ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

More documents

Recommendations

Info

4. Ørestad City I det følgende kapitel ønsker vi at redegøre for Ørestad Citys fysiske, funktionelle og symbolske forhold. Dette kapitel skal ses som en overordnet skitsering og analyse af forholdene. Dog er der udvalgt centrale elementer og informationer i Ørestad City, der kan fungere som understøttende materiale for de senere analyser af de enkelte fokusområder. 4.1. De fysiske forhold i Ørestad City I nærværende afsnit vil Ørestad Citys fysiske kendetegn blive skitseret. Til analyse heraf har vi valgt at benytte Kevin Lynch’s analysemetode 1 . Der vil blive redegjort for de fysiske strukturer i forhold til trafikforhold, orienteringspunkter og grænser i Ørestad City. 4.1.1. Kevin Lynch analyse af de fysiske forhold Med en Kevin Lynch tilgang fokuseres på kendetegn, der gør det muligt for mennesket at navigere i byen. Analysen kortlægger grafisk et område , i form af konstrueret kortmateriale og tekst. Ud fra en Kevin Lynch analyse opererer vi med følgende fire fokuspunkter:: • Færdselsårer • Knudepunkter • Orienteringspunkter • Grænse / kanter Kevin Lynchs analysemetode er valgt, fordi vi udfra et beskrivende niveau ønsker at forstå Ørestad City. Denne beskrivelse af de fysiske forhold, kan sammen med beskrivelserne af det funktionelle og symbolske i Ørestad City, afdække relevante forhold, der benyttes i den efterfølgende analyse af fokusområdernes lokale og globale processer. 4.1.2. Trafikforhold Overordnede i Ørestad består trafikårene af metroen, jernbanen, veje, cykelstier og fortove. . • Metroen med dens 5 stationer, fungerer som det centrale offentlige transportmiddel i Ørestad, med forbindelse til resten af København. • Jernbanen sørger for den offentlige transport til resten af Øresundsregionen. • Biltrafikken består af den regionale trafik i form af motorvejen, der er den primære øst/vest gående trafik gennem Ørestad. Derudover er der lokal nord/syd gående trafik, af Ørestads Boulevard og Center Boulevarden. Det centrale knudepunkt for trafikken i Ørestad ligger omkring Kay Fiskers Plads i Ørestad City. På dette sted mødes områdets primære trafikårer, i form af metroen, der udgør en stor personbefordring fra Københavns centrum samt både regionaltog og motorvej med direkte forbindelse til Sverige og det resterende Danmark. Ved Kay Fiskers Plads sker en omskiftning af trafikal art, imellem Metroen, regionaltoget og biler til cyklen eller gående. Samme omskiftning sker også ved de fire andre metrostationer, men ikke i samme grad som i Ørestad City. Det trafikale knudepunkt i form af metrostationen og Kay Fiskers Plads er hovedsageligt et udslag af den store trafik ad motorvejen og 26 16. Lynch, Kevin: The City image and its Elements 1960.
jernbanestrækningen. Kigger vi mere specifikt på Ørestad City bliver strukturen i trafikken, lidt anderledes end, når det ses fra et overordnet perspektiv. Den gennemgående trafik sker i u<strong>dk</strong>anten af Ørestad City, og er øst/vest gående. Mens den lokale trafik sker på kryds og tværs af byen. Den gennemgående biltrafik er på motorvejen og Center Boulevard, mens den lokale primært er på Ørestads Boulevard, og sekundært tilkørslen til Fields samt Arne Jacobsens Allé. Den gennemgående cykel og gangtrafik vil ske på tværs af hele byen men primært igennem Arne Jacobsens allé og Byparken Cyklisterne vil dog også bruge Center Boulevard. Lokaltrafikken vil primært komme til at foregå på Ørestads Boulevard, Arne Jacobsens Allé, og i Byparken. I Ørestad City er knudepunkterne delt mere op. Her er det i overgangene fra gennemkørselsveje til lokalveje og igen til opholdsarealer, hvor der sker et skift fra en type trafik til en anden. Skiftet fra motorvej til lokal trafik, markerer et mindre knudepunkt. Overskæringen og skiftet i trafik, mellem gående / cyklende samt biltrafik, der skal ind i Byparken eller videre ad Ørestads Boulevard, markerer et andet knudepunkt. Området omkring Kay Fiskers Plads, der i den overordnede analyse er markeret som et knudepunkt, bliver med den mindre skala opdelt i to Knudepunkter. Det ene fokuserer på skiftet imellem metro, tog, bil, gående / cyklende, som fortrinsvis er nord-syd gående. Det andet fokuserer på overskæringen imellem Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard, hvor trafikken, opdeler sig nord - syd og øst – vest. 4.1.3. Orienteringspunkter Knudepunkter Hovedetrafikåre: Metro Tog Bil Gående/cyklende I Ørestad City er der to forskellige typer af orienteringspunkter. Den ene er metrostationen, der orienterer sig imod transporten igennem byen. Ved metrostationen er orienteringen syd/nord, hvor man følger banelegemet, og på ethvert tidspunkt befinder sig tæt på en af de to stationer i Ørestad City. Den anden slags orienteringspunkt eksisterer i form af markante bygninger, der bliver synlige eller bevidste i form af fysiske udformning eller funktion; såsom Ferring eller Fields i Ørestad City. Fields er med sin funktion som velbesøgt in<strong>dk</strong>øbscenteret et orienteringspunkt. Den er dog ikke fysisk så synlig og markant som Ferring, der via sin højde og sorte flade er en bygning, der kan ses på lang afstand. Bygningerne er ikke retningsbestemt, som metroen, men fungerer som pejlemærker i alle retninger. De to bygninger; Fields og Ferring har forskellig betydning som orienteringspunkter alt efter hvilket Center Bouldevard Byparken Arne Jacobsens Alle Fields Kay Fiskars plads Ørestads Bouldevard Ferring 27
Page 1: ØRESTAD CITY Et glokalt byrum
Page 4 and 5: INDHOLDSFORETEGENLSE 1. Indledning
Page 6 and 7: 1. Indledning Ørestadsloven blev v
Page 8 and 9: færdes i for mennesket (ibid.:64).
Page 10 and 11: operationalisere problemstillingen.
Page 12 and 13: 2. Metode 2.1. Afgrænsning Denne r
Page 14 and 15: 2.2. Videnskabsteoretiske betragtni
Page 16 and 17: 3. Globale, lokale og glokale proce
Page 18 and 19: der kan være svære at finde i den
Page 20 and 21: Med de to teoretikere som fundament
Page 22 and 23: Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt
Page 24 and 25: åde til det lokale og globale. I d
Page 28 and 29: skalaniveau, man befinder sig på.
Page 30 and 31: Boliger skal for hele området plac
Page 32 and 33: om at undgå reelle undervisningslo
Page 34 and 35: Transportzoner bidrager ikke i sig
Page 36 and 37: 5. Analyse af fokusområderne I de
Page 38 and 39: Eksemplet er metrostationen »Stokk
Page 40 and 41: 5.4.2. De funktionelle forhold Som
Page 42 and 43: »Den markante lokation i Ørestad
Page 44 and 45: 5.4.3.2. Design I Rambøll’s publ
Page 46 and 47: Det vil dog næppe være nok med ku
Page 48 and 49: vurderes at medvirke til at skabe e
Page 50 and 51: analyse giver træbeplantningen imi
Page 52 and 53: som gadevenlige flader. I den hense
Page 54 and 55: Parkens generelle struktur er i pla
Page 56 and 57: svært at gisne om menneskers tileg
Page 58 and 59: 6. Planforslag. 6.1. Overordnet str
Page 60 and 61: ABC 60 @ • Storytelling i højtal
Page 62 and 63: 6.3. Arne Jacobsens Allé interakti
Page 64 and 65: 64 Kunst underetagerne ville de evt
Page 66 and 67: 6.4. Byparken På det symbolske niv
Page 68 and 69: Litteraturliste Castells, Manuel:
Page 70 and 71: Bilag 1: Forslag til principskitse
Page 72 and 73: umlige overvejelser. Det er her vor
Page 74: Arbejdsprocessen kan siges at have

ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?