ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk
ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk
ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skalaniveau, man befinder sig på. På en<br />
vis afstand fra Ørestad City må Ferring<br />
siges at være det mest visuelt markante<br />
orienteringspunkt. Ses der derimod på<br />
enten et højere skalaniveau (dvs. udenfor<br />
visuel orientering af Ørestad City) eller i<br />
den mindste skala i selve stedslokaliteten<br />
i Ørestad City, da antager vi, at Fields vil<br />
være orienteringspunkt. På begge disse<br />
skalaniveauer er det bevidstheden om<br />
Fields’ funktion som in<strong>dk</strong>øbscenter, der<br />
betyder, at denne bliver orienteringspunkt,<br />
da det både i den store og lille skala ikke<br />
er muligt at se Ferring som et visuelt<br />
orienteringspunkt. Opholder man sig i<br />
Ørestad City, oplever man bygningerne<br />
som skærmende for udsynet, og Ferring<br />
mister derved sin synlighed. Fields vil til<br />
gengæld både via sin volumen og funktion,<br />
stå stærkt i bevidstheden hos folk og<br />
udgøre et orienteringspunkt på en anden<br />
måde.<br />
4.1.4. Grænser<br />
I Ørestad City ser vi, at der findes tre typer af grænser:<br />
• De primært visuelle<br />
• De fysiske og visuelle<br />
• De primært fysiske.<br />
Bygningsstrukturen i Ørestad City består af Fields og forskellige kontorbyggerier, samt boligstrukturer<br />
på begge sider af Byparken. Fields’ fysiske struktur gør, at den bliver en grænse såvel fysisk som<br />
visuel, mens bolig- og kontorstrukturer fungerer som visuelle grænser.<br />
Parken med dens væg af boliger på siderne bliver til et område, der har en særlig karakter. Det<br />
bliver et grønt boligområde, en parkbebyggelse, der på én gang har forbindelser til fælleden, og til<br />
strukturerne i resten af Ørestad City.<br />
På grund af de markante brydninger i bystrukturen som Byparken, motorvejen og jernbanens<br />
banegrav udgør, bliver grænserne ikke så markante. Grænsen som graven ved motorvej og<br />
banelegeme udgør, er primært en fysisk grænse, idet sigtelinien ikke brydes, men fordi muligheden<br />
for fysisk bevægelse stoppes og brækker Ørestad City over i to dele. Ligeledes virker kanalerne i<br />
Ørestad City som en fysisk grænse sammen med motorvejen og jernbanens grav.<br />
Metroens banestrækning består af to forskellige bygningsstrukturer, dels en hævet banedæmning<br />
og dels et hævet banedæk. Banedæmningen udgør en grænse, der både er visuel og fysisk, da der<br />
ikke er muligheder for fysisk passage af dæmningen. Det hævede banedæk udgør derimod kun en<br />
visuel grænse, idet man kan passere metroen under banedækket,. Omkring fokusområderne Arne<br />
28<br />
Orinteringspunkter<br />
Grænser:<br />
Primært visuelle<br />
Fysisk og visuel<br />
Primært fysiske<br />
Byparken<br />
Arne Jacobsens Alle<br />
Fields<br />
Kay Fiskars plads<br />
Ørestads Bouldevard<br />
Ferring
Change language