgængelighed er derfor særdeles vigtig i forbindelse med Arne Jacobsens Allé. For det andet er Arne Jacobsens Allé tiltænkt som et rekreativt element i Ørestad City. Udover at være en trafikal gennemstrømnings-zone for medarbejdere og virksomheders kunder, skal alléen også være en gade, der indbyder til lokaltorienteret liv i det offentlige rum. Visionerne for Arne Jacobsens Allé indebærer således også, at alléen skal indbyde til menneskelig ophold langs vejens kanal. I et interview med Rikke Faaborg blev vi oplyst om, at det er hensigten, at der langs alléens kanaler skal placeres serviceudbydere af forskellig slags. I samme forbindelse blev vi dog også oplyst om, at det rent juridisk ikke er muligt for Ørestadsselskabet selv at anlægge de ønskede serviceudbud. Ørestadsselskabet kan kun opfordre kommende ejere/lejere af bygningerne hertil. Som led i Arne Jacobsens Allé’s rekreative strøgfunktion i Ørestad City, satses der dog primært på publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen. Det hedder sig i lokalplanen 309, at der: »indrettes med publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker restauranter, pengeinstitutter og lignende, med fritidsprægede og kulturelle funktioner samt med sådanne udadvendte virksomhedsfunktioner, såsom foyer, reception, møde- og udstillingslokaler, kantine og lignende, der 47
Page 1: ØRESTAD CITY Et glokalt byrum
Page 4 and 5: INDHOLDSFORETEGENLSE 1. Indledning
Page 6 and 7: 1. Indledning Ørestadsloven blev v
Page 8 and 9: færdes i for mennesket (ibid.:64).
Page 10 and 11: operationalisere problemstillingen.
Page 12 and 13: 2. Metode 2.1. Afgrænsning Denne r
Page 14 and 15: 2.2. Videnskabsteoretiske betragtni
Page 16 and 17: 3. Globale, lokale og glokale proce
Page 18 and 19: der kan være svære at finde i den
Page 20 and 21: Med de to teoretikere som fundament
Page 22 and 23: Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt
Page 24 and 25: åde til det lokale og globale. I d
Page 26 and 27: 4. Ørestad City I det følgende ka
Page 28 and 29: skalaniveau, man befinder sig på.
Page 30 and 31: Boliger skal for hele området plac
Page 32 and 33: om at undgå reelle undervisningslo
Page 34 and 35: Transportzoner bidrager ikke i sig
Page 36 and 37: 5. Analyse af fokusområderne I de
Page 38 and 39: Eksemplet er metrostationen »Stokk
Page 40 and 41: 5.4.2. De funktionelle forhold Som
Page 42 and 43: »Den markante lokation i Ørestad
Page 44 and 45: 5.4.3.2. Design I Rambøll’s publ
Page 48 and 49: vurderes at medvirke til at skabe e
Page 50 and 51: analyse giver træbeplantningen imi
Page 52 and 53: som gadevenlige flader. I den hense
Page 54 and 55: Parkens generelle struktur er i pla
Page 56 and 57: svært at gisne om menneskers tileg
Page 58 and 59: 6. Planforslag. 6.1. Overordnet str
Page 60 and 61: ABC 60 @ • Storytelling i højtal
Page 62 and 63: 6.3. Arne Jacobsens Allé interakti
Page 64 and 65: 64 Kunst underetagerne ville de evt
Page 66 and 67: 6.4. Byparken På det symbolske niv
Page 68 and 69: Litteraturliste Castells, Manuel:
Page 70 and 71: Bilag 1: Forslag til principskitse
Page 72 and 73: umlige overvejelser. Det er her vor
Page 74: Arbejdsprocessen kan siges at have

ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?